Bindestregen. Augustenborg Skole JULEN Elever jubler over 1. pladsen for det pænest julepyntede klasseværelse i overbygningen

Transkript

1 Bindestregen JULEN 2010 Elever jubler over 1. pladsen for det pænest julepyntede klasseværelse i overbygningen Augustenborg Skole

2 Bindestregen Skoleblad for Augustenborg Skole Kettingvej 1 a, 6440 Augustenborg Tlf Fax augustenborgskole@sonderborg.dk Redaktør: Hans Ejner Jensen, lærer ejner.jensen1@skolekom.dk Fra kontoret og pedellen Der ligger stadig smykker, nøglebundter og mobiltelefoner, m.m.på kontoret som elever har tabt i tidens løb. Mangler du noget, er du velkommen på kontoret hos Vibeke. Indhold: side Nyt fra skoleledelsen, skoleleder 3 Tak fra skolebestyrelsen 5 Skolepatrulje for en dag 6 Farvel til Alex 8 Projektopgave i 8. klasse 9 Indsamling til Red Barnet 10 Menneskerettigheder 11 Kontrasternes land - Kina 12 Advent 14 Julen og julens traditioner 14 Julehjerter 14 Kalenderlys 15 Luciapigerne 15 Rudolf det rødnæsede rensdyr 15 Musikstormøde 16 Pisa og læseundersøgelser 17 Flere bedre og tidligere læsere 18 Er mit barn skoleklar? 19 Nyttige oplysninger 20 2

3 Nyt fra skoleledelsen v./ Bjarne Tønnies, skoleleder Nyt fra skoleledelsen af Elisabeth Tang og Bjarne Tønnies Målsætning. Den tidligst kendte egentlige skolebygning i Augustenborg ligger på Storegade og menes at være fra ca Værdisætningen står over indgangen: In gloriam dei et salutem proximi, hvilket betyder: Til Guds ære og næstens velfærd. Så enkelt kunne det gøres den gang. I dag er skolen og målet med den mere komplekst. Augustenborg Skoles nuværende værdi- og målsætning er i starten af dette skoleår blevet revideret. Der er ikke sket de store ændringer, men da målsætningen var fra midt i halvfemserne trængte den til en - om ikke andet - sproglig fornyelse. Der har siden været arbejdet med revisionen i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen. Der er blevet lagt til og trukket fra, og der er sket en gennemskrivning for at gøre sproget mere nutidigt. Resultatet kan ses på skolens hjemmeside om skolen skolens målsætning. Gravearbejde i skolegården Skolegårdene hjemsøges i denne tid af store maskiner, der graver, hamrer og banker eller lægger røgslør ud. Alt sammen er det fordi, vi er ved at få fornyet/omlagt renoveret hele skolens kloaksystem. Det giver naturligvis mange gener i hverdagen, bl.a. kan eleverne ikke bruge skolegårdene i fuldt omfang, men det er dejligt at se, at vores elever er rigtig flinke til at vise hensyn til, at der er et arbejde, der er nødvendigt, og de er gode til at holde sig udenfor afspærringerne og rette sig efter anvisninger. Arbejdet afsluttes først i det nye år. Pas på jer selv og alle de andre. Vi har været heldige de tidligere år, men der er stadig god grund til at advare alle mod ufornuftig brug af fyrværkeri. Alle ved, hvad der er fornuftigt, og hvad der er tilladt, så lad nu være med at begå dumheder. Få sekunders sløseri kan få konsekvenser for hele livet. Nyd det hele i stedet for på afstand! 3

4 Alex Thomsen stopper. Alex Thomsen har valgt at stoppe som lærer p.g.a. alder med udgangen af dette kalenderår. Alex har de seneste år fortrinsvis undervist i indskolingen, hvor han i år har haft mange timer, især på 2. årgang i matematik, natur/teknik og rigtig mange idrætstimer. Alex har været skolens skolepatruljeinstruktør og færdselslærer, hvor han har været rigtig omhyggelig med at varetage det vigtige hverv det er at lære eleverne at passe godt på i trafikken. Alex har også gjort et godt stykke arbejde i mange andre sammenhænge, så vi kommer helt sikkert til at savne hans kvaliteter. Stor tak til Alex for hans indsats og held og lykke i det nye livsafsnit. Sanne Detlefsen stopper. Sanne Detlefsen har også valgt at stoppe sin aktive lærergerning for at kunne få mere tid til andre ting. Sanne har i en lang årrække været lærer i skolens overbygning, hvor hun i mange år bl.a. har været primus motor i skolens 10.klasse. Derudover har Sanne været skolevejleder og senest AKTlærer (Adfærd, Kontakt, Trivsel), hvor vi har kunnet bruge hendes store kompetence til arbejdet med de børn og relationer, der har haft behov for støtte og udvikling. I de seneste år har Sanne også haft timer i skolens mellemklasse, hvor hun har arbejdet særdeles godt med denne gruppe børn. Sanne har været afdelingskoordinator og har som sådan været et særdeles dygtigt bindeled mellem skolens ansatte og ledelsen. Sanne stopper først i det nye år. Også stor tak til Sanne for hendes store indsats og held og lykke fremover. Nyansættelser. Heldigvis har vi kunnet ansætte særdeles kvalificerede afløsere for de to lærere, der stopper. Søren Damsbo Jensen, som blev færdiguddannet i 2000, og som har været ansat på Dybbølskolen de første år efterfulgt af en periode med ansættelse i et IT-firma. Søren har savnet det at undervise, samværet med børn og kolleger, og har derfor søgt og fået den ledige stilling hos os. Søren har matematik og idræt på linie, og skal derfor have matematik og natur/tekniktimer i 2. årgang og en hel del idrætstimer, fortrinsvis i de yngste klasser. Lisbeth Bjerrum, som i foråret 2010 har været ansat tidsbegrænset i overbygningen, forventer at afslutte sin lærereksamen inden for kort tid. 4

5 Lisbeth er bachelor i engelsk og spansk og har derudover dansk som linjefag. Lisbeth skal undervise i engelsk i 7.b og have timer i mellemklassen. Vi glæder os meget til samarbejdet med Lisbeth og Søren, og selvom Alex og Sanne ikke kan erstattes, er vi sikre på at vi har ansat to særdeles velkvalificerede lærere, som elever og forældre nok skal blive rigtig glade for. Nyansættelserne betyder, at nogle klasser oplever skemaændringer. Disse klasser får besked gennem klasselærerne inden jul. De nye skemaer vil også fremgå af skolens hjemmeside og forældreintra. Dertil kommer, at der d. 17. januar er semesterskift, hvilket bl.a. betyder ændringer i skemaer og fag, -specielt valgfag. Vi vil slutte med at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår, og benytte lejligheden til at sige tak for det forgangne år til personale, elever og forældre, men også til alle andre samarbejdspartnere i byen og i kommunen. Vi ses i det nye år efter en velfortjent ferie. Første skoledag er mandag d. 3. januar Kære forældre! Tak fra skolebestyrelsen v./ Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen vil gerne takke alle de, der gav en hjælpende hånd til Åben Skole arrangementet. Pga. jeres indsats med at bage kage og sælge sandwich fik vi igen lidt penge i kassen, der skal bruges næste gang, vi afholder Stjerneuge. Vi har besluttet, at det fremover vil være forældre og elever i 8.klasserne, der bliver ansvarlige for salget af sandwich, kage mv. ved vores Åben Skole arrangementer. De kommende 8.klasser vil naturligvis i god tid modtage yderligere information. 4.klasserne fik indsamlet over 1.000kr til Red Barnet det var rigtig flot! Med venlig hilsen Skolebestyrelsen 5

6 Skolepatrulje for en dag v./ Formand for skolebestyrelsen Karsten Madsen Som medlem af skolebestyrelsen fik jeg tilbudt en enestående chance for at leve en af mine inderste drømme ud i livet, en drøm jeg har haft siden jeg selv gik i sjette klasse i en skole på Fyn. Jeg skulle være skolepatrulje for en dag. Skolepatruljen på Augustenborg skole har til opgave at sørge for at elever på vej til skolen, kommer sikkert over Kettingvej to forskellige steder, - i myldretrafikken om morgenen mellem kl og

7 Der er nok at se til. I en skøn forvirring af teatralske dimensioner danser fodgængere, hundeluftere, cyklister, bilister og busser ud og ind mellem hinanden. Midt i denne forvirring af fodgængere, tohjulere og firhjulede, står 4 unge mennesker, som skal holde styr på det hele og sørge for, at kammeraterne kommer sikkert i skole. En af de morgener jeg var med, var det Trine og Line fra 6A, Anders fra 6B og Christian fra 8B. Det er ikke bare ligetil at være skolepatrulje. Der er mange ting der skal tages hensyn til. Først og fremmest er det ens egen sikkerhed. Det gøres blandt andet ved at man ifører sig refleksveste og slikkepind. Dernæst skal man sørge for at vise cyklisterne og bilisterne, at man gerne vil have at de stopper, således at forgængerne kan komme over. Det klarer de fire elever med stor bravour og autoritet. Når bilerne holder, går skolepatruljen ud på vejen og spærrer, således at kammeraterne kan komme sikkert over. Med kammeraterne i sikkerhed, trækker skolepatruljen sig tilbage til fortovet og afventer de næste som skal hjælpes. Sådan foregår hele morgenen i en fin symfoni. De morgener jeg var med, var alle bilisterne flinke til at sætte farten ned og stoppe foran skolepatruljen. Det var de i mange tilfælde også nødt til at gøre, da krydset ved Storegade hurtigt proppes til med biler. Lidt sværere går det med de ældre elever, som blandt kommer ud fra Bryggerhaven. De har ikke lige tid eller lyst til at gå hen til en af patruljerne for at komme over, men smutter i stedet lige ud mellem bilerne og over vejen. Det er lidt ærgerligt når nu patruljen også er der for dem. Alex Thomsen svæver over vandene og ser til, at alt går rigtigt for sig. Alex forlader jo skolen i år for at videreuddanne sig som pensionist, og skolebestyrelsen vil i den forbindelse gerne takke ham for det store arbejde han gennem årene har lagt i skolepatruljen. 7

8 2.a sagde farvel til Alex i torsdags. Farvel til Alex v./ elever fra 2.a Alle fra klassen kommer til at savne Alex. Den dag han stoppede fik vi kage og saftevand, og vi gav ham en masse gode gaver og en masse godt chokolade. v/ Ronja I går var det den sidste dag vi havde Alex. Han fik gaver, han fik Rittersport og julepynt. Han fik også en gave fra hele klassen. Og vi fik kage og saftevand og dumle slikkepinde. Patrick, Viktor, Andreas, Mads vi styrede kagen. v/ Viktor og Andreas. 8

9 Projektopgave i 8. klasse v./ Nikolaj og Morten 8.B I uge 48 havde 8. klasse projektuge om emnet udvikling. Vi havde fx om menneskets udvikling, jordens udvikling og verdens udvikling. Vi var delt op i grupper fra både a- og b-klassen, og vi måtte selv bestemme gruppesammensætningerne. Vi arbejdede ved computerne og ved hjælp af bøger fra biblioteket. Man måtte kun bruge computerne til projektet. Hvis man spillede eller var på fx Facebook, så fik man forbud fra computerne. Om fredagen fremlagde de fleste grupper, og det gik godt for mange, og det var meget spændende det grupperne fortalte om, og vi fik noget at vide vi ikke vidste. De fleste grupper fik karakterer mellem 4og10, men nogle fik også 02 for fremlæggelsen. Hele ugen igennem var god og spændende, og mange vil gerne have sådan en uge igen. Fremlæggelserne var med Power-point, Word, plancher, Moviemaker og egne tegninger. Man skulle have et produkt, altså noget der ikke var fra nettet, men noget man selv havde lavet, fx plancher, modeller, film og andet. Alt i alt en spændende og lærerig uge. 9

10 Indsamling til Red Barnet v./ Victoria 4.a, Simon 4.b, Niklas R. 4.b, Debbie 4.b og Oliver C. 4.b I stjerne-ugen på 4 årgang blev vi delt op i hold. Sløjd, håndarbejde og billedkunst. I sløjd lavede vi ringespil. I hånd-arbejde lavede vi filt Frederikker og i billedkunst lavede vi blyantsholdere. Disse ting skulle sælges til åben skole sammen med andre loppeting som man tog med hjemmefra. Vi udstillede tingene i klasserne hvor man kunne købe dem. Efter arrangementet talte vi pengene op til kr. som gik til Red Barnet. De ting der ikke blev solgt, blev afleveret til Røde kors. 10

11 Bindestregen Augustenborg skole Menneskerettigheder v./ Hans Ejner Jensen I uge 41 arbejdede alle klasserne med det overordnede emne Menneskerettigheder. Der var mange underemner i spil. Klasserne arbejdede med børnearbejde, racisme, slaveri, demokrati og mangel på respekt over for udsatte etniske grupper m.m. 7. c arbejdede med emnet den oprindelige australske befolkning aboriginerne. 9.a arbejdede med drama, her Ku Klux Klan. I indskolingen skulle man have et stempel i sit pas for at komme ind. Det sørgede tolderne for. 11

12 Kontrasternes land - Kina v./ Helena Orye Bindestregen Augustenborg skole Min familie og jeg er for tiden udstationeret i millionbyen Beijing. Det er en helt anden hverdag på alle måder end at bo i Sønderborg. Vi bor i et compound, en engelsk betegnelse for et lukket og beskyttet villaområde. Vores compound hedder Beijing Riviera, og det ligger nordøst, lige udenfor 5 ringvej. Turen ind til byen tager omkring 40 minutter. I compoundet bor der mange udstationerede børnefamilier, og her er mange børne- og familievenlige aktiviteter. Vi har vores eget lille supermarked. Vi har vagter og videokameraer overalt og alle besøgende skal meldes og bekræftes. Hver morgen fyldes gaderne med privatansatte kinesiske chauffører, der står og polerer bilen, mens de venter på at køre folk på arbejde. Lidt efter kommer de kinesiske AYI's cyklende ind i compound'et. En AYI er en dame, der hjælper i hjemmet med rengøring og madlavning samt passer børn og hunde m.m. Derudover kommer der en strøm af kinesere gående ind hver dag kl fra hovedindgangene. De står hver morgen og skal registreres enkeltvis, inden de lukkes ind på arbejde. Alle disse mennesker er lokale murere, gadefejere, kloakarbejdere, malere, skraldemænd, gartnere mm., der dagligt arbejder her blandt de knap 500 villaer. Foran indgangen er der netop blevet bygget en ny asfalteret vej med striber. Der bygges fortorv og der er kommet lygtepæle. De arbejder også på den nye metro lige udenfor. På den anden side af vejen ligger en af de lokale landsbyer, der endnu er tilbage. Der bor kineserne i deres hutonger. De har deres egne små restauranter, små supermarkeder, forskellige boder og et fælles toilet for landsbyen. Vores børn går på en skole der hedder International Montessori School of Beijing. Det er en lille skole, der har børn fra 2 til 12 års alderen. Der er mulighed for at have børn i halvdags- og heldags børnehave. 12

13 Fra 1. til 6. klasse, er flere alderstrin i samme klasse. Vores børn tager skolebussen hver morgen kl og kommer tilbage igen kl Vores søn på 5 år går i Reception, dvs. det der svarer til vores danske børnehaveklasse. De er 25 børn i klassen og har 1 lærer og 3 hjælpelærere. Vores datter på 7 år går i 2. grade, og de er 20 børn og har 1 lærer og 3 hjælpelærere. På skolen arbejder de ud fra Montessori princippet. Børnene arbejder tit selvstændigt og skal på egen hånd udforske nye opgaver. Skolen fokuserer meget på selvdisciplin og elevens koncentration. De har 1-2 frikvarter på en skoledag, hvor de har fri leg. De modtager begge lidt kinesisk undervisning hver dag. Beijing døjer meget med luftforurening. Forureningsstallet bliver overvåget dagligt på skolen. Afhængig af dagens forureningstal får de et normalt, et kortere eller slet ingen frikvarter udenfor. I kan læse mere om skolen på Her i Beijing er der også mulighed for at arbejde med frivillig ulønnet velgørenhedsarbejde. Skolen støtter en migrant skole her i området. Der går ca. 650 børn fra alderen De er alle børn af fattige tilflyttere fra oplandet. De har behov for hjælp, og det er jeg med til at støtte. Vi har lige på det seneste indsamlet tøj, sko og legetøj på vores skole. Vi har afholdt bazar, og for pengene er der blevet købt nødvendige materialer til migrant skolen og varmt vintertøj til nogle af eleverne. I kan evt. læse mere om det og se lidt billeder derfra ved at gå ind på følgende link : I search feltet skrives circle of friends, siden kommer frem og klik på charity blog. Jeg har valgt at indsætte to billeder (se ovenstående), der illustrerer kontrasternes land - Kina. Det ene billede er fra et klasseværelse på Montessori skolen og det andet er fra migrant skolen. 2 klasseværelser i samme by. 2 forskellige virkeligheder. 13

14 Advent v./ Simone og Nicoline 5.b Som mange andre ord i vores sprog, kommer også Advent fra Latiin. Advent betyder,, komme og det vi venter er Adventus domini, Herrens komme. Advent er en slags fødselsforberedelse, hvor vi indstiller os på julen og Jesu fødsel. De fire søndage før den 25. december. Den første søndag i Advent har indtil det 16. århundrede også vært starten på det kirkelige år. Den første søndag i Advent ligger ikke datofast, men den falder altid mellem den 27. november og den 3. december. Før reformationen var de fire uger i Advent fasteperioden, og den katolske kirke stillede store krav til, hvad den enkelte måtte og specielt, hvad man ikke måtte i Adventsperioderne. I bondesamfundet var det derfor en tid hvor tempoet burde sættes ned og hvor man holdt sig til de hjemlige sysler rundt om på gårdene. De fleste børn i Danmark får Advents gaver på de fire søndage i Advent op til juleaften. Julen og julens traditioner v./ Jesper 5.b I 5.b har vi i december måneden hørt, læst og arbejdet med julen og julens traditioner. Her kan i læse noget om de forskellige traditioner. God læselyst. Glædelig jul og godt nytår. Julehjerter v./ Amanda og Thea 5.b I 5.b har vi haft juleklip og vi skulle mindst lave 2 julehjerter hver. Det inspirerede os til at skrive om julehjerter. Julehjerter er bl.a. tegn på hengivenhed og kærlighed. Julehjertet hang først på træet i Danmark i år I slutningen af 1860érne sad H.C. Andersen med en saks og klippede i noget glanspapir. Resultatet blev et flettet hjerte i grønt og gult. Hjertet der i dag befinder sig på museet i H.C. Andersens hus er det ældste flettede hjerte der befinder sig her i landet. 14

15 Kalenderlys v./ Julie 5.b Traditionen med et kalenderlys, forsynet med 24 mærker, fra den 1. december til den 24. december, dukkede op her i Danmark i løbet af 1930 erne. I starten var lysene hjemmelavede efter tysk forbillede, ellers var det direkte import sydfra. Først så sent som i 1942 begyndte lysfabrikken Asp-Holmblad at producere stearinlys forsynet med datomærkning. Vi har også et kalenderlys i klassen. Rudolf det rødnæsede rensdyr v./ Elev fra 5.b Alle kender historien om Rudolf, men kender I måske den rigtige historie? Nu skal I bare høre. Der var en mand der opfandt Rudolf i 1939, han hed Robert L. May. May skrev et lille vers, til et amerikansk stormagasin The Montgomery Ward Company. Digtet handlede om Rudolf der havde en lysne rød næse. I 1947 satte Mays fætter musik til digtet. To år senere lavede sangeren Johnny Marks det internationale hit Rudolph the Red Nosed Reindeer. og så var myten om Rudolf på plads. Luciapigerne har øvet siden sidst i november, hvor de også gik i optog for pensionisterne i Kulturhallen. Her på Augustenborg Skole (billedet) går de traditionelt hvert år d. 13. december. 15

16 Musikstormøde v./ Julie, Ditte, Camilla og Johanne fra 3.a Bindestregen Augustenborg skole I indskolingen holder vi musikstormøde to gange om året. Hele indskolingen er samlet i multisalen og hver klasse synger og spiller 1-2 numre, som de har øvet i musiktimerne. Vi startede med at synge Dejlig er den himmel blå 0.b startede med at synge og spille på kazu. De havde vist øvet sig meget, for det lød godt. 2.b skulle synge Stjerneklart. Det var en ny julesang. Nogle spillede keyboard, to sang, nogle var de tre vise mænd, en var også Maria. De var temmelig gode. 1.a spillede Hæl og tå. De var også gode. De dansede også til sangen. 3.a var gode. De sang en sang, der hedder Slap af og sæt dig ned. Til sidst i den time sang vi alle Et barn er født i Betlehem. I starten af næste time startede vi med at synge Frost og kulde. 0.a spillede også den kazusang og nissesang ligesom 0.b. De var lige så gode. 2.a skulle synge og spille på instrumenter. Sangen hed December er cool Det lød ret godt. 1.b sang en sang, der handler om mange sjove dyr. De spillede godt. 3.b s sang var om en juleflue. De spillede på mange instrumenter. Og så sluttede 2.c med Lad det nu snart bli jul. Men inden vi sluttede stormødet, sang vi På loftet sidder nissen med sin julegrød, og der blev i hvert fald sunget med, og vi havde et rigtig godt stormøde. 16

17 Pisa og andre læseundersøgelser v./ Hans Ejner Jensen Der har i medierne været megen storm omkring PISA undersøgelsen, som ofte er blevet brugt som argument for, at vi nu skal til at styrke indsatsen på læseområdet, ofte gennem foreslåede nye lovændringer. PISA er en international undersøgelse, som gennemføres af OECD hvert tredje år. Den foretages som en stikprøveundersøgelse blandt 15-årige elever i skolen. PISA blev i 2009 gennemført for fjerde gang, og resultaterne fra PISA 2009 blev offentliggjort den 7. december Blandt OECD-landene ligger danske elevers læsekundskaber omkring gennemsnittet. Men da PISA undersøgelsen kun afslører de 15 åriges læseevner, så viser en anden undersøglese hvordan det står til hos de yngste elever. Den tidligere formand for Læsekonsulenternes Landsforening, Bent Christiansen har lavet en ny landsdækkende læseundersøgelse, omfattende klasse, og her ser resultaterne gode ud. Af konklusionen fremgår: De ved det godt på landets skoler, men nu er det dokumenteret: Det går forrygende med at lære eleverne at bryde læsekoden. Fra 1999 til 2010 er eleverne i indskolingen blevet markant bedre til at læse, så der nu i slutningen af 1. klasse er otte ud af ti elever, der er gode læsere. Og hvor hver fjerde elev i 1999 var en langsom og usikker læser, er det nu kun én ud af ti i 1. klasse (andelen af gode læsere er steget fra 53 til 77,4 procent, mens gruppen af usikre læsere er faldet fra 24 til 10,5 procent). I 2. klasse er gruppen af gode læsere steget fra 55 til 74,5 procent, mens andelen af usikre læsere er reduceret fra 26 til 12,3 procent. I 1999 var 69 procent af eleverne gode læsere i slutningen af 3. klasse. I dag er det 83,1 procent. I samme periode er der sket en halvering af antallet af usikre læsere fra 12 til seks procent. Og mens der i 1999 var 19 procent sikre, men langsomme læsere, er det i 2010 nu nede på 10,9 procent.»det, der er sket i 1. til 3. klasse, er markant og fornemt. Ja, vi er i verdensklasse nu, for udviklingen er landsdækkende«, siger Bent Christiansen. Tallene er fra prøver, der er gennemført af flere end elever fra 1.-klasser i 32 kommuner og over elever i 2.- og 3.-klasser i 25 kommuner. 17

18 »Jeg har statistikeres ord for, at undersøgelsen giver et sikkert billede af, hvordan det ser ud i hele landet, og der er klar og tydelig korrelation med resultaterne fra Skolestyrelsens nationale læsetest«, siger Bent Christiansen. Det bekræftes af statistiker Svend Kreiner, der er professor ved Københavns Universitet. Han og chefkonsulent Jakob Wandall i Skolestyrelsen har set på undersøgelsens tal og sammenholdt dem med de nationale læsetest.»der må være noget galt, tænkte jeg, da jeg så tallene«, fortæller Svend Kreiner. De så simpelthen for gode ud. Men de holder, forsikrer han.»materialet er så stort og solidt, så vi kan være sikre på, at det giver et generelt billede af udviklingen. Det er fantastisk positivt og en enorm succeshistorie for alle, men især for skolen og lærerne, som jo har skabt fremgangen«, siger Svend Kreiner. Flere bedre og tidligere læsere v./ Lene Jørgensen, Læseklinikken Augustenborg skole har i de senere år også fået flere bedre og tidligere læsere. Der har på også her på skolen været fokus på læseindlæringen. Lige fra forudsætningerne og den spæde start i børnehaveklassen, til den efterhånden mere sikre, og ofte også hurtigere, læsning op gennem indskolingen. Dansklærerne har sammen med kompetencecenteret gjort en stor indsat for at forbedre læsningen på skolen. Der har været holddeling, hvor der har kunnet blive taget hensyn til det niveau den enkelte elev er på, for at kunne støtte bedst muligt op omkring den videre udvikling. Der er løbende evalueret og justeret i undervisningen, så eleverne har kunnet få det bedste udbytte. Det er dejligt at se, at det har resulteret i flere og tidligere sikre og stolte læsere, ligesom andelen af usikre læsere er betydeligt reduceret. Det betyder, at vi også kan give de usikre læsere mere støtte, så de også forbedrer deres læsning. Den store fremgang og dens forhåbentlige fortsættelse er også jer forældres fortjeneste. Rigtig mange forældre har bakket op omkring jeres børns læsning, og uden denne opbakning, ville resultaterne ikke have været så flotte. 18

19 Er mit barn skoleklar? v./ Marianne Schmidt Jørgensen mor til Rasmus i 0. klasse Det spørgsmål har alle skolebørns forældre måttet tage stilling til. Det startede i børnehaven. Som forældre til kommende skolebørn, havde børnehaven inviteret til et orienteringsmøde. Her blev vi som forældre oplyst om, hvad der forventes af et skolebarn. Det er ikke bare leg og fornøjelse at være barn i 0. klasse. Mødet satte en masse tanker i gang. Der opstod tvivl om det nu var det rigtige, at sende vort barn i skole om et halvt år. Der blev diskuteret på hjemmefronten. Vi var stærkt i tvivl. Godt nok er meldingen fra politikerne, at børn skal begynde i skole det år de fylder 6 år. Men hvad er barnets tarv? Det blev vendt med kontaktpædagogen i børnehaven. Det var en lettelse, da det gik op for os, at personalet støttede os i beslutningen. Vort barn var ikke klar til en hverdag i skolen fra aug. 09. Efter beslutningen var taget skulle barnet også forstå, at de kammerater han legede med, skulle være i en skolegruppe i børnehaven som han ikke skulle være en del af. Det tog lige lidt tid. Der opstod kortvarigt et tomrum, hvor det var svært for ham, at finde ud af, hvor han hørte til. Da kammeraterne begyndte i skole, var han pludselig en af de store i børnehaven. Der var atter orienteringsmøde. Nu skulle vi se, at der var sket en udvikling med vort barn. Vi var ikke i tvivl. Nu kunne han opfylde de fleste krav til skolestart. Han trivedes i før-skolegruppen i børnehaven. Også pædagogerne kunne se fremskridtet. At give ham et ekstra år i børnehaven, er den bedste beslutning vi har taget. Når vi ser ham nu, og får tilbagemeldinger fra skolen, bliver vi endnu engang bekræftet i vores beslutning. Kære forældre. Tænk på Jeres barn. Det er det bedste I har. Lad Jer ikk prese af, hvad politikerne siger. Hvis I er i tvivl om barnets skolemodenhed, så tal med personalet, der er omkring barnet i hverdagen. Lad det komme barnet til gode og giv det et år ekstra i børnehaven. Det giver bonus i sidste ende. 19

20 NYTTIGE OPLYSNINGER AUGUSTENBORG SKOLE Kettingvej 1 a, 6440 Augustenborg Tlf Fax Skolens hjemmesideadresse: Skolens adresse: augustenborgskole@sonderborg.dk Skolens kontor er åbent: Mandag til torsdag kl Fredag kl Ferieplan for skoleåret 2010/11 for Augustenborg Skole Juleferie onsdag d. 22. december søndag d. 2. januar 2011 Vinterferie lørdag d- 12. februar søndag d. 20. februar 2011 Påskeferie lørdag d. 16. april mandag d. 25. april 2011 St. Bededag fredag d. 20. maj søndag d. 22. maj 2011 Kristi Himmelfartsferie torsdag d. 2. juni søndag d. 5. juni Pinseferie lørdag d. 11. juni mandag d. 13. juni 2011 Sommerferie lørdag d. 25. juni - De nævnte dage inklusive - 20