Aalborg Universitet. Danske børn med sprogforstyrrelser Olsen, Lone Sundahl. Publication date: Link to publication from Aalborg University

Transkript

1 Aalborg Universitet Danske børn med sprogforstyrrelser Olsen, Lone Sundahl Publication date: 2013 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Sundahl Olsen, L. (2013). Danske børn med sprogforstyrrelser: En undersøgelse af sprog og kognition hos danske børn med Specific Language Impairment (SLI). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: november 15, 2015

2 DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET Danske børn med sprogforstyrrelser En undersøgelse af sprog og kognition hos danske børn med Specific Language Impairment (SLI) Ph.d.-afhandling af Cand. Psych. Lone Sundahl Olsen Cognitive Psychology Unit Institut for Kommunikation og Psykologi Aalborg Universitet 2013

3

4 Quite simply, speech and language disorders in childhood constitute a major problem for society, in terms both of the human misery they cause, and the economic costs inevitably incurred when a subset of the population cannot participate fully as members of the community Dorothy Bishop and Laurence Leonard, 2000 (pp. ix) Til min elskede familie: Kim, Freja, Signe & Johan

5

6 Indhold Indhold... 1 Figur- og tabeloversigt... 4 Publikationsliste... 5 Taksigelser... 7 Dansk resumé... 9 English summary Kapitel 1: Introduktion Afhandlingens opbygning Kapitel 2: Baggrund Børn med specifikke sprogforstyrrelser Definition og beskrivelse af SLI Prævalens og outcome SLI sproglig forsinkelse eller sproglig afvigelse Ætiologiske faktorer Teoretiske forklaringer på SLI Forklaringsmodeller, der antager en defekt i den medfødte sprogformåen Forklaringsmodeller, der antager processeringsproblemer Den sproglige profil hos børn med SLI Morfologiske vanskeligheder Syntaktiske vanskeligheder Kognitive vanskeligheder hos børn med SLI Processering... 43

7 2.8.2 Opmærksomhed og perception Hukommelse Kapitel 3: Formål og forskningsspørgsmål Kapitel 4: Metode Kriterier for undersøgelsens deltagere Rekruttering af børn til undersøgelsen Børn med sprogforstyrrelser Kontrolbørnene med upåfaldende sproglige færdigheder Undersøgelsens procedure Anvendte undersøgelsesmaterialer og scoringer Baggrundstestning: Sproglige tests (produktion og forståelse) Hukommelse & processeringstests Strukturerede narrativer og semi-spontan tale Statistisk analyse Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler Deskriptiv data og baggrundstestning Resumé af afhandlingens artikler Artikel I. Grammatical characteristics of Danish SLI Artikel II.: Annoying Danish Relatives: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI Artikel III.: SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder Artikel IV.: Narrative abilities and memory in children with and without specific language impairment... 83

8 Kapitel 6: Diskussion Den sproglige profil hos danske børn med SLI Sprog og kognition Forsinkelse versus afvigelse Forklaringsmodellerne opsummerende overvejelser Psykologens opmærksomhed på sproget - psykologens rolle Metodologiske overvejelser Kapitel 7: Konklusion Referencer Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Informationsbreve til ledere, talepædagoger og andre fagpersoner Bilag 3: Forfattererklæring Bilag 4: Procesbeskrivelse ph.d. forløbet Bilag 5: Publikationsliste og udvalgte præsentationer Appendiks: Afhandlingens fire artikler:

9 Figur- og tabeloversigt Tabel 1: Kriterier for specifik sprogforstyrrelse Tabel 2: Inklusions- og eksklusionskriterier for alle deltagere i undersøgelsen Tabel 3: Oversigt over deltagere i undersøgelsen Tabel 4: Oversigt over anvendte undersøgelsesmaterialer Tabel 5: Illustration af sætningstyper i relativsætningstesten Tabel 6: Overblik over design og de vigtigste statistiske analyser Tabel 7: Deskriptive data og baggrundstestning for de tre grupper

10 Publikationsliste: Denne afhandling er en antologi, bestående af en introducerende og sammenfattende tekst samt fire forskningsartikler, hvoraf to i skrivende stund er publiceret, en er indsendt til review og den sidste er klar til at blive indsendt. I afhandlingen vil der blive henvist til artiklerne ved angivelse af det anførte romertal. Alle artikler er gengivet i afhandlingens appendiks. Artiklerne har følgende referencer: Artikel I: Olsen, L.S.: Danish speaking children with specific language impairment: An investigation of grammatical characteristics. (Submitted to: Journal of Speech, Language, and Hearing Research foråret 2013) Artikel II Jensen de López, K.; Olsen, L.S. & Chondrogianni, V. (2012): Annoying Danish Relatives: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI. Journal of Child Language, 1-33 Artikel III Olsen, L.S. & Jensen de López, K. (2010): SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder. Psyke og Logos, temanummer om udviklingspsykopatologi 31, 2, Artikel IV Jensen de López, K. & Olsen, L.S.: Narrative abilities and memory in children with and without specific language impairment. (Artiklen er skrevet med henblik på submission til: International Journal of Communication Disorder). De referencer der indgår i artiklerne er anført sammen med artiklerne, mens alle andre referencer er listet i afhandlingens referenceliste. I afhandlingen vil der blive citeret fra de publicerede artikler, disse citater vil ikke eksplicit blive markeret i teksten. 5

11 6

12 Taksigelser Min tid som ph.d.-studerende er forbi, og resultatet af flere års arbejde er nedskrevet på de følgende sider. Det har været en lang og sej, men også spændende rejse at nå hertil. Mange mennesker har hjulpet mig undervejs, og disse mennesker fortjener alle en stor tak. Mit ph.d.-stipendiat blev finansieret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (tidligere Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation - FFK) gennem støtte til projekt NASUD Normal og Atypisk Sproglig Udvikling af Dansk ledet af Professor Kristine Jensen de López. Uden denne støtte havde projektet ikke været muligt, derfor skal der naturligvis lyde en tak til FFK for finansieringen. Dernæst skal der lyde en stor tak til alle de børn, som har deltaget i projektet. Jeg har mødt mange skønne børn, der hver især har inspireret mig. Der skal også lyde en tak til forældre, talepædagoger, lærer og pædagoger, som har medvirket til gennemførelsen af projektet, enten ved at give mig tilladelse til deres børns medvirken i undersøgelsen, ved at udpege relevante børn til undersøgelsen eller ved at være behjælpelig med praktiske ting i forbindelse med undersøgelsen. Tak fordi I fandt tid til mig og mit projekt i en travl hverdag. Jeg vil ligeledes benytte lejligheden til at sige tak til min vejleder professor Kristine Jensen de Lopéz, som jeg efterhånden har delt data, analyser og litteratur med i rigtig lang tid. Tak for din støtte og tro på, at det var muligt for mig at gennemføre dette projekt. En tro, der fik mig til at træde ind i forskningens forunderlige verden og bar mig igennem i svære tider, når jeg ikke selv kunne se målet. Jeg har i løbet af mit stipendium deltaget i mange udbytterige faglige aktiviteter, hvoraf mit ophold på Purdue University særligt skal fremhæves. Tak til Professor Laurence B. Leonard og de øvrige ansatte på Institute for Language and Hearing Impairment for deres input og tålmodighed under mit besøg hos dem. Under mit ophold fik jeg en ny vinkel på forskningen i og arbejdet med børn med sprogvanskeligheder. En vinkel, som har inspireret mig efterfølgende. En anden vigtig kilde til inspiration har været de interne forskningsmøder i det europæiske forskningsnetværk COST A33 7

13 Crosslinguistically Robust Stages of Children s Linguistic Performance finansieret af European Cooperation in Science and Technology. Her har jeg fået megen faglig viden, et internationalt fagligt netværk samt inspiration og adgang til flere af de anvendte eksperimenter og tests. Udover de allerede nævnte, så er der en lang række af faglige og personlige relationer, som har været medvirkende til, at denne afhandling er blevet en realitet. Med risiko for at glemme nogen, så vil jeg gerne takke: Kollegaer på Institut for Kommunikation på AAU og kollegaerne i Cognitive Psychology Unit AAU herunder særligt Tia B. Hansen, Hanne Knudsen, Radka Antalikova, Vasiliki Chondrogianni, Line Clasen og Ane Knüppel. Tak for jeres bidrag, hvad enten det har været i form af fagligt netværk, sparring på afhandlingens dele og artikler eller sociale opmuntringer undervejs i forløbet. Der skal også lyde en stor tak til familie og venner, tak for den støtte, hjælp, forståelse og interesse, som I har vist mig undervejs såvel i gode som i drøje faser af ph.d.-uddannelsen. Jeg er meget taknemmelig for, at I alle har været der for mig. Til slut skal fire ganske særlige personer have en stor tak: Kim, Freja, Signe og Johan. Min kære familie, tak fordi I altid er der til at minde mig om, at der er meget andet her i verdenen end min forskning. Tak for kærlige spark og opmuntring til at fuldføre mit arbejde. Jeg havde ikke kunne gennemføre dette projekt uden jer. Lone Sundahl Olsen Aalborg, Juli

14 Dansk resumé Denne afhandling sætter fokus på en gruppe af danske børn med specifikke sproglige vanskeligheder (SLI). Fælles for disse børn er, at de har en normal IQ og ingen påviste neurologiske, følelsesmæssige, sociale eller fysiske vanskeligheder; men dette til trods tilegner disse børn sig ikke sproget lige så problemløst og let som deres jævnaldrende kammerater. SLI er en sproglig udviklingsforstyrrelse, der kan ramme både ekspressiv og receptivt sprog. Tværsproglig forskning viser, at SLI eksisterer på tværs af forskellige sprog og er veldokumenteret for børn, der tilegner sig engelsk, tysk, italiensk, svensk og hebræisk osv. Det specifikke udfald af SLI afviger dog fra sprog til sprog, og der er på nuværende tidspunkt ikke udført systematisk forskning, der dokumenterer det specifikke udfald af SLI for danske børn. De primære mål med denne ph.d.-afhandling var at undersøge: Grammatiske færdigheder hos danske børn med SLI for herved at kunne dokumentere det specifikke udfald af SLI for danske børn. Samspillet mellem den sproglige og kognitive udvikling hos børn med SLI. Om SLI er en forsinkelse i sprogtilegnelsen eller om børn med SLI tilegner sig sproget radikalt anderledes end børn med typisk sprogudvikling. Afhandlingen er baseret på fire forskningsartikler (I-IV), hvor ovenanførte temaer har været styrende for de forskningsspørgsmål, der er stillet i artiklerne. De fire forskningsstudier har trukket data fra tre grupper af børn: (1) 18 børn med SLI i alderen fra 5;0 til 9;0 år; (2) 18 kontrolbørn med upåfaldende sprog i alderen 5;0 til 9;0 år matchet til børnene med SLI på alder. (3) 9 kontrolbørn med upåfaldende sprog i alderen 4;2 til 6;5 år matchet til børnene med SLI på score i en grammatisk forståelses test (TROG-2DK). Børnenes sproglige og kognitive færdigheder blev undersøgt med et omfattende testbatteri, der undersøgte forskellige sproglige og kognitive færdigheder, såsom ordforråd, forståelse og produktion af komplekse grammatiske færdigheder som fx relativledsætninger, arbejdshukommelse og samtidig lagring og processering. Studie I, III og IV byggede på data fra gruppe (1), (2) og (3). Studie II byggede på data fra gruppe (1) og (2). 9

15 Dansk resumé Studie I viste, at morfologiske fejl, ordrækkefølge og udeladelse af sætningselementer forekom hyppigere hos børn med SLI end hos aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling. Børnene med SLI havde tillige signifikant flere fejl med ordrækkefølge og udeladelse af sætningselementer end yngre sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling. Endvidere viste resultaterne fra studie II at børn med SLI havde vanskeligheder med relativledsætninger, særligt med forståelse og produktion af objektledsætninger, sammenlignet med både aldersmatchede og yngre børn med typisk sprogudvikling. Studie III viste, at sproglige vanskeligheder var signifikant associeret med dårlig arbejdshukommelse for børnene med SLI, men ikke for børnene med typisk sprogudvikling. Børnene med SLI havde dog alderssvarende hukommelsesmæssige færdigheder, når der var tale om simple hukommelsesmæssige funktioner. De hukommelsesmæssige problemer hos børnene med SLI blev først tydelige, når der var tale om samtidige lagring og processering. Resultaterne fra studie III peger desuden på, at sammenhængen mellem de sproglige og kognitive færdigheder er af anderledes art hos børn med SLI end den, der kendertegner børn, der følger en typisk sprogudvikling. Studiet indikerer dog, at børn med SLI ikke har generelle hukommelsesmæssige vanskeligheder, men at der formodentlig eksisterer en uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer, hvor børnene med typisk sprogudvikling tilsyneladende er bedre til at fordele deres kognitive ressourcer på både lagring og processering eller har flere ressourcer end børn med SLI. Endelig så viste resultaterne fra studie IV, at børnene med SLI er forsinket i elementer af både mikro- og makrostrukturer i forbindelse med genfortællingen af et narrativ. Resultaterne fra studie IV viste endvidere forskellige korrelationer imellem de involverede sproglige og kognitive opgave for henholdsvis børnene med SLI og de aldersmatchede børn. Korrelationer, der indikerer at børnene med SLI anvender deres kognitive ressourcer anderledes end børn med typisk sprogudvikling i deres genfortælling af et narrativ. Sammenfattende påviser afhandlingens fire artikler visse grammatiske færdigheder, der forekommer særlig sårbare hos danske børn med SLI. Disse færdigheder er: Morfologi, ordrækkefølge, udeladelse af sætningselementer, relativledsætning særligt objektledsætninger og narrative 10

16 Dansk resumé færdigheder. Fundet af disse sårbare sproglige strukturer er et vigtigt skridt i retningen af dels udarbejdelsen af en sprogtest til dansk dels bedre identifikation af børn med SLI. Endelig er fundet vigtig i forhold til at kunne yde en mere fokuseret intervention i relation til disse børns sproglige og kognitive vanskeligheder. Afhandlingen viser desuden, at børn med SLI har nogle sproglige vanskeligheder, men at de også har andre kognitive vanskeligheder, som er tæt knyttet til hukommelse og processering. Afhandlingen indikerer, at der hos børn med SLI eksisterer en uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer i forbindelse med håndteringen af opgaver, der stiller krav til kognition. De opgaver og test som i dag anvendes i klinisk- og forskningsmæssigpraksis stiller ofte forskellige krav til sproglige og generelle kognitive færdigheder, derfor bør denne viden om forekomsten af generelle kognitive vanskeligheder hos børn med SLI have betydning, når man vælger en given test eller opgave i såvel forsknings- og kliniske sammenhænge. Resultaterne indikerer, at børn med SLI sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling har en asynkron sprogtilegnelse. Der er således ikke kun tale om en forsinket sprogudvikling, men ej heller en radikal anderledes sprogtilegnelse hos Danske børn med SLI. Afhandlingen sætter fokus på det i Danmark ofte overset psykologiske genstandsfelt: Børns kommunikativ udvikling i relation til den kognitive udvikling. 11

17 12

18 English summary This thesis focuses on a group of Danish children with specific language impairment (SLI). Common to these children is that they have a normal IQ, no identified neurological, emotional, social or physical difficulties, but still the language development of these children does not happen as smoothly and easily as is the case for their peers. SLI is a language disorder that can affect both the expressive and the receptive language. Cross-linguistic research shows that SLI exists across different languages and is well documented for children who are acquiring English, German, Italian, Swedish and Hebrew, etc. The specific outcomes of SLI, however, differ from language to language, and there is currently no ongoing systematic research which documents the specific outcomes of SLI for Danish children. The primary goal of this PhD thesis was to investigate: o Grammar skills in Danish children with SLI, for the purpose of documenting the specific profile of SLI for Danish children. o The interaction between the linguistic and cognitive development in children with SLI. o If SLI is a delay in language acquisition, or if children with SLI acquire language radically differently compared to the children without SLI. The thesis is based on four research papers (I-IV), in which the above-mentioned themes have guided the research questions asked in the articles. The four research studies have drawn on data from three groups of children: (1) 18 children with SLI aged 5,0-9,0 years, (2) 18 control children with unremarkable language without SLI aged 5,0-9,0 years matched to the children with SLI by age, (3) 9 control children with unremarkable language without SLI aged 4,2 to 6,5 years matched with the children with SLI on the score of a grammatical comprehension test (TROG-2DK). The children's linguistic and cognitive skills were examined by means of an extensive battery of tests that, among other things, tested vocabulary and comprehension and the production of complex grammatical structures such as subordinate clauses, 13

19 Summary in English working memory and dual processing. Studies I, III and IV are based on data from groups (1), (2) and (3). Study II is based on data from groups (1) and (2). Study I showed that morphological errors, word order and the omission of sentence elements occurred more frequently in children with SLI than in age-matched children with typical language development. The children with SLI also had significantly more errors in word order and the omission of sentence elements than younger language-matched children with typical language development. Furthermore, results from Study II showed that children with SLI had difficulty with subordinate clauses, especially with the understanding and production of object subordinate clauses, compared to both age-matched and younger children with typical language development. Study III showed that language difficulties were, to a significant extent, associated with poor working memory in children with SLI, but not in children with typical language development. The children with SLI, however, had age-appropriate memory skills, when looking at simple memory functions. The memory-related problems in children with SLI were not evident until simultaneous storage and processing were required. The results from study III also indicated that the association between the linguistic and cognitive skills is of a different nature in children with SLI than that which characterizes children who follow a typical language development pattern. The study indicates, however, that children with SLI do not have general memory difficulties, but that a discrepancy probably exists between requirements and resources, in which context children with typical language development seem to be better at allocating their cognitive resources to both storage and processing. Finally, results from Study IV showed that regarding narrative retelling the children with SLI language impairment were delayed in elements of both micro- and macro-structure. Furthermore the narrative plot score correlated strongly with MLU morphology, and listening span for the children with SLI language impairment, but not for their age-matched peers, whilst plot score on the other hand correlated strongly with vocabulary and digit span for the typically developing children, but not for the children with SLI language impairment. These mismatches between the profiles of the children with language impairment compared to their age-matched peers indicate that children with 14

20 Summary in English language impairment rely on different cognitive capacity resources for understanding and retelling a narrative. The results from Study IV showed that difficulties in the retelling of the narrative were generally associated with poor working memory. The analysis indicated that children with SLI use their cognitive resources differently than do children with typical language development in their retelling of a narrative. In summary, the four articles of the thesis demonstrate that certain grammatical skills appear to be particularly vulnerable in Danish children with SLI. These skills are: Morphology, word order, deletion of the phrase elements and subordinate clauses, especially with subordinate object clauses and narrative abilities. The discovery of these vulnerable linguistic structures is an important step in the direction of both the development of a language test for Danish children to partly improve the identification of children with SLI, but also for intervention with Danish children. The thesis also shows that children with SLI have some language difficulties, but they also have cognitive difficulties that are closely linked to memory and processing. The thesis indicates that in children with SLI a discrepancy exists between requirements and resources in dealing with tasks which require cognition. The tasks and tests currently used in clinical and research practices often place different demands on language and general cognitive skills, therefore this knowledge on the occurrence of general cognitive difficulties in children with SLI will have an impact when choosing a given test or assignment in both research and clinical contexts. The results indicate that children with SLI, compared to children with typical language development, experience asynchronous language acquisition. This is thus not only due to a delay in language development, nor is it radically different from language acquisition in children with SLI. The thesis contributes to a crucial psychological field which is often overlooked in Denmark: Children's communication development in conjunction with their cognitive development. 15

21 16

22 Kapitel 1: Introduktion Nærværende afhandling udspringer af en overordnet interesse for børns udvikling. En interesse, som særligt knytter sig til børns sproglige, kognitive og sociale udvikling. Tre elementer, der for mig unægteligt hænger sammen. På kandidatstudiet ved psykologi på Aalborg Universitet blev min interesse for sproglig udvikling vakt. I flere omgange arbejdede jeg med typisk og atypisk sprogudvikling og tosprogede børns sproglige og kognitive udvikling. Siden mødte jeg som klinisk psykolog rigtige børn, der havde en atypisk sprogudvikling; børn, hvis pædagoger eller forældre var bekymrede for barnets sproglige udvikling og derfor søgte efter råd. Hvorfor udvikler barnet ikke sprog ligesom alle kammeraterne? Er der noget alvorligt galt med barnet? Hvordan sætter vi fart på sprogudviklingen? Bliver barnet i stand til at indhente kammeraterne på det sproglige område? Hvad med skolefærdigheder, får de sproglige vanskeligheder betydning, når barnet skal lære at læse? Og får de sproglige vanskeligheder betydning for barnets sociale liv? Børnene havde sprogvanskeligheder, og nogle var svage i sociale og indlæringsmæssige sammenhænge. Nogle måske så svage, at voksne omkring barnet fik mistanke om generelle indlæringsvanskeligheder eller interpersonelle forstyrrelser. Som en konsekvens heraf kunne der være mange fagpersoner i spil omkring barnet: Talepædagoger/audiologopæder, psykologer, læger og børnepsykiatere. Forældrene oplevede ofte stor frustration i dette forløb, som deres barn var centrum i. Sprog er uden tvivl en vigtig kompetence i menneskets liv. Sprog er unikt for mennesker og meget essentielt i vores interaktion med andre mennesker. Måske derfor er børns udvikling af sprog ofte genstand for opmærksomhed, og derfor vækker det stor bekymring, hvis sprogudviklingen ikke forløber normalt. Børn, der har dårligere sproglige færdigheder end jævnaldrende, oplever til tider store nederlag i de sociale interaktioner, enten fordi de forståelsesmæssigt ikke kan følge med i de sproglige ytringer omkring sig, eller fordi de selv får udtrykt sig på en skæv måde over for kammeraterne. Samtidig vil børn med sproglige vanskeligheder nogle gange have svært ved at følge almindelig klasseundervisning. Forskningen har vist, at børn med sprogvanskeligheder i børnehavealderen kan have vanskeligt ved at bryde læsekoden sidenhen. Forskningsmæssigt har man i mange årtier og under skiftende paradigmer undersøgt barnets udvikling af sproglige færdigheder. Denne forskning har påvist, at sprogudviklingen ikke alene er afgørende for barnets sociale interaktion og kommunikation, men at den også er et af de vigtigste 17

23 Kapitel 1: Introduktion redskaber til læring (Tomblin et al., 1997). Børn, som har vanskeligheder i relation til sprogudvikling, har, foruden den øgede risiko for læsevanskeligheder, også en øget risiko for at udvikle følelsesmæssige vanskeligheder og i værste tilfælde egentlige psykiatriske lidelser. I litteraturen peges der på, at op imod 80% af børn med en egentlig sprogforstyrrelse sidenhen vil få en psykiatrisk diagnose (Noterdaeme & Amorosa, 1999). Citatet, der er gengivet på første side i denne afhandling, opsummerer denne viden meget præcist. Der er således al mulig grund til at interessere sig for børn, hvis sprogudvikling ikke forløber på typisk vis. Sprog og kommunikation er så vigtig en del af menneskets liv, og derfor har vanskeligheder hermed stor betydning for udvikling og trivsel. For de fleste børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder af sig selv og uden de store vanskeligheder; men ifølge international forskning vil den sproglige udvikling forløbe langsomt, eller tilegnelsen af vigtige sproglige færdigheder vil helt udeblive hos ca. 7% af de 5-årige (Tomblin et al., 1997). Nogle af disse børn er blot sene startere eller kan i kraft af specialpædagogisk indsats indhente deres kammerater på det sproglige område, men en gruppe af disse børn vil have et sprogligt handicap som følgesvend resten af livet. Et handicap, der på mange måder er usynligt, og som de måske lærer at leve med takket være mange forskellige kompensationsstrategier. I Danmark mangler vi viden om sprogforstyrrelsen hos denne gruppe af børn, hvis sproglige vanskeligheder i international klinisk praksis og forskning har fået betegnelsen Specific Language Impairment (SLI). Denne afhandling handler om danske børn med SLI. Børn, hvis sproglige udvikling ikke sker ubesværet og let. SLI er en sproglig udviklingsforstyrrelse, der kan ramme både ekspressivt og receptivt sprog. Forskningsmæssigt har SLI kun i begrænset omfang været i fokus i Danmark, og vores viden om denne sprogforstyrrelse er særdeles mangelfuld. Netop viden er nødvendig, for at man tidligt kan identificere børn med en atypisk sproglig udvikling, der er i risikozonen for at have langvarige sproglige vanskeligheder. Ligeledes er viden vigtig for at kunne udvikle effektive interventionsmetoder over for børn med sproglige vanskeligheder. Med de rette metoder er der håb om, at vi kan fjerne eller i det mindste begrænse konsekvenserne af vanskelighederne med atypisk sproglig udvikling. Hovedparten af danske psykologer, som arbejder med børn i Danmark, fx i PPR eller børnepsykiatrien, har kendskab til autisme, men selv om forskning tyder på, at der er op imod syv 18

24 Kapitel 1: Introduktion gange så mange børn, der opfylder kriterierne for SLI, som der er børn, der opfylder kriterierne for autisme, har mange psykologer kun meget begrænset viden om børn med SLI. Den typiske sprogudvikling fylder umådeligt lidt i den obligatoriske litteratur på psykologiuddannelsen i Danmark og den atypiske sprogudvikling endnu mindre. Måske er det en af årsagerne til, at der traditionelt i Danmark er blevet forsket meget lidt i sprogudvikling set fra et udviklingspsykologisk perspektiv. I Danmark har der hidtil primært været interesse inden for det audiologopædiske forskningsfelt. De få studier af SLI, der findes, har i forlængelse heraf primært fokuseret på specifikke grammatiske vanskeligheder hos gruppen af børn med SLI (fx Vang 2010: Anvendelse af verbers præteritumbøjning hos danske børn med SLI). I udlandet er der i langt højere grad tradition for, at også psykologer beskæftiger sig med både typisk og atypisk sprogudvikling. En tradition som har medført, at der findes megen udenlandsk psykologisk forskning om børn med atypisk sprog- eller kommunikationsudvikling. Forskningen i den atypiske sprogudvikling har ikke alene stor betydning for børn med sprogvanskeligheder. Udforskningen af den atypiske sproglige udvikling og årsagerne hertil øger vores viden om den typiske sprogudvikling og bidrager til den eksisterende viden om og forståelse af sprogudvikling og sprogtilegnelse. Endeligt er sprogudvikling betinget af barnets kognitiv og sociale udvikling, hvilket er områder, der traditionelt anses som centrale i den danske psykologfaglige praksis. Nærværende afhandlings overordnede sigte er at bidrage til denne forskning samt frembringe viden om danske børn med SLI. En viden, der er anvendelig såvel i dansk som i international udforskning af den normale og atypiske sprogudvikling. Formålet med nærværende afhandling er at bidrage til eksisterende viden omkring SLI og i særdeleshed at øge vores viden om SLI på dansk. Afhandlingen fokuserer på udviklingspsykologiske og kognitive aspekter knyttet til sprogtilegnelse og er den første danske udforskning af både sproglige og kognitive vanskeligheder hos dansktalende børn, der opfylder de internationale kriterier for SLI i et udviklingspsykologisk og tværdisciplinært perspektiv. 1.1 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er empirisk funderet, og de fire artikler (I-IV) udgør afhandlingens kerne. Ud over de fire artikler består afhandlingen af denne sammenfatning, hvor såvel den teoretiske baggrund, 19

25 Kapitel 1: Introduktion metoden, som en opsamling og diskussion af resultaterne fra de fire artikler samt en generel diskussion vil blive præsenteret. Sammenfatningen er bygget op omkring syv kapitler. Det samlede overblik over sammenfatningen fås i indholdsfortegnelsen. Formålet med nærværende afsnit er at sætte ord på opbygningen. Indledningen udgjorde sammenfatningens første kapitel, hvor motivationen og formålet med afhandlingen blev præsenteret. Kapitel 2 tjener som baggrundskapitel for afhandlingen. Formålet med kapitlet er at give en indføring i afhandlingens genstandsfelt samt at præsentere og diskutere den teoretiske viden, der danner baggrund for den empiriske undersøgelse. De metodiske udfordringer, der knytter sig til at definere sprogvanskeligheder, diskuteres ligeledes i dette baggrundskapitel. Dernæst præsenteres og diskuteres dele af den eksisterende empiriske viden om SLI. Jeg har på denne baggrund valgt at opdele baggrundskapitlet i tre underafsnit. I det første afsnit vil jeg definere det genstandsfelt, som jeg beskæftiger mig med: Børn med specifik sprogforstyrrelse. Dette afsnit vil opridse og diskutere definition, kriterier, subgrupper, forekomst og ætiologi. I det efterfølgende afsnit vil nogle af de eksisterende teorier omkring den underliggende årsag til SLI bliver præsenteret og diskuteret. Det sidste afsnit i baggrundskapitlet opridser toppen af isbjerget i forhold til den empiriske forskning, der findes inden for sproglige og kognitive vanskeligheder hos børn med SLI. Da udforskningen af SLI i Danmark er uhyre begrænset, vil fokus i dette afsnit være på eksisterende forskning i engelsk SLI (hvor hovedparten af forskningen har fundet sted) og SLI i skandinaviske sprog (særligt svensk, som også har en lang tradition for SLIforskning). Tredje kapitel hedder Forskningsspørgsmål og hypoteser. Her vil de spørgsmål og hypoteser, der har fordret den empiriske undersøgelse, vil blive præsenteret. Kapitel fire beskæftiger sig med projektets metode, undersøgelsens design præsenteres, og centrale metodiske spørgsmål i forbindelse med designet diskuteres. Femte kapitel opsummerer resultaterne fra afhandlingens fire artikler, ligesom deskriptive data og resultaterne fra baggrundstestningen også præsenteres her. I kapitel seks diskuteres resultaterne fra de fire artikler, ligesom disse resultater sammenholdes med den i kapitel to præsenterede baggrundsviden og tidligere forskning. Væsentlige forskningsmetodiske styrker og begrænsninger ved undersøgelsen vil ligeledes blive diskuteret. Dette kapitel vil også forholde sig til afhandlingens tema i en dansk kontekst. Konklusionen opsummerer undersøgelsens resultater. Fremtidige forskningsmuligheder vil ligeledes blive præsenteret i konklusionen. Efter konklusionen følger et appendiks indeholdende de væsentligste bilag i forbindelse med undersøgelsen. Som afslutning på afhandlingen er de fire artikler gengivet. 20

26 Kapitel 2: Baggrund Ofte er det forholdsvis enkelt at udskille de børn, for hvem sprogtilegnelsen er problematisk. Børn, der har vanskeligheder med at tilegne sig sproget, skiller sig nemlig ofte ud fra andre børn med typisk sprogudvikling. Sprog og kommunikationsvanskeligheder optræder i mange forskellige diagnoser og handicaps (fx SLI, Autisme, ADHD og høretab), og der ses en høj grad af komorbiditet (Posner et al., 2007). Det centrale i kliniske og forskningsmæssige sammenhænge er derfor at have en klar definition, der sætter os i stand til at adskille de forskellige forstyrrelser fra hinanden for herved at kunne bestemme karakteren af sprogvanskelighederne og ikke mindst årsagen hertil. Målet med kapitel 2 er at præsentere og diskutere centrale dele af den omfattende baggrundsviden, der eksisterer omkring SLI. Definitioner, undergrupper, ætiologiske faktorer, sproglige karakteristika og teoretiske forklaringer på forstyrrelsen beskrives og diskuteres. Udforskningen af SLI-begrebet er præget af, at det er et felt, som flere forskellige fagdiscipliner igennem tiden har interesseret sig for. Psykologien, logopædien og psykolingvistikken har alle vist en interesse for forstyrrelsen. Konsekvensen heraf er, at forstyrrelsen er blevet undersøgt inden for en lang række af forskellige forskningstraditioner med deraf følgende forskellige interesser, teoretiske modeller og undersøgelsesmetoder. Som en konsekvens af den brede faglige udforskning fremstår SLI-begrebet til tider broget, ligesom resultaterne kan synes modstridende. Som det ligeledes vil fremgå af kapitlet, kan disse modstridende resultater dog også tilskrives, at SLI-begrebet, uagtet forsøget på at afgrænse en ensartet gruppe af børn, dækker over store variationer. Nærværende kapitel har til formål at give et indblik i feltet, uden at det på nogen måde må anses som værende en fyldestgørende beskrivelse heraf. Vægten i afsnittene er lagt på at præsentere og diskutere aspekter, der er af betydning for afhandlingens empiriske undersøgelser. 2.1 Børn med specifikke sprogforstyrrelser Enhver, som beskæftiger sig med litteraturen i relation til emnet sprogforstyrrelser, vil hurtigt opdage, at den forstyrrelse, der er i fokus i nærværende afhandling ofte bliver benævnt forskelligt. En af årsagerne til, at man inden for feltet ikke er blevet enige om en betegnelse, er den store usikkerhed i forhold til at beskrive vanskelighederne og de bagvedliggende faktorer (Norbury & 21

27 Kapitel 2: Baggrund Lascelles, 2008). Som Bishop (1997b) påpeger, afspejler de mange forskellige betegnelser af det, der umiddelbart ser ud til at være den samme forstyrrelse, det aktuelle syn på forstyrrelsen samt de forskellige faglige udforskninger af forstyrrelsen. Historisk har man anvendt udviklingsmæssig dysfasi til at beskrive sprogfærdigheder, der var signifikant afvigende i forhold til normaludviklingen (Norbury, Tomblin, & Bishop, 2008). Netop dysfasibegrebet har haft en tendens til at fastholde sin virkning i bl.a. dansk klinisk arbejde med børn med sprogvanskeligheder. Semantisk dækker termen dysfasi ganske godt vanskelighederne hos børnene med SLI, idet fasi kommer fra græsk og betyder vedrørende talen eller sproget, mens dysbetyder hæmmet eller nedsat funktion. Årsagen, til at man alligevel har valgt i international praksis og forskning at bevæge sig væk fra dysfasidiagnosen, er, at termen dysfasi historisk set ofte bliver anvendt til at beskrive sprogvanskeligheder som følge af hjerneskade (Norbury & Lascelles, 2008; Norbury et al., 2008). Anvendelsen af termen dysfasi åbner dermed op for en forståelse af, at SLIbørnenes vanskeligheder har en neurologisk ætiologi. Påviselige neurologiske vanskeligheder er, som tidligere indikeret, eksklusionsgrund i forhold til SLI-diagnosen. Betegnelsen udviklingsmæssig dysfasi er i årene efter blevet udskiftet med en lang række andre termer, hvoraf den bedst kendte naturligvis er SLI. Gennem det seneste årti har udforskningen af SLI dog bevirket, at mange begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om forstyrrelsen er specifikt sproglig, og som en konsekvens heraf er andre termer for forstyrrelsen kommet i spil, så som Developmental Language Impairment (DLI) (Schwartz, 2009), Developmental Language Disorder (DLD) (Norbury & Lascelles, 2008) og Primary Language Impairment (PLI) (Kohnert, Windsor, & Eberta, 2008). På dansk er betegnelsen Specifikke Sprogforstyrrelser (SSF) (Jensen de López, 2008; Olsen 2011) ligeledes kommet i spil. Fælles for de senere betegnelser er en underliggende antagelse af, at forstyrrelsen ikke specifikt og alene er knyttet til sproget. I denne afhandling er termen SLI valgt. Dette er sket ud fra et ønske om at tydeliggøre forbindelsen mellem afhandlingens resultater og den internationale forskningslitteratur, hvor termen SLI som nævnt har været den mest fremherskende. 22

28 Kapitel 2: Baggrund 2.2. Definition og beskrivelse af SLI I Danmark eksisterer SLI-begrebet ikke i klinisk praksis. Det nærmeste, man kommer i WHOs ICD- 10 diagnosesystem, som ofte anvendes i dansk klinisk praksis, er diagnosen F.80: Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog. Om denne diagnose står der: Forstyrrelser af de normale mønstre for sprogerhvervelse, som optræder fra de tidligste udviklingsstadier. Forstyrrelserne kan ikke alene tilskrives neurologisk lidelse, abnormitet af taleapparatet, sansedefekter, mental retardering eller miljøfaktorer. Disse tale- og sprogforstyrrelser er ofte ledsaget af andre forstyrrelser, såsom indlæringsforstyrrelser, kontaktforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. (WHO ICD-10., 2000)(p. 157) (min understregning) Det overordnede karakteristikum ved børn med specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog er altså, at børnene følger et atypisk mønster for sprogtilegnelse. Det problematiske ved F80 er, at den med sin vægt på ordene ikke alene ikke er præcis nok til at kunne adskille børn med sproglige forstyrrelser fra børn med andre udviklingsmæssige forstyrrelser, der, som diagnosen endvidere selv fremhæver, ofte ledsager den pågældende forstyrrelse af sproget. SLI-termen er stringent i sit ønske om at kunne foretage en adskillelse mellem børn, som har sprogvanskeligheder som en del af andre generelle vanskeligheder og børn, der har vanskeligheder med sprogtilegnelsen, uden at der tilsyneladende findes årsager, der kan forklare disse vanskeligheder (D. V. M. Bishop & Norbury, 2008; Hoff, 2001; Hoff, 2001). Mere præcist defineres SLI som en signifikant mangel på sprogfærdigheder på trods af normal hørelse, normale intellektuelle og socio-emotionelle færdigheder samt fravær af neurologiske vanskeligheder og oralmotoriske strukturelle dysfunktioner (Bishop, 1997b; Leonard, 1998; Stark & Tallal, 1981). Leonard (1998) har udspecificeret kriterierne disse er gengivet i tabel 1. Det særlige ved SLI er således, at forstyrrelsen defineres ud fra et enkelt inklusionskriterium omkring forringede sprogfærdigheder og en række eksklusionskriterier. 23

29 Kapitel 2: Baggrund Tabel 1: Kriterier for specifik sprogforstyrrelse (kilde Leonard 1998) Sprogformåen Sprogtest score der ligger minimum -1,25 SD under gennemsnittet Intellektuel status Resultat på non-verbal IQ på mindst 85 Hørelse Skal bestå hørescreening på de konventionelle niveauer Ingen mellemørebetændelse inden for de sidste 12 mdr. Neurologisk status Ingen tegn på epileptiske anfald, cerebral parese, hjerneskade eller andet neurologisk Oral struktur Ingen strukturelle afvigelser Oralmotorisk funktion Barnet skal bestå en normal screening i forhold til sin alder Fysisk og emotionel Barnet må ikke udvise symptomer på forringet gensidig social interaktion eller indskrænkning af aktiviteter. Det overordnede inklusionskriterium for SLI er dårlige sprogfærdigheder. Dette inklusionskriterium synes dog uspecifikt i relation til, hvilke færdigheder inden for de sproglige parametre, der skal være ramt. Sprog opdeles i fire indbyrdes afhængige subsystemer: Fonologi, semantik, grammatik og pragmatik (Hoff, 2001). Det fremgår ikke af inklusionskriterierne, hvorvidt alle subsystemer skal være ramt, for at SLI kan komme på tale. 1 Ligeledes fremgår det ikke af definitionen, hvorvidt både impressive og receptive (ekspressive) sprogvanskeligheder er nødvendige for at opfylde definitionen for SLI. Denne manglende præcisering i definitionen for SLI har bevirket, at man i forskellige forskningsprojekter anvender det sproglige inklusionskriterium forskelligt. Som en konsekvens heraf anvendes ofte forskellige metoder (spontan tale eller sprogtests) og forskellige tests til afdækning af de sproglige vanskeligheder og dermed afdækningen af en mulig SLI-diagnose (Bishop, 1997b; Tager-Flusberg & Cooper, 1999; Thordardottir, 2008). I forlængelse heraf stilles der til tider forskellige krav til omfanget af sprogvanskeligheden i form af størrelsen af den standardafvigelse, som barnets sprogfærdigheder skal udgøre. Oftest anvendes den af Leonard fremførte afvigelse på - 1,25 SD, men andre studier vælger en anden standardafvigelse (fx Marton & Schwartz, 2003: -1,5 SD; J. W. Montgomery, 2000: -1,0). Det samme gør sig gældende for den nedre grænse for nonverbal IQ, hvor nogle forsker anvender den af Leonard foreslåede cut-off-værdi på 85 IQ-point, 1 Børn med udelukkende fonologiske vanskeligheder vil dog oftest falde uden for definitionen af SLI pga. oralmotoriske dysfunktioner, ligesom børn med udelukkende pragmatiske vanskeligheder ofte vil falde inden for autismespektret og derfor pr. definition ikke har SLI 24

30 Kapitel 2: Baggrund mens andre anvender 80 IQ-point (fx Conti-Ramsden & Hesketh, 2003) og enkelte andre endda 70 IQ-point som nedre grænseværdi (fx Thordardottir, 2008). Formålet med eksklusionskriterierne har været at afgrænse gruppen af børn med SLI for herved at frasortere børn med andre vanskeligheder, for hvem sprogproblemer blot er en del af symptombilledet. Faktum er dog, at SLI-definitionen i kraft af sin række af eksklusionskriterier kommer til at fremstå som en paraplybetegnelse (Leonard, 1998), der dækker over en stor variation, fordi den indbefatter en gruppe af børn, der ikke umiddelbart opfylder kriterierne for andre forstyrrelser. En variation der forstærkes af, at der ikke eksisterer ens krav for kriterierne. I forskningsmæssige sammenhænge ønsker man så homogen og ensartet en gruppe som muligt for at kunne kontrollere mulige confounder-variabler (Bishop, 1997b). I forskningslitteraturen diskuteres det, hvorvidt den rene SLI-gruppe findes. Faktum er, at megen forskning tyder på, at der dels er tale om en meget uhomogen gruppe med store individuelle variationer både i relation til sproglige symptomer, ætiologi og forløb, og dels at børn med SLI ofte også har andre vanskeligheder end de sproglige. Disse vanskeligheder omfatter bl.a. problemer med motorik, hukommelse og opmærksomhed (jf. Leonard, 1998). 2.3 Prævalens og outcome Der eksisterer forskningsmæssigt konsensus om, at der er 2 til 3 gange flere drenge end piger, der opfylder kriterierne for SLI (Leonard, 1998). Prævalensen for SLI varierer dog betydeligt i forskellige internationale studier. Ifølge Law et al (2000) svinger prævalensen mellem 2 og 19% afhængigt af studie. En af årsagerne er den store uenighed omkring de specifikke in- og eksklusionskriterier, som diskuteres i ovenstående afsnit. Prævalensstudier af SLI er primært blevet gennemført med engelsktalende børn. Det største skandinaviske prævalensstudie blev udført af Westerlund Her undersøgte man 1850 børn født i 1977 i et longitudinelt studie. Ved 4- årsalderen blev alle børnene screenet for sprogvanskeligheder, og her fandt Westerlund, at 12% af børnene havde moderate sprogvanskeligheder (primært udtale vanskeligheder) og 2% havde alvorlige sprogforstyrrelser (alvorlige grammatiske vanskeligheder). Ved 7-årsalderen blev børnene igen undersøgt, og her fandt man, at 3,5% af børnene havde moderate sprogvanskeligheder, mens 2,2% havde alvorlige sprogforstyrrelser (Westerlund, 1994). I Westerlunds studie anvendte man ikke SLI-definitionen som et mål for graden af sprogforstyrrelse, men en mere kvalitativ beskrivelse af sværhedsgraden: Let = udtale vanskeligheder mens svær = grammatiske vanskeligheder. Tomblin 25

31 Kapitel 2: Baggrund et al (1997) undersøgte over årige amerikanske børn. I studiet anvendte man de af Stark & Tallal (1981) opstillede eksklusionskriterier for SLI, og som inklusionskriterier anvendte man et krav om, at scoren på 2 ud af 5 sprogfærdigheder (Sprogforståelse, sprogproduktion, ordforråd, grammatik og narrativer) lå under -1,25 SD. Tomblin et al (1997) fandt, at 7,4% af børnene opfyldte kriterierne for SLI. I forlængelse heraf fremhæver Nettelbladt & Salameh (2007), at der hos børn med SLI ligesom hos børn med typisk sprogudvikling sker en udvikling i de sproglige færdigheder, men ofte sker denne udvikling meget langsommere end hos andre børn. Som en konsekvens af den evige sprogudvikling er en sprogforstyrrelse ikke nogen statisk tilstand, men derimod en dynamisk tilstand, som kan ændre karakter hele tiden, hvilket naturligvis har en betydning i prævalensstudier. I Westerlunds studie så man endvidere et fald i gruppen af børn med moderate sprogvanskeligheder over tid. Et resultat der stemmer overens med Law et al. (2000), der ved gennemgang af et større antal SLI-prævalensstudier fandt, at prævalensen tilsyneladende er på sit højeste ved 5-årsalderen, hvorefter der sker et fald i prævalensen. Dette fald i prævalensen dækker formodentlig over en gruppe af børn, der ofte betegnes som late talkers. Som påpeget i indledningen til afhandlingen, eksisterer der stor og normal variation i tilegnelsen af sprog og kommunikative færdigheder. I et studie af Fenson et al. (1994) blev det reporteret, at ved 16-måneders alderen forstår 8% af alle børn mellem 78 og 303 ord. De 1% af børnene, som er stærkest sprogligt, producerer 154 ord, mens de 10% svagest sproglige børn ikke producerer nogen ord. Disse 10% betegnes ofte som late talkers. Mange late talkers vil inden skolestart spontant have forbedret deres sproglige færdigheder og bevæget sig væk fra den nederste 10 percentil. Leonard (1998) gør opmærksom på, at late talkers er et stort problem, når vi skal identificere børn med sprogforstyrrelser. Børn med SLI har ofte været meget sene til at producere deres første ord, men forskning viser, at kun cirka ¼ del af de børn, der er late talkers, siden hen opfylder kriterierne for SLI (Baird, 2008). Prævalensen for SLI afhænger altså af mange faktorer, herunder af in- og eksklusionskriterierne og aldersgruppen, som er genstand for undersøgelsen. Leonard (1998) peger dog på, at et realistisk bud vil være, at mellem 5 til 8% af børn i femårsalderen opfylder kriterierne for SLI. Flere studier har i forlængelse heraf påvist, at de børn, der efter 5-årsalderen fortsat har betydelige sproglige vanskeligheder, ser ud til at bibeholde disse vanskeligheder for nogles vedkommende helt ind i 26

32 Kapitel 2: Baggrund voksenalderen (Bishop, 1997b; Conti-Ramsden, 2008; Nettelbladt & Salameh, 2007; Rutter, 2008). Dette til trods for, at børn med SLI ofte modtager intensiv sprogintervention for der deres sprogvanskeligheder. En stor gruppe af børn oplever således betydelige vanskeligheder med at tilegne sig sproglige færdigheder. Netop sproget er væsentligt for både tilegnelsen af skolemæssige færdigheder og for social interaktion med andre. På denne baggrund har flere studier beskæftiget sig med følgevirkninger af sprogvanskeligheder i barndommen. Flere studier har vist, at børn med SLI har stor risiko for at udvikle sociale problemer, herunder problemer med kammeratskab, mobning og selvværd (Bishop & Leonard, 2000; Botting, Crutchley, & Conti-Ramsden, 1998; Botting & Conti- Ramsden, 2000; Leonard, 1998; Tomblin, 2008). Børn med SLI har ofte vanskeligt ved at følge en almindelig skolegang. Tomblin (2008) påviste således, at 43% af variationen i læseforståelsen hos børn under 11 år kunne forklares af barnets sprogstatus. En engelsk longitudinel undersøgelse af børn fra 7 til 16 år med SLI viste endvidere, at størstedelen af disse børn enten gik på en specialskole eller på en almindelig skole med intensiv pædagogisk støtte (Conti-Ramsden, 2008). Nogle studier har endvidere indikeret en mulig sammenhæng mellem adfærdsforstyrrelser og sproglige vanskeligheder. I et klinisk interventionsstudie med børn, der udviste kompleks SLI, fandt Snowling et al. (2006) en signifikant korrelation mellem karakteren af barnets sprogforstyrrelse og karakteren af adfærdsforstyrrelsen. I en anden langtidsundersøgelse af Botting og Conti-Ramsden (2000) fandt de, at 53% af en gruppe af 7- til 8-årige britiske børn, der var henvist til sproglig intervention, udviste en stigende grad af følelsesmæssige og interpersonelle adfærdsforstyrrelser af en sådan karakter, at børnene kunne placeres inden for det kliniske spektrum af adfærdsforstyrrelser. 2.4 SLI sproglig forsinkelse eller sproglig afvigelse Som indikeret i ovenstående er et væsentligt element i relation til diskussionen om prævalensen af SLI debatten om, hvorvidt disse børn har en markant anderledes sprogudvikling eller blot er forsinket i deres sproglige udvikling (Leonard, 1998). Leonard illustrerer debatten med fortællingen om et stumt barn, der en dag ved middagsbordet udbryder: dette mad smager forfærdeligt! Forældrene, der er dybt forundrede over, at barnet taler, spørger, hvorfor det ikke har sagt noget tidligere. Alt har været fint indtil nu, er barnets svar. Joken rammer den problemstilling, der gør sig gældende for børn med sprogvanskeligheder. Det ville være meget nemmere at identificere børn 27

33 Kapitel 2: Baggrund med SLI, hvis alle børn lærte at tale på cirka samme tidspunkt og fulgte nøjagtig det samme sprogudviklingsmønster. Antager man, at SLI-forstyrrelsen er en sproglig forsinkelse, forstås det implicit, at barnets sprog kan matches til et yngre typisk barn med typisk sprogudvikling. Man antager endvidere, at SLIbarnets sprogudvikling blot forløber langsommere end hos børn med en typisk sprogudvikling, men at de følger de samme trin i udviklingen, og at SLI barnet på sigt vil indhente den pågældende sproglige forsinkelse. Som beskrevet i foregående afsnit er der en del forskning, der indikerer, at de sproglige vanskeligheder, der ses hos børn med SLI, varer ved gennem hele livet, hvilket understøtter hypotesen om, at SLI er mere end blot en forsinkelse i sproglig udvikling. Som påpeget af Leonard (1998) så har børn med SLI ofte en ujævn udviklingsprofil forstået på den måde, at børn med SLI på et givent tidspunkt aldrig fuldstændigt ligner et yngre barn med typisk sprogudvikling. På et givent alderstrin vil barnet med SLI ofte have normale færdigheder inden for nogle sproglige områder og være afvigende inden for andre områder. Kohnert (2008) gør opmærksom på, at til trods for, at man implicit i kriterierne for SLI antager, at forstyrrelsen er til stede fra fødslen, så er den sproglige afvigelse ikke altid tydelig i den tidlige spontane sprogbrug hos børn med SLI. Fordi afvigelsen ikke altid er tydelig i den spontane sprogbrug er det nødvendigt at undersøge børnenes sproglige kompetencer inden for et eksperimentelt paradigme. Dette postulat understøttes af et studie af Hansson et al. (2000), hvor man undersøgte evnen til at bøje verber i førnutid hos svenske børn med SLI, hvilket viste en tydelig forskel i deres spontane sprogbrug sammenlignet med deres præsentation i en eksperimentel opgave. I spontan sprogbrug producerede børnene førnutidsbøjningerne korrekt i 86% af tilfældene, mens dette kun var tilfældet i 37% af tilfældene, når opgaven var eksperimentel. Forskellen skyldes således ikke, at børnene manglede reglen til at bøje verber i førnutid, men at de kun var i stand til at benytte den grammatiske regel inden for et reduceret antal verber, nemlig dem, de selv udvalgte i deres spontane sprogbrug. Når de i en eksperimentel situation blev præsenteret for nye verber eller nonsensverber, udviste de en begrænset grammatisk forståelse og brugte fejlagtigt nutidsformen (Hansson & Leonard, 2003). Børn, der følger en normal udvikling, laver samme type fejl, men i langt mindre omfang end børnene med SLI (Hansson & Leonard, 2003), og de vokser fra denne 28

34 Kapitel 2: Baggrund tendens. Det er ikke tilfældet hos børn med SLI. Allerede i skolealderen ses ofte en stagnation i den sproglige udvikling hos børn med SLI (Leonard, 2000). Den ujævne sproglige udviklingsprofil, høje fejlfrekvens og det faktum, at mange børn med SLI aldrig opnår en fuldstændig mestring af sproget medfører, at SLI ikke udelukkende kan betragtes som en sproglig forsinkelse. Flere teoretikere (fx Clahsen, 1989; Johnston & Kamhi, 1984) argumenterer for, at man i stedet for at beskrive den sproglige udvikling hos børn med SLI som forsinket eller afvigende anvender begrebet asynkron sprogligudvikling. Begrebet asynkron sprogudvikling henviser til, at nogle områder inden for sproget er mere svækkede end andre. 2.5 Ætiologiske faktorer Det har indtil nu ikke været muligt at klarlægge den præcise bagvedliggende årsag til SLI. Megen forskning tyder på, at der ikke eksisterer en enkel direkte variabel, der kan forklare børnenes sprogvanskeligheder. Bishop (1992; 1997a) opstiller følgende overordnede rammer, hvori man kan søge forklaringen på lidelsen: Prænatale variabler (fx påvirkninger under graviditeten og komplikationer i forbindelse med fødslen), postnatale faktorer (fx sproglig stimulering) og den genetiske udrustning. Det postnatale miljø har fået særlig megen fokus i udforskningen af ætiologiske forklaringer på SLI. Man har særligt interesseret sig for den sproglige stimulering, som barnet møder (Leonard 1998), idet man har haft en forestilling om, at årsagen til SLI-barnets sproglige vanskeligheder skulle findes i mangelfuld sproglig stimulering. En forestilling, som finder fornyet grobund i det faktum, at børn med SLI ofte har familiemedlemmer med sproglige vanskeligheder. Man har fokuseret på inputtet fra forældrene som en forklaring på børnenes vanskeligheder (Conti-Ramsden & Friel-Patti, 1984; Conti-Ramsden & Dykins, 1991). Forskellige forhold taler dog imod, at inputtet fra forældrene skulle have en afgørende betydning for SLI-barnets sproglige vanskeligheder. Megen forskning har påvist, at selv børn af døve forældre, som modtager minimal sproglig stimulering (<10 timer), udvikler normalt talesprog (Sciff-Myers, 1993). Endvidere er der megen forskning, der peger på, at børn, der lever i et mangelfuldt sprogstimuleringsmiljø, ofte har et dårligt ordforråd og sjældnere grammatiske vanskeligheder. Da netop grammatiske vanskeligheder snarere end 29

35 Kapitel 2: Baggrund ordforrådsvanskeligheder er kendetegnende for børn med SLI, er dette et resultat, som argumenterer imod forældrenes sproglige input som afgørende faktor i forklaringen af ætiologien bag SLIforstyrrelsen. I forlængelse af ovenstående har Tomblin (1996) undersøgt demografiske risikofaktorer i en gruppe på 32 børn med SLI og 114 kontrolbørn. Tomblin undersøgte sammenhænge mellem demografiske og biologiske data og forekomsten af SLI. Tomblin fandt en tendens til, at børn med SLI oftere havde ældre forældre og forældre med kortere uddannelse end børn med typisk sprogudvikling. Endvidere viste studiet tegn på sammenhæng mellem rygning hos moderen under graviditeten og senere SLI hos barnet. Sammenhængen var dog ikke statistisk signifikant. I et tvillingestudie af Bishop (1997a) blev sammenhængen mellem forskellige forhold i forbindelse med fødslen (lav fødselsvægt, præmaturitet, svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk hos moderen osv.) og senere udvikling af SLI undersøgt. Man fandt ingen signifikante sammenhænge. Da man sammenlignede fødselsvægten hos børn med SLI med en kontrolgruppe, fandt man dog mod forventning, at børnene i kontrolgruppen havde tendens til lavere fødselsvægt end børnene i SLI-gruppen. Ovenanførte studier giver ikke meget støtte til antagelsen om, at prænatale og postnatale faktorer har afgørende betydning for udviklingen af SLI. Studierne indikerer derimod, at den ætiologiske forklaring på SLI formodentlig er flerdimensionel. En forklaring, som dog har været genstand for megen forskningsmæssig opmærksomhed inden for de seneste årtier, er den genetiske udrustning. For mens man er gået bort fra at forklare årsagen til SLI som mangelfuld stimulering eller anfører prænatale forhold som forklaring, er det i stigende grad blevet klart, at arvelige forhold er en væsentlig risikofaktor for SLI (Bishop, 2006). Det er veldokumenteret, at man ofte ser sproglige vanskeligheder blandt de øvrige familiemedlemmer i en familie, hvis der er et barn i familien, som har SLI. Den danske læge Dalby (1977) fandt, at der blandt danske børn med sprogforstyrrelser (N=327) var cirka 22% søskende, som også havde sprogvanskeligheder. Det svarer godt til det resultat, som Tomblin (1997) når frem til på baggrund af en sammenfatning af flere studier af forekomsten af SLI blandt slægtninge af første grad (forældre og søskende). Tomblin fandt, at risikoen for SLI var tre gange højere (ca. 21%) end i populationen generelt (ca. 7%) (jf. Tomblin et al., 1997). 30

36 Kapitel 2: Baggrund Selvom mange forskere søger efter én ætiologisk forklaring på SLI, indikerer forskningen, at ætiologien bag SLI formodentlig bør anskues som værende kompleks. Leonard (1991) argumenterer for, at man bør forstå ætiologien bag SLI-forstyrrelsen på samme måde, som man forstår variationen hos mennesker inden for en lang række andre færdigheder, som for eksempel musikalske færdigheder, motoriske færdigheder og logiske-matematiske færdigheder. 2.6 Teoretiske forklaringer på SLI Den første forskning inden for sprogforstyrrelser var i høj grad præget af et ønske om at beskrive sprogforstyrrelsen med det formål at klarlægge de sproglige symptomer (Nettelbladt, Samuelsson, Sahlén, & Ors, 2007). Først inden for de senere årtier er fokus i højere grad flyttet i retning af mere hypotesetestende og teoribaseret forskning i udforskningen af de bagvedliggende årsager til SLI (Hansson, 1998; Leonard, 1998). Teorier om bagvedliggende faktorer til SLI kan grundlæggende opdeles i to forskellige typer. Disse teorier afspejler den almene diskussion om, hvordan mennesket udvikler sprog, og hvor specifikke anlæggene for sprog er. På den ene side findes der de teorier, der antager, at årsagen til sprogforstyrrelsen er en defekt i den underliggende grammatik, dvs. en sproglig orienteret forklaringsmodel. Den anden type af forklaringsmodeller antager, at årsagen til sprogforstyrrelsen er begrænsninger i evnen til at processere eller bearbejde sproglig information. I årernes løb er der fremkommet mange forskellige teorier om de bagvedliggende årsager til SLI (se Leonard 1998 for gennemgang), teorier der knytter an til den ene eller den anden overordnede forklaringsmodel. Fælles for begge overordnede teoretiske forklaringsmodeller er, at ingen af dem er i stand til fuldstændig at forklare de symptomer, som man ser hos børn med SLI (De Jong, 1999; Leonard, 1998; Nettelbladt, 1998). I det følgende præsenteres nogle af de mest fremherskende teorier. Præsentationen af teorierne er på ingen måde fyldestgørende; formålet er alene at give et overblik over nogle af de mest dominerende teorier inden for feltet. I afhandlingens artikler er enkelte af de teoretiske modeller yderligere uddybet Forklaringsmodeller, der antager en defekt i den medfødte sprogformåen Disse modeller har ofte baggrund i Chomskys teori omkring principper og parametre. Man fokuserer særligt på de grammatiske vanskeligheder, som er et af de mest dominerende træk hos børn med SLI. Tankegangen inden for disse forklaringsmodeller er, at SLI-barnets vanskeligheder skyldes et vidensproblem. Dvs. at barnets problemer bunder i, at barnet mangler viden om 31

37 Kapitel 2: Baggrund specifikke regler og principper inden for grammatikken. En af de dominerende teorier inden for denne retning er the Implicit Grammatical Rule deficit (Gopnik & Crago, 1991) eller the Grammatical Deficit Hypothesis (Copnik & Goad, 1997), hvor man mener, at vanskelighederne hos børnene med SLI skyldes problemer med at konstruere grammatiske paradigmer ved hjælp af abstrakte regler, hvilket medfører, at børnene ikke har adgang til ordenes indre struktur. Børnene med SLI anvender i stedet en såkaldt leksikal strategi, hvor alle ord indlæres som uafhængige enheder. Ifølge denne forklaringsmodel vil børn med SLI have vanskeligheder med bøjningsmorfemer. En vanskelighed som vil gøre sig gældende for ethvert barn med SLI uafhængig af det modersmål, som barnet er i færd med at tilegne sig. Børn med SLI kender til de forskellige bøjningsmorfemer, men de mangler den nødvendige viden om, hvornår de forskellige former bruges. Ifølge denne teori vil børn med SLI have lettere ved uregelmæssige former end de regelmæssige, da udenadslære er en god måde at lære uregelmæssige former på. Endvidere vil børnene med SLI både udelade bøjninger og bruge dem forkert. Endelig vil børn med SLI ikke overgeneralisere regelmæssige bøjninger, sådan som man ser det hos børn med typisk sprogudvikling. Teorien er ofte blevet kritiseret og modbevist i empiriske studier (se bl.a. Dromi, Leonard, & Sheiman, 1993; Hansson et al., 2000; Rice, Wexler, & Cleave, 1995). En anden lingvistisk teori er the Missing Agreement Account (Clahsen, 1989). I modsætning til den foregående teori, hævder man inden for denne tilgang, at der ikke er tale om en global forstyrrelse af bøjningsmorfologien, men at børn med SLI har selektive problemer med at skabe kongruens mellem forskellige elementer, hvoraf det ene element kontrollerer det andet (fx subjektverbalkongruens, brug af hjælpeverber, kongruens i køn og antal). Denne teori blev oprindeligt anvendt på tysktalende børn, men ser også ud til at kunne anvendes på andre sprog, således giver teorien svar på visse af de problemer, som man ser hos engelsktalende børn med SLI (Leonard 1998). Hjælpeverber samt kopula be, 3. pers.sing. s og det possessive suffiks s, er alle vanskelige for børn med SLI. Men engelsktalende børn med SLI har også store vanskeligheder med præteritum, hvilket Missing Agreement Account ikke kan redegøre for, da denne form ikke involverer kongruens. Andre former, der heller ikke involverer kongruens, volder ligeledes problemer, fx artikler og infinitivsmærket to (Leonard 1998). Ligeledes er teorien blevet modbevist af svenske studier, da svenske børn med SLI har problemer med verbers morfologi (Hansson et al., 2000), hvilket ifølge denne teori ikke burde være tilfældet, da man på svensk ikke markerer genus, numerus eller person på verber, men kun tempus. 32

38 Kapitel 2: Baggrund The Narrow Rule Learning account (Morehead & Ingram, 1973) er en ældre teori. Ifølge denne teori udvikler det lingvistiske system hos børn med SLI sig ikke signifikant anderledes end hos børn med typisk sprogudvikling. Det lingvistiske system hos børn med SLI udvikles derimod med en markant forsinkelse. Når barnet med SLI har opbygget sit sproglige system, vil barnet ikke være i stand til at anvende sine sproglige færdigheder på en kreativ måde, der sætter det i stand til at producere komplekse sætninger. Teorien afspejler den tidligere anførte diskussion af, hvorvidt SLIforstyrrelsen bør forstås som en forsinkelse eller en afvigelse i den sproglige udvikling. Endelige har Rice, Wexler og Cleave (Rice et al., 1995) argumenteret for den såkaldte Extended Optional Infinitives account. Denne teori tager udgangspunkt i typiske børns sprogudvikling, hvor det antages at småbørn gennemgår en fase (the optional infinitive stage), hvor de ikke markerer tempus og kongruens i obligatorisk kontekst på trods af, at de kender reglerne for finit bøjning af verber. De er ikke opmærksomme på, at markering af tempus og kongruens er obligatorisk, men anser det for at være valgfrit (optional). Hovedantagelsen i denne teori er, at børn med SLI forbliver i denne fase i en længere periode end børn med typisk sprogudvikling på grund af forsinket, genetisk styret modning (Rice et al., 1995; Wexler, 2003) Forklaringsmodeller, der antager processeringsproblemer Nogle af disse forklaringsmodeller antager, at der er tale om specifikke bearbejdnings- eller processeringsvanskeligheder, som udelukkende påvirker barnets færdigheder i et enkelt kognitivt domæne (fx Gathercole & Baddeley, 1990), hvorimod andre antager mere generelle processeringsvanskeligheder (fx Leonard, 1989). Fælles for begge tilgange er, at man tager udgangspunkt i forskning, der har påvist, at de nonverbale færdigheder hos børn med SLI ikke er fuldstændig sammenlignelige med færdighederne hos børn med typisk sprogudvikling. Man har således ofte fundet, at børn med SLI har problemer med arbejdshukommelse, opmærksomhed og processering (se Leonard 1998 for gennemgang). Disse forklaringsmodeller hævder, at der er en sammenhæng mellem kognitive vanskeligheder og sproglige vanskeligheder hos børnene med SLI. Overordnet set antager teorierne, at bearbejdningsbegrænsninger hos børn med SLI hæmmer identificering, tolkning og lagring af relevante detaljer i det sproglige input, hvilket gør indlæringen langsom og sprogproduktionen sårbar. 33

39 Kapitel 2: Baggrund En af de forklaringsmodeller, der antager generelle processeringsvanskeligheder er the Surface Account (Leonard, 1989). Denne model antager, at børn med SLI har en generel processeringsvanskelighed, som særligt kommer til udtryk ved en langsom processering. Børn med SLI har ifølge denne model sværere ved at opfatte segmenter af lav fonetisk substans (fx ikke-stavelsesdannende konsonanter og tryksvage stavelser), end de har ved at opfatte morfemer med en høj grad af fonetisk substans, fordi ligheden med ordets stamme ved lav fonetisk substans bliver meget stor. Ifølge denne model vil funktionelle morfemer (fx datid, tredje person ental, flertalsformer) være særligt sårbare på grund af deres fonetiske egenskaber (kortere varighed og manglende tryk). Teorien forudsiger, at børn med SLI vil afvige fra normale børn matchet på sproglige mål ved signifikant lavere brug af grammatiske morfemer med lav fonetisk substans. Data fra engelsk (Leonard, Eyer, Bedore, & Grela, 1997), italiensk (Leonard, Bortolini, Caselli, McGregor, & Sabbadini, 1992) og hebræisk (Dromi et al., 1993) har bekræftet denne model. Endvidere har svensk data delvist støttet modellen (Hansson et al., 2000). Data fra tysk (Robers & Leonard, 1997) ser dog ikke ud til at støtte teorien. Leonard (2007) præciserer teorien, idet han påpeger, at børn med SLI er i stand til at opfatte de kortvarige morfemers lydlige form, men at børnene pga. processeringsbegrænsninger har svært ved at udføre den nødvendige bearbejdning. Det er således ikke den korte varighed i sig selv, der volder SLI-barnet vanskeligheder, det er snarere kortvarige former med grammatisk funktion, der volder vanskeligheder for barnet med SLI. Dette forklarer for eksempel, hvorfor to forskellige grammatiske morfemer, der er fonologisk identiske - eksempelvis flertals s og tredje person entals s på engelsk ikke begge volder SLI barnet vanskeligheder. Den mindre komplekse funktion, der knytter sig til flertalsmorfemet, gør, at det er lettere at lære end tredje person entalsmorfemet, selvom de to morfemer er fonologisk identiske. En anden model, ligeledes fremsat af Leonard, er the Space Morphology Account (Leonard, Sabbadini, Leonard, & Volterra, 1987) hvis hypotese er, at barnets modersmål bestemmer, hvordan SLI manifesterer sig. Modellen søger således at forklare den variation i vanskeligheder, der ses på tværs af sprog hos børn med SLI. Modellen antager, at børn med SLI har bearbejdningsvanskeligheder, som gør, at de anvender deres begrænsede ressourcer på de aspekter af sproget, der giver de tydeligste ledetråde og dermed øger sandsynligheden for, at barnet forstår de sproglige ytringer og bliver forstået af andre. I sprog som tysk, italiensk og hebræisk er det bøjningsmorfologien, der er mest informativ, og derfor er det ifølge denne model forventeligt, at børn, som tilegner sig et af disse sprog, vil have færre morfologiske vanskeligheder end børn, der 34

40 Kapitel 2: Baggrund tilegner sig et sprog, hvor morfologien er sparsom, og verber for eksempel sjældent bøjes (fx engelsk). På engelsk er det derimod ledrækkefølgen, der er mest informativ, hvorfor engelsktalende børn vil koncentrere deres ressourcer omkring tilegnelsen af regler for ledrækkefølge. Herved vil der være færre ressourcer til at lære bøjningsmorfologien (Lukács, Leonard, Kas, & Pléh, 2009). Modellen har været afprøvet i flere studier, hvor man har sammenlignet, hvorledes SLI kommer til udtryk i sprog, som er strukturelt forskellige (Dromi et al., 1993; Lukács et al., 2009; Robers & Leonard, 1997; Thordardottir, 2008). Disse studier har ofte bekræftet modellens antagelser. Som påpeget af flere teoretikere er modellen god til at belyse overordnede tværsproglige forskelle, men modellen kan vanskeligt stå alene, da den for eksempel ikke forklarer, hvorfor engelske børn med SLI kun har særlige vanskeligheder med visse bøjningsformer. Begge de ovenfor anførte modeller antager, at der er tale om generelle processeringsvanskeligheder hos børn med SLI. En model, der antager, at der er tale om processeringsvanskeligheder knyttet til et enkelt kognitivt domæne, er fremlagt af Gathercole og Baddeley (1990). I denne model antages det, at børn med SLI har problemer med korttidshukommelsen, mere specifikt har de en mangelfuld fonologisk hukommelse (ibid.). Den primære støtte til denne tilgang er baseret på forskning, som undersøger børns evne til at gentage nonsensord, da gentagelse af nonsensord antages at være direkte afhængig af den fonologiske hukommelse. Gathercole og Baddeley (ibid.) fandt, at engelsktalende børn med SLI havde færre korrekte repetitioner sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling (yngre sprogmatchet børn og børn matchet på nonverbal IQ), og børnene med SLI havde særligt store vanskeligheder med gentagelse af nonsensord på tre-fire stavelser. Man konkluderede på denne baggrund, at den fonologiske komponent i arbejdshukommelsen havde en begrænset kapacitet hos børnene med SLI. Man undersøgte endvidere, om andre processer end fonologisk korttidshukommelse kunne forklare den lavere præstation i gentagelsesopgaven med nonsensord, men man fandt ikke andre signifikante forskelle mellem børnene med SLI og de børnene med typisk sprogudvikling. Gathercole og Baddeley (1990) konkluderede derfor, at børn med SLI har en afgrænset vanskelighed i den fonologiske korttidshukommelse. Mange andre studier har siden afprøvet hypotesen og har bekræftet, at børn med SLI har en signifikant forringet evne til at gentage nonsensord sammenlignet med aldersmatchede og sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling (se bl.a. Archibald & Gathercole, 2006; Archibald & Gathercole, 2007; Bishop, North, & Donlan, 1996; Botting & Conti-Ramsden, 2001; Conti- 35

41 Kapitel 2: Baggrund Ramsden & Hesketh, 2003; Estes, Evans, & Else-Quest, 2007; Montgomery, 2004; Sahlén, Reuterskiöld-Wagner, Nettelbladt, & Radeborg, 1999). De signifikant forringede færdigheder med hensyn til gentagelse af nonsensord hos børnene med SLI synes endvidere at være uafhængige af barnets alder, og hvorvidt børnene med SLI modtager en form for sproglig intervention (Ellis Weismer et al., 2000). Archibald og Gathercole (2006) fandt, at børnene med SLI i deres undersøgelse ikke alene havde signifikante problemer med at gentage nonsensord, de havde også vanskeligheder, der var relateret til andre dele af arbejdshukommelsen, hvilket indikerer, at en mangel i den fonologiske korttidshukommelse næppe er den eneste forklaring på de sproglige vanskeligheder hos børnene med SLI. Endvidere har andre fremhævet, at det tilsyneladende ikke er alle børn med SLI, der har problemer med arbejdshukommelsen (Montgomery, Magimairaj, & Finney, 2010). En konsekvens af den øgede interesse for udforskningen og afprøvningen af de bagvedliggende årsager til SLI er, at der i de seneste årtier er blevet et øget fokus på at indsamle data fra ikkeengelsksprogede børn med SLI. Data fra engelsktalende børn med SLI er fortsat den mest dominerende kilde i litteraturen omkring SLI, men for at kunne validere de anførte hypoteser om de bagvedliggende årsager til SLI er interessen for udforskning af andre sprog øget. I de følgende to afsnit vil væsentlige elementer af den empiriske forskning inden for sproglige og kognitive vanskeligheder hos børn med SLI blive gennemgået. 2.7 Den sproglige profil hos børn med SLI Det er vanskeligt at give en kort beskrivelse af den sproglige profil hos et barn med SLI, da der som flere gange anført ikke er tale om en heterogen gruppe af børn. SLI-diagnosen giver ikke et entydigt billede af, hvilke sproglige vanskeligheder, man kan forvente. Dette bliver endnu tydeligere, når man sammenligner data fra børn med SLI, der tilegner sig forskellige sprog. I beskrivelser af den sproglige profil i forskningslitteraturen knyttet til SLI-forskningen er der oftest fokus på særlige grammatiske eller morfologiske vanskeligheder hos børnene med SLI vanskeligheder, der kan bruges som markører i forhold til at identificere børn med SLI. Flere forskere, herunder bl.a. Bishop (2006) og Nettelbladt & Salameh (2007), peger på, at børn med SLI ofte meget tidligt i sprogudviklingen har tydelige tegn på sprogvanskeligheder, herunder sen talestart, langsom ordforrådstilegnelse og sen debut af to-ordssætninger. Der er tilsyneladende 36

42 Kapitel 2: Baggrund meget tidlige tegn, der kan være med til at øge opmærksomheden på børn, der har risiko for at opfylde kriterierne for SLI senere. Det er dog problematisk, at der formodentlig også er en stor gruppe af børn, der blot er forsinkede i deres sproglige udvikling, såkaldte late talkers (jf. tidligere diskussion). Forskningsmæssigt har man derfor i mange år forsøgt at beskrive sprogforstyrrelsen med det formål at klarlægge de sproglige symptomer på SLI, så man kan foretage en sikker tidlig identifikation af SLI (Nettelbladt et al., 2007). Forskningsmæssigt har man fundet, at børn med SLI udviser sproglige vanskeligheder inden for alle sprogets parametre: Fonologi (Bishop, 1997b), semantik (Gray, 2006), grammatik (Van der Lely, 1998) og pragmatik (Bishop, 2000). Traditionelt har man som ovenfor anført haft særligt fokus på grammatiske vanskeligheder hos børnene med SLI, herunder særligt på studier af morfologiske og syntaktiske vanskeligheder hos børn med SLI. Tværsproglig forskning har påvist forekomsten af SLI på tværs af mange forskellige sprog. Forstyrrelsen er særligt veldokumenteret og beskrevet for engelsktalende børn, hvor der findes en overvældende stor mængde data (for en oversigt se Leonard 1998). Der er dog inden for de seneste årtier bedrevet megen forskning inden for andre sprog end engelsk, eksempler herpå er tysk (Clahsen, 1991), hollandsk (De Jong, 1999) italiensk (Bortolini, Caselli, & Leonard, 1997), svensk (Hansson, 1998), fransk (Le Normand, Leonard, & McGregor, 1993), hebræisk (Friedmann & Novogrodsky, 2004; Friedmann & Novogrodsky, 2007), islandsk (Thordardottir, 2008) og mange andre sprog (se Leonard 1998 for yderligere eksempler). Som tidligere anført findes der kun en meget sparsom mængde data, der beskriver forekomsten af SLI-forstyrrelsen hos dansktalende børn. I de følgende underafsnit redegøres der for nogle af de sproglige vanskeligheder, som man har fundet i empiriske studier af børn med SLI. Dataene stammer primært fra engelsktalende børn, da det er her, man finder den mest omfattende udforskning af SLI. Der er ikke tale om nogen fyldestgørende gennemgang af de sproglige vanskeligheder, som man har påvist hos børn med SLI, dertil er mængden af studier for stor. Der er dog i gennemgangen tilstræbt en prioritering af resultater fra sprog tilhørende samme sprogstamme som dansk og særligt studier fra svensk, hvor man har en længere tradition end her i Danmark for at studere SLI. De få studier der findes af sproglige vanskeligheder hos dansktalende børn med SLI vil ligeledes blive præsenteret. Formålet med afsnittene er at give et overordnet indblik i de mest dominerende sproglige vanskeligheder, der 37

43 Kapitel 2: Baggrund ses hos børn med SLI. I afhandlingens artikler er der givet en mere dybdegående gennemgang af de empiriske fund vedrørende de sproglige vanskeligheder, der er i fokus i de pågældende artikler. Der er i gennemgangen fokuseret på primært morfologiske og syntaktiske vanskeligheder, dels fordi disse vanskeligheder ofte fremhæves som værende de meste dominerende vanskeligheder hos børn med SLI, og dels fordi det primært er syntaktiske og morfologiske vanskeligheder, der er i fokus i de af afhandlingens artikler, som beskæftiger sig med sproglige vanskeligheder hos børnene med SLI. Til trods for at de følgende afsnit søger at beskrive morfologiske og syntaktiske vanskeligheder, der ofte er påvist hos børn med SLI, bør man være bevidst om, at der ikke findes en universel sproglig profil hos børn med SLI Morfologiske vanskeligheder Det er ofte blevet påvist, at grammatisk morfologi er et særligt sårbart område hos børn med SLI (Leonard, 1998). Omfattende studier udført med udvalgte engelsktalende børn med SLI har påvist, at disse børn ofte har vanskeligheder i forhold til morfologiske undergrupperinger, når man sammenligner med jævnaldrene børn med typisk sprogudvikling. Mange studier har påvist, at engelsktalende børn med SLI ofte har vanskeligheder med bøjning af verber (Leonard & Deevy, 2006; M. Rice, 2000) og med tilegnelsen af artikler (Beastrom & Rice, 1986; M. Rice, 2000). Fletcher og Ingham (1995) har foretaget en metaanalyse af forskningslitteraturen og på denne baggrund oplistet følgende særligt forekommende morfologiske vanskeligheder hos engelsktalende børn med SLI: flertals s, endelsen s på verber i nutid i tredje person ental, datidsendelser (-ed), hjælpeverbet be, artikler (the/a) og pronomener. Overordnet set peger forskningslitteraturen på, at engelsktalende børn med SLI oftest har vanskeligheder inden for grammatiske morfemer og funktionsord primært relateret til verber (Leonard et al., 1987). Conti-Ramsden & Jones (1997) fandt i sit studie af engelsktalende børn med SLI, at disse anvendte verber mindre hyppigt end jævnaldrende børn med typisk sprogudvikling. Børnene med SLI anvendte endvidere hyppigere verber som rene stammer og havde særligt vanskeligt ved at anvende hjælpeverber. Endvidere fandt man i dette studie en sammenhæng mellem anvendelsen af hjælpeverber og MLU (Mean Length of Utterance). Jo højere MLU, desto flere korrekte hjælpeverber så man hos børnene med SLI; dog var der stadigvæk kun tale om halvt så mange hjælpeverber som hos kontrolbørnene. Studiet påpeger hermed et vigtigt resultat, nemlig at børn 38

44 Kapitel 2: Baggrund med SLI tilegner sig de problematiske strukturer men anvender dem sjældnere end andre børn, og fuld mestring opnås muligvis aldrig (se også fx Rutter, 2008). Siden 1990 erne er der blevet gennemført en betydelig mængde forskning med børn med SLI, der taler andre sprog end engelsk. Denne forskning har bekræftet, at børn med SLI ofte har større vanskeligheder med morfologi end børn med typisk sprogudvikling (Spansk: Bedore & Leonard, 2005; fx Italiensk: Bortolini et al., 1997; Hollandsk: De Jong, 2004; Svensk: Hansson & Leonard, 2003; Tysk: Robers & Leonard, 1997). Manifestationen af de grammatiske morfologiske vanskeligheder varierer dog fra sprog til sprog, hos engelsktalende børn med SLI ses ofte udeladelser i forbindelse med bøjninger af verber, så verbet fremstår udelukkende med dets stamme (fx play i stedet for plays eller played), hvorimod fx Hollandske børn med SLI ofte foretager en substitution af endelsen, fx erstatter datidsendelsen med en nutidsendelse (Bedore & Leonard, 1998; De Jong, 2004). Empirisk forskning har endvidere påvist, at børn med SLI ikke kun kan have morfologiske vanskeligheder relateret til verber, de kan også have vanskeligheder relateret til navneord. Talrige tværsproglige studier har rapporteret om både udeladelse- og substitueringsfejl i forbindelse med navneord (Italiensk: Bortolini et al., 1997; Svensk: Hansson & Leonard, 2003; Fransk & italiensk: Le Normand et al., 1993; Spansk: Restrepo & Gutierrez-Clellen, 2001; Engelsk & tysk: Robers & Leonard, 1997; Hollandsk: Van Ewijk & Avrutin, 2010). Svensk er som tidligere nævnt det sprog, der ligner dansk mest. Endvidere har man i Sverige haft en længere forskningsmæssig interesse for udforskningen af morfologiske vanskeligheder hos børn med SLI. I et studie fra 1992 fandt Hansson (Hansson, 1992), at svenske børn med SLI har problemer med verbers morfologi. Problemerne udgør primært udeladelse af grammatiske funktionsmorfemer i tilknytning til verbet (kopula, hjælpeverbet ha, modalverber og bøjningsendelser). Endvidere fandt Hansson, at de svenske børn med SLI i lighed med de engelsktalende børn med SLI ofte udelader bøjning i forbindelse med verber, så disse fremstår i infinitivform (ibid.). Hansson fandt, at børnene med SLI ligeledes havde vanskeligheder med funktionsmorfemer relateret til navneord (ubestemt artikel, ubestemt suffiks, pluralissuffiks), men de morfologiske vanskeligheder relateret til verber var langt mere udprægede (ibid.). At 39

45 Kapitel 2: Baggrund svensktalende børn med SLI ofte producerer verber i infinitivform er efterfølgende påvist i et andet studie af Hansson, Nettelbladt & Leonard (2000). Udforskningen af morfologiske vanskeligheder hos dansktalende børn med SLI er sparsom. Der findes dog et enkelt systematisk studie af morfologiske vanskeligheder hos dansktalende børn med SLI. Vang & Hansson har således undersøgt anvendelsen af verbers datidsbøjning hos danske børn med SLI (Vang & Hansson, 2012). Undersøgelsen inkluderer tre grupper af børn (11 børn i hver gruppe): (1) Børn med SLI i alderen 5;2 til 7;11 år, (2) Aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling og endelige (3) Sprogmatchede (ordforråd) børn med typisk sprogudvikling. Børnenes anvendelse af datidsbøjning i to forskellige kontekster (sætningsgentagelse og sætningsfuldendelse) blev undersøgt, og man fandt, at deltagerne med SLI havde markante vanskeligheder med bøjningen i alle de inkluderede kontekster. Børnene med SLI var mindre tilbøjelige til at producere datidsbøjninger end børn i de to kontrolgrupper. Det var kun børnene med SLI, der havde vanskeligheder med at producere datidsbøjninger i sætningsgentagelsesopgaven. Endvidere viste undersøgelsen, at faktorer som regelmæssighed og hyppighed spillede en rolle for børnenes evne til at producere den korrekte datidsbøjning. På denne baggrund foreslås det, at vanskeligheder med datidsbøjning hos de danske børn med SLI kan skyldes uigennemskuelighed i forhold til bøjningsparadigmet og manglende hyppighed sammenlignet med de øvrige bøjninger (navneform og nutid). Undersøgelsen indikerer, at dansktalende børn med SLI i lighed med bl.a. svenske og engelsktalende børn kan have morfologiske vanskeligheder med fx datidsbøjning. Tværsproglig forskning har påvist, at børn med SLI har morfologiske vanskeligheder, som spænder fra vanskeligheder med bøjning af verber til anvendelse af artikler. Graden af vanskeligheder afhænger tydeligvis af det sprog, som barnet er i færd med at tilegne sig. De morfologiske vanskeligheder er dog udelukkende en lille del af de sproglige vanskeligheder, som er blevet beskrevet hos børn med SLI. For at frembringe et mere nuanceret billede af vanskelighederne vil der i det følgende afsnit blive redegjort for de syntaktiske vanskeligheder hos børn med SLI Syntaktiske vanskeligheder Empirisk er det veldokumenteret, at børn med SLI foruden morfologiske vanskeligheder også oftere har vanskeligheder med deres syntaktiske sprogudvikling end børn med typisk sprogudvikling. 40

46 Kapitel 2: Baggrund Udeladelse af obligatoriske sætningselementer er en af de mest hyppige syntaktiske fejl hos børn med SLI (Leonard, 1998). De syntaktiske vanskeligheder hos børn med SLI ses dog ofte i forbindelse med komplekse sætningsstrukturer som fx relativledsætninger og passivkonstruktioner. Flere studier har således påvist, at børn med sprogvanskeligheder har specifikke problemer med forståelse og produktion af relativledsætninger (Friedmann & Novogrodsky, 2004; Friedmann & Novogrodsky, 2004; Hesketh, 2006; Håkansson & Hansson, 2000; Novogrodsky & Friedmann, 2006) og passivkonstruktioner (Leonard, Wong, Deevy, Stokes, & Fletcher, 2006; Van der Lely, 1996) sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling. For passiv- og relativledsætninger gælder det, at sætningskonstruktionen afviger fra den typiske rækkefølge for sætningsled, således at det agerende subjekt indleder sætningen og efterfølges af objektet for subjekts handling. I disse to sætningstyper byttes der rundt på den typiske ledrækkefølge. Ifølge bl.a. Novogrodsky & Friedmann (2006) er det denne ændring i tematisk rolletilskrivelse, der er årsag de vanskeligheder med relativledsætninger, der ofte ses hos børn med SLI (for nærmer uddybning heraf se artikel II). Et vigtigt resultat i forhold til syntaktiske vanskeligheder hos børn med SLI kom fra studier af svensk, idet man fandt, at børn med SLI ofte havde problemer med ordstillingen (Hansson & Nettelbladt, 1995). Dette resultat står i kontrast til data fra engelsktalende børn, hvor man med få undtagelser har antaget, at ordstillingen sjældent volder problemer for børn med SLI (Leonard, 1998). Svensk er ligesom tysk, hollandsk og andre skandinaviske sprog heriblandt dansk et verb-second (V2) sprog. I V2-sprog er ordstillingen langt mere fleksibel, end det fx er tilfældet i engelsk, men der er stadigvæk nogle regler, der gør sig gældende. Basisstrukturen er SVO, men der er obligatorisk fremhævning af subjekt og verballed i tematiserede sætninger. I praksis betyder det, at hvis et andet led end sætningens subjekt flyttes til sætningsinitial position, skal det finitte verbum stadig optage pladsen som sætningens andet led (Diderichsen, 1946). Hansson, Nettelbladt og Leonard (2000) analyserede ordstillingen i spontantale hos en gruppe børn med sprogforstyrrelser, og de sammenlignede disse data med såvel yngre som aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling. I undersøgelsen fandt man, at børn med sprogforstyrrelser havde signifikant flere fejl i ordstillingen end børnene i kontrolgrupperne. De hyppigste fejl hos børnene med SLI var fejl i forbindelse med negationer. På svensk placeres negationen i hovedsætninger efter det finitte 41

47 Kapitel 2: Baggrund verballed, hvorimod det i relativledsætninger placeres før. En af de hyppigste fejl hos børn med SLI var placering af negationen før det finitte verbum i hovedsætningen. Vanskeligheder med ordstillingen for børn med SLI er efterfølgende blevet påvist hos børn, der tilegner sig andre sprog end svensk, fx tysk (Clahsen, 1991) (for yderligere gennemgang se bl.a. De Jong, 1999). Hansson (1995) anfører, at årsagen til at man ser problemer med ordstillingen hos svensktalende børn med SLI og ikke hos engelsktalende børn med SLI er det svenske sprogs typologi (for nærmer uddybning heraf se artikel I). Hansson & Nettelbladt (Hansson & Nettelbladt, 1995) analyserede fejltypen hos en mindre gruppe børn med SLI (n=5). Analysen viste, at 35% af børnenes fejl kunne relateres til morfologi, 29% af fejlene var relateret til udeladelse af sætningselementer, 22% af fejlene kunne relateres til ordstillingsfejl, og endelig var de sidste 14% af fejlene af en type, som det ikke var muligt at klassificere, og som havde en lav forekomst. Der er på nuværende tidspunkt ikke udført systematisk forskning, der undersøger syntaktiske vanskeligheder hos danske børn med SLI. På grund af de store ligheder i den sproglige opbygning, kan man med udgangspunkt i udforskningen af syntaktiske vanskeligheder hos bl.a. svensktalende børn med SLI, forestille sig, at danske børn med SLI i lighed de svenske vil have problemer med bl.a. ordstillingen. Tidligere studier har undersøgt tilegnelsen af passiv- og relativledsætninger hos dansksprogede børn med typisk sprogudvikling (Jensen de López & Olsen, 2006). Disse studier har påvist, at tilegnelsen af relativledsætninger sker relativt sent i den sproglige udvikling hos børn med typisk sprogudvikling. På denne baggrund kan man formode, at disse komplekse strukturer vil volde vanskeligheder for dansktalende børn med SLI. Det er dog nødvendigt med systematisk forskning, der undersøger syntaktiske vanskeligheder hos danske børn med SLI for at kunne dokumentere eventuelt forekommende vanskeligheder. Samlet set har den tværsproglige udforskning af sproglige vanskeligheder hos børn med SLI klargjort, at disse børn foruden morfologiske vanskeligheder ofte har store syntaktiske vanskeligheder. Tværsproglige studier har påvist, at børn med SLI oftere end børn med typisk sprogudvikling udelader obligatoriske sætningselementer og har større vanskeligheder med tilegnelsen af komplekse sætningsstrukturer som passiv- og relativledsætninger. Endvidere kan børn 42

48 Kapitel 2: Baggrund med SLI have vanskeligheder med ordstillingen. Dette er dog en fejltype, som er nært forbundet med det pågældende sprogs typologi. 2.8 Kognitive vanskeligheder hos børn med SLI Som der blev redegjort for i afsnit 2.6, hævder nogle forskere inden for SLI-området, at det er sproget hel specifikt, der er forstyrret hos børn med SLI (fx Rice, Wexler, & Redmond, 1999). Der er dog efterhånden en overbevisende mængde af empirisk data, der påviser tilstedeværelsen af kognitive vanskeligheder hos børn med SLI, herunder særligt hukommelses- og opmærksomhedsmæssige vanskeligheder. De pågældende forskere anerkender tilstedeværelsen af disse kognitive vanskeligheder, men anser dem ikke for at være direkte relevante for forekomsten af de påviste sprogvanskeligheder hos børn med SLI. En tilgang, som naturligvis står i stærk kontrast til den anden teoretiske tilgang præsenteret i afsnit 2.6, der hævder, at forbindelsen mellem sprogforstyrrelser og andre kognitive processer er central for forståelsen af SLI. Den sidstnævnte tilgang har medført, at der i de senere årtier er kommet øget fokus på kognitive processer som processering, perception, opmærksomhed og hukommelse hos børn med SLI. De efterfølgende underafsnit redegør for forskningsresultater som påviser karakteristiske kognitive vanskeligheder hos børn med SLI. Traditionelt har fokus inden for udforskningen af kognitive vanskeligheder i forbindelse med sprogforstyrrelser været på hukommelsesmæssige vanskeligheder, men som det vil fremgå af afsnittene, er de forskellige kognitive færdigheder tæt forbundet, og det kan ofte være svært at foretage en fuldstændig adskillelse af dem (Windsor & Kohnert, 2009) Processering Processering kan opdeles i hastighed og kapacitet. Processeringshastighed referer til effektiviteten i systemet, og en reduceret hastighed betyder, at der finder en processering sted, der er langsommere end normalen. Processeringshastigheden undersøges ofte ved at måle reaktionstid. I en metaundersøgelse af reaktionstider i forbindelse med forskelligartede opgaver fandt Kail (1994), at uanset opgavetypen bearbejder børn med SLI opgaverne cirka 30 procent langsommere end børn med typisk sprogudvikling. Begrænset kapacitet referer til en begrænset eller ineffektiv hukommelse i forbindelse med processeringen. Leonard (1998) påpeger, at en opgave vil oftest kunne opdeles i en kombination af netop hastighed og kapacitet. I et studie af Leonard et al (2007) undersøgte man processeringsvanskeligheder hos 43

49 Kapitel 2: Baggrund børn med SLI ved at måle hastighed og arbejdshukommelse hos en stor gruppe børn (N=204), hvoraf 78 var diagnosticeret med SLI. Testningen bestod af en såkaldt dual-processeringsopgave, hvor barnet skulle foretage en samtidig grammatikalitets-bedømmelse og lagring, mens hastigheden og præcisionen blev registreret. En faktoranalyse påviste, at hastighed og arbejdshukommelse var selvstændige faktorer i sprogforstyrrelsen hos børnene med SLI. Endvidere forudsagde modeller, som indeholdt arbejdshukommelse og hastighed, 62% af variansen i børnenes sprogfærdigheder. En diskussion inden for SLI-forskningen har drejet sig om, hvorvidt børn med SLI har en begrænsning i deres processering, der udelukkende er knyttet til et enkelt kognitivt domæne, eller om der er tale om en generel begrænset processering (Leonard & Deevy, 2006). Schwartz (2009) påpeger i denne forbindelse, at der er individuelle forskelle. Det er ikke alle børn med SLI, som har nedsat bearbejdning, ligesom det hidtil ikke har været muligt i noget studie at finde en direkte sammenhæng mellem en af dimensionerne i processeringen og graden af sprogforstyrrelse (bid.) Ineffektivitet i hastighed og kapacitet antages at have stor betydning for sprogtilegnelsen og anvendelsen af sproget. Særligt når belastningen i den sproglige informationsmængde stiger, som det for eksempel er tilfældet i komplekse grammatiske konstruktioner, vil lav kapacitet og/eller lav hastighed være en stor begrænsning for individet Opmærksomhed og perception En anden kognitiv struktur, som har været udpeget som central i forståelsen af de mulige kognitive vanskeligheder hos børn med SLI, er opmærksomhed. Opmærksomhed ses ofte som en overordnet funktion med tre uafhængige underfunktioner: alarmering, orientering (informationsudvælgelse) og centrale eksekutive funktioner (Posner & Rothbart, 2007; Rueda et al., 2004). Opmærksomhed er central i forbindelse med sprogindlæringen, fordi opmærksomheden er styrende for bl.a. evnen til at udvælge oplysninger og ignorere irrelevante stimuli fra inputtet i en samtale. Nogle få studier har beskæftiget sig med evnen til bevidst at styre opmærksomheden hos børn med SLI. Resultaterne fra disse studier indikerer, at opmærksomheden hos børn med SLI sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling (alders- og sprogmatchet) er mindre fleksibel (se fx Marton & Schwartz, 2003). Børnene med SLI har fx større vanskeligheder med at udelukke lingvistisk information, der ikke er relevant i den pågældende situation (Marton & Swartz, 2003). Riddle (1992) udførte et studie, hvor 44

50 Kapitel 2: Baggrund børn med SLI og aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling skulle identificere billeder af objekter med samme navn (fx to forskelligt udseende sko). Børnene skulle afgøre om de to billeder forestillede to ens objekter. En lyd blev afspillet flere gange undervejs i identifikationsopgaven. Hver gang lyden blev afspillet, skulle børnene trykke på en knap. Studiet viste, at børnene med SLI var lige så præcise som deres aldersmatchede kammerater til at identificere ens objekter på billederne, men de var signifikant langsommere til at reagere på lyden. Riddle konkluderer på baggrund af studiet, at børn med SLI har vanskeligere end børn med typisk sprogudvikling ved at dele deres opmærksomhed på flere opgaver. Andre teoretikere har fremført, at vanskeligheder med at dele deres opmærksomhed på to opgaver hos børnene med SLI kan skyldes begrænsninger både i processeringshastighed og kapacitet (Campbell & McNeil, 1985; Gillam, Montgomery, & Gilliam, 2008) Opmærksomhed er tæt forbundet med Perception. Perception omhandler et individs evne til at opfatte mere eller mindre fremtrædende stimuli (fx auditivt, visuelt eller taktilt). Studier af perception er bl.a. udført af Schwartz (Schwartz, 2008), som ved hjælp af ERP 2 fandt, at børn med SLI har en anderledes perception end børn med typisk sprogudvikling (alders- og sprogmatchet) (For lignende resultater se bl.a. R. E. Stark & Heinz, 1996; Sussman, 1993). I forlængelse heraf har Tallal i en lang række af studier påvist, at børn med SLI har vanskeligt ved at percipere og adskille lyde, der præsenteres i hurtig rækkefølge eller er kortvarige (Bishop, 1997b; For gennemgang: Tallal, 2000). Disse resultater har ført til, at man har foreslået, at svag perception kan være årsag til problemer i andre aspekter af den fonologiske bearbejdning, såsom fonologisk bevidsthed (Joanisse & Seidenberg, 1998). Denne vanskelighed med fonologisk behandling vil påvirke udviklingen af barnets evne til at tilegne sig komplekse sproglige færdigheder som grammatisk morfologi og syntaks. Flere teoretikere har anført, at der er flere mulige forklaringer på, at børnene med SLI har problemer med auditive perceptionsopgaver i Tallals studier (se bl.a. Bishop, Carlyon, Deeks & Bishop, 1999; 2 ERP står for: event-relateret potentiale. ERP er en serie af toppe og dale, som vises i elektroencefalogram (EEG), som reaktion på fx præsentation af en stimulus. 45

51 Kapitel 2: Baggrund Leonard, 1998). Hvor Tallal foreslår, at vanskelighederne hos børnene med SLI skyldes problemer med perception, foreslår Leonard (1998), at generelle begrænsninger i processeringshastigheden vil gøre det vanskeligt at processere hurtigt input med kort varighed. Der er flere grunde til, at ovennævnte empiriske resultater er interessante. Opmærksomhed og perception er centrale kognitive færdigheder i forhold til testning af sprogfærdigheder, da de fleste tests af sproglige færdigheder involverer en eller anden grad af opmærksomhed og/eller perception. Der er derfor stor risiko for, at vanskeligheder med eksempelvis opmærksomhed kan give misvisende information om et barns sproglige færdigheder (Leonard, Deevy, Kurtz, & Chorev, 2007). Endvidere indikerer de empiriske resultater, at børn med SLI kan have brug for vedvarende eller gentagen stimulering for at kunne fokusere deres opmærksomhed og percipere inputtet. Spørgsmålet er, om børn med SLI har problemer med henholdsvis opmærksomhed og perception, eller om disse vanskeligheder er udtryk for problemer med processeringshastighed og processeringskapacitet. Resultaterne viser med al tydelighed, at det kan være vanskeligt at adskille de forskellige kognitive færdigheder fra hinanden. Det er dog tydeligt, at mange børn med SLI har vanskeligheder med basal kognitiv bearbejdning sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling. Disse vanskeligheder bidrager sandsynligvis i en eller anden grad til børnenes forstyrrelse i tilegnelsen af sproglige færdigheder Hukommelse Centralt i udforskningen af kognitive vanskeligheder hos børnene med SLI har været hukommelsen. Utallige studier er blevet gennemført med det formål at klarlægge hukommelsen og den mulige sammenhæng med de sproglige vanskeligheder hos børn med SLI. Som det imidlertid er påpeget af flere, anvendes terminologier inden for SLI og hukommelsesforskningen ofte forskelligt (se bl.a. Vance, 2008), hvilket kan begrænse muligheden for at opnå en dybere forståelse for sammenhængen mellem SLI og hukommelse. SLI-forskningen har særligt fokuseret på begrænsninger i arbejdshukommelsen som en vigtig kognitiv faktor i den atypiske sprogtilegnelse hos børnene med SLI (se bl.a. Ellis-Weismer, 1996; Gathercole & Baddeley, 1990; Leonard et al., 2007). Montgomery (2003) giver en omfattende beskrivelse af to modeller for arbejdshukommelsen og beskriver, hvordan disse kan relateres til vanskelighederne hos børn med SLI. De to modeller er: 1) Baddeleys fonologiske 46

52 Kapitel 2: Baggrund korttidshukommelsesmodel (PWM) (2003) og 2) Just og Carpendenters funktionalistiske arbejdshukommelsesmodel (FWM) (Just & Carpenter, 1992). Begge modeller er udarbejdet som generelle modeller, der tager udgangspunkt i normalt udviklede individer. I de følgende afsnit vil der blive redegjort for hovedtrækkene i de to modeller og for, hvorledes de kan bidrage til en øget forståelse for de kognitive vanskeligheder hos børn med SLI. Fonologisk korttidshukommelse (PWM) Baddeleys hukommelsesmodel har ofte været anvendt som teoretisk udgangspunkt for den mest omfattende udforskning af hukommelse inden for SLI. Modellen består af fire komponenter: 1) Den centrale eksekutive komponent, 2) den fonologiske sløjfe, 3) den visuospatiale blok og 4) den episodiske buffer (Baddeley, 2003; Gathercole & Alloway, 2006). Hver komponent har hver deres funktion eller behandler forskellige former for information, men det centrale er, at alle komponenter er i stand til midlertidigt at fastholde og manipulere information, imens individet udfører kognitive opgaver. Den centrale eksekutive komponent integrerer information fra de øvrige komponenter. Denne komponent styrer, hvilke kognitive ressourcer, der bruges på en given opgave, overvåger resultatet af processen og er ansvarlig for ændringer i ressourcetildelingen, hvis det bliver nødvendigt (Ibid.). Inden for SLI-forskningen har man særligt fokuseret på komponenten: Den fonologiske sløjfe. Denne komponent varetager de lydlige informationer og består igen af to komponenter: Et korttidshukommelseslager, der i et begrænset tidsrum på få sekunder bevarer fonologiske repræsentationer, og en subvokal gentagelsesmekanisme, som genopfrisker svækkede fonologiske repræsentationer i lageret (Ibid.). Man har ofte målt den fonologiske korttidshukommelse med tests, som involverer gentagelse af tal, ord eller nonord fælles er, at barnet skal gentage en række lydlige input af forskellig længde (Archibald & Gathercole, 2006; Gathercole & Alloway, 2006; Radeborg, Barthelom, Sjöberg, & Sahlén, 2006). Hypotesen er, at børn med SLI har vanskeligt ved at fastholde en lydlig repræsentation i korttidshukommelsen, og at de derfor har vanskeligt ved at danne varige repræsentationer af nye ord og lære grammatik, herunder morfologi (Baddeley, 2003; Gathercole, 2006). Gathercole og Baddeley (1990) foreslog som de første en kausal sammenhæng mellem den fonologiske korttidshukommelse og de sproglige vanskeligheder, som man ser hos børn med SLI. 47

53 Kapitel 2: Baggrund Gathercole og Baddeley (ibid.) undersøgte fem 8-årige børn og sammenlignede deres præstation på en lang række kognitive tests med tilsvarende præstation hos henholdsvis jævnaldrene og yngre sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling. Resultaterne viste, at børnene med SLI havde færre korrekte gentagelser af nonsensord sammenlignet med børnene i kontrolgrupper. Børnene med SLI havde særligt store vanskeligheder med gentagelse af nonord med tre-fire stavelser. Man konkluderede derfor, at den fonologiske komponent i arbejdshukommelsen havde en begrænset kapacitet hos børnene med SLI. Årsagen hertil kan være, at jo flere stavelser et ord består af, jo længere tid tager det at gentage ordet i den fonologiske sløjfe. Forskningsresultater, der understøtter antagelsen om, at børn med SLI har problemer med den fonologiske sløje, er siden fundet i mange forskellige studier med gentagelse af nonsensord (fx Archibald & Gathercole, 2006; Bishop et al., 1996; Botting & Conti-Ramsden, 2001; Ellis Weismer et al., 2000). Nyere studier (Archibald & Gathercole, 2007) indikerer dog, at vanskelighederne med gentagelse af nonord hos børnene med SLI kan dække over andre vanskeligheder end udelukkende processerne i den fonologiske korttidshukommelse. I et studie af en gruppe 7-13-årige børn med SLI fandt man, at børn med SLI ikke alene havde signifikant sværere ved at gentage nonord og genkalde nonord end jævnaldrende og yngre sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling, børnene med SLI havde også sværere ved at gentage nonord, end de havde ved at genkalde nonord. Archibald og Gathercole (ibid.) konkluderer ud fra dette resultat, at vanskelighederne med gentagelse af nonsensord hos børnene med SLI ikke kan forklares udelukkende ud fra en nedsat funktion i den fonologiske korttidshukommelse, da den belastning, som de to tests lægger på den fonologiske korttidshukommelse, er mindst lige så stor ved genkaldelse af nonord. Studiet indikerer således, at der kan være andre processer involveret i gentagelse af nonsensord end udelukkende processerne i den fonologiske korttidshukommelse. En mulighed som Gathercole (2006) ligeledes fremhæver på baggrund af et studie med lignende resultater. Funktionalistisk korttidshukommelse (FWM) Den funktionalistiske korttidshukommelsesmodel antager, at information fastholdes i hukommelsen, imens andre processer finder sted. FWM minder på mange måder om PWM, dog underkender man i denne model betydningen af en fonologisk sløje. Fokus i den funktionalistiske model er på forholdet mellem lagring og processering af information, hvor lagring defineres som evnen til midlertidigt at bevare verbal information, der er processeret, hvorimod processering 48

54 Kapitel 2: Baggrund defineres som de sproglige handlinger, der genererer forskellige typer af inputrepræsentationer (fx leksikale, grammatiske og morfologiske). Modellen antager, at der finder en lagring sted samtidig med, at der foregår en sproglig processering (Just & Carpenter, 1992). Systemet antages at have en begrænset kapacitet, og denne kapacitet deles mellem henholdsvis lagring og processering af information. Når den tilgængelige mængde ressourcer overstiges af en opgaves krav (fx ved komplekst materiale, støj i omgivelserne eller hurtig/kortvarig præsentation af stimuli), antages det, at der opstår en såkaldt afvejning ( trade-off ) mellem lagring og processering af information (Just & Carpenter, 1992), hvor ressourcerne anvendes på enten lagring eller processering. Daneman og Capenter (1983) var nogle af de første, der undersøgte denne dobbelt-funktion i hukommelsen empirisk ved hjælp af en test, hvor voksne blev bedt om at svare på spørgsmål om sandhedsværdien af indholdet i nogle sætninger samtidig med, at de skulle huske på det sidste ord i sætningen. Denne opgave blev efterfølgende tilpasset til børn under navnet Competing Language Processing Task (CLPT) og anvendt med engelsktalende skoleelever som deltagere (Gaulin & Campbell, 1994). Ellis Weismer (1999) var den første, der anvendte opgaven til at undersøge hukommelsesfunktionen hos børn med SLI. Ellis Weismer et al. fandt, at børn med SLI klarede sig lige så godt som jævnaldrende med typisk sprogudvikling, når de skulle svare på om sætningerne var sande eller falske, men børnene med SLI var signifikant dårligere til at genkalde det sidste ord i sætningen (Ibid.). Studiet indikerede således, at børn med SLI har vanskeligheder med samtidig processering og lagring. Et resultat, der senere er blevet bekræftet af en lang række af andre studier (Se bl.a. Hoffman & Gillam, 2004; Marton & Schwartz, 2003; J. W. Montgomery, 2000; van Daal, Vehoeven, van Leeuwe, & van Balkom, 2008). 49

55 50

56 Kapitel 3: Formål og forskningsspørgsmål Denne ph.d.-afhandling er blevet til ud fra en nysgerrighed i forhold til særligt tre overordnede temaer. Det første tema har været at undersøge grammatiske færdigheder hos danske børn med SLI for herved at kunne dokumentere det specifikke udfald af SLI for danske børn. Det andet tema har været en belysning af samspillet mellem den sproglige og kognitive udvikling hos børn med SLI. Endelig har det sidste tema været en interesse i, om SLI er en forsinkelse i sprogtilegnelsen, eller om børn med SLI tilegner sig sproget radikalt anderledes end børn med typisk sprogudvikling. Disse tre elementer har været udgangspunktet for tilblivelsen af afhandlingen og dermed for de forskningsspørgsmål, der er blevet stillet i de forskellige studier. Hvert af de studier, som udgør afhandlingens kerne, er baseret på forskningsspørgsmål, som er udsprunget af et eller flere af ovenstående temaer. De enkelte artikler indeholder en uddybning og præcisering af såvel forskningsspørgsmål som hypoteser i relation til de enkle studier. Overordnet kan følgende forskningsspørgsmål dog fremhæves: Udviser dansktalende børn, der opfylder de internationale kriterier for SLI, specifikke sproglige problemer, der kan tilskrives den særlige måde, dansk er struktureret på? (artikel I, II og IV) Er SLI-forstyrrelsen udtryk for en sproglig forsinkelse eller en sproglig afvigelse? (artikel I, II og IV) Er der en sammenhæng mellem sproglige og hukommelsesmæssige færdigheder hos danskebørn med SLI, som adskiller disse børn fra børn med typisk sprogudvikling? (artikel III og IV) Findes der specifikke sproglige vanskeligheder, eller er de sproglige vanskeligheder hos børn med SLI én af flere manifesteringer af en generel kognitiv dysfunktion? (artikel III og IV) 51

57 52

58 Kapitel 4: Metode Artikel I-VI indeholder en gennemgang af deltagere og metode. Af hensyn til den naturlige begrænsning på de empiriske artikler har det været nødvendigt at minimere omfanget af de metodiske overvejelser, der ligger bag undersøgelsen i de enkelte artikler. En stor del af arbejdet med ph.d.-projektet har dog netop været metodiske overvejelser og foranstaltninger. I det følgende kapitel vil jeg derfor foretage en grundig gennemgang og diskussion af undersøgelsens tilrettelæggelse, deltagere, anvendte materialer og procedurer. Dele af nærværende metodekapitel forefindes ligeledes i de artikler, som er en del af afhandlingen. Som udgangspunkt har jeg selv forestået udviklingen af studiets design, empiriindsamlingen og bearbejdningen. I teksten vil det være angivet, i fald andre har udført det pågældende arbejde. Kapitlet indledes med et afsnit om kriterierne for undersøgelsens deltagere. Herefter følger et afsnit omhandlende rekrutteringen af børn til undersøgelsen. Dernæst følger et afsnit, hvor de anvendte tests og scoringer bliver præsenteret. Herefter følger et afsnit om selve undersøgelsesproceduren. Kapitlet afsluttes med et afsnit om databearbejdningen og analysen af dataene. 4.1 Kriterier for undersøgelsens deltagere Sprogfærdighederne hos børn med SLI er på mange områder afvigende fra disse færdigheder hos børn på samme alder med typisk sprogudvikling. Et af de overordnede formål med afhandlingens studier var at undersøge og beskrive disse afvigelser. For at kunne beskrive afvigelserne på de sproglige og kognitive områder hos børnene med SLI er det nødvendigt at kunne sammenligne deres præstation med præstationen hos børn med typisk sprogudvikling. Traditionelt opererer man inden for SLI-forskningen med et design bestående af tre grupper af deltagere: En gruppe af børn med sprogvanskeligheder, en gruppe af jævnaldrende børn med typisk sprogudvikling og endelige en gruppe af yngre børn ligeledes med typisk sprogudvikling. Rationalet bag dette design er, at det giver mulighed for at bestemme, hvordan børn med SLI adskiller sig fra børn med en typisk udvikling, og om en given deficit er en konsekvens af niveauet i barnets sproglige færdigheder eller ej (Bishop, 1997b; Leonard, 1998). For at kunne udtale sig om den atypiske sprogudvikling må man nødvendigvis tage afsæt i den normale sprogudvikling, og derfor forekommer inddragelse af aldersmatchede børn naturlig, ligesom denne matchning giver mulighed for at undersøge, om børn 53

59 Kapitel 4: Metode med SLI har særligt store vanskeligheder på nogle områder. En matchning med en yngre sproggruppe åbner mulighed for at påvise mulig ætiologisk forklaring på vanskelighederne hos børnene med SLI (Bishop, 1997b). I lighed med denne tradition indenfor SLI-forskningen ønskede jeg forud for dataindsamlingen at finde tre grupper af børn: Nemlig en gruppe af børn med sprogvanskeligheder, to grupper af børn med typisk sprogudvikling, hvor den ene skulle matches til gruppen af børn med sprogvanskeligheder ud fra kronologisk alder, mens den anden skulle bestå af yngre børn matchet til børnene med sproglige vanskeligheder ud fra sproglige færdigheder. Studierne i afhandlingen bygger på data fra de samme børn fordelt på de tre grupper: SLI, aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling og yngre sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling. På baggrund af de i introduktionen førte diskussioner forekommer en klar og præcis definition af deltagererekriterier som en nødvendighed for at kunne sikre, at resultaterne fra nærværende undersøgelse kan sammenlignes med resultater fra andre undersøgelser af børn med SLI. En vigtig metodisk overvejelse forud for rekrutteringen af børn til nærværende studie var, hvilke kriterier børnene i de tre grupper skulle opfylde for at blive inkluderet i undersøgelsen. Definitionen af SLI, der anvendes i forskningsmæssige sammenhænge, er ofte meget stringent, hvorved mange børn, som i klinisk praksis vurderes til at have SLI, udelukkes (Hansson, 1998; Nettelbladt, 1998; Stark & Tallal, 1981). Rationalet for at anvende en stringent forskningsdefinition er, at man i forskningsmæssige sammenhænge ofte søger så homogen en gruppe som muligt for herved at undgå eventuelle confounder variabler (Bishop, 1997b). På den ene side ønsker man så ensartet en gruppe som muligt, men på den anden side ønsker man at udforske virkeligheden så objektivt som muligt, dvs. man ønsker at beskrive gruppen af børn med SLI, sådan som de fremstår i den kliniske praksis. En konsekvens heraf er, at mange studier i SLI bygger på en forholdsvis lille gruppe af børn, hvilket naturligvis har betydning for den statistiske styrke samt studiernes repræsentativitet og generaliserbarhed. Forud for rekrutteringen af børn med mulig SLI gjorde jeg mig derfor nogle tanker om kriterierne for udvælgelsen af disse børn. For at sikre en høj grad af sammenlignelighed med tidligere studier af børn med SLI valgte jeg at lægge mig tæt op ad de tidligere beskrevne stringente in- og eksklusionskriterier, der typisk anvendes i SLI-forskningen. De generelle inklusions- og 54

60 Kapitel 4: Metode eksklusionskriterier blev dog tilpasset til nærværende studie. De præcise kriterier for nærværende undersøgelse fremgår af tabel 2. Begrundelsen for de anvendte kriterier uddybes i den efterfølgende tekst, hvor der i teksten vil blive henvist til bogstaverne A til J i tabellen. Tabel 2: Inklusions- og eksklusionskriterier for alle deltagere i undersøgelsen Sprogforstyrret (SLI) Aldersmatchet (AM) Sprogmatchet (LM) Inklusionskriterier A 5;0 til 9;0 år Samme alder (+/- 2 måneder) som ét barn i SLI-gruppen B C - Samme køn som SLIbarnet Behandlingskrævende sprogvanskeligheder Upåfaldende sproglig formåen (test) Samme råscore i TROG-2dk som 2 børn med SLI (+/- 5) (test) Upåfaldende sproglig formåen (test) D Ekspressivt ordforråd og receptiv forståelse minimum - 1,25 SD under gennemsnittet (test) Ekspressivt ordforråd og receptiv forståelse inden for gennemsnittet (0 SD) (test) Ekspressivt ordforråd og receptiv forståelse inden for gennemsnittet (0 SD) (test) Samme køn som SLIbarnet Eksklusionskriterier E Non-verbal IQ inden for normen (<85) (test) F Hørenedsættelse (bestemt af ørelæge inden for de sidste 6 mdr.) G Neurologiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder eller udviklingsmæssige forstyrrelser (behandlingskrævende) (oplysninger fra forældre/fagpersoner) H Oralmotoriske eller sensoriske forstyrrelser og orale anormaliteter (oplysninger fra forældre/fagpersoner) I Flersproget (oplysninger fra forældre/fagpersoner) J Emotionelle eller sociale vanskeligheder (oplysninger fra forældre/fagpersoner) Vedr. A: Aldersintervallet for børnene med sprogvanskeligheder blev sat til at være mellem 5;0 og 9;0 år. I international forskning fokuseres der ofte på aldersgruppen 4 til 8 år, hvor den nedre grænse er sat for at sikre, at de deltagende børns sprogvanskeligheder ikke er af forbigående karakter, dvs. 55

61 Kapitel 4: Metode at der blot er tale om late talker (Leonard, 1998). I nærværende undersøgelse blev minimumsalderen for børnene med sprogvanskeligheder sat til 5 år, da jeg havde et ønske om at undersøge børnene med kognitive tests, som kan være vanskelige for yngre børn at gennemføre. Anvendelsen af stringente kriterier for at kunne inkluderes som deltager i SLI-gruppen i undersøgelsen øger som anført i ovenstående risikoen for, at man ender med en meget lille gruppe af børn. Dette gør sig i særdeleshed gældende i et lille land som Danmark. På denne baggrund ønskede jeg så bredt et aldersspektrum som muligt, da jeg herved havde mulighed for at inkludere flest mulige børn i undersøgelsen. For at sikre en vis homogenitet i børnegruppens udviklingsniveau blev 9 år valgt som maksimum. Et valg, der primært begrundes med, at udformningen af testmaterialer i høj grad afhænger af barnets alder og udviklingsniveau; således vil en 10-årig sandsynligvis finderen billedhistorie om en bus (Bus Story) barnlig, og der er derfor risiko for, at præstationen i denne opgave afspejler barnets holdning til opgaven og ikke giver et reelt billede af barnets færdigheder (Scott & Windsor, 2000). Vedr. B: Forskning - heriblandt dansk forskning (Se fx Bleses & Højen, 2009) har påvist en sammenhæng mellem køn og sproglige færdigheder på ordforrådsniveau. For at minimere omfanget af intervenerende variabler blev et kriterium om ens kønsfordeling i henholdsvis SLI-gruppen og de to kontrolgrupper opsat. Overordnet ønskede jeg med disse kriterier at tilstræbe så ens vilkår for gruppen af børn med SLI og de to kontrolgrupper som muligt. Som det dog vil fremgå af et senere afsnit, var det i praksis ikke muligt at opretholde dette krav om ligelig kønsfordeling i de tre grupper. Da børnene i henholdsvis AM- og LM-gruppen endvidere var matchet individuelt til børnene med SLI samt lå inden for normen på to forskellige sprogtests (jf. inklusionskriterium D), blev kravet om præcis matchning på kønnet senere fjernet som inklusionskriterium. Vedr. C: Børnene i SLI-gruppen skulle naturligvis have betydelige sproglige vanskeligheder (jf. kriterium D). Tidligere forskning har formået at finde børn, der opfylder kriterierne for SLI, ved at foretage sprogscreeninger i normale pasningstilbud/skoleklasser, dvs. ved at screene børn, der ikke modtog behandling for deres sprogvanskeligheder (se fx Tomblin et al. 1997). I praksis er dette dog et kæmpe arbejde, som ikke ligger inden for nærværende ph.d.-afhandling. På denne baggrund blev det besluttet at rekruttere børn, der var i behandling for en atypisk sprogudvikling. Vedr. D: Børn med SLI er karakteriseret ved at have påfaldende dårlige sprogfærdigheder, derfor skulle børnene med sprogforstyrrelse præstere markant under gennemsnittet i en sproglig testning. 56

62 Kapitel 4: Metode En af de største udfordringer, når man ønsker at lave et forskningsstudie af danske børn med SLI, er, at udvalget af standardiserede tests af sproglige færdigheder er yderst beskedent, og pt. eksisterer der kun to standardiserede tests af sproglige færdigheder på dansk. Den ene er en ekspressiv ordforrådstest (Viborg-materialet, herefter Viborg), mens den anden er en receptiv grammatisk test (TROG-2dk som blev standardiseret af projekt NASUD parallelt med ph.d.-forløbet). Der er i forskningslitteraturen en vis grad af konsensus om, at et barn skal score under en fastsat grænse i flere sproglige tests, før der er tale om SLI (Tomblin, Records, & Zhang, 1996). Som diskuteret i introduktionen er det dog ikke afklaret, hvor denne grænse skal gå, for at betegnelsen SLI kan anvendes. I tråd med den tidligere førte diskussion blev det i nærværende undersøgelse besluttet, at for at blive inkluderet i SLI-gruppen, skulle barnet med sprogforstyrrelser score mindst 1,50 SD under gennemsnittet i henholdsvis TROG-2dk og Viborg. Ligeledes blev det opsat som kriterium for kontrolgrupperne, at børnene her skulle score inden for gennemsnittet (dvs. 0 SD). Dette kriterium blev anvendt for at sikre, at børnene i kontrolgruppen reelt afspejlede de gennemsnitlige sproglige færdigheder for den pågældende aldersgruppe. Vedr. E: Den nonverbale IQ-score er ofte blevet fremdraget som et af de afgørende kriterier i SLIforskningen (se blandt andet Leonard 1998). Børn med sproglige vanskeligheder skal, for at opfylde kriterierne for SLI, score inden for aldersnormen på en nonverbal IQ-test. Dette defineres oftest som en score på mindst 85 eller max 1 SD under gennemsnittet på en non-verbal IQ-test. Dette kriterium blev anvendt i denne afhandling. Vedr. F: I inklusionskriteriet for SLI indgår endvidere et krav om normal hørelse. I studier af SLI ser man ofte, at en del af testbatteriet indeholder egentlige hørescreeninger. Det var desværre ikke muligt at anskaffe og anvende dette udstyr. I stedet blev det som en del af rekrutteringskravet for alle børnene besluttet, at hørelsen inden for de sidste seks måneder skulle have været undersøgt hos en ørelæge, der havde vurderet barnet til at have en normal hørelse. Da det ofte i Danmark er praksis, at man undersøger hørelsen hos børn med sprogvanskeligheder for at udelukke nedsat hørelse som årsag til vanskelighederne, forekom dette kriterium sjældent problematisk for børnegruppen med sprogvanskeligheder. For kontrolbørnene var der tre børn, som ikke havde fået undersøgt hørelsen, men hvor forældrene vurderede at denne var normal. Dette i kombination med det faktum, at børnene scorede inden for normen på sprogtestningen gjorde, at børnene blev inkluderet i undersøgelsen alligevel. Som anført i baggrundskapitlets redegørelse for de gængs 57

63 Kapitel 4: Metode anvendte SLI-kriterier, anføres det til tider, at børn, som skal deltage i et forskningsstudie, ikke må have haft mellemørebetændelse inden for de sidste 12 måneder (Leonard 1998). I forbindelse med forældrenes udfyldelse af spørgeskemaet blev de ligeledes bedt om at angive, hvorvidt deres barn havde hørevanskeligheder, herunder om de havde haft tilbagevendende mellemørebetændelser. Enkelte forældre i alle tre børnegrupper rapporterede om tilbagevendende mellemørebetændelse, men i alle tilfælde lå disse vanskeligheder mere end 12 måneder tilbage i tiden. Vedr. G til J: Disse eksklusionskriterier er de gængs anvendte kriterier fra alle studier af SLI, som sikrer, at de børn med sprogvanskeligheder, der indgår i studiet, opfylder den overordnede diagnose for SLI: Nemlig børn, hos hvem der ikke findes andre co-morbide tilstande, der muligvis kan forklare barnets atypiske sprogudvikling. Disse kriterier blev i praksis afklaret gennem et spørgeskema til børnenes forældre (se bilag 2) samt gennem samtaler med pædagoger i barnets institution og observationer af barnet i testsituationen og i social interaktion med andre børn forud for testningen. I det følgende afsnit beskrives den egentlige rekruttering af børn til undersøgelsen. 4.2 Rekruttering af børn til undersøgelsen Sprogbørnene til undersøgelsen blev rekrutteret i efteråret/vinteren 2008, mens kontrol-børnene blev rekrutteret i foråret/sommeren Børn med sprogforstyrrelser Med nogle forholdsvis klare kriterier for in- og eksklusion af børn med sprogforstyrrelser til undersøgelsen og med internationale forskningsresultater, der tyder på en prævalens <2%, kan det synes som en forholdsvis simpel opgave at skaffe en gruppe af børn, der kan indgå i undersøgelsen som børn med SLI. Faktum er, at det ikke var så simpelt. 3 Som det blev præciseret i foregående afsnit, var et af inklusionskriterierne, at sprogbarnet havde behandlingskrævende sprogvanskeligheder. Derfor var et indledende skridt i rekrutteringen af børn med sprog vanskeligheder at kontakte taleinstitutter i Danmark. En kort projektbeskrivelse samt en 3 Et forhold, som jeg forinden påbegyndelsen af rekrutteringen var opmærksom på, da et andet dansk empirisk studie af børn med SLI (Vang, 2010) havde haft vanskeligheder med at rekruttere børn med SLI. 58

64 Kapitel 4: Metode opfordring til at bede medarbejderne om at vurdere, om de havde børn med sproglige vanskeligheder, der opfyldt de angivne kriterier, blev via mail sendt til lederne. Efter kommunalreformen i Danmark i 2007 har mange kommuner valgt ikke længere at benytte sig af taleinstitutternes tilbud men i stedet tilbyde et lokalt kommunalt tilbud. Dette tilbud er ofte placeret i den kommunale instans Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). På denne baggrund valgte jeg at sende denne samme mail til lederne i udvalgte PPR-afdelinger, nemlig de områder af Danmark, hvor der ikke eksister taleinstitutter i praksis vil det sige Fyn, Syd-, Sønder- og Vestjylland 4. Alle mails blev efterfølgende fulgt op af en telefonisk kontakt. Denne rekruttering resulterede i, at to taleinstitutter og seks PPR-afdelinger tilkendegav en interesse i at udpege potentielle børn til projektet. Umiddelbart en meget lille procentdel af de mange kontakter var således interesserede i at deltage i projektet. Årsagen hertil skal formodentlig findes i den store arbejdsbyrde og ressourcemangel, som hersker mange steder. Flere tilkendegav således, at de var interesseret i forskningen, men ikke kunne afse tid til projektet. De interesserede samarbejdspartnere var geografisk spredt over hele Danmark. Gennem samtaler med lederne og i nogle tilfælde de enkelte talepædagoger blev en gruppe børn, der umiddelbart opfyldte de opstillede kriterier, udvalgt. I anonymiseret form fik jeg herefter sendt børnenes journaler. Af forskellige grunde blev 6 børn ekskluderet fra undersøgelsen på baggrund af gennemlæsning af deres journal. Årsager til eksklusion kunne være, at der i journalen blev anbefalet nærmere udredning for at afklare mulig psykiatrisk diagnose, mistanke om organisk hjerneskade/neurologiske vanskeligheder som følge af morens anvendelse af medicin/alkohol under graviditeten, eller mistanke om hørenedsættelse. Den efterfølgende rekruttering af børn skete gennem et brev til de udvalgte børns forældre. I brevet indgik dels en kort projektbeskrivelse, dels en samtykkeerklæring og endelig et spørgeskema omhandlende faktorer, som ofte sættes i forbindelse med sprogudvikling og sprogvanskeligheder (Bishop, 1997b). Det drejer sig om socioøkonomisk status/forældrenes uddannelsesniveau, barnets søskendeforhold, modersmål, sproglige og/eller læsevanskeligheder hos barnet og/eller nærmeste familie, evt. hørenedsættelser eller problemer med hørelsen (Se bilag 2). Forældrene blev bedt om at 4 Af praktiske hensyn blev de danske øer fravalgt, da det blev vurderet tidsmæssigt at være for omfattende at indsamle data disse steder. 59

65 Kapitel 4: Metode give tilsagn til, at deres barn måtte deltage i undersøgelsen og blev bedt om at udfylde spørgeskemaet. Brevet blev enten afleveret personligt af barnets talepædagog eller sendt med posten af talepædagogen. Dette for at sikre, at barnet forblev anonymt, indtil forældrene havde givet samtykke til barnets deltagelse i undersøgelsen. I alt blev forældrene til 29 børn kontaktet. Af disse vendte 25 forældre tilbage med positivt tilsagn om, at deres barn måtte deltage i undersøgelsen. Nogle af de forældre, som ikke ønskede, at deres barn deltog i undersøgelsen, meldte dog tilbage, at de følte, at deres barn alt for ofte var blevet genstand for særlig opmærksomhed pga. sprogvanskelighederne og allerede var blevet undersøgt i mange forskellige sammenhænge. I inklusionskriterierne for børnene med sprogvanskeligheder var der ikke noget krav om, hvilket domæne, børnenes sproglige vanskeligheder primært skulle være knyttet til. Børnene var af fagpersoner blevet udvalgt, alene fordi man vurderede, at de havde store sproglige vanskeligheder på et eller flere områder, uden at der fandtes nogen åbenlys forklaring på disse vanskeligheder. I kontakten og testningen af børnene stod det klart, at børnenes vanskeligheder var knyttet til forskellige domæner. Nogle af børnene havde udelukkende grammatiske vanskeligheder, mens andre havde pragmatiske og igen andre havde primært semantiske vanskeligheder. Ud af de 25 børn, for hvem jeg modtog samtykke fra forældrene, blev 4 ekskluderet inden testningen, da forældrene i spørgeskemaet angav, at barnet enten ikke var undersøgt hos ørelæge, eller at ørelægen ikke havde fundet en hørelse inden for normalen ved seneste kontrol. Yderligere 3 børn blev ekskluderet fra undersøgelsen efter første undersøgelsesgang. Disse tre børn scorede inden for normen (dvs. 0 SD) på TROG-2dk, hvor en scoring på mindst 1,25 SD under gennemsnittet var sat som inklusionskriterium. Dette betød, at i alt 18 børn, der opfyldte kriterierne for inklusion i SLIgruppen, indgik i undersøgelsen Kontrolbørnene med upåfaldende sproglige færdigheder Kontrolbørnene blev rekrutteret ud fra et ønske om, at de skulle ligne sprogbørnene så meget som muligt på alle andre områder end sproget samt ud fra et ønske om at matche hvert sprogbarn individuelt med henholdsvis et barn på samme alder og et barn med samme sprogforståelse. I første omgang havde jeg et ønske om at rekruttere børnene med en typisk udvikling fra samme institution/skole som børnene med sprogforstyrrelser. Som det fremgår af ovenstående afsnit, stod det rimelig hurtigt klart, at børnene med sprogforstyrrelser geografisk var spredt ud over et meget 60

66 Kapitel 4: Metode stort område, hvilket gjorde, at testningen var meget tidskrævende. I fald der samtidig skulle findes kontrolbørn i de 18 forskellige institutioner/skoler, hvor børnene med SLI kom fra, ville det blive en ualmindeligt tidskrævende proces både at finde børn med de rigtige karakteristika, at rekruttere dem og endelig at gennemføre testningen. Af hensyn til afhandlingens tidsperspektiv blev det nødvendigt at finde en mere effektiv måde at indsamle data fra kontrolbørn på. Kontrolbørnene blev i første omgang forsøgt rekrutteret til undersøgelsen via en datasamling til standardisering af TROG-2dk, som kørte sideløbende med nærværende undersøgelse. I forbindelse med standardiseringen blev disse børn testet med TROG-2dk samt Viborg, hvilket betød, at deres ekspressive og receptive score forelå. Forældrene til børn, der deltog i NASUD s standardisering af TROG-2dk, havde på forhånd givet tilsagn om, at de kunne kontaktes i forbindelse med andre projekter. På denne måde lykkedes det at rekruttere 7 aldersmatchede (AM) kontrolbørn samt 5 sprogmatchede (LM) kontrolbørn. De resterende 11 AM børn samt 4 LM børn blev fundet ved henvendelse til tre forskellige daginstitutioner. Rekrutteringen af disse børn fulgte samme procedure som den for børnene med sprogvanskeligheder, dvs. første blev institutionslederen kontaktet. I samråd med mig blev der udvalgt børn, som henholdsvis var jævnaldrende med sprogbørnene, og børn, der var 1 til 1½ år yngre end sprogbørnene, blev herefter udvalgt. Forældrene til disse børn modtog et brev med information om undersøgelsen samt et samtykkeskema fra lederen af institutionen, hvor de tilkendegav, hvorvidt deres barn måtte medvirke. Alle forældre gav tilsagn om deres barns medvirken i undersøgelsen. I praksis blev der for at sikre et tilstrækkeligt antal rekrutteret en større gruppe af kontrolbørn end der egentlig var brug for. I alt blev der rekrutteret 21 AM-børn. Tre af disse AM-børn blev ekskluderet fra undersøgelsen, da de scorede for højt på TROG-2dk (over normen). Det var særligt problematisk at finde yngre LM-børn pga. de modningsmæssige og kognitive krav, som stilles i TROG2-dk. I alt blev der rekrutteret 17 yngre børn, der alle blev undersøgt med baggrundstestene. Ud af disse 17 børn blev en gruppe på 9 børn rekrutteret ud fra et kriterium om, at hvert af de 9 børn kunne matches, så deres TROG-score faldt inden for +/- 5 til 2 børn i SLI gruppen. Den endelige status på deltagerne i undersøgelsen fremgår af tabel 3. 61

67 Kapitel 4: Metode Tabel 3: Oversigt over deltagere i undersøgelsen Gruppe Antal Køn (F/M) Range i måneder (gennemsnit) SLI 18 (6/12) 5;0 8;4 (6;3) AM 18 (10/8) 5;0 8;2 (6;3) LM 9 (6/3) 4;2 6;5 (5;1) I alt 45 (22/23) Pga. tekniske problemer med optageudstyret var det nødvendigt at ekskludere nogle af børnene fra dele af dataanalysen. Nogle af resultaterne i afhandlingens studier er derfor fremkommet på baggrund af testningsresultater fra et mindre antal børn end de 45 dette vil dog klart fremgå af studiets beskrivelse af deltagere. 4.3 Undersøgelsens procedure Alle børnene blev testet individuelt. Testningen fandt sted i dagtimerne i et stille lokale i børnenes institution eller skole. Alle børnene blev testet fem gange, og hver testningsgang varede mellem 30 og 60 minutter afhængigt af barnet. Som tidligere anført, blev det tilstræbt, at alle børnene fik testene i den samme rækkefølge. I nogle situationer var det dog nødvendigt af hensyn til børnenes engagement i testene at ændre en smule på rækkefølgen eller at indlægge små pauser i testningen. Størstedelen af sprogbørnene blev testet af afhandlingens forfatter. To af børnene med sprogvanskeligheder blev dog testet af projektlederen. Ti af børnene med typisk sprogudvikling blev testet af to kandidatstuderende på sidste år af deres psykologiuddannelse på Klinik for Neuro- Udviklings- og Kognitionspsykologi (KANUK) under supervision af forfatteren. De resterende børn med typisk sprogudvikling blev alle testet af afhandlingens forfatter. Alle testgangene med børnene med sprogforstyrrelser blev optaget på video og efterfølgende overspillet til dvd. I nogle enkelte tilfælde svigtede kameraudstyret, så testningen ikke blev optaget. Lyden fra spontan tale, narrativer og de produktive tests blev optaget for alle børn, dvs. både børn med SLI og kontrolbørnene. I enkelte tilfælde svigtede lydoptagelserne. De børn, som der ikke eksisterede lydoptagelser fra, udgik naturligvis af de studier, hvor disse var påkrævet. 62

68 Kapitel 4: Metode 4.4 Anvendte undersøgelsesmaterialer og scoringer Som påpeget af Nettelbladt (2007) er en af de største vanskeligheder, når man ønsker at udforske sproglige færdigheder og den sproglige udvikling, at objektet, som man ønsker at studere, samtidig er det værktøj, som man bruger til at undersøge objektet med, dvs. der findes ikke et andet medium end sprog til at undersøge og beskrive sprog. Derved kan paradigmet anses som cirkulært i sit udgangspunkt. En anden vanskelighed i relation til udforskning af børn med sproglige vanskeligheder på dansk er, at der kun eksisterer et beskedent udvalg af testmaterialer især materialer, der er standardiseret. Forud for denne afhandling har det derfor været påkrævet at oversætte og tilpasse et stort antal tests og materialer til dansk. En stor del af arbejdet med ph.d.en er derfor gået med denne udvælgelse og udvikling, hvorfor de følgende afsnit vil beskrive de metodiske overvejelser i den forbindelse. Som det også fremgik af introduktionskapitlet, er der i udforskningen af SLI anvendt mange forskellige materialer og metoder til at undersøge kompetencer hos børn med SLI. Forskningen har vist, at den anvendte metode har betydning for resultaterne (se bl.a. Hansson et al., 2000; Hansson & Leonard, 2003). For at kunne klarlægge forskellige aspekter ved den sproglige og kognitive udvikling hos børnene med SLI ønskede jeg at inddrage forskellige typer af undersøgelsesmaterialer. I tabel 4 er listet de anvendte testgange samt de anvendte testmaterialer. Testene er opført i den rækkefølge, som de blev præsenteret for børnene i de enkle testsessioner. Grundet manglende danske materialer har der i nærværende undersøgelse været anvendt en vis grad af pragmatiske begrundelser for udvælgelsen af testmaterialer. Nogle af de anvendte materialer er udviklet sideløbende med undersøgelsens tilblivelse via projekt NASUD og projektets deltagelse i og samarbejde med det europæiske COST-A33 forskningsnetværk 5. Disse materialer fremstår derfor ikke som deciderede tests, men i højere grad som eksperimenter. Disse materialer er markeret med * i tabel 4. Foruden disse materialer er der anvendt dansk standardiserede testmaterialer (markeret med ). Der er også anvendt materialer, der har været anvendt i udforskningen af SLI på andre sprog. Dette materiale er blevet oversat og tilpasset dansk til nærværende projekt og er i tabellen markeret med. Endelig er der anvendt billedmaterialer, som ofte bruges i børnelogopædien og forskningen til indsamling af narrativer (markeret med ). 5 NASUD er internationalt og forskningsmæssigt indlejret og direkte tilknyttet et omfattende Europæisk tværsprogligt forskningsnetværk under Europæisk Forskningsråds (ESF) sjette rammeprogram (COST-A33). 63

69 Kapitel 4: Metode Tabel 4: Oversigt over anvendte undersøgelsesmaterialer 1.gang Billedfuldendelse & Blokmønster (WPPSI-R/WISC) (Wechsler, 1991) Grammatisk forståelse (TROG-2dk) (Bishop 2010) IQ Sprogforståelse 2.gang * Talspændvidde (WPPSI-R/WISC) (Wechsler, 1991) Ordforråd (Viborg) (Kjøge & Petersen 2005) Sætningsgentagelse (GAPS) (Gardner, Froud, McClelland, & Van der Lely, 2006) Relativledsætninger (relative clauses) (Friedmann & Novogrodsky, 2004) Hukommelse/process. Sprogforståelse Hukommelse/process. Sprogforståelse 3.gang * Competing Language Processing Task (CLPT) (Gaulin & Campbell 1994) Struktureret narrativ (FROG) (Mayer 1969) Quantifier (Katsos et al. 2012; Katsos, Andrés Roqueta, Estevan, & Cummins, 2011) Hukommelse/process. Sprogproduktion Sprogforståelse 4.gang * * * 5.gang * Struktureret narrativ (Fox) (Guelzow & Gagarina, 2007) Passivsætninger (test udviklet i forbindelse med COST A33 6, Artom-Lotem et al (under revision)) Relativledsætninger (relative clauses) (Friedmann & Novogrodsky, 2007) Gentagelse af nonsensord (Gardner et al., 2006) Genfortælling af narrativ (Busstory) (Renfrew, 1997) Personlige pronominer (test udviklet i forbindelse med COST A33, Varlokosta et al, under revision 7 ) Semi-spontan tale ( Tegn din familie ) Sprogproduktion Sprogforståelse Sprogproduktion Hukommelse/proces. Sprogprod./huk./proces Sprogproduktion semi-spontan sprogproduktion Øvrige Herudover udfyldte en pædagog el. en lærer med tilknytning til barnet med SLI Children s Communication Check List DK (CCC) (D. V. M. Bishop, 2009), og forældrene udfyldte et spørgeskema. 6 og 7 4-årige europæiske forskningsnetværk COST Action A33 Crosslinguistically Robust Stages of Children s Linguistic Performance 64

70 Kapitel 4: Metode Testbatteriet kan synes stort og omfangsrigt. Som det hidtil er fremgået af afhandlingen, er vores viden om sproglige og kognitive færdigheder hos danske børn, der opfylder kriterierne for SLI, yderst begrænset. Endvidere er det klart blevet præsenteret i de foregående afsnit, hvor vanskeligt det kan være at få adgang til danske børn, der opfylder kriterierne for diagnosen. Det omfangsrige testbatteri har resulteret i en stor mængde værdifuldt data om danske børn, der opfylder kriterierne for SLI. Data indsamlet fra den samme gruppe børn har høj forskningsmæssig værdi. Det store testbatteri er derfor valgt ud fra en betragtning om, at det giver mulighed for en stor mængde værdifulde data om danske børn med SLI. Det har været umuligt at inddrage den store mængde data i de fire artikler, der udgør ph.d.- afhandlingens fundament, og derfor findes der undersøgelsesmaterialer og dermed data, som ikke er inddraget i afhandlingens fire empiriske artikler. Testmaterialerne, der er anført med fed skrift i tabel 4, er de tests, der er anvendt og inddraget i afhandlingens artikler. Disse tests er blevet gennemgået i den pågældende artikel, hvor testen er inddraget. Af naturlige hensyn er det nødvendigt at begrænse forskningsartiklerne. I de følgende afsnit er de enkelte tests, deres tilpasning til studiet og formålet med inddragelse derfor gennemgået. De tests, som ikke er anvendt i afhandlingens artikler, har jeg valgt ikke at gennemgå Baggrundstestning: Generel grammatisk forståelse TROG-2dk Alle børnene blev testet med den dansk-tilpassede, validerede og standardiserede udgave af Test for Reception of Grammar (TROG-2dk)(Bishop, 2010; Jensen de López & Knüppel, 2010). 8 Testen blev med en enkelt undtagelse administreret efter standardforskrifterne. Testen består af 80 sætninger fordelt på 20 blokke, som tester hver sin grammatiske konstruktion med stigende sværhedsgrad for hver blok. For at bestå en given blok skal barnet have alle items korrekte inden for denne blok. Barnet hører en sætning og får samtidig vist fire billeder. Barnet skal herefter pege på det billede, som passer til sætningen. Efter behov kunne barnet få den enkelte sætning gentaget, og der var ingen tidsbegrænsning på testene. Hvis barnet udpegede det rigtige billede til alle sætninger i en blok, fik det et point; dvs. et barn kan maksimalt opnå 20 point. 8 TROG-2dk er i 2009 valideret og standardiseret på over 500 danske børn i alderen 4 til 15 år af NASUD-gruppen på Aalborg universitet (Jensen de López & Knüppel, 2010). 65

71 Kapitel 4: Metode I modsætning til standardforskrifterne for testen, hørte børnene alle 80 sætninger. I standardforskrifterne stopper testningen, når barnet har besvaret fem på hinanden følgende blokke forkert, det vil sige, hvis barnet har svaret forkert på en eller flere sætninger i fem på hinanden følgende blokke. Afvigelsen fra standardforskriften er begrundet i et ønske om at kunne foretage en nærmere analyse af, hvilke blokke og dermed hvilke grammatiske konstruktioner, der volder børnene med SLI størst vanskeligheder sammenlignet med børnene med typisk sprogudvikling. Som diskuteret i baggrundskapitlet har empirisk forskning påvist, at man ofte vil se et dyk i visse sproglige færdigheder hos børn, der opfylder kriterierne for SLI. Ved at teste børnene på alle 80 TROG-2dk items er der mulighed for at lave en nærmere analyse af, hvorvidt der for hele SLIgruppen er et sammenfald i, hvilke blokke børnene særligt dykker i. I beregningen af antal rigtige blokke (til brug for udregningen af standardscore) blev standardforskrifterne dog anvendt, dvs. at barnet ikke fik medregnet eventuelle rigtige blokke, hvis det havde haft fejl i en eller flere sætninger i fem på hinanden følgende blokke. Foruden antal rigtige blokke blev antal rigtige items ligeledes optalt, da disse blev anvendt til sprogmatchning. Nonverbal IQ to delprøver fra WPPSI eller WISC For at få en grov vurdering af børnenes non-verbale IQ blev de testet med de to handledelprøver; billedudfyldning og terningmønster fra enten Weschsler: Preschool and Primary Scale of Intelligence Revised (WPPSI) (Wechsler, 2004) eller Weschsler: Intelligence Scale for Children (WISC) (Wechsler, 1991). Børnene under 7 år blev testet med WHPPSI, mens de fire børn, der var over 7 år, blev testet med WISC. Disse delprøver har vist sig at korrelere højt signifikant med nonverbale IQ-testbatterier (Bishop & Butterworth, 1979; Stackhouse & Wells, 1997) 9. Delprøverne blev administreret i standardform som beskrevet i manualen, dvs. i billedudfyldning fik børnene forevist en bog med billeder, hvor der på hvert billede mangler en signifikant del. Barnet skal herefter nævne eller pege på den del, der mangler på billedet. Barnet får 1 point for hvert rigtigt svar. I terningmønster-delprøven skal barnet ved hjælp af nogle rød-hvid-farvede klodser gengive et mønster. Barnet får point for antal rigtige mønstre, men får også bonuspoint afhængig af tidsforbruget. På baggrund af barnets præstation i hver af de to prøver blev en standardscore udregnet, som blev lagt sammen og udgjorde barnets IQ-score. Manualerne til WPPSI og WISC 9 Bishop & Butterworth 1979: En analyse af data fra 179 engelsktalende børn viste, at der var en signifikant korrelation mellem den samlede handle IQ og summen af de to skala scores fra henholdsvis billedefuldendelse og blokmønster (r= 0.861). 66

72 Kapitel 4: Metode pointerer, at nonverbal IQ bør beregnes ud fra resultaterne af mindst tre af de fem handleprøver, og derfor blev en egentlig nonverbal IQ ikke beregnet. Ordforråd - Viborg Til at undersøge børnenes ekspressive ordforråd blev Viborg anvendt (Kjoge & Petersen, 2005). Viborg er en test af ekspressivt ordforråd, hvor fotografier af genstande (fx hat, glas, bi, violin og tommestok) skal benævnes. Testen indeholder 51 fotografier og er standardiseret på over 500 viborgensiske børn i alderen 3-7 år. Vang (2010) konkluderer på baggrund af et projekt af Geirsdottirs (2008), at der i aldersgruppen 7-8 år tilsyneladende ikke opnås nogen lofteffekt for Viborg, hvorfor det vurderes rimeligt også i nærværende undersøgelse at anvende Viborg på børn over den standardiserede alder. Testen blev med en enkelt undtagelse administreret efter standardforskriften, dvs. at barnet får forevist et fotografi, hvorefter testtageren peger på den relevante genstand på fotografiet og spørger: Hvad er det? Der gives ikke yderligere forklaringer. For hver korrekt benævnt genstand får barnet 1 point. Som anført i testmanualen, blev et svar bedømt som korrekt, hvis det fremgik af svaralternativerne på scoringsarket. Bøjningsformen var ikke afgørende, så selvom barnet sagde gulerod i stedet for gulerødder, så blev svaret accepteret Sproglige tests (produktion og forståelse) Spontan tale eller narrativer bruges ofte i SLI-forskningen til at opnå viden om børnenes sproglige formåen. Forskningen viser dog klart, at nogle sprogkonstruktioner forekommer så sjældent i spontantale, at det kan være vanskeligt at få et tilstrækkeligt stort datamateriale fra det enkelte barn. Relativsætninger (relative clauses) forståelse og produktion Mange studier af sprogtilegnelse har fokuseret på enten forståelse eller produktion ofte med en hovedvægt på produktion (Håkansson & Hansson, 2000). Flere har dog påpeget vigtigheden af en psykololingvistisk udforskning af sprogtilegnelsen ved at inddrage sammenhængen mellem netop sprogforståelse og sprogproduktion, en diskussion, som føres i artikel III. I tilrettelæggelsen af undersøgelsesmaterialet var der et ønske om at inddrage materiale, der kunne belyse sammenhængen mellem forståelse og produktion af én eller flere grammatiske strukturer. Jeg valgte at fokusere på relativsætninger, da megen forskning tyder på, at disse sætninger tilsyneladende har en struktur, som er specielt svær at forstå for børn med SLI, og flere undersøgelser peger på, at denne struktur måske kan anvendes som markør for grammatisk SLI (se 67

73 Kapitel 4: Metode bl.a. Håkansson & Hansson, 2000; Novogrodsky & Friedmann, 2006). Både forståelses- og produktionsopgaven er oprindeligt udviklet af Friedmann & Novogrodsky (Forståelse: Friedmann & Novogrodsky, 2004; Produktion: Friedmann & Novogrodsky, 2007). Forståelsesopgaven blev oversat og afprøvet på en gruppe danske børn i alderen 8-13 år af de Lopéz & Knüppel (2008). Produktionsopgaven blev oversat og tilpasset dansk under NASUD-projektet. Friedmann & Novogrodsky har anvendt de to pågældende tests til børn under 8 år. For at sikre, at også yngre danske børn forstod materialet og var i stand til at deltage på tilfredsstillende vis, blev såvel forståelses- som produktionsopgaven afprøvet på 10 børn med typisk sprogudvikling i alderen 4½ til 8 år og 5 voksne forud for inddragelse i nærværende studie. Denne afprøvning faldt tilfredsstillende ud, hvorfor det blev vurderet, at materialet godt kunne anvendes i undersøgelsen. Begge opgaver blev konstrueret med et par indledende prøveeksempler, og der blev først gået videre til den egentlige testning, når undersøgeren havde sikret sig, at barnet forstod den pågældende opgave. Tre typer danske sætninger anvendes i både forståelses- og produktionsopgaven: Simple subjektverbum-objekt sætninger, relativsætninger med subjektfunktion og relativsætninger med objekt- funktion (de tre sætningstyper illustreres i tabel 5). Alle anvendte substantiver i de to tests fremstiller mennesker/dyr, og alle sætningerne er semantisk reversible. Tabel 5: Illustration af sætningstyper i relativsætningstesten a) Pigen vasker giraffen Simpel subjekt-verbum-objekt sætning b) Dette er pigen, som vasker giraffen Relativsætning med subjektfunktion c) Dette er giraffen, som pigen vasker Relativsætning med objektfunktion Forståelsestesten er en billedudpegningsopgave. Testen indeholder 60 sætninger (20 af hver af de sætninger, der er gengivet i tabel 5). Barnet hører en sætning og bliver præsenteret for to billeder, hvoraf det ene billede viser sætningen, hvorimod rollerne er byttet om på det andet billede. Barnet bliver bedt om at udpege det billede, som bedst illustrerer den pågældende sætning. Barnet får 1 point for hvert rigtigt svar, dvs. at 60 point er den maksimale score. Produktionstesten er udformet som en eliciteringsopgave. Barnet får læst to situationer højt og bliver bedt om at vælge, hvilken situation, det vil foretrække. Opgaven er konstrueret på sådan en måde, så barnet er nødt til at udforme sit svar som en relativledsætning. Opgaven består af 20 sætninger, halvdelen af dem er eliciterede relativsætninger med subjektfunktion, og halvdelen er eliciterede 68

74 Kapitel 4: Metode relativsætninger med objektfunktion. Et eksempel på en eliciteret relativsætning med subjektfunktion er gengivet i (1,) og et eksempel på en eliciteret relativsætning med objektfunktion i (2): 1. Testtageren: Der er to børn. Et barn giver en gave, et barn får en gave. Hvilket barn vil du helst være? Begynd med: Jeg vil helst være Barnet: Jeg vil helst være barnet, som får en gave. 2. Testtageren: Der er to børn. Bedstemoren kysser et barn, bedstemoren krammer et barn. Hvilket barn vil du helst være? Begynd med: Jeg vil helst være. Barnet: Jeg vil helst være barnet, som bedstemor kysser. Som det illustreres i eksemplerne, beskriver de eliciterede relativledsætninger med subjektfunktion to børn, der foretager to forskellige handlinger, hvorimod de eliciterede relativledsætninger med objekt- funktion beskriver to forskellige handlinger udført af den samme figur. Barnet bliver præsenteret for en række opvarmningsopgaver inden den egentlige testning for at sikre, at det forstår opgaven. Testningen blev efterfølgende scoret i forhold til antal korrekt producerede relativledsætninger med henholdsvis subjekt- og objektfunktion. Endvidere blev typen af fejlsætning, når barnet ikke producerede målsætningen, scoret Hukommelse & processeringstests Forskellige former for hukommelses- og procsseringstests blev inddraget i testbatteriet. Formålet hermed var at belyse hukommelseskarakteristika hos danske børn med SLI. Talspændvidde Børnenes evne til at indkode, lagre og genkalde blev testet med den forlæns talspændvidde-delprøve fra WISC (Wechsler, 1991). Testen blev administreret og scoret efter manualens anvisninger. I denne delprøve hører barnet en række tal med en hastighed af et tal i sekundet, og barnet skal derefter gentage talrækken i samme rækkefølge, som den blev læst op. Hvert niveau består af to forsøg, og hvert forsøg består af samme antal cifre. Man begynder med to tal og øger med et tal i hver opgave, indtil barnet ikke er i stand til at gentage et af de to forsøg i en opgave. Barnet får et point for hvert korrekt forsøg. Barnet får en samlet score baseret på antal korrekt huskede talrækker. 69

75 Kapitel 4: Metode Competing Language Processing Task Den anden hukommelsestest, som børnene blev undersøgt med, var Competing Language Processing Task (CLPT) (Gaulin & Campbell, 1994). Denne test blev brugt til at undersøge børnenes evne til at allokerere deres arbejdshukommelse på tværs af to opgaver og giver således et billede af den dynamiske proces, som sker i barnets arbejdshukommelse under forståelse og lagring af en sætning. Testen er anvendt på børn fra 5 år og op (Ellis-Weismer et al., 1999; Gaulin & Campbell, 1994). Den danske version af testen er udviklet i forbindelse med nærværende studie og blev konstrueret således, at den i form og indhold er identisk med den originale version, mens enkelte af ordene er tilpasset dansk. Efter oversættelsen og tilpasningen til dansk blev testen afprøvet på 10 børn i alderen 4½ til 8 år med typisk sprogudvikling og på 5 voksne. Denne afprøvning viste, at selv de yngste børn forstod opgavens konstruktion efter at være blevet præsenteret for et par indledende eksempler. Testen indeholder 42 sætninger, hvoraf halvdelen er semantisk acceptable sætninger (f.eks. drenge kan spise) og den anden halvdel er semantisk ikke acceptable sætninger (f.eks. bananer er blå). Sætningerne bliver inddelt i 6 gange 2 sæt med et stigende antal sætninger i hver blok (1 til 6 sætninger i hvert sæt). Efter at have hørt hver sætning blive læst op, bliver barnet bedt om at vurdere, hvorvidt en sætning er sand eller falsk (ja/nej), og efter det har hørt et helt sæt læst op, bliver barnet bedt om at genkalde det sidste ord i hver af sætningerne i samme rækkefølge, som de enkelt sætninger blev læst op. Barnet får to scorer: En score udregnet på baggrund af, hvor mange korrekte vurderinger barnet har haft i sandt-falsk-delen (betegnes sandt-falsk-scoren ), samt en score udregnet på baggrund af, hvor mange ord det har været i stand til at genkalde korrekt (betegnes genkaldelses-scoren ) Strukturerede narrativer og semi-spontan tale Det er meget almindeligt i udforskningen af kompetencer hos børn med SLI at inddrage sammenhængende sprog. Forskellige kontekster til elicitering af sammenhængende sprog blev valgt i nærværende undersøgelse. Formålet med at inddrage forskellige kontekster var bl.a. at undersøge virkningen heraf. Det er velkendt, at narrativer er mere end blot en sekvens af sætninger sat sammen til en fortælling. Narrativer stiller store krav til både sproglige og kognitive færdigheder. Hvor samtale er forholdsvis ustruktureret ud over den enkelte ytring, kræver narrativer i langt højere grad planlægning af de forskellige sproglige enheder (Thordardottir, 2008). 70

76 Kapitel 4: Metode Børnene blev bedt om at fortælle to fortællinger: Frog, hvor er du?' (Mayer 1969) og 'Fox Story ' (Guelzow & Gagarina, 2007). Alle børn blev også bedt om at genfortælle 'Bus Story' (Renfrew 1997). For at mindske indflydelse fra forsøgslederen blev der kun anvendt neutrale prompter som nik, ok eller ja under barnets fortælling. I enkelte tilfælde var det nødvendigt at opmuntre et barn yderligere for at få barnet til at producere en fortælling. I disse situationer spurgte forsøgslederen fx hvad sker der derefter. Endelig blev alle børn bedt om at tegne en tegning af deres familie, imens de fortalte om familien Dette skete for at få data fra semispontan tale. I det følgende redegøres for disse forskellige sammenhænge. Transskriptionen og kodningen af det sammenhængende sprog beskrives til slut, da der er mange overlap imellem de forskellige kontekster. Frog Story (Mayer 1969): I denne opgave blev børnene præsenteret for den 24-side ordløse billedbog, Frog, hvor er du? (Mayer, 1969). Børnene får at vide, at historien handler om en dreng, en hund og en frø, dernæst bliver de bedt om at kigge på alle billederne, før de skal fortælle en historie for forsøgslederen ud fra billederne. Inddragelsen af Frog fortællingen i nærværende undersøgelse blev valgt ud fra en betragtning om, at netop denne bog er anvendt til indsamling af data i forskningsøjemed i mange lande verden over og fra børn og voksne med både typisk og atypisk sproglig udvikling (Berman & Slobin, 1994). Man har således en stor viden om, hvordan det pågældende narrativ fortælles af forskellige grupper af børn, hvilket giver gode muligheder for at identificere sproglige vanskeligheder. Endvidere blev bogen valgt, fordi den med sine mange sider og forholdsvis detaljerede tegninger giver mulighed for at vurdere barnets evne til at producere et narrativ på baggrund af en kontekst, som stiller forholdsvis store krav til barnets kognitive og sproglige formåen. Fox Story (Guelzow & Gagarina 2007): Denne fortælleopgave minder på mange måder om Frog Story. Fox Story blev første gang præsenteret i en artikel af Guelzow & Gagarina (2007). Materialet består af seks enkle tegninger. Aktørerne på billederne er en fugl, en fisk og en ræv. Som det var tilfældet i Frog Story, bliver barnet bedt om først at se billederne igennem og dernæst at fortælle historien til undersøgelseslederen. Fox Story er forholdsvis nyt og ukendt materiale. Materialet har væsentligt færre billeder og færre detaljer på billederne end fx Frog Story. 71

77 Kapitel 4: Metode Materialet valgt til nærværende undersøgelse, fordi det forventes, at materialet derfor stiller færre krav til barnets kognitive og sproglige formåen. Renfrew Bus Story (Renfrew 1997): En genfortællingsopgave, der er blevet standardiseret og ofte anvendes til vurdering af sproget i flere engelsktalende lande. Bus Story er ikke standardiseret med dansktalende børn, og derfor blev børnene i denne undersøgelse præsenteret for en dansk oversat og tilpasset version af opgaven. Forsøgslederen fortæller historien om en fræk bus, imens barnet kigger på 12 enkle farvebilleder, der illustrerer nogle af de vigtigste aspekter af forsøgslederens historie om bussen. Når forsøgslederen har fortalt historien, bliver barnet bedt om at genfortælle den. Barnet får mulighed for at bruge billederne undervejs som støtte for sin historieproduktion. Semi-struktureret spontan tale: For at få et indtryk af børnenes sproglige kompetencer, når der ikke var noget fast billedoplæg, blev børnene bedt om at tegne et billede af sig selv sammen med deres familie. Børnene blev opmuntret til at fortælle, imens de tegnede. Under denne opgave deltog forsøgslederen i samtalen omkring barnets tegning på en naturlig måde, men det var barnet, som førte ordet og bestemte samtalens indhold. Transskription og kodning af narrativer, genfortælling og semi-spontan tale Optagelserne af narrativerne, genfortællingsopgaven og den semispontane tale blev gennemlyttet og udskrevet som CHAT-filer i overensstemmelse med CHILD Language Data Exchange Systemet (CLAN-programmet, CHILDES,MacWhinney, 2000). Transskriptionerne blev varetaget af afhandlingens forfatter og en studentermedhjælper, der på daværende tidspunkt var indskrevet som kandidatstuderende på psykologstudiet. Studentermedhjælperen blev superviseret af afhandlingens forfatter. Som det ofte er blevet påpeget i forskningslitteraturen, indebærer transskriptioner altid et vist valg og fravalg (Se bl.a. Demuth, 1996; MacWhinney, 2000). MacWhinney (2000) fremhæver i denne forbindelse, at man særligt må forholde sig til to centrale spørgsmål i forbindelse med transskriptionen: (1) hvad regnes som en ytring og (2) hvad regnes som et ord. I nærværende transskription var prosodiske forhold styrende for, hvad der blev regnet som en ytring, dog med det 72

78 Kapitel 4: Metode forbehold, at hver ytring maksimalt bestod af en hovedsætning. I forhold til det andet punkt var transskriptionerne styret af den leksikale viden hos den, som transskriberede. For at sikre en vis grad af pålidelighed i transskriptionerne blev 20% af materialet transskriberet af både afhandlingens forfatter og studentermedhjælperen. En analyse af disse transskriptioner viste 92% overensstemmelse mellem de to transskriptioner. Narrativerne, genfortællingen og den semispontane tale blev alle kodet, dels kvantitativt i forhold til indholdet af ytringer, ord, MLU og ugrammatiske ytringer, dels kvalitativt, hvor der blev foretaget en registrering af de forskellige typer af ugrammatiske sætningskonstruktioner. For en nærmere uddybning af den kodning, der blev valgt i forhold til optælling af ugrammatiske sætningskonstruktioner, se artikel I. Genfortællingsopgaven blev desuden kodet med udgangspunkt i det system, der er udviklet af Renfrew (Cowley & Glasgow, 1994; Renfrew, 1997), for en nærmere uddybning heraf se artikel IV. 4.5 Statistisk analyse Den statistiske databehandling blev i alle studier foretaget med programmet Statistical Package for the Social Sciences (SPSS) version Et signifikantsniveau på p<,05 blev i henhold til gældende standard anset som statistisk signifikant. Tabel 6 indeholder et overblik over design og de vigtigste statistiske analyser, der blev anvendt i hvert af de fire studier. Forskningsprojektet blev registreret af Datatilsynet. Tabel 6: Overblik over design og de vigtigste statistiske analyser Design Deltagere Vigtigste statistiske analyser Studie I Within and SLI t-test, Mann-Whitney U-test, korrelationsanalyser between group LM AM Studie II Between group SLI ANOVA med Bonferroni-korrektioner AM LM Studie III Between group SLI t-test, Mann-Whitney U-test, korrelationsanalyser LM Studie IV Between group SLI LM AM Mann-Whitney U-test, korrelationsanalyser 73

79 74

80 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler I dette kapitel vil artiklernes empiriske undersøgelser kort blive præsenteret. Indledningsvis præsenteres henholdsvis deskriptive data og resultaterne fra baggrundstestningen. Målet hermed er at give et overblik over de baggrundsdata, der anvendes i samtlige af afhandlingens fire artikler. Dernæst følger fire afsnit, der hver især redegør for en af afhandlingens fire artikler. For yderligere uddybning af disse resultater henvises til de enkelte artikler. 5.1 Deskriptiv data og baggrundstestning Gennemsnitsscore, standardafvigelse (SD) og median for deskriptive data, baggrundstestning og udvalgte tests er listet i tabel 7. Tabel 7: Deskriptive data og baggrundstestning for de tre grupper (a)(sli) (n=18) (b) (AM)(n=18) (c) (LM) (n=9) Sammenligning Mean (SD) Mean (SD) Mean (SD) Descriptive tests Alder (måneder) a = b a>b Køn (M/F) (6/12) (8/10) (6/3) - Baggrundstests: Non-verbal IQ score 20.2 (3.3) 22.1 (3.5) 21.8 (4.0) a b c TROG-2dk råscore 49.6 (9.4) 65.9 (7.2) 55.9 (11.3) a<b ** a c TROG-2dk blokke 6.3 (2.7) 11.8 (2.2) 8.22 (3.01) a<b ** a c Viborg rescore 29.0 (6.8) 38.1 (5.1) 32.6 (4.9) a<b ** a c * p < 0.05 ** p<

81 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler 5.2 Resumé af afhandlingens artikler Artikel I. Grammatical characteristics of Danish SLI Baggrund: Forskningen har påvist, at de sproglige vanskeligheder hos børn med SLI varierer afhængigt af, hvilket sprog barnet skal tilegne sig (Leonard, 1998). Vi mangler viden om, hvilke grammatiske vanskeligheder børn, der tilegner sig dansk, har. Forskning fra engelsksprogede børn med SLI har vist, at disse børn ofte har problemer med morfologi (Leonard 1998), hvorimod bl.a. svenske studier har påvist, at svenske børn med SLI foruden morfologiske vanskeligheder også har problemer med syntaksen, bl.a. ordstillingen (Nettelbladt et al. 1989; Hansson & Nettelbladt 1990). Hvor tidligere studier ofte har påvist, at manifesteringen af SLI varierer afhængigt af det pågældende sprog, barnet med SLI er i færd med at tilegne sig, er betydningen af den kontekst, hvori man undersøger sprogfærdighederne hos barnet med SLI sjældent blevet belyst (Thordardottir, 2008). Hadley (1998) har påvist, at tre forskellige kontekster: Samtale, narrativ fortælling og gengivelse medfører signifikant forskellige sproglige kompleksiteter. På trods af denne viden, har kun få studier af sproglige færdigheder hos børn med SLI undersøgt effekten af forskellige metodologiske kontekster. Studiet i artikel I foretager en analyse på to niveauer. På det ene niveau undersøges den grammatiske udvikling hos danske børn med SLI sammenlignet med jævnaldrende og yngre børn. På det andet niveau undersøges betydningen af forskellige metodologiske konteksters betydning for sprogproduktionen. Formål: At undersøge: 1) hvorvidt danske børn med SLI har problemer med morfologi, som man fx ser det hos engelsktalende børn med SLI, og om de ligeledes har syntaktiske vanskeligheder, såsom vanskeligheder med ordstillingen, som det fx ses hos svenske børn med SLI, 2) betydningen af konteksten for barnets sproglige vanskeligheder; varierer omfanget af de grammatiske vanskeligheder med den metodiske kontekst (narrativ, genfortælling og semi-spontan tale)? 76

82 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler Deltagere: Tre grupper af børn deltager i studiet, femten børn med SLI i alderen 5;0-8;4 (mean 6;4 år), femten aldersmatchede børn i alderen 5;0-8;2 (mean 6;4 år) og ni yngre sprogmatchede børn (matchet på grammatisk sprogforståelse TROG-2) i alderen 4;2-6;5 (mean 5;2 år). Materiale: Børnene testes med baggrundstestene: TROG-Dk (Jensen de López, 2010) og to delprøver fra WPPSI eller WISC (billedfuldendelse og blokmønster) (Weschsler, 1991; Weschsler 1994). Dataene til studiet kommer fra de to narrativer: Frog (Mayer, 1969) og Fox (Guelzow & Gagarina, 2007), en genfortællingsopgave: Bus story (Renfrew, 1997) og semi-spontan tale: Fortæl om din familie. Dataene blev analyseret med henblik på både globale strukturer og grammatiske fejl (omfang og type). Se metodeafsnittet for nærmere uddybning af testene. Resultater: Analysen af de tre gruppers overordnede lingvistiske præstationer viste kun én signifikant forskel i forhold til den globale struktur, nemlig i forhold til MLU, hvor den aldersmatchede gruppe havde signifikant højere MLU end gruppen af børn med SLI. Der var ingen signifikante forskelle på MLU hos børnene med SLI og sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling. Analysen af de grammatiske fejl viste, at de hyppigste fejl var morfologiske fejl. Dette gjorde sig gældende for alle tre grupper. Gruppen af børn med SLI havde signifikant flere morfologiske fejl end den aldersmatchede gruppe, men der var ikke nogen forskel sammenlignet med den sprogmatchede gruppe. Gruppen af børn med SLI havde signifikant flere fejl i ordstillingen end begge kontrolgrupper. Fejl i ordstillingen forekom yderst sjældent hos de to kontrolgrupper. Det samme gjorde sig gældende i forhold til antal af udeladelsesfejl (fejl, hvor sætningselementer som for eksempel objekt eller subjekt er udeladt af sætningen), her lavede gruppen af børn med SLI ligeledes signifikant flere fejl end børnene i de to kontrolgrupper. Analysen af betydningen af den metodologiske kontekst viste, at de tre grupper ikke adskilte sig fra hinanden i henseende til procentvis antal grammatiske fejl i den spontane tale, mens der var signifikante forskelle i det øvrige materiale. Gruppen af børn med SLI havde signifikant flere grammatiske fejl end begge kontrolgrupperne i det narrativ, der var baseret på Frog story-materialet. Endvidere havde børnene med SLI signifikant flere grammatiske fejl end den aldersmatchede gruppe både i det narrativ, der var baseret på Fox story-materialet, og i genfortællingsopgaven. 77

83 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler Konklusion og implikationer: Studiet bekræfter fund fra studier af andre sprog: Børn med SLI har ikke kun vanskeligheder i grammatisk morfologi, de har ligeledes problemer med dele af syntaksen. Den fejltype, der tydeligst adskilte gruppen af børn med SLI fra børnene i kontrolgrupperne, var ikke morfologi, men derimod fejl i ordstillingen og udeladelse af sætningselementer. Et resultat, som man ikke ser hos engelsk talende børn med SLI. Endvidere viser studiet, at omfanget af de grammatiske vanskeligheder varierer afhængigt af den metodiske kontekst. Resultaterne fremhæver vigtigheden af tværsproglige sammenligninger af data i studiet af sproglige vanskeligheder hos børn med SLI. Endvidere fremhæver studiet vigtigheden af at anvende forskelligt materiale i studiet af børn med SLI og vigtigheden af at være opmærksom på, at det kan være meget vanskeligt at identificere specifikke sprogvanskeligheder i barnets spontane tale Artikel II.: Annoying Danish Relatives: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI. Baggrund: Det er påvist i utallige studier på tværs af typologisk forskellige sprog, at børn med SLI har vanskeligheder med både at forstå og producere relativledsætninger (Friedmann & Novogrodsky, 2004; Novogrodsky & Friedmann, 2006; Håkansson & Hansson, 2000; van der Lely, 1996). Den specifikke vanskelighed synes dog at være afhængig af faktorer såsom barnets alder og det pågældende sprog, som barnet er i færd med at tilegne sig. Studier af børn med typisk udvikling har vist, at de har signifikant større vanskeligheder med forståelsen og produktionen af objektledsætninger sammenlignet med subjektledsætninger (Friedmann & Novogrodsky, 2004). Den underliggende årsag til, at børnene med SLI har vanskeligheder med relativledsætninger, er blevet tilskrevet enten manglende evne hos børnene med SLI til at anvende en grammatisk struktur på en voksenagtig måde (Håkansson & Hansson, 2000), vanskeligheder med flytningen af centrale sætningselementer (van der Lely, 1996) eller vanskeligheder med ændring af den tematiske rollefordeling (Friedmann & Novogrodsky, 2004 Novogrodsky & Friedmann, 2006). Formål: Studiet undersøger forståelsen og produktionen af relativledsætninger hos børn med SLI. Målet med studiet er at undersøge, om danske børn med SLI: 1) adskiller sig fra typiske sprog- og 78

84 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler aldersmatchede børn i deres forståelse af relativledsætninger (subjekt- og objektledsætninger), 2) adskiller sig fra typiske sprog- og aldersmatchede børn i deres produktion af relativledsætninger (subjekt- og objektledsætninger), 3) anvender samme strategier som aldersmatchede og sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling, når de udfordres til at producere relativledsætninger (subjekt- og objektledsætninger), 4) adskiller sig fra typiske sprog- og aldersmatchede børn med hensyn til antallet og typen af konjunktioner, og endelig om 5) forholdet mellem produktion og forståelse af relativledsætninger er de samme for de tre grupper. Deltagere: 18 børn med SLI (5;0-8;4 mean: 6;3), 18 aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling (5;0-8;2 mean: 6;3) og 9 yngre sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling (4;2-6;5 mean 5;1) deltager i studiet. Materiale: Børnene testes med baggrundstestene: TROG-Dk (Jensen de López, 2010) og to delprøver fra WPPSI eller WISC (billedfuldendelse og blokmønster) (Weschsler, 1991; Weschsler 1994). Delprøverne anvendes for at få et tal for børnenes IQ. Endelig testes børnenes med en test, der undersøger deres forståelse af relativledsætninger (Friedmann & Novogrodsky, 2004) og en test, der undersøger deres evne til producere relativledsætninger (Friedmann & Novogrodsky, 2007). Se metodeafsnittet for nærmere uddybning af testene. Resultater: Resultaterne fra forståelsesopgaven viste, at alle tre grupper havde størst vanskeligheder med objektledsætninger sammenlignet med subjektledsætninger. I modsætning til børnene med typisk sprogudvikling klarede børnene med SLI sig på chanceniveau i forhold til forståelsen af objektledsætninger. I produktionsopgaven fremkom den samme asymmetri mellem subjekt- og objektledsætninger. Alle børn producerede signifikant flere korrekte subjektledsætninger end objektledsætninger. Børnene med SLI producerede endvidere signifikant færre korrekte subjektledsætninger end de to kontrolgrupper (aldersmatchet og sprogmatchet), men der var ikke nogen signifikant forskel i antal korrekt producerede objektledsætninger på tværs af de tre grupper. En udforskning af de strategier, som børnene anvendte, når de blev udfordret til at producere relativledsætninger viste, at der ikke var nogen forskel på tværs af de tre grupper, når de undgik at producere en subjektledsætninger. På tværs af alle tre grupper blev der her primært produceret simple SVO sætninger og fragmenterede sætninger. I produktionen af objektledsætninger anvendte de tre grupper til gengæld forskellige strategier, når de ikke formåede at producerede target 79

85 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler objektledsætninger. Børnene med SLI producerede signifikant flere rolle- eller temaombytninger, hvorimod de aldersmatchede børn havde en tendens til at producere flere passive sætninger. Undgåelsesstrategien hos børnene med SLI var tilsvarende den, som blev anvendt af de sprogmatchede yngre børn. En udforskning af børnenes anvendelse af konjunktioner viste, at de sprogmatchede børn producerede signifikant flere dobbelte konjunktioner ( som der ) end børnene med SLI, som aldrig producerede dobbelte konjunktioner. De aldersmatchede børn producerede endvidere også dobbelte konjunktioner dog færre end de sprogmatchede børn. En udforskning af forholdet mellem produktion og forståelse af relativledsætninger viste, at for begge de grupper af børn med typisk sprogudvikling var der ikke nogen forskel i forståelsen og produktionen af subjektledsætninger. Hos børnene med SLI var der asymmetri mellem forståelse og produktion af subjektledsætninger; børnene med SLI var bedre til at forstå end til at producere subjektledsætninger. Alle tre grupper var bedre til at forstå objektledsætninger end til at konstruere objektledsætninger. Konklusion og implikationer: Undersøgelsen viste, at danske børn med SLI i højere grad har problemer med objektledsætninger end med subjektledsætninger, både hvad angår forståelse og produktion. Børnene med SLI har betydelige vanskeligheder med at forstå objektledsætninger, større vanskeligheder end børn med typisk sprogudvikling. Studiet peger på, at de vanskeligheder, som danske børn med SLI har, bedst kan forklares med henvisning til vanskeligheder med ændringer i tematiske roller, som nævnt af Friedmann & Novogrodsky (2004) og Novogrodsky & Friedmann (2006). Vanskelighederne kan dog også ses som udtryk for en svag arbejdshukommelse og processering hos børnene med SLI Artikel III.: SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder Baggrund: International forskning har ofte påpeget samtidig forekomst af SLI og hukommelsesmæssige vanskeligheder. En række empiriske undersøgelser har vist, at børn med SLI har hukommelsesvanskeligheder (bl.a. Conti-Ramsden, Botting, & Faragher, 2001; Lum, Gelgec, & Conti-Ramsden, 2010). Der er uenighed om, hvorvidt disse vanskeligheder skyldes en generel 80

86 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler begrænsning i hukommelsen (Baddeley, 2003) eller i højere grad en uoverensstemmelse mellem ressourcer og krav (Montgomery, 2003). Inden for den sidste tilgang anser man hukommelsen som et ressourcebegrænset system, som inkluderer både lagring og processeringsfunktioner. Lagring og processering skal dele den samme begrænsede mængde af ressourcer. Hvis processering er krævende, bliver der angiveligt mindre kapacitet til lagring, som derfor bliver dårligere, hvilket kommer til udtryk som hukommelsesvanskeligheder (ibid.). I denne forbindelse anvendes ofte begrebet allokeringskapacitet, som er et udtryk for evnen til at dele sin opmærksomhed mellem forskellige kognitive opgaver (Montgomery & Evans, 2009). Den omtalte forskning tager primært udgangspunkt i engelsktalende børn. Det er veldokumenteret, at der findes sprogspecifikke forskelle i de sproglige vanskeligheder, som man ser hos børn med SLI, hvorfor det forekommer som en mulighed, at der også kan være forskelle i de kognitive vanskeligheder hos børn med SLI afhængig af det sprog, som barnet tilegner sig. Formål: At undersøge: 1) om der er en sammenhæng mellem de sproglige og hukommelsesmæssige færdigheder hos danske børn med SLI, 2) om der er tale om en generel begrænsning i hukommelsen hos danske børn med SLI eller en uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer, 3) om præstationen på en allokeringsopgave som CLPT en kan anvendes til at differentiere danske børn med SLI fra aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling. Deltagere: To gruppe af børn deltager i studiet: Atten børn med SLI i alderen 5;0-8;4 (mean 6;3 år) og atten aldersmatchede børn i alderen 5;0-8;2 (mean 6;3 år) Materiale: Børnenes grammatiske forståelse måles med TROG-2dk (Bishop 2010), og deres ekspressive ordforråd blev målt med Viborg (Kjøge & Petersen, 2005). Børnenes IQ bestemmes ved hjælp af to delprøver fra WPPSI eller WISC (billedefuldendelse og blokmønster) (Weschsler, 1991; Weschsler 1994). Børnenes hukommelse undersøges med to forskellige typer hukommelsesopgaver: 1) Evnen til at indkode, lagre og genkalde undersøges med talspændviddedelprøven fra WISC (Wechsler, 1991), 2) Evnen til at allokere arbejdshukommelsen på tværs af to opgaver undersøges med CLPT en (Gaulin & Campbell, 1994). Se metodeafsnittet for nærmere uddybning af testene. 81

87 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler Resultater: Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel på de to gruppers evne til at indkode, lagre og genkalde tal i talspændviddeopgaven. Ligeledes var der ikke nogen forskel i børnenes evne til at vurdere, hvorvidt en sætning var falsk eller sand i CLPT-testen. De to gruppers præstation på genkaldesesdelen i CLPT en var midlertidig signifikant forskellige: Børnene med SLI genkaldte signifikant færre ord end børnene med typisk sprogudvikling. En korrelationsanalyse af sammenhængen mellem sproglige og hukommelsesmæssige færdigheder viste, at for gruppen af børn med typisk sprogudvikling var der meget signifikante korrelationer mellem deres grammatiske forståelse målt med TROG-2dk og talspændvidde dvs. deres fonologiske hukommelse, hvorimod korrelationerne mellem deres sproglige forståelse og deres hukommelse målt på CLPT var lav og ikke-signifikant. Korrelationerne for børnene med SLI var derimod omvendt. Ovenstående resultater viser, at børnene med SLI har lavere præstationer på CLPT en, så der er ikke noget, der tyder på, at børnene med SLI besidder særlige kompetencer i forhold til at allokere deres opmærksomhed tværtimod. Konklusion og implikationer: Undersøgelsen viste, at danske børn med SLI har en alderssvarende evne til at huske og processere enkle opgaver som i talspændvidde og sandt/falsk-delopgaven af CLPT en. Arbejdshukommelsen hos børn med SLI ser således ud til at være alderssvarende i forbindelse med opgaver, som ikke stiller store krav til arbejdshukommelsen. Undersøgelsen viser endvidere, at evnen til parallelt at allokere deres arbejdshukommelse til en sekundær kognitiv opgave hos børn med SLI er signifikant dårligere end den, vi ser hos børn med typisk sprogudvikling. Korrelationsanalysen indikerer, at børnene med SLI trækker på allokeringsfunktionen af arbejdshukommelsen, når de processerer sætninger. Børnene med typisk sprogudvikling anvender derimod en anden form for processering, hvor de afkoder og lagrer informationerne, samtidig med at de processererer betydningen af det, som de hører. Dette resultat peger således i retning af, at børn med SLI ikke har generelle hukommelsesmæssige vanskeligheder, men at der er tale om en uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer. Endvidere indikerer undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem sproglige og kognitive færdigheder hos såvel børn med typisk sprogudvikling som hos børn med SLI, men sammenhængen er anderledes hos børn med SLI end hos børn, der følger en typisk sprogudvikling. Dette resultat indikerer, at SLI ikke kun er en forsinket sprogudvikling, men at børn med SLI anvender anderledes og måske knapt 82

88 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler så hensigtsmæssige kognitive funktioner, når de processerer sprog. Endelig viser resultaterne, at det ikke er alle hukommelsesbaserede tests, der er anvendelige som mulige markører af SLI, da det ikke er alle aspekter af hukommelsen, som tilsyneladende volder vanskeligheder for børnene med SLI. En kompleks opgave som CLPT, der både stiller krav til processering, hukommelse og genkaldelse samt til barnets evne til at koordinere de tre funktioner på samme tid, ser ud til i en vis udstrækning at være anvendelig som markør af SLI. Den diagnostiske sensitivitet af CLPT en i forhold til at adskille børn med SLI fra børn med typisk sprogudvikling er dog langt mere usikker, idet der ses store overlap inden for de to gruppers individuelle præstationer. Resultaterne indikerer, at sprog og kognition udvikles i et gensidigt samspil, hvilket bør have implikationer for måden, hvorpå vi tilrettelægger interventionen over for børn med sprogvanskeligheder. En øget forståelse af hukommelses- og bearbejdningsmæssige krav, der gør sig gældende i enhver sproglig kommunikation, vil være med til at øge vores forståelse af årsagerne til og mekanismerne i sprogudviklingen og dermed også i forandringsprocesserne Artikel IV.: Narrative abilities and memory in children with and without specific language impairment Baggrund: Evnen til at fortælle narrativer har været i fokus for megen forskning, og narrativer har i lang tid været kendt som gode prædiktorer for senere sprogfærdigheder (Bishop & Edmundson, 1987). Det er påvist, at narrativer afspejler ikke alene den sproglige udvikling men også den sociale og kognitive udvikling (e.g. Berman & Slobin, 1994). Studier af narrativer har vist, at børn med SLI har vanskeligheder på mikroniveau, dvs. at de producerer kortere og mindre sammenhængende historier med simpel syntaks, og som indeholder hyppige syntaktiske, semantiske og morfologiske fejl. (Bishop & Edmundson, 1987; Botting, 2002; Merritt & Liles 1987 mfl.). I forhold til makroniveauet eksisterer der modstridende resultater. Makroniveauet refererer til, hvordan den narrative fortælling er struktureret, dvs. om der er kausale sammenhænge og mening i fortællingens handling. Nogle studier har påvist, at børn med SLI præstere på samme niveau som børn med typisk sprogudvikling på makroniveau (e.g. Norbury & Bishop, 2003; Liles et al., 1995), hvorimod andre studier finder, at børn med SLI har vanskeligheder på makroniveau (e.g. Bishop & Edmundson 83

89 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler 1987, Merrit and Liles 1987, 1989). Mens mange studier har anvendt narrativer til at undersøge sproglige færdigheder hos børn med SLI, er der kun få studier, der har fokuseret på betydningen af kognitive færdigheder som fx processering og hukommelse i forbindelse med produktion eller genfortælling af et narrativ (e.g. Botting, 2002; Dodwell & Bavin, 2008; Duinmeijer, de Jong & Scherper, 2012). Formål: I dette studie undersøges genfortællingsevner på både makro- og mikroniveau hos danske børn med SLI. Endvidere undersøges betydningen af hukommelsesmæssige færdigheder inden for genfortælling. Målet med studiet er at undersøge: 1) Om danske børn med SLI adskiller sig fra typisk aldersmatchede og sprogmatchede børn på henholdsvis makro- og mikroniveau i en genfortællingsopgave, 2) Om forskellige typer af arbejdshukommelse (samtidig processering og fonologisk korttidshukommelse) påvirker børns narrative genfortællingsevne og i så fald, om indflydelsen af to typer af arbejdshukommelse er den samme hos børn med SLI sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling. Deltagere: 40 børn deltog i dette studie; 16 børnene med SLI (5;0-8;3, mean: 75.7 måneder), 18 aldersmatchede børn (5;1-8;3, mean: 75.4 måneder) og endelig 8 yngre sprogmatchede børn (5;0-6;4, mean: 64.7 måneder). Materiale: Børnene testes med baggrundstests: TROG-Dk (Jensen de López, 2010) og to delprøver fra WPPSI eller WISC (billedefuldendelse og blokmønster) (Weschsler, 1991; Weschsler 1994). Herudover anvendes Bus Story genfortællingsopgave (Renfrew, 1997). Endelig testes børnenes hukommelse med delprøven talspændvidde (Weschsler, 1991; Weschsler, 2004) og testen CLPT (Gaulin and Campbell, 1994). Se metodeafsnittet for nærmere uddybning af testene. Resultater: På micro-niveauet præsterede de aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling bedre på alle områder end børnene med SLI. Der var dog kun tale om signifikante forskelle mellem de to grupper på MLU morf., MLU ord og MLU 5 (gennemsnitslængde af fem længste sætninger), hvorimod der ikke var signifikante forskelle mellem de to gruppers antal ytringer og antal af ord. En sammenligning af præstationerne hos børnene med SLI og de yngre sprogmatchede børn viste, at de yngre sprogmatchede børn ligeledes klarede sig bedre på alle områder end børnene med SLI, dog var der kun tale om signifikante forskelle på MLU word og MLU 5. 84

90 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler På macro-niveauet blev der fokuseret på antallet af overordnede Narrative Plot Elements. Disse elementer blev inddelt i antal: Indledende hændelser (intiating events), indre tilstande (internal states) og antal afsluttede hændelser (resolutions). Analyserne viste, at børnene med SLI havde færre overordnede Narrative Plot Elementer sammenlignet med både aldersmatchede og sprogmatchede børn, dog var forskellen kun signifikant mellem børnene med SLI og de aldersmatchede børn. Ligeledes fandt man, at børnene med SLI producerede signifikant færre indre tilstande sammenlignet med aldersmatchede børn. Der blev ikke fundet nogen signifikante forskelle på antallet af indre tilstande, når man sammenlignede præstationen hos børnene med SLI og de yngre sprogmatchede børn. For de to elementer: Indledende hændelser og afsluttende hændelser afveg børnene med SLI ikke signifikant fra børnene med typisk sprogudvikling. For at undersøge sammenhængen mellem narrative evner og arbejdshukommelse blev korrelationer for henholdsvis børnene med SLI og børnene med typisk sprogudvikling beregnet. Målet var at afklare, om arbejdshukommelse var i stand til at forklare børnenes narrative færdigheder. Analyserne viste, at dårlig arbejdshukommelse var associeret med dårlige narrative færdigheder, både på mikro- og makroniveau. Analyserne viste dog, at børnene med SLI og børnene med typisk sprogudvikling udviste forskellige mønstre. For børnene med SLI var der en signifikant korrelation mellem score på Narrativ Plot Score og MLU morf. samt mellem Narrativ Plot Score og genkaldelse af ord i CLPT en. For gruppen af aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling var der en stærk korrelation mellem Narrativ Plot Score og talspændvidde. Disse forskelle i korrelationer kan indikere, at børn med SLI og jævnaldrende børn med typisk sprogudvikling anvender forskellige kognitive ressourcer, når de forstår og genfortæller et narrativ. Konklusion og implikationer: Samlet set viser studiet, at de vanskeligheder, som børn med SLI har med at genfortælle et narrativ, til en vis grad er knyttet til vanskeligheder med mikrostrukturer såsom dårlig morfologi. Studiet viser endvidere, at børn med SLI til trods for en forsinkelse i den samlede plotstruktur ikke adskiller sig fra deres jævnaldrende på de makroaspekter, der er knyttet til markering af den indledende og afsluttende hændelse i narrativet. Studiet viste endvidere, at vanskeligheder med genfortælling af narrativet overordnet set var associeret med dårlig arbejdshukommelse. Korrelationsanalyser indikerer, at børn med SLI anvender 85

91 Kapitel 5: Resultater og resumé af afhandlingens artikler deres kognitive ressourcer anderledes end børn med typisk sprogudvikling i deres genfortælling af et narrativ. Narrativer bruges ofte som en del af udredningen af børn med SLI, men klinikeren bør være opmærksom på, at præstationen i narrativet i hvert fald, hvis der er tale om et genfortællingsnarrativ - synes at være korreleret med arbejdshukommelsen. Da det er påvist, at børn med SLI har problemer med netop hukommelse, er det afgørende for den kliniske praksis at tage de kognitive færdigheder med i betragtning, når man vurderer og intervenerer med de narrative færdigheder hos et barn med SLI

92 Kapitel 6: Diskussion I dette kapitel vil resultaterne fra afhandlingens artikler blive diskuteret i relation til afhandlingens formål og de overordnede forskningsspørgsmål. Resultaternes teoretiske og kliniske implikationer inddrages i denne diskussion. Afhandlingens relevans for dansk kontekst og psykologens fagområde diskuteres ligeledes. Diskussionen afrundes med metodologiske overvejelser i relation til afhandlingen og dens studier. Som det blev præciseret i kapitel 3, var forskningsspørgsmålene og dermed undersøgelserne i nærværende afhandling drevet af et ønske om at undersøge: 1) Grammatiske færdigheder hos danske børn med SLI for herved at kunne dokumentere det specifikke udfald af SLI for danske børn, 2) Samspillet mellem den sproglige og kognitive udvikling hos børn med SLI og 3) om SLI er en forsinkelse i sprogtilegnelsen, eller om børn med SLI tilegner sig sproget radikalt anderledes end børn med typisk sprogudvikling. Disse tre elementer har været udgangspunktet for tilblivelsen af afhandlingen og dermed for de forskningsspørgsmål, der er blevet stillet i de forskellige studier i afhandlingens artikler. 6.1 Den sproglige profil hos danske børn med SLI Det første forskningsspørgsmål omhandlede grammatiske færdigheder hos danske børn med SLI og dermed det specifikke sproglige udfald af sprogforstyrrelsen. Afhandlingens studier I og III viste, at dansk talende børn med SLI synes at have særlige vanskeligheder med visse aspekter af grammatikken. Studierne udpegede følgende strukturer som værende særligt vanskelige for danske børn med SLI: Ledrækkefølge, udeladelser af sætningselementer, relativledsætninger og bøjningsmorfologi. Disse vanskeligheder blev fundet ved at sammenligne præstationen hos børn med SLI med den tilsvarende præstation hos henholdsvis jævnaldrene og yngre sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling. Morfologiske vanskeligheder synes at være en særlig vanskelighed for børn med SLI på tværs af mange sprog. Afhandlingens studie I fandt morfologiske vanskeligheder i produktionen hos børnene sammenlignet med jævnaldrene børn med typisk sprogudvikling. Problemer med morfologi hos danske børn med SLI er ligeledes fundet i studiet af Vang (2010), som fandt, at børn med SLI havde vanskeligheder med præteritumbøjning, når man sammenlignede med yngre sprogmatchede børn med typiske sprogudvikling. Vang (2010) konkluderer på baggrund 87

93 Kapitel 6: Diskussion af sin undersøgelse, at præteritumbøjning forekommer vanskelig for dansktalende børn med SLI, men at det på baggrund af hendes undersøgelse ikke er muligt at svare på, hvorvidt bøjning er vanskeligere end andre grammatiske elementer. Afhandlingen har beskæftiget sig med morfologiske vanskeligheder på et mere overordnet plan end Vangs studie. Studie I og III i afhandlingen indikerer, at morfologi kan være mindre problematisk for dansktalende børn med SLI sammenlignet med andre grammatiske elementer som ledrækkefølge, relativledsætninger og udeladelse af sætningselementer. I studie I blev det påvist, at børn med SLI havde signifikant hyppigere fejl i ordstillingen, ligesom de også hyppigere udelod sætningselementer end såvel alders- som sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling. Som det blev diskuteret i artikel I, så ser problemer med netop ordstillingen hos børn med SLI ud til at være noget, som de danske børn med SLI har til fælles med bl.a. de svenske børn med SLI. Således har flere svenske studier netop fremhævet vanskeligheder med ordstilling som særligt problematisk for de svensktalende børn (Hansson, 1998; Håkansson & Nettelbladt, 1996). Disse resultater er med til at understrege, dels at de grammatiske fejl, som man ser hos børn med SLI ikke udelukkende er morfologiske fejl og dels, at det specifikke udfald af SLI er afhængigt af det sprog, der skal tilegnes. Studier af engelsktalende børn med SLI har således ikke påvist nogen problemer med ordstillingen (Leonard, 1989). Som det blev diskuteret i artikel I, er der god grund til at antage, at disse forskelle skyldes, at sprog ofte er kodet forskelligt i de morfologiske og syntaktiske funktioner, der kendetegner det enkelte sprog, hvorfor manifesteringen af SLI i de enkelte sprog er afhængig af sprogets strukturering. I studie II blev det dog endvidere påvist, at relativledsætninger, og især objektledsætninger, udgør en anden særlig vanskelighed for danske børn med SLI. Der eksisterer ikke andre studier af relativledsætninger hos danske børn med SLI., men problemer med relativledsætninger hos børn med SLI er som det også er beskrevet i studie II, veldokumenteret i andre internationale studier (fx Håkansson & Hansson 2000; Novogrodsky & Friedmann 2006; Friedmann & Novogrodsky, 2004). Artiklerne bekræfter et andet væsentligt fund fra de internationale studier: De grammatiske og sproglige vanskeligheder hos børn med SLI er tilsyneladende et vedvarende problem. Afhandlingens data er ikke analyseret på individniveau, men studie I, III og IV indikerer, at selv de ældste af børnene med SLI synes at have problemer med morfologi og syntaks, men også med 88

94 Kapitel 6: Diskussion andre aspekter af den grammatiske og sproglige udvikling i forhold til både aldersmatchede og yngre børn med SLI. Analysen i artikel I viste, at nogle af børnene i gruppen af børn med SLI lavede væsentligt færre grammatiske fejl end de øvrige børn med SLI, og disse børn med en lavere fejlprocent tilhørte ikke udelukkende gruppen med de ældste børn med SLI. Det synes således, ikke at handle om en decideret forsinkelse hos børnene med SLI. I fremtidig forskning kunne det være interessant at se nærmere på disse individuelle forskelle. Det kunne tænkes, at nogle af børnene med SLI og lav grammatisk fejlprocent i narrativopgaverne også adskiller sig fra resten af gruppen af børn med SLI på andre måder. Overordnet peger afhandlingens studier på, at vanskeligheder med ledrækkefølge, udeladelser af sætningselementer, relativledsætninger og bøjningsmorfologi er kendetegnende for danske børn med SLI. Som diskuteret i ovenstående er der stor sammenhæng mellem disse fund og hvad man finder i andre studier af børn med SLI. Som nævnt i den teoretiske del af afhandlingen, har studier af børn med SLI påpeget, at også andre sproglige strukturer kan være problematiske for børn med SLI, fx passivsætninger, udeladelse af artikler og placering af negationer. Disse vanskeligheder minder om dem, der allerede er berørt i afhandlingens artikler, men som det kunne være interessant at udforske nærmere i forhold til danske børn med SLI. Afhandlingen bygger på et stort datamateriale, der langt fra er udnyttet til fulde, hvorfor det forekommer som en realistisk mulighed at se nærmere på nogle af disse strukturer i fremtiden. 6.2 Sprog og kognition De sproglige vanskeligheder har naturligvis været genstand for megen forskning inden for SLI. I deres artikel fra 2008 beskriver Windsor & Kohner, at problemet med udelukkende at fokusere på disse sproglige vanskeligheder er, at sproglige fænomener generelt er yderst komplekse funktioner, og oftest er de sproglige strukturer, som man ser, volder børn med SLI vanskeligheder, strukturer der tilegnes relativt sent i den sproglige udvikling. Endvidere er strukturerne ofte lige så påvirkelige af input og erfaring som af en underliggende forstyrrelse. Hvis fokus i SLI forskning således udelukkende er på de sproglige fænomener, bliver det yderst vanskeligt at danne sig et klart billede af de grundlæggende forstyrrelser i SLI-lidelsen (p. 446). I forlængelse heraf fremhæver Bishop (1997), at de bearbejdningskrav, der er forbundet med de sproglige ytringer, ofte overses eller negligeres, når man fokuserer firkantet på forståelsen og produktionen af grammatiske strukturer. Bishop fremhæver, at fx forståelsen af en sætning er afhængig af 89

95 Kapitel 6: Diskussion bearbejdningen, forståelsen kræver nemlig, at sætningen forstås, samtidig med at nyt materiale fastholdes i hukommelsen og integreres med det allerede indkomne. En mulig sammenhæng mellem sprog og kognition hos børn med SLI er, som det også blev diskuteret i den teoretiske del af afhandlingen, væsentlig i forhold til at forsøge at forstå de bagvedliggende årsager til sprogforstyrrelsen. Afhandlingens studie III og IV bekræfter, at de danske børn med SLI sammenlignet med børn med typisk sprogudvikling har hukommelsesmæssige vanskeligheder, men resultaterne indikerer dog, at der ikke er tale om generelle hukommelsesmæssige vanskeligheder, dvs. at det ikke er alle aspekter af hukommelsen, der er dårlig hos børn med SLI. Resultaterne indikerer, at børn med SLI har begrænset kapacitet til henholdsvis lagring og bearbejdning, forstået som en ressourcebegrænsning i det kognitive system. Børn med SLI har således til trods for en nonverbal IQ inden for normalområdet vanskeligheder relateret til specifikke dele af det kognitive system. At danske børn med SLI har hukommelsesmæssige vanskeligheder, er i god overensstemmelse med den eksisterende internationale forskning i SLI (Ellis Weismer et al. 1999; Montgomery, 2003). Jævnfør afhandlingens teoretiske del, så vil man ud fra en forklaringsmodel der anser processeringsvanskeligheder som bagvedliggende årsag til SLI tænke, at disse vanskeligheder med visse hukommelsesmæssige komponenter har en sammenhæng med barnets sprogtilegnelse. Korrelationsanalyser i både artikel III og IV godtgjorde også, at disse hukommelsesmæssige vanskeligheder var associeret med sproglige vanskeligheder. Hukommelsesvanskelighederne hos børn med SLI synes således at have i hvert fald en vis sammenhæng med sprogtilegnelsen. Det er dog spørgsmålet, om og i så fald hvordan de fundne hukommelsesvanskeligheder ætiologisk kan forklare de sproglige vanskeligheder, som vi finder hos børn med SLI. Afhandlingens studier kan på ingen måde svare overbevisende på dette spørgsmål. Det er dog interessant at inddrage korrelationsanalyserne fra henholdsvis studie III og IV, der indikerer, at sammenhængen mellem de sproglige og kognitive færdigheder hos henholdsvis børn med SLI og børn med typisk sprogudvikling er forskellige. 90

96 Kapitel 6: Diskussion Som det også diskuteres i artikel III, så indikerer forskellen i korrelationer hos henholdsvis børnene med SLI og børnene med typisk sprogudvikling, at børnene med SLI anvender en anden og måske knapt så hensigtsmæssig kognitiv strategi i deres håndtering af sproglige færdigheder. Hvis forarbejdningskapaciteten er reduceret hos børn med SLI, er det næste indlysende spørgsmål, om denne reduktion kun er gældende for sproglige opgaver, eller om børn med SLI har en mere generel reduktion i forarbejdningskapaciteten. De hukommelsestests, der er anvendt i afhandlingens artikler, er verbale, og det må derfor forventes, at der er en vis grad af lingvistisk load på disse hukommelsestests. Fremtidige danske studier af de hukommelsesmæssige vanskeligheder hos danske børn med SLI bør i endnu højere grad, end det har været tilfældet i nærværende afhandling, søge at operationalisere de kognitive og hukommelsesmæssige færdigheder på en måde, hvor disse i højere grad bliver uafhængige af det sproglige. Som det dog blev påpeget i afhandlingens baggrundskapitel, har bl.a. perceptionsstudierne været med til at understrege, at de enkelte kognitive færdigheder er nært forbundne, og at det derfor er vanskeligt at undersøge den enkelte kognitive funktions mulige bidrag til sprogforstyrrelsen. 6.3 Forsinkelse versus afvigelse Som påpeget i afhandlingens teoretiske del, har man forskningsmæssigt i årtier diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt SLI er udtryk for sen eller en markant anderledes, afvigende sprogligudvikling - svaret herpå synes langt fra at være entydigt. Afhandlingens studier viser, at der er forskel på såvel hyppighed af korrekthed som fejlmønstre hos børnene med SLI sammenlignet med børnene med typisk sprogudvikling. Resultaterne fra studie I, II og IV indikerer dog, at børnene med SLI ikke kan beskrives som blot værende forsinket i deres sproglige udvikling - børnene med SLI forstod og producerede visse grammatiske strukturer på et niveau, som var endda signifikant dårligere end de yngre børn, som de var matchet til sprogligt. Som modsætning hertil viste studie IV, at børnene med trods store morfologiske vanskeligheder er i stand til på alderssvarende vis at gøre brug af nogle af de makroelementer, der er påkrævet i genfortællingen af et narrativ. Diskussionen om forsinkelse versus afvigelse i relation til den kognitive udvikling kan bl.a. belyses ved hjælp af et studie af Montgomery og Evan (2009). I studiet undersøger Montgomery og Evan sammenhængen mellem sprog og fonologisk arbejdshukommelse hos henholdsvis børn med SLI, aldersmatchede børn og endelig børn matchet på både ordforråd og hukommelse. I 91

97 Kapitel 6: Diskussion studiet fandt man, ingen signifikant forskel i forståelsen af simple syntaktiske sætninger på tværs af de tre grupper af børn. Alle børnene forstod simple sætninger lige godt. Når man kiggede på forståelsen af syntaktiske komplekse sætninger, fandt man, at børnene med SLI havde en signifikant dårligere forståelse af syntaktiske komplekse sætninger sammenlignet med de aldersmatchede børn. Man fandt ikke nogen signifikant forskel i forståelsen af syntaktiske komplekse sætninger hos børnene med SLI og de sprog- og hukommelsesmatchede børn. Korrelationsanalyser viste, en signifikant korrelation mellem forståelsen af de simple syntaktiske sætninger og allokeringskapaciteten for børnene med SLI, men ingen korrelation mellem forståelsen af simple syntaktiske sætninger og allokeringskapaciteten for de sprog- og hukommelsesmatchede børn med typisk sprogudvikling. De to forfattere konkluderer, at forståelsen af selv simple syntaktiske sætninger stiller krav til de kognitive- og hukommelsesmæssige færdigheder hos børnene med SLI, hvorimod dette ikke er tilfældet for yngre sprog- og hukommelsesmatchede børn. Som påpeget i ovenstående, indikerer korrelationsanalyserne fra artikel III og IV, at også de danske børn med SLI anvender en anden og måske ikke så hensigtsmæssige kognitiv strategi end børnene med typisk sprogudvikling i forbindelse med håndteringen af sproglige opgaver. Afhandlingens studier lægger sig tæt op ad den øvrige forskning inden for feltet, der fremhæver, at den sproglige udvikling hos børn med SLI måske bør forstås som en asynkron udvikling (Clahsen, 1989; Johnston & Kamhi, 1984; Hansson, 1998). I forlængelse heraf bør det bemærkes, at børnene med SLI var matchet til de yngre børn på TROG-dk, der som bekendt er en grammatisk forståelsestest, dvs. umiddelbart var de matchet på grammatisk forståelse; men dette til trods har børnene med SLI en signifikant dårligere forståelse af fx den komplekse grammatiske struktur objektledsætning (studie II), et forhold, som ligeledes understøtter den asynkrone tilgang, hvor nogle dele af sproget er mere afvigende end andre. En asynkron udvikling af sproget subsystemer vil sandsynligvis medføre sprogmønstre, som man ikke ser hos børn med typisk sprogudvikling. I lyset af den asynkrone tankegang vil det derfor være oplagt at gennemføre et longitudinelt studie af børn med typisk sprogudvikling og børn med SLI for i højere grad at kunne vurdere begge gruppers sproglige udvikling. Som påpeget af Håkansson (1997), så mangler netop udviklingsperspektivet ofte i de teoretiske forklaringsmodeller af SLI. 92

98 Kapitel 6: Diskussion Som afsluttende bemærkning, så viste studie I endvidere, at man bør være opmærksom på kontekstens betydning, når man undersøger om sprogudviklingen er forsinket eller afvigende hos et barn med SLI. Analysen af betydningen af forskellige kontekster i artikel I viste således, at børn med SLI tilsyneladende er mindre grammatisk korrekte end deres aldersmatchede jævnaldrene med typisk sprogudvikling i nye, komplekse, sprogligt krævende sammenhænge, mens de synes at være på samme grammatiske niveau som deres aldersmatchede kammerater i spontan tale. Resultatet fremhæver pointen om, at konteksten har stor betydning, når man forsøger at beskrive den sproglige udvikling hos børn med SLI. En pointe, der forekommer relevant såvel i det forskningsmæssige arbejde som i den kliniske praksis med børn med sproglige vanskeligheder. Resultatet kan ses at være i overensstemmelse med Hansson, Nettelbladt og Nilholms studie (2000), hvor man fandt, at samtalepartneren har betydning for sproget hos et barn med sprogforstyrrelser. Afhandlingens studier og ovenstående diskussion viser, at der er mange faktorer, der er på spil, når vi forsøger at forstå at beskrive den sproglige udvikling som enten forsinket eller afvigende. Man bør således indtænke såvel det specifik sprog barnet skal tilegne sig, udviklingsmæssige, kontekstuelle, kognitive og individuelle i sin beskrivelse. 6.4 Forklaringsmodellerne opsummerende overvejelser Formålet med afhandlingen har ikke været at afprøve de eksisterende teorier og forklaringsmodeller om de bagvedliggende årsager til SLI. Dette til trods, så forekommer det relevant afslutningsvis kortfattet at give plads til nogle opsummerende overvejelser af, hvordan afhandlingens resultater kan relateres til de lingvistiske- og processeringmæssige forklaringsmodeller, der blev præsenteret i den teoretiske del af afhandlingen. Samlet set giver resultaterne fra afhandlingens studier kun begrænset støtte til de teorier, der foreslår, at vanskelighederne hos børnene med SLI skyldes en defekt i den medfødte sprogevne. Som det er diskuteret i afhandlingens artikler, så synes resultaterne generelt at være svære at forklare med henvisning til abstrakte principper, parameter og syntaktiske repræsentationsvanskeligheder (fx Clahsen, 1989; Gopnik & Crago, 1991; Rice et al.; 1995). Det kan fx være vanskeligt at forklare, hvorfor børnene med SLI har større vanskeligheder med produktionen af objektledsætning end med forståelsen af disse udfra en defekt i den medfødte 93

99 Kapitel 6: Diskussion sprogevne. I forlængelse heraf, så kan the Narrow Rule Learning account (Morehead & Ingram, 1973) vanskeligt forklare, hvorfor nogle dele af sproget hos børnene med SLI er mere afvigende end andre fx produktionen af objektledsætninger, hvor børnene med SLI ikke alene var forsinket i relation til børn med typisk sprogudvikling, men også udviste en afvigende sproglige udvikling. Som påpeget af bl.a. Hanson (1997), så er problemerne med ordrækkefølge hos børnene med SLI særlig vanskelige at forklare med henvisning til en defekt i grammatiske kategorier eller funktioner alene. The Missing Agreement Account (Clahsen, 1989) forudser problemer med ordrækkefølge hos tysktalende børn med SLI, men denne teori er vanskeligt at overføre direkte til danskdata, da den bygger på subjekt-verbum agreement, som ikke findes på dansk. Resultaterne i afhandlingens artikler knytter i langt højere grad an til den internationale forskning, der argumenterer for processeringsvanskeligheder hos børnene med SLI (Gathercole & Baddeley, 1990; Leonard, 1989; Leonard, Sabbadini, Leonard & Volteraa, 1987). Som diskuteret i artikel I, så synes the Space Morphology Account (Leonard et al., 1987) at give god mening i forhold til at forklare, hvorfor danske børn i modsætning til fx engelsktalende børn har problemer med ordrækkefølgen. Afhandlingens studie III og IV indikerede endvidere, at når børnene med SLI og de aldersmatchede børn tilsyneladende har identiske kompetencer i relation til en sproglige opgave, så anvender børnene med SLI en processering, der tilsyneladende lægger større beslag på barnets samlede kognitive ressourcer. Der synes således at være god overensstemmelse mellem processeringsmodellernes antagelse om, at der er en sammenhæng mellem kognitive og sproglige vanskeligheder hos børnene med SLI. Afhandlingens studier er ikke i stand til at redegøre for om der er tale om specifikke vanskeligheder, der udelukkende påvirker barnets færdigheder i enkelte kognitive domæner, eller om der er tale om mere generelle vanskeligheder. På baggrund af de i afhandlingen påviste sproglige og kognitive vanskeligheder hos danske børn med SLI og den mulige sammenhæng mellem disse, så forekommer det rimeligt, at antage at de vanskeligheder, som man finder hos børn med SLI, afhænger af en lang række af faktorer, men at kognitive begrænsninger og de særlige karakteristikker knyttet til ethvert sprog er yderst centrale i forhold til at forstå vanskelighederne. 94

100 Kapitel 6: Diskussion 6.5 Psykologens opmærksomhed på sproget - psykologens rolle I den kliniske praksis i Danmark finder der traditionelt set ofte en opsplitning sted mellem fagområder, hvor man tænker, at sprogproblemer hos børn under eller i den tidlige skolealder hører til hos talepædagogen, audiologopæden eller andre med uddannelsesmæssig baggrund i det sproglige og pædagogiske felt. Hvis psykologen inddrages i disse vanskeligheder, sker det som regel først langt senere, hvis den sproglige intervention ikke giver de forventede resultater, eller når barnet senere i skolealderen måske får læsevanskeligheder. Afhandlingens teoretiske del viser dog med al tydelighed, at forståelse og udredning af sprog- og kommunikationsforstyrrelser har stor klinisk betydning også for psykologer. De langsigtede konsekvenser ved sproglige vanskeligheder er mange: Problemer i sociale sammenhænge, øget risiko for mobning, nederlag i uddannelsessystemet, risiko for adfærdsforstyrrelser eller egentlig psykiatrisk lidelse (se bl.a. Conti-Ramsden et al., 2001, Gathercole & Alloway, 2006; Leonard, 1998). I mange af de psykiatriske lidelser, som danske psykologer beskæftiger sig med, optræder der således sprog- og kommunikationsforstyrrelser. I et stort studie af børnehavebørn med ADHD (PATS Preschool ADHD Treatment Study), som involverede 303 børn i alderen 3,5-5,5 år, fandt man, at kommunikationsforstyrrelser optrådte som komorbid forstyrrelse hos op mod hver fjerde af børnene (Posner et al., 2007). Denne høje komorbiditet mellem psykiske lidelser og sprogforstyrrelser understreger vigtigheden af, at også psykologer interesserer sig for, forstår og er i stand til at tage del i udredningen af de mange facetter, som sprogfunktionen består af. Mange børn med adfærdsproblemer viser sig at have moderat til svær SLI, som man ikke har været opmærksom på (Benner, Nelson & Epstein, 2002). At psykologer også interesserer sig for sprogforstyrrelser og fx kan identificere disse hos et barn med adfærdsforstyrrelse er af afgørende betydning for, at barnet kan få tilbudt den rette psykologiske og pædagogiske støtte og behandling, der kan kompensere for barnets specifikke vanskeligheder. Som diskuteret i ovenstående afsnit, indikerer resultaterne fra afhandlingens artikler endvidere, at SLI ikke er en domænespecifik forstyrrelse, som kan antages kun at påvirke det verbale område, men at der formodentlig er tale om en domænegenerel deficit, som knytter an til funktioner som hukommelse og processering. Set i lyset heraf rykker børn med SLI tættere på det genstandsfelt, 95

101 Kapitel 6: Diskussion som psykologerne ofte beskæftiger sig med. Afhandlingens resultater bør have betydning for danske psykologers arbejde med børn med sprogforstyrrelser i det kliniske arbejde. Psykologer har en grundlæggende viden om børns kognitive udvikling, der sammen med et udvidet forskningsbaseret kendskab til såvel den normale som afvigende sproglige udvikling kan bidrage til det nationale arbejde med børns sproglige udvikling. Udredningsmæssigt bør psykologens viden medtænkes i vurdering af hukommelse og eksekutive funktioner, da disse funktioner giver indblik i det enkelte barns kognitive styrker og svagheder, der indvirker på barnets mulighed for lagring og processering af sprog. Som allerede påpeget flere gange i afhandlingen, findes der internationalt gode validerede instrumenter til at vurdere sproglige færdigheder hos børn, men kun få af disse er oversat og tilpasset dansk. For psykologer (og talepædagoger/audiologopæder) har det den konsekvens, at det er vanskeligt at identificere og nuancere sproglige forstyrrelser og adskille disse fra psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser. Udviklingen af instrumenter til vurdering af sproglige færdigheder er ligeledes et vigtigt genstandsfelt for psykologer. Her vil psykologernes viden om det psykometriske også kunne styrke feltet. Som anført tidligere i diskussionen, er sprogforstyrrelser en så kompleks lidelse, at det fordrer en helhedsforståelse af barnet og dets færdigheder og vanskeligheder. I denne helhedsindsats har psykologer meget at bidrage med, både i relation til forskning, udredning og behandling. 6.6 Metodologiske overvejelser Der er visse metodiske svagheder forbundet med denne afhandling. De svagheder, der vedrører de specifikt anvendte metoder i de enkelte studier, er berørt i artiklerne (Studie I-IV) og vil derfor ikke blive redegjort for her. En række bredere metodologiske begrænsninger bør dog tages i betragtning ved fortolkningen af afhandlingens resultater. En faktor, som er blevet fremhævet flere gange i afhandlingen, er, at børn med SLI udgør en heterogen gruppe. Børn med SLI, som indgår i afhandlingens undersøgelser, har - til trods for, at de alle opfylder betingelserne i definitionen for SLI forskellige sproglige profiler. Børnene er endvidere ikke udvalgt tilfældigt, men udvalgt i samråd mellem talepædagoger og undertegnede. Et tilfældighedsprincip i udvælgelsen af børn ville have medført, at langt flere børn skulle have været 96

102 Kapitel 6: Diskussion undersøgt, heraf flere børn som ikke ville have været egnet til undersøgelsen. Det har naturligvis også en betydning for generaliserbarheden af resultaterne, at der kun deltager 18 børn med SLI i studiet. Inden for SLI-forskningen er det typisk praksis med små grupper af børn, da det ofte kan være vanskeligt at rekruttere børn med SLI. At rekrutteringen af særligt børnene med SLI var vanskelig og tidskrævende er tidligere blevet påpeget. Vang (2010) påpeger, at denne vanskelighed måske skyldes, at der ikke i dansk børnelogopædi er tradition for diagnosticering af børn. I barnets journal skrives ofte blot sproglige vanskeligheder. Som en konsekvens af vanskelighederne med rekruttering var det nødvendigt at udvide rekrutteringen geografisk til at omfatte næsten hele Danmark. Metodisk kan denne inddragelse af børn fra geografisk forskellige områder og dermed også fra forskellige dialekter af dansk være problematisk. Et forhold som yderligere forstærkes af, at det pga. tidspres og praktiske vanskeligheder ikke var muligt at rekruttere kontrolbørn fra de samme geografiske områder som børnene med SLI. I relation til deltagerkriterierne forekommer det først og fremmest relevant at påpege anvendelsen af kun ét identifikationsmateriale, nemlig TROG-dk. Identifikation af børn med SLI på baggrund af en test og dermed på baggrund af en sproglig egenskab kan forekomme problematisk, da det stiller store krav til testens egenskaber. Det kan også forekomme problematisk at anvende en grammatisk forståelsestest som identifikationsmateriale i forhold til udvælgelsen af børn med sprogforstyrrelse. SLI er kendetegnet ved at beskrive børn, der kan have grammatiske vanskeligheder, men også leksikale, fonologiske og pragmatiske vanskeligheder. Med anvendelsen af en grammatisk forståelsestest som TROG-dk risikerer man at få nogle resultater, der ikke kan generaliseres til alle børn med SLI, men udelukkende beskriver børn med grammatisk SLI. I forhold til rekrutteringen havde det endvidere været ønskværdigt, at det havde været muligt at foretage hørescreeninger af børnene for derved at sikre, at børnenes sproglige vanskeligheder ikke skyldtes en mangelfuld hørelse. I forlængelse heraf bør der knyttes nogle bemærkninger til valg af kontrolgrupper. I forskningslitteraturen inden for SLI er det normen at anvende to grupper af kontrolbørn, sådan som det er tilfældet i denne afhandling, nemlig en aldersmatchet og en sprogmatchet. Det kan skabe 97

103 Kapitel 6: Diskussion nogle vanskeligheder bl.a. i forhold til udvælgelse og anvendelse af testmaterialer, særligt materialer til undersøgelse af den kognitive formåen. I afhandlingen gav det problemer, da aldersspredningen blev stor, og de yngste af de aldersmatchede børn var meget små i forhold til nogle af de udvalgte sproglige og kognitive tests. Til trods for ovenanførte metodologiske svagheder bidrager resultaterne fra afhandlingens studier i høj grad til at øge den evidensbaserede viden om sprogforstyrrelser på dansk og om SLI i generel forstand. 98

104 Kapitel 7: Konklusion Denne afhandling har beskæftiget sig med børn med SLI. Disse børn kan høre og de kan tale, medicinsk og socialt er de tilsyneladende normale, men dette til trodsudvikler deres sprog sig ikke normalt. Årsagen til deres vanskeligheder er ikke åbenlys, og den kan ikke direkte observeres. Denne ph.d. er blevet til ud fra en nysgerrighed i forhold til særligt tre overordnede temaer. Det første tema har været at undersøge grammatiske færdigheder hos danske børn med SLI for herved at kunne dokumentere det specifikke udfald af SLI for danske børn. Det andet tema har været en belysning af samspillet mellem den sproglige og den kognitive udvikling hos børn med SLI. Endelig har det sidste tema været en interesse i, om SLI er en forsinkelse i sprogtilegnelsen, eller om børn med SLI tilegner sig sproget radikalt anderledes end børn med typisk sprogudvikling. Disse tre elementer har været udgangspunktet for tilblivelsen af afhandlingen og dermed for afhandlingens fire artikler, der udgør kernen i afhandlingen. Som det fremgik af afhandlingens teoretiske baggrundskapitel, dækker SLI-definitionen over en stor uhomogen gruppe. Der er store individuelle forskelle i børnenes lingvistiske og kognitive symptomer, ætiologi og langsigtede forløb en forskel, som bliver yderligere forstærket, når man sammenligner data på tværs af forskellige sprog. De lingvistiske symptomer varierer både i arten og graden. Et eller flere lingvistiske områder kan være påvirket, og forståelse og produktion kan være påvirket forskelligt. Sprogvanskeligheder kan være milde eller mere gennemgribende. Nogle gange forsvinder de sproglige vanskeligheder. Andre gange forbliver vanskelighederne indtil voksenalderen. En stor del af arbejdet med afhandlingen har været metodiske overvejelser og praktisk arbejde i relation til udvælgelse og rekruttering af deltagere samt udvælgelse, tilpasning og afprøvning af testmaterialer. Det har været et tidskrævende arbejde, men nødvendigt for at kunne tilvejebringe valide data omkring danske børn med SLI. Afhandlingens studier svarer godt til mange af de eksisterende studier af børn med SLI fra andre sprog ved at være en tværsnitsundersøgelse af relativt få børn i den sene børnehavealder/tidlige skolealder. Det overordnede mål med projektet var at udforske sproglige og kognitive færdigheder 99

105 Kapitel 7: Konklusion hos danske børn med SLI og relatere resultaterne til dels studier fra andre sprog og dels de teoretiske diskussioner om SLI. Afhandlingens studier indikerede, at nogle typer af sprogfejl adskiller dansktalende børn med SLI fra alders- og sprogmatchede børn med typisk sprogudvikling. Det drejede sig om problemer med ordrækkefølge, udeladelse af sætningselementer og produktion og forståelse af relativledsætninger særligt objektledsætninger. Endvidere adskiller danske børn med SLI sig fra aldersmatchede børn med typisk sprogudvikling på bøjningsmorfologien. Afhandlingens studier pegede endvidere på, at danske børn med SLI ikke har generelle hukommelsesmæssige vanskeligheder, men at der formodentlig er tale om en uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer i børnenes kognitive funktion. Studierne peger i retning af, at børn med SLI anvender deres kognitive ressourcer anderledes end børn med typisk sprogudvikling. Samlet set indikerer afhandlingens studier, at SLI ikke kun er forsinket sprogudvikling, men at danske børn med SLI både har en radikal anderledes sprogtilegnelse end danske børn med typisk sprogudvikling og anvender en anderledes og måske knapt så hensigtsmæssig kognitiv funktion, når de processerer sprog. Afhandlingens studier peger på, at man for at opnå en forståelse af de bagvedliggende årsager til de sproglige vanskeligheder hos børn med SLI er nødt til at sammentænke sprog og kognition. Afhandlingens studier viser, at det potentielt åbner op for nye forståelser, hvis man inkludere mere end en opgavetype både i kliniske vurderinger, i forskning og i intervention. Børn med SLI varierer på tværs af opgaver og på tværs af individer. Afhandlingens studier er alle delvist forklaret af teorier omkring SLI, men ingen af disse teorier er i stand til at forklare alle resultaterne. Studierne bekræfter således den brede antagelse om, at der sandsynligvis er mange faktorer sproglige og bearbejdningsmæssige der skal tages i betragtning for at kunne forstå de særlige kendetegn ved SLI. Endnu et forskningsprojekt er nået til en foreløbig ende. Afhandlingen har bidraget med ny viden om SLI. Som det ofte er tilfældet, åbner et forskningsprojekt op for endnu flere spørgsmål. Der er i forbindelse med denne ph.d.-afhandling indsamlet et omfangsrigt datamateriale, som muliggør 100

106 Kapitel 7: Konklusion udforskning af langt flere spørgsmål end dem, der er adresseret og forsøgt besvaret i afhandlingens artikler. Udforskningen af danske børn med SLI er endnu meget sparsom, men der er grund til at tro, at denne udforskning vil blive intensiveret i de kommende årtier. Nærværende afhandling har peget på, at der er nok at tage fat på, hvis vi skal opnå en bedre forståelse af denne gruppe. Gruppen af børn med SLI har i dansk regi været så godt som overset. Aram et al (1993) skriver: The existence of SLI is not an established fact, but a hypothesis. It remains to be proved that these children exist. I mit arbejde med nærværende forskningsprojekt har jeg ofte mødt denne holdning både blandt fagfolk og lægmænd. Findes disse børn med specifikke sproglige forstyrrelse? Måske er der blandt fagfolk skepsis, fordi der i dansk børnelogopædi og børnepsykologi ikke er tradition for diagnosticering. For at der kan udvikles empirisk velfunderede og valide undersøgelsesmaterialer, som kan bruges til at dokumentere eksistensen af børn med SLI og siden anvendes til at skabe effektive interventionsformer for disse børn, er det nødvendigt med yderligere udforskning af disse børn, herunder også tværfaglig udforskning. Data fra langtidsundersøgelser af danske børn med SLI mangler i den grad, hvorfor det er et stort ønske, at det vil være muligt at følge så mange som muligt af de børn, som har været en del af dette studie. Langtidsundersøgelser er vigtige for at øge vores viden om udviklingsforløb blandt andet vedrørende sammenhænge mellem forskellige faktorer og eventuel stabilisering af sproglige præstationer over tid hos børn med SLI. Fra et psykologisk perspektiv vil det endvidere være interessant at sætte yderligere fokus på de kognitive og sociale færdigheder hos børn med SLI. Fokus i udforskningen af SLI har (naturligt nok) været på risikofaktorer forbundet med SLI, men faktum er, at vi ved meget lidt om beskyttende faktorer i relation til sprogforstyrrelser: Hvorfor klarer nogle børn med sprogforstyrrelser sig bedre end andre børn, der tilsyneladende har samme sproglige vanskeligheder. Øget forskning i beskyttende og forebyggende faktorer i relation til danske SLI-børn forekommer yderst relevant. Endelig er der et helt nyt forskningsområde forbundet med børn, der vokser op med mere end et sprog. Den endelige konklusion må være, at der er nok af nye og spændende udfordringer at tage fat på, hvis vi skal opnå en bedre forståelse af børn med sproglige vanskeligheder. 101

107 102

108 Referencer Aram, D., & Morris, R., & Hall, N. (1993). Clinical and research congruence in identifying children with specific language impairment. Journal of Speech and Hearing Research, 36, Artom- Lotem, S., Haman, E., Jensen de Lopez, K., Smoczynska, M., Yatsushiro, Kazuko, Szczerbinski, M., Ineta, D., Gavarro, A., Hobbs, E., Kamandulyte, L., Katsos, N., Kunnari, S. Michaelidou, C., Sundahl Olsen, L., Parramon, X., Sauerland, U., Torn-Leesik, R., van der Lely, H. & van Hout, A. (under revision): A large scale crosslinguistic investigation of the acquisition of passive. Sumitted to: Language Acquisition: A Journal of Developmental Linguistics Archibald, L. M. D., & Gathercole, S. E. (2006). Nonword repetition: A comparison of tests. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 49(5), Archibald, L. M. D., & Gathercole, S. E. (2007). The complexities of complex memory span: Storage and processing deficits in specific language impairment. Journal of Memory and Language, 57(2), Baddeley, A. (2003). Working memory and language: An overview. Journal of Communication Disorders, 36(3), Baird, G. (2008). Assessment and investigation of children with developmental language disorder. In C. F. Norbury, J. B. Tomblin & D. V. M. Bishop (Eds.), Understanding developmental language disorders. From theory to practice, (pp. 1-22), Psychology Press. Beastrom, S., & Rice, M. L. (1986). Comprehension and production of the articles "a" and "the". Paper presented at the Convention of the American Speech-Language-Hearing Association, Detroit. Bedore, L. M., & Leonard, L., B. (1998). Specific language impairment and grammatical morphology: A discriminant function analysis. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 41, Bedore, L. M., & Leonard, L., B. (2005). Verb inflection and noun phrase morphology in the spontaneous speech of Spanish-speaking children with specific language impairment. Applied Psycholinguistics, 26, 2, Benner, G.J., Nelson, J.R. & Epstein, M.H. (2002). Language skills of children with EBD: A literature review. Journal of Emotional and Behavioral Disorders. 10 (1), Berman, R. A., & Slobin, D. I. (1994). Relating events in narrative: A cross linguistic development study. Mahwah, NJ: Erlbaum. 103

109 Bishop, D., Carlyon, R., Deeks, J., & Bishop, S. (1999). Auditory temporal processing impairment: Neither necessary nor sufficient for causing language impairment in children. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 42, Bishop, D. V. M. (1992). The underlying nature of specific language impairment. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 33, Bishop, D. V. M. (1997a). Pre- and perinatal hazards and family background in children with specific language impairments: A study of twins. Brain and Language, (65), Bishop, D. V. M. (1997b). Uncommon understand: Development and disorders of language comprehension in children Hove: Psychology Press. Bishop, D. V. M. (2006). What causes specific language impairment in children? Current Directions in Psychological Science, 15(5), Bishop, D. V. M. (2009). CCC children s communication checklist. K. Forrestal, A. S. Poulsen (Trans.). Specialpædagogisk Forlag. Bishop, D. V. M. (2010). TROG-2. Pearson: Bishop, D. V. M., & Butterworth, G. (1979). A longitudinal study using WPPSI and WISC-R with an English sample. British Journal of Educational Psychology, 49, Bishop, D. V. M., & Edmundson, A. (1987). Language-impaired 4-year-olds: Distinguishing transient from persistent imapirment. Journal of Speech and Hearing Disorders, 52, Bishop, D. V. M., & Leonard, L. B. (2000). Foreword. In D. V. M. Bishop, & L. B. Leonard (Eds.), Speech and language impairments in children. Causes, characteristics, intervention and outcome (pp. ix-xiii) Hove: Psychology Press. Bishop, D. V. M., & Norbury, C. F. (2008). Speech and language disorders. In M. Rutter, et al. (Eds.), Rutter s child and adolescent psychiatry (5th ed.), (pp ) Oxford: Blackwell Publishing. Bishop, D. V. M, North, T., & Donlan, C. (1996). Nonword repetition as a behavioural marker for inherited language impairment: Evidence from a twin study. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 37, Bleses, D. (2009). National sprogvurdering i Danmark. In D. Bleses, & A. Højen (Eds.), Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv (pp ) University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 92. Bleses, D., & Højen, A. (Eds.). (2009). Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Odense: University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol

110 Bortolini, U., Caselli, M. C., & Leonard, L., B. (1997). Grammatical deficits in Italian-speaking children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 40(4), 809. Botting, N. (2002). Narrative as a tool for the assessment of linguistic and pragmatic impairments. Child Language Teaching and Therapy, 18(1), 1. Botting, N., & Conti-Ramsden, G. (2000). Social and behavioural difficulties in children with language impairment. Child Language Teaching and Therapy, ( ) Botting, N., & Conti-Ramsden, G. (2001). Non-word repetition and language development in children with specific language impairment (SLI). International Journal of Language & Communication Disorders, 36(4), 421. Botting, N., Crutchley, A., & Conti-Ramsden, G. (1998). Educational transitions of 7-year-old children with SLI in language units: A longitudinal study. International Journal of Language & Communication Disorders, 33(2), Campbell, T. F., & McNeil, M. R. (1985). Effects of presentation rate and divided attention on auditory comprehension in children with acquired language impairment. Journal of Speech and Hearing Research, 40(3), Clahsen, H. (1989). The grammatical characterization of developmental dysphasia. Linguistics,, Clahsen, H. (1991). Child language and developmental dysphasia. JohnBenjamins. Conti-Ramsden, G. (2008). Heterogeneity of specific language impairment in adolescent outcomes. In C.F. Norbury, J. B. Tomblin & D.M.V. Bishop (Eds.), Understanding developmental language disorders. from theory to practice (pp ) Hove: Publisher Press. Conti-Ramsden, G., & Jones, M. (1997). Verb use in specific language impairment. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 40, Conti-Ramsden, G., Botting, N., & Faragher, B. (2001). Psycholinguistic markers for specific language impairment (SLI). Journal of Child Psychology and Psychiatry, 42(6), Conti-Ramsden, G. & Dykins, J. (1991). Mother-child interactions with language-impaired children and their siblings. British Journal of Disorders of Communication, 26, Conti-Ramsden, G. & Friel-Patti, S. (1984). Mother-child dialogues: A comparison of normal and language impaired children. Journal of Communication Disorders, 17, Conti-Ramsden, G. & Hesketh, A. (2003). Risk markers for SLI: A study of young languagelearning children. International Journal of Language & Communication Disorders, 38(3),

111 Copnik, M., & Goad, H. (1997). What underlies inflectional patterns in genetic dysphasia? Journal of Neurolinguistics, 10, Cowley, J., & Glasgow, C. (1994). The Renfrew bus story: Language screening by narrative recall - examiner's manual. Centreville, DE: The Centreville School. Dalby, M. A. (1977). Aetiological studies in language retarded children. Neuropädiatrie, 8, Daneman, M., & Carpenter, P. A. (1983). Individual differences in integrating information between and within sentences. Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition, 9, De Jong, J. (1999). Specific language impairment in Dutch: Inflectional morphology and argument structure. Dissertation in Linguistics, University of Groningen. De Jong, J. (2004). Grammatical impairment: An overview and a sketch of Dutch. In Verhoeven, L. & Balkom, H. V. (Ed.), Classification of developmental language disorder: Theoretical issues and clinical implication (pp ) Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Demuth, K. (1996). Collecting spontaneous production data. In C. M. D. McDaniel (Ed.), Methods for assessing Children s syntax. (pp. 3-22) Cambridge, MA:MIT Press. Dodwell, K., & Bavin, E. L. (2008). Children with specific language impairment: An investigation of their narratives and memory. International Journal of Language & Communication Disorders, 43(2), 201. Dromi, E., Leonard, L., B., & Sheiman, M. (1993). The grammatical morphology of Hebrewspeaking children with specific language impairment: Some competing hypotheses. Journal of Speech and Hearing Research, 36, Duinmeijer, I., de Jong, J. & Scherper, A. (2012). Narrative abilities, memory and attention in children with a specific language impairment. International Journal of Language and Communication disorder, 47, 5, Ellis Weismer, S., Plante, E., Jones, M., & Tomblin, J. B. (2005). A functional magnetic resonance imaging investigation of verbal working memory in adolescents with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 48, Ellis Weismer, S., Tomblin, J. B., Zhang, X., Buckwalter, P., Chynoweth, J. G., & Jones, M. (2000). Nonword repetition performance in school-age children with and without language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 43, Ellis-Weismer, S. (1996). Capacity limitations in working memory: The impact on lexical and morphological learning by children with language impairment. Topics in Language Disorders, 17(33-44) 106

112 Ellis-Weismer, S., Evans, J., L., & Hesketh, L. J. (1999). An examination of verbal working memory capacity in children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 42(5), Estes, K. G., Evans, J., L., & Else-Quest, N. M. (2007). Differences in the nonword repetition performance of children with and without specific language impairment: A meta-analysis. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(1), 177. Fenson, L., Dale, P., Reznick, J. S., Bates, E., Thal, D., & Pethick, S. J. (1994). Variability in early communicative development. Monographs of the Society for Research in Child Development, 18, Fletcher, P., & Ingham, R. (1995). Grammatical impairment. In P. Fletcher, & B. MacWhinney (Eds.), The handbook of child language (pp ) Blackwell Publishers. Friedmann, N., & Novogrodsky, R. (2004). The acquisition of relative clause comprehension in hebrew: A study of SLI and normal development. International Journal of Child Language, (31), Friedmann, N., & Novogrodsky, R. (2007). Is the movement deficit in syntactic SLI related to traces or to thematic role transfer? Brain and Language, 101(1), Gardner, H., Froud, K., McClelland, A., & Van der Lely, H. (2006). Development of the grammar and phonology screening (GAPS) test to assess key markers of specific language and literacy difficulties in young children. International Journal of Language & Communication Disorders, 41(5), Gathercole, S. S. (2006). Nonword repetition and word learning: The nature of the relationship. Applied Psycholinguistics, 27(04), 513. Gathercole, S. E. & Alloway, T. P. (2006). Practioner review: Short-term working memory impairments in neuro developmental disorders: Diagnosis and remedial support. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 47(1), Gathercole, S. E. & Baddeley, A. (1990). Phonological memory deficits in language disordered children: Is there a causal connection? Journal of Memory and Language, 29(3), Gaulin, A. C., & Campbell, T. F. (1994). Procedure for assessing verbal working memory in normal school-age children: Some preliminary data. Perceptual and Motor Skills, 79, Geirsdóttir, H. (2008). En analyse og vurdering af Viborg materialet - en test af produktivt ordforråd hos børn. Københavns universitet, Upubliseret. Gillam, R. B., Montgomery, J. W., & Gilliam, S. L. (2008). Attention and memory in child language disorders. In R. Schwartz G. (Ed.), Handbook of child language disorders (pp. 201). New York: Psychology Press. 107

113 Gopnik, M., & Crago, M. (1991). Familial aggregation of a developmental language disorder. Cognition, 39, Gray, S. (2006). The relationship between phonological memory, receptive vocabulary, and fast mapping in young children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 49(5), Guelzow, I., & Gagarina, N. (2007). Noun phrases, pronouns and anaphoric reference in young children narratives. ZAS Papers in Linguistics, 48, Hadley, P. (1998). Language sampling protocols for eliciting text-level discourse. Language, Speech, and Hearing Service in Schools, 29, Hansson, K. (1992). Swedish verb morphology and problems with its acquisition in language impaired children. Scandinavian Journal of Logopedics & Phoniatrics, 17, Hansson, K. (1998). Specific language impairment in swedish. Grammar and interaction. Department of Logopedics and Phoniatrics: Hansson, K., & Leonard, L. B. (2003). The use and productivity of verb morphology in specific language impairment: An examination of Swedish. Linguistics, 41, Hansson, K., & Nettelbladt, U. (1990). The verbal interaction of language impaired preschool children. Clinical Linguistics and Phonetics, 4, Hansson, K., & Nettelbladt, U. (1995). Grammatical characteristics of Swedish children with SLI. Journal of Speech and Hearing Research, 38, Hansson, K., Nettelbladt, U., & Leonard, L., B. (2000). Specific language impairment in Swedish: The status of verb morphology and word order. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 43(4), 848. Hansson, K., Nettelbladt, U. & Nilholm, C. (2000): Contextual influence on the language production of children with speech/language impairment. International Journal of Language and Communication Disorders, vol 35(1), Håkansson, G., & Nettelbladt, U. (1996). 'Similarities between SLI and L2 children. Evidence from the acquisition of Swedish word order'. In J. Gilbert & C. JOhnson (eds.), Children's Language Vol 9, Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum & Associates. Håkansson, G., & Hansson, K. (2000). Comprehension and production of relative clauses a comparison between Swedish impaired and unimpaired children. Journal of Child Language, 27, Hesketh, A. (2006). The use of relative clauses by children with language impairment. Clinical Linguistics & Phonetics, 20, Hoff, E. (2001). Language development (3rd ed.). Belmont: Wadsworth. 108

114 Hoffman, L. M., & Gillam, R. B. (2004). Verbal and spatial information processing constraints in children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 47(1), 114. Jensen de López, K. (2008). Vi ved for lidt om danske børn, der er opvokset med specifikke sprogforstyrrelser. Humaniora, 23(4), Jensen de López, K., & Knüppel, A. (2008). Resultater af danske skolebørns forståelse af grammatik belyst ved TROG-2dk - test for reception of grammar. Dansk Audiologopaedi, 44(5) Jensen de López, K., & Knüppel, A. (2010). Tilpasning, standardisering og validering af den danske version af test for reception of grammar-2 (TROG-2). In H. Vejleskov (Ed.), Børnesprog. fra 12.nordiske symposium om børnesprogsforskning, UCC Professionshøjskolen UCC. Jensen de López, K., & Olsen, L. S. (2006). Passive comprehension in Danish: The impact of cognition and input. Unpublished manuscript. Joanisse, M. F., & Seidenberg, M. S. (1998). Specific language impairment: A deficit in grammar or processing? Trends in Cognitive Sciences, 2(7), Johnston J., & Kamhi A. (1984). Syntactic and semantic aspects of the utterances of languageimpaired children: The same can be less. Merrill-Palmer Quarterly; 30, Just, M., & Carpenter, P. (1992). A capacity theory of comprehension: Individual differences in working memory. Psychological Review, 99, Kail, R. (1994). A method for studying the generalized slowing hypothesis in children with specific language impairment. Journal of Speech and Hearing Research, 37, Katsos, N., Andrés Roqueta, C., Estevan, R. A. C., & Cummins, C. (2011). Are children with specific language impairment competent with the pragmatics and logic of quantification? Cognition, 119, Katsos, N., Ezeizabarrena, M., Gavarro, A., Kraljević, J. K., Hrzica, G., Grohmann, K., Skordi, A., Jensen de Lopez, K., Sundahl, L., van Hout, A., Hollebrandse, B., Overweg, J., Faber, M., van Koert, M., Cummins, C., Smith, N., Vilja, M., Parm, S., Kunnari, S., Morisseau, T., Rusieshvili, M., Yatsushiro, K., Hubert, A., Varlokosta, S., Konstantzou, K., Farby, S., Guasti, M. T., Vermice, M., Balčiūnienė, I., Ruzaitė, J., Grech, H., Gatt, D., Asbjornsen, A., Von KOss Torkildsen, J., Haman, E., Miiękisz, E., Gagarina, N., Puzanova, J., Andjelković, D., Savić, M., Jošić, S., Slančova, D., Kapalkova, S., Recalde, T. B., Ozge, D., Hassan, S., van der Lely, H., Sauerland, U., Noveck, I. (2012). The Acquisition of Quantification across Languages: Some Predictions. BUCLD 36 proceeding, Cascadilla Press. Kjoge, G. S., & Petersen, E. (2005). Viborg materialet. 109

115 Kohnert, K., Windsor, J., & Eberta, K. D. (2008). Primary or specific language impairment and children learning a second language. Brain and Language, 109(2-3), Law, J., Boyle, J., Harris, F., Harkness, A., & Nye, C. (2000). Prevalence and natural history of primary speech and language delay: Findings from a systematic review of the literature. International Journal of Language & Communication Disorders, 35, Le Normand, M. T., Leonard, L., & McGregor, K. (1993). A cross-linguistic study of article use by children with specific language impairment. European Journal of Disorders of Communication, 28, Leonard, L. B. (1989). Language learnability and specific language impairment. Applied Psycholinguistics, 10, Leonard, L. B. (1998). Children with specific language impairment Cambridge, MA:MIT Press. Leonard, L. B. (1991). Specific language impairment as a clinical category. Language, Speech and Hearing Services in Schools, 22, Leonard, L. B. (2000). Specific language impairment across languages. In D. V. M. Bishop, & L. B. Leonard (Eds.), Speech and language impairments in children. causes, characteristics, intervention and outcome (pp ) Hove: Psychology Press. Leonard, L., B. (2007). Processing limitations and the grammatical profile of children with specific language impairment. Advances in Child Development and Behaviour, 35, Leonard, L., B., Wong, A., M.-Y., Deevy, P., Stokes, S., F., & Fletcher, P. (2006). The production of passives by children with specific language impairment: Acquiring English or cantonese. Applied Psycholinguistics, 27(02), 267. Leonard, L. B., Bortolini, U., Caselli, M. C., McGregor, K. K., & Sabbadini, L. (1992). Morphological deficits in children with specific language impairment: The status of features in the underlying grammar. Language Acquisition, 2(2), Leonard, L. B. & Deevy, P. (2006). Cognitive and linguistic issues in the study of children with specific language impairment. In M. J. Traxler, & M. A. Gernsbacher (Eds.), Handbook of psycholinguistics 2nd (pp ). Amsterdam: Elsevier: Leonard, L. B., Deevy, P., Kurtz, R., & Chorev, L. K. (2007). Lexical aspect and the use of verb morphology by children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(3), 759. Leonard, L. B., Ellis-Weismer, S., Miller, C. A., Francis, D. J., Tomblin, J. B., & Kail, R. (2007). Speed of processing, working memory, and language impairment in children. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(2),

116 Leonard, L. B., Eyer, J., Bedore, L., & Grela, B. (1997). Three accounts of the grammatical morpheme difficulties of English-speaking children with specific language impairment. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 40, Leonard, L. B., Sabbadini, L., Leonard, J., & Volterra, V. (1987). Some influences on the grammar of English- and Italian-speaking children with specific language impairment. Applied Psycholinguistics, 32, Liles, B. Z., Duffy, R. J., Merritt, D. D., & Purcell, S. L. (1995). Measurement of narrative discourse ability in children with language disorders. Journal of Speech and Hearing Research, 38(2), Lukács, Á., Leonard, L. b., Kas, B., & Pléh, C. (2009). The use of tense and agreement by hungarian-speaking children with language impairment. Journal of Speech, Language & Hearing Research, 52, Lum, J. A. G., & Bavin, E. L. (2007). Analysis and control in children with SLI. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(6), MacWhinney, B. (2000). The CHILDES project: Tools for analyzing talk. Lawrence Erlbaum associates. Marton, K., & Schwartz, R., G. (2003). Working memory capacity and language processes in children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 46(5), Merritt, D. D., & Liles, B. Z. (1987). Story grammar ability in children with and without language disorder: Story generation, story retelling, and story comprehension. Journal of Speech and Hearing Research, 30(4), Montgomery, J. E. (2003). Working memory and comprehension in children with specific language impairment: What we know so far. Journal of Communication Disorders, 36, Montgomery, J. E. (2004). Sentence comprehension in children with specific language impairment: Effects of input rate and phonological working memory. International Journal of Language & Communication Disorders, 39(1), 115. Montgomery, J. W. (2000). Verbal working memory and sentence comprehension in children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 43(2), 293. Montgomery, J. W., & Evans, J., L. (2009). Complex sentence comprehension and working memory in children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 52(2), Montgomery J. W., Magimairaj, B., & Finney, M. (2010). Working memory and specific language impairment: An update on the relation and perspectives on assessment and treatment. American Journal of Speech-Language Pathology, 19,

117 Morehead, D., & Ingram, D. (1973). The development of base syntax in normal linguistically devian children. Journal of Speech and Hearing Research, 16, Nettelbladt, U. (1998). Current theories of specific language impairment (SLI) in children. Logopedics Phoniatrics Vocology, 23, Nettelbladt, U., & Salameh, E. (2007). Sprakstorning hos barn. In U. Nettelbladt, & E. Salameh (Eds.), Sprakutveckling och sprakstorning hos barn (pp ) Lund: Studentlitteratur. Nettelbladt, U., Samuelsson, C., Sahlén, B., & Ors, M. (2007). Språkstörningar hos barn och ungdomar - allmän del. In L. Hartelius, U. Nettelbladt & B. Hammarberg (Eds.), Logopedi (pp ). Lund: Studentlitteratur. Norbury, C. F., & Bishop, D. V. M. (2003). Narrative skills of children with communication impairments. International Journal of Language & Communication Disorders, 38(3), Norbury, C. F., & Lascelles, L. (2008). Foreword. In C. F. Norbury, J. B. Tomblin & D. V. M. Bishop (Eds.), Understanding developmental language disorders. from theory to practice (pp. ix-xii) Hove: Psychology Press. Norbury, C. F., Tomblin, J. B., & Bishop, D. V. M. (Eds.). (2008). Understanding developmental language disorders. From theory to practice. Psychology Press. Noterdaeme, M., & Amorosa, H. (1999). Evaluation of emotional and behavioural problems in language impaired children using the child behaviour checklist. European Child & Adolescent Psychiatry, 8(2), Novogrodsky, R., & Friedmann, N. (2006). The production of relative clauses in syntactic SLI: A window to the nature of the impairment. Advances in Speech-Language Pathology, 8(4), Olsen, L. S. (2011). Specific sprogforstyrrelser. Leksikon opslag i: Bjerg, J. (red): Gads Psykologileksikon, 3 udg. Gads Publikation. Posner, M., & Rothbart, M. (2007). Research on attention networks as a model for the integration of psychological science. Annual Review of Psychology, (58), Posner K, Melvin GA, Murray DW, Gugga SS, Fisher P, Skrobala A, Cunningham C, Vitiello B, Abikoff HB, Ghuman JK, Kollins S, Wigal SB, Wigal T, McCracken JT, McGough JJ, Kastelic E, Boorady R, Davies M, Chuang SZ, Swanson JM, Riddle MA, Greenhill LL. (2007). Clinical presentation of attention-deficit/hyperactivity disorder in preschool children: The preschoolers with Attention- Deficit/Hyperactivity Disorder Treatment Study (PATS). Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology. 17(5), Radeborg, K., Barthelom, E., Sjöberg, M., & Sahlén, B. (2006). A Swedish non-word repetition test for preschool children. Scandinavian Journal of Psychology, 3,

118 Renfrew, C. (1997). The Renfrew language scales bus story test a test of narrative speech. United Kingdom: Speechmark Publishing Ltd. Restrepo, M. A., & Gutierrez-Clellen, V., F. (2001). Article use in Spanish-speaking children with specific language impairment. Journal of Child Language, 28(02), 433. Rice, M. (2000). Grammatical symptoms of specific language impairment. In D. V. M. Bishop, & L.B. Leonard (Eds.), Speech and language impairments in children. causes, characteristics, intervention and outcome (pp ) Hove: Psychology Press. Rice, M., Wexler, K., & Cleave, P. (1995). Specific language impairment as a period of extended optional infinitive. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 43, Rice, M., Wexler, K., & Redmond, S. M. (1999). Grammaticality judgments of an extended optional infinitive grammar: Evidence from English-speaking children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 42(4), 943. Riddle, L. S. (1992). The attentional capacity of children with specific language impairment. Dissertation Abstracts International, 53 (6-B) Robers, S., & Leonard, L. (1997). Grammatical deficits in German and English: A crosslinguistic study of children with specific language impairment. First Language, 17, Rueda, M., Fan, J., McCandliss, B., Halparin, J., Druber, D., Lercari, L., et al. (2004). Development of attentional networks in childhood. Neuropsychologia, (42), Rutter, M. (2008). Diagnostic concepts and risk processes. In C. F. Norbury, J.B. Tomblin & D.M.V. Bishop (Eds.), Understanding developmental language disorders. from theory topractice (pp ) Hove: Psychology Press. Sahlén, B., Reuterskiöld-Wagner, C., Nettelbladt, U., & Radeborg, K. (1999). Non-word repetition in children with language impairment--pitfalls and possibilities. International Journal of Language and Communication Disorders, 34(3), Schwartz, R., G. (2008). Specific language impairment. In R. Schwartz G. (Ed.), Handbook of child language disorders (pp. 3-43). New York: Psychology Press. Sciff-Myers, N. (1993). Hearing children of deaf parents. In D. Bishop, & K. Mogford (Eds.), Language development in exceptional circumstances (pp ). Edinburgh, Churchill Livingstone. Scott, C., & Windsor, J. (2000). General language performance measures in spoken and written narrative and expository discourse in school-age children with language learning disabilities. Journal of Speech, Language & Hearing Research, Snowling, M., J., Bishop, D. V. M., Stothard, S., E., Chipchase, B., & Kaplan, C. (2006). Psychosocial outcomes at 15 years of children with a preschool history of speech-language impairment. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 47(8),

119 Stackhouse, J., & Wells, B. (1997). Children's speech and literacy difficulties. A psycholinguistic framework. Whur Publishers Ltd. Stark, R. E., & Heinz, M. (1996). Perception of stop consonants in children with expressive and receptive-expressive language impairments. Journal of Speech, Language & Hearing Research, 39, Stark, R., E., & Tallal, P. (1981). Selection of children with specific language deficits. Journal of Speech and Hearing Disorders, Sussman, J. E. (1993). Perception of formant transition cues to place of articulation in children with language impairments Journal of Speech and Hearing Research, Tager-Flusberg, H., & Cooper, J. (1999). Present and future possibilities for defining a Phenotype for specific language impairment. Journal of Speech, Language & Hearing Research, 42, Tallal, P. (2000). Experimental studies of language learning impairments: From research to remediation. In D. V. M. Bishop, & L. B. Leonard (Eds.), Speech and language impairments in children. Causes, characteristics, interventions and outcome (pp ) Hove: Psychology Press Ltd. Thordardottir, E. (2008). Language-specific effects of task demands on the manifestation of specific language impairment: A comparison of English and Icelandic. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 51(4), 922. Tomblin, J. B. (1996). Genetic and environmental contributions to the risk for specific language impairment. In M. Rice (Ed.), Toward a genetics of language (pp ) Hillsdale, NJ:Lawrence Erlbaum. Tomblin, J. B. (2008). Validating diagnostic standards for specific language impairment using adolescent outcomes. In C. F. Norbury, J. B. Tomblin & D. V. M. Bishop (Eds.), Understanding developmental language disorders. from theory to practice (pp ) Tomblin, J. B., Records, N. L., Buckwalter, P., Zhang, X., Smith, E., & O'Brien, M. (1997). Prevalence of specific language impairment in kindergarten children. Language, and Hearing Research, 40(6), Tomblin, J. B., Records, N. L., & Zhang, X. (1996). A system for the diagnosis of specific language impairment in kindergarten children. Journal of Speech & Hearing Research, 39(6), van Daal, J., Vehoeven, L., van Leeuwe, J., & van Balkom, H. (2008). Working memory limitations in children with severe language impairment. Journal of Communication Disorders, 41(2), Van der Lely, H. (1996). Specifically language impaired and normally developing children: Verbal passive vs. adjectival passive sentence interpretation. Lingua, 98(4),

120 Van der Lely, H. (1998). Evidence for a grammar-specific deficit in children. Current Biology, 8(23), Van Ewijk, L., & Avrutin, S. (2010). Article omission in Dutch children with SLI: A processing approach. Entropy, 12, Vance, M. (2008). Short-term memory in children with developmental language disorder. In C. F. Norbury, J. B. Tomblin & D. Bishop (Eds.), Understanding developmental language disorders. from theory to practice (pp ) Hove: Psychology Press. Vang, C. R. (2010). Om fællestræk og variation. En undersøgelse af verbers præteritumbøjning hos danske børn med sprogforstyrrelser. Unpublished phd-afhandling, Københavns universitet Vang, C. R., & Hansson, K. (2012). The use and productivity of past tense morphology in specific language impairment: An examination of Danish. Journal of Speech, Language and Hearing Research, XX Varlokosta, S., Belletti, A., Costa, J., Friedmann, N., Gavarró, A., Grohmann, K., Guasti, M. T., Tuller, L., Andjelkovic, D., Argemí, N., Avram, L., Berends, S., Brunetto, V., Delage, H., Segurola, M. J. E., Fattal, I., Haman, E., van Hout, A., van der Lely, H., Lobo, M., Jensen de López, K., Katsos, N., Kologranic, L., Krstić, N., Kraljevic, J. K., Miękisz, A., Nerantzini, M., Queraltó, C., Radic, Z., Ruiz, S., Sauerland, U., Sevcenco, A., Smoczyńska, M., Theodorou, E., Veenstra, A., Weston, J., Yachini, M. & Yatsushiro, K. (under revision) A cross-linguistic study of the acquisition of clitic and pronoun production. (Sumitted to: Journal of Lanuage Acquisition). Wechsler, D. (1991). WISC-III Pearson. Wechsler, D. (2004). WPPSI-R. Pearson: Pearson. Westerlund, M. (1994). Barn med tal- och språkavvikelser. en prospektiv longitudinell epidemiologisk studie av en årskull uppsalabarn vid 4, 7 och 9 års ålder. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. Wexler, K. (2003). Lenneberg's dream: Learning normal language development and specific language impairment. In J. Schaffer, & Y. Levy (Eds.), Language competence across populations: Towards a definition of specific language impairment (pp ) Mahwah, NJ: Erlbaum. WHO ICD-10. (2000). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard. Windsor, J., & Kohnert, K. (2009). Processing speed, attention, and perception in child language disorders. In R. Schwartz (Ed.), Handbook of child language disorders (pp ) Psychology Press, New York and Hove. 115

121 116

122 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Informationsbrev til ledere, talepædagoger og andre fagpersoner Bilag 2: Informationsbrev og spørgeskema til forældre Bilag 3: Forfattererklæringer Bilag 4: Procesbeskrivelse Bilag 5: Publikationsliste og præsentationer 117

123 Bilag 1 Bilag 1: Informationsbreve til ledere, talepædagoger og andre fagpersoner

124 Bilag 1

125 Bilag 2 Bilag 2: Informationsbrev og spørgeskema til forældre

126 Bilag 2

127 Bilag 2

128 Bilag 2

129 Bilag 3: Forfattererklæring Bilag 3

130 Bilag 3

131 Bilag 3

132 Bilag 4 Bilag 4: Procesbeskrivelse ph.d. forløbet Der er mange ting, som tager længere tid end forventet i en empirisk forskningsproces. Fremskaffelse og tilpasning af tests, rekruttering af børn, testning af børn, analyse af data, peer review af skrevne artikler mm. Et ph.d.-forløb er dog som bekendt meget mere end færdiggørelsen af et empirisk forskningsprojekt det er en læreproces, eller som det står bekendtgørelsen for ph.d.- uddannelsen: Et forskeruddannelsesforløb. I det følgende redegøres der i punktform for elementerne i min læreproces: Februar 2008: Indskrevet som ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Februar 2008 til februar 2011: Undervisning på psykologi Aalborg Universitet, BA og KA studerende. Svarende til i alt 602 timer Maj 2008 til november 2010: Deltagelse med enten oplæg eller poster præsentation på 16 nationale og internationale konferencer og symposier (se udvalgte oplæg og præsentationer i bilag 5). Maj 2008 til februar 2011: Deltagelse i de interne forskningsmøder i det europæiske netværk COST-A33 ( Crosslinguistically Robust Stages of Children s Linguistic Performance - finansieret af European Cooperation in Science and Technology). Marts 2008 til februar 2011: Deltagelse på en række nationale og internationale ph.d.-kurser Maj august 2009: Ophold på Purdue University, USA, hos professor Larry Leonard. Marts 2011 til i dag: Kommunal ansættelse som klinisk psykolog August 2011 til i dag: Ekstern lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. Oktober 2011-Januar 2013: Barsel Det har været en spændende læreproces, som på papiret afsluttes med indleveringen af min ph.d.- afhandling. I virkeligheden føles det som en livslang læreproces i forskningsverdenen, der først lige er påbegyndt.

133 Bilag 5 Bilag 5: Publikationsliste og udvalgte præsentationer Publikationer udover dem, der indgår i afhandlingen: Olsen, L. S. & Jensen de López, Kristine, M.(2012): Tosprogethed som faktor i udviklingen af læsning, skrivning og metakognitive færdigheder. Akademisk kvarter, nr. special issue, s Olsen, L. S. (2011): Specifik sprogforstyrrelse. In Bjerg, J. (red) Gads Psykologileksion, Gad. Olsen, L. S. (2010): Når sproget gør modstand. Psykolog Nyt, Nr. 13, s 3-7 Olsen, L. S. (2010): The acquisition of periphrastic versus morphological passives by Danish-speaking preschool children. In: Vejleskov, H. (red): Børnesprog. Forlaget UCC. S Jensen de López, Kristine, M. & Olsen, L. S. (2010): A view on the development of Relative Clauses in Danish. In: Vejleskov, H.: Nordiske Symposium om Børnesprogsforskning. Forlaget UCC, s Præsentationer (udvalgte): Jensen de López, K.; Knudsen, H. S. & Olsen, L. S. (2013): Developmental profiles of Danish SLI children s Verbally loaded and Non-verbal loaded working memory. Poster session presented at the Child Language Impairment in Mulitilingual Context conference, Jagiellonian University, KraKow, Poland. Olsen, L. S. (2011): Specifikke sproglige vanskeligheder i et psykolingvistisk perspektiv. Talk at Audiologopædisk Forenings Efteruddannelseskursus, Nyborg Strand Jensen, de López, K. & Olsen, L. S.(2010): Processing-dependent measurements as a tool for identification of Danish children with language impairment. Talk at LiMoBiS (Language Impairment in Monolingual and Bilingual Society) at Aalborg University, Institute for Communication, Aalborg University, Denmark.

134 Bilag 5 Jensen, de López K.; Olsen, L. S. & Clasen, L. (2010): Passives do not cause Danish language-impaired children problems. Poster session presented at LiMoBiS (Language Impairment in Monolingual and Bilingual Society) at Aalborg University, Institute for Communication Olsen, L. S. & Jensen de López, K. (2010): Comprehension and production of relative clauses: A comparison between Danish children aged 5 to 9 years with and without a Language Impairment. Poster session presented at The Symposium on Research in Child Language Disorders Conference, Wisconsin-Madison, USA. Olsen, L. S. & Jensen de López, K. (2010): The development of processing-dependent measurements as a tool for identification of Danish children with language impairment. Poster session presend at The Symposium on Research in Child Language Disorders Conference, Wisconsin-Madison, USA. Olsen, L. S. & Jensen de López, K. (2010): Comprehension and production of relative clauses: A comparison between Danish children aged 5 to 9 years with and without a language impairment. Poster session presented at the conference: Let the children speak learning of Critical Language Skills across 25 languages. London, Olsen, L. S. & Jensen de López, K. (2009): Comprehension and Production of Relative Clauses: A comparison between Danish children aged 5 to 9 years with and without a language impairment. Talk presented at Nordic Child Language Symposium, København, Danmark. Olsen, L. S. & Jensen de López, K. (2009): The impact of Bilingualism on Danish Children s Early Literacy and Metacognition. Poster session presented at The Symposium on Research in Child Language Disorders Conference, Wisconsin-Madison, USA. Olsen, L. S. & Jensen de López, K. (2008): Pragmatic-Semantic factors and input influence Danish Children s comprehension of passive constructions. Poster session presented at the XI international Congress for the Study of Child Language, Edinburg.

135

136 Appendiks: Afhandlingens fire artikler:

137 Artikel I: Olsen, L. S.: Danish speaking children with specific language impairment: An investigation of grammatical characteristics. (Submitted to Journal of Speech, Language, and Hearing Research)

138 Danish speaking children with specific language impairment: An investigation of grammatical characteristics. Lone Sundahl Olsen Department of Communication and Psychology, Aalborg University, Denmark. Telephone: , Acknowledgement This research was supported by a grant from The Danish Council for Technology and Innovation (FKK) grant: through the NASUD project led by Professor Kristine Jensen de López, Aalborg University, Denmark. The author acknowledges the contributions of graduate research assistants Tine Frederiksen and Line Engel Clahsen for help with data collection of typical developing data and to graduate research assistant Line Boe Jensen for help with transcription. Also a special thanks to Vasiliki Chondrogianni for statistical advice.

139 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Abstract: Background: Research on the grammatical characteristics of children with specific language impairment (SLI) indicates that it is possible that some notions of SLI can be challenged when confronted with data from other languages. Studies of the characteristics of SLI in different languages can reveal which components of SLI emerge irrespective of language and which components are language specific. Aim: The aim of this research is to examine the grammatical characteristics of children with SLI acquiring Danish in order to contribute to the research of language universal and language specific characteristics of SLI. Methods & Procedures: Speech samples from two narratives, one retelling of a story and one session of semi-spontaneous talk were collected from fifteen Danish speaking children with SLI aged 5;0 to 8;6. The data were analysed according to global structure and grammatical errors. The SLI children s performances were compared with those of their peers with typical language development (AM) and to those of a younger group (LM) matched on language comprehension. Outcomes & Results: A significant group difference in the global structure was only seen in the case of mean length of utterances (MLU), where the AM group had significantly higher MLU than the SLI group. The analysis of grammatical errors revealed that the most salient problems for Danish speaking children with SLI were not of a morphological nature. The children with SLI did make more morphological mistakes than the AM group but not more than the LM group. Two variables clearly distinguish SLI children from both AM and LM in terms of errors: The children with SLI make more word order mistakes and more omission mistakes than both the AM and the LM groups. Conclusions & Implications: This research emphasizes the importance of cross-linguistic comparisons of children with SLI and also the importance of taking the methodological context into account when analysing the grammatical language abilities of children with SLI.

140 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Introduction The focus of this paper is on salient characteristics of the grammatical development observed in Danish Speaking children with Specific Language Impairment (SLI). Children with SLI are characterized by severe and persistent problems in their language development, while a clear aetiology is absent. In order to be diagnosed as specifically language impaired, a child has to have a non-verbal IQ score falling within the normal range, and no hearing impairment, neurological deficit or socio-emotional problems should be reported (Leonard, 1998; Stark & Tallal, 1981). In general SLI children have a slow language development, and many studies have reported problems with fluency, complexity and grammaticality in SLI children compared to typically developing children (Newman & McGregor, 2006; Scott & Windsor, 2000). English speaking SLI children have been the subject of a large amount of research in the field of SLI. These studies have clearly showed that for English-speaking children, a prominent deficit in grammatical morphology is a characteristic of children with SLI (Rice, Wexler, & Cleave, 1995). Grammatical morphology is also difficult for children with typically language development, but whereas these children seem to develop the difficult grammatical elements and structures at an early age, some SLI children have problems well into adolescence (Fletcher, 2008). Several different theories have been presented about the underlying nature of SLI. Broadly, these can be divided into two categories: (1) Linguistic theories that propose that the children with SLI lack some kind of grammatical knowledge (2) Processing theories suggesting that the children with SLI have reduced processing abilities. One of the prevalent accounts that assumes a deficit in grammatical knowledge is the missing agreement account by Clahsen (1989) which states that children lack the knowledge of asymmetrical relations between categories where one category controls the other (e.g. verb inflections, gender and number agreement) (Hansson, Nettelbladt, & Leonard, 2000). Another linguistic theoretical account is the extended optional infinitive account (Rice et al., 1995). In this theory children with SLI go through an extended period during which they treat tense and agreement marking as optional. Younger children with typical development are not aware that tense marking is obligatory, and in this theory children with SLI stay in this stage for a longer time than children with typical language development (Rice et al., 1995). One of the accounts that have attempted to explain the underlying nature of SLI as a processing limitation is the Surface account (Leonard, Eyer, Bedore, & Grela, 1997). According to

141 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics this account, the morphological problems of children with SLI are due to perceptual limitations, in particular related to the speed of processing. According to this account, grammatical morphemes of a relatively brief duration or a lack of stress (e.g. past tense, third person singular present, plural markers) will be especially difficult for children with SLI (Hansson et al., 2000). Another processing account is the morphological richness account (Dromi, Leonard, & Sheiman, 1993). This theory hypothesizes that children with SLI devote their limited resources to the aspect of grammar that is dominant in the language they are acquiring. In English, word order is dominant, and English SLI children do not normally have problems with word order. An important consequence of the speculations of different theories about the underlying nature of SLI has been an increasing interest in data from other SLI children speaking other languages than English. Cross-linguistic studies of SLI have pointed out that the manifestation of SLI is not uniform across languages: The grammatical profile of children with SLI shows striking differences across languages. Cross-linguistic research on grammatical difficulties in SLI As pointed out above, problems in grammatical morphology seem to be characteristic of at least English SLI children. The term grammatical morphology is interpreted to include problems with both noun and verb inflectional morphology (Fletcher & Ingham, 1995). Problems with verb inflectional morphology are the best-documented difficulties for English SLI children, especially problems with the use of grammatical morphemes that mark tense and agreement. These morphemes include the inflections past tense ed, third person singular s, and the copula and auxiliary forms of be (Leonard, 2007; Leonard, Deevy, Kurtz, & Chorev, 2007; Rice, Wexler, & Hershberger, 1998). Several studies have demonstrated that English-speaking children with SLI make less use of these morphemes than do young children with typical language development both in spoken language (Leonard, 1998; Marchman, Wulfeck, & Ellis-Weismer, 1999; Rice & Wexler, 1996) and in written language (Scott & Windsor, 2000). Deficits in noun phase morphology have also been found (Leonard et al., 1997). In the last decade, increasing attention has been paid to the study of SLI children who are learning other languages than English. The rationale behind this kind of research is that languages often differ in the particular grammatical features encoded in different syntactic or morphological

142 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics features. These differences between languages might create differences in the way that SLI is manifested in a particular language. Some studies have replicated the results showing that SLI children acquiring other languages than English also experience problems with morphology. In a study of Dutch SLI, De Jong (2004) found three types of present tense verb errors that appear to mark morphosyntactic deficit in Dutch: Omission of inflection, misrepresentation of the number features on the verb and uninflected verb in the final position of the utterance. The main difference between Dutch and English is that Dutch morphological errors mainly concern substitutions, whereas English morphological errors are often omissions (ibid.). Both omission and substitution often occur in the frequent errors made by Spanish (Bedore & Leonard, 2001; Bedore & Leonard, 2005) and French (Paradis & Crago, 2001) speaking SLI children. In a Study of German speaking SLI children aged three to nine, Clahsen (1991) found that articles, auxiliaries and copula forms are also very frequently omitted in German. Clahsen also found a grammatical deficit not shown by English SLI children: problems with word order (Clahsen, 1991). A result that has been replicated in other studies (Clahsen, 1989; Clahsen, 1991; Rice, Noll, & Grimm, 1997). Turning to a Scandinavian language like Swedish, SLI children have been found to also experience problems with both morphology and word order. The particular areas that preschool children find difficult are present tense copular forms, the correct use of indefinite articles and regular past tense inflections (Hansson et al., 2000; Hansson et al., 2000), Leonard, Salameh, & Hansson, 2002; Hansson & Nettelbladt, 1995; Hansson, Nettelbladt, & Leonard, 2003; Leonard, Salameh, & Hansson, 2002). Hansson & Nettelbladt (1995) conducted a study of the spontaneous speech of 5 SLI children aged 5;1 to 5;11 and 5 MLU matched children. They found that the grammatical impairment in Swedish children with SLI extended beyond grammatical morphology. Besides the problem with morphology the children also had problems with word order. In contrast, almost no errors in word order were found in the MLU matched group. In another study by Hansson, Nettelbladt & Leonard (2000), 14 children with SLI aged 4;3 to 5;7 years participated. The SLI children s grammatical abilities were compared to a group of age matched children and a group of MLU matched children. The study showed that the group of SLI children used present tense copula forms and regular past tense inflections more seldom than typically developing children. Word order errors were more frequent in the speech of the children with SLI.

143 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics On the basis of the above studies, it can be concluded that German and Swedish children with SLI in addition to having problems with morphology also show problems with word order. In contrast, problems with word order are seldom seen in English data. Hansson (1995) concludes that the problems with word order are likely to be related to the language-specific structure of Swedish. As in English, the canonical word order in Swedish is Subject-Verb-Object (SVO), but in contrast to English, the verb in Swedish is always second, so if e.g. the object is topicalized, the subject follows the verb: Topic-Verb-Subject (verb second, V2). Topicalization is an important stylistic means for textual structuring in V2 languages (Hansson 1995). In languages like English, the verb must always follow the subject: Topic-Subject-verb as in the following sentence: "Sam ate apples". Swedish word order is often regarded as more difficult than English word order because of the more flexible but still rule governed V2 word order. In the study of Hanson & Nettelbladt (1995), uninverted word order in topicalization occurred significantly more often in the SLI group than in the MLU control group. Swedish SLI children seem to fail to adopt the verb-second rule, which requires that finite verbs appear as the second constituent of the sentence, even when the sentences commence with something other than the subject The results from the above studies suggest that the language profile of SLI does seems to vary according to the specific language structure and the profile of SLI might even vary within language families. This underlines the importance of cross-linguistic studies in order to understand the nature of language impairment in children. Grammatical aspects of Danish Turning to Danish, the knowledge about grammatical abilities seen in SLI children in Danish is very limited. Danish belongs to the Germanic language family, and the canonical form of simple declarative sentences in Danish is SVO (Allan, Holmes & Lundskær-Nielsen, 2006). Like Swedish and German, Danish is a verb-second language. Swedish and Danish are closely related languages, and the main lexicon is very similar with systematic differences. The syntax is also very similar. The differences between the two languages are mainly found at the morphological level, where the morphology of Danish is rather more simple than that of Swedish. Swedish has been more conservative than Danish in its morphology, thus there are more endings which make Swedish morphology a more complex system than Danish morphology.

144 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics As in Swedish, Danish verbs are inflected for tense, giving rise to a present-past distinction, but they do not vary according to person or number, which makes Danish verb inflection simpler than English. In Danish, the verb appears in three finite forms: The infinitive, the present participle and the perfect participle. The infinitive is the most used. The infinitive form exists in two so-called simple tenses, which are accomplished by inflexional means: the present and the preterite. The present is accomplished by adding r or - er to the infinitive form. The preterite exists in a regular and irregular form. The regular preterite is accomplished by adding ede/ -te / de to the infinitive form. The irregular preterite is not inflected, instead the vowel is changed. In addition there are two so-called composite tenses, which are accomplished by means of the auxiliary verbs: have / være / blive and either perfect tense or pluperfect tense (Plunkett & Strömqvist, 1990). Turning to nominal morphology, Danish nouns fall into two grammatical genders: Common and neuter. Every noun is associated with one gender, and the gender should be learned when learning the noun (see table 1). Danish expresses definiteness by attaching a suffix to the noun as in the following two examples (see table 1). The adjective always agrees with the noun with respect to gender, definiteness and number. Table 1: Danish nominal morphology. Indefinite article Definite article Danish English Danish English Common gender En mand A man Manden The man Neuter gender Et hus A house Huset The house Table 1: Danish nominal morphology The syntax in Danish is very similar to Swedish. The V2 rule with inverted word order in topicalised sentences as explained above is also used in Danish. As in Swedish and English, inverted word order is also used in Danish questions. Finally, Danish also has different placement of the negation depending on whether it is a main or a subordinate clause. In main clauses, the negation is always placed after the finite verb, whereas in subordinate clauses it precedes the finite verb.

145 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics There are some small differences between Swedish and Danish syntax, among these Plunkett & Strömqvist (1990) find that young Swedish and Danish children differ in their early language acquisition regarding the word order in verb particles. These results indicate that even though the two languages are very similar, some language dependent differences might exist. As pointed out earlier, the knowledge about Danish SLI is very limited. Up until now, only a few studies have been conducted with Danish SLI children. In a cross-sectional study of 11 Danish speaking children aged 5;2 to 7;11 with SLI, (Christensen & Hansson, 2010) explored these children s use of preterite morphology in an experimental setting compared to age and vocabulary matched children. The study showed that Danish speaking SLI children had significant difficulties with all preterite tasks. This study therefore indicates that at least one aspect of Danish morphology is vulnerable in Danish SLI. Another study (de López, Olsen, & Chondrogianni, 2012) looked at the comprehension and production of relative clause structures in Danish children with SLI within an experimental paradigm. The participants in the study were 18 children with SLI, 18 age-matched children and 9 language-matched children. The study showed that all groups of children had more difficulties constructing non-canonical relative clauses compared to the canonical relative clauses. However, only the children with SLI performed at chance level in the comprehension of the non-canonical relative clauses. This study suggests that Danish speaking SLI children might have problems with complex sentence structures such as embedding. No studies so far have investigated whether or not Danish-speaking SLI children tend to have problems with word order and omission of obligatory elements in sentences. The effect of methodological context on SLI children s errors Previous research has indicated that the manifestation of SLI varies according to factors such as language as specified above. Task-related effects are seldom considered extensively in the discussion of results from studies of SLI (Thordardottir, 2008). Some researchers have suggested that the methodological context should be included both in the interpretation of research findings and in the clinical evaluation of children with language impairment (Hadley, 1998). The study by Hadley showed that three different sampling contexts: Conversation, narration, and exposition

146 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics showed significant differences in aspects of complexity (Hadley, 1998). The conversation is normally constructed by simple sentences and is relatively unstructured, whereas narrative and expository contexts require more complex sentences and more planning. It is well known that narration elicits a more complex syntax than conversation, and this method is therefore chosen when the aim is to investigate the children s syntactic difficulties (Thordardottir, 2008). In spite of this knowledge, only a few studies of SLI children s linguistic abilities have investigated the effect of different methodological contexts in the same group of children. Research question The aim of this paper is to investigate grammatical characteristics in Danish children with SLI and to relate these characteristics to age matched (AM) and language matched (LM) children and to studies from other languages, primarily English and Swedish. Although extended research on Swedish children with SLI is available, our knowledge about Danish, which in many ways is similar to Swedish, is quite limited. As pointed out earlier, there are some differences between the structures in the two languages. These differences might influence the kind of difficulties seen in Danish speaking SLI children. Besides this, being the first study to investigate broader aspects of the grammatical development in Danish speaking children, this study differs from the Swedish studies in particularly two aspects. First, previous Scandinavian studies (ex. Hansson & Nettelbladt 1995) have generally focused on grammatical characteristics in groups of younger children (aged under 6 years in Hansson & Nettelbladt 1995 and 4;3 to 5;7 in Hansson, Nettelbladt, & Leonard, 2000). The present study focuses on older children: aged 5;0 to 8;5. It is crucial to acquire more knowledge as to whether the reported grammatical difficulties seen in younger SLI children is also present in slightly older children. Second, this study employs multiple narratives as the format for collecting speech samples. The aim of choosing this format is to create an assessment tool that is sufficiently structured to form the basis of a comparison between children and in which the role of the conversation partner is minimized. At the same time, it should be sufficiently natural so as to show typical grammatical errors within it. The investigations of the grammatical characteristics will be centered on the following questions: 1) What differences are there between the grammatical abilities of Danish speaking children with SLI and their typically language developing peers and younger typically language developing kids?

147 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics 2) Is the most salient problem for Danish speaking SLI children grammatical morphology, or do they also have significant problems with word order? 3) Do the grammatical difficulties of SLI children vary according to the methodological context: Narration, retelling and semi-spontaneous speech? Based on previous research, the first and general hypothesis is that, overall, Danish speaking children with SLI will make more grammatical errors than their typically developing peers and younger children. This leads to the second question; which components of the Danish grammatical system are most challenging for SLI children? As pointed out in the introduction, data from primarily English underlines that SLI children s primary problems are related to morphology, whereas Swedish data seems to conclude that significant word order problems are also involved. Since the rule-governed V2 word order has been used as an explanation of the word order problems seen in Swedish speaking SLI children, Danish speaking SLI children would be expected to also have word order problems, since Danish is a V2 language too. Based on previous research in Danish, it also hypothesised that Danish speaking SLI children will exhibit some morphological problems at least in the preterite. Finally, the present study uses narration, retelling and spontaneous speech as the formats to collect speech samples from the children (Fox Story, Frog Story and Bus Story). The Fox Story and the Bus Story are linguistically less complex than the Frog Story; therefore we might expect the percentage of grammatical errors to be higher in the Frog Story than in the two other contexts. On the other hand, there are differences in auditory attention demand and verbal short term memory between the three stories. Being a retell story, The bus Story, places a higher demand on attention and memory because the story input has to be processed attentively, stored in the verbal short term memory and recalled from memory. Finally, in the context of the semi-spontaneous speech, the children are free to choose the storyline and the vocabulary which might result in fewer grammatical errors in this context. Based on the fact that the different tasks place different demands on the child, it is hypothesized that the number of grammatical difficulties will vary according to the methodological context used to collect the speech samples.

148 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Methods 1 Participants: Eighteen children with SLI (mean age =6;4 years; SD=12;9 months, range 5;0 to 8;4 years) were recruited for the study. A total of at least 100 sentences in total across the four speech samples was the criterion for the child to be included in the final analysis of data. The criterion of 100 sentences was to make sure that there was enough language from each individual child. Three of the fifteen SLI children were not able to meet this requirement as they had significantly fewer sentences across the four speech samples (35, 44 and 71), and these three children were therefore excluded from the dataset. The mean age of the remaining 15 children was 6;4 (SD=13;5 months, ranging from 5;0 to 8;4). Fifteen children with typical language development and of the same chronological age as the children with SLI (AM) (mean age=6;4, SD= 14.4 months, range=5;0-8;2 years, and nine younger children matched to the SLI children on receptive language abilities from the TROG scores (LM) (mean age=5;2; SD= 8.0 months, range=4;2 to 6;5) were recruited. All parents were asked for consent to test their child during school time and were requested to fill in a questionnaire on the language and behavioural development of their child. All children were monolingual speakers of Danish and no behavioural problems were addressed in the parents answers to the questionnaire. The SLI children were recruited from programs that provided services to children with language impairment. All the SLI children were clinically diagnosed on the basis of speech therapists assessments as children with significant language difficulties and without any significant cognitive deficits, hearing problems, social, emotional or neurological impairments. The two groups of children with typical language development were recruited from preschools and schools for normally developing children and had no history of special needs. The two subtests: The Block Design and Picture Completion subtests of the WPPSI-R or WISC-III were administered as indices of nonverbal cognition (Wechsler, 1991; Wechsler, 2004). 1 This study is part of a larger Danish project at Aalborg University, Aalborg: Normal and Atypical Language Development in Danish speaking children (NASUD). One of the goals of the project is to develop knowledge about Danish speaking children with SLI.

149 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics All children were also screened in the Test for Reception of Grammar, TROG (Bishop, 2010). This screening revealed scores of at least 1.5 standard deviation below the mean for each SLI-child and age appropriate standard scores (within one standard deviation of the mean for the normative sample) for the AM and LM groups. Materials & Procedures Because this study is part of a more extended study, all participants were tested in a large set of tests across several test sessions. In the following, only the tests relevant to this study are described. Each child was tested individually in five 45-minute sessions. All testing procedures were identical for all children. Two narratives, one retelling story and one session of semi-structured spontaneous speech were elicited in this study. Only one type of narrative/spontaneous speech was elicited in each test session. All the testing was audio recorded for transcription and subsequent checking. Baseline tasks: Receptive abilities & non-verbal IQ: In order to confirm the language problems of the SLI-group, all the children were tested in TROG and two performance subtests from WPPSI or WISC. The initial sessions with the child were used to administrate these tests. Receptive abilities: TROG-2dk (Bishop 2010) was used to ensure the children s language comprehension on a variety of grammatical structures. The test is arranged in 20 blocks with 4 sentences in each block. The task was administered in a pre-recorded form on a computer. The child selects from four pictures on the computer screen the one corresponding to a pre-recorded sentence activated by a click with the computer mouse. The child may have a sentence repeated. The number of correctly comprehended sentences is measured (raw score) and the number of correct blocks (blocks). The maximum raw score is 80, and the maximum of correct blocks is 20. TROG-2dk is the norm referenced for 4;0 to 15 years of age. Non-verbal IQ: In order to confirm that the children s non-verbal ability was within the normal range, the two subtests Picture Completion and Block Design from either WPPSI or WISC-R

150 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics (Wechsler, 2004) were used. These two subtests have been used in previous work, and an analysis of data from 179 British children studied by Bishop and Butterworth (Bishop & Butterworth, 1979) indicated that the correlation of the summed scaled scores from these two subtests and Performance IQ was.861. Bishop & Adams (Bishop & Adams, 1992) suggested a criterion of a summed scaled score of at least 13 if a child was to be regarded as having a nonverbal IQ within the normal range. The two subtests were administered in their standard forms. A summed scaled score of the two subtests was calculated afterwards. Speech samples: All children were asked to tell two narratives: Frog, where are you? (Mayer 1969) and Fox Story (Guelzow & Gagarina, 2007). All children were also asked to retell the Bus Story (Renfrew 1997). To minimize the influence of the experimenter, only neutral prompts such as nodding, silence or okay/yes were used during the child s narration. Occasionally, other prompts like what happened next were needed to encourage the child to continue with the narration. All children were also asked to participate in a drawing/telling narration context, in order to get a semi spontaneous speech sample from the child. Frog Story: In this narrative task, children were presented with the 24-page wordless picture book, Frog, where are you? (Mayer, 1969). The children are told that the story is about a boy, a dog and a frog, and they are asked to have a look at all the pictures and then they are asked to tell the story to the experimenter. This book was chosen for this study because it is well documented that this book, while it contains no words, provides a relatively rich context for language production. Furthermore this picture book has been used extensively in cross-linguistic work (Berman & Slobin, 1994) and across typically and atypically developing populations (Reilly, Losh, Bellugi, & Wulfeck, 2004). Fox Story: This narrative task is in many ways similar to the Frog Story. Fox Story was first presented in an article by (Guelzow & Gagarina, 2007). The material consists of six simple drawings. The protagonists of the Fox Story are a bird, a fish and a fox. As in the Frog Story, the child is asked to tell the story of the book to the experimenter. These pictures were chosen because

151 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics they are supposed to be less demanding than the Frog Story, as the story is much shorter and involves less complex pictures. Renfrew Bus Story (Renfrew, 1997) is a narrative re-telling task that has become standardised and has been used for the assessment of language in primarily English speaking countries for some time. The Bus Story has not become standardized for Danish speaking children; therefore the children in this study were presented with a Danish translated and adjusted version of the Renfrew Bus Story (Renfrew, 1997). In this task the experimenter tells the story of a naughty bus, while the child looks at 12 small corresponding pictures depicting some key aspects (but not all details) of the story. When the story comes to an end, the child is asked to start all over and reproduce the story while using the pictures for support. Semi-structured spontaneous speech: In order to get a semi-structured spontaneous speech sample from the children, all the children were asked to draw a picture of themselves together with their family.while the child was drawing, he/she was encouraged to tell the experimenter about the drawing and about his/her family. The experimenter participates in the conversation in a natural way, letting the child lead the conversation. Analysis and scoring of the speech samples All the speech samples were audio taped and then transcribed according to the Child Language Data Exchange System (CHILDES) (MacWhinney, 1991). The basic unit of transcription and analysis was the T unit, defined as a single main clause plus subordinate clauses or phrase structures, attached to the main clause (Hunt, 1970). The transcription was carried out by the author and a master thesis student of psychology. To check the reliability of the transcriptions, 20% of the speech samples were transcribed independently by a second transcriber. There was a 92% agreement between transcribers. As the first step in the analysis, data was scored regarding total number of words, number of different words and number of sentences. In counting, word repetitions, hesitations, unintelligible

152 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics utterances and yes/no-answers were eliminated (Hansson & Nettelbladt, 1990). The mean length of utterances (MLUword) was computed by dividing the number of words by the number of sentences. Subsequently, an error analysis was conducted. First, a general, purely quantitative analysis, counting the percentage of ungrammatical utterances was carried out. The number of ungrammatical sentences was divided by the total number of utterances to obtain the percentage score. The next step in the error analysis was to identify different types of grammatical errors. For this analysis, the coding provided by Hansson & Nettelbladt (1995) was followed. In the Swedish study, four different error types were identified: Errors related to morphology, word order errors, omission of sentence elements and errors that were difficult to classify. These error types were also used for this study. Furthermore, two additional categories were included: incorrect use of personal pronouns and incorrect use of prepositions. Both the computation of MLU w values and the quantification in the error analysis were made with the SPSS program. Comparisons among the three groups of children and among the four different narrative tasks were completed by using repeated-measures analysis of variance. Results Baseline tasks: Table 2 displays means and SD for the standardised verbal and nonverbal testing for all three groups. A one-way ANOVA showed that the groups did not differ in terms of IQ-score (F(2,36) =.293, p=.748). Post hoc tests with Bonferoni correction showed a main effect of group on receptive abilities. The SLI group scored significantly lower than the AM group on receptive measures (F(2,36) = 8,725, p=0.001). No significant differences were found between the SLI and LM groups TROG scores. SLI N=15 AM N=15 LM N=9 Nonverbal IQ Summed scale score for Block Design & Picture Completion Reception of grammar TROG, raw score (3.23) (9.35) (3.44) (7.70) 21,78 (3.96) (9.85)

153 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Table 2: Summary statistics for scores from the baseline tasks (SD) Overall linguistic differences A total of 6563 sentences from 39 children were analysed. (2974 from the children with SLI ranging from 108 to 432 sentences per child, 2419 sentences from the AM controls ranging from 100 to 396, and finally 1253 sentences from the LM controls ranging from 102 to 202). In the first analysis of the data, all narratives were analysed for overall linguistic differences. This linguistic analysis included number of produced utterances, verbal fluency (total number of words produced), lexical diversity (number of different words produced), and MLU word. The mean and SD for these linguistic categories are shown in table 3. A one-way ANOVA showed that none of the groups differ on either total number of utterances (F(2,36) = 1.600, p=.216), verbal fluency (F(2,36) =.793, p=.460) or lexical diversity (F(2,36) = 1.128, p=.335), but the three groups differed on MLU word (F(2,36) = 4.934, p=.013). Post-hoc comparisons with Bonferoni correction showed that the AM children had significantly higher MLU word than the SLI group (p=.01). No other differences were found between the overall linguistic abilities of the groups. SLI AM LM Mean SD Mean SD Mean SD No. of utterances total No.of utterances Fox Story No. of utterances Frog Story No. of utterances Bus Story No. of utterances Semi Structured Verbal fluency total (token) Lexical diversity total (types) MLU word total Table 3: The overall linguistic abilities in the three groups

154 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics The standard deviations in table 3 also reveal that there is considerable individual variation in all three groups, especially in the number of utterances in the semi-structured spontaneous speech. The analysis showed that the SLI children as a group produced the same number of sentences as the two control groups but that they produced significantly shorter sentences than the AM-group. Error Analysis As shown in table 4, the total number of mistakes made by the SLI-group was larger than for the two other groups. Since the SLI group also produced slightly more sentences than the two other groups, the number of sentences with errors was also calculated, and from this the percentage of utterances with one or more errors. The SLI group often produced sentences with more than one error, whereas the number of errors and the number of sentences with errors are almost identical in the two other groups. The Pearson correlation shows that there is a significant correlation between MLU word and the percentage of utterances with one or more errors (r=-.432, n= 39, p=.006). The children with the lowest MLU word have more sentences with errors than the children with a higher MLU. In order to examine whether the three groups differed in the overall percentage of sentences with grammatical errors in the four different language samples, a one-way ANOVA was conducted. There was a significant effect of group on percentage of utterances with one or more grammatical errors (F(2,36) = 8.639, p=.001). Post-hoc comparisons with Bonferoni correction showed that the SLI group made significantly more grammatical errors compared to both the AM group (p<.0001) and the LM group (p=.005). No other significant errors were found. Number of errors Percentage of utterances with one or more errors Mean SD Range Mean SD Range SLI AM LM Table 4: Errors in the sample

155 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Table 5 shows the Frequency of each error type in percentage of the total number of errors and examples of each of the error types. The examples given in table 5 are the most common types of error in each category in the SLI data. Category Frequency of each error type in percentage of total number of errors Morphology SLI: 62 % AM: 54 % LM: 67 % Word order SLI: 10 % AM: 5 % LM: 5 % Omission of sentence elements Incorrect prepositions Incorrect pronouns SLI: 7 % AM: 6 % LM: 4 % SLI: 5 % AM: 8 % LM: 9 % SLI: 5 % AM: 5 % LM: 4 % Mean number of each error type in the sample SLI: 25.4 AM: 7.0 LM:10.7 SLI: 4.1 AM: 0.7 LM: 0.8 SLI: 2.9 AM: 0.8 LM: 0.6 SLI: 2.0 AM: 1.0 LM: 1.4 SLI: 2.0 AM: 0.8 LM: 0.6 Danish example (1) Så kigget de ud af vinduet (2) Så mødte han en tog (3) Ræven _ spist (4) Frøen ikke bed drengen (5) Men så faldt ned huset (6) Du kommer snart? (7) _ faldt ned i vandet. (8) Ræven kravlede op og tog _ (9) Hun skal da have øjne _ så kan hun ikke se noget (10) Han er træt af at køre i vejen (11) Så kørte ham ned i vandet (12) Det hedder Heidi English translation (1) Then they looked out of the window (2) Then he met a train (3) Fox _ ate (4) The frog not bit the boy (5) Then the house fell down (6) you are coming soon? (7) _ fell down in the water (8) The fox climbed up and took _ (9) She should then have eyes _ she cannot see anything (10) He is tired of running in the road (11) Then drove him into the water (12) It's called Heidi (1) Past tense: wrong: - et instead of -ede (2) Indefinite article wrong: en instead of et (3) Auxiliary omitted (4) Placement of the negation before the finite verb. (5) Discontinuous constituents (6) Uninverted word order (7) Omission of the subject (8) Omission of the object (9) Omission of other sentence elements, here ellers /or (10) i/in instead of på /on (11) ham /him instead of han /he (12) Det /it instead of hun /she Other error types SLI: 11 % AM: 22 % LM: 11 % Table 5: Frequency and examples of errors SLI: 4.5 AM: 2.9 LM: 1.8 (13) Politimanden arvede bussen (14) Jeg er meget stor end Tobias (13) The policeman inherited the bus (14) I am more big than Tobias (13) Vocabulary mistake: Arvede /inherited instead of afbrød /interrupted (14) adjective inflection groups. As can be seen in table 5, morphological errors are the most frequent error types in all

156 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics As pointed out earlier, the SLI children as a group made significantly more sentences with grammatical errors than any of the other two groups. It is interesting to see if any of the grammatical error types occur more often in the SLI data than in the data from the two other groups. Table 6 shows the percentage of each error type as a function of the total number of sentences. SLI AM LM Mean SD Mean SD Mean SD Morphology Word order Omission sentences elements Incorrect prepositions Incorrect pronouns Other error types Table 6: Percentage of utterances with each error type for the three groups mean and SD A repeated measures ANOVA with percentage error types per sentence (morphology, word order, omission of sentences elements, incorrect prepositions, incorrect pronouns and other error types) such as the within-subjects factor and group (SLI, AM, LM) and the between-subjects factor was carried out. This revealed a main effect of error type (F (5,10) = 10.89, p=.001) suggesting that the error types differed from each other. In order to demonstrate the differences between the three groups, an interaction must be found. A one-way ANOVA with post-hoc comparisons with Bonferoni for each error type revealed that the children with SLI made significantly more morphological errors than the AM group (p=.001), more word order mistakes than both the AM group (p=001) and the LM group (p=.003), and also more omission mistakes than both the AM group (p=.003) and the LM group (p=.013). Finally, the SLI group made more pronoun mistakes than the AM group (p=.003). No other significant errors were found between the groups. To sum up, the SLI group made significantly more grammatical mistakes than both the AM and the LM groups. Morphological errors are the most frequent error types in all three groups. Two variables distinguish SLI children from both AM and LM children in terms of errors: The children with SLI tend to make more word order mistakes and more omission mistakes than both the AM and the LM groups.

157 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Contextual constraints In order to examine whether the four different language elicitation methods had an effect on the percentage of grammatical errors, a repeated measures ANOVA with elicitation method (Frog, Fox, Bus and spontaneous) as the within-subjects factor and group (SLI, AM, LM) as the betweensubjects factor was conducted. This revealed a main effect of constraint (F(3,6) = , p=.001), suggesting that the percentage of grammatical errors differed in the four different language sampling procedures. It also revealed that the three groups differed on their performance on the various tasks (F(5,10) = 2.684, p=.018). The one-way ANOVA with post-hoc comparisons with Bonferoni for each task revealed that the children with SLI made significantly more grammatical errors than both control groups in the Frog Story (AM: p<.001, LM: p=.004), and SLI children had significantly more grammatical errors than the AM group in Fox Story (p=.026) and Bus Story (p=.044). No significant differences in the percentage of grammatical errors were found in the spontaneous speech. This analysis revealed that the three groups did not differ in terms of percentage of grammatical errors in the spontaneous production, but they did differ in the other constraints, with the Frog Story having the greatest effect on the percentage of grammatical errors in the SLI group production, then Fox Story and then Bus Story. Children with SLI seem to make significantly more grammatical errors in Frog Story than both AM and LM children, but in the context of spontaneous speech there is no difference in terms of percentage of grammatical errors in the different groups. Discussions Group effects on productivity The first analysis in the study examined group effects on the productivity in the speech samples. The analysis showed that only one of the four measures of overall linguistic productivity: MLU word, distinguished significantly between SLI and AM children, and none of them distinguished between SLI and LM. It may seem surprising that SLI children as a group produced more utterances and almost the same number of words and different words than the AM group. An explanation could be that the lexical diversity differences might not emerge in relatively short samples of less than 100 words (Scott & Windsor, 2000). It could also be that better abilities of the typically developing children make them able to express complex things in fewer words, whereas SLI children need more utterances and words to explain the same. A third explanation could be that the lexical growth

158 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics in older children is known to be less significant compared to lexical growth in younger children. This could explain why no significant difference is seen in the number of words. Only MLU word distinguished between SLI and AM. Again, the fact that the SLI children as a group produced significantly shorter sentences than the AM could indicate that their sentence structures are less complex than those of the AM-group. It could also be that the SLI children s sentences are shorter because they omit obligatory linguistic elements more often than the AM group. Group effects on grammatical errors As expected, children with SLI had significantly more ungrammatical sentences than both the AM and the LM groups. Even though the SLI children had been matched to the LM group on the basis of receptive language comprehension and the LM group was more than a year younger than the SLI children, there was a significant difference in the percentage of ungrammatical sentences between the two groups. Compared to the Swedish SLI children in the study by Hansson & Nettelbladt (1995), the percentage of utterances with grammatical errors is much smaller for the SLI in this study and much higher for the LM (in Swedish MLU-matched) children (in the Swedish study no AM group was included). In the Swedish mean percentage of sentences with grammatical errors were 67.5% for the SLI children and 6.4% for the MLU matched group. In this study, 21% of the SLI children s sentences had one or more errors, and 14% of the LM children s sentences had one or more errors. The number of analysable sentences is almost identical in the two studies. An explanation as to why the SLI children in this study make much fewer grammatical errors than in the Swedish study could be that the children in the Swedish study are younger than in this study age 5;1 to 5;11 in the Swedish study and 5;0 to 8;4 in this study. Explaining why the LM children in this study have a higher percentage of ungrammatical sentences than the younger Swedish typically developing children (age 4;0 to 4;11) seems less straight forward. It may easily be concluded that the Danish grammar must be more difficult than the Swedish, therefore the percentage of sentences with grammatical errors are higher in the Danish data. However, on the basis of the knowledge about the two languages presented in the introduction to this study, this explanation is less plausible. As pointed out in the introduction, Swedish and Danish are very similar languages, with the morphology being simpler in Danish and perhaps the syntax a bit more difficult (Plunkett &

159 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Strömqvist 1990). The differences in the morphology and syntax of the two languages do not seem large enough to explain the large differences in percentage of ungrammatical utterances in a typically developing population. Another explanation could be the fact that the data in the Swedish study comes from children s free conversations about toys or pictures with either a peer, a parent or a clinician. In this study, the data comes primarily from telling or retelling narratives, which might be a linguistically more complex task and therefore the basis for more grammatical errors in the speech of typically developing children. A significant correlation between MLU and sentences with errors was found; the children with the lowest MLU word had more sentences with errors than the children with higher MLU word. This is also found in the Swedish study (Hansson & Nettelbladt, 1995). The data in this study showed considerable individual variability (as reflected in the SD) in percentage of grammatical errors, especially in the SLI group. There could be several factors contributing to this. One obvious factor is the age-range in the groups, which is quite large (ranging from 5;0 to 8;4); this could explain some of the individual differences seen in the data. Another factor could be the large individual differences that previous studies in the field had reported for SLI children. Taking a closer look at the individual data, it is clear that some of the children in the SLI group had small error rates compared to the AM children, and these SLI children did not belong exclusively to the oldest SLI children. In further research it would be interesting to take a closer look at these individual differences. It could be that these SLI children with small error rates also distinguished themselves from the rest of the SLI group in other ways. When taking a closer look at the error types represented in the data, it is again clear that great individual differences exist in the data. Research from English, German and Dutch SLI research has shown that significant marked problems with morphology are more frequent than problems with syntax (Clahsen, 1991; Leonard, 1998; Rice et al., 1995). The question for this study was if this was also true for Danish SLI children. In fact, the most frequently occurring errors in SLI children were morphology errors. More than half of the errors in the SLI data were related to morphology, but the analysis revealed that morphology errors were also predominant in the two control groups. The SLI had significantly more morphology errors than the AM, but no differences were found between the SLI children and the LM group. Danish SLI children seem to have problems with morphology, which replicates previous findings from SLI children speaking other languages.

160 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Word order errors were very infrequent in the two control groups, which indicates that these groups are mostly aware of how to place the sentence elements in the right order. For the SLI group, word order errors were more frequent (still, less than 10% of the errors were related to word order). The SLI children had significantly more word errors than both control groups. This result is in contrast to findings from English studies of SLI (Rice et al., 1995) but it replicates the findings from German (Clahsen, 1989; Clahsen, 1991; Rice et al., 1997) and Swedish (Hansson & Nettelbladt, 1995; Hansson et al., 2000), indicating that in addition to problems with morphology, syntax is problematic for SLI children. In fact these results indicate that word order errors - although more infrequent in the data than morphology errors could be more useful in the identification of SLI with SLI because word errors are so infrequent in the data of typically developing children. The third most common error in the SLI data was the omission of sentence elements: primarily, omission of the subject or the object. Like the word order mistakes, omission of sentence elements was very infrequent in the data of typically developing children, but is represented in the SLI data in 7% of the utterances. Omission of sentence elements distinguishes the SLI group significantly from both the AM and LM groups. A finding that replicates findings from both Spanish (Bedore & Leonard, 2001; Bedore & Leonard, 2005) and French (Paradis & Crago, 2001). Danish SLI children resemble many of the findings of English SLI (morphology problems); Danish SLI children do seem to have problems with grammatical function errors, but it seems that the syntactic word order and omission errors are better at distinguishing the SLI children from typically language developing children. The account by Clahsen (1989) predicts problems with especially verb inflections, gender and number agreement. The Danish speaking SLI children did have problems of this kind but only in comparison with the AM-children. When comparing the SLI children with the younger language matched children, no difference was found. The optional infinitive account by Rice et al (1995) would have predicted a large number of morphological errors in the data of the Danish SLI children and especially problems with infinitives. Again, no difference was found between the language match and the SLI children. The linguistic theories explain some of the problems seen in the Danish speaking SLI children. The processing theories, on the other hand, would expect that grammatical morphemes of relatively brief duration or lack of stress will be especially difficult for children with SLI (Leonard, Eyer, Bedore, & Grela, 1997) or they will have difficulties with aspects of language

161 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics that are not dominant in their particular language (Dromi, Leonard, & Steiman, 1993). It was found that the Danish SLI children had problems with the regular preterite inflection. This could be explained to be due to the sound structure of the Danish language and the reduction of unstressed vowels as pointed out in normal language development by Bleses et al. (2008). But why do the SLI children have problems with the Danish word order? It might be that the word order is tricky for the SLI children because it is flexible but still rule governed. The SLI children did not have problems with normal V2 order, but they had problems with the word order when the inverted word order was needed. Word order is not as dominant in the Danish language as it is in English, therefore the SLI children s limited resources might have been devoted to the morphological part of the language, which is more dominant in the Danish language. The analysis of the grammatical errors in the SLI data in comparison with the typical language data should be further analysed to go further into the discussion of the theories. The knowledge about the errors in the SLI group need to be more deeply analyzed before the theoretical discussion can be taken further. To sum up, it appears that the grammatical errors seen in Danish speaking SLI children are in line with previous research from other languages and also in line with the prominent accounts of SLI. Task effect on grammatical errors The analysis showed that the percentage of grammatical errors was affected by the task, with the Frog Story having the greatest effect, then Fox Story and then Bus Story, and the semi-spontaneous speech having no effect. In Frog Story, the percentage of ungrammatical sentences was significantly higher for the SLI children than for both AM and LM children. In the Fox Story and the Bus Story, the percentages of ungrammatical sentences were significantly higher in the SLI group compared to the AM group but not significantly higher than those of the LM group. Finally, in the context of spontaneous speech, there is no difference in terms of percentage of grammatical errors in the three different groups. These differences were expected and hypothesized beforehand and replicate some of the findings from the study carried out by Hadley (1998). The Frog Story is more demanding than the Fox Story in the sense that it is longer and contains many events that have to be linguistically encoded in time and causality. In contrast, the narrative structures of the Fox Story and the Bus Story involve a limited set of events, and not much causality is involved, and in the Bus Story the vocabulary has already been given to the children. In the semi-spontaneous speech, the vocabulary chosen by the child is well known; their family and their personal narratives, and they

162 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics are free to choose the storyline and which words to use. The results indicate that the processing and memory demands in the Bus Story task had less effect on the percentage of grammatical errors in the SLI group than the linguistic demands in the Frog Story. An explanation might be that the structure provided in the Bus Story task may reduce the processing demands in this task. The finding that the context had an effect on percentage of grammatical errors in the SLI group is interesting, and more analysis of the data in each context would be interesting. Conclusions The present study showed that in Danish as in other languages, children with SLI seem to have extraordinary difficulties with certain aspects of grammar, falling below the level of ability seen not only in same-age peers but also in younger typically developing children with similar expressive language abilities. The findings from Danish replicate the findings from other studies showing that the grammatical errors seen in SLI children has to be extended beyond grammatical morphology errors and has to also include problems with syntax. Relative to typically developing same-age peers and younger peers matched according to grammatical abilities, the children with SLI made significantly more morphology errors than the AM match, but significantly more word order errors than both the AM and the LM groups. These findings indicate that in a Scandinavian language such as Danish, syntactic structure might be quite problematic for children with SLI. This is consistent with research on grammatical characteristics in younger Swedish speaking children with SLI (Hansson & Nettelbladt, 1995; Hansson, 1998). In Danish, morphology seems to be difficult for the SLI children, but this is also the case for typically developing children. Word order problems although infrequent seem to be more useful for to differentiating between SLI and typically developing children. This study also showed that the grammatical difficulties seen in younger SLI children are a persistent problem. Even at an older age, Danish speaking children with SLI seem to have problems with particularly morphology and syntax but also with other aspects of the grammatical development compared to both AM and younger LM children. The present study also indicated that Danish SLI children will be less grammatically correct than their age-matched peers in new and possibly complex linguistically demanding contexts, whereas they seem to be at the same level as age-matched peers in spontaneous speech.

163 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics This is an important finding for the clinical work with SLI. In the case of identification, a protocol limited to spontaneous narratives may be insensitive to children with mild degrees of SLI (Scott & Windsor, 2000). This result is also interesting in the theoretical discussion of the underlying deficit in SLI. It indicates that linguistic abilities are closely related to the context (Hadley, 1998; Scott & Windsor, 2000; Thordardottir, 2008). This analysis in this first study of more general grammatical difficulties in Danish SLI may seem preliminary; they show some very interesting results, however. The data yield for much more analysis. More detailed analysis of grammatical error types seen in Danish SLI and individual differences may be of both theoretical and clinical interest. A better insight into grammatical difficulties in Danish SLI might contribute to better diagnostic procedures for SLI and to the planning of therapy for children with SLI. In the future, the data used in this study should certainly be analysed in more detail. This and an investigation into the relation between the results and the different accounts of SLI should constitute the focus of further research.

164 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics References Allan, R.; Holmes, P. & Lundskær-Nielsen, T. (2006). Danish. A Comprehensive Grammar. Routledge, London and New York. Basbøll, H., & Bleses, D. (2002). Hvordan lærer danske børn sproget? Humaniora, 17(2), Bedore, L. M., & Leonard, L., B. (2001). Grammatical morphology deficits in Spanish-speaking children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 44(4), doi: / (2001/072) Bedore, L. M., & Leonard, L., B. (2005). Verb inflection and noun phrase morphology in the spontaneous speech of Spanish-speaking children with specific language impairment. Applied Psycholinguistics, 26, 2, doi: /s Berman, R. A., & Slobin, D. I. (1994). Relating events in narrative: A crosslinguistic development study. Mahwah, NJ: Erlbaum. Bishop, D. V. M. (2010). TROG-2. Pearson: Bishop, D. V. M., & Adams, C. (1992). Comprehension problems in children with specific language impairrment: Literal and inferential meaning. Journal of Speech and Hearing Research, 35, Bishop, D. V. M., & Butterworth, G. (1979). A longitudinal study using WPPSI and WISC-R with an English sample. British Journal of Educational Psychology, 49, Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. O., et al. (2008). Early vocabulary development in Danish and other languages: A CDI-based comparison. Journal of Child Language, Clahsen, H. (1989). The grammatical characterization of developmental dysphasia. Linguistics, Clahsen, H. (1991). Child language and developmental dysphasia, JohnBenjamins.

165 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Christensen, R.V. & Hanson, K. (2012). The Use and Productivity of Past Tense Morphology in Specific Language Impairment: An Examination of Danish. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, vol 55, nr. 6, doi: / (2012/ ) De Jong, J. (2004). Grammatical impairment: An overview and a sketch of Dutch. In Verhoeven, L. & Balkom, H. V. (Ed.), Classification of developmental language disorder: Theoretical issues and clinical implication (pp ). Mahwah, NJ:Erlbaum de López, K. J., Olsen, L. S., & Chondrogianni, V. (2012). Annoying Danish relatives: Comprehension and production of relative clauses in typically-developing Danish children with and without SLI. Journal of Child Language, doi: /s Dromi, E., Leonard, L., B., & Shteiman, M. (1993). The grammatical morphology of Hebrewspeaking children with specific language impairment: Some competing hypotheses. Journal of Speech and Hearing Research, 36, Fletcher, P., & Ingham, R. (1995). Grammatical impairment. In P. Fletcher, & B. MacWhinney (Eds.), The handbook of child language (pp ). Blackwell Publishers. Fletcher, P. (2008). Syntax in child language disorders. In R. Schwartz G. (Ed.), Handbook of child language disorders (pp. 388). New York and Hove: Psychology Press. Guelzow, I., & Gagarina, N. (2007). Noun phrases, pronouns and anaphoric reference in young children narratives. ZAS Papers in Linguistics, 48, Hadley, P. (1998). Language sampling protocols for eliciting text-level discourse. Language, Speech, and Hearing Service in Schools, 29, Hansson, K. (1998). Specific language impairment in Swedish: Grammar and interaction. Department of Logopedics and Phoniatrics: Hansson, K., & Nettelbladt, U. (1990). The verbal interaction of language impaired preschool children. Clinical Linguistics and Phonetics, 4,

166 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Hansson, K., & Nettelbladt, U. (1995). Grammatical characteristics of Swedish children with SLI. Journal of Speech and Hearing Research, 38, Hansson, K., Nettelbladt, U., & Leonard, L., B. (2000). Specific language impairment in Swedish: The status of verb morphology and word order. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 43(4), Hansson, K., Nettelbladt, U., & Leonard, L., B. (2003). Indefinite articles and definite forms in Swedish children with specific language impairment. First Language, 23(3), doi: / Hunt, K. W. (1970). Syntactic maturity in schoolchildren and adults. Monographs of the Society for Research in Child Development, 35(1) Leonard, L. B. (1998). Children with specific language impairment Cambridge, MA:MIT Press. Leonard, L., B. (2007). Processing limitations and the grammatical profile of children with specific language impairment. Advances in Child Development and Behaviour, 35, Leonard, L., B., Deevy, P., Kurtz, R., & Chorev, L. K. (2007). Lexical aspect and the use of verb morphology by children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(3), doi: / (2007/053) Leonard, L., B., Eyer, J., Bedore, L., & Grela, B. (1997). Three accounts of the grammatical morpheme difficulties of English-speaking children with specific language impairment. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 40, Leonard, L., B., Salameh, E., & Hansson, K. (2002). Noun phrase morphology in Swedish-speaking children with specific language impairment. Applied Psycholinguistics, 22(04), doi: /s MacWhinney, B. (1991). The CHILDES project: Tools for analyzing talk. Hillsdale, NJ: Erlbaum. Marchman, V. A., Wulfeck, B., B., & Ellis-Weismer, S. (1999). Morphological productivity in children with normal language and SLI: A study of the English past tense. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 42,

167 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Mayer, M. (1969). Frog, where are you. New York: Dial Books for Young Readers. Newman, R. M., & McGregor, K. K. (2006). Teachers and laypersons discern quality differences between narratives produced by children with or without SLI. Journal of Speech Language and Hearing Research, 49, doi: / (2006/073) Paradis, J., & Crago, M. (2001). The morphosyntax of specific language impairment in French: Evidence for an extended optional default account, Language Acquisition., doi: /s la0904_01 Plunkett, K., & Strömqvist, S. (1990). Gothenburg papers in theoretical linguistics: The acquisition of Scandinavian languages. Kompendietryckeriet - Kållered. Reilly, J., Losh, M., Bellugi, U., & Wulfeck, B. (2004). "Frog, where are you?" narratives in children with specific language impairment, early focal brain injury and Williams syndrome. Brain and Language, 88, doi.org/ /s x(03) Renfrew, C. (1997). The Renfrew language scales bus story test a test of narrative speech. United Kingdom: Speechmark Publishing Ltd. Rice, M., Noll, K., & Grimm, H. (1997). An extended optional infinitive stage in German-speaking children with specific language impairment. Language Acquisition, 4, Rice, M., Wexler, K., & Cleave, P. (1995). Specific language impairment as a period of extended optional infinitive. Journal of Speech, Language and Hearing Research, 43, Rice, M. L., Wexler, K., & Hershberger, S. (1998). Tense over time: The longitudinal course of tense acquisition in children with specific language impairment. Journal of Speech, 41, Rice, M. L., & Wexler, K. (1996). Toward tense as a clinical marker of specific language impairment in English-speaking children. Journal of Speech and Hearing Research, 39,

168 Artikel I: An investigation of grammatical characteristics Scott, C., & Windsor, J. (2000). General language performance measures in spoken and written narrative and expository discourse in school-age children with language learning disabilities. Journal of Speech, Language & Hearing Research, Stark, R., E., & Tallal, P. (1981). Selection of children with specific language deficits. Journal of Speech and Hearing Disorders, Thordardottir, E. (2008). Language-specific effects of task demands on the manifestation of specific language impairment: A comparison of English and Icelandic. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 51(4), doi: / (2008/068) Wechsler, D. (1991). WISC-III. Pearson. Wechsler, D. (2004). WPPSI-R. Pearson: Pearson.

169

170 Artikel II de López, K. J.; Olsen, L. S. & Chondrogianni, V. (2012): Annoying Danish Relatives: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI. Journal of Child Language, 1-33

171 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

172 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

173 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

174 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

175 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

176 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

177 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

178 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

179 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

180 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

181 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

182 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

183 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

184 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

185 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

186 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

187 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

188 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

189 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

190 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

191 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

192 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

193 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

194 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

195 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

196 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

197 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

198 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

199 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

200 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

201 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

202 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

203 Artikel II: Comprehension and production of relative clauses by Danish children with and without SLI

204 Artikel III: Olsen, L. S. & de López, K. J. (2010): SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder. Psyke og Logos, 31, 2,

205 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

206 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

207 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

208 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

209 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

210 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

211 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

212 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

213 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

214 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

215 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

216 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

217 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

218 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

219 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

220 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

221 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

222 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

223 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

224 Artikel III:SLI er mere end blot forsinket udvikling af sproglige færdigheder

225

226 Artikel IV de López, K. J. & Olsen, L. S.: Narrative abilities and memory in children with and without specific language impairment

227 Narrative abilities and memory in children with and without specific language impairment Kristine Jensen de López and Lone Sundahl Olsen 1 Abstract The role of memory (attentional resource capacity and listening span) on children s narrative retelling was investigated comparing children with specific language impairment (SLI) to their age- (AM) and language-matched (LM) peers. With correlation analyses we examined the association between the memory tasks and micro- and macro-structure in the children s narrative. The main findings were that (a) regarding narrative retelling the children with SLI language impairment were delayed in elements of both micro- and macro-structure and (b) narrative plot score correlated strongly with MLU morphology, and listening span for the children with SLI language impairment, but not for their age-matched peers, whilst plot score on the other hand correlated strongly with vocabulary and digit span for the typically developing children, but not for the children with SLI language impairment. These mismatches between the profiles of the children with language impairment compared to their age-matched peers indicate that children with language impairment rely on different cognitive capacity resources for understanding and retelling a narrative. Keywords: narrative ability, specific language impairment, resource capacity, working memory, Danish, Bus Story, dissociation. 1 The authors are listed in alphabetical order.

228 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI What is already known: Narrative ability has in many studies been shown as a good indicator of language disabilities, in particular for children with Specific Language Impairment. Some of these studies have shown that children with SLI are delayed in various areas of their narrative development. However, so far all, but one study has focus on narrative abilities per se rather than linking narrative competences directly with cognitive competences. What this study adds: This study examined narrative retelling abilities in children with SLI aged 5 to 9 years old by comparing the children s performance on micro and macro structure elements with the performance on age- and IQ-matched typically developing children and language-matched children that were one year younger. In addition this is the first study to compare the relationship between narrative competences and working memory (phonological WM and attention span) in children with SLI. Furthermore, the study presents results for Danish children, who have not received much attention in the literature of typically and atypically communication development. Finally the study presents a new tool for coding macro structure in a retelling narrative. The study has implications for the choice of intervention that could support narrative competences in children with language impairment. Introduction Children s narratives have drawn much attention because they not only reflect children s linguistic knowledge but also other important parts of development such as social and cognitive development (e.g. Berman & Slobin, 1994). In the construction and understanding of narratives at least two related skills are required from the child. First the child is required to have a minimum demand of the so-called micro elements of the language used to narrate. That is knowledge of the linguistic structures necessary to express, share and understand a narrative, which in practice means the local structures of words, clauses, and sentences that contribute to the cohesion of a text. Second the child needs demand of a certain degree of macro elements, the so-called global levels of organization of how narratives are structured in terms of the causal and temporal relationships within the narrative formation (Boudreau, 2007; Liles, 1993). Children s early narrative abilities have also showed to be good predictors of their literacy development and academic achievement (Dickson & Tabors, 2001, in Tabors et al., 2003). Furthermore, narrative competencies reflect the child s ability to use

229 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI language in a decontextualized fashion, which is crucial for the development of communication proficiency. Narrative development in typically developing children has received much attention in Englishspeaking children as well as cross-linguistically (Berman & Slobin, 1994). Narrative assessments of children with language impairment have been carried out using different narrative forms, either as a story generation or story retelling (eg. Merritt & Liles, 1987; Bliss & Pierre, 1997; Miranda, McCabe & Bliss, 1998; Botting, 2002; Norbury & Bishop, 2003; Pankratz, Plante, Vance & Insalaco, 2007). These studies have shown that both story generation and story retelling are effective measures of children s narrative abilities. In this paper we explore story retelling abilities in Danish children with Specific Language Impairment (SLI). SLI is a language disorder that occurs in the absence of clear neurological, sensorimotor, cognitive or emotional deficits that can affect both expressive and receptive language (Bishop, 1997; Leonard, 1998). As a narrative task story retelling is a highly complex task, which simultaneously places significant processing demands on both the child s linguistic and cognitive skills. In our study we investigate SLI children s retelling abilities at both the macro and micro level and also explore relationships between narrative retelling, attentional capacity span and working memory. Narrative skills of children with language impairment The assessment of narrative skills in SLI is not new. Narratives have for some time been know as strong predictors of later language outcomes (e.g. Bishop & Edmundson, 1987; Feagans & Appelbaum, 1986; Stothard, Snowling, Bishop, Chipchase, & Kaplan, 1998) and studies have shown that performance on narrative tasks serves to distinguish children with SLI from typically language developing children. Studies investigating narratives in children with SLI have found them to be less advanced than both age matched and younger typical language developing children on a variety of measures (Sundahl Olsen, submitted; Bishop & Edmundson, 1987; Bishop & Donlan, 2005; Miniscalco, Hagberg, Kadesjö, Westerlund, & Gillberg, 2007; Norbury & Bishop, 2003). Several studies have found that children with SLI are particularly impaired at the micro level, that is they produce shorter, less

230 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI cohesive stories that are syntactically simple and contain frequent errors of syntax, semantics and morphology (Bishop & Edmundson, 1987; Merritt & Liles, 1987; Norbury & Bishop, 2003; Reilly, Losh, Bellugi, & Wulfeck, 2004; Andreu, Sanz-Torrent, Guárdia Olmos, & Macwhinney, 2011). With regard to the macro level results are challenging to interpretate due to different age groups and different methodologies. Although some studies indicate that children with SLI might perform comparably to age-matched peers on the more global macro level other studies show the opposite. For example Merritt & Liles (1987) showed that school-age children with SLI (aged 10) have less developed story grammar in terms of frequency of story grammar components compared to agematched peers. In this study the children were asked to retell a story without support of visual aid and they were also asked a set of comprehension questions. The children with language impairment did no have problems responding to the factual comprehension questions. The authors argue that children with language impairment do not have strong command of the overriding story structure, while they memory storage and recall is intact. Furthermore, in a factor analyses study by Liles et al (1995) they found that variables representing macro factors (initiating attempt, attempt and goal) did not distinguish children with SLI from typically language developing children at age 8 to 10 years, while variables representing the micro structure (number of words, clauses, grammatical units and cohesive ties) did. Although the study consisted of a relatively high number of children (n = 57) and carefully analyses were carried out it is worth noting that, the data was pooled from three separate studies with different story retelling materials, so the lack of association between the macro structure measure and language impairment could in part be due to variation in the scripts of the particular story retelling materials. Boudreau and Hedberg (1999) found no differences in the inclusion of events key to plot line (initiating event, problem, and resolution) when comparing children with and without SLI. Finally, when following school-age children with SLI in a longitudinal design (Fey, Catt, Proctor-Williams, Tomblin, & Zhang, (2004) and Colozzo, Gillam, Wood, Schnell & Johnston (2011) found that children with SLI could be distinguished reliably from children with typically language development on both micro- and macro elements of narratives. Only a few studies have accounted for narratives in SLI children speaking languages other than English. In Swedish, a Scandinavian language similar to Danish, a recent longitudinal study of the development of narrative skills in children with specific language impairment (aged 5 and 10) showed that the narrative skills of young children with SLI do develop over time, but have still not

231 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI reached the level of their age-peers at age 10 (Reuterskiöld et al, 2011). In this study the authors relied on a telling narrative task. The authors proved detailed analyses of micro elements showing delay for the language impairment group, while regarding the macro element the two groups did not differ at either age time. The fact that the children did not show delay in the macro elements was unexpected, since an earlier Swedish study did find a delay in macro elements (Reuterskiöld- Wagner et al., 1999, in Reuterskiöld, Hansson & Sahlén, 2011). Reuterskiöld et al. (2011) suggest that the lack of differences between the two groups on the macro elements may be due to the narrative task used. In their study the story was a basic story without multiple episodes, and the typical developing children at age 10 might have perceived the brief sequence of pictures as juvenile and not making a serious effort to perform well. In a follow-up study of 7-8-year-old Swedish children with language impairment Miniscalco et al (2007) found a delay in macro elements when comparing the children s Information score on a norm-referenced Swedish version of the Bus Retelling Story. However more than half of the children in addition to their language delay were diagnosed with ADHD or autism, so the sample of pure language delayed children was small (n = 8). Relevant to the unclear findings for Swedish-speaking children s narratives at the macro structure level, Merritt and Liles (1989) compared story generation and story retelling tasks in Englishspeaking children with SLI and found the retold stories to be longer and to contain more story grammar components than the generated stories. Similar results, but for micro structure was found in a recent study of 18 Danish children with SLI (aged 5;0 to 8;4) (Sundahl Olsen, submitted). In this study the grammatical accuracy in different types of narratives generated by the children with SLI were compared to the grammatical accuracy of children without language impairment (age matched and language matched). One spontaneous speech sample and three different types of narratives were analysed: a long narrative, a short narrative and a retell narrative. The analysis showed that the percentage of grammatical errors was affected by the task. Children with SLI seem to make significantly more grammatical errors in the long narratives than the two control groups. In the retell task no significant differences in grammatical accuracy was found between the SLI group and the age matched group. In the spontaneous speech no significant differences in grammatical accuracy was found between any of the groups. In agreement with Merritt and Liles we propose that retelling tasks hence allow for a more complete assessment of the child s language use than story generation tasks.

232 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI A retelling task: The Bus Story As underlined earlier in this article, narrative assessments have been made in different ways, either as a story generation or story retelling. One group of studies has used The Bus Story norm referenced narrative test (Renfrew, 1997) to examine story retelling with picture support. In this test, the examiner first reads aloud the story about a naughty bus to the child, who follows along with a picture booklet. When the examiner finishes, the child repeats the story to the examiner. This narrative test involves both comprehension and production tasks and also reflects the child s memory abilities. The standardized version of the test is analysed with regard to an information score and a sentence length score which is based on the mean number of words of the five longest utterances. Studies have showed that The Bus Story task seems to be a good predictor of persistent language impairment in preschool children. By using a discriminate analysis Bishop and Edmundson (1987) found that out of eight language tests The Bus Story was the best single predictor of language impairment outcome. The scores on The Bus Story for 4-year-olds with language impairment predicted outcome correctly for 83% of the children at age 5;6. Howlin and Kendall (1991) used among other common tests The Bus Story in a study of 28 language-disordered children with mean age of 8;4. In the study they found a significant correlation between the language-disordered children s score on an English vocabulary task and both The Bus Story measures (vocabulary and Bus Story information: r = 0.63, Vocabulary and Bus Story MLU: r = 0.53), as well as a significant correlation between the two Bus Story measures (r = 0.59). In a study by Botting (2002) the narrative skills of ten 7-8 year old children with either SLI or Pragmatic Language Impairment (PLI) were investigated by using both The Bus Story and the Frog story. For The Bus Story Botting found a discrepancy for both groups of children between information scores within the normal range and sentences length and number of subordinate clauses below the normal range. Botting concludes that tense marking errors, shorter story lengths and poor overall story organization distinguish children with SLI from typically developing children. This suggests that English-speaking children with SLI performed less well than their typically developing peers on both micro- and macro level when analysing their retelling narratives.

233 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI Narrative retelling and working memory Understanding a narrative structure requires that the child is able to construct and remember an intergrated and coherent mental model including several interlinked elements such as characters, events, mental states, motives, goals as well as inferential processing ect). Some researchers have underlined the role of different abilities that are required in children s production of a narrative. Especially in studies using story retelling tasks, remarks are made on the fact that processing and memory are especially important for a successful narration (Botting, 2002; Dodwell & Bavin, 2008; Colozzo, Gillam, Wood, Schnell & Johnston 2011). One issue of debate is whether language delayed children s poor performances on retelling stories reflect a general tendency to remember less (see Merritt and Liles, 1987). However so far, only a few studies have taken such confounding cognitive factors into account when investigating narrative abilities. Retelling of The Bus Story has been shown to be correlated with working memory for typically developing children. In a study by Adams and Gathercole (1996) they looked at the relationship between phonological working memory and spoken language in normally language developing children aged 4 and 5 using The Bus Story retell test, a nonword repetition task and a memory span test (repetition of one-syllable words, three-syllable words and digits). They measured the amount of Information recalled in The Bus Story and the average length of the five longest utterances, which can be compared to macro and micro structure. Bus Story Information and the length of the sentences correlated significantly, but low to moderate with both memory span and with non-word repetition (r =.268 and.238). A regression analyses revealed that children s ability to repeat non-words and their expressive vocabulary predicted a significant amount of the variance in the Information score and the sentence length, while such a relationship was not found memory span. They conclude that phonological memory rather than memory span is the best predictor of narrative abilities in preschool typically developing children. However focus was primarily on vocabulary rather than macro structure. In a study by Montgomery, Polunenko and Marinellie (2009) they focused on three working memory mechanisms, phonological storage, attentional resource capacity and processing speed in relation to narrative comprehension of a large group of 6 to 11 year old English-speaking children with typical language development. The results across this relatively large age range showed high correlations between age and narrative comprehension, medium correlation between narrative

234 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI comprehension and attentional resource capacity and speed, but not for phonological storage (digit span). The specific role of attentional capacity and speed was similarly confirmed when controlling for age in a regression analyses where phonological storage did not account for any of the variance in narrative comprehension. Hence, this study argues that resource capacity/allocation described as central executive in accordance with Baddeley s model (Baddeley, 2000) is important for typically developing children s development of narrative comprehension. Turning to children with language impairment memory may be of especially interest in the study of the narratives, because previous research has often provided evidence of memory impairment in children with SLI (Ellis Weismer et al. 1999; Montgomery, 2003, Sundahl Olsen & Jensen de López, 2010). Therefore since the ability to produce or understand a narrative requires the child to hold information in working memory, while at the same time acting on this information, suggesting that narrative performance could be connected with memory. So far there are only few studies focusing on the relationship between memory and narrative competences in children with SLI. A study that has taken cognitive abilities into account when looking at narrative abilities in children with SLI is a recent study by Dodwell and Bavin (2008). In this study they compared the ability of 6-year-old children with Expressive-SLI to recall a narrative they had been told with the ability to tell a story based on a series of pictures and then recall this story. They also compared the children s performance with that of an age- and a language-matched group. The SLI children showed problems with inferences, linking directly observed or stated information to likely outcomes. The children were also tested with four working memory tasks: word and digit span, recalling sentences task and a dual-processing task (CLPT). The children with SLI showed limited working memory capacity compared to their non-impaired peers and their narrative abilities were linked to their verbal working memory. However, the results only showed significant correlations between the children s retelling a narrative and recalling sentences and word span, while their were no associations with digit span or the dual-processing task (CLPT). The correlation was however unequal over the two narrative tasks: recalling a story generated by the child seem to be easier and better correlated to working memory skills than recalling a story told by the experimenter. According to the authors the self-generated narrative seem to be represented more strongly in memory and rely on auditory and attentional capacities to a lower degree and may therefore be recalled more easily. The authors argue that children with SLI pose a limited auditory processing

235 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI capacity related to the episodic buffer described in Baddeley s model (Baddeley, 2000). However, in their study it was mainly recalling sentences that were associated with narrative abilities. In a recent Dutch study by Duimeijer, de Jong and Scheper (2012) they investigated retelling as measured by The Bus Story in relation to memory on a similar set of working memory tasks (sustained auditory attention, digit span and word list recall) with a large sample of children with SLI age 7. The children s mean length of utterance for words and mean length of the five longest utterance was moderate correlated with their sustain attention, but not with digit span. Mean length of the five longest utterances however also correlated moderate with word list recall. Regarding the story grammar plot score only word list recall, but not sustained attention correlated, whilst results for digit span were not reported. Also the measure of digit span reported in this study was a composite score for forward and backward span. The aims and predictions of the study This study examined narrative retelling abilities in children with SLI by comparing the children s performance on micro and macro structure elements with the performance of typically developing age- and language-matched children. Several studies have identified delays in both micro and macro structure elements of children with language impairment at different ages and across different narrative contexts (telling, retelling). The Bus Story task is chosen as an index of speech production abilities because of its success both in the prediction of persistent language impairment and in identifying underlying problems with vocabulary and syntactic. The following predicts were made: For the analyses of the children s micro and macro structures in The Bus Story retelling task, we predicted that the children with SLI will be delayed related to their age-matched, but perform similar to their language-matched peers on both structures. The second main research question investigated is the relationship between memory and narrative competences. Previous research has provided evidence of limited working memory skills in children with SLI compared to typically developing children. In our study the second aim is to investigate whether different working memory mechanisms (attentional resource

236 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI capacity and phonological short term memory) are associated with children s narrative retelling abilities. Although there is one study suggesting that in particular attentional resource capacity predicts narrative comprehension of typically developing children, we know of no study focussing on the relationship between attentional resource capacity and the narrative abilities in young children with SLI compared to language- and age-matched children with typically language development. The current research was therefore carried out to provide knowledge regarding children with SLI. Regarding the association between the children s narrative abilities and their working memory, we predicted a stronger association between the children s attentional resource capacity and their narrative retelling abilities than for their phonological short term working memory and their retelling abilities. Based on the results from the Sundahl Olsen and Jensen de López 2010 study and from the Sundahl Olsen submitted study we also predicted that the associations seen in the SLI group might differ from those seen in the typically developing group, since there was a strong correlation between grammatical comprehension and their attentional resource capacity Sundahl Olsen & Jensen de López (2010) for the children with SLI, whereas this was not the case for the typically developing children. Methods Participants Forty-two monolingual Danish-speaking children participated in the present study. Eighteen of the children had been diagnosed with combined expressive and receptive language impairment prior to this study and had received clinical service by a language therapist. This group of children was recruited through contact with speech-language therapists. They ranged in age from 5;0 to 8;3 years. Twelve children were boys. The children all meet the criteria for SLI as described by Leonard (Leonard, 1998). All the SLI children had normal hearing, no history or symptoms of significant medical, neurological, physical or emotional problems, as determined by parent responses to a

237 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI written questionnaire, and no apparent structural oral-facial defect. Each child was at least 1.5 SD below the mean score for their age on the Danish standardization of the Test for Reception of Grammar (TROG-2) (Bishop, 2003; Jensen de lopez, 2010). Each child had a non-verbal intelligence score in the normal range (<85) determined by the use of two subtests from either Weschsler Preschool Primary Scale of Intelligence Revised (WPPSI) (Wechsler, 2004) or Weschsler Intelligence Scale for Children (WISC) (Wechsler, 1991) (see Table 1). Since WPPSI is not appropriate for children over the age of 7;3 years. The three oldest children, however, were tested with the WISC. Table 1: Mean, range and SD for the ages and scores on the language and non-verbal IQ tasks by group Age (months) Mean Range SD Nonverbal IQ Mean (BD & DS*) Range SD TROG(raw) Mean Range SD AM (n = 18) LM (n = 7) SLI (n = 16) * The nonverbal IQ scores were composite scores from the Block Design and Digit Span measures. An additional group of eighteen children with typical language development served as age-matched controls (hereafter referred to as AM children) to the children with SLI. Their age ranged from 5;1 to 8;3 years. Ten of children were boys. All the AM children had no history of speech-language problems or any learning difficulties. They all performed at age-average level academically according to reports from parents and classroom teachers. None of the children received any special services. The remaining seven children were younger typical language developing language-matched children (hereafter referred to as LM children). Their ages ranged from 5;0 to 6;4 years. Three of these children were boys. Like the AM-group all LM children were typically developing children without any language or learning difficulties.

238 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI Procedure All the children in the study were tested individually in five sessions on different days over a period of approximately 6 weeks. Each session lasted up to 45 minutes. The tasks were administered in the same order to all the children, and the children were invited to take a break in the testing when needed. The materials forming part of the present study represent a subpart of the full test battery. Each testing was video and audio-recorded. All the SLI children were tested by the second author, who is a clinical child s psychologist and who also tested most of the control children expect for six which were tested by a psychology master student under supervision of the second author. Materials Baseline tasks Language comprehension, vocabulary and non-verbal IQ As mentioned above all the children met the inclusion criterion tested with TROG-2 (Jensen de López, 2010) and two performance subtests from WPPSI or WISC. The initial sessions with the child were used to administrate these tests. The standardised Danish version of TROG-2 was used to assess the children s language comprehension on a variety of grammatical structures and it was administered in its standard form. In order to obtain a measurement of the children s vocabulary a Danish expressive vocabulary test was employed (Viborg Kjoege & Petersen, 2005). In this task children are asked to name 51 photographs depicting different objects. In order to obtain an estimate of children s non-verbal IQ ability, two subtests from the WPPSI and WISC-R (Picture Completion and Block Design) were used (Wechsler, 2004). The subtests were administered in their standard form. Raw scores for the TROG and composite non-verbal IQ were entered in a one-way ANOVA with Post-hoc comparisons (Bonferroni). The three groups did not differ in terms of their non-verbal intelligence scores (F(2,38) = 1.775, p =.183). The AM children were significantly older than the LM children (p =.034). The AM children had significantly higher scores on the TROG than the LM children (p =.019) and the children with SLI (p =.001), while the LM and the SLI children did no differ significantly on the TROG p =.48 (Table 1). These results were also confirmed on a set of non-parameter Mann-Whitney tests.

239 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI Narrative measures Renfrew Bus Story (Renfrew, 1997) is a narrative retelling task used for the assessment of language in primarily English-speaking children. The task is standardised for English-speaking children aged 3½ to 8. The Bus Story is not standardized for Danish speaking children therefore the children in this study were presented with a revised Danish version of the Renfrew Bus Story In this task the experimenter told the story of a naughty bus, while the child looked at 12 small corresponding pictures depicting some key aspects (but not all details) of the story and is told to look carefully at each picture. When the story came to an end, the child was asked to start all over and reproduce the exact same story while using the pictures for support. The child did not receive support from the experimenter rather than nodding and acknowledgements as in mhm or yes. Due to technical problems narratives from two of the children with SLI were excluded from the analyses. Working memory measures Digit span and listening span The digit span subtest from Weschsler (1991; 2004) was used as a measure of simple phonological short term working memory. The children had to repeat sequences of numbers forwards. The number of digits increased for every two items and the test was terminated when a child had both items on a digit sequence wrong. The child received one score for each correct remembered sequence of numbers. The listening span task was the Competing Language Processing Task (CLPT) developed by Gaulin and Campbell (1994). This task was used as a measure of complex and simultaneous processing and storage (Conway et al, 2005). A Danish adaptation of the Gaulin and Campbell was constructed for this study. Forty-two sentences constructed as either semantically acceptable or semantically unacceptable propositions and were divided into sentence blocks beginning with two sentences and finishing with six sentences. The experimenter read each sentence aloud to the child and asked it to make a semantically truth-value judgement for each sentence by replying either yes or no. Once the child had responded to the complete block of sentences it was requested to recall the sentence-final word of each the sentence. The child was first familiarized with the test by to two trial items. The child received a score for correct truth-value judgement and a score for each correct recalled sentence-final word. Serial order recall was not required.

240 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI Transcription and coding of the narrative retelling At the micro-structural level, mean length of utterance (MLU) was computed for morphology MLUmorph as well as for words. Furthermore, a mean length of the five longest utterances based on C-units (MLU 5 ) was calculated. Separate scores for number of utterances and number of different words were also calculated. Each narrative retelling was divided into C-units (communication units: Loban, 1976) consisting of a main clause and any attached subordinate clause and transcribed in CHILDES by trained master students and checked by both authors. MLU morphology (ration of morphemes over utterances) was calculated following the morph tier in CHILDES, but revised for errors to be consistent with Danish syntax. At the macro-structural level each narrative was coded for plot structure. This was assigned following a story grammar scoring system that was constructed for this specific study and followed the plot score model described by Trabasso and Rodkin (1994) (see appendix A). The narrative story grammar plot was divided into Setting, Initiating Events (episodes), Attempt Event, Internal Response, Resolution and Main Resolution. The maximum story plot score was 24. The wording presented in bold in the scoring scheme was the minimum required string to credit a score. The story plot coding was carried out by two trained master students who were naive regarding the hypothesis of the study and checked for consistency and agreement by the first author. Interrater reliability of 95 % was obtained for coding of the plot structure elements based on minimum 25 % of the narratives from the SLI and the TD children. Statistical analysis Non-parametric statistic tests (Mann-Whitney U-test) were performed to evaluate the differences between the SLI children and each of the comparison groups on the different scores from the micro and macro structure measures of the Bus retelling narrative. We selected this statistical test due to the small sample size, specifically for the language-matched group and the likelihood that the distribution of scores was not normal. Effect sizes were calculated by dividing the squared root of the sample size with the z score recommended for non-parametric analyses (Fritz, Morris and Richler, 2011).

241 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI Results The results are presented according with the aims and hypotheses addressed in the study. We first present the results for the comparison of the three group s narrative abilities distributed by micro and macro structure scores followed by the presentation of the results from correlational analysis of the narrative and working memory abilities. Narrative abilities In order to investigate whether SLI children performed similar or different in their abilities to retell a narrative when supported be pictures we compared the abilities of the SLI group with the two comparison groups, and found significant differences between both the micro structure scores (MLU morphology, MLU 5, MLU word, number of utterances, number of words) and the macro structure narrative scores (plot structure elements) (see table 2 and figure 1 and 2). Micro Structure In total the children with SLI produced a mean token ratio of 7.56 (SD = 2.7) for MLU morphology, mean 7.94 (SD = 2.4) for MLU 5, mean 5.88 (SD = 1.7) for MLU word, mean (SD = 8.6) for number of utterances and mean (SD = 57.2) number of words. The typically developing AM children produced more micro structure elements for all areas except for number of utterances. There were significantly advantages for the AM group compared to the SLI group on all areas except number of utterances and number of words. Table 2 illustrates the median and standard variation for each of the different scores, the results of the Mann-Whitney U-tests and the effect sizes performed separately for each type of plot score element.

242 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI Table 2: Mean and standard deviations for the micro and macro narrative scores by group Narrative scores Micro SLI (n = 16) Median AM (n = 18) Median Mann-Whitney U-test between SLI & AM LM (n = 7) Median Mann-Whitney U-test between SLI & LM Micro MLU morph 8 (2.7) 10 (3.0) U = 57.5 P =.003 r= (2.8) U = 30.5 P = n.s. r = 0.36 MLU 5 8 (2.4) 11.8 (2.4) U = 21 P =.001 r= (0.6) U = 9 P =.002 r = 0.66 MLU word 6.5 (1.7) 7.4 (1.7) U = 58 P =.003 r = (0.9) U = 26 P =.045 r = 0.41 No. Utterances 19 (8.6) 17.5 (4.0) U = 113 P = n.s. r = (5.5) U = 52.5 P = n.s. r = 0.48 No. Words 122 (57.2) 141 (27.0) U = 104 P = n.s. r = (30.1) U = 55 P = n.s. r = 0.01 Macro Story Plot 16 (5.0) 20 (2.7) U = 78 P =.022 r = (2.4) U = 34.5 P = n.s. r = 0.30 No. Initiating Events 2 (1.4) 3 (1.3) U = 107 P = n.s. r=.27 2 (1.3) U = 47.5 P = n.s. r = 0.1 No. Internal States 2.5 (1.3) 3 (0.6) U = 80 P =.02 r =.48 3 (0.9) U = 29.5 P =.067 r = 0.4 No. Resolutions 7 (1.2) 8 (0.5) U = 114 P = n.s. r =.24 r= effect size Cohen s d, n.s. = non-significant 8 (1.1) U = 36 P = n.s. r =.03 When comparing the SLI children with the LM group we similarly found that the LM group outperformed the SLI group on all measures of micro structure except for number of utterances (see

243 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI figure 1). However, perhaps due to the relatively small sample size these differences were only significant for MLU 5 and MLU word, whilst the remaining areas did not reach significance. Figure 1. Box Plots of the Average Word Length of the five longest utterances for The Bus Story across the three groups. The results indicated that the SLI children are overall delayed in their development of micro structure compared to typically developing children. Macro Structure Turning to the results for the comparisons of macro structure narrative abilities the SLI children performed significantly fewer overall plot structure elements than the typically developing children, however only the difference between the SLI children and the age-matched group was significant p =.02 (see figure 2).The variance in the scores for the language impaired children was also large. For the individual plot structure elements the SLI children produced significantly fewer elements of the type internal states compared to the typically developing children p =.02, although for the language-matched group the difference approached significance, p =.067. For the remaining two types of plot structure elements initiating events and resolution, the SLI children did not differ from the typically developing children.

244 Artikel IV: Narrative abilities and memory in children with and without SLI Figure 2. Box Plots of the total score for the plot structure of The Bus Story across the three groups. These findings indicate that SLI children s problems with retelling a narrative may to some extend be linked to their delayed abilities with micro structure elements such as lack of morphology. However, the children with SLI do seem able to keep up with their peers on some macro aspects required to retell a narrative, e.g. marking the initiating events and the resolutions of the narrative and this is despite their delay in overall plot structure. Correlational analysis In order to investigate links between narrative abilities, resource capacity and working memory, we computed correlations for the SLI children and the typical children. Our focus was on whether these working memory measures are able to account for narrative abilities. However, due to the relatively same sample size we were not able to investigate this through regression analyses and therefore carried a set of correlations to investigate the relationships between the narrative scores and the memory scores of the children. The difference in scores for the recall part of the CLPT task and the digit span scores were used as a measure of working memory. Correlations between the memory scores and the narrative scores are shown in Table 3a and 3b. Because we had directional predictions, one-tailed probabilities were used. Spearman s rank correlation coefficients were computed for working memory and each of the micro and macro narrative measures separately. The pattern of results revealed that poor working memory was associated with poor narrative abilities, both on the micro structure and the macro-structure level. However, the typical and nontypical children showed different patterns regarding these associations. For the SLI children there