De Store Bygningers Økologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De Store Bygningers Økologi"

Transkript

1 Energiforsyning De Store Bygningers Økologi foto: Tove Lading Byggeriets energiforbrug Byggeriet tegner sig på europæisk plan for ca. 50% af det samlede energiforbrug og bidrager med en tilsvarende del af CO 2 -udslippet. Heri er medtaget alle led i råstofudvinding, materialeproduktion, transport, byggeproces og drift. CO 2 er hovedårsagen til drivhuseffekten der ifølge klimaforskerne vil føre til omfattende ændringer i klodens klima - og de mener også at udviklingen vil gå stærkt. Derfor er CO 2 -problematikken blevet et af de vigtigste parametre i strategierne for en fremtidig energiforsyning. Strategi for et lavere forbrug Energikrisen i 70 erne handlede mest om forsyningssikkerhed og ressourcemængder, og gav chokbølger der satte dybe spor i byggeriet. Reaktionen var naturligt nok i første omgang defensiv, rettet mod en reduktion af varmeforbruget og en øget forsyningssikkerhed. Den ensidige fokusering på energibesparelser på bekostning af arkitektoniske oplevelser og daglig komfort satte i høj grad et præg på 70 ernes og 80 ernes byggeri, og er bl.a. synlig i de meget små vinduesarealer. Det tog år at få indarbejdet mere dynamiske synsvinkler, bl.a. at sydvendte vinduer tilfører mindst ligeså meget varme som de taber, samt at få udviklet nye produkter som energiglas. Chokket fra 70 erne præger imidlertid stadig i høj grad hvad der er god latin på energiområdet, ikke mindst på forsyningssiden. Først langsomt er mere offensive strategier ved at komme frem; strategier der peger mod nye og mere helhedsorienterede måder at håndtere energiforsyning og forbrug på. I dag ligger udfordringen på to fronter: en reduktion af det samlede energiforbrug, først og fremmest gennem optimering af anlæg klimatilpasning af bygninger med udnyttelse af de gratis muligheder for varme og køling samt reduktion af spild, også i nok så høj grad at omlægge energiforsyning og energiforbrug fra CO 2 -belastende til CO 2 -neutrale systemer. Problematikken: Halvdelen af det samlede energiforbrug og CO ² -belastning stammer fra anlæg og drift af bygninger. Konventionel energiforsyning har i høj grad været baseret på fossile brændstoffer, der har været begrænsede ressourcer og som har medført en CO belastning Derfor har strategierne hidtil primært handlet om besparelser. Fremtidens strategier vil i højere grad pege mod en energiforsyning, der baseres på CO ² -neutrale og vedvarende/ fornyelige energikilder. DANSK CENTER FOR BYØKOLOGI

2 foto: Søren Krohn Fremtidens energikilder menligner direkte med andre energiformer. form er solvægge hvor et translucent, isole- Fremtidens energi kommer fra CO2-neutrale Men solceller har særlige egenskaber der gør rende materiale monteres som udvendig be- og fornyelige ressourcer: dem fordelagtige til en række formål. Bl.a. kan klædning på en tung væg. Det er et princip, sol de placeres dér hvor energien skal bruges, så som bl.a. den tyske arkitekt Thomas Herzog vind man undgår kabelføring. Derfor bruger mange har brugt i flere byggerier. I moderne kontor- vand storbyer små solcellepaneler til fx parkerings- byggeri vil man ofte søge at begrænse den biobrændsel som fx halm og planteolier billetautomater o.l. Solceller kan bruges som passive solvarme. Kontormaskiner og EDB- (biodiesel) facadebeklædning hvilket giver et lidt andet udstyr udvikler meget overskudsvarme, og Potentialet er enormt i disse kilder hvis vi regnestykke for økonomien hvis man sam- bygningerne vil ofte have et større energi- bare kan udnytte den. Nogle af dem bygger menligner en flot dyr facadebeklædning, der behov til køling og ventilation end til opvarm- på kendt og indarbejdet teknologi, mens an- kan producere energi, med en flot dyr faca- ning. debeklædning der ikke kan! Solceller bruges Vandfyldte solfangere til opvarmning af varmt af mange firmaer som en meget synlig del af brugsvand er en gennemprøvet teknologi, og Solenergi er der nok af firmaets image og de mange mindre anlæg kan være en god og rentabel løsning i områ- Fra solen modtager vi konstant energi i en er med til at støtte udviklingen af mere ren- der der ikke har kollektiv varmeforsyning. I mængde der er ca gange større end table solcelleanlæg. fjernvarmeområder er de set fra en miljø- vores aktuelle energiforbrug, og potentialet Passiv solvarme er gratis og har et stort po- mæssig synsvinkel ikke ønskelige: anlæggenes er således enormt. Der er næppe tvivl om at tentiale, især i boligbyggeriet. Princippet er varmeproduktion er sammenfaldende med de solenergi vil spille en væsentlig rolle i fremti- simpelt: store sydvendte vinduesarealer kom- tidspunkter hvor kraftvarmeværkerne har den. bineret med tunge, varmeakkumulerende overskud af varme fra elproduktionen. Solceller er p.t. ikke rentable hvis man sam- overflader i huset. En lidt mere avanceret dre først er i begyndelsen af udviklingsfasen.

3 Vind er en dansk succeshistorie Vindmøller dækker nu 13% af den danske elproduktion, og inden år 2030 er det målsætningen at nå 50 %. Dermed overstiger vindenergien langt de øvrige vedvarende energikilder der endnu er på udviklingsstadet. Selv om der bruges energi til fremstilling af en vindmølle, er det alligevel god miljømæssig fornuft: den gennemsnitlige energi-tilbagebetalingstid for en moderne vindmølle er 2-3 måneder. Dansk vindenergi er førende og danske fabrikker leverer ca. 60 % af verdensmarkedet for vindmøller. Vindmøller placeres normalt i det åbne land (eller vand) og ikke i tilknytning til bygningsanlæg. Til gengæld vil det mange steder være muligt at købe andele i vindmølleparker en mulighed der med de nuværende regler er økonomisk interessant for både privatpersoner og virksomheder. Set med økologiske øjne har vindmøller den fordel at de kan opføres og senere fjernes, stort set uden at efterlade spor i landskabet. I øvrigt vil en stor del af fremtidens vindmøller blive placeret på havet hvor energiudnyttelsen er bedre og generne mindre end på land. For tiden planlægges verdens største havplacerede vindmøllepark i Øresund, og den kommer til at dække 3-4% af Københavns elforbrug. Mølleparken opføres af et vindmøllelaug på initiativ af Københavns Miljø og Energikontor og Københavns Energi (tidl. Belysningsvæsenet). Både private og virksomheder kan købe andele i vindmøllerne. Den årlige forrentning er beregnet til 10-12% før skat. Vand Vandkraft er en af de ældste energikilder, og også herhjemme har vi haft elværker baseret på vandkraft. Omkring 1920 kunne Kolding by således få dækket hele sit elforbrug med vandkraft fra en kunstig opstemning af Vester Nebel Å, og den dag i dag leverer det godt 80 år gamle turbineanlæg el nok til at dække byens gadebelysning. Men vi skal til Norge og Sverige for at finde anlæg der har væsentlig betydning for energiproduktionen. Selv om vandkraft stort set er CO 2 -neutral, så er der miljømæssige problemer forbundet med denne energiform, især gennem en uheldig naturpåvirkning. Bølgeenergi er endnu på det eksperimentelle stadium, men der forskes i det på bl.a. DTU. Havvand til køling er brugt i flere af de nye byggerier ved Københavns Havn, bl.a. Ingeniørhuset og DaimlerChryslers bygning. Der eksperimenteres også med at hente varme fra havvandet i et anlæg der sænker temperaturen 1 C fra indløb til udløb. Denne varme opsamles og anvendes til opvarmning af bygninger. Et byggeri, der udnytter denne teknik, er under projektering i Københavns Havn. Biobrændsel Træ har været det traditionelle biologiske brændstof, men produktionstiden er lang. Der bruges dog stadig træ i et vist omfang. Halm, der før var et affaldsprodukt der blev brændt af på markerne, er nu blevet en ressource der udnyttes bl.a. i kraftvarmeværkerne. Den mest avancerede form for biobrændstof er planteolie biodiesel fra fx raps. Den nyombyggede Rigsdag i Berlin har sit eget kraftvarmeværk der kører på biodiesel. I Sydamerika har der været gjort forsøg med plantebaseret alkohol som brændstof i bl.a. biler. Der er dog ikke lavet gennemførte beregninger af de samlede konsekvenser ved at basere energiproduktionen på forædlede planteprodukter. Produktionen vil skulle ske på bekostning af planteproduktion til andre formål, ikke mindst fødevarer. foto: Wilkhahn

4 Energiforsyning De Store Bygningers Økologi foto: Tove Lading Projektet De Store Bygningers Økologi gennemføres med midler fra Projektledelse Tekst Layout Ørestadsselskabet Københavns Kommunes Byøkologiske Fond Lading arkitekter + konsulenter PAR Tove Lading La+k / Morten Clausen Kommenteret af Rambøll AS / Jørn Treldal Læs mere Ai-gruppen AS / Peter Rasmussen Energiplan 21, Miljø- og Energi ministeriet Oktober 2000 Københavns Kommune lading arkitekter + konsulenter PAR DANSK CENTER FOR BYØKOLOGI Kollektiv varmeforsyning Tidligere tiders energiforsyning var baseret på en central produktion af el, mens den enkelte bygning selv havde varmeanlæg. Det har ændret sig i de senere år hvor storbyernes energiforsyning baseres på kraftvarme, dvs. anlæg der på samme tid producerer varme og el og hvor varmen sendes ud som fjernvarme til forbrugerne. Men hvor varmen tidligere var overskud fra elproduktionen, så oplever flere byer nu at det periodevis er varmebehovet der er bestemmende for produktionen. Fjernvarme kommer til at spille en stadig stigende rolle, ikke mindst i de store byer. Kraftvarmeværkerne bruger i høj grad brændbart affald som energikilde, suppleret med andre brændstoffer. Brændbart affald er for størstedelens vedkommende en CO 2 - neutral energikilde. I de senere år er man begyndt at omlægge til såkaldt lavtemperatur fjernvarme. Det betyder, at fjernvarmevandet føres frem med en lavere temperatur. Det betyder mindre varmetab i ledningerne og dermed en bedre udnyttelse af varmen. Lavtemperatur fjernvarme kræver en anden dimensionering af anlæggene end traditionel fjernvarme og bl.a. større radiatorer. Derfor benyttes lavtemperatur kun i nye fjernvarmeområder. Energi og helhedstænkning I fremtiden vil man se væsentligt flere decentrale anlæg hvor intelligente bygninger er selvforsynende med energi, og hvor avancerede styringsanlæg kontrollerer varme, køling, ventilation og lys. I Tyskland opføres mange nye erhvervsbyggerier der er stort set selvforsynende med for det meste grøn energi, men det skal naturligvis ses i sammenhæng med den offentlige strategi på området. I områder med en udbygget central energiforsyning som fx København er der ikke balance i det miljømæssige regnskab ved rent decentrale anlæg. Derimod vil det være interessant at udvikle anlæg der kan virke sammen med den offentlige forsyning. Dvs. anlæg med en profil der udjævner spidsbelastninger over døgnet og over året. Det er fx anlæg der kan lagre varme/kulde til senere brug. I øvrigt vil fremtidens bygninger formentlig få et langt større energiforbrug til køling end til varme. Det skyldes dels at man har udviklet effektive metoder til at reducere varmetabet, ikke mindst takket være de nye energiruder; dels at computere, kopimaskiner m.m. udvikler meget varme.

5 Energiforsyning De Store Bygningers Økologi foto: Tove Lading Byggeriets energiforbrug Byggeriet tegner sig på europæisk plan for ca. 50% af det samlede energiforbrug og bidrager med en tilsvarende del af CO 2 -udslippet. Heri er medtaget alle led i råstofudvinding, materialeproduktion, transport, byggeproces og drift. CO 2 er hovedårsagen til drivhuseffekten der ifølge klimaforskerne vil føre til omfattende ændringer i klodens klima - og de mener også at udviklingen vil gå stærkt. Derfor er CO 2 -problematikken blevet et af de vigtigste parametre i strategierne for en fremtidig energiforsyning. Strategi for et lavere forbrug Energikrisen i 70 erne handlede mest om forsyningssikkerhed og ressourcemængder, og gav chokbølger der satte dybe spor i byggeriet. Reaktionen var naturligt nok i første omgang defensiv, rettet mod en reduktion af varmeforbruget og en øget forsyningssikkerhed. Den ensidige fokusering på energibesparelser på bekostning af arkitektoniske oplevelser og daglig komfort satte i høj grad et præg på 70 ernes og 80 ernes byggeri, og er bl.a. synlig i de meget små vinduesarealer. Det tog år at få indarbejdet mere dynamiske synsvinkler, bl.a. at sydvendte vinduer tilfører mindst ligeså meget varme som de taber, samt at få udviklet nye produkter som energiglas. Chokket fra 70 erne præger imidlertid stadig i høj grad hvad der er god latin på energiområdet, ikke mindst på forsyningssiden. Først langsomt er mere offensive strategier ved at komme frem; strategier der peger mod nye og mere helhedsorienterede måder at håndtere energiforsyning og forbrug på. I dag ligger udfordringen på to fronter: en reduktion af det samlede energiforbrug, først og fremmest gennem optimering af anlæg klimatilpasning af bygninger med udnyttelse af de gratis muligheder for varme og køling samt reduktion af spild, også i nok så høj grad at omlægge energiforsyning og energiforbrug fra CO 2 -belastende til CO 2 -neutrale systemer. Problematikken: Halvdelen af det samlede energiforbrug og CO ² -belastning stammer fra anlæg og drift af bygninger. Konventionel energiforsyning har i høj grad været baseret på fossile brændstoffer, der har været begrænsede ressourcer og som har medført en CO belastning Derfor har strategierne hidtil primært handlet om besparelser. Fremtidens strategier vil i højere grad pege mod en energiforsyning, der baseres på CO ² -neutrale og vedvarende/ fornyelige energikilder. DANSK CENTER FOR BYØKOLOGI

6 foto: Søren Krohn Fremtidens energikilder menligner direkte med andre energiformer. form er solvægge hvor et translucent, isole- Fremtidens energi kommer fra CO2-neutrale Men solceller har særlige egenskaber der gør rende materiale monteres som udvendig be- og fornyelige ressourcer: dem fordelagtige til en række formål. Bl.a. kan klædning på en tung væg. Det er et princip, sol de placeres dér hvor energien skal bruges, så som bl.a. den tyske arkitekt Thomas Herzog vind man undgår kabelføring. Derfor bruger mange har brugt i flere byggerier. I moderne kontor- vand storbyer små solcellepaneler til fx parkerings- byggeri vil man ofte søge at begrænse den biobrændsel som fx halm og planteolier billetautomater o.l. Solceller kan bruges som passive solvarme. Kontormaskiner og EDB- (biodiesel) facadebeklædning hvilket giver et lidt andet udstyr udvikler meget overskudsvarme, og Potentialet er enormt i disse kilder hvis vi regnestykke for økonomien hvis man sam- bygningerne vil ofte have et større energi- bare kan udnytte den. Nogle af dem bygger menligner en flot dyr facadebeklædning, der behov til køling og ventilation end til opvarm- på kendt og indarbejdet teknologi, mens an- kan producere energi, med en flot dyr faca- ning. debeklædning der ikke kan! Solceller bruges Vandfyldte solfangere til opvarmning af varmt af mange firmaer som en meget synlig del af brugsvand er en gennemprøvet teknologi, og Solenergi er der nok af firmaets image og de mange mindre anlæg kan være en god og rentabel løsning i områ- Fra solen modtager vi konstant energi i en er med til at støtte udviklingen af mere ren- der der ikke har kollektiv varmeforsyning. I mængde der er ca gange større end table solcelleanlæg. fjernvarmeområder er de set fra en miljø- vores aktuelle energiforbrug, og potentialet Passiv solvarme er gratis og har et stort po- mæssig synsvinkel ikke ønskelige: anlæggenes er således enormt. Der er næppe tvivl om at tentiale, især i boligbyggeriet. Princippet er varmeproduktion er sammenfaldende med de solenergi vil spille en væsentlig rolle i fremti- simpelt: store sydvendte vinduesarealer kom- tidspunkter hvor kraftvarmeværkerne har den. bineret med tunge, varmeakkumulerende overskud af varme fra elproduktionen. Solceller er p.t. ikke rentable hvis man sam- overflader i huset. En lidt mere avanceret dre først er i begyndelsen af udviklingsfasen.

7 Vind er en dansk succeshistorie Vindmøller dækker nu 13% af den danske elproduktion, og inden år 2030 er det målsætningen at nå 50 %. Dermed overstiger vindenergien langt de øvrige vedvarende energikilder der endnu er på udviklingsstadet. Selv om der bruges energi til fremstilling af en vindmølle, er det alligevel god miljømæssig fornuft: den gennemsnitlige energi-tilbagebetalingstid for en moderne vindmølle er 2-3 måneder. Dansk vindenergi er førende og danske fabrikker leverer ca. 60 % af verdensmarkedet for vindmøller. Vindmøller placeres normalt i det åbne land (eller vand) og ikke i tilknytning til bygningsanlæg. Til gengæld vil det mange steder være muligt at købe andele i vindmølleparker en mulighed der med de nuværende regler er økonomisk interessant for både privatpersoner og virksomheder. Set med økologiske øjne har vindmøller den fordel at de kan opføres og senere fjernes, stort set uden at efterlade spor i landskabet. I øvrigt vil en stor del af fremtidens vindmøller blive placeret på havet hvor energiudnyttelsen er bedre og generne mindre end på land. For tiden planlægges verdens største havplacerede vindmøllepark i Øresund, og den kommer til at dække 3-4% af Københavns elforbrug. Mølleparken opføres af et vindmøllelaug på initiativ af Københavns Miljø og Energikontor og Københavns Energi (tidl. Belysningsvæsenet). Både private og virksomheder kan købe andele i vindmøllerne. Den årlige forrentning er beregnet til 10-12% før skat. Vand Vandkraft er en af de ældste energikilder, og også herhjemme har vi haft elværker baseret på vandkraft. Omkring 1920 kunne Kolding by således få dækket hele sit elforbrug med vandkraft fra en kunstig opstemning af Vester Nebel Å, og den dag i dag leverer det godt 80 år gamle turbineanlæg el nok til at dække byens gadebelysning. Men vi skal til Norge og Sverige for at finde anlæg der har væsentlig betydning for energiproduktionen. Selv om vandkraft stort set er CO 2 -neutral, så er der miljømæssige problemer forbundet med denne energiform, især gennem en uheldig naturpåvirkning. Bølgeenergi er endnu på det eksperimentelle stadium, men der forskes i det på bl.a. DTU. Havvand til køling er brugt i flere af de nye byggerier ved Københavns Havn, bl.a. Ingeniørhuset og DaimlerChryslers bygning. Der eksperimenteres også med at hente varme fra havvandet i et anlæg der sænker temperaturen 1 C fra indløb til udløb. Denne varme opsamles og anvendes til opvarmning af bygninger. Et byggeri, der udnytter denne teknik, er under projektering i Københavns Havn. Biobrændsel Træ har været det traditionelle biologiske brændstof, men produktionstiden er lang. Der bruges dog stadig træ i et vist omfang. Halm, der før var et affaldsprodukt der blev brændt af på markerne, er nu blevet en ressource der udnyttes bl.a. i kraftvarmeværkerne. Den mest avancerede form for biobrændstof er planteolie biodiesel fra fx raps. Den nyombyggede Rigsdag i Berlin har sit eget kraftvarmeværk der kører på biodiesel. I Sydamerika har der været gjort forsøg med plantebaseret alkohol som brændstof i bl.a. biler. Der er dog ikke lavet gennemførte beregninger af de samlede konsekvenser ved at basere energiproduktionen på forædlede planteprodukter. Produktionen vil skulle ske på bekostning af planteproduktion til andre formål, ikke mindst fødevarer. foto: Wilkhahn

8 Energiforsyning De Store Bygningers Økologi foto: Tove Lading Projektet De Store Bygningers Økologi gennemføres med midler fra Projektledelse Tekst Layout Ørestadsselskabet Københavns Kommunes Byøkologiske Fond Lading arkitekter + konsulenter PAR Tove Lading La+k / Morten Clausen Kommenteret af Rambøll AS / Jørn Treldal Læs mere Ai-gruppen AS / Peter Rasmussen Energiplan 21, Miljø- og Energi ministeriet Oktober 2000 Københavns Kommune lading arkitekter + konsulenter PAR DANSK CENTER FOR BYØKOLOGI Kollektiv varmeforsyning Tidligere tiders energiforsyning var baseret på en central produktion af el, mens den enkelte bygning selv havde varmeanlæg. Det har ændret sig i de senere år hvor storbyernes energiforsyning baseres på kraftvarme, dvs. anlæg der på samme tid producerer varme og el og hvor varmen sendes ud som fjernvarme til forbrugerne. Men hvor varmen tidligere var overskud fra elproduktionen, så oplever flere byer nu at det periodevis er varmebehovet der er bestemmende for produktionen. Fjernvarme kommer til at spille en stadig stigende rolle, ikke mindst i de store byer. Kraftvarmeværkerne bruger i høj grad brændbart affald som energikilde, suppleret med andre brændstoffer. Brændbart affald er for størstedelens vedkommende en CO 2 - neutral energikilde. I de senere år er man begyndt at omlægge til såkaldt lavtemperatur fjernvarme. Det betyder, at fjernvarmevandet føres frem med en lavere temperatur. Det betyder mindre varmetab i ledningerne og dermed en bedre udnyttelse af varmen. Lavtemperatur fjernvarme kræver en anden dimensionering af anlæggene end traditionel fjernvarme og bl.a. større radiatorer. Derfor benyttes lavtemperatur kun i nye fjernvarmeområder. Energi og helhedstænkning I fremtiden vil man se væsentligt flere decentrale anlæg hvor intelligente bygninger er selvforsynende med energi, og hvor avancerede styringsanlæg kontrollerer varme, køling, ventilation og lys. I Tyskland opføres mange nye erhvervsbyggerier der er stort set selvforsynende med for det meste grøn energi, men det skal naturligvis ses i sammenhæng med den offentlige strategi på området. I områder med en udbygget central energiforsyning som fx København er der ikke balance i det miljømæssige regnskab ved rent decentrale anlæg. Derimod vil det være interessant at udvikle anlæg der kan virke sammen med den offentlige forsyning. Dvs. anlæg med en profil der udjævner spidsbelastninger over døgnet og over året. Det er fx anlæg der kan lagre varme/kulde til senere brug. I øvrigt vil fremtidens bygninger formentlig få et langt større energiforbrug til køling end til varme. Det skyldes dels at man har udviklet effektive metoder til at reducere varmetabet, ikke mindst takket være de nye energiruder; dels at computere, kopimaskiner m.m. udvikler meget varme.

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt

Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Side 1/6 Halsnæs ESCO projekt: Fyrtårnsprojekt Fyrtårnsprojektet er en del af de samlede energibesparelser, der ligger til grund for gennemførelse af ESCO projektet på kommunale ejendomme i Halsnæs Kommune.

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010 Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse

Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og

NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 194245 Brevid. 1314010 Ref. VAJE Dir. tlf. 46 31 35 38 vagnhj@roskilde.dk NOTAT: Kommentarer til Søren Dyck-Madsens bemærkninger om varmepumper og 10.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere