Pro gram. Beethoven & Brahms DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Ingrid Fliter, klaver. Torsdag 2. februar kl

Transkript

1 11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 2. februar kl Beethoven & Brahms DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Ingrid Fliter, klaver Pro gram Beethoven & Brahms.indd :07:13

2 Program Koncerthuset 2008/ /12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 2. februar 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Juanjo Mena Solist: Ingrid Fliter, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 5/2 kl på P2 KLAS- SISK (DAB) Franz Schubert ( ) Symfoni nr. 2, B-dur, D 125 ( ) I. Largo Allegro vivace II. Andante III. Menuetto, Allegro vivace IV. Presto Varighed: ca. 29 Ludwig van Beethoven ( ) Klaverkoncert nr. 3, c-mol, op. 37 ( ) I. Allegro con brio II. Largo III. Rondo Allegro Varighed: ca. 34 Pause: ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: I Venneforeningens bod i foyeren er der mulighed for at snakke med musikere fra orkestret og købe de seneste cd-udgivelser Johannes Brahms ( ) Symfoni nr. 3, F-dur, op. 90 (1883) I. Allegro con brio II. Andante III. Poco allegretto IV. Allegro Varighed: ca. 36 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo Beethoven & Brahms.indd :07:13

3 Værker Koncerthuset 2011/12 3 DR SymfoniOrkestret opfører i år alle Schuberts ni symfonier. I aften er vi nået til en af dem, man kun sjældent hører: Symfoni nr. 2. Franz Schubert: Symfoni nr. 2 Af Jens Cornelius Schubert skrev sin første symfoni, lige inden han som 16-årig gik ud af skolen. Allerede i den viste han, at han til fulde forstod og beherskede arven fra Mozart og Haydn. Førstesatsen af symfoni nr. 2 begynder ganske vist som Mozarts berømte Symfoni nr. 39, men i den hurtige del bliver musikken vildere, og Schubert kaster sig ud i en heftig leg med rytmer og kraftudbrud. Symfoni nr. 2 stammer fra et år, hvor teenageren Schubert var knapt så produktiv som han plejede. Muligvis fordi han var meget optaget af en sopran ved navn Therese Grob. Hans berømte evne for at skrive melodier kan man høre i anden sats. Den bygger på et enkelt, men himmelsk tema, som han bearbejder i fem variationer. Ikke mindst blæserne får lov til at træde frem. Tredje sats er en robust menuet i c-mol, temmelig fjernt placeret i forhold til symfoniens hovedtoneart B-dur. Samme hang til at skifte toneart præger den hurtige galopfinale, der kommer godt rundt i krogene. Den fortæller om eventyrlyst og en ung mands fornemmelse af, at der venter store, frie verdener derude. Hele symfonien viser i positiv forstand en ustabilitet, en trang til at rokke ved de meget faste normer i tidens klassiske musik. At gøre op med formlerne og opsøge nye muligheder blev kodeordet for hele 1800-tallets romantiske musik og Schubert var en af de allerførste til at gå i den retning. Schuberts 2. Symfoni blev skrevet i disse dage for 197 år siden. Det var i vinteren Symfonien blev formodentlig lavet til det skoleorkester, som Schubert selv havde spillet i. Men man kan ikke finde spor af nogen opførelse af symfonien før en koncert i London, Og først i 1884 blev symfonien udgivet på noder. Da havde Schubert været død meget længe. Til gengæld var han blevet kanoniseret på niveau med forbillederne Haydn, Mozart og Beethoven. Han havde endda også været gravet op, dels for at få et smukkere gravsted, dels fordi eftertiden ville studere hans jordiske rester i jagten på geniets X-faktor. Man mente, at den sad i hans smukt hvælvede pande. Beethoven & Brahms.indd :07:13

4 Værker Koncerthuset 2011/12 4 Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 3 Beethovens 3. Klaverkoncert er hans eneste i mol. Dengang var store mol-værker meget usædvanlige. Beethovens forbilleder var Mozarts Klaverkoncerter nr. 20 og 24, to sjældne mol-værker, der viste Beethoven, at mørke sider også kan få plads i en klaverkoncert. Beethoven begyndte på 3. Klaverkoncert i 1800, men var kun halvvejs, da dagen for den planlagte premiere kom. Først i 1803 blev klaverkoncerten færdig. Beethoven spillede den samme aften som han uropførte sin Symfoni nr. 2 og oratoriet Kristus på Oliebjerget. Han var selv solist i klaverkoncerten, for han var en fantastisk og grænsesprængende pianist, der ikke var bange for noget. Beethovens gode ven, der vendte noder for ham, lagde mærke til, at solostemmen slet ikke var skrevet ned, bortset fra nogle få rent ud sagt ulæselige hieroglyffer. Hele dagen var nemlig gået med at prøve på oratoriet, der var så nyt, at Beethoven samme morgen havde skrevet de sidste noder. Symfonien og klaverkoncerten blev derfor nærmest spillet uden prøve. Gad vide, hvordan det har lydt! 1. sats er tæt og dramatisk, så intens som Beethovens bedste symfonisatser. Sådan skrev man ganske enkelt ikke klaverkoncerter på den tid. I stedet for noget udvendigt eller underholdende smækker Beethoven sine mest drastiske tanker i hovedet på publikum. Det er måske første gang, en komponist forvandler en klaverkoncert til et lige så vægtigt udsagn som en symfoni. I samme symfoniske tankegang foretager Beethoven et stort skridt til den gådefulde 2. sats. Den er æterisk og svævende, men viser samtidig en sanselig glæde. Når pianisten indleder satsen helt alene, kan man næsten mærke Beethovens fryd over selve det at slå en akkord an på klaveret. Tvetydighederne fortsætter i hele satsen, som i al sin skønhed er umulig at reducere til pynt. Med uventede skift i toneart og udtryk viser Beethoven hele tiden dybdeforskellen mellem himmel og jord. Beethoven var allerede ved at miste hørelsen, da han skrev sin 3. Klaverkoncert. Otte år senere var han nærmest totalt døv og måtte for altid opgive at optræde som pianist. Slutningen af klaverkoncerten er en flabet rondo, hvor Beethoven bider fra sig og nægter at nøjes med at give publikum den forventede 'festlige finale'. Han vil nagle os fast med sine uventede ideer. Midtvejs i finalen bliver rondotemaet pludselig til en avanceret fuga, der brat går i stå, stiger en halv tone og går videre i klaveret som en påtaget solskinsudgave af udgangspunktet. Beethoven ved man, hvor man har nemlig aldrig på samme sted. Beethoven & Brahms.indd :07:14

5 Værker Koncerthuset 2011/12 5 Johannes Brahms: Symfoni nr. 3 Der er i dette værk en stemning, man kun sjældent hører hos Brahms, sagde hans kollega Dvorák. Hvilke pragtfulde melodier kan man finde her! Symfonien er fuld af kærlighed, og ens hjerte må smelte. 3. Symfoni er musik af Brahms på toppen af sin skaberevne. Symfonien er den mest kompakte af hans fire, men er så overlegent gjort, at alt virker frit og åndende. Det er sublim kompositionskunst, hvor det samlede hele udgøres af de mest omhyggeligt formede enkeltstemmer. Når jeg ser på Brahms 3. Symfoni, føler jeg mig som en blikkenslager, var den engelske komponist Elgars kommentar til denne fuldendte og polerede musik. Symfonien har et musikalsk motto, der dukker op mange gange i værket. Det høres første gang i de tre blæserakkorder, der indleder symfonien. Melodilinjen er tonerne F-A(s)-F, og det kan forstås som en forkortelse for det motto, Brahms brugte om sin ungkarletilværelse: Frei, aber froh (Fri, men glad). Temaets akkorder er F-dur, f-mol og F-dur, og denne skiften mellem dur og mol går igennem hele symfoniens sammenblanding af det bitre og det søde. Efter den vitale begyndelse kunne det tyde på at blive en heroisk symfoni, men symfonien udvikler sig overraskende. Ikke mindst de to midtersatser gør, at værket slet ikke nærmer sig de Beethoven ske kampsymfonier. 2. sats bygger på et fromt tema i stil med en folkelig salme. Brahms præsenterer det i en sublim orkestrering for træblæsere. Den landlige idyl får lov til at hænge i luften, for også 3. sats er rolig og giver et kig endnu dybere ind i privatsfæren. Denne 3. sats blev straks fra uropførelsen Brahms symfoniske hit og var med til, at symfonien fik en hastig udbredelse. Brahms var et meget privat menneske, der var tæt på at blive irriteret over musikkens udtalte succes. Måske fordi han selv var overrasket over at have formuleret sig med en sådan sensualitet. Det private tonefald vender overraskende tilbage i slutningen af den grublende sidstesats. Symfonien ender nemlig ikke med et brag, men med et nostalgisk suk. Brahms er her den første komponist i 1800-tallet, der lader en symfoni ende tyst. I stedet for bækkenslag og paukehvirvler slipper musikken ud af fingrene som en fjer i sommervinden. Beethoven & Brahms.indd :07:14

6 Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Juanjo Mena Den baskisk-spanske dirigent Juanjo Mena er nyudnævnt chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester. Han er samtidig 1. gæstedirigent for Bergen Filharmoniske Orkester i Norge. Juanjo Mena er uddannet i sin hjemby Vitoria og i Madrid. Han har også fået undervisning af den geniale Sergiu Celibidache, der med Menas egne ord har gjort et uudsletteligt indtryk på hans syn på musikken. Juanjo Mena Baskisk-spansk dirigent, født 1965 Chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester Koncerten i aften er Juanjo Menas første optræden i Danmark I dag er Juanjo Mena en meget flittig musiker, der siden sin debut i 1990 erne har været meget efterspurgt: Fra 1999 til 2008 var han chefdirigent for Bilbao Symfoniorkester i Baskerlandet. Siden 2007 har han været 1. gæstedirigent i Bergen, hvor hans kontrakt løber et par sæsoner endnu. Det giver et overlap med Menas nyeste ansættelse, nemlig som chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i England, hvor han netop er tiltrådt. Som gæstedirigent kommer Juanjo Mena vidt omkring i Europa. I denne sæson skal han fx dirigere Göteborg Symfonikerne, Det franske Radiosymfoniorkester og Monte Carlo Filharmonikerne. Hver sæson dirigerer hans desuden Baltimore Symfoniorkester i USA, og han har de senere år optrådt med stort set alle de førende amerikanske orkestre, senest Cincinnati Symfoniorkester. Juanjo Mena bor stadig i Baskerlandet, hvor han er født og opvokset. Han kommer ikke fra en musikalsk familie men det er den blevet siden: Hans lillebror er den kendte kontratenor Carlos Mena, der var solist med DR SymfoniOrkestret i sidste sæson. Beethoven & Brahms.indd :07:15

7 Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Ingrid Fliter Argentina er et stort land og har frembragt store pianister: Daniel Barenboim og Martha Argerich er to af de mest berømte. Ingrid Fliter er det nye store argentinske klavernavn. Hun er en musiker, som uden at trænge sig på er blevet anerkendt som en af tidens allerbedste. Ingrid Fliter Født 1973 i Buenos Aires Modtog i 2006 'pianisternes Nobelpris', The Gilmore Award Har indspillet musik af Beethoven og Chopin på plademærket EMI Allerede i år 2000 bemærkede man Ingrid Fliter, da hun vandt sølvmedalje ved Chopin-konkurrencen i Warszawa. I 2006 blev hun valgt som modtager af den fornemme pianist-pris The Gilmore Award. En art pianisternes Nobelpris, der kun uddeles hvert 4. år. Millionprisen kan ikke søges, men gives til talenter, der fortjener størst mulig anerkendelse. Nordmanden Leif Ove Andsnes var modtageren i 1998, og i 2002 gik prisen til polakken Piotr Anderszewski. Ingrid Fliter voksede op i Buenos Aires i en musikalsk familie med slægtsrødder i det gamle Østeuropa. Hun gav sin første koncert som ni-årig, endnu før hun havde lært at læse noder. Da hun som 18-årig havde solistdebut fra konservatoriet, blev den argentinske klaverlegende Martha Argerich så overvældet, at hun sendte Ingrid Fliter til Europa for at udvikle sig videre og gav hende lov til at bo i sin lejlighed i Genéve. Udmærkelserne, som Ingrid Fliter har fået, er kommet relativt sent, når man sammenligner med de bedste solisters ofte meget hektiske vej til toppen. Men retfærdigvis er der skabt stor interesse for hendes både dybt seriøse og spontane spil. Hun deler sin tid mellem USA og Europa, har optrådt med alle de store nordamerikanske orkestre og er efterhånden også ved at have været rundt til de vigtigste europæiske koncertsale og festivaler. Koncerten i aften er hendes første i Danmark. Beethoven & Brahms.indd :07:15

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne ved elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau ved parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Beethoven & Brahms.indd :07:16