_ Pædagogisk Diplomuddannelse. Censorformandskabets. Årsberetning 2008/09

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "_ Pædagogisk Diplomuddannelse. Censorformandskabets. Årsberetning 2008/09"

Transkript

1 _ Pædagogisk Diplomuddannelse Censorformandskabets Årsberetning 2008/09 1. august juli 2009

2 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Refleksioner i fokus og anbefalinger Undervisningsministeriets udmeldte tema Den pædagogiske diplomuddannelse Uddannelse og profession Tendenser Censorbeskikkelser og uddannelsesudbud Kvalitetssikring Afklaring af centrale begreber Karaktergivning Årsberetning Prøveindhold Prøveform Prøvesituation Prøve- og eksamensadministration Kommentarer i øvrigt Statistisk opgørelse over afholdte PD-prøver 2008/ Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning Løbende opgaver Ankesager og procedure Sekretariatsbetjening

3 1. Indledning Censorindberetningerne for 2008/09 efterlader et indtryk af, at PD-uddannelsen i hovedtræk har fundet sin form, og at uddannelsen gennemføres med kvalitet, både hvad angår uddannelsens indhold, og hvad angår udbyderinstitutionernes realisering, prøveafvikling og administration. Helhedsindtrykket er således, at PD-uddannelsen efterhånden er blevet forankret indholdsmæssigt og organisatorisk i uddannelseshierarkiet, på uddannelsesinstitutionerne og i det pædagogiske miljø. Dog er der fortsat forslag til forbedringer, hvilket især kommer til udtryk i: Afsnit 3, hvor der især fokuseres på forholdet mellem uddannelse og profession. PD-uddannelsens særkende som professionsrettet og kompetencegivende uddannelse diskuteres fortsat blandt censorerne ikke mindst på grund af ministeriets udmeldte tema til årsberetningen om forholdet mellem teori og praktik. Afsnit 4, hvor vi samler op på erfaringer og tendenser fra årets arbejde med censur. Afsnit 5, som er en sammenskrivning af censorindberetningerne. Denne årsberetning peger hermed på temaer, tendenser og problemstillinger, som fortjener opmærksomhed, og som kan medvirke til yderligere kvalitetsforbedring og sikring, både i forhold til uddannelsens kvalitet, prøveafviklingen, censorallokeringen og uddannelsernes tilpasning til markedet. Det er censorformandskabets håb, at årsberetningen vil blive anvendt som inspiration både uddannelsespolitisk og i forhold til de enkelte udbyderes arbejde med at sikre kvalitet i uddannelsen. Vi medvirker gerne til dette arbejde.. På censorformandskabets vegne Dorrit Christensen Censorformand 3

4 2. Refleksioner i fokus og anbefalinger I dette afsnit trækker vi 6 centrale problemstillinger fra årets censorindberetninger og censorformandskabets fokusområder frem. Problemstillinger, som vi mener, skal have en særlig opmærksomhed i det fortsatte arbejde med at udvikle PD-uddannelsens kvalitet. 1. PD-uddannelsen har til tider svært ved at finde balancen i samspillet mellem fag, pædagogik og praksis. Der er belæg for at sige, at der hersker uklarhed om den indholdsmæssige vægtning af samspillet mellem fag, pædagogik/didaktik og praksis. Denne uklarhed angår PD-uddannelsens dobbelte forpligtigelse, faglighed og profession/den integrative faglighed, læs side 8 ff. Mange studerende inddrager empiri i deres opgavebesvarelser og ved den mundtlige prøve, men det er ikke altid tilstrækkeligt, når uddannelsen også skal være professionsrettet. Dette forudsætter, at den studerende udvikler en metatænkning om mål og retning, som rummer et professionssigte. Dette er tilsyneladende svært for mange studerende. Derfor er det særligt vigtigt, at underviser og censor bliver tydelige i deres krav til de studerende om integrativ faglighed. Denne tydelighed er ikke til stede i dag. Og det er vores vurdering, at den kun kan frembringes via en fællesdrøftelse og afklaring mellem Undervisningsministeriet og udbydere af PD-uddannelsen. Fra censorindberetningerne ser det ud som om, at denne problemstilling er særlig markant i relation til uddannelsesretningen Specialpædagogik. Censorformandskabet anbefaler, at der iværksættes et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og udbyderinstitutionerne om at tydeliggøre PD-uddannelsens dobbeltforpligtigelse og dermed understøtte den enkelte undervisers og censors arbejde med integrativ faglighed. 2. Rekvirerede PD-moduler kan sætte sig bekymrende spor i PD-uddannelsens kvalitet. PD-uddannelsens fagkreds er bestemt af markedets aktuelle behov. Der opstår løbende nye kompetenceudviklingsbehov i kommunerne i direkte sammenhæng med hvilke problemstillinger og indsatser, kommunerne og staten beslutter sig for at fokusere på fremover. I det forløbne år er disse behov primært tilgodeset på 2 måder: 1. Ministeriet har afsat særlige øremærkede puljer til uddannelse inden for særlige fagområder f.eks. Læsevejleder-uddannelsen. 2. Kommunerne rekvirerer særlige tonede PD-moduler til deres medarbejdere med henblik på at understøtte en særlig udviklingsretning i kommunerne PD-uddannelsen med dens mangfoldighed og fleksibilitet er velegnet til at imødekomme de aktuelle uddannelsesbehov, men der er eksempler på, at markedets påvirkning har sat sig bekymrende spor i forhold til PD-uddannelsens kvalitet. 4

5 Der er eksempler på, at markedsmoduler tones så kraftigt, at det kan være vanskeligt at genkende det oprindelige modul og dermed vurdere den studerendes målopfyldelse ved prøven. Det vilkår, at den studerende kan få voksenuddannelsesstøtte, hvis uddannelsen gennemføres på heltid (6 uger pr. modul), har medført, at studieperioden bliver meget komprimeret med risiko for en forringet sammenhæng mellem uddannelse og profession. Og der er eksempler på, at det har været svært at finde velkvalificerede undervisere og censorer til de uddannelsesopgaver, som initieres og finansieres fra statens side, hvilket sætter sig spor i uddannelsens kvalitet. Censorformandskabet anbefaler, at udbyderinstitutionerne sætter rammer for disse rekvirerede tilbud, så det sikres, at uddannelsen kan leve op til PD-uddannelsens mål og niveau. 3. Fleksibilitet i PD-uddannelsen skal være gennemsigtig. Med indførelse af den fleksible uddannelse er hvert modul i PD-uddannelsen et selvstændigt studium, som skal kunne stå alene og leve op til PD-uddannelsens mål og niveau. Den fleksible uddannelse rummer således ikke en indbygget progression fra modul til modul. Dette forhold problematiseres af flere censorer. De savner ofte indsigt i, hvilke moduler den studerende har afsluttet, hvilket fælles stof den studerende har gennemgået, og hvilken baggrundsviden den studerende har i forhold til afgangsprøven. Der er også uklarhed i forhold til, hvordan en fleksibel uddannelse skal vurderes, f.eks. hvis uddannelsen er sammensat af moduler fra både Sundhedsdiplomuddannelsen og Den Pædagogiske Diplomuddannelse. Censorformandskabet anbefaler derfor, at der indføres en procedure, hvor ethvert fleksibelt uddannelsesforløb beskrives løbende, så censor kan danne sig et helhedsindtryk af, hvad den studerende har arbejdet med. Dette har særlig betydning for vurdering af afgangsprøven. Det anbefales også, at en fleksibel uddannelse vurderes ud fra, hvilken uddannelsesretning den studerende vælger at aflægge afgangsprøven inden for. 4. Censorbeskikkelsen passer dårligt til en fleksibel og markedsstyret uddannelse. PD-uddannelsens fleksibilitet og markedsorientering kolliderer med en beskikkelsesperiode på 4 år. Hvert år har censorformandskabet haft et stort arbejde med at tilpasse censurbehovet til den stab af beskikkede censorer, som er knyttet til PD-uddannelserne. Vi skal sikre: at der er censorer til alle de moduler, der er indskrevet i den fælles studieordning (også de moduler, som for længst er døde ) at der er en fornuftig sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter censorer i et markedsstyret uddannelsesfelt, som forandres fra år til år. at der er en fornuftig sammenhæng mellem beskikkede censorers specielle kompetencer inden for et relativt snævert fagområde og hans eller hendes generelle kendskab uddannelsen og professionsområdet. 5

6 Generelt er det censorformandskabets erfaring, at der er mange censorer, som aldrig bliver brugt, altså et overbud af censorer. Og samtidig er der altid mangel på skiftende kategorier af censorer, afhængig af markedets aktuelle behov, altså et underbud af andre censorer. Censorformandskabet anbefaler på den baggrund, at den 4-årige beskikkelsesperiode for PDuddannelsen afkortes til eksempelvis 2 år. Alternativt at PD-censorkorpset tillægsbeskikkes, når det kan registreres, at der sker ændringer i efterspørgslen. 5. Karaktererne er høje er de for høje? Censorformandskabets bekymring går på, om der sker en devaluering af karaktererne, om uddannelserne stiller for små krav, som er for lette at honorere, eller om der er andre grunde til de meget høje gennemsnit. I censorindberetningerne er der kun få kommentarer til det match, som skal til mellem den afgivne karakter og omfanget af målopfyldelse. Men det anføres, at uddannelsesretningerne er beskrevet med meget overordnede målformuleringer, som ikke hjælper til en præcis bedømmelse. Censorformandskabet anbefaler, at der for at sikre uddannelsens kvalitet og de studerendes retssikkerhed udarbejdes mere præcise målbeskrivelser, målopfyldelseskriterier og dermed bedømmelseskriterier. 6. Der er stadig mulighed for forbedring af vilkår for prøverne: Generelt er det censorformandskabets indtryk, at der er sket store fremskridt i udbyderinstitutionernes tilrettelæggelse af prøveformer og administration. Det er også indtrykket, at de problemer, som naturligt opstår, i hovedsagen bliver løst i et velfungerende samarbejde mellem censorerne og udbyderinstitutionerne. Der er dog stadig mulighed for at forbedre censorernes vilkår. Generelt bliver det problematiseret, at de skriftlige produktioner ikke må tælle med i censorernes vurdering af den mundtlige præstation, da begge præstationer får betydning for helhedsindtrykket. De fleste reaktioner fra censorerne går på tildeling af tid til forberedelse. Med de mange og forskelligartede prøveformer er der et differentieret behov for tidsforbrug. Censorformandskabet anbefaler, at tiden til forberedelse kan differentieres efter konkret vurdering af den anvendte prøveform. Et andet forhold er de korte tidsfrister for votering af skriftlige opgaver. Mange censorer efterlyser længere tidsfrister og tidligere information om, hvornår de får udleveret de skriftlige opgaver. Den skriftlige votering er tidskrævende og skal ofte indpasses i et dagligt arbejde og en travl hverdag. Censorformandskabet anbefaler på den baggrund, at censorerne får information om tidsfrister samtidig med, at de allokeres til opgaven. 6

7 3. Undervisningsministeriets udmeldte tema. 3.1 Den Pædagogiske Diplomuddannelse Den Pædagogiske Diplomuddannelse er defineret som en forskningsinformeret og udviklingsbaseret professionsuddannelse, der integrerer faglige, pædagogiske og praktiske elementer i professionel opgaveløsning og også danner et fundament for videregående studier. Professionsfaglighed som dobbeltforpligtelse Den Pædagogiske Diplomuddannelse er en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem for voksne. Rammeloven for bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser er lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, Bekendtgørelse nr af 29. august Den landsdækkende studieordning for de pædagogiske diplomuddannelser er endvidere udarbejdet inden for rammerne af Bekendtgørelse nr. 47 om de pædagogiske diplomuddannelser af 28. januar Her kan vi om formål og struktur m.v. læse, at 1. En pædagogisk diplomuddannelse har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence til at varetage pædagogiske funktioner i såvel offentlige som private virksomheder og institutioner m.v. samt give forudsætninger for videreuddannelse. Stk. 2. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet for en mellemlang videregående uddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller en bacheloruddannelse. Stk. 3. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for det erhvervsområde, uddannelsen retter sig mod, integreres i størst muligt omfang i undervisningen. Stk. 4. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Niveauet for en mellemlang videregående uddannelse fremgår af LBK nr. 939 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 22/ : 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 7

8 Den Pædagogiske Diplomuddannelses faglighed er en integrativ faglighed Vi har kun meget lidt dansk forskning i, hvordan studiet af de enkelte discipliner understøtter fagligheden i Den Pædagogiske Diplomuddannelse; men vi kan læne os op ad udvalgt international forskning på læreruddannelsesområdet. Konklusionen på en række studier er, at faglige og pædagogiske kundskaber først kan folde sig rigtigt ud, når de kombineres. Fra læreruddannelsesforskningen har vi et vist belæg for, at integrative fagligheder gør en positiv forskel i professionel opgaveløsning. Det kunne måske også formuleres sådan: En manglende sammenhæng mellem uddannelsens faglige, pædagogiske og praktiske elementer svækker muligheden for kvalificeret, professionel opgaveløsning. Indsigterne fra læreruddannelsesforskningen kan muligvis overføres på Den Pædagogiske Diplomuddannelse. Et af censorernes mest markante kritikpunkter i deres censorindberetninger er også i år, at indholdet og arbejdet med indholdet i nogle moduler bliver for snævert. Samspillet mellem modulernes faglige og pædagogiske elementer og sammenhængen mellem studium og professionel praksis bliver for svag. Der var ikke så stor variation i de studerendes teorivalg, som man måske kunne forvente. De studerende skrev, at de ville lave en litterær analyse, hvilket ikke var tilfældet - og ikke er formålet med faget. De fik gjort teorien til genstand, som i videnskabsteori, frem for at sætte som mål at anvende teorier på en given genstand. Mange af opgaverne havde ikke en tydelig analyse og diskussion. De sprang lige fra teori-refereren til en konklusion. I henhold til de officielle læringsmål for modulet skal der være fokus på specialpædagogisk indsats, hvilket omfatter det praktisk-didaktiske fagområde. I en del af opgaverne var dette klart underprioriteret. Modulets målformulering kan friste nogle studerende til at lægge hovedvægten på overordnet teoretisk institutions- og samfundsanalyse og underprioritere den praktisk-professionsrettede dimension. I det aktuelle tilfælde havde en del studerende forsømt at fokusere på overvejelser og handlemuligheder ift. brugere. Modul: "Individ og specialpædagogik" præsenterer sig med et indhold, der har bredde og relevans, hvor de relevante erfaringer fra praksis er styrende, og hvor det teoretiske niveau for så vidt indgår på en generelt fagligt tilfredsstillende måde. Den valgte problemformulering giver imidlertid og desværre i mindre grad udslag i, at der vælges litteratur, teorier uden for "den approberede, obligatoriske litteratur" med problemformuleringen for øje. Min pointe er - som censor - at problemformuleringen tilsyneladende ikke influerer og nuancerer på valget af teorier, litteratur mm., og at det fagligt-teoretiske indhold eller grundlag er "en standard ressource". Konsekvensen er, at valg af teorier, litteratur, artikler mm. ikke er til diskussion eller måske ikke er specifikt relevant for analysen og handlingen. Der kunne godt have været lagt mere vægt på pædagogiske overvejelser i forbindelse med pædagogisk udviklingsarbejde. Sammenhængen mellem studiefag og pædagogik/didaktik og mellem studium og pædagogisk praksis er således for svag, hvis intensionen om at sikre dobbeltforpligtigelsen: profession og faglighed skal indfries. 8

9 3.2 Uddannelse og profession I forlængelse af ovenstående udredning af det formelle grundlag behandler formandskabet efterfølgende Den Pædagogiske Diplomuddannelses særkende set i forhold til Undervisningsministeriets udmeldte tema for dette studieårs årsberetninger. Undervisningsministeriet ønsker, at årsberetningen for studieåret 2008/09 skal fokusere på temaet "Koblingen mellem teori og praktik". Baggrunden for dette tema er, at alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra skal indeholde praktik. Dette forhold gør sig ikke gældende for de pædagogiske diplomuddannelser. I relation til de pædagogiske diplomuddannelser er det derimod relevant at indsamle censorernes oplevelser af forholdet mellem diplomuddannelsernes moduler og den relevante profession. Censorformandskabet har derfor bedt alle censorer om at bidrage med nuanceringer på og erfaringer med, hvordan dette kommer til udfoldelse i forbindelse med prøverne. Censorerne har taget denne opfordring alvorligt og har bidraget med mange og forskelligartede kommentarer til relationen mellem pædagogisk diplomuddannelse og pædagogisk profession. En censor kvitterer for denne mulighed for at bidrage til en sådan udredning. Jeg synes gennemgående, at sektoren trænger til en afklaring af, hvad der menes med 'teori/praksis i diplomuddannelserne, og hvilke krav det medfører til de studerendes læring Nødvendigheden af denne afklaring præciseres af det følgende citat, hvor uklarheden fører til problemer i selve eksamenssituationen i forbindelse med vurderingen af den studerendes præstation. Pga. manglende afklaring af forholdet mellem teori og praksis i diplomuddannelserne, hvad der afspejler eller udvikler hvad, og hvad empiri i uddannelsen er for en størrelse, var der stor divergens mellem eksaminator og censors vurdering af de skriftlige oplæg. Censorerne oplever de studerendes inddragelse af egen praksis meget forskelligt ved prøverne. Mest præcist udtrykt af samme censors oplevelse ved to forskellige prøver indenfor samme uddannelsesretning. De fleste studerende tog afsæt i deres egen praksis eller i deres egen elevgruppe, og koblingen mellem teori og praksis blev derfor meget synlig i mange af opgaverne. Ingen af de studerende inddrog egen pædagogisk praksis i deres produktioner. Generelt er der en overvægt af censorer, som finder, at de studerende inddrager egen praksis på en god måde. De fleste af censorerne refererer til inddragelse af erfaringer fra de studerendes egen praksis eller selvindsamlede empiri. Nogle censorer har dog refleksioner over de studerendes relationer til nuværende eller kommende profession. Enkelte censorer bidrager med mere overordnede refleksioner over relationen mellem profession og uddannelse. Inddragelse af egen praksis Censorerne bidrager med en lang række refleksioner over de studerendes inddragelse af egen praksis - undervisning, vejledning eller anden pædagogisk virksomhed. 9

10 For de diplomeksamener, som jeg medvirker i, gælder det i udpræget grad, at der i opgaver og i de mundtlige eksamener eksisterer en stærk og interessant kobling mellem teori og praksis. Dette hænger formentlig sammen med, at de studerende er modne, meget motiverede og ofte kommer fra en praksissituation af en art. Det er muligt, at en del af dette gode samspil stammer fra undervisningen, men det er mit indtryk - jeg underviser også på diplomuddannelserne - at den i høj grad stammer fra de studerende selv. Sammenhæng mellem teori og praksis er det, de ønsker, og de er ofte i stand til at realisere en sådan sammenhæng skriftligt og mundtligt (læsning). Der er en god forbindelse mellem teori og praksis. Opgaverne er teoretisk velbegrundede og baseret på solid faglig viden, samtidig med at koblingen til den studerendes eget arbejde med børn, unge etc. fremtræder som en integreret del af problembehandlingen og ofte direkte er en del af opgavens indhold i form af case-beskrivelser og andre lignende beskrivelser og refleksioner med afsæt i praksis. Undervisningsministeriet efterspørger specifikt censorernes vurdering af, om alle afgangsprojekter bør have en problemstilling med udgangspunkt i praktikken. Censorerne refererer, at en sådan kobling mellem de studerendes professionelle hverdag samt uddannelsens indhold og form allerede er vidt udbredt i de pædagogiske diplomuddannelser. Alle eksaminander tog udgangspunkt i erfaringsbaserede problemstillinger, hvilket tydeligvis var medvirkende til at kvalificere eksamensprojekterne omkring pædagogisk udviklingsarbejde. Jeg tror, det skyldes, at der fra undervisers side var truffet tydelige beslutninger om kravene til opgaven: der skulle være en empiri i form af et vejledningsforløb, vejledningen skulle bygge på SMTTE modellen. Hovedparten af opgaverne inddrog case eller empiri i en eller anden udstrækning. Man kunne overveje at have det som et generelt krav, da det skærper teoribrugen og helt enkelt gør opgaverne mere spændende at læse. PD-uddannelsernes diversitet kommer til udtryk gennem censorernes beskrivelser af de studerendes måder at inddrage egen praksis i prøvesituationen på. I pædagogarbejdet taler man om casebeskrivelser og pædagogisk arbejde, hvor man i lærerarbejdet taler om vejledning og undervisning. Generelt opleves det som kvalificerende på de studerendes opgaver og deres eksamenspræstationer, at de har ejerskab til problemstillingen gennem egne erfaringer. Censorerne peger dog også på vigtigheden af, at den inddragne praksis kvalificerer den studerendes muligheder for at reflektere over såvel teoretiske positioner som problemstillinger fra praksis. Der skulle gerne være en vekselvirkning mellem pædagogisk teori og egen pædagogisk praksis, således at den studerende også forholder sig kritisk til forskellige teoretiske positioner og egne praksisrelaterede problemstillinger. Det er tydeligt, at denne balance er en vanskelig opgave for de studerende. Nogle studerende forfalder til praksisbeskrivelser fra deres profession uden at reflektere over, hvordan deres igangværende uddannelse kan give dem værktøjer til at overveje andre handlemuligheder eller problemløsninger. Det er således ikke uproblematisk for de studerende at inddrage praksis. 10

11 Det blev tydeligt at nogle studerende fortaber sig i deres egen praksis ved eksaminationen og glemmer at det er teorien anvendt på praksis, der er omdrejningspunktet for bedømmelsen og ikke en eksamen i deres egen praksis. Fagligt indhold tilfredsstillende. Pædagogisk fagligt tilfredsstillende, dog er naturfagsdidaktikere på PD-niveau ganske praksisorienterede og inddrager til tider praksis mere end teori. Det kan gøre det svært for dem at komme op på et teoretisk metaniveau. Her var eksempler på, at koblingen mellem teori og praksis virkelig kan betyde gode og fremadrettede opgaver, som også vil kunne bidrage til professionsudvikling. De få opgaver, hvor den studerende af forskellige grunde ikke havde udarbejdet egentlig ny empiri ud fra egen praksis, havde ikke samme faglige tyngde, som de opgaver, hvor proces, teori og produkt blev tænkt sammen. De pædagogiske diplomuddannelser uddanner også studerende til at varetage nye arbejdsopgaver inden for den pædagogiske sektor, hvorfor deres erfaringer fra tidligere professionsvirksomhed ikke er værdifulde. For mange, der vælger 'specialpædagogik', er deres praksiserfaringer fra lærer/pædagogarbejdet af diskutabel relevans. Enkelte fag inkluderer en praksisdel i selve eksamenen for på denne måde at gøre professionen mere direkte synlig. Utrolig relevant og fagudviklende kursus. Dejligt at der holdes fast ved både en projektperiode relateret til praksis, og at den studerende skal op i en praksisdel til eksamen. Inddragelse af mere almene professionselementer Nogle censorer bidrager med refleksioner over de studerendes generelle inddragelse af et professionssigte i deres beretning. Ønsker man at fremme dette, kan man med fordel gøre det til et krav til opgavebesvarelser eller i prøveoplæg: Samtlige studerende havde en meget stor grad af professionstænkning med i deres opgaver. Krav om direkte materiale fra professionen kunne indgå i opgavebesvarelsen og dermed styrke professionstænkningen. Dette kan føre til meget kvalificerede opgaver og diskussioner: Både afhandlinger, fremlæggelser og diskussioner var stærkt professionsrettede, idet de jo netop drejede sig om konkret iværksættelse af nye faglige mål med relevante teorier og forskningsresultater som internaliseret ressource, dels til implementering af målene i skolens professionelle virkelighed og dels som inspiration til praksisforskning og vidensdeling på egen skole og sikkert også på sigt i et bredere forum. Alle de studerende havde fokus på praksis og forholdt sig analyserende til deres fremtidige virke. Der var naturligvis forskel på, hvordan de studerende havde valgt at undersøge og inddrage praksis. 11

12 Fraværet af fremadrettede refleksioner over fremtidig jobfunktion gør til gengæld, at den studerende fremstår svækket: Problemer med at reflektere på et naturfagsdidaktisk metaniveau kan være med til på sigt at nedsætte status omkring de ønskede jobfunktioner for en diplomuddannet f.eks. som en central ressourceperson i en kommune. Niveauet kræver, at man tænker ud over sin egen undervisningssituation og tænker "didaktisk stort". Det kniber lidt og bør styrkes i uddannelsen. Censorernes refleksioner over profession og uddannelse Enkelte censorer bidrager med egne refleksioner over mulige professionsovervejelser i pædagogiske diplomuddannelser. I forhold til arbejdsmarkedet finder jeg det hensigtsmæssigt, at man ikke skal være matematikvejleder på sin egen skole, men langt hellere på naboskolen. Tænk over gode råd eller krav til kommunerne! Ikke alle vil kunne leve op til at være matematikvejleder for egne kolleger. Mange lærere betragter det som en dødssynd at vejlede hinanden. Det kunne være spændende at indlægge en form for "praksis-studie" forstået som analyse og forholden sig til en aktiv kunstner, kunsthåndværker eller designer inden for det individuelt valgte felt. Som det er nu, kan det være vanskeligt for de studerende at finde relevant praksis på deres arbejdsplads. Praksiserfaringer og diplomuddannelse Censorerne fremhæver tydeligt, at de studerende med fordel kan anvende deres egen praksis eller anden selvindsamlet empiri til at kvalificere deres refleksioner over den professionelle praksis, som den aktuelle PD-uddannelse kvalificerer den studerende inden for. Empiriindsamling og erfaringsbearbejdning træner de studerende i såvel at udføre pædagogisk arbejde herunder undervisning som i kritisk at analysere dette arbejde med henblik på at forbedre egne og andres professionelle praksis. De pædagogiske diplomuddannelser sigter på at udvikle de studerendes analytiske evner gennem deres tilegnelse af indsigt i pædagogisk, psykologisk og didaktisk teori. Nogle censorer refererer eksempler, hvor inddragelse og anvendelse af empiri og praksiserfaringer volder de studerende vanskeligheder. Disse vanskeligheder kan delvist overkommes gennem vejledere og underviseres evne til at præcisere kravene i uddannelsen, men vanskelighederne afspejler også de studerendes individuelle evner til analytisk refleksion. 12

13 4. Tendenser 4.1 Censorbeskikkelser og uddannelsesudbud Enkelte censorer forholder sig til den problemstilling, formandskabet diskuterede mere indgående i årsberetningen for 2007/08, om balancen mellem udbud og efterspørgsel: Der bør gennemføres en analyse omkring, hvilke studieretninger og fagmoduler der skal udbydes indenfor det naturvidenskabelige område. For øjeblikket er der for mange, for forskellige og for ustruktureret som betyder, at kundegrundlaget bliver forvirret, og at der ofte optræder underkritiske antal studerende, så det er meget få hold, der kan etablere undervisning, og at for mange studerende fravælger vejledning i fagmodulet til en ca. pris på 7000 kr. Der er et stort behov for fagdidaktisk og faglig pædagogisk videreuddannelse indenfor det naturvidenskabelige undervisningsområde. Videreuddannelsen bør etablere mulighed for, at studerende kan fortsætte på universitet. Der er rod i studiestrukturen, selv om den lige er blevet ændret. Kommentaren illustrerer, at problemet med overudbud og efterfølgende for ringe tilslutning og manglende gennemførelse er oplevet og erkendt blandt censorerne. Sammenligner man de pædagogiske diplomuddannelser med lærer- og pædagoguddannelserne, findes der tydelige forskelle i beskikkelsesstrukturen eller i antallet af kvalifikationer, som censorformandskabet beskikker censorer til. PD-uddannelsen har pt. 56 beskikkelsesområder i modsætning til den nye pædagoguddannelse, som har 15 beskikkelsesområder, og læreruddannelsen, som har 47 beskikkelsesområder. De mange beskikkelsesområder fører til løbende drøftelser i censorformandskaberne om fagfaglighed/professionsrettethed og specialisering/generalisering i uddannelserne, men de er også udtryk for grundlæggende forskelle på diplomuddannelsernes og grunduddannelsernes vilkår. Hvor grunduddannelsernes fagkredse er stabilt defineret i uddannelses-bekendtgørelserne, er PDuddannelsernes fagkreds defineret af markedet, således at der løbende opstår nye kompetenceområder med nye fokuspunkter, samtidigt med at behovet for censorer løbende ændres ift. finansieringen af de enkelte uddannelser. Dette kolliderer med en beskikkelsesperiode på 4 år. Især de skiftende behov for censorer til de forskellige beskikkelsesområder viser sig også i behovet for ad hoc beskikkelser. Hvor antallet af ekstra beskikkelser til læreruddannelsens prøver udgør ca. 0,01% af det samlede antal prøver, og for pædagoguddannelsens vedkommende ca. 0,08% af prøverne, er der ekstra beskikket censorer til 9% af prøverne i PD-uddannelsen primært til Læsevejleder, som netop er boomet pga. en særbevilling i indeværende beskikkelsesperiode. Censorformandskabet har valgt at følge op på balancen mellem udbud af moduler og efterspørgslen efter censorer ved igen at opgøre antal prøvedage sammenholdt med allokerede censorer. Dette antal omfatter ikke nødvendigvis alle gennemførte prøver, da professionshøjskolerne kan gennemføre prøver med intern censur, hvor de ikke bestiller censorer via censor-sekretariatet. Censorformandskabet bruger antallet af allokerede prøver til at styre censorkorpsets sammensætning, således at antallet af censorer indenfor de enkelte uddannelsesretninger søges afstemt efter antallet 13

14 af prøver. Sammenholdes antallet af beskikkede censorer med antal prøvedage, fremgår det, at en del uddannelsesretninger har meget ringe eller slet ingen aktivitet i studieåret 2008/09. Tabel 1 Censur-ressourcer til PD-prøver Indholdsområder Kommunikation, ledelse og organisation Pædagogik, didaktik og social inklusion Humanistiske fag, undervisning og læring Naturvidenskabelige fag, undervisning og læring Æstetiske fag, undervisning og læring Adm. kode nr. Uddannelsesretninger Antal beskikkede censorer Antal prøvedage 400 Medier og kommunikation Projektledelse og organisationsudvikling Psykologi Vejledning og supervision Almen pædagogik Flerkulturel pædagogik Pædagogisk arbejde Skolestart Socialpsykiatri Socialpædagogik Specialpædagogik Voksenlæring Ungdomspædagogik Dansk Dansk som andetsprog Fremmedsprog (engelsk, fransk, tysk) Historie Kristendomskundskab / religion Læsning og skrivning Samfundsfag Undervisning i matematik for voksne Undervisning i læsning for voksne Kost, ernæring og sundhed Matematik Naturfag Biologi Fysik / kemi Geografi Natur / teknik Natur- og friluftspædagogik Billedkunst og æstetik Drama Idræt Materiel kultur Musik 7 2 Obligatorisk modul 434 Videnskabsteori og pædagogik 62 1 Fællesfaglige 435 Pædagogisk udviklingsarbejde moduler 436 Skriftlig fremstilling og formidling Evaluering i organisationer Fagdidaktik og evaluering Konflikthåndtering og kulturkompetence Konfliktløsning

15 Vejlederuddannelser på PD-niveau Erhvervspædagogik Skoleudvikling og forandringsprocesser 441 Naturvejleder Matematikvejleder Engelskvejleder Læsevejleder Erhvervspædagogiske læringsformer Kvalifikationer og kompetencer Erhvervspædag. forsøgs- og udviklingsarbejde Erhvervspædagogisk systemudvikling Læring og udvikling af kompetence Fleksibel læring og fleksibel levering Skole- og organisationsudvikling Forandring og udviklingsarbejde 48 0 Uddannelsesretninger med mange prøvedage i forhold til antal beskikkede censorer giver censorformandskabet en del arbejde med at finde ekstra censorer, som kan beskikkes til at varetage censorarbejdet. Den største opgave af denne type i studieåret 2008/09 har været Læsevejlederuddannelsen med 19 beskikkede censorer til 129 prøvedage. Uddannelsesretninger med få allokerede censorprøvedage i forhold til antal beskikkede censorer betyder, at censorerne har meget få censurdage, og at nogle slet ingen har inden for disse uddannelsesretninger. Dette kan illustreres af 41 beskikkede censorer til 4 prøvedage i Ungdomspædagogik eller 7 beskikkede censorer til 0 prøvedage i Kristendomskundskab. Censorerne er typisk beskikkede inden for flere uddannelsesretninger (80 % har 3 eller flere beskikkelser), hvorfor de opnår generelle erfaringer med censorvirksomhed inden for de pædagogiske diplomuddannelser. Kun hver sjette af censorerne er allokeret til mere end 3 prøvedage inden for de enkelte uddannelsesretninger. Dette gør sig specielt gældende indenfor Specialpædagogik, Læsevejleder og Psykologi. Den typiske censor er derfor ikke specialist i enkelt-uddannelsesretninger. Dette er i overensstemmelse med formålet for de pædagogiske diplomuddannelser, som er at forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence til at varetage pædagogiske funktioner. De pædagogiske diplomuddannelser er altså rettet mod kompetenceudvikling inden for det pædagogiske område omfattende arbejde i almene dagtilbud, skoler og på specialinstitutioner. Censorerne udvælges på baggrund af, at de har dokumenteret bredt kendskab til udviklingstendenser og aktuel status indenfor de dele af lærer- og pædagog-arbejde, de fungerer som censorer i. Beskikkelse af censorer er reguleret af eksamensbekendtgørelsen Af BEK nr. 782 af 17/ om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser fremgår kravene til censorkorpset af 31: 31. Undervisningsministeriet opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer, uanset om uddannelsen udbydes på en eller flere uddannelsesinstitutioner. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod. 15

16 Stk. 3. Mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). En mindre andel af aftagercensorer kan forekomme, når særlige forhold begrunder det. Kravene til den enkle censor er beskrevet i En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Af BEK nr. 782 af 17/ om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser fremgår det i 32 endvidere, at censorer beskikkes for 4 år ad gangen. 32. Stk. 3. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Stk. 4. Ministeriet kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb. Samspil mellem regulering og de faktiske prøver Citaterne fra bekendtgørelsen og de præsenterede antal prøvedage i tabel 1 (gult skema) udstiller en række af censorformandskabets dilemmaer: Vi skal sikre, at der er censorer til alle de moduler, der er indeholdt i den fælles studieordning (også moduler, som for længst er døde ). Vi skal sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem udbud af og efterspørgsel efter censorer i et meget dynamisk felt. Vi skal sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem beskikkede censorers specielle kompetencer inden for et relativt snævert fagområde og hans eller hendes generelle kendskab til Den Pædagogiske Diplomuddannelse og kravene i pædagogisk praksis (professionsområdet). Det fører på en gang til, at vi på samme tid totalt kan have alt for mange censorer og samtidig i nogle uddannelsesretninger akut alt for få censorer, da efterspørgselen er meget dynamisk. Vi prøver at løse problemet ved: a) at udvide de enkelte censorers beskikkelsesområder. Det betyder imidlertid, at vi af og til må give køb på meget detaljeret kendskab til indholdet i de enkelte moduler. b) at arrangere midlertidige beskikkelser. Det er en meget elastisk tolkning af bekendtgørelsen, men hvis vi tillægsbeskikker på toppen af en akut efterspørgsel, sidder vi med et censorkorps, som bliver alt for omfattende, når efterspørgslen vender tilbage til normalt leje. 16

17 c) at tillægsbeskikke. Vi tillægsbeskikker, når vi registrerer en tilsyneladende vedvarende efterspørgsel. d) at ad hoc beskikke. En ad hoc censor defineres i 24: 24. Ved en censors pludselige forfald og eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger uddannelsesinstitutionen en person til censor, som opfylder kravene i 22 og 23. Denne procedure har i de sidste 2 år vist sig at fungere hensigtsmæssigt. Vi har valgt at præcisere de 4 løsningsmuligheder, således at udbyder, sekretariat og formandskab taler samme sprog. Dette er især vigtigt i de tilfælde, hvor udbyder-institutionerne velvilligt hjælper os med at finde en egnet censor. Ved brug af de 3 første løsninger (a, b og c) varetager formandskabet kvalitetsvurderingen af censorerne, inden de beskikkes. Det foregår i praksis ved, at den områdeansvarlige næstformand modtager informationer om den enkelte censors uddannelsesmæssige og karrieremæssige kvalifikationer, hvorefter vedkommende indstilles til beskikkelse af undervisningsministeriet. Ved ad hoc beskikkelse informeres den relevante næstformand efterfølgende om forfaldet og den udpegede censors kvalifikationer. Undervisningsministeriet orienteres ligeledes efterfølgende. 4.2 Kvalitetssikring En af censorformandskabets væsentligste opgaver er at kvalitetssikre Den Pædagogiske Diplomuddannelse. Kvalitetssikringsopgaven er beskrevet i 35 stk. 2 og 3 i BEK nr. 782 af 17/ om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 35. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) rådgive Undervisningsministeriet ved beskikkelse af censorer, 2) rådgive uddannelsesinstitutionerne og Undervisningsministeriet på grundlag af censorindberetninger om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, 3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne og Undervisningsministeriet. Beretning afgives på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 33, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger, og 5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og censorerne. Datamaterialet til kvalitetssikringsopgaven tilvejebringes ikke mindst via de censorindberetninger, der formuleres af de censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Censorformandskabet modtager ikke data i form af censorindberetninger fra interne prøver, og det udgør næppe noget stort problem, hvis prøverne i de enkelte moduler skiftevis organiseres som interne og eksterne prøver. Når prøver i bestemte moduler konstant organiseres som interne prøver, har det den 17

18 konsekvens, at censorformandskabet ikke kommer i besiddelse af data, der kan danne grundlag for arbejdet med at kvalitetssikre også disse moduler. Censorformandskabet anbefaler derfor, at udbyderne etablerer organer, der systematisk kan kvalitetssikre også disse moduler. 4.3 Afklaring af centrale begreber Bag nogle begreber, som vi vil prøve at udrede, skjuler sig en række problemer. Intern og ekstern censur I BEK nr. 782 af 17/ om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser sondres der i 30 mellem interne og eksterne prøver: 30. Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af uddannelsesinstitutionen (eksaminator). Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Stk. 4. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst halvdelen af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, med mindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet. Interne prøver karakteriseres ved, at bedømmelsen foretages af en eller flere lærere udpeget af den enkelte uddannelsesinstitution. Eksterne prøver karakteriseres ved, at bedømmelsen foretages af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. En del censorer fungerer i løbet af et studieår både som interne og eksterne censorer. Vi er opmærksomme på, at begreberne intern og ekstern bruges på mange andre måder; men bekendtgørelsen arbejder kun med distinktionen formuleret i Karaktergivning Sidste år var 7-skalaen ny, og vi havde bedt om tilkendegivelser på vores debatside, ligesom Undervisningsministeriet havde gjort den nye skala til et tema. Umiddelbart blev den nye skala med et meget nyt udgangspunkt modtaget positivt, og karaktergivning ser ud til at forløbe gnidningsfrit set ud fra censorindberetningerne. I årsberetning 2007/08 udtrykte censorformandskabet en forsigtig undren over, at så mange eksaminander opnår karaktererne 10 og 12, og at så få oplever ikke at bestå en prøve. Vores bekymring går på, om der sker en devaluering af karaktererne, om uddannelserne stiller for små krav, som er for lette at honorere, eller om der er andre grunde til de meget høje gennemsnit. Det er naturligvis glædeligt at se, at så mange leverer præstationer ved prøverne, der opnår betegnelserne fortrinlige og fremragende, men sat i relation til undervisningsministeriets hensigter eller mål om fordeling, så er der forhold, som undrer formandskabet. 18

19 I censorindberetningerne er der kun få kommentarer til det match, som skal til mellem den afgivne karakter og omfanget af målopfyldelse. Enkelte anfører dog, at der er tale om meget brede kategorier og meget overordnede målformuleringer, som måske ikke hjælper til en præcis bedømmelse. Sikring af meget præcise målbeskrivelser, målopfyldelseskriterier og dermed bedømmelseskriterier må anses for en forudsætning for både kvalitetssikring af uddannelsen, de studerendes retssikkerhed samt tilvejebringelsen af professionelle arbejdsværktøjer for censorer og undervisere. Vi er også opmærksomme på, at der kan være andre aspekter af problemet, som ikke let lader sig indfange i censorindberetninger. Disse aspekter kan vi til dels kun gisne om, og de kan ligge både hos censor og hos underviser. Tabel 2 Karakterer fordelt procentvis på indholdsområder Antal Karakter- Procentfordeling Indholdsområder studerende gennemsnit Kommunikation, ledelse og org , Pædagogik didaktik, social inklusion , Humanistiske fag 271 7, Naturvidenskabelige fag 59 7, Æstetiske fag 98 8, Obligatorisk modul Fællesfaglige moduler 175 8, Vejlederuddannelse på PD-niveau , Erhvervspædagogik 18 10, Skoleudvikling og forandringsprocesser 1 7, Alle prøver 8, I de to næste tabeller er disse procenttal relateret til Undervisningsministeriets bud på en karakterfordeling. Sammenstillingen viser tydeligt en ganske voldsom skævhed til fordel for bedømmelser med højere karakterer. 19

20 Tabel 3 Afgivne karakterer ved PD-prøver 2008/09 sammenholdt med UVM s anbefalinger Karakterer UVM anbefalet karakterfordeling 10 % 25 % 30 % 25 % 10 % PD 2008/09 karakterfordeling 4 % 14 % 32 % 32 % 17 % Tabel 4 Søjlediagram Karakter: % Undervisningsministeriets anbefalede procentfordeling af karakterer Karakterfordeling i procent ved PD-prøver 2007/08 Karakterfordeling i procent ved PD-prøver 2008/09 En så stor skævhed i karaktergivningen set i relation til den ministerielt anbefalede fordeling må vække til eftertanke! 20

21 5. Årsberetning 5.1 Prøveindhold Der er generelt stor tilfredshed med prøveindholdet i de enkelte moduler set både i et censorperspektiv og i et professionsperspektiv. Ganske få præstationer bedømmes dog til ikke at være fyldestgørende, hvilket ikke umiddelbart kan aflæses af bedømmelsen, hvilket tidligere er omtalt i afsnittet om karaktergivning. Enkelte anfører, at der er tale om smalle opgivelser og referencer med helt ned til en enkelt kilde, og det efterlyses stadig, at man som standard medsender oversigter over fælles læst stof til censor. Ligeledes efterlyses igen en medsendt oversigt over tidligere gennemgåede moduler. Omfanget af de studerendes tekstvalg virkede spinkelt, nogle angav 3 bøger og få hjemmesider. MEN da synopsen ikke indgik i bedømmelsen havde det ingen indflydelse på selve prøveforløbet. Eksaminator påpegede at dette var deres første modul, og at de kun havde været i gang med uddannelsen i 6 uger. Uanset de studerendes vilkår er bedømmelseskriterierne de samme. I øvrigt er der overvejelser vedrørende balance mellem modulets forskellige elementer. Om der f.eks. holdes en rimelig balance mellem et psykologisk og et mere sprogteoretisk perspektiv, mellem det pædagogiske og teorier relateret til mere specifikke emner som f.eks. projektledelse, fagdidaktik eller lignende eller f.eks. mellem det almendidaktiske frem for det fagdidaktiske på et givet område. Her kunne vinkling i undervisning samt forhold omkring godkendelse af problemformuleringer også spille en rolle. Det er overvejelser, som ligger i tråd med bemærkninger om hensigtsmæssigheden i at tage bestemte moduler i en bestemt rækkefølge, og som kan ses som en konsekvens af den modulisering og fleksibilitet, der ligger i PD-uddannelsens opbygning. Det vil givetvis i en tilfældig opgave på et vilkårligt tidspunkt være vanskeligt både at følge en rød tråd, en progression og en balance mellem elementerne, som tilfredsstiller alle. I forbindelse med prøver i fremmedsprog ser det ud til, at færdighedskrav vedrørende fremmedsproglige kompetencer trænger til en præcisering. En evaluering af relevans, bredde og niveau i prøveindholdet for den enkelte studerende og holdet som sådan er IKKE mulig på grundlag af a) et skriftligt oplæg som ikke indgår i bedømmelsen/vurderingen/evalueringen og b) en mundtlig eksamination af minutters varighed. MÅLKRAVENE TIL DET ENKELTE MODUL ER SIMPELTHEN FOR OMFAT- TENDE HERTIL. Og andre steder synes dette forhold næsten omvendt, idet målkrav opleves som meget generelt formulerede og måske af den grund svære at anvende. Det generelle indtryk er dog positivt: Afgangsprojekterne ved PD-uddannelsen har til fulde opfyldt, hvad der er og kan kræves i prøveindholdet mht. relevans, bredde og niveau. De skriftlige oplæg var ganske fyldestgørende mht. indhold, ligesom opgaverne havde en meget tilfredsstillende strukturering og et 21

22 professionelt sprog, der var på det ønskede niveau. Endelig må det bemærkes, - som noget positivt omend selvfølgeligt!!! - at den studerende havde oplyst om de foregående, beståede moduler, der ligger forud for afgangsprojektet. 5.2 Prøveform Generelt vurderes det, at de valgte prøveformer er velvalgte i forhold til den indholdsmæssige side. Det korte skriftlige oplæg og til dels også synopsis-formen med efterfølgende mundtlig eksamen får dog en del bemærkninger med på vejen, idet det efter manges opfattelse virker uhensigtsmæssigt, dels at de skriftlige produkter ikke indgår i bedømmelsen, dels og nok så væsentligt at for ikke prøvevante eksaminander vanskeliggør et skriftligt oplægs status de studerendes mulighed for at være meget fokuserede i forhold til mundtlige eksamensoplæg og efterfølgende diskussion. Jeg synes ikke eksamensordning med synopsis på 5 sider er god. især ikke, når det fremgår, at denne ikke må indgå i vurderingen. Det er ikke fair... og det er tæt på at være umuligt at glemme, at man har læst den. Det korte skriftlige oplæg opleves generelt at være et godt udgangspunkt for den mundtlige eksamen, men enkelte studerende glemmer, at det skriftlige oplæg ikke tæller med og får derfor nogle gange prioriteret forkert i stoffet til den mundtlige eksamen. Spørgsmålet om fælles udarbejdede opgaver over for individuelt fremstillede opgaver er en stadig kilde til uklarhed. Det er naturligvis uheldigt, ligesom det også er uheldigt, hvis det enkelte UC ikke er konsekvent i sit informationsmateriale. Flere censorer anbefaler derfor, at man sletter muligheden for det fælles fremstillede produkt, mens enkelte andre mener, at en efterfølgende mundtlig eksamination alligevel udviser så stor differentiering, at det fælles oplæg spiller en mindre rolle. Nogle censorer reflekterer over den problemstilling, at PD-uddannelsen er akademisk efteruddannelse, og at nogle af deltagerne ikke har været studerende i flere år. Det opgavemetodiske niveau var uacceptabelt, herunder litteratur- og kildehenvisninger. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om nogle af de studerendes faglige niveau var på diplomniveau. Hvis de studerende skal lave skriftlige oplæg/synopsis etc., er man nødt til at lade skriftligheden være en særskilt del af modulet, da manges skriftlige niveau var uacceptabelt. Der bør være nogle overvejelser i forhold til at sende dygtige praktikere på diplomuddannelse, når de ikke har været på efter- videreuddannelse i mange år. De har simpelthen ikke de grundliggende faglige færdigheder og viden til at tage en uddannelse på diplomniveau. Tidsforbruget er kilde til megen undren. En del censorer siger o.k. til de givne tidsrammer, mens en betragtelig del anser læsetiden for alt for kort. Og der er stor undren over, at prøver i fleksible PDforløb får kortere tid til prøven i afgangsprojektet end det normale PD-forløb. Det er urimeligt med 1 time til at læse og votere opgaverne - det rækker ikke med opgaver på det niveau. Der var problemer med forsendelsen af opgaver grundet julen - det var usikkert, om opgaverne blev sendt inden jul eller om de skulle ligge i sekretariatet mindst 14 dage. Det skete ikke - måske grundet mit telefonopkald - ellers havde der kun i bedste fald været 1 uge til at læse og votere opgaver, og det er meget kort tid. 22

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Indholdsfortegnelse Resume... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for {uddannelse(r) + år}... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2 2. Årets

Læs mere

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012 Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé Beretning fra censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014 Resumé Censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen 205 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Katastrofe og Risikomanager uddannelsen 205... 3 Første del... 3 Resume...

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2015 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed. Første del Side 2. Resumé Side 2

Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed. Første del Side 2. Resumé Side 2 Indholdsfortegnelse Censorformandskabet for: Velfærd Undervisning Sundhed Første del Side 2 Resumé Side 2 1 Censorkorpsets sammensætning (Jf.Paragraf 22 og 28 stk.2.3 pkt.) Side 3 2. Årets arbejde i censorformandskabet

Læs mere

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Katastrofe og Risikomanager 2016... 3 Første del... 3 Resume... 3 1. Censorkorpset

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Individ og specialpædagogik

Individ og specialpædagogik Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik Februar 2011 1 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Censorformandskabet Censorformandskabet for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af formand og næstformand, men intet eget sekretariat. Derimod er formandskabet

Læs mere

_ Pædagogisk Diplomuddannelse. Censorformandskabets. Årsberetning 2011/12

_ Pædagogisk Diplomuddannelse. Censorformandskabets. Årsberetning 2011/12 _ Pædagogisk Diplomuddannelse Censorformandskabets Årsberetning 2011/12 1. august 2011 31. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Refleksioner og anbefalinger... 4 3. Censorformandskabet...

Læs mere

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg Censorsekretariatet Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg www.censorsekretariatet.dk Indhold Brug af hjemmesiden... 2 Log-in... 2 Rapporter og statistik... 2 Arbejdsopgaver... 2 Censorformandskabets

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA Multiplatform, Storytelling and Production 2016/2017... 2 Første del... 2 Resume... 2 1. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28,

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31.

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. Årsberetning fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. juli 2012 1 Censorformandskabets årsberetning Formålet med årsberetningen

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Formandskabet for Produktion og Design

Formandskabet for Produktion og Design Formandskabet for Produktion og Design Censorformandskabet dækker følgende uddannelser: Autoteknolog Designteknolog E-designer Diplom i Design og Business PBA Design og Business PBA Smykker, Teknologi

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret

Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret 2015-16 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/05/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1117 af 18/08/2016 bekendtgørelse om social-

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ledelse af forandringsprocesser

Ledelse af forandringsprocesser Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,

Læs mere

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 270 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra Vejledning for modulet Et modul fra PD i Matematik Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Matematik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Censorformandskabet for fagområdet Velfærd, Undervisning og Sundhed... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i året... 2 Andet... 3

Censorformandskabet for fagområdet Velfærd, Undervisning og Sundhed... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i året... 2 Andet... 3 Indholdsfortegnelse Censorformandskabet for fagområdet Velfærd, Undervisning og Sundhed... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i året... 2 Andet... 3 Første del... 3 Resume... 3. Censorkorpset sammensætning

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 370 af 15/03/2016 bekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr. BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Censorformandskabet for fagområdet Administration og forvaltning... 2 Indledning... 2 Andet... 3

Censorformandskabet for fagområdet Administration og forvaltning... 2 Indledning... 2 Andet... 3 Indholdsfortegnelse Censorformandskabet for fagområdet Administration og forvaltning... 2 Indledning... 2 Andet... 3 Første del... 3 Resume... 3. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.)

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Censorformandskabet for fagområdet Service, IT, Produktion, Bygge & Anlæg m.m... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i årets løb... 2 Andet...

Censorformandskabet for fagområdet Service, IT, Produktion, Bygge & Anlæg m.m... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i årets løb... 2 Andet... Indholdsfortegnelse Censorformandskabet for fagområdet Service, IT, Produktion, Bygge & Anlæg m.m... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i årets løb... 2 Andet... 3 Første del... 3 Resume... 3. Censorkorpset

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for socialrådgiveruddannelsen 2015

Beretning fra censorformandskabet for socialrådgiveruddannelsen 2015 Beretning fra censorformandskabet for socialrådgiveruddannelsen 2015 Under hensyn til, at de sociale diplomuddannelser ikke længere er en del af formandskabets område, bør det tilbageblevne område ændre

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for fysioterapeutuddannelserne 2012-2013

Beretning fra censorformandskabet for fysioterapeutuddannelserne 2012-2013 2012-2013 Beretning fra censorformandskabet for fysioterapeutuddannelserne 2012-2013 Indholdsfortegnelse Første del... 2 Resume... 2 1. Indledning... 2 2. Årets arbejde i Censorformandskabet... 3 3. Samarbejdet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere