RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. november 2004 (18.01) (OR. en) 15074/04 CORDROGUE 77 SAN 187 ENFOPOL 178 RELEX 564

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. november 2004 (18.01) (OR. en) 15074/04 CORDROGUE 77 SAN 187 ENFOPOL 178 RELEX 564 NOTE fra: generalsekretariatet til: Det Europæiske Råd Vedr.: EU's narkotikastrategi ( ) 15074/04 hkm/ta/ir 1

2 Forord 1. Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den juni 2004 Rådet til senest i december 2004 at vedtage forslag til en ny EU-narkotikastrategi for perioden De rammer og prioriteter, der opstilles i den nye strategi, skal være grundlaget for to på hinanden følgende fireårige EU-narkotikahandlingsplaner. 2. Denne nye narkotikastrategi er først og fremmest baseret på EU-lovgivningens grundlæggende principper og respekterer på enhver måde de værdier Unionen bygger på: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, solidaritet, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Formålet er at beskytte og forbedre den kollektive og individuelle velfærd, at beskytte folkesundheden, at give den brede befolkning et højt sikkerhedsniveau og at indtage en afbalanceret og integreret holdning til narkotikaproblemet. 3. Strategien er også baseret på de relevante FN- konventioner (FN's enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972, konventionen af 1971 om psykotrope stoffer og konventionen af 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer), som er vigtige retsakter i forbindelse med indgangen til narkotikaproblematikken. FN's ekstraordinære generalforsamling om narkotika i 1998 bekræftede desuden betydningen af den integrerede og afbalancerede holdning, hvor begrænsning af henholdsvis udbud og efterspørgsel er gensidigt forstærkende elementer i forbindelse med narkotikapolitikken. 4. Strategien er udarbejdet inden for den nuværende retlige ramme af EU- og EF-traktaterne og er baseret på EU's, EF's og medlemsstaternes respektive beføjelser under behørig hensyntagen til subsidiaritet og proportionalitet. Strategien tager også hensyn til den kommende forfatning for EU /04 hkm/ta/ir 2

3 Narkotikaproblemet opleves først og fremmest på lokalt og nationalt niveau, men der er tale om et globalt problem, som det er nødvendigt at behandle tværnationalt. I den forbindelse spiller EU's indsats en vigtig rolle. EU's indsats går overordnet ud på at koordinere alle de involverede aktører. På folkesundhedsområdet supplerer Fællesskabet medlemsstaternes aktion med hensyn til at begrænse narkotika-relaterede helbredsskader, herunder information og forebyggelse. Hvad angår kemiske prækursorer, som kan anvendes til fremstilling af ulovlig narkotika, udgør fællesskabslovgivningen en ramme for kontrol med handelen med prækursorer både i Fællesskabet og med tredjelande. For så vidt angår hvidvaskning af penge indeholder fællesskabslovgivningen en række foranstaltninger, som også forhindrer hvidvaskning af udbyttet af ulovlig narkotikahandel. På området retlige og indre anliggender er samarbejdet mellem politi, toldvæsen og retslige myndigheder et væsentligt element i forebyggelsen og bekæmpelsen af ulovlig narkotikahandel. I den forbindelse er vedtagelsen af rammeafgørelsen om narkotikahandel et vigtigt skridt, idet den fastsætter mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor. Endelig handler EU for så vidt angår de eksterne forbindelser med en kombination af politiske initiativer, såsom handlingsplanerne og dialogen om narkotika med forskellige regioner i verden, samt bistand gennem udviklingsprogrammer. 5. Formålet med denne EU-strategi er at tilføje de nationale strategier en større nyttevirkning, samtidig med at de traktatfæstede subsidiaritets- og proportionalitetsprincipper respekteres. Strategien lægger vægt på, at medlemsstaterne tager hensyn til, hvordan deres nationale strategier får indvirkning på andre medlemsstater, hvordan de forskellige medlemsstaters nationale strategier kan støtte hinanden gensidigt, samt hvordan sådanne strategier kan bidrage til at nå de mål, der er sat for denne EU-strategi. Den skal også give plads til en vis dynamik og visse muligheder på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan og gøre optimal brug af de forhåndenværende midler. Der tages også hensyn til medlemsstaternes og EU-institutionernes organisatoriske og finansielle begrænsninger. 6. Endelig er strategien baseret på EU's narkotikastrategi og narkotikahandlingsplanen , og der er taget hensyn til såvel disse tekster som midtvejsevalueringen af handlingsplanen, Rådets reaktion på denne midtvejsevaluering og resultaterne af den endelige evaluering /04 hkm/ta/ir 3

4 1. Indledning 7. Narkotikaproblemet kan ses fra mange sider, og indfaldsvinklen kan være politisk, sundhedsmæssig, forskningsmæssig, begrundet i daglig omgang med problemet og operationelt samarbejde om bekæmpelse af narkotikahandel. Den lovgivning og de politikker, som tilgangen i sidste ende skal udmøntes i, skal tage hensyn til alle disse aspekter og forene dem i sammenhængende og konsekvente forslag. 8. Den nuværende situation på narkotikaområdet i EU er beskrevet i årsberetningerne fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol. Selv om narkotikaforbrugsmønstret altid har været forskelligt i de 25 EU-medlemsstater, især hvad angår omfanget, er der dukket nye problemer op på nogle områder, og der er ingen data, der peger på et betydeligt fald i narkotikaforbruget. Forekomsten af narkotikarelaterede helbredsskader og antallet af narkotikarelaterede dødsfald har dog stabiliseret sig og er endog faldet. Der er kommet flere behandlingsfaciliteter for narkomaner og der er et bredere udbud. Med hensyn til begrænsning af efterspørgslen kan vi konkludere, at narkotikahandel trods en mærkbar og ofte vellykket indsats nationalt såvel som på EU-plan fortsat er et af de mest produktive forretningsområder for organiserede kriminelle bander i EU. Disse kendsgerninger understreger nødvendigheden af en handlekraftig optræden med hensyn til narkotika i de kommende år. 9. Resultatet af den endelige evaluering af EU's narkotikastrategi og handlingsplan viser, at der er gjort fremskridt med hensyn til at nå nogle af målene i den nuværende strategi. Desuden er mange af foranstaltningerne i den nuværende handlingsplan blevet gennemført eller er ved at blive gennemført. De tilgængelige data peger imidlertid ikke på noget betydeligt fald i narkotikaforbruget, eller på at udbuddet af narkotika er blevet væsentligt formindsket. Resultatet af den endelige evaluering fører også til følgende konklusioner: Der bør fastsættes klare og præcise mål og prioriteringer, der kan omsættes til praktiske indikatorer og foranstaltninger i de fremtidige handlingsplaner, idet ansvaret og fristerne for deres gennemførelse skal fastlægges klart. Oplysningerne om kontrol med narkotikasituationen bør fortsat forbedres, hvad angår tilgængelighed, kvalitet og sammenlignelighed /04 hkm/ta/ir 4

5 Det flerårige program for konsolidering af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør afspejle målene i den nye narkotikastrategi og de nye handlingsplaner. Rådets horisontale narkotikagruppe bør først og fremmest koncentrere sit arbejde om fremme af og kontrol med gennemførelsen af foranstaltningerne i EU's fremtidige handlingsplaner for bekæmpelse af narkotikamisbrug og bør desuden spille en førende rolle som koordinator for arbejdet i Rådets øvrige grupper for narkotikaspørgsmål. 10. På baggrund af traktaterne, andre relevante dokumenter om den europæiske politik samt den indhøstede erfaring i det sidste tiår, har Rådet indkredset følgende to generelle mål på narkotikaområdet: EU skal bidrage til et højt niveau inden for sundhedsbeskyttelse, trivsel og social samhørighed ved at supplere medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af brug af narkotika, afhængighed og narkotikarelaterede skader på helbredet og for samfundet. EU og medlemsstaterne skal sikre et højt sikkerhedsniveau for den brede befolkning ved at gribe ind over for narkotikafremstilling, ulovlig grænseoverskridende handel med narkotika og anvendelsen af prækursorer, samt ved at sætte kraftigere ind for at forebygge narkotikarelateret kriminalitet gennem et effektivt samarbejde, der bygger på en fælles tilgang. I bestræbelserne på at nå dette mål erkender EU sin del af ansvaret for verdens narkotikaproblem, både som aftager af narkotiske midler og psykotrope stoffer fra tredjelande og som producent og eksportør af især syntetisk narkotika, og EU er fast besluttet på at tackle disse problemer. 11. Den nuværende overordnede, tværfaglige og afbalancerede tilgang, som kombinerer begrænsning af henholdsvis efterspørgsel og udbud, vil også i fremtiden være grundlaget for EU's tilgang til narkotikaproblemet. Denne tilgang kræver samarbejde og samordning. I betragtning af problemets horisontale karakter skal samarbejdet og samordningen yderligere udvikles ikke alene i talrige sektorer, f.eks. velfærd, sundhed, uddannelse og retlige og indre anliggender, men også i forbindelserne med tredjelande og relevante internationale fora. En afbalanceret tilgang til narkotikaproblemet kræver også passende høring af en bred gruppe af videnskabelige centre, professionelle, repræsentative ngo'er, civilsamfundet og lokalsamfundene /04 hkm/ta/ir 5

6 12. Denne EU-narkotikastrategi for understreger, at det er vigtigt at fremme brugen af de nuværende instrumenter. Men den fremhæver også, at EU er villig til at udvikle nye instrumenter til imødegåelse af de udfordringer, der vil opstå under gennemførelsen. Strategien foreslår udtrykkeligt, at der anvendes en "tematisk" eller "regional" tilgang, hvilket i visse tilfælde kan være en god idé. Det betyder, at medlemsstater, der har de samme problemer, vil kunne undersøge, om der er mulighed for et øget (operativt) samarbejde for at løse problemerne på den mest effektive måde. Andre medlemsstater, som evt. ikke står over for de samme problemer, vil frit kunne vælge, hvorvidt de vil deltage i sådanne initiativer. Rådet vil gennem Den Horisontale Narkotikagruppe blive holdt orienteret om relevante udviklinger i forbindelse med sådanne initiativer. 13. Strategien er koncentreret om følgende to politikområder: begrænsning af efterspørgsel og udbud, samt om følgende to tværgående temaer, internationalt samarbejde og forskning, information og evaluering. For at lette den praktiske gennemførelse, vil der være to på hinanden følgende narkotikahandlingsplaner, som er baseret på denne strategi og gør rede for de enkelte former for indsats og aktioner. Kommissionen påtager sig, efter høring af EONN og Europol, at fremsætte et forslag i begyndelsen af 2005 til en narkotikahandlingsplan , med henblik på høring af Europa-Parlamentet og Rådets godkendelse. Der vil også ske passende høringer af en bred gruppe af eksperter, professionelle og repræsentanter for civilsamfundet. Kommissionen vil udarbejde årlige situationsrapporter om gennemførelsen af foranstaltningerne i denne handlingsplan til forelæggelse for Rådet. Den vil foretage en vurdering af dens virkninger i 2008 med henblik på forslag til den næste handlingsplan for perioden med henblik på høring af Europa-Parlamentet og Rådets godkendelse. I perioden vil Kommissionen fortsat udarbejde årlige rapporter om gennemførelsen, og i 2012 vil Kommissionen foretage en samlet vurdering af EU's narkotikastrategi og handlingsplaner med henblik på Rådet og Europa-Parlamentet. Begge handlingsplaner vil indeholde en ramme med aktioner og en tidsplan for de foreslåede aktioner. Rammen vil kunne tilpasses på grundlag af den årlige situationsrapport, hvis der skulle fremkomme betydelige ændringer i narkotikasituationen i EU inden for den periode, handlingsplanerne gælder /04 hkm/ta/ir 6

7 14. For at tage behørigt hensyn til såvel den øjeblikkelige situation i hver af de 25 medlemsstater som til de forskelle, der gør sig gældende på narkotikaområdet mellem de forskellige regioner, medlemsstater og grupper af medlemsstater, vil de aktioner, der skal optages i handlingsplanen, blive udvalgt på grundlag af følgende fem kriterier: 1. Aktioner på EU-plan forudsætter, at der derved opnås en helt klart større nyttevirkning, og resultaterne skal være målelige og realistiske. Det resultat, der tilsigtes, bør oplyses på forhånd. 2. Det skal udtrykkeligt fremgå af handlingsplanen, inden for hvilken tidsramme aktionerne skal være gennemført, (helst inden for den periode handlingsplanen gælder), såvel som hvem der er ansvarlig for udførelsen og for rapportering om de fremskridt, der gøres. 3. Aktiviteterne skal bidrage direkte til gennemførelsen af mindst et af målene eller en af prioriteterne i strategien. 4. Indsatsen skal være omkostningseffektiv. 5. Der skal være et begrænset antal indsatser eller aktiviteter på hvert område. 15. Initiativer vedrørende begrænsning af efterspørgsel og udbud vil kunne indvirke på hinanden. Kommissionen skal tage hensyn til dette ved udarbejdelsen af initiativer vedrørende begrænsning af efterspørgsel og udbud, for eksempel ved at give højere prioritet til forskning og udveksling af bedste praksis, som belyser disse forbindelser. Kommissionen og Rådet vil i den forbindelse løbende trække på den viden og erfaring, der findes i specialiserede organisationer i EU (EONN, Europol, Eurojust og Det Europæiske Kriminalpræventive Net) såvel som uden for (Europarådet og FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet). Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet vil også blive opfordret til at sørge for en klar koordinering af deres egne narkotikaaktiviteter. I Rådet kommer Den Horisontale Narkotikagruppe til at spille en vigtig rolle i så henseende. 16. Ved udgangen af 2012 skal der være gjort fremskridt på alle strategiens prioriterede områder. Dette vil blive gennemført ved indsatser og aktioner i de enkelte medlemsstater, grupper af medlemsstater eller i EU generelt og i samarbejde med tredjelande og internationale organisationer som f.eks. Europarådet og FN. Evalueringen af strategien og narkotikahandlingsplanerne vil blive forestået af Kommissionen i samarbejde med EONN, Europol og medlemsstaterne /04 hkm/ta/ir 7

8 2. Koordinering 17. Koordinering er afgørende for udarbejdelsen og gennemførelsen af en vellykket strategi mod narkotika. Koordinering er blevet endnu mere presserende efter de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union. Dens betydning blev fremhævet i Kommissionens meddelelse herom fra slutningen af Med henblik på at opnå en integreret, tværfaglig og afbalanceret tilgang til problemet skal den nedenfor beskrevne EU-koordineringsmekanisme yderligere udvikles for at lette og forbedre samarbejdsaktiviteterne på alle niveauer og for at bidrage til gennemførelsen af alle strategiens målsætninger og de deraf afledte handlingsplaner. Handlingsplanerne bør omfatte aktioner, der bidrager til yderligere udvikling af en europæisk koordineringsmekanisme. 18. EU-koordineringen af narkotikapolitikken bør finde sted via Den Horisontale Narkotikagruppe. Gruppen har først og fremmest til opgave at udarbejde en klar og sammenhængende narkotikapolitik med henblik på vedtagelse i Rådet og dernæst at føre denne politik ud i livet på vegne af Rådet. Den vil til dette formål anvende mekanismen i denne strategi og deri indeholdte handlingsplaner for at sikre, at de foranstaltninger, der træffes på EU-plan, til bekæmpelse af ulovlig narkotika, bliver korrekt og effektivt koordineret med hinanden og med foranstaltninger, der træffes på medlemsstatsplan. Den Horisontale Narkotikagruppe udfører sin opgave uden at hindre andre grupper og institutioner i at arbejde inden for deres specifikke ansvarsområder. Men den bør: overvåge og om nødvendigt forfølge aktiviteter i alle andre EU-organer med relevans for narkotikastrategien; hjælpe med at undgå, at dens egne aktiviteter på narkotikaområdet også udføres af andre organer; meddele mangler; om nødvendigt selv foreslå initiativer. 1 CORDROGUE 98/KOM(2003) 681 endelig /04 hkm/ta/ir 8

9 19. For at Den Horisontale Narkotikagruppe kan spille en ledende rolle på narkotikaområdet, er det nødvendigt, at den holdes underrettet om relevante udviklinger på nationalt plan og om aktiviteter i øvrige relevante rådsgrupper så som Politisamarbejdsgruppen og Toldsamarbejdsgruppen, Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet og Sundhedsgruppen, Gruppen vedrørende økonomiske spørgsmål og, når det er relevant, grupperne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig skal disse grupper ikke alene holdes underrettet om indholdet af narkotikastrategien, men også involveres i gennemførelsen af handlingsplanerne. 20. Et af de områder, hvor koordineringen er af stor betydning, er det internationale samarbejde (dvs. EU's forbindelser med tredjelande). Der er behov for en mere effektiv koordinering mellem EU og dets internationale og europæiske partnere. Den Horisontale Gruppe bør regelmæssigt tage sig af narkotikapolitikkens eksterne aspekter. Den skal sørge for informationsudveksling og forberede EU's fælles holdninger vedrørende EU's politik udadtil på narkotikaområdet. 21. De nationale myndigheder, der er ansvarlige for koordineringen af narkotikaspørgsmål og -politikker, bidrager til den praktiske gennemførelse af EU's handlingsplaner inden for rammerne af gennemførelsen af de nationale programmer. Det er derfor vigtigt, at disse nationale myndigheder holdes underrettet om udviklingen i Den Horisontale Narkotikagruppe (og omvendt) generelt. Rådets formandskab sørger for, at nationale narkotikakoordinatorer eller de personer, der har ansvaret for koordineringen af narkotikaspørgsmål og -politikker, regelmæssigt får lejlighed til at mødes, i princippet to gange om året, for at udveksle oplysninger om nationale udviklinger og gennemgå mulighederne for øget samarbejde /04 hkm/ta/ir 9

10 3. Politikområde: Begrænsning af efterspørgslen 22. Hvad angår begrænsning af efterspørgslen, tager EU-narkotikastrategien sigte på at opnå følgende konkrete påviselige resultater: Målelig begrænsning af narkotikamisbruget, af afhængigheden og af narkotikarelaterede sociale risici og helbredsrisici gennem udvikling og forbedring af en effektiv og integreret, global, videnbaseret ordning til begrænsning af efterspørgslen, herunder forebyggelse, tidlig indgriben, behandling, skadenedbringelse og foranstaltninger til revalidering og social reintegrering i EU-medlemsstaterne. Foranstaltninger til begrænsning af efterspørgslen af narkotikaefterspørgsel skal tage hensyn til de helbredsrelaterede og sociale problemer, der forårsages af anvendelsen af ulovlige psykoaktive stoffer og af blandingsmisbrug i forbindelse med lovlige psykoaktive stoffer såsom tobak, alkohol og medicin. 23. En sådan ordning til begrænsning af efterspørgslen indbefatter følgende foranstaltninger med anvendelse af alle givne muligheder i henhold til den nyeste videnskabelige viden: forebygge, at folk begynder at tage narkotika forebygge, at eksperimenterende brug bliver til regelmæssig brug tidlig indgriben over for risikofyldte forbrugsmønstre tilbyde behandlingsprogrammer tilbyde programmer for revalidering og social reintegrering begrænse narkotikarelaterede skader på helbredet og for samfundet. Alle disse foranstaltninger er komplementære og bør tilbydes på en integreret måde og i sidste ende bidrage til at begrænse narkotikamisbrug og afhængighed og til at begrænse de narkotikarelaterede helbredsskader og sociale konsekvenser /04 hkm/ta/ir 10

11 24. I betragtning af behovet for at opnå en større nyttevirkning på europæisk plan anmodes Rådet og Kommissionen om at prioritere nedenstående områder og finde en løsning på problemerne i den kommende handlingsplan i form af aktioner, overførsel af viden og erfaring samt forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig på de operative områder. Det er i den forbindelse tillige nødvendigt at tage hensyn til de forskellige grader af sundhedsrisici, der følger af de forskellige former for narkotikamisbrug (f.eks. blandingsmisbrug) eller tidspunkter i livet og specifikke situationer (såsom i begyndelsen af puberteten, ved graviditet, ved kørsel i narkotikapåvirket tilstand). 25. For så vidt angår begrænsning af efterspørgslen er der indkredset følgende prioriteter: 1. Forbedring af adgangen til og nyttevirkningen af forebyggelsesprogrammer (fra den første indvirkning til bæredygtigheden på lang sigt) samt bedre kendskab til risikoen ved brug af psykoaktive stoffer og følgerne heraf. Med henblik herpå bør forebyggelsesforanstaltningerne omfatte tidlige risikofaktorer, opdagelse, målrettet forebyggelse og forebyggelse på familie/samfundsbasis. 2. Forbedret adgang til programmer for (foranstaltninger til) tidlig indgriben, især over for unge, der eksperimenterer med psykoaktive stoffer. 3. Forbedret adgang til målrettede og varierede behandlingsprogrammer, herunder integreret psykosocial og farmakologisk pleje. Normen for behandlingsprogrammernes effektivitet bør løbende evalueres. Behandling af sundhedsproblemer, der skyldes anvendelse af psykoaktive stoffer, bør være en integrerende del af sundhedspolitikkerne. 4. Forbedret adgang til tjenester til forebyggelse og behandling af hiv/aids, hepatitis og andre infektioner, sygdomme og narkotikarelaterede skader på helbredet og for samfundet /04 hkm/ta/ir 11

12 4. Politikområde: Begrænsning af udbuddet 26. For så vidt angår begrænsning af udbuddet skal EU's narkotikastrategi og handlingsplanerne give følgende konkrete påviselige resultater inden 2012: En målelig forbedring af effektiviteten af og videngrundlaget for EU's og medlemsstaternes retshåndhævelsesaktioner rettet mod fremstilling af og ulovlig handel med narkotika, ulovlig anvendelse af prækursorer, herunder ulovlig anvendelse af syntetiske narkotikaprækursorer importeret til EU, ulovlig narkotikahandel og finansiering af terrorisme samt hvidvaskning af penge i forbindelse med narkotikaforbrydelser. Dette skal opnås ved at fokusere på narkotikarelateret organiseret kriminalitet, ved anvendelse af eksisterende instrumenter og rammer, ved, hvor det er relevant, at gå ind for regionalt eller tematisk samarbejde og ved at undersøge, hvordan man kan intensivere den forebyggende aktion i forbindelse med narkotikarelateret kriminalitet. 27. For så vidt angår EU's narkotikapolitik på det retlige og retshåndhævelsesmæssige område, bør der fokuseres på følgende prioriteter, og aktiviteter til optagelse i handlingsplanerne bør vælges i overensstemmelse hermed: 1. Styrkelse af EU's rethåndhævelsessamarbejde både på det strategiske plan og med hensyn til kriminalitetsforebyggelse for at fremme operationelle aktiviteter på narkotikaområdet og med hensyn til ulovlig anvendelse af prækursorer i forbindelse med fremstilling, grænseoverskridende ulovlig handel med narkotika (inden for EU) og kriminelle net, der er involveret i sådanne aktiviteter og alvorlig kriminalitet i forbindelse hermed, samtidig med at der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet. Det strategiske samarbejde inden for EU på retshåndhævelsesområdet med hensyn til narkotika og præcursorer bør prioritere disse spørgsmål og former for kriminalitet, der har indflydelse på hele EU og således klart medfører en ekstra fordel for alle medlemsstater. Dette omfatter fremstilling, grænseoverskridende ulovlig handel med narkotika (inden for EU), kriminelle net involveret i sådanne aktiviteter og alvorlig kriminalitet i forbindelse hermed. Endvidere kræves der ikke blot strategisk handling for at standse strømmen af narkotika fra tredjelande til EU, men også for at standse strømmen af narkotika fra EU til tredjelande /04 hkm/ta/ir 12

13 Hvis disse prioriteter skal gennemføres, skal de politiske beslutningstagere og retshåndhævelsesmyndighederne - både i EU og på nationalt plan - forbedre og dele deres viden. Dette kan ske ved at udveksle bedste praksis, mainstreaming samt strategiske og operative analyser af fænomenet narkotikarelateret kriminalitet. Påvisning af nye udviklingstendenser inden for narkotikakriminalitet på ovennævnte områder vil få konsekvenser for den politiske beslutningstagning og derfor for prioriteringer i EU's retshåndhævelse på dette område. Denne ambition kan kun realiseres ved at styrke samarbejdet og samarbejdsstrukturerne mellem retshåndhævelsesmyndighederne i hele EU. Der bør især lægges vægt på retshåndhævelse med hensyn til hvidvaskning af penge i tilknytning til ulovlig narkotikahandel, ulovlig narkotikahandel, finansiering af terrorisme og konfiskation af formuegoder. Det skal undersøges yderligere, hvordan Eurojust kan inddrages i så henseende. Prioriteringen af grove forbrydelser i den politiske beslutningstagning betyder ikke, at medlemsstaterne ikke fuldstændig frit kan træffe yderligere foranstaltninger (f.eks. over for gadekriminalitet) enten alene eller sammen med andre medlemsstater og/eller tredjelande. 2. Styrkelse af et effektivt retshåndhævelsessamarbejde mellem medlemsstaterne inden for de eksisterende instrumenter og rammer. Der er i løbet af de seneste år indført mange instrumenter og rammer, f.eks. rammeafgørelsen om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel, fælles efterforskningshold, den europæiske arrestordre, Europol og Eurojust, den finansielle efterretningsenhed, konfiskation af formuegoder og De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne hertil. Disse rammer og instrumenter bør udnyttes fuldt ud. EU og medlemsstaterne bør vide mere om deres effektivitet, virkning og fuldstændige potentiale, før der indføres nye foranstaltninger og ny lovgivning på EU-plan. Dobbeltarbejde og overlapninger bør undgås, og ressourcerne udnyttes bedst muligt /04 hkm/ta/ir 13

14 Den rolle, Europol skal spille med hensyn til at koordinere indsamling og formidling af oplysninger og efterretninger, afhænger i afgørende grad af de oplysninger, den får fra medlemsstaterne. Det bør undersøges, hvordan man kan øge medlemsstaternes systematiske indberetning af sådanne informationer. De muligheder, der er skabt med konventionen om gensidig retshjælp i straffesager, der blev vedtaget i 2000, er af særlig interesse i den forbindelse og skal overvejes nøje ved bekæmpelsen af narkotikarelateret kriminalitet. 3. Forebyggelse af og straf for ulovlig import og eksport af narkotika og psykotrope stoffer, bl.a. til andre medlemsstaters territorier Ganske vist lægger strategien vægt på behørig iagttagelse af subsidiaritetsprincippet, men det erkendes også, at konsekvente nationale politikker for retsforfølgning i alle medlemsstater er en betingelse for en fælles og troværdig håndhævelsespolitik på narkotikaområdet i hele EU. Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at skabe konsekvens i normerne for deres retsforfølgningspraksis. Endvidere vil evalueringen af, hvordan rammeafgørelsen om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor fungerer, herunder dens virkning på det internationale retlige samarbejde i forbindelse med ulovlig narkotikahandel, være en integreret del af strategien. 4. Fremme af samarbejdet, inden for en EU-ramme, om retshåndhævelse, efterforskning i kriminalsager og kriminalistik mellem medlemsstater, som har fælles interesser og/eller står over for de samme narkotikarelaterede problemer /04 hkm/ta/ir 14

15 Medlemsstater, som står over for de samme problemer (f.eks. ulovlig anvendelse af prækursorer, indsmugling af kokain, heroin eller cannabis, fremstilling af syntetisk narkotika, efterforskning i kriminalsager og kriminalistiske spørgsmål) skal have større mulighed for at gå sammen om at løse problemerne på projektbasis. Disse bestræbelser må formodes at gøre retshåndhævelses- og toldaktioner samt retlige aktioner på narkotikaområdet mere effektive. Projekterne kan eventuelt tage form af fælles efterforskning, efterforskningshold, etablering af net for udveksling på et givent område, narkotikaprofileringsprojekter, efteruddannelseskurser, seminarer eller konferencer om særlige emner. Europol's, Eurojust's og Cepols kapaciteter på dette område bør udnyttes fuldt ud. Den viden og erfaring, der opnås gennem fælles projekter, skal komme alle EU-medlemsstater, Kommissionen, Europol og Eurojust til gode inden for de relevante rådsrammer, således at bedste praksis kan anvendes andetsteds. 5. Styrkelse af retshåndhævelsesindsatsen over for tredjelande, herunder især producentlandene og regioner langs narkotikaruterne. EU er, efter at de fleste grænsekontroller ved de indre grænser er forsvundet, blevet et endnu mere attraktivt marked for narkotika og ulovlig anvendelse af prækursorer. Ulovlige produkter kan, når de først er kommet inden for EU's grænser, handles mere eller mindre frit uden at tiltrække sig toldvæsenets eller nationale retshåndhævelsesmyndigheders opmærksomhed. International organiseret kriminalitet tager hverken hensyn til nationale grænser eller nationale myndigheder. Derfor bør det europæiske samarbejde om kontrol med højrisikovarer, der bringes ind i Unionen, samt om retshåndhævelse med hensyn til ulovlig narkotikahandel i EU, optrappes. Med henblik på at gøre Unionen mindre attraktiv for kriminelle organisationer er det absolut nødvendigt, at retshåndhævelses- og toldmyndighederne forbedrer kontrollen på deres respektive områder. Nationale kontroller supplerer foranstaltninger ved EU's ydre grænser. Toldmyndighederne og andre rethåndhævelsesmyndigheder bør samarbejde om gennemførelsen af denne politik /04 hkm/ta/ir 15

16 I tilfælde af rethåndhævelsestiltag uden for EU er det yderst vigtigt at overvåge, forbedre og, hvor det er relevant, udvide nettet af EU-medlemsstaternes forbindelsesofficerer i tredjelandene. Der bør med behørig hensyntagen til EU's grundlæggende principper gøres en kraftig indsats for at tilskynde til og udvide samarbejdet med tredjelandes retshåndhævelsesmyndigheder og give dem finansiel og logistisk støtte og iværksætte flere fælles projekter, hvor medlemsstaterne samler og udveksler viden og ekspertise for at håndtere en fælles problem. Med henblik på gennemførelsen af dette prioriterede område bør der gøres fuld brug af FUSPinstrumenter. 5. Tværgående spørgsmål: Internationalt samarbejde 28. For så vidt angår internationalt samarbejde stiler EU-narkotikastrategien mod følgende konkrete målelige resultater: En målelig forbedring med hensyn til at gøre koordineringen mellem medlemsstaterne og mellem dem og Kommissionen effektiv og mere synlig ved at fremme en afbalanceret tilgang til narkotika- og prækursorproblemet i kontakterne med internationale organisationer og fora samt tredjelande. Dette skal ske for at begrænse narkotikaproduktionen og -udbuddet i Europa og for at bistå tredjelande i prioriterede områder med at reducere efterspørgslen efter narkotika som en integrerende del af det politiske samarbejde og udviklingssamarbejdet. 29. Narkotikaproblemets globale karakter kræver en regional, international og multilateral tilgang. Koordineringen og samarbejdet skal forstærkes såvel bilateralt (mellem EU og tredjelande) som i internationale organisationer og fora i erkendelse af princippet om fælles ansvar /04 hkm/ta/ir 16

17 Det kræver også en omfattende indsats, der omfatter retshåndhævelse, rydning, begrænsning af efterspørgslen og alternative eksistensmuligheder og alternative udviklingsinitiativer, der bakkes op af de lokale samfund. Tredjelandes narkotikaprogrammer kan sandsynligvis ikke lykkes, hvis ikke der tages fat på alle disse fire elementer samtidig og ydes en øget indsats fra Den Europæiske Union og medlemsstaterne. 30. For så vidt angår forbindelserne med tredjelande er der opstillet følgende prioriteter: 1. Koordineret, effektiv og mere synlig reaktion fra EU i internationale organisationer og fora for at fremme en afbalanceret tilgang til narkotikaproblemet. EU bør stile mod at udøve sin politiske indflydelse på den internationale scene og opnå størst mulig nyttevirkning af de ressourcer, den bruger på at bekæmpe fremstillingen af og ulovlig handel med narkotika samt på at begrænse efterspørgslen efter narkotika og dermed forbundne negative følgevirkninger. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fortsat konsultere hinanden i Rådet for at fastlægge en fælles strategi og koordinere deres optræden i internationale fora, der beskæftiger sig med narkotikaproblemet. Denne fælles strategi bør - som tidligere - omfatte såvel den indsats, der skal gøres i internationale organisationer og fora som f.eks. Europarådet (Pompidou-Gruppen), UNODC (FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet), Dublin-gruppen, WHO og UNAIDS som EU's forbindelser med tredjelande 2. 2 I Rådets konklusioner om forbindelserne mellem EU og FN, som blev vedtaget i december 2003, erklærede Rådet bl.a., at det er besluttet på at forbedre sammenhængen i EU's meldinger i FN-regi gennem hensigtsmæssig styring af EU's erklæringer og bedre koordinering af EU-medlemsstaternes støtte /04 hkm/ta/ir 17

18 2. Særlig indsats overfor kandidatlandene 3 og potentielle kandidatlande 4 som f.eks. de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen EU bør gøre en indsats for at anspore kandidatlandene og de potentielle kandidatlande til at vedtage og gennemføre gældende EU-ret og til i så stort omfang som muligt at deltage i de eksisterende strukturer som f.eks. EONN, Europol og Eurojust. 3. Bistå tredjelande, herunder de europæiske nabolande og de vigtigste narkotikaproducerende lande og transitlande, så de bliver mere effektive med hensyn til begrænsning af såvel narkotikaefterspørgsel som -udbud, både gennem et tættere samarbejde mellem EU's medlemsstater ved at integrere narkotikaspørgsmål i den generelle dialog vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i udviklingssamarbejdet. Nye samarbejdsaftaler mellem EU og tredjelande skal fortsat indeholde en specifik klausul om samarbejde om kontrol med narkotiske midler. Klausulen skal tilpasses det pågældende land eller den pågældende region og skal altid bygge på de principper, der blev vedtaget på 20. UNGASS (en afbalanceret og global tilgang baseret på begrebet delt ansvar). Evalueringen af EF's og medlemsstaternes samarbejdsprogrammer bør desuden, hvor det er relevant, omfatte en evaluering af projekter vedrørende kontrol med narkotiske midler. Det er klart, at en politik kun kan være effektiv, hvis den opstiller klare prioriteter. EU's handlingsplaner og mekanismer med andre områder, især mekanismen på højt plan mellem Den Europæiske Union, Latinamerika og Caribien vedrørende narkotika skal fortsat være hjørnestenen i EU's narkotikasamarbejde med dem. EU's indsats bør afhænge af, hvor relevant landet eller regionen er for EU's narkotikaproblem, samt af konsekvenserne af narkotikaproblemet for den bæredygtige udvikling i det pågældende land eller den pågældende region. 3 4 I øjeblikket: Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og Kroatien*. I øjeblikket, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro, *Kroatien deltager fortsat i stabiliserings- og associeringsprocessen /04 hkm/ta/ir 18

19 Der bør især lægges vægt på samarbejdet med landene ved EU's østlige grænse 5, Balkanstaterne, Afghanistan og dets naboer, Latinamerika og Caribien, Marokko og andre narkotikaruter. At lade hensynet til narkotikaproblemet indgå i udviklingssamarbejdet (bl.a. ved fortsat at tilskynde til alternative indtjeningsmuligheder) kan også være medvirkende til at fremme bæredygtigheden af EU's indsats for at begrænse udbuddet af narkotika og konsekvenserne af narkotikamisbrug. Endvidere er støtte til fremme af internationalt politi- og toldsamarbejde fortsat vigtig, hvis produktionen og den ulovlige handel skal bekæmpes effektivt. I den forbindelse kan regionale samarbejdsordninger, der omfatter alle lande langs med særlige narkotikaruter og eventuelle centrale partnere spille en vigtig rolle ved at sikre overordnede løsninger. EF og medlemsstaterne bestræber sig på at lade disse prioriteter afspejles i deres budgetter for forbindelserne med tredjelande, herunder eventuelle budgetposter vedrørende narkotika. Medlemsstaterne og Kommissionen kan og bør gøre bedre brug af deres kollektive viden, know-how og ekspertise i samarbejdet med tredjelande på narkotikaområdet. 6. Tværgående emne: Information, forskning og evaluering 31. Information og forskning På området information og forskning vil EU-narkotikastrategien skulle give følgende påviselige resultater: En bedre forståelse af narkotikaproblematikken og en optimal løsning heraf gennem en målelig og bæredygtig forbedring af videngrundlaget og videninfrastrukturen. 5 I øjeblikket: Den Russiske Føderation, Belarus og Ukraine /04 hkm/ta/ir 19

20 På området information og forskning er der opstillet følgende prioriteter: 1. EU's videninfrastruktur på narkotikaområdet skal forbedres, og de narkotikainformationssystemer og -redskaber, der blev udviklet i perioden , skal konsolideres, idet EONN og Europol udnyttes fuldt ud. 2. Hver af EU's handlingsplaner bør omfatte prioriterede forskningsemner på EU-plan under hensyntagen til narkotikaproblemets hurtige udvikling. Omfattende udveksling og formidling af forskningsresultater, erfaringer og god praksis bør fremmes på nationalt plan og EU-plan, idet der tages hensyn til arbejdet i relevante internationale organisationer. Der bør især lægges vægt på oplæring af fagfolk og på høring af private og offentlige aktører. 32. Evaluering På evalueringsområdet vil EU-narkotikastrategien skulle give følgende påviselige resultater: Evaluering bør tjene til klart at påpege fortjenester og mangler ved nuværende aktioner og aktiviteter på EU-plan og bør derfor fortsat være en integrerende del af en EU-strategi for narkotikapolitikken. På evalueringsområdet er der opstillet følgende prioritet: Kommissionen vil være ansvarlig for den fortsatte og overordnede evaluering af strategi og handlingsplan med støtte fra medlemsstaterne, EONN og Europol. Dette bør gennemføres på grundlag af relevante metodologiske redskaber og parametre under hensyntagen til arbejdet i EONN og Europol på dette område /04 hkm/ta/ir 20