ISSN Angstforeningens nyhedsbrev nr. 3. Juli 2002

Transkript

1 ISSN Angstforeningens nyhedsbrev nr. 3. Juli 2002 DEN EVIGE ANGST Ovenstående er malet af den hollandske billedkunstner Pieter Bruegel den ældre i Titlen er: flamske ordsprog, og selv om billedet er en helhed i sig selv, består det samtidig af 119 ordsprog, med hver sin historie. Flere situationer hentyder til angst eller kan ses som datidens fortælling om mismod. I billedets midte har en mand bundet en sæk på ryggen, hvilket symbolsk hentyder at han bærer på en byrde. Hele scenen i billedets øverste højre hjørne fortæller om ensomhed og flugt, selv om : Det er let at sejle, når man har vind i sejlene som ordsproget lyder om manden på vej bort fra det triste område. Manden med hånden under hovedet øverst til højre sidder i en typisk grublerstilling og forestiller Melankolikeren datidens angste og triste skikkelse. Shakespeares Hamlet anses stadig for kulturhistoriens største melankoliker og han er skabt i samme århundrede som Bruegels maleri. Scenen øverst til venstre for tårnet med manden der har ild i bagdelen og styrter ud i kornet symboliserer et panikanfald. Bruegels billeder er komplekse ligesom menneskesindet. De er fyldt med finurlige detaljer om mangfoldighed, ulykker og paradokser. Intet er tilfældigt, hvert penselstrøg er med til at fortælle en historie. Angstlidelser har formodentligt altid eksisteret. Filosoffer over år tilbage har skildret dem, så præcist, at der kan stilles en diagnose på deres beretninger.

2 Angst-Avisen Side 2 Juli 2002 Redaktion: Kamma Kaspersen (ansv. red.) Alexandra Pilegaard Lind Petrine Severin Produktion: SaloDigital Oplag: 800 Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. Angstforeningen er politisk og religiøst uafhængig og forholder sig neutral ang. medicin og behandlingsformer. Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer p.t. 3 x årligt.: marts, juli, november. Løssalg pr. stk.: kr Kontingent resten af 2002: kr. 50. Fra : kr. 120 årligt. Gaver og sponsorering op til kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens 8A Forside: Bruegel: Flamske ordsprog... s. 1 Redaktion og indholdsfortegnelse... s.2 Sidste nyt... s. 2 TEMA: Angst i udlandet... s. 3 Sverige... s. 4 Holland... s. 5 Canada... s. 6 Gamian... s. 7 Angstdag i Århus... s. 8 Anne M. Olsen: s. 10 Marianne B. Geoffroy: Generaliseret angst... s. 10 Petrine Severin: At leve med generaliseret angst s. 11 Bogreolen:... s. 12 Gillian Butler: At overvinde Socialangst og generthed... s. 13 Elsebet Steno Hansen, Tom G. Bolwig: Når ritualerne tager magten en bog om OCD... s. 13 Lucinda Bassett: Befriad från ångest... s. 15 Irene H. Oestrich & Nils Kolstrup: Kognitiv terapi i lægepraksis.... s. 16 Janteloven og den positive jantelov... s. 17 TEMA: Alternativ behandling... s. 18 Claus Christensen: At arbejde med/mod angsten. s. 18 Jacob Strachotta: Hypnoterapi mod angst... s. 19 Madeleine Zoan: Holistisk afspænding... s. 23 Pia R. Brønnum: Rejsen til selvhjælp... s. 24 Ulla Asmark: En vej ud af angsten... s. 25 Time: Angstens videnskab... s. 26 Oversigt over selvhjælpsgrupper... s. 27 Opslagstavlen... s. 28

3 Angst-Avisen Side 3 Juli 2002 Sidste NYT Af Kamma Kaspersen Redaktør. Præcis på disse spalter - hvor jeg vil fortælle om hvad der er sket siden sidste nyhedsbrev blev I kære læsere - opfordret til at udfylde pladsen. Men vi har desværre ikke har fået tekster denne gang, så jeg vil igen opfordre jer til at skrive. Vi starter en lægebrevkasse i næste nummer, så spørgsmål er velkomne. Angstforeningen der blev oprettet 7.juni 2001 har netop fejret sin første fødselsdag. Og den er vokset fint i sit første leveår, da vi i skrivende stund har 518 medlemmer. Vi holdt generalforsamling i maj og fik valgt et par nye bestyrelsesmedlemmer ind i foreningen, så vi nu er fuldtallige igen. Vi besluttede at hæve kontingentet til 120 kr. årligt pr Vi har mange driftsudgifter, ikke mindst porto fylder meget i regnskabet. Det giver lidt indkøringsvanskeligheder fordi vi resten af året må regne med skæve beløb, da vi fremover vil følge kalenderåret som medlemsår. De der har meldt sig ind i juli/august vil derfor selv kunne bestemme om I vil betale 50 for resten af året eller 160 kr. for 1 1/2 år. Vi giver så 10 kr. i rabat.. De der har meldt sig ind i september sidste år vil få ekstra rabat på 10 kr., således at de kan betale 150 kr. for resten af dette år samt hele De der har meldt sig ind i okt./nov./dec. vil få nye girokort tilsendt med næste avis, der kommer i oktober. Det er en lidt besværlig overgang, som jeg håber I vil hjælpe til med at få til at glide. Fra 1. januar overgår vi til kalenderårs-abonnement, som de fleste andre foreninger. Vores revisor har forklaret os at det regnskabsmæssigt er at foretrække. Angst-Avisens tema hvor vi ser på angstramtes vilkår i andre lande fortsætter. Dette nummer ser på Sverige, Holland og Canada og vi vil fortsætte undersøgelsen i næste nummer med nye lande. Der var Angst-dag i Århus den arrangeret af Psykiatrifonden og Psyk.Info, som vi drog til Århus for at opleve, og referatet har vi skrevet til jer der ikke kunne komme. Der er startet en selvhjælpsgruppe i Hillerød lige før sommerferien og psykiater Marianne Geoffroy og jeg holdt i den forbindelse et foredrag om social fobi. Der var et pænt fremmøde og mange spørgsmål bagefter. Gruppen starter igen efter skolernes sommerferie. 1. juli var der en artikel i Hjemmet om hvordan jeg har levet i skjul med min angst, og i samme uge bragte Frederiksberg-Bladet også et portræt og fortalte om selvhjælpsgrupperne på Frederiksberg. Jeg har fået en del henvendelser fra mennesker der genkendte min historie hos sig selv og hidtil ikke havde anet at der var angst de havde. Det er netop det der gør det tilfredsstillende at stå frem, hvilket jeg ikke havde været parat til for blot et år siden. Det er en foranderlig proces at leve i mange år med angst heldigvis for det betyder også, at det er muligt at få det bedre. Oplysning via alle medier er startskuddet til at angstramte (og pårørende) opnår erkendelse, for derefter at kunne handle og komme i behandling Vores næstformand kommer snart i damebladet Woman, hvornår vides ikke, men vi skriver det på hjemmesiden under arrangementer. Vi vil i det hele taget opfordre jer til at følge med under dette punkt. Generaliseret angst er en svær lidelse og ofte overset både af læger og andre behandlere. I Angst-Avisen har vi heller ikke tildelt lidelsen den opmærksom som den fortjener, hvilket vi i dette nummer forsøger at råde bod på. Vi har således både en patienthistorie og en fagpersons blik rettet mod lidelsen. Flere af vores medlemmer har ønsket at høre om alternativ behandling af angst og vi har derfor givet ordet til terapeuter indenfor afspænding, hypnoterapi, NLP og Bodynamic. Vi har skrevet meget om medicinsk og kognitiv behandling, da det er de metoder der er videnskabeligt belæg for hjælper mod angst Men mennesker er nu engang forskellige og nogle ønsker at gå andre veje, hvorfor vores andet tema i denne avis er: Det alternative

