Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland"

Transkript

1 Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland

2 Indhold Forord 3 Et resumé 4 Mennesker og klimaforandringer 6 Om kilder til de menneskeskabte klimaforandringer 10 Europæiske og danske mål på klimaområdet 12 Potentiale for løsninger på klimaområdet 16 Det tænker politikerne om klimaet 24 Region Sjælland som område 26 Region Sjællands klimaindsats 28 Hvis du vil vide mere 32 Debatoplægget»Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne«er udarbejdet af Teknologirådet i samarbejde med Region Sjælland i sammenhæng med gennemførelse af borgertopmøde samt politikermøde om klima i efteråret Indholdet er udarbejdet på baggrund af autoritative kilder. Links hertil kan ses under»hvis du vil vide mere«. En fuldstændig liste med kildehenvisninger kan fås ved henvendelse til Teknologirådet, Toldbodgade 12, 1253 Kbh. K. Debatoplægget kan ses på Billeder: Fotograf Ole Malling og Colourbox Grafisk design: Region Sjælland Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Papir: Balance silk Oplag: 1000 Svanemærket tryksag HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

3 Forord Skal gadelyset været slukket om natten for at spare på strømmen, eller bliver det for farligt? Skal vi køre mere med bus og lade bilen stå også i regnvejr? Eller skal vi ligefrem genindføre de bilfri søndage som under oliekrisen i 70 erne? Klima er for alvor kommet på den globale dagsorden, og der er rigtig mange spørgsmål at tage stilling til. Måske skal vi til at tænke helt anderledes. Måske skal vi fokusere på den måde, vi producerer vores energi på? Hvad synes du som borger? Har du gode ideer til, hvordan vi skal indrette en fælles fremtid, som er fri for olie, gas, kul og andre klimasyndere? Klimaet udgør en af de største udfordringer for menneskeheden. Både nuværende og kommende generationer må tage ansvar for udviklingen. Forskerne mener, at de globale klimaforandringer i vid udstrækning er menneskeskabte. Forandringerne kan blive meget alvorlige, hvis vi ikke begrænser udledningen af de skadelige drivhusgasser. Alle har et ansvar for udviklingen, men vi kan ikke løse klimaudfordringen hver for sig. Vi skal handle sammen, udveksle erfaringer og udvikle fælles mål og visioner. Det gælder på det internationale og nationale niveau. Men også på det kommunale og regionale niveau. Regionsrådet tager sammen med andre politikere i regionen klimaudfordringen alvorligt. Vi vil bidrage til at Danmark kan opfylde de internationale forpligtelser om at reducere CO 2 udslippet. Region Sjælland har derfor sammen med kommunerne udarbejdet en Regional Klimastrategi. Strategien er en åben invitation til fælles handling for alle som vil være med. Målet er at fremme en klimarigtig og bæredygtig udvikling i regionen. En udvikling der skal gavne mennesker, miljø og økonomi, og dermed gøre regionen til et attraktivt sted at leve, bo og arbejde. Griber vi det rigtigt an, vil klimaudfordringen nemlig også kunne give Region Sjælland en række nye muligheder for innovation og udvikling. Der vil kunne skabes mange nye arbejdspladser gennem udviklingen af nye klimateknologier. Dette debatoplæg er skrevet til dig som borger. Her har vi samlet en række klima-fakta med fortællinger fra regionen og tanker om, hvordan vi bedst griber udfordringerne an. Vi håber på en god debat med mange forskellige deltagere, som kan bidrage til at Region Sjælland kan gå foran på klimaområdet. Vi håber, at vi ved at diskutere og handle sammen i fællesskab kan skabe en klimarigtig fremtid! Eva Levinsen, (F) formand for Bæredygtighedsudvalget Steen Bach Nielsen, (A) formand for Regionsrådet HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 3

4 Et resumé Jordens klima forandrer sig hele tiden. Ikke kun naturlige processer påvirker klimaet. Også menneskets udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2) forstærker drivhuseffekt og global opvarmning. Hvor meget klimaet vil ændre sig i fremtiden afhænger af, hvor mange drivhusgasser, vi mennesker sender ud i atmosfæren. Klodens gennemsnitstemperatur kan stige mellem 1,1 og 6,4 C i årtierne fremover. Samtidigt forventes havene at stige mellem 20 og 60 cm. Det er især udslip af CO 2 fra afbrænding af kul, olie og gas, der bidrager til opvarmningen. I Danmark udleder vi i alt omkring 50 millioner tons CO 2 om året. Der er tre perspektiver på en klimaindsats: 1) At forebygge yderligere klimaforandringer, 2) At tilpasse os de ændringer, der allerede er i gang, 3) At bruge klimaudfordringen som afsæt for at udvikle klimateknologier og skabe vækst og arbejdspladser. Produktionen af el og fjernvarme, blandt andet til vores boliger, står for det største bidrag til den samlede CO 2-udledning i Danmark. Men 4 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

5 transporten bidrager også væsentligt, og i stadig stigende grad. Husholdningernes kørsel i bil står for 40 procent af det samlede udslip af drivhusgasser i dansk transport (2007). For at modvirke klimaforandringer har EU fastlagt en række bindende klimamål for EUlandenes klimaindsats, herunder Danmarks. Målene skal være opfyldt i 2020 og lyder blandt andet: 20 procent mindre udslip af drivhusgasser i EU, 30 procent af den energi, vi bruger i Danmark, skal komme fra vedvarende energi. Derudover har vi i Danmark et langsigtet mål om at blive helt uafhængig af brug af kul, olie og gas. Brug af vedvarende energi spiller en central rolle i klimaindsatsen, fordi den i drift er CO 2 neutral, den udleder ikke CO 2. Samtidig kan den erstatte CO 2-synderne kul, olie og gas. Vedvarende energi er eksempelvis vindkraft, solvarme og brændsler som halm og træ. Landbruget kan fremover være leverandør Fortæl de gode historier Hvordan styrker man en bæredygtig udnyttelse af bioenergi i hele Østersøregionen? Det skal en international platform for erfaringsudveksling og værktøjer være med til. Projektet»Bio-energy promotion«er finansieret af Interreg-programmet for Østersøregionen. Roskilde Universitet deltager sammen med Region Sjælland. Region Sjælland har blandt andet til opgave at udvikle en strategi for, hvordan man bedst muligt udvikler bioenergi-området. af halm og anden biomasse. Også industrien har en vigtig rolle, eksempelvis ved at fremstille klimaprodukter og -services. Og ved at gøre sit eget CO 2-udslip mindre, både i produktion og valg af råmaterialer. Boliger og bygningers energiforbrug til opvarmning, ventilation og lys lægger beslag på en trediedel af Danmarks samlede energiforbrug. Alene på varmeforbruget kan der spares 30 procent. Region Sjælland har indbyggere, hver femte bor i et landdistrikt og blandt de mennesker i arbejdsstyrken pendler en fjerdedel mod hovedstaden hver dag. CO 2- udledning fra transporten i Region Sjælland var i 2008 på ton pr. år. Region Sjælland er som virksomhed med i en lang række klimarelaterede aktiviteter og har blandt andet sammen med kommunerne udarbejdet en regional klimastrategi for regionen som geografisk område. Den første af sin slags i Danmark. Region Sjælland og kommunerne har sammen indgået aftale med EU-kommissionen om at etablere en»støttestruktur«for Den europæiske klimapagt (Borgmesterpagten). Størstedelen af de 17 kommuner i Region Sjælland har tilsluttet sig klimapagten, der betyder at de skal lave bæredygtige energihandlingsplaner, der - som minimum - kan indfri de europæiske CO 2-reduktionsmål. Husholdningerne i Danmark udleder flere drivhusgasser end industrien. Hvilke ting skal der til for at folk overvejer at skrue ned for CO 2 -udslippet af hensyn til klimaet? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 5

6 Mennesker og klimaforandringer Jordens klima forandrer sig hele tiden. Men det er ikke kun naturlige processer, der påvirker klimaet. Menneskets udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2) ophober sig i atmosfæren, og forstærker drivhuseffekt og global opvarmning. Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 C siden Globalt er gennemsnitstemperaturen de sidste 100 år steget med cirka 0,74 C. Hovedparten af denne globale opvarmning skyldes menneskers aktiviteter. Det vurderer verdens førende eksperter i FN s klimapanel. Det er især udslip af CO 2 fra afbrænding af kul, olie og gas, der er et problem. Bidrag til opvarmningen kommer også fra fældning af skove, methan fra husdyrhold, lossepladser, og produktion af landbrugets kvælstofgødning. Hvor meget klimaet vil ændre sig i fremtiden, afhænger af, hvor mange drivhusgasser, vi mennesker sender ud i atmosfæren. Klimascenarier FN s klimapanel har opstillet flere scenarier for fremtidens klima ud fra en række antagelser om teknologisk udvikling, befolkningsudvikling og økonomi. 6 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

7 Afhængig af, hvordan udledningen af drivhusgasser udvikler sig i de kommende årtier, kan klodens gennemsnitstemperatur stige mellem 1,1 og 6,4 C. Samtidig forventes havene at stige mellem 20 og 60 cm. Figur 1: To mulige scenarier for globale temperaturstigninger 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Hvis udviklingen fortsætter som hidtil med kraftig økonomisk vækst, teknologisk udvikling og fortsat intensiv brug af fossile brændsler. Hvis udviklingen hurtigt skifter til et samfund med mindre materielt forbrug og de mest ressourcebesparende teknologier. I begge scenarier har FN s Klimapanel valgt at se bort fra bindende internationale aftaler, som hvis de bliver overholdt, kan sænke udslippet af drivhusgasser. Kilde: Informationscenter for Miljø og Sundhed på baggrund af FN s Klimapanel. Selv hvis det lykkes at reducere de globale udslip af drivhusgasser og stabilisere atmosfærens indhold på det nuværende niveau meget hurtigt, vil vi få en global temperaturstigning på yderligere én grad over de næste år på grund af de drivhusgasser, der allerede er udledt. Danmark og klimaforandringerne Danmarks Meteorologiske Instituts beregninger med globale og regionale klimamodeller viser i nogle scenarier følgende generelle udvikling for klimaet i Danmark i 2100 i forhold til 1990: En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6 C. Der er kun lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter. En moderat stigning i vinternedbøren ( % af den nuværende nedbør) og formentlig et mindre fald i sommernedbøren (85-90% af den nuværende nedbør). En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret. Størrelsen af den kraftigste dagnedbør stiger med 20% eller mere. I vækstsæsonen længere perioder uden nedbør (øget tørkerisiko). Fordampningen stiger 0-6%. Hashøj Biogas Hashøj Biogas ved Slagelse er et af de større biogasanlæg på Sjælland. 21 landbrug leverer gylle til biogasanlægget. Gyllen bliver sammen med organisk affald omdannet til el, fjernvarme, naturgas og gødning. Hvordan skal vi opfatte klimamålene? Er de tilstrækkelige, eller skal Danmark sætte skrappere mål? Eller overdramatiserer eksperterne? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 7

8 Jordfugtigheden aftager, især i forårs- og sommermånederne. En tendens til generel stigning i vinde fra vestlige retninger samtidig med at stormbanerne over Nordatlanten antagelig rykker lidt mod øst fører til en lille stigning i stormaktivitet over Danmark og de tilstødende farvande. En maksimal vandstandsstigning ved Vestkysten på mellem 0,7 og 1,05 m, som er summen af en stigning på 0,3 m, der skyldes ændringer i vindretning og stormstyrke, og en global og regional havniveaustigning på 0,4-0,75 m. Eksempler på hvad klimaforandringerne kan betyde Mere regnvand i byer, vand i kælderen i huse Ødelæggelse af jordoverflader og højere vandstand Storme og oversvømmelse Nye typer skadedyr Pollensæsonen starter tidligere og antallet af pollen stiger meget Allergi og hedebølger Nye træarter i skovbrug og kendte arter, f.eks. nåletræer, får det sværere Vækstsæsonen bliver længere Nye fangstmetoder til nye arter i fiskeriet 8 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

9 Tre klima-perspektiver: Forebygge, tilpasse og udvikle Klimaforandringerne er i fuld gang. Det er ikke nok at forebygge CO 2-udslippet, altså at bruge mindre energi og mere vedvarende energi. Det er også nødvendigt, at vi tilpasser os de klimaændringer, der allerede er i gang. Selv hvis vi helt stopper CO 2-udledningen, vil klimaet fortsat forandre sig de næste mange årtier på grund af den hidtidige udledning. Derfor er det nødvendigt, at vi tilpasser os de klimaforandringer, der allerede er sket. Kommunerne er ansvarlige for at lave en strategi for klimatilpasning i den enkelte kommune. Det har 16 procent af landets kommuner gjort indtil nu. På den positive side giver klimaudfordringen erhvervslivet potentiale til at være innovativt, når det gælder om at udvikle nye klimateknologier. Hvad sker der, når havet stiger? Et stort europæisk samarbejdsprojekt suscod har fokus på klimabetingede havvandsstigninger i ni forskellige lande. Formålet med projektet er at udvikle et planlægningsværktøj, der kan bruges i forvaltningen af de kystnære områder. Projektet løber frem til 2012 og er medfinansieret af Interreg-IVb Nordsøen. Kommunernes Landsforening, Region Sjælland samt Odsherred, Lolland og Slagelse Kommuner arbejder sammen om projektet. Ny teknologi og nye måder at bruge kendt teknologi på, kan bidrage til at tackle klimaudfordringen og samtidig skabe nye arbejdspladser. Klimavenlig produktion og nye løsninger kan skabe vækst. En win-win situation så at sige. COP 15 - Danmark var vært for den 15. klimakonference under FN s Klimakonvention Den danske regering havde et overordnet mål om, at COP 15 konferencen (dec. 2009) i København skulle resultere i en ambitiøs global aftale. Den skulle indgås mellem alle verdens lande, og med ambitiøse mål for reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Afstanden mellem landene var dog for stor til at opnå enighed. Det lykkedes i stedet for en gruppe lande, inklusive alle verdens store økonomier, at nå til enighed om Copenhagen Accord. Den kaldes også»københavneraftalen«. Gruppen bag Københavneraftalen inkluderer lande, der står for mere end 80 procent af drivhusgasudledningerne. Den aftale kan være et vigtigt skridt på vejen til en global og bindende klimaaftale. På COP 15 deltog statsledere fra 128 lande, ministre fra over 170 lande og et stort antal embedsmænd, repræsentanter fra NGO er og erhvervslivet. COP 16 afholdes i Mexico i december 2010 (Kilde: Klima- og Energiministeriet). Hvilke principper skal gælde i arbejdet med at nå klimamålene? At en indsats giver økonomisk gevinst? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 9

10 Om kilder til de menneskeskabte klimaændringer Afbrænding af kul, olie og gas er hovedleverandør til CO 2-udslippet, og den væsentligste årsag til de menneskeskabte klimaændringer. I 2008 var det faktiske CO 2-udslip i Danmark på næsten 50 millioner tons. Heraf stod produktionen af el, fjernvarme og bygas for omkring 20 millioner tons. Det kan omregnes til, at hver dansker i gennemsnit udleder 9,4 ton CO 2 om året. Det er blandt de højeste i verden pr. indbygger. For hver kilowatt-time el vi bruger, sender vi f.eks. over et halvt kilo CO 2 til vejrs. Energiforbruget til at lave el og varme kommer især fra kul og olie, men siden 1990 har det ændret sig en del, og forbruget af naturgas og vedvarende energi er forøget på bekostning af kul. Det har samtidig betydet et fald i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser på 3,5 procent i perioden Energisektoren laver el og fjernvarme, blandt andet til vores boliger, og står for det største bidrag til den samlede CO 2-udledning i Danmark. Transportsektoren tager andenpladsen med en betydelig andel. Herefter kommer landbruget (se figur 2). 10 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

11 Transportsektoren er altså, sammen med energisektoren, en af de helt store CO 2-syndere i Danmark. Bortset fra transport er der for alle andre sektorer i samfundet sket et fald i udslip i de seneste år. Når det gælder transporten, vokser udslippet år for år. Siden 1990 har der været en stor stigning i vejtransporten, og den skyldes især flere kørte kilometer i personbiler. En vækst på 44 procent i perioden Kigger man for eksempel i stedet på togtransport er antallet af kilometer pr. person næsten uændret i samme periode. De flere kilometer i bil betyder brug af mere energi benzin og diesel og dermed større Figur 2: CO 2-udledning i Danmark fordelt på sektorer (2007) CO 2-udslip. En liter brugt benzin giver cirka 2,3 kilo CO 2 til atmosfæren. Udslip fra husholdningers kørsel i bil udgjorde 40 procent af det samlede udslip af drivhusgasser i dansk transport i De traditionelle brændstoffer som benzin og diesel er både CO 2-syndere og findes samtidig kun i begrænsede mængder. Der arbejdes meget med at finde alternativer, eksempelvis i form af biobrændstoffer, hybridbiler (benzin/diesel og el) eller elbiler. Der arbejdes ligeledes med andre nye teknologier og optimering af eksisterende, men der er lange udsigter til, at teknologierne alene løser CO 2-udfordringen for os. Figur 3: Antal kørte kilometer fordelt på transportmidler (2008) Skal vi først og fremmest løse Danmarks klimaforpligtelser med en indsats her i landet? Eller er det bedre at lave klimaprojekter i eksempelvis Østeuropa? Energiproduktion 57,6% Industrielle processer 3,8% Personbiler 70,25% Cykler og knallert-30 4,67% Transport 21,2% Landbrug 15,1% Varebiler 16,21% Andre 4,37% Andre sektorer 0,2% Affald 2,0% Lastbiler og trækkere 4,5% Figur 2 viser at CO 2-udledningen i Danmark primært stammer fra energiproduktion og transport. Kilde: Danmarks miljøundersøgleser, Natur og Miljø Figur 3 viser at bilen er det allermest benyttede transportmiddel i Danmark. Mere end ¾ af de kilometer hver af os transporteres, sker i bil. Kilde: statistikbanken.dk HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 11

12 Europæiske og danske mål på klimaområdet For at modvirke øgede klimaændringer har EU fastlagt en række bindende klimamål for medlemslandene. Målene skal være opfyldt i Det samlede udslip af drivhusgasser i EU som helhed skal være sat ned med 20 procent i 2020 Når det gælder»biler, bønder og boliger«skal Danmark reducere udslippet med 20 procent set i forhold til 2005, hvilket er blandt de højeste i EU 30 procent af den energi, vi bruger i Danmark, skal komme fra vedvarende energi Vi skal bruge energien mere effektivt Mindst 10 procent af transportens energiforbrug skal komme fra vedvarende energi For EU som helhed er der et langsigtet mål om at nedsætte drivhusgasudledningen med procent i 2050 i forhold til Klodens temperatur må højst stige med 2 C frem mod HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

13 Figur 4: Bruttoenergiforbruget i Danmark PJ Vedvarende Kul og koks Kilde: Statistikbanken.dk Naturgas Olie Den globale opvarmning må ikke stige mere end 2 C i forhold til tiden før industrialiseringen, det vil sige helt tilbage i Siden dengang er temperaturen i Danmark steget 1,5 C. Politisk er der herhjemme fastlagt et mål om i 2020 at blive blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Vind på lager I landsbyen Vestenskov på Lolland afprøver man muligheden for at lagre vindenergi ved at omdanne den til brint. Den lagrede brint kan forsyne nogle af de lokale husstande med både el og varme. Målet er, at Lolland og Vestenskov skal blive europæisk rollemodel for brintteknologi i stor skala. Projektet udføres af et konsortium bestående af blandt andet Lolland Kommune, DONG Energy, SEAS-NVE og IRD-fuel Cell Technology. Endelig har vi i Danmark et langsigtet mål om at blive helt uafhængig af brug af fossile brændsler. Dette sker ud fra et ønske om både CO 2-reduktion og af hensyn til forsyningssikkerhed. Med udgangspunkt i Klimakommissionens rapport i efteråret 2010 vil regeringen, inden næste folketingsvalg, komme med et oplæg til, hvordan Danmark kan blive fri for fossile brændsler. Som det fremgår af figur 4 er hovedparten af danskernes energiforbrug i dag baseret på fossile brændsler, det vil sige olie, gas og kul. Hvis vi skal nå klimamålene betyder det, at vi må skære markant ned på vores udslip af drivhusgasser. Vores afhængighed af kul, olie og gas vil blive dyr. Der bliver stadig færre ressourcer og priserne derfor højere. Allerede fra 2012 vil Danmark ikke længere være selvforsynende fra Nordsøen, og vi vil skulle på energi-indkøb i f.eks. Rusland og Mellemøsten. En mere klimavenlig udvikling koster penge. Hvordan er forholdet mellem en klimaindsats og andre samfundsopgaver? Hvad er klimaet værd? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 13

14 Hvis vi skal nå de mål, der er sat for klimaet, skal vi udbygge betydeligt med vedvarende energi - især vindkraft og biomasse. Samtidig skal vi udnytte energien mere effektivt og blive bedre til at spare på den. I 2020 ventes det, at over halvdelen af vores elforbrug kommer fra vedvarende energi. Heraf forventes vindkraften at kunne dække godt en tredjedel af elforbruget. Omveje til at nå klimamålene En stor del af reguleringen af CO 2-udledningen sker på EU-plan i et såkaldt kvotesystem, hvor virksomheder køber og sælger tilladelser til CO 2-udslip. Nogle sektorer er ikke omfattet af dette EUkvotesystemet. Det drejer sig om»biler, boliger og bønder«, nærmere bestemt transportsektoren, byggesektoren og landbruget. Her vil de 14 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

15 enkelte lande skulle iværksætte tiltag, der kan reducere udslippet af drivhusgasser. I Danmark drejer det sig om 20 procents reduktion inden Som alternativ til at lave hjemlige reduktioner, kan EU-landene opkøbe landekvoter i andre EU-lande - det er rettigheder til at udlede CO 2. På samme måde er det muligt at lave klimaprojekter i Østeuropa og i u-landene, og dermed gøre behovet for hjemlige reduktio- Bæredygtig energilandsby i Lolland Kommune Horslunde på Lolland er ved at blive omdannet til en bæredygtig energilandsby. Her viser man bæredygtige løsninger både i private hjem, i erhvervs- og foreningslivet og i landsbyens offentlige rum. Konkret handler det blandt andet om renovering, det daglige energiforbrug og transport. Horslundes borgere skal bo i energirenoverede huse, deres børn skal gå i en skole med vedvarende energiforsyning og undervises i energirigtig adfærd. Projektet finansieres af Lolland Kommune og Realdania. ner mindre. Som en sidegevinst kan dette give Danmark mulighed for teknologioverførsel og fremme dansk eksport af klimateknologier. En helt anderledes måde at reducere CO 2- udslip på er at undgå, at det slipper ud i atmosfæren ved at lagre CO 2 en i undergrunden. For at lagre CO 2 skal den udvindes fra den røg, der opstår, når kul og olie afbrændes. CO 2 kan derefter pumpes ned i undergrunden. Når CO 2 pumpes ned i meters dybde, bliver den flydende på grund af det øgede tryk i undergrunden. DONG Energy har af Energistyrelsen fået tilladelse til at undersøge mulighederne for lagring af CO 2 i den danske undergrund. CO 2-lagring er et omfattende projekt, der kræver forskning og videreudvikling af de eksisterende teknologier. I Norge har olieselskabet Statoil Hydro lagret CO 2 fra oliefelter i Nordsøen i flere år. Lidt udenfor Berlin er der et forsøgsprojekt med lagring af CO 2 under landjorden. Eksperter vurderer, at hvis der indføres kørselsafgifter, hvor alle bilister betaler en afgift på 1 krone pr. kørt kilometer i byerne, vil det reducere Danmarks samlede CO 2 udslip med to procent. Er kørselsafgifter et acceptabelt middel som bidrag til at nå klimamålene? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 15

16 Potentiale for løsninger på klimaområdet Et energisystem kan beskrives som tre sammenhængende delsystemer. Systemet omfatter energikilden, produktion af energi og forbrug af energi. Energikilderne danner grundlaget for, at vi kan fremstille energi. Her skelnes der mellem lager-energikilderne: Kul, olie, naturgas og uran, og de vedvarende energikilder såsom sol, vind, vand og biomasse. Lagerenergi har taget mange tusinde år at opbygge. Men de er ikke uudtømmelige, og på et tidspunkt løber vi tør for olie. De vedvarende energikilder bliver derimod hele tiden gendannet. Energiproduktionen består af produktion af varme, el og brændstof, og omfatter desuden transmission af energien gennem f.eks. ledningsnet og fjernvarmerør. En vigtig produktionstype er den såkaldte kraftvarmeproduktion, hvor der på samme tid produceres både el og varme. Herved opnår vi en effektiv udnyttelse af energikilderne. 16 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

17 Energiforbruget finder sted i bygninger, i maskiner og apparater mv. Her finder også energibesparelser sted, som består af både tekniske forbedringer og adfærdsændringer. Gennem energibesparelser kan man formindske behovet for tilførsel af energi. Det er en samlet udfordring at afstemme udviklingen i alle tre dele af energisystemet og skabe ændringer flere steder samtidig. Vedvarende energi Forbruget af vedvarende energi har været stigende i mange år, og udgør nu 18 procent af det samlede bruttoenergiforbrug i Danmark. Vedvarende energi spiller en central rolle i klimaindsatsen, fordi den i drift er CO 2-neutral den udleder ikke CO 2. Samtidig kan den erstatte CO 2-synderne kul, olie og gas. Copenhagen Cleantech Cluster De næste fem år skal der skabes nye arbejdspladser inden for grøn energi og miljøteknologi. Den grønne energi skal udnyttes optimalt - både til gavn for miljøet og for arbejdspladserne. Region Sjælland samarbejder med mange private virksomheder, der her får muligheden for at være med i forreste linje i satsningen på»cleantech«. Indsatsen har stor opbakning fra forskningens verden, ikke mindst Risø-DTU. Region Hovedstaden, Copenhagen Capacity er også partnere og den samlede satsning har fået det højst moderne navn Copenhagen Cleantech Cluster. Vedvarende energi er dels energiformer som vindkraft og solvarme og dels CO 2-neutrale brændsler som halm og træ, der under væksten optager CO 2 fra atmosfæren og derefter afgiver CO 2 igen ved afbrændingen. Vindenergi De sidste 30 år er det gået stærkt med udbygningen af vindkraften i Danmark. I 2008 var der over vindmøller i Danmark. De leverede 18 procent af den samlede danske elforsyning. Vindmøllerne laver el, som vinden blæser. I perioder producerer de rigtig meget, også mere end vi selv kan bruge, og derfor må vi sælge billigt til udlandet. I andre perioder laver møllerne ingen el. Øget brug af vindmølle-el betyder derfor, at der er behov for at udtænke løsninger, som kan håndtere skiftende elmængder. Overskuds-el kunne for eksempel lagres i batterier i elbiler, og gives tilbage til elnettet, når der er mangel på el. Desuden kunne dele af vores elforbrug tilrettelægges på en måde, så forbruget er størst, når der er meget vindmølle-el. El kunne være billigere, når der er meget af det og omvendt dyrere, når der er mindre af det. Biomasse og landbrug Landbruget står for 16 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser, og er dermed en af kilderne til klimaproblemerne. Men landbruget kan også være en af løsningerne til samme. Transporten er den sektor, der vokser allermest. Hvad bør der især gøres for at undgå, at det skal føre til endnu mere CO 2 - udslip fra transporten? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 17

18 Landbruget kan gradvist omstille sig fra at være producent af fødevarer, til at være leverandør af bioenergi. Der er store uudnyttede energipotentialer i biomasse som halm og andre restprodukter fra landbruget. I det fremtidige landbrug vil der være fokus på efterafgrøder, og på længere sigt energiafgrøder. Efterafgrøder kan holde på nitraten og den kan bruges til foder. Energiafgrøder som f.eks. pil og elefantgræs kan forarbejdes til bioethanol, biogas eller vegetabilsk olie, og kan bruges som CO 2-neutralt biobrændsel i bl.a. kraftvarmeproduktion. Allerede i dag stammer 13 procent af det danske energiforbrug fra vedvarende energi, der er udvundet af biomasse. Samtidig udnyttes cirka 4 procent af husdyrgødningen i Danmark i dag til biogas. Et politisk mål er, at det tal skal stige til 50 procent. Meget landbrugsjord, der i dag er drænet af hensyn til dyrkning, kan laves om til vådområder ved at stoppe med at pumpe vandet væk. Vådområder binder CO 2 og er derfor med til at reducere vores samlede udslip. 18 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

19 Kraft-varme At producere el og varme på samme tid, kaldet kraft-varme, er i dag en af de mest energieffektive og miljøvenlige måder at producere energi på. I kraft-varmeproduktionen sker der en langt bedre udnyttelse af brændslerne, da en del af overskudsvarmen fra el-produktion anvendes som fjernvarme til opvarmning af boliger og bygninger. I 2007 blev over 80 procent af den danske fjernvarme produceret samtidig med produktion af el. Dermed blev der sparet cirka 30 procent af brændslet i forhold til, hvis produktion af el og varme foregik hver for sig. Danmark har i dag omkring 670 centrale og decentrale kraft-varmeværker. Kraft-varmeværkerne er meget forskellige. De største ejes af de store energiselskaber, mens produktionsvirksomheder, kommuner og andelsselskaber typisk ejer de mindre værker. Bioethanol produktion i Kalundborg På INBICON produceres bioethanol, som er baseret på anden-generations bioethanol-teknologi. Det er restprodukter fra skov- og landbrug i modsætning til den såkaldte førstegenerations bioethanol- teknologi, hvor man bruger majs, hvede og sukkerroer. Bioethanolen bruges i transportsektoren, blandt andet af Statoil raffinaderiet i Kalundborg, som blander det i benzin til biler. 10 procent af al strøm i Danmark bliver produceret af biomasse og organisk affald på kraft-varmeværker. Industri Industrien spiller en nøglerolle i klimaspørgsmålet. Industrien fremstiller klimaprodukter og -services, som kan forebygge klimaforandringerne. Samtidig er den industrielle produktion selv årsag til CO 2-udslip gennem bl.a. fremstillingsprocessen og valg af råmaterialer til produktionen. Industriens energiforbrug kan gøres mindre. Dette kan f.eks. ske ved at anvende energistyring i den enkelte virksomhed, eller ved at anvende overskudsenergi i produktionsprocessen fra andre industrier. Men også de produkter, som produceres, kan fremstilles med henblik på effektivt energiforbrug i den fase, hvor de anvendes af brugeren. Samtidig skal produkterne kunne genanvendes efter brug, hvilket igen kan gøre det samlede energiforbrug mindre. Region Sjælland har som vision at være en»førende klima-region«. Hvad vil være de mest nødvendige kendetegn for at kunne kalde sig dette? At der ikke er en finger at sætte på regionens egen virksomhed? At region og de 17 kommuner når endnu længere end de officielle klimamål? At folk flytter til regionen på grund af godt klima-ry? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 19

20 Boliger og bygninger Mellem 30 og 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug bruges til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Derfor er der også her et stort potentiale for at spare på energien. Det vurderes, at der kan spares op mod 30 procent af det samlede varmeforbrug i bygningsmassen. Figur 5: Boliger fordelt efter varmeinstallation (%) Fjernvarme Oliefyr Elovne Andet og uoplyst Naturgas Figur 5 viser, hvordan danske boliger opvarmes. Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform, både i parcelhuse og i etageboliger. Kilde: statistikbanken.dk 20 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

21 Der er i mange år opført bygninger, hvor der Samtidig kan dette give en gevinst for trafikplanlægningen, ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til isolering og da mulighederne for at indrette eksempelvis udnyttelse af lysindfald og energi- den kollektive trafik forbedres. rigtigt materialevalg. Der ligger derfor yderligere muligheder i at energirenovere dele af den eksisterende bygningsmasse. Ved nybyggeri kan der tages yderligere hensyn til bygningernes behov for energi. Det er ikke kun gennem selve bygningens konstruktion, at man kan reducere energibehovet. Det handler også om, hvordan bygningerne placeres i byerne. Ved eksempelvis at udvikle byer med en tættere bebyggelse, skabes der bedre muligheder for kollektive varmeløsninger. Figur 6: Antal boliger regionalt fordelt efter boligens art Transport Gennemsnitligt kører hver dansker næsten 40 km om dagen. I de senere år har der været en betydelig stigning i transport med personbil og varebil, men også i kørsel med tog. Forklaringen på det kan være, at der er en øget afstand mellem bopæl, arbejde og uddannelse og at antallet af biler er steget samtidig med, at motorvejsnettet er blevet udbygget. Skal Region Sjælland markere sig som testområde for nye vedvarende energianlæg, f.eks. vindmøller? Boligens art Række-, Etage- Parcel- og kæde- og bolig- Kollegie- Andre Boliger stuehuse dobbelthuse bebyggelse boliger boliger i alt Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Figur 6 viser de forskellige boligtyper og fordelingen imellem dem. I Region Sjælland er der i alt omkring boliger. Kilde: statistikbanken.dk HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 21

22 Borgerne i Region Sjælland har mange biler. Hele 66,5 procent af alle familier har en bil. Og flere borgere end i resten af landet har to eller flere biler. Region Sjællands borgere er også de længst pendlende i Danmark. Al den benzin og diesel, som vi brænder af i bilerne, bidrager væsentligt til klima ændringerne. Derfor er der stor opmærksomhed på, hvordan vi fremover kan bruge mindre benzin og diesel. Fra 1. juli i år kører danske bilister rundt med fem procent bioethanol i tanken. Danmark er et af de sidste lande i Europa, der har indført tvungen iblanding af ethanol i al benzin, der sælges. At bilerne kan udvikles til at køre på el i stedet for benzin og diesel, har der været store forventninger til. Også fordi det ville spille godt sammen med vores elproduktion, der i stigende omfang vil komme fra vindmøller. Batterierne i bilerne vil kunne fungere som ellager. De vil kunne oplades i blæsevejr, når der produceres meget el, og om natten, når strømforbruget er 22 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

23 lavt. Og elbilen kan levere el tilbage til elnettet, når der er mangel på el. Hvis elbiler skal give klima-mening, skal el produceres fra vedvarende energikilder. Ikke som nu, da en stor del af elektriciteten produceres på kulkraftværker. Der er i dag kun registreret 324 elbiler i Danmark. Det skyldes især, at batterierne i bilerne endnu er for dyre og for dårlige. Energistyrelsen forventer maximalt elbiler i For at fremme antallet af elbiler har Folketinget besluttet, at elbiler skal være fri for afgifter frem til I København og i andre kommuner kan elbiler desuden parkere gratis. Offentlig transport Danskernes behov for at transportere sig har været stærkt stigende i de sidste år. Og det vil fortsætte fremover. Folketingets partier har som led i en transportpolitik besluttet, at størstedelen af fremtidens vækst i trafikken skal Energiproducerende multihus på Stevns Kultur, sport og institutioner kræver meget energi. Stevns Kommune har et ønske om at være CO 2 neutral og startede derfor i 2009 projektet»multihus Rødvig«, som kombinerer behovet for vuggestue, børnehave og klub med en mindre multihal, et klubhus og udendørs idrætsfaciliteter. Energiproduktionen skal komme fra solceller på tagene, jordvarme og et stort dagslysindfald. bæres af mere kollektiv trafik. Flere danskere skal finde det attraktivt at lade bilen stå og i stedet benytte den kollektive trafik. Målet er således at gøre trængslen mindre på de danske veje og samtidig øge danskernes mobilitet. Ved at flere benytter kollektiv trafik i stedet for bil, vil transportens bidrag til CO 2- udledningen kunne gøres mindre. På landsplan foretages der godt én million rejser med kollektiv trafik hver dag, heraf cirka 50 pct. i byerne. For hver 100 kilometer, vi transporterer os, foregår de 13 kilometer med kollektiv trafik i bus og tog. 83 kilometer køres i bil. Bilerne i Danmark Der var motorkøretøjer i Danmark i januar Heraf var 74 procent personbiler, 16 procent varebiler, syv procent motorcykler og knallert-45, resten busser og lastbiler. Der var en vækst på eller ni procent i bestanden af motorkøretøjer fra 2006 til Det er især personbiler og varebiler, der er kommet flere af. Hvad er den største værdi ved en klimaindsats? At vi forebygger yderligere klimaændringer? At vi sikrer vores bygninger, veje, kloakker overfor klimaændringer som mere regn og blæst? At vi har fokus på, at en klimaindsats kan skabe økonomisk vækst og arbejdspladser? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 23

24 Det tænker politikerne om klimaet Eva Christiane Levinsen (F) Hans Ole Nybjerg (V) Eva Christiane Levinsen Det er vigtigt at inddrage borgerne i alle væsentlige samfundsanliggender. Det giver borgerne et ejerskab og medansvar for den aktuelle problematik, og vi politikere har stor gavn af borgernes erfaringer. I Region Sjælland vil vi gerne profilere os som grøn og bæredygtig. Hvis det skal blive til mere end smukke ord, må det nødvendigvis involvere såvel borgere som politikere. Borgertopmødet skal resultere i en hvidbog, som vil blive debatteret på et efterfølgende politikermøde, og desuden vil borgernes ideer og forslag blive brugt i det kommende fremadrettede arbejde med den regionale Klimastrategi. Hans Ole Nybjerg Jeg mener, at den globale opvarmning er en kombination af den naturlige variation i klodens klimaforhold, og kun i mindre udstrækning skyldes menneskeskabte påvirkninger. Det er nødvendigt at afbøde og imødegå de klimatiske ændringer ved at beskytte miljøet, være klimabevidst, gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer og satse på vedvarende energi. Helt konkret mener jeg, at vi i Region Sjælland konsekvent skal få energibesparelser og bæredygtighed ind i alle projekter - også når vi planlægger nye byggerier og udbygger infrastrukturen. 24 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

25 Knud Munksgaard (B) Henning Tønning (A) Susanne Lundvald (A) Christian Wedell-Neergaard (C) Knud Munksgaard Klimaindsatsen skal gøres til en folkesag. Borgertopmødets hovedopgave er at understøtte alle de folkelige ressourcer, der vil arbejde for dette mål. Det vigtigste er, at borgerne i regionen vil have en bæredygtig udvikling. Kommuner og region må på alle de områder, som de har ansvar for, medvirke til at nedbringe energiforbruget. Samtidig skal man støtte udvikling af nye vedvarende energiformer. Men det er også vigtigt, at befolkningen vil arbejde med på denne proces ved selv at reducere energiforbruget. Henning Tønning I min familie snakker vi mest om de forandringer, vi mærker i hverdagen. Når vejret pludselig er anderledes, end det plejer at være. Eller når vi i tv ser, hvad klimaforandringerne betyder andre steder i verden. Vi snakker meget om, hvad vi selv kan gøre anderledes for at modvirke denne udvikling. For eksempel tage kortere bade, eller en ekstra bluse på frem for at skrue op for varmen. Jeg kører også i en energivenlig bil. Klimaet er et fælles ansvar. Det gør virkelig en forskel i det helt store klimaregnskab, hvis vi alle yder en indsats for at mindske vores CO 2- udslip, også i det små. Vi er alle afhængige af klimaet, også de fremtidige generationer. Susanne Lundvald Man skal turde bruge sin sunde fornuft, og se kendsgerningerne i øjnene. Og samtidig bevare troen på, at det nytter noget at ændre på udviklingen. Vi er i Danmark forpligtiget til at gå foran og ikke bare ligge i slipstrømmen fra andre lande, mener jeg. Vi kan i Danmark få stor erhvervsmæssig glæde af en visionær energipolitik. Kort sagt skal vi: Oplyse, stoppe spildet, tænke smartere og kun bruge grøn energi Christian Wedell-Neergaard Jeg forventer, at borgerne kan prioritere indsatsen i klimadebatten. Spørgsmålene er store og små mellem hinanden: Skal jeg holde op med at flyve? Nej, den moderne civilisation er afhængig af flyvning, men billetpriserne skal udtrykke de samlede omkostninger, også CO 2-udledningen. Skal jeg isolere huset eller købe solpaneler til taget? Isolering er mest omkostningseffektivt, men solpaneler er vigtige som et fornuftigt alternativ. Borgertopmødet skal føre til, at det bliver en selvfølge at spare på energien og reducere udledningen af CO 2. Hvor vigtigt er det, at Region Sjælland, som en af regionens største virksomheder, gør noget for klimaet? Er det måske snarere det private erhvervsliv, der skal trække læsset? Eller Folke tinget, så det bliver en ens og fælles indsats i hele landet? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 25

26 Region Sjælland som område Region Sjælland strækker sig fra Nykøbing Sjælland i nord til Rødby i syd. Og fra Kalundborg i vest til Greve i øst. Regionen dækker 17 procent af Danmarks areal. Her bor mennesker, hvilket svarer til 15 procent af Danmarks befolkning. Region Sjælland har mange mellemstore byer. Hver femte borger bor i et landdistrikt, hvortil også hører de mange øsamfund. Befolkningsprognosen viser, at der bliver færre yngre og flere ældre. I de mindre byer i regionen har befolkningstallet ikke ændret sig siden 1970 erne. De større byer i omegnen af hovedstaden har derimod fået flere indbyggere. Jo tættere på hovedstadsområdet, jo mere går udviklingen i retning af en yngre befolkning. 26 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

27 Den modsatte udvikling kan forventes fremover for de dele af regionen, der ligger længere væk fra hovedstadsområdet. Befolkningstallet ventes at stige med de næste 20 år. Der kan forventes at blive brug for nye boliger og nye arbejdspladser. Beskæftigelse og erhverv Der er arbejdspladser i Region Sjælland, primært inden for handel og service, sundhedsvæsen og industri. I forhold til Danmark som helhed, er der i regionen forholdsvis mange arbejdspladser inden for kemi- og plastindustrien samt bygge- og anlægssektoren. Bæredygtigt skolebyggeri i Holbæk Kommune Bjergmarksskolen i Holbæk er et fyrtårnsprojekt, når det gælder genanvendelse af regnvand, brug af jordvarme og naturlig ventilation. Som en af de første skolebygninger i Danmark, bliver skolens tilbygning udført i energiklasse 1. Det betyder, at bygningens energiforbrug bliver halveret i forhold til de gældende minimumsregler. To tredjedele af Region Sjællands samlede areal er landbrugsjord. Byudvikling og infrastruktur De 17 kommuner i regionen, Movia, Transportministeriet og Miljøministeriet har sammen med Region Sjælland udarbejdet»forslag til strukturbillede 2030«med principper for byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland. Den bærende idé i dette forslag er i højere grad at placere væksten i de større stationsbyer. Dermed vil man understøtte et løft i den kollektive transport, især togtransporten. Idéen er at fremme bæredygtige, transporteffektive og tilgængelige byer. CO 2-udledning fra transporten i Region Sjælland var i 2008 på ton. Forslaget viser, at der ville kunne spares tons CO 2, hvis nye arbejdspladser og boliger bliver lagt i de større sjællandske byer, som har togstation. Ikke som nu, hvor mange nye boliger placeres spredt i alle byer. Hvis man følger forslaget, vil man kunne formindske den totale CO 2-udledning fra den samlede transport med cirka 4 procent. Hvad skal der til, for at spare på energiforbruget i vores bygninger? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 27

28 Region Sjællands klimaindsats Region Sjælland som virksomhed, deltager i en lang række klimarelaterede aktiviteter. Dels arbejder regionen sammen med kommunerne om klimaudfordringen. Dels udarbejder Region Sjælland en energi- og miljøredegørelse. Vækstforum Sjælland og Region Sjælland uddeler udviklingsmidler i form af økonomisk støtte til projekter. Heraf er en meget stor del gået til klima- og energirelaterede projekter. Det drejer sig om mere end 154 millioner kr. i perioden , hvilket indbefatter både regionale udviklingsmidler og midler fra EU s mål 2 program. 28 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

29 Den første regionale klimastrategi i Danmark Gode råd og netværk Zero Carbon Network har udviklet et tilbud til alle virksomheder i Region Sjælland, som giver hver enkelt virksomhed støtte til klimaarbejdet, og mulighed for at udvikle sig i et netværk med andre virksomheder, der arbejder med klimahensyn. Formålet er at gennemføre en koordineret klimaindsats i regionens små og mellemstore virksomheder. Erhvervssamarbejdet Sjælland leder projektet, som er økonomisk støttet af Vækstforum Sjælland. Klimaudfordringen er vigtig, også for Region Sjælland som virksomhed og de 17 kommuner i regionen. Derfor har Region Sjælland og sammenslutningen af kommuner i regionen (KKR Sjælland) udarbejdet en regional klimastrategi for regionen som geografisk område. Den første af sin slags i Danmark. Den regionale klimastrategi tager afsæt i, og skaber overblik over, eksisterende udfordringer og styrker på klimaområdet. Klimastrategien skal styrke og koordinere den regionale og kommunale klimaindsats og skabe grobund for et langsigtet samarbejde om klimaudfordringen. Strategien anlægger tre perspektiver på klimaudfordringen. For det første behandles spørgsmålet om klimatilpasning. Klimaforandringerne er i gang, og samfundet skal tilpasse sig disse forandringer løbende.for det andet behandles, som det helt centrale, spørgsmålet om forebyggelse af CO 2- udledningen. For det tredje ses der på de muligheder for innovation og erhvervsudvikling, som klimaudfordringen medfører. Det handler om at få udviklingseffekt ud af klimaindsatsen, både i regionen og i Region Sjælland som virksomhed. Region Sjælland og den europæiske klimapagt (Borgmesterpagten) Region Sjælland og KKR Sjælland (sammenslutningen af kommuner i Region Sjælland) har sammen indgået aftale med EU-kommissionen om etablering af en»støttestruktur«for Den europæiske klimapagt (Borgmesterpagten). Størstedelen af kommunerne i Region Sjælland har tilsluttet sig klimapagten. Den indebærer, at kommunerne udarbejder bæredygtige energi- Skal landbruget have økonomisk kompensation for at omstille sig til at dyrke energiafgrøder, penge som energiforbrugerne skal betale? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 29

30 handlingsplaner til, som minimum at indfri de europæiske CO 2- reduktionsmål. Region Sjælland og KKR Sjælland medvirker i denne proces gennem en fælles»støttestruktur«, hvorigennem der satses på bl.a. kompetenceudvikling og fælles mobilisering af finansielle midler fra fonde, EU mv. til klimaarbejdet. Region Sjællands arbejde med energi og miljø som virksomhed Region Sjælland bidrager som virksomhed til at reducere energi- og miljøbelastningen. Indsatsen udføres med baggrund i de politisk vedtagne retningslinjer for energi- og miljøstyring i virksomheden Region Sjælland. Der arbejdes eksempelvis med energi-og miljøgrupper og et energiregistreringssystem. Der udføres energi- og miljøscreening af anlægsprojekter. 30 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

31 Derudover er der etableret en lånepulje til energibesparelser, og der udføres energimærkning af Region Sjællands ejendomme. Vækstforum Sjællands satsning inden for klima og energi Vækstforum Sjælland og Region Sjælland har siden 2007 igangsat og støttet en lang række aktiviteter, som understøtter regionens erhvervsmæssige potentiale inden for energi og klima. Bæredygtigt og ressourceeffektivt landbrug Hvordan tilpasser man biogasproduktionen, så det passer til det helt konkrete landbrug i Region Sjælland? Et kommende analyseprojekt skal kvalificere samspillet mellem landbrugets kvælstoføkonomi og produktionen af biomasse/ biogas. Når man har indsamlet tilstrækkelig viden på området, er det planen at lave konkrete projekter, der viser samspillet i praksis. I projektet indgår foruden Region Sjælland partnere fra Roskilde Universitet, Risø-DTU, Grønt Center og Forskningscenter Flakkebjerg. Konkret er der blevet sat fokus på initiativer inden for vedvarende energi herunder bioenergi, samt bæredygtigt byggeri. I alt har Vækstforum i perioden bevilliget mere end 154 millioner kr. til erhvervsfremmeaktiviteter inden for området energi og klima, hvilket indbefatter både regionale udviklingsmidler og midler fra EU s mål 2 program. Region Sjællands Innovationsår 2010 Innovationsår 2010 er Region Sjællands indsats for at skabe og understøtte innovationskulturen i hele regionen. Målsætningen er at gøre innovation vedkommende og tilgængelig. Som et centralt tema arbejdes der med grøn innovation. Regionen har et mål om at blive en grøn region, og en af de førende klimaregioner i Europa. For at kunne nå denne målsætning, er det nødvendigt at tænke nye tanker. I den forbindelse gennemføres blandt andet en innovationsstafet. Her slår virksomhederne i regionen dørene op for alle, som er interesserede i at høre mere om virksomhedernes erfaringer med deltagelse i innovationsprojekter med f.eks. klimapotentiale. Hvis regionen skal være i front i klimaindsatsen og udnytte udviklingsmulighederne, hvor er der så især et potentiale for at gøre en indsats? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 31

32 Hvis du vil vide mere... Danmarks Klimacenter under Danmarks Meteorologiske Institut: I Danmarks Klimacenter kortlægger forskere det sandsynlige klima i fremtiden med fokus på de nærmeste år. FN s Klimakonvention: Ved FN s store konference om miljø og udvikling (UNCED) i Brasilien i 1992, underskrev 154 lande en rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som sigter mod at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer. Klimakonventionen trådte i kraft i HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

33 FN s klimapanel: IPCC blev oprettet i 1988 og fik til opgave, med passende mellemrum at sammenstille og vurdere den videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer. Klimatilpasningsportalen: Klimaændringer har betydning for vores liv på mange områder. Denne portal indeholder viden om ændringerne og om hvordan vi kan handle for at tilpasse os ændringerne. Klimatilpasningsportalen er udviklet af Videncenter for klimatilpasning, Klima- og Energiministeriet. Klima- og Energiministeriet: og Energistyrelsen: Energistyrelsen hører under Klima- og Energiministeriet og beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation til energiforsyning og -forbrug, samt indsatsen for at nedbringe CO 2-udslippet. Danmarks Miljøundersøgelser: DMU har bl.a. Natur og Miljø, der er indgang til en række oplysninger på natur- og miljøområdet. Hjemmesiden har form som et opslagsværk og er opdelt efter 10 temaer. Klima og energiguiden: Danmarks største linksamling om klima og energi. Guiden er en interaktiv og hurtig vej til informationer. Klima- og Energiministeriet Statistikbanken: Statistikbanken.dk og Statistisk Årbog fra Danmarks Statistik indeholder fakta om energiforbrug, udslip af drivhusgasser og mange andre data. Danmarks Undervisningsportal: EMU Danmarks Undervisningsportal, Klimaundervisning Hvem har i særlig grad et ansvar, når det gælder energiforbrug og klimapåvirkning? Det offentlige, virksomheder eller de private husholdninger? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 33

34 Statens Byggeforskningsinstitut: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Videncenter for energibesparelser i bygninger: Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. 34 HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE?

35 Center for energibesparelser: Der er mange penge at spare på varme og el i huse og reducere husstandens CO 2-udslip. Center for Energibesparelser giver vejledning og tips. Den europæiske klimapagt (Borgmesterpagten): Covenant of Mayors, EU-klimapagten, Borgmesteraftale for lokal bæredygtig energi. EU-Kommissionen ser politikere i kommuner og regioner som førende aktører i at gennemføre bæredygtige energipolitikker og dermed modvirke, at brugen af energi til menneskelige aktiviteter forværrer klimaændringerne yderligere. Mere end kommuner og regioner i Europa har underskrevet aftalen. Klimakommissionen: Den danske regering nedsatte i marts 2008 en klimakommission bestående af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi. Kommissionen har den 28. september 2010 givet deres bud på, hvordan Danmark i fremtiden kan blive uafhængig af fossile brændstoffer. Rapporten er tilgængelig på Klimakommissionens hjemmeside. Om Region Sjællands klima-aktiviteter: natur_og_miljoe/klima Om Region Sjællands aktiviteter med bæredygtig udvikling: regionens-opgaver/natur_og_miljoe/la21 Øvrige publikationer: Sjælland et regionalt overblik, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2009 Forslag til Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland Hvad kan regionens kommuner bruge EU-klimapagten til? Til at lave reklame for regionen, til at skabe fælles klima-fodslag i regionen, eller er det nyttesløst, fordi det er EU, Kina og USA der kan gøre noget? HVAD KAN VI GØRE VED KLIMAUDFORDRINGERNE? 35

36 Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Næstved Faxe Stevns Vordingborg Lolland Guldborgsund Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø Tlf

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere