Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen

Transkript

1 13/11/15 Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetencemålet for bachelorprojektet er, at den studerende systematisk kan analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. Se også Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr af 08/09/2015). Link: Den studerende skal således demonstrere kompetence til at kunne arbejde empirisk og analytisk med en større professionsrelevant problemstilling, og i arbejdet med denne kunne anvende uddannelsens elementer funktionelt i et handlingsrettet perspektiv. Bachelorprojektet udarbejdes 1 : i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærerens grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forsknings- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant. med inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole- eller universitetsregi under brug af videnskabelig forskningsmetode. Professionsbachelorprojektet har et omfang på i alt 20 ECTS point. Indholdet i professionsbachelorprojektet rammesættes af den enkelte professionshøjskole. Af den lokale studieordning fremgår rammer og retningslinjer for tilrettelæggelsen af forløbet. Før prøven Straks ved modtagelse af materiale fra læreruddannelsen bør censor kontrollere forsendelsen for at sikre, at alt materiale er fremsendt eller tilgængeligt elektronisk, og at det overholder bestemmelserne i studieordningen. Det er væsentligt at være opmærksom på følgende: Prøveplanen: omfatter den de aftalte dage og antal af studerende? Er opgaver, der indgår i prøven medsendt i overensstemmelse med prøveplanen? 1 Nationalt udarbejdet fælles studieordningstekst, 01/08/ 2015; indgår i de lokale studieordninger 1

2 Opgaven er udarbejdet individuelt eller i grupper på maks. 2 studerende. Grupper kan være sammensat mono- eller tværprofessionelt 2. Principielt må en opgave ikke overskride den længde, der er foreskrevet i studieordningen 3, dvs. 25 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Dertil må der vedlægges lyd- og videooptagelser mv., som findes nødvendige i forhold til at skabe indsigt i analysens empiriske og teoretiske kontekst. Alene den skriftlige opgave på 25 normalsider indgår i bedømmelsen. Det er læreruddannelsens leders ansvar, at skriftlige opgaver ikke overskrider maksimumsomfang. Ved åbenlyse overskridelser skal institutionen nægte modtagelse af opgaven, før den er rettet til. Hvis censor får en opgave, der er for lang, skal den returneres, og der skal gøres indsigelse over for institutionen. Accepterer censor en mindre overskridelse af opgaveomfanget, kan det ikke få betydning i bedømmelsen med nedsættelse af karakteren til følge, ligesom censor må acceptere at læse og vurdere opgaven inden for den aftalte tids- og aflønningsramme. Det anbefales at downloade elektronisk modtagne opgaver forud for prøven for at imødegå evt. netnedbrud under prøven. Selve prøven Professionsbachelorprojektet afsluttes med en mundtlig ekstern prøve. Eksaminationstiden er i den nationale studieordningstekst fastsat til 45 minutter ved individuel prøve og 75 minutter ved 2 studerende. Bedømmelsesgrundlag og karakterfastsættelse Grundlaget for bedømmelsen er den studerendes individuelle præstation. Bedømmelsen munder ud i en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Der skal således ikke ske en særlig vægtning af disse to dele, men alene foretages en vurdering af den samlede præstation. Der bør ikke gives begrundelser til de studerende, hvor der sondres mellem den skriftlige bacheloropgave og den mundtlige prøve. Ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation (jf. BEK. nr. 1519, kap 4, 12). Ved prøven bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålet for bachelorprojektet er opfyldt; 2 Nationalt udarbejdet studieordningstekst. 3 Nationalt udarbejdet studieordningstekst. 2

3 jf. bilag 1. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet, indgår, at den studerende kan (jf. BEK. nr. 1068, kap 5, 21): 1. Gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer 2. Fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3. Reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. I øvrigt henvises til læreruddannelsesbekendtgørelsen (BEK nr.1068 af 08/09/2015). Link: Og eksamensbekendtgørelsen (BEK nr af 16/12/2013). Link: Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og karakteren fastsættes efter reglerne i Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (BEK nr. 114 af 03/02/2015). Link: I denne bekendtgørelse findes endvidere en beskrivelse af karakterniveauerne. Censorformandskabet gør opmærksom på følgende forhold: Da projektets emne er godkendt af den enkelte institution, kan et emne ikke underkendes af censor. Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, skal censor være opmærksom på, at der ved bedømmelsen også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne, jf. BEK nr Det fremgår endvidere af den nationale studieordningstekst, at det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). (jf. BEK. nr. 114). Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. (jf. BEK. nr. 114). 3

4 Censorrapport En beskikket censor skal efter den gennemførte prøve udarbejde en rapport om prøveforløbet til institutionen og formandskabet, der er en evaluering af prøveforløbet. Censorrapporten udfyldes direkte på Professionshøjskolernes Censorsekretariatets hjemmeside hvor censor logger ind med sin personlige kode. Spørgsmålene i rapporten besluttes hvert år af censorformandskabet, således at de kan danne grundlag for formandskabets årlige beretning til Ministeriet for Uddannelse og Forskning. Bemærk, at der kan være særlige spørgsmål vedrørende professionsbachelorprojektet. Da censorrapporten er en tilbagemelding dels til Professionshøjskolen og dels til Censorformandskabet, hvor censor vurderer prøveforløbet og dermed medvirker til kvalitetssikring af prøven, opfordres censorerne til at udfylde skemaet så omhyggeligt, som muligt og meget gerne med en uddybende redegørelse for de forhold, som nævnes i skemaets rubrikker. Andet Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. (Jf. BEK. nr. 1519) Honorering af censoropgaven: Censorarbejdet honoreres i henhold til statens takster. Censorformandsskabets opgave er at stille sig til rådighed med hjælp og rådgive i forhold til censorarbejdet. Som censor er man velkommen til at kontakte censorformanden for bachelorprojektet med spørgsmål. Censorformandskabet udarbejder hvert år en censorberetning for hvert fag, der bl.a. bygger på besvarelserne i censorrapporterne. På Censorformandskabets hjemmeside: kan man finde vigtig information vedrørende censorarbejdet. På hjemmesiden er der endvidere link til centrale love og bekendtgørelser, og der er udarbejdet vejledninger, som forhåbentlig kan være en støtte i arbejdet som censor. 4

5 Bilag 1 Kompetencemål for bachelorprojektet. Kompetenceområde: Professionsbachelorprojekt omhandler vidensøgning, undersøgelse, udvikling og formidling som grundlag for professionel analyse, vurdering og handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige opgaver og problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan systematisk analysere lærerfaglige problemstillinger og være i stand til at foreslå handlinger i kommuner, skoler, klasser i overensstemmelse med professionsbachelorprojekts perspektiver. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om identificere, anvende analytisk og vurdere viden folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og for skolen og lærerarbejdet, udvikling, samt dilemmaer i skolens praksis, reflektere over og udvikle egen lærerens etiske ansvar overfor børn/elever, professionsfaglighed med forståelse for forældre, kolleger og øvrige informanter i tværfaglighed og tværprofessionelle feltarbejde, analyse, konklusion og samarbejdsrelationer, handleperspektiver, analysere centrale og aktuelle problemstillinger professionsfaglig viden vedrørende skole og vedrørende skole og undervisning og samarbejdet undervisning, med eksterne aktører, anvende egne og nationale og internationale nationale og internationale forsknings- og resultater af empiriske studier af relevans for udviklingsresultater af relevans for folkeskolen, skolens og lærerens praksis, udvikle og anvende en teoretisk referenceramme, innovative didaktisk design af læremidler til undersøgelsesdesigns og foretage feltarbejde, skolens udvikling og læringsmiljøer, anvende videnskabelig metode i egne empiriske undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis. forsknings- og udviklings samt feltarbejdsmetoder og akademisk arbejdsmåde og formidling samt æstetisk produktion og performativ handling. 5