4 Angst-Avisen Side 4 Juli 2002 Ångestsyndromsällskapet (ÅSS) i Sverige. Af Petrine Severin Den svenske angstforening, ÅSS, tidligere PS!, kan i år fejre sit 10-års jubilæum, så herfra skal lyde et højt hurra for vores svenske kollegaer. I løbet af de ti år foreningen har eksisteret, har den vokset sig stor og stærk, og tæller nu 1600 medlemmer fordelt på 18 lokalforeninger, spredt over hele landet - samt 40 kontaktpersoner, der bruger en stor del af deres fritid på at besvare spørgsmål telefonisk om angst m.m. Foreningens fornemste opgave er oplysningsarbejdet, at lære fra sig og fortælle vidt og bredt om forskellige angsttyper og man har bl.a. haft succes med at sende materiale til de svenske praktiserende læger, der er lige så dårligt rustet til mødet med angstpatienten som de danske læger. Lokalforeningerne opstår på initiativ af én eller flere angstpatienter og søger hovedbestyrelsen (riksförbundet) om medlemskab og benytter sig af dennes vedtægter. Alle aktive medlemmer er nuværende eller forhenværende angstpatienter. Pårørende kan opnå støttemedlemskab. Der er således ingen faggruppe i hovedbestyrelsen, der mener, at man er bedst tjent med at udnytte egen viden og erfaringer. Foreningen har dog et tæt samarbejde med Karolinska Institutet og en række psykologer og psykiatere. Der lægges stor vægt på selvhjælpsgrupperne og eksponeringstræningen. Mange lokalforeninger er startet som støttegrupper, hvor man mødes, taler og deler erfaringer med hinanden. Efter en tid dannes lokalforeningen og de fleste går herefter over til selvhjælpsgruppeformen. Man får mere struktur på møderne, dvs. der indledes med en oplæsning af mødeordningen, derefter får én af deltagerne ordet og taler uden at blive afbrudt, til han eller hun er færdig, siger tak og ordet går videre til den næste. Mødet afsluttes med oplæsning af dagsordenen. Sådan ca. foregår selvhjælpsgruppemøder over hele verden og det har vist sig at fungere udmærket! En gruppe lever videre, så længe deltagerne finder det meningsfyldt. Det er et rigtigt godt supplement til anden behandling. Fx når man starter eller slutter på medicin, er sygemeldt og har brug for at møde andre i samme båd eller når man er ved at vove sig tilbage til arbejdet igen! Eksponeringstræningen er primært tilrettelagt for socialfobikere og agorafobikere. man har fundet frem til og udarbejdet to koncepter. Træningen bygger i begge tilfælde (naturligvis!) på kognitiv metodik og der arbejdes med at ændre tankerne omkring dét, der er angstprovokerende og vanskeligt at konfrontere. For agorafobikerne gælder det, at man samles inden træningen for at gennemgå hver deltagers følelser og sætter spørgsmålstegn ved urealistiske tanker. Alle fører logbog. Siden følger træningen ude i byen og til slut samles man for at tale om, hvordan træningen er gået. Lidt anderledes er det for socialfobikerne, der får hjemmearbejde, dvs. ting de skal træne i hverdagen, som fx at ytre sig i en forsamling. Ved hvert møde fremlægger de deres lektier og bliver evt. videofilmet. Der er udarbejdet tre manualer til brug for især igangsættere af selvhjælpsgrupper: Att starta en självhjälpsgrupp, Att möta ångesten (socialfobi), Att möta ångesten (agorafobi), men det er også meningen, at lokalforeninger og kontaktpersoner skal have glæde af dem! Foreningens projekter ÅSS er tilsyneladende en velrenommeret og respekteret institution, for de bliver taget med på råd af fagkundskaben. Robert Ahlquist og Malmö-foreningen har f.eks. deltaget i et projekt på Malmö Sygehus, hvis formål er at finde nye behandlingsformer for panikangst, social fobi og generaliseret angst. Foreningen har været med hele vejen og har haft indflydelse på såvel diagnosemetoder som behandling. Et af diskussionspunkterne er vigtigheden af at opbygge et godt forhold mellem patient og behandler og at man for at opnå det optimale resultat, skaber individuelle behandlingsprogrammer. Der er ligeledes fokuseret på dét at lide af forskellige

5 Angst-Avisen Side 5 Juli 2002 angsttyper på samme tid eller/og depression, differentialdiagnostik (at udelukke anden fysisk eller psykisk sygdom) og sammenhængen mellem angst og misbrug. Det interessante og positive ved dette samarbejde er naturligvis, at man får patientperspektivet beskrevet. For en gangs skyld. Det så jeg gerne noget mere af... En af ÅSS s større satsninger er ungdomsprojekter i bl.a. Kalmar, Malmø og Stockholm. At nå ud til de unge i alderen år, der allerede har fået stillet diagnosen angst. Det er overmåde vigtigt, at de får den rigtige behandling, så hurtigt som muligt, da det ellers kan påvirke dem for resten af livet. De unge skal kunne henvende sig og få hjælp til at få rede på, hvorfor de tænker og føler som de gør, møde andre i samme situation, kort sagt sætte ind, inden problemerne vokser dem over hovedet. Foreningen kan tilbyde at dele ud af egne erfaringer, som et supplement til andre instanser, eller hjælpe dem videre i systemet i det tilfælde, at de har brug for mere professionel hjælp. For at samle medlemmerne af ÅSS, bliver der hver sommer kaldt til koloni! Sidste år var 70 medlemmer samlet i Åhus til hyggeligt samvær, fælles madlavning, sang, foredrag og meget mere. En meget vellykket week-end, i øvrigt betalt med sponsorpenge fra bl.a. Lundbeck og Glaxo Smith-Kline! Hvilket bringer mig videre til... Økonomien Også økonomisk set klarer ÅSS sig strålende. Robert Ahlquist, der var så venlig at ringe for at fortælle om løst og fast, siger faktisk, at økonomien er blomstret op i løbet af de sidste par år. Foreningen er statsstøttet, men modtager også sponsorpenge fra medicinalindustrien. Desuden søger de hvert år Allmänna arvsfonden (arv uden arvinger!) om tilskud. Når lokalforeningerne har brug for penge, sender de en ansøgning til hovedbestyrelsens kasserer. Det må være skønt ikke at have økonomiske problemer! Der er vel ikke meget andet at sige end at ønske den svenske angstforening tillykke endnu engang og... fortsæt det gode arbejde. Det er inspirerende for os andre Holland. Af Alexandra Pilegaard Lind I forbindelse med Angst- Avisens tema om angstforeninger i andre lande, har jeres udsendte medarbejder været på en virtuel rejse i tulipanernes land, Holland det land, vi ynder at sammenligne os med. Men når det gælder angstes behov og muligheder hersker der generelt større åbenhed i Holland, ligesom de er foran med en række spændende initiativer. Holland har tre større organisationer, der henvender sig til angstramte. Det er mit indtryk, at der bliver gjort et stort arbejde for angstramte i Holland både, hvad angår nedbrydning af tabuer, men også omkring hjælp og behandling. NFGV Nationaal Fonds Geestelijke Volksgezondheid: der bedst kan betegnes som en frivillig organisation, arbejder overordnet set på at forbedre behandlingsmulighederne for mennesker med en større eller mindre sjælelig lidelse. En af hovedopgaverne er at udbrede kendskabet til psykiske lidelser: depression, spiseforstyrrelser, stress, men altså også angstlidelser. Da NFGV er en frivillig organisation er man stærkt afhængig af bidrag og de indsamlingskampagner, der hvert år bliver foretaget. Størstedelen af disse penge ( gylden årligt)bruges på at udgive pjecer og videomateriale om de forskellige lidelser. Der gives en del penge til forskellige videnskabelige undersøgelser med relation til de forskellige lidelser. Resten af pengeposen går til diverse projekter, der skal forbedre forholdene for mennesker med psykiske lidelser. NFGV er desuden 10. oktober hvert år primus motor i Verdens Mentale Sundhedsdag. Herhjemme indgår denne dag i Psykiatrifondens Psykiatriuge, der i år koncentrerer sig om stress, udbrændthed, depression og psykisk arbejdsmiljø. Tilbage til Holland, hvor 1998 var angst- og fobi-år. Dette efterår er temaet : Psykisk mishandling af følelsesmæssigt forsømte børn. Forud for efterårets kampagne bliver der lanceret en storstilet kampagne med fokus på temaet. Der bliver trykt ca.

6 Angst-Avisen Side 6 Juli brochurer og plakater til landets biblioteker, praktiserende læger, apoteker og sygehuse. Der indrykkes annoncer i landsdækkende aviser og tidsskrifter. Omkring august/september 2002 lancerer NFGV også et kampagnewebsite, hvor man kan bestille brochurer og få yderligere information. Der vil også være mange interviews både i radio og TV, der også vil reklamere for dagen. Som en pendant til vores Angstforeningen findes der i Holland to forskellige, De Stichting Fobieclub Nederland og Rebio. Førstnævnte blev stiftet i 1968 af en kvinde ved navn Marina N. de Wolf- Ferdinandusse i vrede over de dengang elendige forhold for angstramte. Takket være hendes kampånd, som der står på foreningens hjemmeside, har forholdene ændret sig markant. Foreningen udgiver diverse pjecer om angstlidelser samt et medlemsblad. Som i vores Angstforeningen lægges der stor vægt på betydningen af selvhjælpsgrupper som efterhånden findes over det meste af Holland. Der samarbejdes bredt foreninger imellem i Holland. Stichung Fobieclub udveklser således erfaring med en almen patientforening, en hjerteforening og ovennævnte NFGV. Da foreningen desuden har indgået et samarbejde med forskellige behandlingsteder for angstramte, har de derfor også mulighed for at give råd og vejledning om behandling. Også hos hollænderne fokuseres der hovedsageligt på kognitiv terapi, men også selvhjælpsgrupper bliver ofte nævnt på de hollandske hjemmesider. Medicin i form af SSRI-præparat anbefales også. Der arrangeres desuden symposier og temadage ligesom foreningens hotline er en væsentlig bestanddel. Selv anslår foreningen, at den årligt har ca rådgivningssamtaler. Også denne forening er afhængig af generøse bidragydere samt frivillig arbejdskraft. Sidste stop på den virtuelle rejse bliver hos foreningen Rebio. Det er reelt tale om to foreninger i én. Moderselskabet, der blev stiftet i 1993, tager sig af al information og kommunikation og er stiftet af tidligere angstramte. På foreningens hjemmeside er der mulighed for at chatte med ligesindede. De skiftes til at passe en 24 timers angst-hotline og tager sig desuden af det praktiske arbejde med foreningens andet varemærke, angstdage. Der arrangeres angstdage fire gange årligt, hvor både fagfolk og angstramte deler ud af deres erfaringer. Angstdagene organiseres dog overvejende af Rebios patientforening fra 1996, der også står for udgivelsen af et medlemsblad. Angstforeninger i Holland synes altså på mange måder at minde om vores egen forening i opbygning og struktur. Det, der imidlertid adskiller os fra Holland, er den tilsyneladende store åbenhed og interesse, der er for foreningernes arbejde. Det er ikke kun de mange spændende stormøder, som er medvirkende hertil medierne har ifølge Rebios hjemmeside også vist en enorm interesse herfor, hvilket bestyrkes af de mange citater fra artikler bragt i diverse medier. Vor forening er endnu ny, men lad os håbe, at den får samme medvind som de hollandske. Vi er allerede godt på vej. Canada Af Alexandra Pilegaard Lind Sidste stop på min virtuelle rejse til angstforeninger i andre lande, bliver Canada, hvor jeg har set nærmere på den fransktalende del. Angstforeninger findes her i de to større byer Montréal og Québec. Fælles for de to organisationer, der kalder sig Phobies-Zéro og ATAQ L Association/Troubles Anxieux du Québec: er, at de har eksisteret i over ti år ligesom angstforeningerne hos vores europæiske naboer. Vores lille undersøgelse viser altså, at der længe har været og fortsat er brug for en forening, der varetager angstramtes interesser. Vigtigst af alt er dog, her med et udtryk fra den canadiske formand for Phobies- Zéro: to break the wall of silence at være med til at bryde det tabu og rydde op i de misforståelser, der hersker omkring angstlidelser. Ovennævnte angstforeningers arbejde er et fornemt eksempel herpå. Phobies-Zéro, der blev dannet i 1991 og har hjemme i Québec, gør meget ud af at inddrage de angstramtes pårørende. Disse er ofte de nærmeste til at tilbyde hjælp og omsorg, men tit ved de ikke, hvordan de skal gribe situationen an. Derfor arrangerer

7 Angst-Avisen Side 7 Juli 2002 Phobies-Zéro flere forskellige møder for pårørende, hvor de udover at få grundig information om angstlidelser kan mødes med professionelle behandlere, der kan give dem vigtige retningslinjer i omgangen med en angstramt. Mange pårørende, har ifølge foreningen, brug for hjælp til at forstå, at de ikke er skyld i den angstramtes lidelse ligesom det er vigtigt, at de får indsigt i de forskellige former for behandling. Til angstramte tilbydes der et forløb på 8 gange, hvoraf de 7 foregår i en gruppe under ledelse af en psykolog, mens man den sidste gang mødes alene med psykologen. De angstramte behandles med en form for terapi, hvor man forsøger at afmystificere angstsymptomer og få de angstramte til, igen at blive herre over eget liv. Foreningen tilbyder også et næsten tilsvarende forløb i form af en workshop på 6 gruppemøder af hver 3 timer. Titlen på forløbet er My personal Evolution (min personlige udvikling). Formålet med workshoppen er at finde frem til den angstramtes indre ressourcer og give hende/ham nogle værktøjer til at overvinde angsten med. Der arrangeres desuden et kursus i åndedrætsteknik og afspænding. Alle disse tiltag lyder unægteligt som en form for kognitiv terapi, men Phobies- Zero gør dog opmærksom på, at de ikke tilbyder decideret professionel hjælp. De rådgiver derimod gerne om forskellige behandlingsmuligheder hvilke fremgår ikke af websitet. Foreningen har desuden specialiseret sig i at tilbyde terapiforløb, der henvender sig til børn og unge. Forløbet ligner ovenstående, men er altså blot tilpasset en yngre aldersgruppe. For angstramte, der enten ikke har mod på eller ønsker et terapiforløb er der dog mange andre muligheder. Der er en 24 timers telefonlinie alle ugens dage. Kommunikation med andre angstramte kan dog også foregå i en gruppe, Let s talk by mail, der korresponderer via . Der afholdes ugentlige møder som man kan troppe op til, ligesom der bliver udgivet en del informationsmateriale. Endelig bliver der arrangeret flere forskellige former for sociale aktiviteter, bl.a caféaftener. Andet stop i cyberspace bliver hos ATAQ - en forening i Montréal dannet af fagfolk, der beskæftiger sig med angsttilstande og beslægtede sygdomme, såsom depression. Foreningen, der består af både psykiatere, psykologer, praktiserende læger og andre fagfolk inden for sundhedsvæsenet, har eksisteret siden 1991 og arbejder især med undervisning og uddannelse af fagfolk, men gør også en del ud af at informere offentligheden. Der har været afholdt flere konferencer, symposier og pressekonferencer. Websitet fortæller om de canadiske mediers enorme interesse. Det er meningen på længere sigt at åbne for medlemskab til angstramte og andre interesserede. Desværre ser det ud til at projektet midlertidigt er standset sidste opdatering af websitet var maj Vi bør dog glæde os over, at der i mange lande udover Danmark, bliver gjort et stort arbejde for at hjælpe angstramte og informere om lidelsen. Vi håber derfor senere at kunne udveksle erfaringer med disse foreninger, måske endda et samarbejde? Der er endnu mange opgaver at tage fat på en af de store er nedbrydningen af det tabu og den uvidenhed, der ofte hersker omkring angstlidelser. Samtlige websites som jeg har besøgt nævner netop denne problematik. Man fristes derfor lidt kækt til, her med en omskrivning af Karl Marxs ord, at sige: Foreninger i alle lande, foren Jer. GAMIAN Af Alexandra Pilegaard Lind. Angstforeningen er netop blevet medlem af GAMIAN, hvis bogstaver står for Global Alliance of Mental Illness Advocacy Networks en sammenslutning af 50 patientforeninger fra 27 forskellige europæiske lande. Derudover findes der enkelte medlemmer udenfor det europæiske kontinent. GAMIAN arbejder - her beskrevet i korte træk - som andre patientforeninger på at udbrede kendskabet til psykiske lidelser og seneste forskning og ikke mindst på at bryde tabu og rydde misforståelser omkring disse sygdomme af vejen. Foreningen har hidtil været hjemmehørende i Zug i Schweiz, men flytter til Bruxelles, hvor mulighederne for lobbyisme er langt større, da det er her de fleste vigtige europæiske beslutninger træffes. Et medlemskab af GAMIAN åb-

8 Angst-Avisen Side 8 Juli 2002 ner op for mange spændende muligheder for vores forening. En af fordelene er, at GAMIAN hvert år holder et stormøde for alle dets medlemmer, hvor der vil blive rig mulighed for udveksling af idéer og erfaring. Medlemsskabet er forholdsvis nyt, men Angst-Avisen vender naturligvis tilbage med nyt herom senere på året. Psykiatrifonden og Psyk- Info s Angstdag på Psykiatrisk Hospital i Risskov, kl Af Kamma Kaspersen Selv om man bor på Sjælland kan man sagtens få sig forflyttet til Århus, når der er angst på programmet. Således var vi to bestyrelsesmedlemmer der indtog trappen i det velbesøgte auditorium torsdag morgen. Professor Boye Katze Nelson, Psykologisk Institut, Århus lagde ud med en gennemgang af angst som alment psykologisk fænomen, som jeg vil forsøge at gengive i samme hæsblæsende tempo, der dog ikke yder forelæseren retfærdighed, da jeg kun sporadisk har slået ned på enkelte punkter i denne gennemgang af angstens historie. Vi har haft mere end 100 år med begrebet angst. Fra antagelser til teorier, og vi føres med lynets hast tilbage til Freuds id, det, ego og superego over mod Hegels drifter og begær efter anerkendelse. Vi møder Bowlby, Ainsworth, Otto Rank, hvor sidstnævnte havde en teori om fødselstraumet, og George Mead der mente, barnet overtager omsorgsgiverens normer og føler at nederlag truer og anfægter hele dets identitet. Videre til Sartre og Laing der mener at friheden forsvinder pga. forpligtelsen til at blive noget: et objekt i stedet for et subjekt, hvorved man gemmer sig for sig selv og samtidig føler skyld over dette (Maskepi). Løgstrup mente at vi bærer hinandens eksistens i vore hænder, samt at det er syndigt at gøre sig dunkel i fællesskabet. Når Ego et går i stykker peger de kognitive antagelser på en forventningsstruktur, hvor kognitionen står og blafrer, når noget ukendt sker. Alligevel forstærker undgåelsesadfærd angsten, og den tabte tillid til sig selv skal genskabes i terapi. Desuden kan vi vælge enten: 1) at trodse angsten for det ukendte hvorved vi vil GRO 2) det modsatte, som vil få os til at GRO TIL Der trækkes i os fra begge sider. Vi fascineres af det nye, ukendte samtidig med at vi skræmmes af det. Desuden kan vi være disponeret for et ængsteligt personlighedstræk som værende ind- eller udadvendt. Den indadvendte overvældes at stimulusmængden og er derfor mere udsat for undgåelsesadfærd. Efter en kaffepause gennemgår overlæge Jes Gerlach fra Psykiatrifonden de mange angstdiagnoser og forklarer symptomerne. Det er vigtigt at finde sin håndteringsevne (coping) når man skal arbejde med angsten og angst kan fx. føre til misbrug, men misbrug kan også føre til angst. Der bliver stillet mange spørgsmål fra salen til diagnoserne og deres behandling. Dernæst fortæller chefpsykolog Nicole Rosenberg fra Psykiatrisk Hospital, Risskov om kognitiv og anden psykologisk behandling af angst. De to vigtigste metoder i angstbehandling er: 1) Analyse omstrukturering af angstoplevelsen retter sig mod bevidst tænkning. 2) Eksponering retter sig mod adfærd, ikke-bevidst tænkning. Eksponeringen (at udsætte sig for det man er angst for) skal foregå gradvist og hyppigt og man må forvente at eksponeringen giver ubehag. Vi får forklaret hvordan et typisk mønster i et angstanfald ser ud: Fra tilløb til angstanfald, tankerne, forventningsangst/katastrofetanker og de fysiske symptomerne til anfaldet afsluttes med enten en sikkerhedsadfærd eller en undgåelse. Det er spændende at få et angstanfald beskrevet og set udefra. Mens det opleves er man ikke i stand til at fastslå hvad der sker. Det, at man ved hvad der foregår, er vejen frem til at blive i stand til at tackle det. Herefter er der en lang frokostpause, hvor vi har fået en stand ved siden af Psyk. Info., som i øvrigt tog sig rigtigt pænt af os, og viste os rundt på deres bibliotek. De har virkelig mange bøger, VHS-bånd, udklip og

9 Angst-Avisen Side 9 Juli 2002 tidsskrifter af interesse for angstramte, og sælger og uddeler materiale på standen. Vi møder nogle af vores medlemmer, der kommer for at hilse på, og der er også flere der melder sig ind i foreningen denne dag. Efter frokost fortæller lektor Jørgen Husted, Institut for filosofi, Århus Universitet om angst som livsvilkår. Husted nøjes ikke med at gå 100 år tilbage, han starter helt tilbage fra Adam og Eva, da mennesket ændredes fra dyr til ånd. Han taler om vores dybeste foruroligelse: Hvordan skal jeg leve mit liv? Vi vil have en brugsanvisning: Kære pave, terapeut... hvordan skal jeg gøre? I Danmark er vi mere til fri leg, Tivoli og ha -det-godthed samtidig er vi dog præget af Luther og Calvin, der har fået os til at tro, at vi er sat her på jorden for at knokle: Den lutherske overbygning at det giver mening mangler bare. Desværre blev jeg så medrevet af Husteds vid og humoristiske fortællinger, at jeg på et tidspunkt helt glemte at skrive notater, men jeg vil så i stedet henvise til hans bog: Wilhelms brev det etiske ifølge Kierkegaard : Gyldendal, Herefter fortalte Jes Gerlach om medicinsk behandling af angst. Her fik vi forklaret forskellen på SSRI og SNRI, de forskellige præparaters halveringstid og benzodiazepin-gruppen. Igen var der mange spørgsmål fra salen der blev besvaret og det skal hilses velkomment, at der var en kompetent person der kunne forklare forståeligt om hvordan de forskellige typer medicin fungerer. Esben Hougaard Efter pausen fortalte lektor Esben Hougaard, Psykologisk Institut, Århus Universitet om forholdet mellem medicinsk og psykologisk behandling af angst. Han er i gang med et forskningsprojekt om effekten af forskellige behandlinger. Der er tiltagende forståelse blandt psykoterapeuter for, at der er vigtigt at dokumentere de metoder man anvender. Og dokumentationen kommer hovedsageligt fra effektundersøgelser af kognitiv adfærdsterapi. Forskning i psykodynamisk terapi er stadig begrænset. For at man kan tale om dokumenteret effekt skal der være tale om positive resultater i mindst to uafhængige og kontrollerede undersøgelser. Til gengæld viser undersøgelserne meningsfulde ændringer efter behandling med en gennemsnitlig effekt på 70% i kognitiv adfærdsterapi mod 30% der står på venteliste eller modtager placebo-behandling (snydetabletter). En undersøgelse af panikangst giver 80% panikfri og 50% helt fri for angstproblemer. Det er forskelligt om man opnår varig og stabil helbredelse, eller om der kommer tilbagefald, hvorfor opfølgning er væsentlig. De fleste undersøgelser strækker sig over 6 mdr - 2 år. En langtidsundersøgelse over 10 år, hvor 23% fik tilbagefald i perioden viser, at hvis disse fik fornyet behandling (4 gange) fik de fleste et positivt udbytte deraf. Ganske få undersøgelser sammenligner psykoterapi med medicinsk behandling. Men en undersøgelse foreligger med medicinen: imipramin ( der blev brugt før SSRI kom frem). Undersøgelsen viser at kognitiv terapi har en bedre effekt i forhold til medicin, når medicinen er aftrappet. Konklusionen synes derfor at være, at kognitiv terapis holdbare virkning er billigere og uden bivirkninger, hvorfor det anbefales at starte med kognitiv terapi uden medicin, hvor dette er muligt. Til sidst fortalte amtssocialoverlæge Claus Vinter Nielsen, Socialmedicinsk Enhed, Århus Universitet om sociale aspekter ved at have angst. Han nævnte at det er uheldigt at psykologer fastholder patienter i årevis, så der bliver uoverensstemmelse mellem: samfund patient læge. Man ved ikke hvilke konsekvenser det har for angste at de er syge, da det aldrig er blevet undersøgt. Ud af de danskere der fik førtidspension i år 2000 fik kun 350 af dem pension grundet en angstlidelse, så det er overordentligt svært at få pension pga. angst. Mange overlades til sig selv og der burde være en genoptræningsplan efter indlæggelse på sygehus. Den nye revalideringslov er progressiv og opmærksom på borgernes muligheder og interesser, men samtidig foregår der en kamp mellem det sociale system og behandlersystemet om hvor meget behandling der skal til. Flex- og skånejob medfører

10 Angst-Avisen Side 10 Juli 2002 altid mindsteløn og kræver mindst 15 timers arbejde om ugen. Således blev klokken over og en lærerig dag i angstens tegn i Århus fik ende Af Anne M. Olsen Som I nok allerede ved, har Angstforeningen en hjemmeside. Vi benytter i alt fald enhver lejlighed til at gøre opmærksom på det. Heller ikke her i avisen bliver I fri for lidt reklame for hjemmesiden. Vores intentioner er, at siden skal være aktiv, og en genvej imellem angste og Angstforeningen. I kan skrive mail til alle i bestyrelsen, og kan komme med forslag til foreningen. I kan læse referat fra generalforsamlingen, og I kan se hvad der er af arrangementer rundt om i landet. På sigt er det vores ønske at der kommer flere aktive lokalgrupper som har lyst til at skrive på hjemmesiden, og på den måde blive mere synlig for andre angste i lokalområderne. Sidst men ikke mindst vil jeg nævne vores nye og forbedrede Forum, hvor der er alle muligheder for at komme i kontakt med andre angste. Jo flere der benytter Forum jo mere interessant bliver det. Derfor en kraftig opfordring til at være med til at gøre Forum til et levende og godt sted at komme. Som web-ansvarlig er jeg ofte derinde og vil selv deltage. Der er flere ting på bedding, så hold godt øje med hjemmesiden. Edvard Munch: Angst Generaliseret Angst Af Marianne Breds Geoffroy Speciallæge i Psykiatri, PhD, afdelingslæge Sct. Hans Hospital Når man læser eller hører ordene: Generaliseret Angst vil mange af os tænke at det må være en angstlidelse hvor man er angst hele tiden. På en måde er det også sandt, men dét man plages af, når man har generaliseret angst, er bekymring og uro i kroppen. Mange med generaliseret angst er bekymrede for at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Et andet hyppigt tema er, hvordan man håndterer sit job, om der er noget man har overset i dagens løb, som kan medføre ulykke for firmaet eller andre personer. Man stiller diagnosen generaliseret angst udfra følgende kriterier: A) Mindst 6 måneder med bekymring, almen ængstelse og anspændthed. B) Mindst 4 angstspændingssymptomer, heraf mindst et autonomt. Autonomt: Hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed. Fra bryst og mave: Fornemmelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken eller smerte i brystet, kvalme og uro i maven Psykiske: Svimmelhed eller ør, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst. Almene: Varme- eller kuldefølelse, dødheds- eller sovende fornemmelser i arme/ben Spændingsfølelse: Muskelspænding eller muskelsmerte, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse, følelse af synkebesvær. Uspecifikke symptomer: Tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet, besvær med at falde i søvn. Mange af de symptomer der er nævnt i denne liste er fælles med andre angtslidelser. Det der er specielt ved generaliseret angst er, at ens angst skyldes uhensigtsmæssig bekymring og at bekymringen har taget sådan overhånd at man føler sit liv væsentligt belastet. Der er tale om at forsøge at kontrollere sin bekymring, fordi man er bange for at den skal besætte en mere og mere. I kroppen kan føles en konstant murrende anspændthed og uro. De fleste kan aflede sig fra den ved at være optaget på arbejde eller med aktiviteter, men så snart man skal slappe af - ikke er i gang med noget så mærker man sin uro og anspændthed tydeligere. Nogle forsøger at løse problemet ved at være konstant i aktivitet, dels for at undgå den

11 Angst-Avisen Side 11 Juli 2002 ubehagelige følelse af uro i maven, dels for at blive så udmattet at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre drikker nogle genstande når de kommer hjem fra arbejde for at falde ned eller drikker inden de skal i seng, for at kunne falde i søvn. Forekomst: De færreste som lider af generaliseret angst opfatter det som en angsttilstand og en af de hyppigste klager mange henvender sig med til deres læge er, at de ikke kan falde i søvn. Mange får ordineret sovepiller for at afhjælpe problemerne med uro som mærkes stærkest når man skal falde i søvn. De fleste med generaliseret angst får aldrig stillet diagnosen. Man regner med at forekomsten af generaliseret angst er ca. 3 % i den vestlige verdens befolkning. Mennesker med generaliseret angst har oftest haft det siden de helt unge år 50% beretter om at de har haft det siden barndommen. Ca. 40% er mænd, 60 % er kvinder. Tendensen til at spekulere og bekymre sig er også tit noget en forælder har lidt af. Det kan derfor være en adfærd man har lært hjemmefra, og man tænker at:: sådan er jeg bare det er der ikke noget at gøre ved. Lidelsen er kronisk, men veksler gennem livet i styrke og kan forværres i stressede livsperioder. Kan man have flere angstlidelser samtidig? Det er almindeligt at have flere angstlidelser samtidig. I så fald vil mange af de kropslige symptomer være fælles for angstlidelserne. Man kan f.eks. lide af socialangst, hypokondri (sygdomsangst), panikangst eller angst for transportmidler samtidig med at man lider af generaliseret angst. Ved socialangst har man også mange bekymringstanker. Det der er karakteristisk ved socialangst er at bekymringerne er koncentreret om hvordan man taler og fremstår i samvær med andre mennesker. Nogle udvikler er overforbrug af beroligende piller, alkohol eller hash for at finde ro. Dette kan i visse tilfælde føre ud i egentlig misbrug. Angst og depression: Mange har både angstsymptomer og depressionssymptomer samtidig. Det kan gøre det svært at stille de rigtige diagnoser. Man skal spørge sig selv: Hvad kom først: angstlidelsen eller depressionen? Det er meget almindeligt at udvikle en depressiv tilstand oveni i angstlidelsen fordi man bliver modløs af ikke at få det bedre og have så meget at kæmpe med. Der findes en form for depression man kalder for en agiteret depression. Det er en depressionsform hvor man har meget angst samtidig. Tilstanden opstår mest hos ældre mennesker og man forudsætter at der ikke har været en angstlidelse i forvejen. Medicinsk behandling: Medicin mod depression kan hjælpe på generaliseret angst. Der vil ofte være lette bivirkninger i starten af behandlingen: Lidt hovedpine, lidt kvalme, lidt svimmelhed, løs mave. Det er vigtigt at starte med en lille dosis og trappe langsomt op, så undgår de fleste at føle sig generet og bivirkningerne forsvinder i løbet af de første uger. En enkelt bivirkning er ofte vedvarende: Nedsat sexlyst og/eller forsinket udløsning. For nogle er denne bivirkning uacceptabel, for andre er det et mindre problem. Enkelte døjer med vedvarende nattesved, da kan det ofte hjælpe at skifte til et andet præparat. Man bliver ikke afhængig af denne form for behandling, men det er klart at hvis medicinen hjælper godt vil man måske nødig af med den igen. Imidlertid vil det være en god ide at trappe gradvis ud, fx efter 1 år når man er i en rolig periode i sit liv og føler man har mod på at se hvordan det går. Kognitiv Adfærdsterapi: Forskning viser at man kan skelne mellem to slags bekymring ved generaliseret angst: Type 1: bekymring over hændelser i omgivelser og over symptomer fra ens krop (f.eks. svimmelhed). Type 2: bekymring over at man bekymrer sig. Dette benævnes også metacognition det er tanken om tankerne. Det er vigtigt hvordan man tænker om sig selv og ens måde at håndtere problemer på. Fx vil de fleste af os synes, at det at bekymre sig er en god strategi, så længe vi løser reelle problemer ved at udtænke en plan over hvordan vi skal løse problemet. Mange mennesker bekymrer sig, også unødvendigt, men oplever måske alligevel at bekymringen er hjælpsom. Hvis jeg bekymrer mig er jeg forberedt på det værste kan være én anskuelse. Én anden kan være: Noget slemt vil ske hvis jeg ikke bekymrer mig. Man kan derfor møde mennesker der bruger en masse energi på at bekymre sig unødigt, MEN som ikke føler sig forpint af det, og ikke har egentlig uro i kroppen, da de ikke har negative tanker om at det er dårligt at bekymre sig.

12 Angst-Avisen Side 12 Juli 2002 Der hvor bekymring udløser en angstlidelse er, hvor man har negative tanker om bekymringen og får tanker om, at det kan skade ens helbred at være så bekymret. Negative tanker er fx: Hvis jeg ikke kontrollerer mine bekymringer, vil de kontrollere mig ; Jeg kan blive sindssyg af det ; Det er ikke normalt at være bekymret. Den type tanker udløser stærk uro og giver angstsymptomer i kroppen. Når man behandler generaliseret angst ved hjælp at kognitiv adfærdsterapi vil man sammen med sin terapeut afdække disse negative automatiske tankemønstre, undersøge hvad det er, der vedligeholder bekymringen og blive trænet i at normalisere bekymringen. Samtidig anvender man angstreducerende metoder såsom træning i rolig vejrtrækning: Ofte kan man i løbet af nogle minutter få følelsen af åndenød, svimmelhed, kvalme, uvirkelighed og dødhedsfornemmelse /prikken i arme og ben til at forsvinde. Disse symptomer skyldes, at man trækker vejret for hurtigt når man er angst. En anden metode er at lære en bestemt afspændingsteknik for at mindske tendensen til at spænde automatisk i kroppen. Forskningen tyder på at der er god effekt af denne form for terapi Generaliseret angst er en meget belastende tilstand som alt for sjældent bliver genkendt som den angstlidelse den er. Det er en glædelig begivenhed at vi endelig har fået en Angstforening her i Danmark, som kan bidrage med at udbrede kendskab til angstlidelserne og kæmpe for at der skabes adgang til effektiv behandling Det burde jeg have vidst, sagde Æselet. Nå, det kan jo ikke nytte noget at beklage sig. Jeg har mine venner. Der var også nogen der talte til mig i går! Og var det sidste uge eller forrige uge, at Ninus brasede ind i mig og sagde: Hov! Man omgås da. Der sker hele tiden noget. A.A. Milne: Æselet. Den lille bog om tristhed. Gyldendal 2000 At leve med generaliseret angst. Af Petrine Severin Første gang jeg hørte om generaliseret angst, var på Rigshospitalets angstklinik. Efter næsten et års ventetid blev jeg kaldt til samtale. En MEGET effektiv samtale, lidt for effektiv efter min smag. Så da jeg efter godt en halv time fik at vide, at jeg jo ikke længere havde panikangst, men generaliseret angst og derfor ikke kunne behandles på angstklinikken, brød min verden sammen for guderne må vide hvilken gang. Jeg var nemlig ved at være godt træt af dels at vente, dels at blive sendt videre i systemet. Jeg havde på det tidspunkt forladt mit studie pga. angsten, kom på kontanthjælp og var desuden på vej ud i en alvorlig depression. Faktisk var jeg klar til at sende røgsignaler, S.O.S og nødraketter i håb om, at én eller anden derude ville kunne hjælpe mig. Fra angstklinikken havde jeg en lille seddel med nødtørftigt nedkradsede navne på fem psykiatere og en anbefaling til min egen læge om at sætte mig på SSRI. Ugen efter startede jeg på medicinen, men bivirkningerne skræmte mig fra vid og sans og panikangsten vendte ironisk nok tilbage, dog kun for en kort bemærkning. Mere ventetid! Ja, jeg kan vel vænne mig til det... Og så BINGO! Jeg startede endnu en gang hos en psykiater. En yderst habil af slagsen. Efter de første besøg indtog jeg i det mindste min medicin uden at få angstanfald, men der skulle gå yderligere et halvt år med at afprøve forskellige præparater, inden jeg fandt det helt rigtige for mig. Jeg var i mellemtiden kommet i arbejde, men depressionen tog til i styrke og en forårsdag i april måtte jeg op og vende på afd. O på Bispebjerg Hospital. Det blev et vendepunkt for mig. Godt hjulpet af min psykiater og medicinen, fik jeg skovlen under depressionen og overskud til at tage fat på angsten og den dér holdning alt dét, der kan gå galt, vil efter al sandsynlighed gå galt i min verden, dvs. der er ikke den sygdom jeg ikke får, eller den ulykke, der ikke vil overgå mig eller mine nærmeste. Vejen er uendelig lang, men jeg tror, at jeg nu kan skimte målet...5.juli rejser jeg til Californien på ferie og jeg skal flyve i mange timer! Helt nøjagtigt 12 timer og 50 min. Det ville have været utænkeligt for nogle år siden. Jeg er dog stadig bekymret og ængstelig. Alle de ting, der kan ske. Alle de ulykkelige hændelser, der kan indtræffe. Og inden jeg skal af sted, vil jeg sikkert ringe rundt til alle for at fortælle dem, HVOR meget de

13 Angst-Avisen Side 13 Juli 2002 betyder for mig. I tilfælde af, at jeg IKKE vender tilbage fra turen! Jeg vil også lytte efter mislyde på hele turen og tro at vi styrter ned sådan ca. hvert femte minut. Men jeg tager alligevel af sted og må så mobilisere alle de teknikker og åndedrætsøvelser, jeg har lært, for at forhindre forestillingen om katastroferne i at løbe løbsk... Intet skal holde mig fra det fly, hverken uro eller ængstelse, for jeg VIL på den rejse. Hvad så, hvis jeg føler ubehag ved tanken? Det er jo ingenting sammenlignet med de oplevelser, der venter forude. Når man vejer for og i mod: dansk sommer Californien - dansk sommer, så tror jeg ærligt talt, at jeg vælger... Californien FOLINSYRE OG SSRI. Folinsyre anbefales ofte under graviditet og findes bl.a. i citrusfrugter og grønt. Professor i psykiatri fra Harvard, Jonathan Albert og britiske forskere har fundet at mennesker der ikke synes at have effekt af SSRI kan supplere med!/2 mg folinsyre, der aktiverer serotonin, hvorved især kvinder synes at opnå god virkning af SSRI. Folinsyre er uskadelig og billig i nævnte dosis. Psychology Today. June 2002 Gillian Butler: At overvinde socialangst og generthed. En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi. Nye psykologiske perspektiver, Klim sider. Af Kamma Kaspersen Endelig kom bogen, i en dansk oversættelse, vi socialfobikere har manglet. Udover at bringe forståelige modeller til at slippe af med angsten, opnår man også en forståelse af selve problemet. Socialfobi er for mange, der er ramt af lidelsen, en uforståelig måde at reagere på for at beskytte sig i sociale situationer. Netop denne tryghedssøgende adfærd er skurken, der er med til at fastholde de uhensigtsmæssige tankemønstre. Man føres trin for trin mod afdækningen af gåden og bliver derfor i stand til at handle. For at have socialangst (det udtrykker bogen anvender) eller socialfobi (den kliniske diagnose) skal problemet forstyrre personen i dennes livsførelse og forårsage betydelig grad af pine og udmattelse. Da generthed minder meget om socialangst, præciserer forfatteren at bogen kan læses med lige så stort udbytte af mennesker der lider af generthed (I USA skelner man ofte ikke mellem de to begreber: The Shyness Institute i Californien behandler fx. socialangst, red.). Generthed synes dog kulturbestemt og rammer fx. 2/3 af alle mennesker i Japan og kun 1/3 af israelerne. Det er måske nok værd at ofre en tanke! Kognition er kort sagt, måden vi tænker og opfatter på, og bogen beskriver hvorledes en automatisk tankegang styrer socialangste mod katastrofetænkning: Det her ender galt. De kan se, jeg ikke er på højde med situationen : Jeg mister kontrollen. De synes jeg er dum, forkert, nervøs o.l. og står man med disse tanker til fx en reception styrer man selvsagt lige mod afgrunden. Selvfokuseringen fylder det hele og selv om man netop lige akkurat har overskud til at blive i situationen, er det oplagt at udbyttet af selskabet ikke er noget at skrive hjem om. Bagefter overvældes man at træthed og er anspændt og kan gå hjem og ruge over hvorfor det gik så galt uden at få løst problemet. Butler forklarer hvorfor dette sker. Hvorfor man bliver så selvfokuseret og forsøger at se sig selv udefra. De værst tænkelige forestillinger aktiveres og modtrækket bliver endnu en destruktivt manøvre, nemlig tryghedssøgende adfærd: at undgå øjenkontakt, at dække ansigtet med håret, kun sige det rigtige, tygge tyggegummi, sætte sig yderst m.m. Bogen kommer ind på hvorfor nogle af os er specielt udsatte for at få denne lidelse, men gør mest ud af metoderne der kan ændre de dårlige vaner : katastrofetænkningen, der holder socialangsten i live samt

14 Angst-Avisen Side 14 Juli 2002 tredjegradsforhøret, søforhøret over en selv, når man går hjem og ruger over (mis)fortolkningen af, hvorfor det gik så slemt. Her tilbydes alternative måder at tænke på samt at eksperimentere med disse i det små og opgive den tryghedssøgende adfærd. I stedet for at fokusere på sig selv, kan man anlægge en nysgerrighed mod omverdenen. Det anbefales at man kun løber en lille risiko i starten. Herefter kommer succesoplevelserne, som igen giver mere tillid til næste opgave. Afslutningsvis er der kapitler om at få selvtilliden på fode igen samt øvelser i at være assertiv: skabe balance mellem passivitet og aggressivitet. Som sagt: en anbefalelsesværdig selvhjælpsguide Når ritualerne tager magten en bog om OCD. Elsebet Steno Hansen, Tom G. Bolwig. Kbh., Munksgaard Danmark, København, sider. Af Alexandra Pilegaard Lind Hvem husker ikke barndommens leg med ikke at træde på de sorte streger mellem fliserne på fortovet? En sådan tvangspræget tanke er helt almindelig for en mindre del af befolkningen kan ritualerne imidlertid tage magten og udvikle sig til en særdeles invaliderende lidelse kaldet OCD. Bogen er en almen indføring i sygdommen OCD (obsessive-compulsive disorder), på dansk også kaldet tvangstanker/ritualer. Den er skrevet af to specialister fra Rigshospitalet i København. Begge har adskillige års erfaring i forskning og behandling af både angsttilstande og OCD. Bogen behandler ikke blot mulige årsager. Den giver også en spændende indføring i historiske, kulturelle og antropologiske sider af sygdommen. Der ses desuden på, hvorledes OCD kan optræde ved andre sygdomstilstande, bl.a. angst. Resultatet er en bredt favnende læseværdig bog, der giver en fin indsigt i den problematiske lidelse samtidig med, at læseren opdateres med den nyeste forskning. Årsagen til at bogen anmeldes her i Angst-Avisen er, at man med rette kan sige, at OCDlidelsen balancerer på kanten af at være en egentlig angstlidelse. Bag de tre bogstaver OCD gemmer der sig en psykiatrisk lidelse, hvor patienten enten oplever tilbagevendende tanker eller er belastet af tvangshandlinger/ritualer, der udføres igen og igen. Deres funktion er at forhindre at en frygtet begivenhed, ofte usandsynlig, vil indtræffe. De erkender deres adfærd som meningsløs, men kan ikke ved egen hjælp bryde mønstret. OCD-ramte vedbliver med at udføre en uhensigtsmæssig adfærd for at dæmpe deres angst angsten for at de vil forvolde skade eller blive ramt heraf. Steno og Bolwig forklarer dog, at det er de færreste OCDramte, der forbinder deres adfærd og tankemønstre med egentlig angst som man ser det hos rigtige angstramte. Men tankevækkende er det, at de fleste OCD-ramte alligevel mere giver udtryk for ubehag end lettelse/afdæmpning af angst, når de udfører deres ritualer. Man har derfor stillet spørgsmålstegn ved, om OCD i virkeligheden burde kategoriseres som en angstforstyrrelse. Fakta er, at OCD blandt andet kan forudgå eller være til stede ved udviklingen af angsttilstande som fx panikangst. Dette aspekt er dog noget nedtonet i selve bogen. Bogen er da også mere en overordnet og lettilgængelig indføring, hvor de videnskabelige fakta bliver præsenteret på en enkel og forståelig måde. Vi får indblik i, hvad det vil sige at leve med OCD, via de mange cases med konkrete sygdomsforløb, ligesom de mest effektive former for behandling bliver beskrevet. Der spekuleres ligeledes i teorierne for dens opståen. Alt i alt en bog, der sætter fokus på en lidelse, der først inden for de sidste 20 år har fået den medicinske forsknings bevågenhed. Indtil midten af 1980erne opfattede man faktisk OCD som utrolig sjælden. Det skyldes muligvis, at OCD-ramte ikke er psykotiske og derfor er bevidste om deres til tider bizarre adfærd. Skam og skyldfølelse fik dem til at skjule symptomerne. Nye undersøgelser viser imidlertid, at OCD optræder med en hyppighed, der er % større end forventet. Spændende er det derfor at læse, at OCD rent faktisk har været kendt siden den sene middelalder, hvor dens symptomer er gengivet i kirkelige skrifter. Beskrivelser ses også i fx Shakespeares skuespil Lady Macbeth og i essays forfattet af Dr. Samuel Johnson, der var en betydelig 1700-tals-skribent. Rent videnskabeligt blev OCD første gang omtalt i 1838 af den franske psykiater Esquirol. Dengang blev tvangstanker og handlinger endnu blot opfattet som en form for melankoli eller depression. I starten af det 20. årh. blev betydningen af en

15 Angst-Avisen Side 15 Juli 2002 adfærdsterapeutisk behandling af OCD påpeget ligesom Sigmund Freuds Rottemanden fra 1909, der indeholder meget præcise beskrivelser af OCD symptomer, lagde grunden til den psykoanalytiske teoridannelse om OCD. Årsagerne til lidelsen er ikke helt klarlagt, men bogen orienterer læseren om den nuværende forskning også det er spændende læsning. Indtil 1980 var særligt hårdt plagede OCDramte ofte henvist til et liv på invalidepension da sygdommen lagde beslag på det meste af deres tid. I modsætning til tidligere koncentrerer forskningen sig i dag overvejende om en neurobiologisk forklaringsmodel. Mange hjerneundersøgelser peger på en forstyrrelse i samspillet mellem hjernens basalkerner og hjernens pandelapper. Ca fandt forskningen imidlertid frem til, at SSRIpræparater (i folkemunde ofte benævnt med det lidet flatterende ord lykkepiller ), der netop var kommet på markedet havde en gunstig effekt på OCD. SSRI gives derfor stadig i dag, da virkningen af medicinen synes at bekræfte teorien om at OCD skyldes en biokemisk ubalance i hjernens kommunikationssystem. Desuden anvendes der med stor succes kognitiv terapi, hvor OCD-ramte kan lære at bremse deres tanker, så de ikke længere har magten. En kombination af ovenstående anses ganske som ved behandling af rene angstlidelser for den bedste behandling. En udmærket bog for OCDramte, pårørende og interesserede. En overskuelig, men informativ bog, der bringer en ofte tabulagt lidelse frem i offentlighedens lys. Lucinda Basset: Befriad från ångest. (From Panic to Power) Bogen kan erhverves på Forlaget Natur och Kultur, Stockholm, udk. Som paperback Af Petrine Severin Således indledes bogen: Her er den gode nyhed: Du er et menneske med særlige resourcer. Hvis du tilhører den gruppe, der oplever mere angst end normalt, betyder dette, at du sidder inde med store muligheder. Hvordan det? Jeg læser interesseret videre. Fordi du højst sandsynligt har en intelligens over gennemsnittet. Du er meget kreativ med en herligt livlig fantasi. Du er analytisk anlagt med sans for detaljer. Forfatteren har min fulde opmærksomhed nu. Tragisk nok, tenderer personer med angstproblemer til at anvende deres livlige fantasi til at fremmane veritable skrækscenarier Ja, så genkender jeg mig selv igen. Men der er heldigvis håb, for ifølge Lucinda Bassett er forandringen kun et skridt væk. Genvind din frihed - tag magten over dit liv - hvis jeg kan, så kan du også. Den til tider overdrevent positive tone fremkaldte til at starte med næsten præstationsangst, men jeg kom mig dog hurtigt, takket være indlærte teknikker og besluttede mig for at give hende en chance. Forfatterens vej til angsthåndtering er en 3-trins proces. Først lærer du at forstå mekanismerne bag angsten og at omprogrammere dine tanker. Derefter lærer du effektive teknikker til beherskelse og overvindelse af angsten. Til sidst afprøver du dine nyvundne færdigheder ved at træne situationer, som du førhen har undgået. Hun har selv gennem metodisk træning gjort sig fri af panikangst med agorafobi og lever nu et rigt, stimulerende og stort set angstfrit liv. I 1983 grundlagde hun sammen med Dr. Phillip Fischer Midwest Center for Stress and Anxiety, Sammen har de hjulpet masser af angstpatienter til et bedre liv. Selv om bogen primært henvender sig til personer, der lider af panikangst, er der dog noget at hente for alle, forudsat man er nået til en vis afklaring. Du kan nemlig kun afstedkomme en virkelig forandring, hvis du er parat til at tage ansvaret for dine følelser og stole på din egen styrke. Bogen indeholder (til min store glæde) et interessant og ufordømmende kapitel om medicinering. Og så et lidt pudsigt ét om troen på gud og det kunne jeg egentlig godt have undværet, men det er vist et temperamentsspørgsmål... På den svenske angstforenings hjemmeside har jeg fundet masser af roser til Lucinda Bassett. Vore brødre på den anden side af sundet er tydeligvis begejstrede og da Robert Ahlquist, næstformand for Ångestsyndromsällskabet, var på besøg i København, havde han medbragt et eksemplar. Selv samme eksemplar er for øjeblikket i min varetægt og er blevet læst med stor opmærksomhed. Jeg deler ikke helt svenskernes umiddelbare begejstring og så alligevel... Har jeg måske ikke lyst til at finde indre fred og i det hele taget få en anden og mere kærlig indstilling til dét at være mig! Jeg blev vist alligevel lidt grebet af Lucinda

16 Angst-Avisen Side 16 Juli 2002 Bassetts overbevisende positive attitude og smittende optimisme og fik mod på at tage endnu et livtag med angsten Kognitiv terapi i lægepraksis. En manual for læger. Irene Henriette Oestrich & Nils Kolstrup. Psykologisk Forlag A/S, Kbh. 2002, 176 sider. Af Kamma Kaspersen De fleste der får angst, henvender sig først til egen læge. Derfor er det vigtigt at lægen er bekendt med både diagnosticering og den seneste angst-behandling/forskning udover at kunne ty til receptblokken. Bogen lægger op til at lægen orienterer og motiverer patienten bedre ved at tage hende med på råd og skabe tillid. Kognitiv computerterapi er et nyt tilbud, som måske kan få flere rettidigt i behandling og derved undgå at angsten forværres. Det er interessant at tænke nyt i angstbehandling. De tilbud der er i dag er ofte for tilfældige, udokumenterede og forældede. Så det er spændende med nye tiltag der inddrager patienten aktivt i sin egen behandling og som kan benytte lægen som terapeut. Kapitel 8 beskæftiger sig med kognitiv behandling af angsttilstande. Det, at en begivenhed tolkes katastrofalt, starter angstens onde cirkel. Behandlingen går ud på, at lære at hamle op med angsten ved bl.a. at fokusere på noget andet og benytte afspænding og visualisering. Årsagen til angstens katastrofefortolkning kan findes i en personlig sårbarhed. Desuden er intelligente mennesker oftest udsat for at skabe det selvbedrag, der udløser angst, idet deres forestillingsevne er rig på snørklede ideer. Kapitel 12 er skrevet af psykiater Marianne Breds Geoffroy og omhandler computerstøttet terapi via internettet eller undervisningsprogrammer. Det er interessant at der findes et program på nettet: der er målrettet mod adfærdsterapeutisk behandling af panikangst, agorafobi og specifikke fobier. Disse kunne fx. anvendes i lægepraksis, hvor patienten både får hjemmearbejde for og støttende samtaler hos lægen. Fordelen er, at der findes dokumentation for af kognitiv adfærdsterapi er effektiv mod angstlidelser, og at programmet kan hjælpe angstramte med en velafgrænset, stabil lidelse. I computerterapi kan man bevare anonymiteten, og for de der lider af agorafobi, og ikke kan forlade hjemmet, er der hjælp at hente hvis dette kan gøres i samråd med en fagperson Forlænger terapi sorgperioden? En kontroversiel undersøgelse af George Bonanno, professor i psykologi ved Columbia Universitet har fundet at 1/3 der modtager sorgterapi faktisk får det værre, samt at 50% af dem ikke behøver terapien. Undersøgelsen gælder ikke mennesker der mister nære pårørende under unaturlige omstændigheder, de har brug for terapi. Psychology Today. July/Aug NY BOG OM ANGST! Angst og angstbehandling. Redigeret af: Esben Hougaard, Raben Rosenberg og Thomas Nielsen. Hans Reitzels Forlag sider. Vil blive anmeldt i nr. 4 af Angst-Avisen.

17 Angst-Avisen Side 17 Juli 2002 JANTELOVEN 1. Du skal ikke tro, du er noget. 2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. 3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os. 4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os. 5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os. 6. Du skal ikke tro, at du er mere end os. 7. Du skal ikke tro, at du duer til noget. 8. Du skal ikke le ad os. 9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig. 10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget. DEN POSITIVE JANTELOV 1. Du er god nok 2. Du skal vide, at vi andre regner med dig 3. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker dine nærmeste er helt afhængige af dig 4. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for 5. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af 6. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket 7. Du skal vide, at du hører sammen med os 8. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig 9. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er afhængig af din indsats 10. Vi du og jeg kan løse problemerne i fællesskab

18 Angst-Avisen Side 18 Juli 2002 At arbejde med/mod angsten. Af Claus Christensen, afspændingspæd. dap., Fobiskolen, FOF Randers. Fobiskolen Randers - et dagkursus mod angst, panik og fobier - har tilknyttet en psykolog, en afspændingspædagog og en hjælpelærer, sidstnævnte er tidligere fobiker. Fobiskolen henvender sig til personer, med så omfattende angst, at de har besvær med at fungere i hverdagen, fuldføre en uddannelse eller passe et job. De har oplevet voldsom angst i forskellige situationer og har en tendens til at undgå disse, fordi de er bange for at opleve det igen. Målgruppe er således personer med agorafobi, socialfobi eller panikangst. Kursisterne arbejder med angsten og sig selv gennem tre dele, som hænger tæt sammen. Den psykologiske del: I den psykologiske del lærer kursisterne at sætte ord på angsten, så de bedre kan forstå den og blive bevidste om, hvad der udløser den. De ser på, hvordan især deres negative tanker skaber angsten i situationen og hvordan de, ved at ændre deres måde at tænke på, kan nedbringe den, så de ikke lader sig overvælde af den. Derudover lærer de, hvordan deres hverdag og måden de takler den på, har indflydelse på angsten, og de lærer at gøre tingene anderledes. Der arbejdes med vanskeligheder ved at skulle være sammen med andre, fx at sætte grænser, bede om hjælp og håndtere konflikter. Den kropslige del: I den kropslige del lærer kursisterne at blive fortrolige med deres symptomer og forstå, hvad de hænger sammen med. De lærer at tænke rationelt om deres kropslige reaktioner, så de kan være i dem uden at blive bange for dem. De bliver efterhånden bedre til at lytte til kroppen og bruge dens signaler konstruktivt. Derudover får de en større kropsbevidsthed, glæde og gode oplevelser med kroppen. Det sker bl.a. gennem afspændingsøvelser, bevægelse og mentaltræning. Træningsdelen: I træningsdelen udsætter kursisterne sig skridt for skridt og i et individuelt tempo for de situationer, de er bange for. For at kunne håndtere de angstprovokerende situationer lærer de at bruge nogle teknikker til at nedbringe indre uro og fysisk ubehag. Efter træningen samles der for hver enkelt kursist op på, hvad der er sket, og hvad det hænger sammen med. Der er daglig individuel træning på skolen, træning derhjemme og fællestræning. Som afspændingspædagog vil jeg forsøge at uddybe arbejdet omkring den kropslige del. Kroppen giver hver dag signaler om, hvordan den forholder sig til omgivelserne. Angst eller panik er naturlige reaktioner i situationer, hvor kroppen har brug for at gå i kamp eller flugtberedskab. Det er reaktioner, vi ikke kan undvære. Men nogle mennesker lider af overdreven angst og panik og reagerer uhensigtsmæssigt. Der er et misforhold mellem deres tolkning af verden og verden, som den er. Det er nogle af de problemstillinger der arbejdes med på fobiskolen. Mange der lider af en eller anden form for fobi, går i ring om deres problemer. De er ikke alene angste, men har forventningens angst angst for angsten. Det er denne onde cirkel, jeg prøver at være med til at bryde gennem den kropslige træning, hvor fobikerne bliver konfronteret med sig selv og deres situation. Så de fra at blive taget af de kropslige signaler, bliver dus med dem, og begynder at tænke rationelt i de forskellige situationer. Gennem opmærksomhedsøvelser trænes der i at lytte til kroppens signaler så som; tyngde, smerte, kulde og varme for derigennem at få et mere nuanceret og realistisk billede af sig selv. Krop og psyke er tæt forbundet, og når man arbejder med kroppen støder man på huskere, som kan sidde i både muskulaturen og i leddene. Disse huskere/erindringer, som ser dagens lys, kan bearbejdes og dermed bidrage til en bedre og mere nuanceret forståelse af sin situation, og kan i bedste fald være med til at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønster. Jordforbindelse er en af de vigtigste øvelser for en fobiker. Det er en fokuseringsteknik, som er med til at stoppe tankestrømmen. Fra at tankerne kører personen op og gør hende/ham bange, vil jordforbindelsen få

19 Angst-Avisen Side 19 Juli 2002 symptomerne til at aftage efter kort tid. Vejrtrækningen vil automatisk køre ned i bugen (maven) og personen falder til ro. Det lyder simpelt, men det kræver tålmodighed og daglig træning af øvelsen, så man nærmest pr. automatik tænker ned i fødderne, når der er optræk til angst. Sejrene, hvor det lykkes, er selvforstærkende, vel vidende/sansende at man har noget trygt at forholde sig til, hvis angsten skulle melde sig. Arbejdet med huden er også en vigtig øvelse. Huden er ens form/grænse til omverdenen. Den er en slags filter, som skal smidiggøres, så det er i stand til at lukke op og i efter omstændighederne. Stimulering af huden påvirker bl.a. immunsystemet og det autonome nervesystem. Vi arbejder en del med rummeligheden i kroppen, vi går på opdagelse i kroppen for at blive mere tryg og ven med den. Øvelser, med placering af tennisbolde under ryg og balder, giver naturlig smerte i de spændte punkter, men hvor man normalt vil gøre modstand og spænde endnu mere op på grund af smerte, trænes der på at acceptere presset fra boldene i muskulaturen. At gå ind i smerten og opleve smerten blive mindre og mindre for til sidst at forsvinde. At give slip og gå ind i smerten og langsomt fornemme, hvordan musklerne giver efter og smerten forsvinder, kan være en mental træning til konfrontation af angst. At gå ind i angsten, finde ud af at den ikke er farlig og lade den passere. Opmærksomhedsøvelserne skal holdes ved lige, så kursisterne opfordres til at få dem ind i hverdagen, så en jordforbindelsesøvelse bliver ligesom den daglige tandbørstning. Ligeledes kan stimulering af huden indgå i de daglige rutiner, ved at tørre sig med et groft håndklæde og at være bevidst om, hvilke steder vandstrålen rammer kroppen i brusebadet. Det er forskelligt fra person til person, hvad de får ud af den kropsmæssige del, men alle er enige om vigtigheden af jordforbindelsen. Nogle taler om, at arbejdet med bækkenet, har givet dem tryghed. Alle har deres historie til at holde angsten fra døren. Jeg vil slutte med nogle ord, som en af vore kursister har nedfældet til sin angst: Hej min egen angst Tør` du ta` livtag med mig, så tør` jeg også med dig. Jeg gjorde det i dag, i banken, - og jeg vil gøre det igen. Det var selvfølgelig nemmere hvis jeg vidste, HVAD det var du ville fortælle mig, men jeg har endnu ikke knækket din kode. Jeg bliver dog ved med at prøve For et eller andet sted, ved jeg godt, at det er MIG der har magten over DIG, og at du, dybest set, kun vil mig noget godt. Men du er stadig meget stærk, og jeg bliver kun stærkere dag for dag. Jeg skal nok vinde til sidst, - det lover jeg, - og det ved jeg, du forventer af mig. Vær beredt!!! Hvordan hjælper hypnoterapi mod angst? Af Jacob Strachotta, Hypnotisør og Hypnoterapeut Hvordan virker det? Der arbejdes med angst, fobi, nervøsitet, uro, usikkerhed eller angst for angsten (herefter kaldet problemet) under hypnose. I hypnose er der nemmere adgang til de tanker og følelser, som har været med til at skabe problemet. Det er en forudsætning at man ønsker at blive hypnotiseret for at behandlingen har den ønskede effekt, eftersom ingen kan hypnotiseres mod deres vilje. Hypnose kan sammenlignes med at dagdrømme, falde i staver eller være lige ved at falde i søvn. Du har kontrol og kan reagere som du ønsker, men er i en slags mellem-tilstand hvor du slapper af mentalt og fysisk. Under hypnose vælter alt fra underbevidstheden ikke bare frem. Kun det, som er relateret til problemet. Antal behandlinger afhænger af problemets art samt andre eksistentielle problemer. Mange føler at hypnose er lidt snyd. Vi er vant til at terapi skal være opslidende og følelsesmæssigt krævende, at det er svært at forestille sig at man på 2-7 gange kan blive sin angst

20 Angst-Avisen Side 20 Juli 2002 kvit uden at skulle arbejde bevidst med problemet. Men sådan er det angsten ligger nemlig ikke i bevidstheden men i underbevidstheden. Som regel er enkeltfobi er hurtigere behandlet end generelaliseret angst, der kan have forårsaget en generel usikkerhed og nervøsitet livet igennem hvor ny sikkerhed skal defineres og samtidig styrkes. Efter behandlingen kan det opleves som at være nulstillet mht. til det skræmmende. I dage eller uger efter kan opleves en naturlig nervøsitet for at prøve det man før var bange for. Selvsikkerheden skal op, hvor man tidligere var nervøs eller usikker. Bevidstheden skal til at opdage at problemet er væk. En ændring i personligheden. I behandlingen kan en person med angst tvivle eller være bange for at blive hypnotiseret, fordi man tror at man opgiver kontrol. Det paradoksale er, at man er mere i kontrol som hypnotiseret end i vågen tilstand. Man reagerer hurtigere, bedre og mere præcist. Man har bedre adgang til hukommelse og informationer som er gemt eller glemt i løbet af et helt liv. Når en hypnotisør foreslår en angstramt at problemet skal ændres bliver bevidstheden bange for hvad der vil ske. Nu har den møjsommeligt i lang tid måske over flere år bygget mange forskellige undgåelsesmekanismer op, som skal sikre kontrol. Hvis problemet nu forsvinder hvad sker så med alt det arbejde for at undgå at blive bange? Der kommer et identitetsvalg. Hypnotisøren hjælper med at blive fri for de ting der styrer eller overstyrer uden at man ved det, vil det, eller har lyst til det. Når man bliver angst sker der på et tidspunkt en ændring i personligheden ens identitet. I starten når de første symptomer eller reaktioner viser sig, bliver man bange og føler tab af kontrol. Kroppen reagerer underligt på noget som tilsyneladende er ganske almindeligt. Hjernen (den bevidste) opfatter noget uhensigtsmæssigt uden at den kan gøre noget ved det.. På et tidligere tidspunkt har den underbevidste del af hjernen fået den idé at den skal beskytte dig imod en bestemt ting. Underbevidstheden har kontrol over centralnervesystemet (det autonome nervesystem) som styrer alle processer i kroppen dannelsen af proteiner, hormoner og styring af hjerteslag, øjenblink, åndedræt, fordøjelse. Underbevidstheden kan ikke forklare i ord. Men den kan noget andet. Den kan påvirke kroppen med følelser af at være bange og øge blodomløbets hastighed. Puls og hjerte slår hurtigere du bliver bange. Når man bliver bange fjerner man sig fra det farlige. Man kan redde sig selv ved at flygte fysisk fra situationen hvorefter underbevidstheden normaliserer tilstanden. Man kan måske slå det faretruende ihjel og på den måde komme ud af situationen, såfremt underbevidstheden er 100% sikker på at det faretruende er uskadeliggjort. Eller man går ind i sig selv bliver handlingslammet stiv af skræk at være bange kører i et loop indtil at kroppen slukker ned og man besvimer. Redningen er, at man ikke længere er bevidst til at overvære det og kroppen spiller død. Når faren er overstået kommer man til bevidsthed. Hvordan opleves det at være i hypnoterapi? Jeg vil gerne takke dem som har givet mig tilladelse til at bringe deres forløb i Angst-Avisen. Det er svært at fortælle at man har været ude af kontrol. Men nedenstående kan måske forklare hvorfor man ikke bevidst kan styre det. Der er tre cases: 1. Panikangst modtog en behandling 2. Sociofobi angst for samværet med andre mennesker. Modtog to behandlinger. 3. Araknofobi angst for edderkopper. Modtog en behandling. Panikangst. Af Karsten Mark Pedersen For ca. 5 år siden fik jeg mit livs chok, da jeg efter en skiferie, startede på arbejde. Jeg kunne mærke at der var noget galt med min krop, og da jeg pludselig fik en sur kunde i telefonen, kunne jeg ikke styre min krop eller psyke. Hurtigt blev jeg kørt på hospitalet i ambulance. Efter dette gik jeg til erhvervspsykolog, idet jeg troede det var stress. To måneder efter kom det igen og jeg blev hentet af en hjerteambulance. Denne gang kunne jeg ikke forlade min forældres hus i 3 mdr. Jeg gik til psykolog og psykiater og fik det lidt bedre. En dag ser jeg et tvprogram om hypnose og bestiller tid, hos Jacob. Stadig lidt: uha hvad er dette. Men jeg begynder at slappe af efter at