Udviklingsplan for landdistrikter Arden, Dronninglund, Hadsund, Hals, Sejlflod og Skørping Kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for landdistrikter Arden, Dronninglund, Hadsund, Hals, Sejlflod og Skørping Kommuner"

Transkript

1 Udviklingsplan for landdistrikter Arden, Dronninglund, Hadsund, Hals, Sejlflod og Skørping Kommuner Ansøgende kommuner Øvrige kommuner Region- og egnscentre Andre byer Leader+ Kattegatgruppen April 2001

2 Indhold Ansøgning LEADER+ område... 6 Valg af tema... 4 Et godt sted at leve... 6 Nye virksomheder og flere arbejdspladser LAG-gruppen og dens organisering Ressourcebehov og finansiering Effektmål og opfølgning Beskrivelse og analyse af området Definitioner Landdistrikter De seks kommuner er udpeget som potentielle LEADER+ områder i programmet for LEADER+ fra Direktoratet for Fødevareerhverv. I programmet beskrives de seks kommuner i deres helhed som landdistrikter. Både byer, landsbyer og landområder er således omfattet af LEADER+ programmets definition af landdistrikter. Bilag... Erklæringer om økonomi fra kommunerne Møde i den lokale aktionsgruppe Udarbejdet af den lokale aktionsgruppe i samarbejde med Sven Allan Jensen as 2

3 Ansøgning LEADER+ område Kattegatområdet ansøger Hermed fremsendes udviklingsplan fra Kattegatområdet med henblik på at få Arden, Dronninglund, Hadsund, Hals, Sejlflod og Skørping Kommuner udvalgt som LEADER+ område. De seks kommuner opfylder kriterierne i programmet for LEA- DER+ og er udpeget som potentielle LEA- DER+ områder i programmet for LEADER+ fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Udviklingsplanen er udarbejdet af en lokal aktionsgruppe fra de seks kommuner i Kattegatområdet. Den lokale aktionsgruppe Den lokale aktionsgruppe har 31 medlemmer og består af repræsentanter fra turisterhvervet, det øvrige erhvervsliv, uddannelsesstederne og IT-området, forenings- og kulturlivet og kommunerne. Sammensætningen af den lokale aktionsgruppe sikrer bred forankring af udviklingsplanen i erhvervslivet og lokalsamfundene. Den lokale aktionsgruppe vil være garant for at udviklingsplanen gennemføres med engagement og vilje til at skabe resultater. Omfattende proces Udviklingsplanen er blevet til gennem samtaler og møder med repræsentanter fra områdets græsrødder og frivillige, møde mellem borgmestre og kommunaldirektører i områdets kommuner og møde i den lokale aktionsgruppe. Alle 6 kommuner har behandlet udviklingsplanen og har tiltrådt den og garanteret den nationale offentlige medfinansiering. De seks ansøgerkommuner og øvrige kommuner i Nordjyllands Amt Udviklingsplanen har endvidere været diskuteret med kommunale teknikkere, og der har været møde med Erhvervs- og arbejdsmarkedsafdelingen i Nordjyllands Amt om udviklingsplanen. Gennem processen er en række igangværende græsrodsinitiativer og andre projekter blevet opsamlet. Initiativerne er præsenteret i udviklingsplanen. Vi mener, projekterne vidner om et godt engagement i området, og der er mange gode ideer at bygge videre på. Livskvalitet som tema Den lokale aktionsgruppe har på baggrund af analysen af områdets styrker, svagheder, trusler og udviklingsmuligheder og på baggrund af inddragelsen af græsrødder, kommuner mv. Ansøgende kommuner Øvrige kommuner Region- og egnscentre Andre byer valgt livskvalitet som overordnet tema for udviklingsarbejdet. En egn med vilje til forandring Det lokale foreningsliv, erhvervslivet, amtet og kommunerne har gennem en lang række igangværende aktiviteter og græsrodsinitiativer vist, at der er stor interesse for at udvikle området, og at der er kompetence og vilje til at skabe resultater. Støtte fra LEA- DER+ vil være et særdeles vigtigt bidrag til at skabe den ønskede udvikling i området. Med venlig hilsen Karl Christensen Formand for den lokale aktionsgruppe Borgmester i Hadsund Kommune 3

4 Valg af tema Forudsætninger for udvikling Forudsætningerne for udviklingsplanen kan beskrives af en række styrker, svagheder, trusler og udviklingsmuligheder. Styrker Områdets styrker er de attraktive kyster langs Kattegat og de to fjorde og et indland med mange store og enestående naturområder af national betydning. Det er kendetegnende for området, at der er meget aktivitet på græsrodsniveau. Mange foreninger, organisationer, grupper, virksomheder og enkeltpersoner arbejder allerede med en lang række ideer til fremme af udviklingen i området. Beliggenheden tæt på Aalborg giver positive afsmittende effekter på bosætning, beskæftigelse, indtjening mv. Overordnede mål Forudsætninger Store naturkvaliteter. Nabo til Aalborg. Den Nordjyske IT-udvikling. Fald i antallet af arbejdspladser. Generelt stigende befolkningstal i byerne. Generelt faldende befolkningstal uden for byerne. Sociale netværk afgørende for lokalområdernes attraktivitet. Tema Livskvalitet Svagheder Svaghederne er, at der i området som helhed er sket et fald i beskæftigelsen, og at befolkningstallet udenfor byerne falder i det meste af området. Der er høj udpendling, hvilket øger sårbarheden overfor stigende transportudgifter og almindelig nedgang i samfundsøkonomien. Naboskabet til Aalborg har også negative effekter. Inden for den mere specialiserede handel, service, kultur mv. mærker de lokale tilbud hård konkurrence fra storbyens mange højprofilerede tilbud. Trusler Indsatsområde 1: Et godt sted at leve Kultur- og foreningsliv Styrkelse af netværk Basale servicetilbud IT Området trues af faldende indbyggertal - især i de mere afsides områder langt fra Aalborg. Transporten er næsten udelukkende baseret på privatbil. Stigende benzinpriser kan derfor få efterspørgslen på boliger til at indsnævre sig i et område tættere på Aalborg, med mindre der skabes flere lokale jobs, bedre hjemmearbejdsmuligheder og flere lokale service- og kulturtilbud. Området trues også af en begyndende udvikling mod storbyproblemer. De unge familiers liv præges af travlhed. Familierne indgår ikke i det lokale netværk, og børnene er overladt til sig selv. Da forældrene ikke deltager i det lokale skole- og foreningssamarbejde bliver mulighederne for at forebygge og løse problemer dårlige. I nogle områder flytter der socialt belastede familier til med særlige problemer. Udviklingsmuligheder På baggrund af områdets styrker, svagheder og trusler kan der udpeges en række områder, hvor området har særlige muligheder for udvikling. Det frivillige arbejde Områdets mange aktive græsrødder og frivillige udgør en stor ressource for udvikling. Det frivillige arbejde er en vigtig konkurrenceparamenter for landdistrikterne, som byerne ikke kan tilbyde på samme måde, og der kan udvikles fællesskaber og aktivitetsmuligheder, som ikke kan tilbydes af kommunerne eller serviceerhvervene. Indsats 2: Erhvervsudvikling og arbejdspladser IT Turisme Natur- og kulturressourcer Områdets store naturressourcer giver mulighed for at udvikle nye friluftsaktiviteter for områdets borgere, og samtidig kan beskæftigelsen og indtjeningen inden for turismen styrkes. Det nordjyske IT-eventyr Naboskabet til Aalborg, som er dynamo i det nordjyske IT eventyr, giver området særlige muligheder for at få flere firmaer til at etablere sig i området og skabe nye arbejdspladser. Samtidig er der behov for at øge mulighederne for at arbejde hjemme. Valg af tema På baggrund af områdets styrker, svagheder, trusler og muligheder har den lokale aktionsgruppe valgt livskvalitet som overordnet tema for udviklingsplanen. 4

5 Livskvaliteten betragtes som afgørende for områdets muligheder for at være et sted, hvor unge familier og andre grupper vælger at leve og være aktive i fremtiden. I regional sammenhæng udvikler området sig i stigende grad mod at være bosætningssted, samtidig med at der sker en nedgang i antallet af arbejdspladser og specialiserede servicetilbud. Der er i forlængelse heraf to væsentlige forudsætninger, som skal være opfyldt for at styrke livskvaliteten. Der skal for det første skabes udvikling i erhvervslivet, etableres nye firmaer og skabes flere arbejdspladser med gode indtjeningsmuligheder. For det andet skal området være et godt sted at leve. Et godt sted at leve Området skal være et godt sted at leve. Der skal i fremtiden være et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag og et lokale engagement, der giver mulighed for at skabe gode service-, kulturog fritidstilbud i konkurrence med de større omkringliggende byer. Det skal gøres en særlig indsats for at styrke de lokale netværk og udnytte IT til at styrke kultur- og foreningslivet og til at gøre det lettere for borgerne i landdistrikterne at arbejde hjemme. Der er brug for en bred indsats, der forbedrer landdistrikternes kvaliteter som nære, trygge og overskuelige rammer om familiens liv og modvirker tendenserne til storbyproblemer, som landdistrikterne oplever. Nye virksomheder og flere arbejdspladser Flere skal have lyst til at etablere virksomheder i området, der skal skabes flere arbejdspladser, og mulighederne for at arbejde hjemme skal forbedres. Der skal specielt fokuseres på mulighederne for at integrere området bedre i den nordjyske IT-erhvervsudvikling med flere firmaer, flere lokalt ansatte i IT-branchen og flere hjemmearbejdspladser. Udviklingsplanen sætter endvidere fokus på at fremme beskæftigelsen i turismen. Udviklingen skal tage udgangspunkt i potentialet langs Kattegatkysten og i områdets store naturområder som fx Dronninglund Storskov, Lille Vildmose, Rold Skov og Rebild Bakker og Mariager Fjord. Flere virksomheder, flere arbejdspladser og bedre hjemmearbejdsmuligheder er et vigtigt element i livskvaliteten. Den enkelte får større frihed til at vælge at arbejde hjemme eller tæt på boligen, mulighedrne for at få gode indtægter øges, og områdets robusthed overfor stigende transportudgifter forbedres. Forbedrede beskæftigelsesmuligheder er således også en vigtig forudsætning for en miljømæssigt og økonomisk bæredygig udvikling i området. Udgangspunkt i græsrødder og frivillige Udviklingsplanen bygger på, at kræfterne i de mange græsrodsinitiativer og i det frivillige arbejde udnyttes bedre og mere målrettet, og at de lokale organisationer, foreninger og den enkelte bliver bedre organiserede og udnytter de fælles kræfter bedre. Den lokale aktionsgruppe skal arbejde for at inddrage flere i det frivillige arbejde, og de projekter, der sættes i gang af den lokale aktionsgruppe, skal inddrage brugerne og i så høj grad som muligt styrke det frivillige arbejde. De mange aktive i området har forskellige erfaringer, som projekterne kan bygge videre på, og der skal lægges vægt at udnytte erfaringer på tværs af kommunerne og at lære af hinanden. Integrerede projekter Den lokale aktionsgruppe lægger vægt på at projekterne er integrerede. Projekter der fremmer flere af udviklingsplanens mål og indsatsområder på én gang vil således blive prioriteret højt. Den lokale aktionsgruppe har valgt 3 emner IT, bæredygtighed og ligestiling som tværgående emner, der indgår i alle dele af udviklingsplanen. 5

6 Et godt sted at leve Uddybning af baggrunden Der er en generel tendens til, at livet i landdistrikter og byer bliver mere integrerede, og at hver by og landområde finder sin rolle i en større regional specialisering. Det er derfor vigtigt, at se udviklingsplanen i en større regional sammenhæng. Nærhed til Aalborg Kattegatområdet præges af nærheden til Aalborg. Især områderne tæt på Aalborg påvirkes, mens de fjernere dele af området mere lever deres eget liv. Aalborg har et meget stort og stærkt arbejdsmarked og er centrum for regionens erhvervsudvikling, bl.a. på IT-området. Der er også et stort udbud af specialiserede indkøbs-, service-, sundheds- og kulturtilbud. Den positive udvikling i Aalborg de senere år har haft positiv afsmittende effekt på de omkringliggende områder med stigende beskæftigelse og indtjening. Samtidig møder landdistrikternes indkøbs-, service- og kulturtilbud stigende konkurrence og har vanskelige eksistensvilkår i takt med, at Aalborgs rolle som regionalt center vokser. Der er et stort tilflytningspotentiale fra Aalborg - fx unge der skal stifte familie eller unge ældre, der ønsker at prøve en ny livsform - men Aalborg er også som boligby en stor konkurrent for landdistrikterne. Aalborgs styrke er især nærhed til arbejdspladser, service mv. Natur og attraktive byer Kattegatområdet indeholder naturområder af meget høj værdi. Flere områder er nationale naturområder. Dronninglund Storskov, Rebild Nationalpark, Rold Skov, Lille Vildmose, Kattegatkysten og Mariager Fjord er eksempler på naturområder af meget høj kvalitet. Områdets byer har en overskuelig størrelse og danner trygge og nære rammer om den enkelte og familien. Samtidig er byerne forskellige og rummer hver for sig en række attraktive historiske, bymæssige eller kulturelle kvaliteter. Aktive græsrødder 6 Området er præget af et meget aktivt foreningsliv og mange græsrodsinitiativer, som spiller en stor rolle for byernes og landområdernes liv. Aktive landdistrikter med velfungerende netværk er, som Nordjyllands Amts landdistriktsredegørelse peger på, afgørende for landdistrikternes attraktivitet som bosætningssted. Borgernes evne til at samarbejde og skabe positive muligheder for hinanden spiller en stor rolle for om området betragtes som et attraktivt sted at leve. Netværkenes betydning peger også på, at borgerne selv kan gøre en forskel og er en vigtig brik i at skabe en positiv udvikling i deres område. I Kattegatområdet arbejdes der på græsrodsniveau allerede med en lang række projekter og aktiviteter, som stemmer fint overens med udviklingsplanen. Målsætninger Målet om, at området skal være et godt sted at leve, skal ses i lyset af områdets rolle i naboskabet til Aalborg, at området rummer meget store ressourcer i naturen, landskaberne og i byerne, og at der er stor aktivitet på græsrodsniveau at bygge gennemførelsen af udviklingsplanen på. De nære livskvaliteter Landdistrikternes styrke er de nære livskvaliteter i form af fællesskab, tryghed, overskuelighed, levende kultur- og foreningsliv, basale servicefunktioner, et attraktivt bymiljø og personlig frihed. I landdistrikterne kan de voksne stresse af, nyde at der er fred og ro, slappe af med fritidsinteresser eller dyrke interesser og aktiviteter sammen med andre i det lokale foreningsliv og det uorganiserede netværk. Aktiviteterne strækker sig fra fx deltagelse i det organiserede forenings- og kulturliv til uorganiserede fællesskaber fx om børnenes fritidsaktiviteter eller om at hjælpe hinanden med at kløve brænde og andre praktiske gøremål. Det spiller også ind, at det normalt er billigere at købe hus i landdistrikterne end i de større byer. Landdistrikternes kvalitet er også, at livet er mere frit. I landdistrikterne har den enkelte og familien rige

7 muligheder for at udfolde sig og være aktive. Nærheden til naturen giver mulighed for at dyrke mange forskelligartede interesser og aktiviteter, men der er behov for at åbne natur og landskaber for færdsel og aktiviteter. Udviklingen har betydet, at de voksne i høj grad lever et regionalt liv. Hjemmet og lokalsamfundet er rammen om fritiden og familielivet. Regionen er rammen om arbejde og de mere specielle kulturtilbud, indkøb, servicetilbud, sundhedsydelser mv., som i stigende udstrækning koncentreres i regionens større byer. Børnene i landdistrikterne vokser op i mere trygge og overskuelige rammer, hvor det spiller en stor rolle, at børn og voksne kender hinanden. Børnene oplever større nærhed og helhed i landdistrikterne. De kan leve et mere frit liv og fx færdes på egen hånd på et tidligere tidspunkt end i de større byer, og de kan bruge naturen som legeplads. Men udviklingen i landdistrikterne betyder også, at nogle familier ikke deltager i det lokale netværk. Børnene er overladt til sig selv, og det giver stigende problemer blandt børnene og de unge. Det er fx meget vigtigt, at skabe et stærkt forældreengagement i skolen og i børnenes fritidsaktiviteter for at modvirke begyndende problemer i års alderen. Mange unge flytter fra området til større byer, når de har forladt skolen og skal i gang med uddannelse. Den lokale aktionsgruppe ser det som naturligt, at mange unge søger nye udfordringer uden for området, men det er vigtigt, at der er en positiv oplevelse af barndommen, der giver lyst til at flytte tilbage senere i livet. De mindste byer og landsbyer har vanskeligt ved at kunne tilbyde de ældre de nødvendige service- og aktivitetstilbud. Derfor er det almindeligt, at ældre flytter til en større by i området. Det er målet, at landdistrikterne rummer basale servicetilbud, som dækker de daglige og nære behov og har høj kvalitet. Daglige behov er funktioner, som de fleste borgere har brug for hver dag eller flere gange om ugen. Det er fx afgørende, at byerne rummer et fuldt sortiment af pasnings-, skole- og fritidstilbud for børnene. Forældrene skal kunne tage på arbejde et andet sted i regionen uden at opleve problemer med at efterlade børnene. Tilbudene skal have høj kvalitet og kunne måle sig med de større byers tilbud, fx ved at udnytte landområdernes særlige muligheder. Det er også målet at udvikle nye løsninger på servicetilbud til ældre. Udviklingsplanen lægger stor vægt på, at landdistrikterne udvikler stærke og velfungerende netværk, som danner positive rammer om den lokale kultur, fælleskabet og den enkelte. Det er vigtigt, at netværket bæres af stabile organisationer, at deres livskraft ikke afhænger af nogle få personer, og at organisationer og foreninger er gode til at arbejde sammen. Det er målet, at de enkelte landdistrikter opnår at blive attraktive bosætningssteder på hver sin måde og med forskellig profil, der afspejler udnyttelse af områdets særlige menneskelige og fysiske ressourcer og kvaliteter. Det er også målet, at borgerne selv styrer udviklingsprocessen med den lokale aktionsgruppe i en støttende rolle. Udviklingsplanen lægger stor vægt på at støtte igangværende og velfungerende græsrodsinitiativer, som harmonerer med udviklingsplanens mål, og at støtte igangsættelse af nye græsrodsbaserede initiativer. Positive erfaringer ét sted i området skal overføres til de øvrige dele af området. Integration af flygtninge Kommunerne i landdistrikterne har fået et stigende ansvar for at integrere flygtninge som led i den statslige politik om at fordele flygtningene mere ligeligt mellem kommunerne. Kattegatområdet er positiv over for at modtage flygtninge og vil gerne medvirke til, at flygtningene bliver bedst muligt modtaget og integreret i lokalsamfundene. Den lokale aktionsgruppe betragter områdets flygtninge som en ressource, der kan være med til at tilføre området nye kvaliteter. IT reducerer afstandsproblemer IT indgår som et tværgående emne under de to temaer. Det er hensigten, at IT skal spille en central rolle i målet om, at landdistrikterne skal være gode steder at bo. 7

8 Det er målet, at IT skal medvirke til reducere landdistrikternes afstandsproblemer. Det er målet at forbedre mulighederne for at arbejde hjemme eller i lokalsamfundet og dermed begrænse afhængigheden af lang daglig transport til arbejde. Mulighederne for hjemmearbejde er således et vigtigt led i at øge den enkeltes og familiens livskvalitet og den personlige frihed. Samtidig bliver der mere liv i landdistrikterne i dagtimerne. Der er målet, at flere får adgang til at købe ind, modtage serviceydelser og finde information via internettet. Ved indkøb af mere specialiserede varer og serviceydelser stiller internettet på mange måder by og land lige, da der er adgang til det samme vareudbud til samme priser. Der lægges vægt på, at IT udnyttes til at mindske afstandsproblemerne for de ældre og fx give mulighed for at bestille varer eller hente serviceydelser via internettet. Det er også målet, at landdistrikternes netværk styrkes ved at bruge internettets muligheder for at sprede information om aktiviteter mv. (foreningernes opslagstavle) og knytte det lokale netværk bedre sammen. Bæredygtighed Ligesom IT indgår bæredygtighed som et tværgående emne. Det er målet, at udviklingen af området som et godt sted at leve skal bygge på bæredygtighed. Bestræbelserne i udviklingsplanen går bl.a. på, at modvirke den stigende regionalisering ved at skabe bedre muligheder for det lokale liv. Der er ikke tale om et mål om at vende tilbage til tidligere tiders lokale liv, men om at udvikle nye muligheder, der passer til det moderne liv og de regionale betingelser. Det er først og fremmest vigtigt, at landdistrikterne udvikler sig som robuste lokalsamfund, der er i stand til at fortsætte deres liv under forskellige udefrakommende påvirkninger som fx 8 stigende transportudgifter. Målet om robusthed skal ses i sammenhæng med målene om at skabe flere lokale arbejdspladser, at bevare og udvikle den nære lokale service og at styrke mulighederne for at arbejde foretage indkøb, modtage serviceydelser eller indhente information fra hjemmet via internettet. Det er også målet, at bymiljøforbedringer styrker den lokale egenart og identitet, respekterer områdets bevaringsværdier og bygger på grønne principper. Udviklingsplanen skal medvirke til, at borgernes viden om områdets natur og de økologiske sammenhænge styrkes, og at der skabes bedre muligheder for at færdes i og opleve naturen. Ligestilling Den lokale aktionsgruppe vil gennem sine aktiviteter arbejde for at fremme ligestilling. Både mænd, kvinder og unge vil blive inddraget i udviklingen af konkrete projekter, og de konkrete projekter, der gennemføres, skal fremme ligestilling. Projekterne skal indeholde tilbud til både piger og drenge og kvinder og mænd. Det er også målet, at flygtninge inddrages i udformning og gennemførelse af projekter og som brugere. Indsatsområder og projekter På baggrund af de overordnede mål om at udvikle området som et godt sted at leve indeholder udviklingsplanen en række indsatsområder. Inden for de enkelte indsatsområder kan der gennemføres konkrete projekter. Den lokale Aktionsgruppe lægges vægt på, at der iværksættes projekter inden for følgende indsatsområder 1. Styrkelse af de lokale netværk. 2. Styrkelse af lokalområdernes aktivitets- og samlingsteder. 3. IT. 4. Bymiljøforbedringer. Styrkelse af lokale netværk Den lokale aktionsgruppe vil støtte projekter, der har som mål at støtte udvikling af lokalsamfundenes organisationsevne og styrker netværket. Udviklingsplanen indebærer, at der skal gives støtte til udvikling af de lokale netværk, herunder støtte til at styrke foreningernes organisationsevne, støtte til oprettelse af landsbyfællesråd, støtte til lederkurser for ildsjæle mv. Der kan også ydes hjælp til udvikling af nye aktiviteter og tilbud, som det frivillige arbejde i lokalsamfundene kan tage sig af. Udviklingsplanen betyder, at kommuner, foreninger mv. vil udnytte de-

9 res erfaringer på tværs af kommunegrænserne. Indsatsen vil i høj grad bygge videre på erfaringer og græsrodsaktiviteter. Som eksempel kan frivillighedsformidlingen i Sejlflod Kommune danne model for styrkelse af de lokale netværk andre steder i området. Udviklingsplanen indebærer også, at kommunerne vil udnytte hinandens erfaringer med flygtningearbejdet. Der er behov for støtte til bl.a. introduktion, integration og netværksopbygning. Aktivitets- og samlingssteder Det er målet, at byerne i landdistrikterne har gode fysiske rammer for aktiviteter og arrangementer, og at de fysiske rammer lever op til nutidige og fremtidige behov. Tendensen til centraliseringen af en række service- og aktivitetstilbud i de større byer understreger vigtigheden af, at byer og landsbyer i landdistrikterne udvikler koncepter for aktivitets- og samlingssteder, der kan fastholde en række nære aktivitetsog servicetilbud i landdistrikterne. Den nye bibliotekslov sætter fokus på fornyelse af biblioteksvæsenet. Der er fx mulighed for at integrere biblioteket med andre funktioner som fx skole, idrætshal og forsamlingshus i et samlet kultur- og aktivitetscenter. Målet indebærer, at der opbygges et netværk af aktivitets- og samlingssteder, hvis størrelse og indhold er tilpasset byernes størrelse. Aktivitets- og samlingsstederne skal bl.a. tilpasses det økonomiske og befolkningsmæssige grundlag for at drive centrene og foreningslivets og borgernes interesser og ønsker. Der er behov for at udvikle nye koncepter for, hvad det moderne forsamlingshus skal indeholde i forskellige typer og størrelser af byer. Der skal arbejdes på at skabe nye løsninger på, hvordan landdistrikterne kan tilbyde basale servicetilbud og et attraktivt forenings- og kulturliv ved bl.a. at udvikle nye koncepter for et moderne forsamlingshus og udnytte mulighederne i informationsteknologien. Samling af aktiviteter kan muliggøre udvikling af nye og mere konkurrencedygtige aktivitets- og servicetilbud. De basale servicetilbud kan knyttes til et lokalt aktivitets- eller samlingssted, og der kan udvikles nye koncepter, der kan holde liv i tilbud, der ellers ikke er basis for. Aktivitets- og samlingssteder i landdistrikterne kan eksempelvis indeholde følgende funktioner: Større lokaler til musik, dans, teater, foredrag, møder, udstillinger mv. Videnscenter med bibliotek, internetcafe, lokalhistorisk arkiv, kursuslokaler med IT-faciliteter mv. IT-værksted til hjemmearbejde. Mindre lokaler til foreninger, klubber og organisationer og til uorganiserede gruppers aktiviteter. Mødested for dagplejemødre. Dagligvarebutik, postekspedition, bank mv. Kantine eller køkkenfaciliteter. Udendørsarealer til fx leg, idræt og teater. I bredere perspektiv kan det private erhvervsliv og små iværksættere også tænkes knyttet til centret. Iværksættere af små IT-firmaer kan eksempelvis have glæde af at kunne arbejde i et IT-værksted. Udviklingsplanen indebærer, at kommuner, foreninger, organisationer mv. vil udnytte hinandens erfaringer med udvikling af koncepter for aktivitets- og samlingssteder i landdistriktets byer og landsbyer. Under udviklingsplanen kan der gives støtte til etablering af både større kulturhuse i kommunernes hovedbyer og mindre aktivitets- og samlingssteder i områdets øvrige byer og landsbyer. Der kan fx gives støtte til udvidelse af skolen eller idrætshallen med forsamlingshusaktiviteter, til indretning af internetcafe i forsamlingshuset eller til renovering af utidssvarende forsamlings- og aktivitetshuse og -lokaler. IT Nordjyllands Amt er blevet udpeget af Forskningsministeriet som IT Fyrtårn, hvor en række projekter under betegnelsen Det digitale Nordjylland skal gennemføres. Nogle projekter vedrører udnyttelse af IT i landdistrikterne. Det er målet, at knytte udviklingsplanen sammen med projekterne om landdistrikter under Det digitale Nordjylland og udnytte den erfaring og viden, der er ved at blive indhøstet, til at nå endnu længere frem med udvikling af konceptet i andre byer og landsbyer i området. Flere byer i området er igang under projekt Den digitale landsby. Initiativet til projektet er kommet fra en gruppe borgere i en af områdets byer. Borgerne styrer selv gennemførelsen af projektet. Udviklingsplanen indebærer, at der bygges videre på de græsrodsaktiviteter, der allerede er igang. Den lokale aktionsgruppe vil især lægge vægt på digitale landsbyprojekter, der afprøver nye muligheder, og fx skaber det moderne forsamlingshus og understøtter både frivillige aktiviteter, muligheder for hjemmearbejdspladser og erhvervslivet. Bymiljøforbedringer Det er målet, at landdistrikternes attraktivitet styrkes ved gennemførelse af bymiljøforbedringer i områdets byer og landsbyer og ved at øge mulighederne for at bruge byerne, landsbyerne og naturen aktivt. Projekterne skal tage udgangspunkt i eksisterende kvaliteter i fx landskabet, landsbymiljøet eller historien. I næsten alle områdets byer og landsbyer er der kort afstand til attraktive naturområder som fx Kattegatkysten, Limfjorden, Mariager Fjord, Lille Vildmose, Rold Skov og Dronninglund Storskov. Mange af områdets byer har en rig kulturhistorisk baggrund, som forbedringer af bymiljøet kan tage udgangspunkt i. Der kan under udviklingsplanen gives støtte til udarbejdelse og gennemførelse af byforbedringsplaner, der giver byen som helhed et løft og indeholder konkrete projektforslag. Udarbejdelse af byforbedringsplanerne skal give borgerne mulighed for bred medvirken. Der lægges vægt på, at skabe et forpligtende samarbejde, hvor borgerne selv bidrager med bymiljøforbedrende initiativer. Projekterne kan fx omfatte fremme af miljøvenlig byggeri, renovering og vedligeholdelse, forbedring af trafiksikkerheden, forskønnelse af hovedgaden, kunst, beplantning, synliggørelse af historiske spor eller vejledning om byggeskik og facader. 9

10 Eksempler på græsrodsprojekter Et godt sted at leve Projekt frivillighedsformidling Sejlflod Kommune har iværksat et frivillighedsformidlingsprojekt. Forening Frivillighedsformidlingen i Sejlflod Kommune har til formål at støtte foreninger og organisationer med frivilligt socialt arbejde, at hjælpe borgere der henvender sig med ønske om frivillige aktiviteter med at få aktiviteterne organiseret, at støtte frivillige sociale foreninger og organisationer, at medvirke og efter behov forestå kursusvirksomhed for frivillige. Det er gratis at være medlem af frivillighedformidlingen, som er organiseret med et repræsentantskab, der mødes mindst en gang årligt. På det årlige repræsentantskabsmøde vælges et forretningsudvalg, som står for den daglige ledelse. Forretningsudvalget har ansat en koordinator, som står for det praktiske arbejde. Frivillighedsformidlingen finansieres af Sejlflod Kommune og diverse fonde. Medlemmerne af Frivillighedsformidlingen er bl.a. lokalråd, ældresagen, pensionistforeninger, PC-klub, folkedansere, selvhjælpsgrupper mv. Fritidsmesse Frivillighedsformidlingen har planlagt en fritidsmesse ud fra en erkendelse af, at der skal arbejdes med fremtidens fritidsliv for at en landkommune kan være attraktiv at være borger i. Formålet med messen er, at synliggøre det frivillige arbejde der allerede findes ved at tilbyde en udstillingsstand til klubber, foreninger mv., og at skabe dialog mellem borgere og foreninger om, hvordan fremtidens fritidstilbud skal se ud ved, som en del af messen, at afholde en fremtidskonference. Klubber og foreninger skal selv være med til at arrangere messen. Erfaringerne fra Frivillighedsformidlingen er ved at blive overført til Skørping Kommune. Projekt flygtningeintegration Arden, Hadsund, Skørping, Sejlflod og 3 kommuner udenfor området har truffet beslutning om at etablere fælles administration for kommunernes flygtningeadministration på stationen i Skørping. Der er gode erfaringer med at modtage flygtninge i flere af kommunerne. Sejlflod kommune har bl.a. forberedt flygtningenes komme med en introduktion. Borgmesteren ledsagede flygtningene på en tur i kommunen, hvor de også blev introduceret overfor foreninger og organisationer. Medborgerhuse i Hjallerup og Skørping Hjallerup og Skørping har indenfor de senere år etableret større medborgerhuse, som danner gode rammer om en lang række arrangementer og aktiviteter. Etableringen af medborgerhusene byggede i begge tilfælde på græsrodsinitiativer og har haft meget positiv indflydelse på det lokale kultur- og foreningsliv. Valhalla i Blenstrup Under Valhallaprojektet i Blenstrup er idrætshallen blevet ombygget til samlingssted for fritidslivet. Der er også knyttet en børnehave til stedet, og de udendørs boldbaner er suppleret med legepladser mv. Kulturhus i Hadsund I Hadsund arbejdes der med planer om et kulturhus, der skal indrettes i byens skole, som bliver ledig, når der i 2004 opføres en ny skole. Der er ideer fremme om, at kulturhuset skal indeholde musikskole, ungdomsskole, aftenskole, bibliotek, biograf, ungdomshus, svømmehal mv. Der er også ønsker fra de unge om at oprette et ungdomsråd og indrette en ungdomscafé i kulturhuset med værksteder og øvelokaler. Kulturhus i Arden I Arden er der planer om at etablere et kulturhus. Etableringen af kulturhuset bygger på en erkendelse af at Arden på trods af gode offentlige servicetilbud, billige byggegrunde og en smuk omegn ikke har haft den ønskede udvikling. Derfor gennemførte Arden Kommune i 1997 et udviklingsprojekt i samarbejde med byens borgere. Målet med projektet var at give forslag til, hvordan Arden kunne fastholde og forbedre et attraktivt landsbymiljø til gavn for borgerne og tiltrække nye beboere. En direkte følge af udviklingsprojektet har været dannelse af et fællesråd for byens mange foreninger - en paraplyorganisation, der repræsenterer borgerne på mange forskellige fronter. Arden Kommune har efter forslag fra projektarbejdet udstykket nye, attraktivt beliggende byggegrunde, og i bymidten er der planer om at bygge tæt-lav-boliger til bl.a. ældre. Der har også været afholdt en arkitektkonkurrence om kulturhuset, som placeres sammen med byens bibliotek, og på byrådsmødet i oktober 2000 blev etablering og finansiering af kulturhuset godkendt. Formålet med kulturhuset er at skabe nye samarbejdsformer mellem foreninger, borgere og Arden Kommune, at være med til at placere Arden Kommune på landkortet over områder, hvor der sker noget, at tiltrække nye borgere til Arden gennem en aktiv kultur- og fritidspolitik. Kulturhuset skal give en mangfoldighed af muligheder og aktiviteter. Det eksisterende bibliotek udbygges med en internet-cafe. Kulturhuset vil herudover indeholde lokaler til Sund By Butik, Grønne Guider, ungdomskonsulent, socialt værested, jordemodercenter, lokalhistorisk arkiv samt fælles kontor, møde- og aktivitetsfaciliteter til de mange foreninger i området. Kulturhuset kommer til at rumme en forsamlingssal med flytbar scene, øverum og andre lokaler. Den centrale foyer vil fungere som banegård, hvor folk mødes og derfra fordeler sig ud til de mange aktiviteter i huset. 10

11 Galleri Hou I Hou har borgerne dannet en forening Galleri Hou som arbejder på at få indrettet en ældre ejendom Hugdrupgård til et bredt fungerende kulturhus med bl.a. kunst og kunsthåndværk. Kommunen har købt ejendommen og overdraget den til foreningen. Multihus i Kongerslev I Kongerslev er der planer om et multihus. Ideen er, at projektet kan være med til at vende udviklingen i et mindre bysamfund ved at gøre det mere interessant og oplevelsesrigt at bo på landet. I multihuset skal det lokale særpræg og de lokale styrker synliggøres og markeres. Derfor skal områdets mange foreninger med hver deres interesseområde tilbydes nogle fysiske rammer, der forstærker virkelysten. Der tænkes bl.a. på følgende aktiviteter: Revy og teater for børn og voksne, kunstudstillinger, foredrag, film, generationstræf, ungdomsarrangementer, musik, kurser, ældreaktiviteter, internetcafe, foreningsadministration, udendørsaktiviteter. Projekt Den digitale landsby i Egense Egense i Sejlflod Kommune er under Det digitale Nordjylland i gang med projektet Den digitale landsby. Projektet er kommet i gang på initiativ af og formuleret af en gruppe Egenseborgere med Egense Friskole som samlingspunkt. Formålet med projektet er at øge Egenseborgernes IT-kompetencer. Der skal tilbydes IT-adgang og IT-undervisning for alle aldersklasser ved at etablere et multimedieværksted i Egense Friskole. Multimedieværkstedet bliver en integreret del af skolens undervisning i dagtimerne. Uden for skoletiden bliver der fri adgang til multimedieværkstedet. Projektet skal ændre området fra et IT-mæssigt U-land til et IT-mæssigt I- land. Verden udenfor skal lukkes indenfor i multimedieværkstedet. De ældre skal motiveres til at bruge IT, og områdets mange mindre virksomheder tilbydes undervisning og en øget kontaktflade til kunder ved fx at få oprettet links til byens hjemmeside. Med opbakning fra grundejerforeningernes formænd får områdets ca. 500 sommerhusejere tilbudt mulighed for direkte udlejning via internettet. IT skal endvidere bruges som middel til at holde et lille afsides beliggende landsbysamfund i live ved at tilbyde nye muligheder og placere byen på verdenskortet som inspirationskilde for andre lignende projekter. Projektet gennemføres og udvikles i samarbejde med borgere og brugergrupper. Projektet ledes af en lokal styregruppe, der afholdes debataften med en inviteret brugerkreds, der afholdes åbent borgermøde, friskolens lærere erhverver Pædagogisk IT-kørekort, der afholdes åbent-hus-arrangement med mulighed for personlig guidning osv. IT-værkstedet udstyres med 6 arbejdsstationer med internetadgang, scanner, farveprinter, digitalt kamera og video, redigeringsprogram, server, fjernsyn, video, software mv. Digitale landsbyer i Arden og Skørping Kommuner Arden og Skørping Kommune deltager under Det digitale Nordjylland i et andet landsbyprojekt sammen med 7 kommuner udenfor Kattegatområdet. Formålet med De Digitale-Landsbyer er at udvikle landsbyerne som levende, erhvervsaktive og bæredygtige lokalsamfund og at tiltrække nye beboere til landsbyerne. En forudsætning for at tiltrække unge erhvervsaktive, som i det daglige arbejde bruger IT-teknologien er, at der teknisk er mulighed for at have hjemmearbejdspladser kombineret med et arbejdspladshotel som et ekstra plus. De unge familier prioriterer tiden sammen med familien højt. Derfor er det fx vigtigt at de 8 landsbyer kan tilbyde online indkøb. Midlerne er at tilbyde et kreativt ITlandsbymiljø gennem uddannelse af landsbyernes borgere og erhvervsliv samt give mulighed for højhastighedsnet, arbejdspladshoteller, lokal onlineindkøb, lokale hjemmesider fra erhverv, private og foreningslivet. Projektet ledes af en overordnet styregruppe for de deltagende kommuner. Styregruppen kommer til at bestå af politikere, embedsmænd, erhvervslivet, foreninger og brugergrupper. Projekt bymiljø i Flauenskjold Flauenskjold i Dronninglund kommune har gennemført et bymiljøforbedringsprojekt, som borgerne tog initiativ til. Bymiljøforbedringsprojektet blev til på baggrund af et heldags fremtidsværksted for interesserede borgere og foreninger. Under fremtidsværkstedet var der en byvandring og i handlingsfasen blev der nedsat et byudvalg, som kom til at stå for samarbejde med kommunen om gennemførelse af projekterne. Helhedsorienteret byfornyelse i Skørping Skørping er igang med helhedsorienteret byfornyelse. På nuværende tidspunkt er der udarbejdet et forslag til byfornyelsesprogram, som bygger på forslag fra 4 arbejdsgrupper. Der var arbejdsgrupper om Trafik og byrum, Handel, Kultur og Sociale forhold. En koordinationsgruppe med repræsentanter fra de 4 grupper sørgede for at der var samspil mellem de 4 gruppers arbejde. Et af projekterne er, at indrette en Folkestation i en gammel staldbygning i tilknytning til KulturStationen og biografen, som til sammen bliver et væsentligt omdrejningspunkt for byens liv. Folkestationen indrettes med bl.a. musik- og lydstudie, værksteder, multihal og værested. 11

12 Nye virksomheder og flere arbejdspladser IT og turisme Udgangspunktet for udvikling af erhvervsliv og beskæftigelse i Kattegatområdet er, at målrette indsatsen mod IT og turisme, som det vurderes at området har særlige forudsætninger for at skabe resultater indenfor. Baggrunden for valg af IT-området Det er målet, at Kattegatområdet i højere grad bliver integreret i den Nordjyske erhvervsudvikling indenfor IT- og vidensvirksomhed og den nordjyske strategi for fremtidig udvikling inden for bioteknologi. Det er målet, at antallet af IT-, videns og bioteknologivirksomheder i området øges, at borgerne i området kan finde beskæftigelse på IT-området, at forbedre mulighederne for at oprette hjemmearbejdsplader, og at give flere borgere i området mulighed for at få beskæftigelse indenfor IT. Den nordjyske IT-udvikling har især været koncentreret om Aalborg, men de seneste år har der været en tendens til, at der også i oplandsbyerne er stigende interesse for at etablere ITvirksomheder. Der er på nuværende tidspunkt betydelige IT virksomheder i fx Hadsund, og flere kommuner og erhvervsråd har mærket øget interesse for at etablere IT-virksomheder. Uden for området har IT-erhvervsudviklingen bl.a. bredt sig til i Nibe. I kølvandet på regionens IT-udvikling opstår bedre muligheder for iværksætte underleverandørvirksomheder og IT-rådgivningsvirksomheder, da efterspørgslen vokser. Der bliver også flere potentielle iværksættere i takt med, at antallet af IT-eksperter stiger. Potentialet indenfor IT understreges af, at Nordjylland er udpeget som IT-fyrtårn af Forskningsministeriet, hvor Leader+ og Fyrtårnsprojektet kan understøtte hinanden. Aalborg Universitet har valgt at satse på bioteknologi som det næste store forskningsområde efter mobiltelefoni. Et stærkt forskningsmiljø er under opbygning på Aalborg Universitet. Satsningen vil øge områdets kompetence på området og et forskningsgennembrug inden for anvendt bioteknologi kan medføre meget store kommercielle udviklingsmuligheder. Forskningen på Aalborg Universitet har i kombination med NOVI givet 12 Det er meget væsentligt for landdistrikterne at få en god dækning med bredbåndsnettet, som giver adgang til de hurtige ADSL-forbindelser, hvor brugerne for en fast pris kan være på nettet konstant, og som samtidig giver stor datakapacitet. Dækningsgraden er i dag ca. 60 %. Det er især bybefolkningen, der har glæde af de nye højhastighedsforbindelser. Både danske kommuner og flere Internetbrugergrupper har været utilfredse med udbredelsen af de hurtige forbindelser til nettet. De mener, en skævvridning af Danmark er i gang. Mangel på højhastighedsforbindelser vil gå ud over erhvervslivet og vanskeliggøre landdistrikternes muligheder for at tiltrække og fastholde virksomheder. Mulighederne for hjemmearbejde i landdistrikterne vil blive forringet i arbejdssituationer, hvor der arbejdes med overførelse af større datameget positive erhvervsmæssige resultater de senere år. På den baggrund fokuserer udviklingsplanen på at forbedre betingelserne for udviklingen på IT-, vidensog bioteknologiområdet. Der skal udvikles nye typer af erhvervsområder og etableringsmuligheder for den nye type firmaer i attraktive omgivelser, områdets IT-infrastruktur skal være effektiv, der skal etableres et netværk af moderne iværksætterhuse og åbne arbejdspladshoteller og IT-værksteder, og der skal være et godt efteruddannelses- og kompetenceudviklingstilbud. Nye typer erhvervsområder Det er kendetegnende for IT-firmaerne, at de ønsker attraktive placeringer. Firmaerne foretrækker placeringer i attraktive bymidter eller med udsigt over hav eller fjord som fx Dator i Hadsund, der ligger ud til Mariager Fjord. Der er rigeligt med almindelige erhvervsområder på bar mark, men der er eksempler på, at kommunerne ikke kan opfylde ønskerne fra IT- og vidensvirksomheder. Der mangler en ny form for erhvervsområder til IT- og vidensvirksomhederne, som bl.a. må forkæle medarbejderne med attraktive omgivelser. Det er udviklingsplanens mål at støtte udviklingen af områder, der kan blive attraktive etableringssteder for IT-virksomheder i områdets byer. IT-infrastruktur

13 Det Digitale Nordjylland Regeringen udpegede, som et led i den IT- og telepolitiske handlingsplan, i december 1999 Nordjylland til nationalt IT-fyrtårn - Det Digitale Nordjylland. Forskningsministeriet vil i perioden investere 170 mio. kr. i det nordjyske IT-fyrtårn. Hertil kommer lokal medfinansiering fra offentlige og private virksomheder på 340 mill. kr. Rammebeløbet for projektet er derved i alt 510 mio. kroner. Det overordnede formål med Det Digitale Nordjylland er at skabe fremtidens netværkssamfund og i praksis afprøve forsøg med fremtidens IT-samfund. Der satses på at høste umiddelbare fordele, men også på at kvalificere fremtidige valg, ved at overføre erfaringer til andre områder i Danmark. Det Digitale Nordjylland tager udgangspunkt i det positive samarbejde mellem virksomheder, Aalborg Universitet, NOVI og en række af regionens offentlige myndigheder. Det er regionens mål at fastholde og udbygge sin position som en attraktiv værtsregion for højteknologiske virksomheder, finansielle investorer, iværksættere, forskere og studerende. IT-fyrtårnet skal være med til at etablere IT-baserede forsøg og storskalaforsøg - rettet mod borgerne, uddannelsessektoren, den offentlige forvaltning, erhvervslivet og infrastrukturen. Gennem massiv udbredelse og anvendelse af IT i en region i Danmark er det forsøgets mål at skabe bedre samarbejde mellem det offentlige, borgere og erhvervsliv, og at inddrage så mange borgere som muligt. Som midler til at nå forsøgets mål skal der fokuseres på: at udbrede og styrke den teknologiske infrastruktur, at styrke kompetenceudviklingen, at styrke beskæftigelsen og erhvervslivets konkurrenceevne, at styrke effektivitet og service i den offentlige sektor. For at opnå en omstilling til netværkssamfundet skal der iværksættes aktiviteter, der både dækker forsøg, som kan påvirke nordjydernes hverdag og mere avancerede forsøg. Et krav til alle forsøgene er, at de skal kunne indgå under de 4 udpegede temaområder, som er følgende: IT-infrastruktur IT-erhvervsudvikling, e-handel og IT-rammebetingelser for erhvervslivet Kompetence og uddannelse Digital forvaltning Samtidig med selve forsøgene iværksættes sideløbende aktiviteter, der skal sikre: Opsamling og synliggørelse af mål, værdier og fremgangsmåder - til glæde for andre områder i Danmark Evaluering af de enkelte forsøg og af det samlede totalforsøg International bevågenhed Det Digitale Nordjylland skal i øvrigt ses i sammenhæng med den udvikling inden for IT, der allerede er i gang i Nordjylland. mængder. Endvidere har alle kommuner brug for højhastighed til at knytte institutionerne til rådhuset. TeleDanmark har for nyligt fremrykket tidsplanen for udbygningen af bredbåndsnettet, så de tyndt befolkede egne af landet får glæde af ADSL-teknikken tidligere end forventet. Det betyder, at 95 procent af de danske husstande efter planerne kan få adgang til ADSL fra 1. juli Den lokale aktionsgruppe er meget opmærksomme på, at bredbåndsnettet får stor udbredelse og hurtige forbindelser i området. Det er målet, at området ikke må være dårligere stillet end tættere befolkede områder på grund af dårligere adgang til bredbåndsnettet. Bedre muligheder for hjemmearbejdspladser Det er målet, at mulighederne for hjemmearbejdspladser og distancearbejde skal forbedres. Etablering af aktivitets- og mødesteder med arbejdspladshotel og tilbud om efteruddannelse skal give borgerne bedre muligheder for at skaffe sig arbejde på IT-området og gøre det mere attraktivt for IT-medarbejdere at flytte til området. Samtidig skal det sikres, at bredbåndsnettet udbredes til området, sådan at der fra hjemmearbejdspladser bliver muligheder for ADSL-forbindelser. Indsatsområder Udviklingsplanen indeholder på ITområdet følgende 5 indsatsområder: 1. Støtte til planlægning og omdannelse af by- og havneområder, gamle herregårde, offentlige bygninger mv. til nye funktioner med bl.a. IT- og vidensvirksomheder inden for fx bioteknologi. 2. Støtte til forbedring af områdets IT-infrastruktur i form af fx etablering af ADSL-forbindelser. 3. Støtte til at etablere IT-iværksætterhuse med kurvøsemiljø for fx ITog multimediefirmaer gerne som en del af et aktivitets- og samlingssted for borgerne - som nybyggeri i attraktive omgivelser eller som omdannelse af fx ældre havnebygninger. 4. Støtte til indretning af arbejdspladshotel, telearbejdspladser, telecottage og kursusfaciliteter i byernes og landsbyernes aktivitetsog samlingssteder. 5. Støtte til efteruddannelse og kompetenceudvikling inden for IT. Den lokale aktionsgruppe lægger vægt på, at så mange projekter som muligt bygger på græsrodsinitiativer og borgernes engangement. Herved sikres det, at IT bliver en del af hverdagen hos borgerne og bygger på deres engagement, og at brugerfladen bliver bred. 13

14 Turisme Udviklingen af områdets turisme tager udgangspunkt i områdets store naturlige ressourcer og udviklingsmuligheder. Der knytter sig et stort udviklingspotentiale til områdets kyster og sommerhusområder og til de store skove og Rebild Nationalpark. Mange af områderne er Natura 2000 adresser. Turismen i området omfatter både overnattende danske og udenlandske gæster og enkeltdagsture og friluftsaktiviteter blandt egnens borgere, herunder specielt Aalborgensere. Området har herudover et stort potentiale for udvikling af sejlerturisme med udgangspunkt i kyst- og fjordbyerne og udflugtsmulighederne ind i de attraktive naturområder i baglandet. Områdets turisme udvikles med henblik på at skabe et anderledes produkt end Vestkysten. Udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i, at udnytte områdets natur- og kulturarv på et bæredygtigt grundlag med autentiske projekter og projekter der formidler og skaber forståelse for områdets økologiske sammenhænge. Den lokale aktionsgruppe ønsker at udvikle en grøn turistprofil i tråd med kravene i fx Destination 21. Profilen af Kattegatturismen er i højere grad et område, hvor der er fred og ro, og gode muligheder for naturoplevelser ved kysten og i baglandet. Turisterne efterspørger i stigende omfang friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Der er behov for investeringer i den grønne infrastruktur, der er en forudsætning for at åbne den grønne turisme, og knytte aktivitetstilbud til den grønne infrastruktur. Der kan fx etableres et økomuseum i Lille Vildmose, der kan anlægges en sammenhængende sti langs kysten og etableres stisystemer fra overnatningsstederne til skovene og andre naturområder i det grønne bagland, og havnene og havnemiljøerne kan forbedres. Der er også behov for at knytte aktiviteter til infrastrukturen i form af eksempelvis løbestier, junglestier, områder med primitiv overnatning, bålpladser, toiletfaciliteter, bådeudlejning mv. Området har tidligere været med i eksempelprojektet Liv på Østkysten - Nordjyllands Milde kyst, Miljøministeriet 1995, som handlende om at 14 styrke kulturturismen langs Østkysten. Under projektet blev der kortlagt en række udviklingspotentialer, som endnu ikke er blevet udnyttet. Der blev bl.a. peget på mulighederne i synliggørelse og formidling af områdets kystliv, herregårdsliv og stationsbyliv. Det er på baggrund heraf målet, at områdets turisme skal øges i form af flere overnatninger og flere besøgende og flere friluftsaktiviteter i området. Den lokale aktionsgruppe vil give høj prioritet til projekter, der udover at fremme turismen også styrker livskvaliteten for områdets borgere i form af nye aktivitescentre som fx et Økomuseum i Lille Vildmose, bedre adgang og flere aktivitetsmuligheder i naturen eller smukkere by- og havnemiljøer. Den lokale aktionsgruppe vil være opmærksom på, at turisterne ikke opfatter kommunegrænserne. For at skabe større konkurrenceevne og gennemslagskraft er det nødvendigt at arbejde med destinationen som helhed. Den lokale aktionsgruppe ønsker at udbrede samarbejde med hele Destination Himmerland og fx samarbejde med vestsvenske byer om udvikling af sejlerturismen. Indsatsområder Udviklingsplanen indebærer, at der kan gives støtte til planlægning og etablering af følgende: Bedre synliggørelse og formidling af områdets kulturhistoriske værdier knyttet til byerne, udnyttelsen af Vildmosen, slotte, herregårde, kystfiskeriet mv. og udvikling af nye interessante besøgssteder. Som eksempler på projekter kan nævnes etablering af et Økomuseum i Lille Vildmose, etablering af et besøgssted ved Skansen i Hals eller omdannelse af det nedlagte Øster Hurup Sommerland til nye formål. Den grønne infrastruktur med bedre adgangsmuligheder og bedre formidling af områdets naturkvaliteter. Der kan fx etableres stier og udvikles oplevelsestilbud i tilknytning til den grønne infrastruktur. Styrkelse af sejlerturismen med bedre havnefaciliteter, mere attraktive havnemiljøer og bedre aktivitetsmuligheder i området. Styrkelse af samarbejdet mellem områdets turistaktører med henblik på at skabe en synlig og slagkraftig destination. Der vil blive lagt stor vægt på tværgående projekter, som involverer flere af kommunerne i området. Projekterne skal i så høj grad som muligt bygge på græsrodsinitiativer og initiativer fra turistorganisationerne for at sikre, at turismeudviklingen bygger på borgernes engagement og opbakning, og at de faciliteter der etableres også medvirker til, at området bliver et bedre sted at leve.

15 Turistpolitik Flere af områdets kommuner har gennem en årrække arbejdet med turistpolitik og turistudvikling, både i kommunerne og i destinationsselskaber. Turistpolitikken fra Skørping Kommune giver et eksempel på en kommunes turistpolitik og målene for turistpolitikken. Eksempel: Uddrag af Skørping Kommunes turistpolitik Skørping Kommune som turistkommune supplerer regionens samlede turisme, samtidig med at den er bagland for kystturismen ved Limfjorden, Kattegat og Nordsøen. Rebild Bakker og Rold Skov-området er også en selvstændig turistmagnet, der hele året påvirker et større område, og i vintermånederne fungerer som et velbesøgt mål for nærturismen. Der er svage tendenser i retning af, at området kunne fungere som et endnu større aktiv sammen med destinationens oplevelsesområder og andre nordjyske destinationer. Formaliseret samarbejde eksisterer ikke endnu. Endagsferie, hotel-, erhvervs-, camping- og golfturisme er af historiske grunde koncentreret omkring Rebild og Skørping. Der er basis for videreudvikling med øget variation inden for helse-, oplevelses- og helårsturisme. Den øvrige del af kommunen er imidlertid særdeles interessant, idet der både i byer og landsbyer er veldrevne intakte kroer og spisesteder, der sammen med halfaciliteter og private værelser let lod sig udbygge og markedsføre. Temaerne er selvfølgelig først og fremmest naturoplevelse, men også sport, helse og egnshistorie ligger lige for. I forhold til mulighederne er naturturismen, eks. cykelturisme, vandring, lejrliv o. s. v. for svagt repræsenteret i hele kommunen i forhold til traditionelle former. Skørping Kommunes nuværende muligheder for natur-, kultur- og sportsturisme er allerede så omfattende, at en klarere og mere iøjnefaldende profilering marketingsmæssigt ville kunne danne grundlag for en udvidelse af turismen, sådan at Skørping Kommune ville kunne være lokomotiv for Midt- og Østhimmerland. Destination 21 Introduktion til Destination 21 Turisme påvirker samfundet miljømæssigt, socialt og økonomisk. Den medfører, at små samfund udvikler sig, den skaber jobs og uddannelsesmuligheder og forskellige former for aktiviteter og faciliteter, der også kommer den lokale befolkning til gode. Men turisme kan også påvirke landskabet, naturen, lokalsamfundet og bymiljøet i negativ retning. Turismens Agenda 21 Turisme var ikke nævnt i den oprindelige Agenda 21, men kom på dagsordenen fem år senere på det såkaldte UNGASS-møde (United Nations General Assembley Special Session) i New York, hvor Agenda 21- dokumentet fra Rio-konferencen skulle evalueres. Begrundelsen for at tage turismen på dagsordenen i New York i 1997 var, at den hastigt voksende turisme risikerer at ødelægge grundlaget for sin egen eksistens. Fremtidssikring af turismen Da et af de vigtigste konkurrenceparametre for dansk turisme er det rene miljø, den smukke natur og befolkningens imødekommenhed, er det vigtigt at sikre en bedre styring af turisternes brug af naturen og samspillet med lokalbefolkningen. Sagt med andre ord: Turismen bør udvikles på et bæredygtigt grundlag, der tager hensyn til miljøet og lokalsamfundet. Foreningen Destination 21 Dansk turisme fik i 1999 sin egen Agenda 21, da otte organisationer inden for turisme gik sammen om at stifte Foreningen Destination 21 en mærkningsordning for turismedestinationer med en bæredygtig udvikling. Destination 21 støttes af Erhvervsministeriet og den Grønne Jobpulje og finansieres desuden via medlemskontingenter fra de destinationer, der ønsker at deltage i mærkningsordningen. 7 pilotdestinationer Himmerland er blandt de 7 udvalgte pilotdestinationer, der er gået igang med at høste de første erfaringer i samarbejde, systematisk miljøarbejde, inddragelse af borgere og frivillige organisationer. Det er bl.a. erfaringerne fra det første udviklingsår i de 7 pilotdestinationer, der ligger til grund for Destination 21 s mærkningsordning, som nu foreligger som manual. Udviklingsaspektet Udviklingsaspektet er et væsentligt element i mærkningsordningen. Destinationen skal, ud over at opfylde en række basiskrav, opstille egne konkrete udviklingsmål. Nogle af udviklingsmålene er på forhånd fastlagt i Destination 21 manualen, andre bliver fastlagt af den enkelte destination efter kortlægning og vurdering af de faktiske forhold i området. 15

16 Eksempler på græsrodsprojekter Nye virksomheder og flere arbejdspladser Projekt havnefront i Hadsund Hadsund Kommune har planer om at udskrive en konkurrence om en Masterplan for havneområdet med henblik på at skabe et attraktivt bymiljø med muligheder for bl.a. at blande IT- og vidensvirksomheder med boliger og kultur- og fritidsfunktioner. Projekt MindPark i Skørping En gruppe bestående af ledere fra Skørping Kommune, Kommunedata as, Aalborg Portland as, Appel Grafik as, Sanistål as, Institut for datalogi ved Aalborg Universitet, Sparekassen Himmerland og Innovation & Quality Management har formuleret projekt MindPark. Idegrundlaget for projektet er at tilbyde unge virksomheder på børnehavestadiet attraktive faciliteter i unikke omgivelser, at supplere det attraktive bosætningsmiljø i Skørping Kommune med unge, videnstunge og rene virksomheder - i særdeleshed inden for IT og bioteknologi - så områdets særkende som et godt sted at bo forstærkes, at etablere og udvikle et gensidigt og frugtbart samspil mellem innovations- og videnscentre i regionen, herunder Aalborg Universitet og NOVI, og de lokale innovative kræfter i Skørpingområdet. MindPark vil blive placeret i unikke omgivelser i det tidligere tuberkulosesanatorium sammen med Skørping Privathospital. Det er parkområde omgivet af skov på alle sider. Første fase omfatter 700 m 2 kontorfaciliteter indrettet med fælles telefonsystem, bredbåndsforbindelse, kantine mv. Firmaerne i MindPark vil få support i form af effektivt samspil mellem investeringer i produktmodning og international marketing, netværk af professionelle forretningsrådgivere, vidensudveksling mellem ligesindede, in-house services, fx telefonpasning, bogholderi og bil, så indsatsen kan koncentreres om vækst. MindPark får unik beliggenhed med 15 min. med tog til Aalborg flere gange i timen, 10 min. gang til station, butikscenter mv, ca. 5 km til motorvejen samt nærhed til hotel- og kongresfaciliteter i Skørping og Rebild. Projekt økomuseum Vildmoseforeningen med ca. 160 medlemmer har i mange år arbejdet på at få realiseret en ide om at etablere et økomuseum i Lille Vildmose. Museet skal give gæsterne et indtryk af, hvor vidtfavnende mosen har været og er geologisk, biologisk og råstofmæssigt. Det skal ikke være et traditionelt museum, men et sted hvor der sker noget. Der skal lægges vægt på mosens økologi og sammenhængen mellem menneskets udnyttelse af mosen og det vilde dyre- og planteliv. Udstillinger og aktivitetsmulighederne på museet skal knyttes til virkeligheden, som gæsterne kan se få hundrede meter uden for museets dør. Målgruppen for museet er både lokalbefolkningen og natur- og kulturinteresserede turister. Foreningen driver en række aktiviteter fra Vildmosegården, som Sejlflod Kommune har købt. Der er udarbejdet et idegrundlag for økomuseet. Det forventes at udgifterne til etablering af museet og udvikling af udstillinger, aktivitetstilbud mv. vil beløbe sig til i størrelsesordenen 5-6 mio. kr. Kommunens naturvejleder og en række foreninger og brugergrupper er knyttet til projektet. Der er fx tilkoblet jagtforeninger, astronomiinteresserede, ornitologer, kunstforeninger og lokalhistorisk arkiv. I 2000 var der ca gæster til arrangementer afholdt af bl.a. Vildmoseforeningen. De store arrangementer er karakteriseret ved, at en række frivillige bærer en stor del af læsset. De store fugles dag er et eksempel på et arrangement. Projekt Skansen i Hals I Hals arbejdes der med planer om at udvikle Skansen og få den gjort til et statsanerkendt besøgssted. Skansen er et gammelt forsvarsanlæg, der ligger ved indsejlingen til Limfjorden fra Kattegat. Projekt Fruelundparken i Øster Hurup I Øster Hurup har en gruppe borgere dannet en forening. I to år har foreningen arbejdet med at få skabt nyt liv i det nedlagte Øster Hurup Sommerland, som ligger ubrugt hen med alle faciliteter. Hadsund Kommune har købt arealet og tilskødet det til foreningen. Der arbejdes med planer om at omdanne området til en folkepark med navnet Fruelundparken. Der er plads og faciliteter til at afholde større arrangementer som koncerter samt fx grundlovsmøder eller Sankt Hans arrangementer. Der er også kursusfaciliteter og overnatningsmuligheder i området. Projekt landsbyen Himmerland Fem kommuner i Syd og Vesthimmerland stiftede i 1993 den selvejende institution Landsbyen Himmerland med det formål at udvikle og igangsætte kulturhistoriske oplevelsescentre. Landsbyen Himmerland blev udvidet til 12 kommuner. De 12 kommuner stiftede siden den selvejende institution Destination Himmerland, der skal markedsføre Himmerland i ind- og udland. Det er planerne, at Landsbyen Himmerland og Destination Himmerland skal lægges sammen inden udgangen af 2001, sådan at udviklingsarbejde og markedsføring samles i én organisation. Landsbyen Himmerland har formuleret et pilotprojekt om at udvikle, afprøve og gennemføre en natur- og kulturguideordning, som med udgangspunkt i områdets kulturmiljøer, historie, kunst og kulturliv skal formidle viden og oplevelser til både turister og lokalbefolkning. Projekt den milde kyst Dronninglund og Hals Kommune samarbejder om markedsføring under navnet Den milde kyst. 16

17 LAG-gruppen og dens organisering Den lokale aktionsgruppe Den lokale aktionsgruppe Kattegatområdet har 31 medlemmer. Opgaver Den lokale aktionsgruppe har udarbejdet udviklingsplanen og bliver ansvarlig for dens gennemførelse. Den lokale aktionsgruppe er ansvarlig for udvælgelsen af projekter, der tildeles midler fra LEADER+ og for at sikre en tilfredsstillende implementering. Der vil blive lagt vægt på, at projekterne medvirker til virkeliggørelse af udviklingsplanens mål og indsatsområder. Det er en fordel, hvis projekterne integrerer flere mål, hvis det lokale erhvervsliv, foreninger, organisationer eller grupper deltager i projekterne, og hvis der er gode muligheder for at skabe arbejdspladser og øge indtjeningen. Medlemssammensætning De 31 medlemmer af den lokale aktionsgruppe består af 5 medlemmer fra hver af de 6 kommuner og 1 repræsentant fra Nordjyllands Amt. De 5 medlemmer fra hver kommune er fordelt på 2 byrådsmedlemmer, hvoraf den ene er borgmesteren, og 3 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, organisationer, foreninger, klubber, grupper eller enkeltpersoner. Der er således 13 repræsentanter fra kommuner og amt og 18 repræsentanter udefra. Ved udvælgelse af den lokale aktionsgruppes medlemmer lægges der vægt på, at gruppen er har overblik og er beslutningsdygtig, hvilket bl.a. sikres ved, at områdets borgmestre deltager. at gruppen er repræsentativ for udviklingsplanens tema, mål og indsatsområder. Fra erhvervslivet skal der således være repræsentanter fra IT- og turisterhvervet, og der skal være repræsentanter fra de frivillige organisationer og fra turistforeningerne. at gruppen kan trække tråde ud i lokalsamfundet og har en stor berøringsflade med relevante grupper og en god geografisk dækning. Det er vigtigt, at den lokale aktionsgruppe er i stand til at aktivere målgrupperne for udviklingsplanen gennem personlige kontakter. at både kvinder og mænd deltager i den lokale aktionsgruppe, sådan Den lokale aktionsgruppe og projektorganisationen Den lokale aktionsgruppe 31 medlemmer: Borgmestrene og 1 byrådsmedlemmer fra hver kommune. 3 repræsentanter fra erhvervslivet, foreninger mv. fra hver kommune. 1 repræsentant fra Nordjyllands Amt. Sammensætning Kvinder og mænd Unge Netværksgruppe Aktivitetshusgruppe IT-gruppe Turismegruppe Adhoc grupper Interessenter Interessenter Interessenter Interessenter Interessenter 17

18 Medlemmerne af den lokale aktionsgruppe Formand for Kattegatgruppen * Karl Christensen, Borgmester, Hadsund Kommune Næstformand for Kattegatgruppen * Katrine Nielsen, Museumsinspektør, Aktiv i turistforeningen, Dronninglund Kommune Andre medlemmer * H. C. Maarup, borgmester, Arden Kommune * Kim Jacobsen, Skatte- og økonomichef, Arden Kommune * Vagn H. Bach, Afdelingsleder, aktiv i Arden handels- og håndværker forening, Arden Kommune * Frede Hansen, Byrådsmedlem, Arden Kommune * Jørn Rasmussen, formand for Cirkushusets museumsforening * Mikael Klitgaard, Borgmester, Dronninglund Kommune * Peer Thisted, 1. v iceborgmester, Byrådsmedlem, Dronninglund Kommune * Herluf Skov Hansen, Driftsleder, aktiv i erhver vsfor eningen, Dronninglund Kommune * Ole Bruun Hansen, Specialarbejder, Formand for LO i Dronninglund Kommune, Dronninglund Kommune * Jan Thorup Andersen, Formand for Hadsund Erhvervsråd, Hadsund Kommune * Mogens Jespersen, Autoforhandler, Byrådsmedlem, Hadsund Kommune * Aksel Jensen, Centerdirektør, Formand for Hadsund Handelstandsforening, Hadsund Kommune * Aage Husum, Lærer, Formand for Fruelundparken, Hadsund Kommune * Bent Sørensen, Borgmester, Hals Kommune * Wini Kruse, Repr. for ældresagen, Hals Kommune * Ane-Marie V iegh Jørgensen, Lærer, Byrådsmedlem, Hals Kommune * Anders Sandal, Gymnasieelev, Medlem af Hals Kommunes Ungdomsråd, Hals Kommune * Bo Eiriksson, Formand for Hals Turistforening, Hals Kommune * Kristian Schnoor, Borgmester, Sejlflod Kommune * Vagn Borup, Designer, For mand for Sejlflod Erhvervs- og Udviklingsråd, Sejlflod Kommune * Lars Peter Frisk, Gårdejer, Kommunalbestyrelsesmedlem, Sejlflod Kommune * Lene Flensborg, Sekretær, Sejlflod Kommune * Ellen Jensen, Formand for frivilighedsfor midlingen, Sejlflod Kommune * Børge Olsen, Borgmester, Skørping Kommune * Svend Horsman, sælger, Byrådsmedlem, Skørping Kommune * Allan Hansen, formand for udviklingsrådet, Skørping Kommune * Gustav Rasmussen, Repræsentant for landsbyerne, Skørping Kommune * Malou Mortensen, ungdomsrådsrepræsentant, Skørping Kommune 18

19 Stiftende møde i den lokale aktionsgruppe at ligestillingsaspektet sikres i de projekter der gennemføres. at ungdommen er repræsenteret i gruppen, sådan at børn og unges muligheder indgår i de projekter, der gennemføres. Nordjyllands Amt udpeger amtets egen repræsentant i gruppen. Kommunerne udpeger nye medlemmer til erstatning af medlemmer, som måtte forlade gruppen. Udpegningen sker efter indstilling fra organisationerne, foreningslivet mv. Organisationsform Den lokale aktionsgruppes organisation er fastlagt gennem et sæt vedtægter. Den lokale aktionsgruppe afholder møder mindst 4 gange årligt. Det ene møde er den årlige generalforsamling. På møderne træffer den lokale aktionsgruppe beslutning om tildeling af midler til konkrete projekter efter ansøgning fra projektgrupper. Beslutninger om tildeling af midler, der inkluderer kommunal finansiering, forudsætter tilslutning fra de berørte kommuners borgmestre. På generalforsamlingen vælger den lokale aktionsgruppe en formand af og blandt de 6 kommuners borgmestre. Næstformanden, som ikke må være amtsligt eller kommunalt medlem af gruppen, vælges af den samlede lokale aktionsgruppe. Formanden er ansvarlig for den lokale aktionsgruppes sekretariat, som forbereder møderne i den lokale aktionsgruppe, sikrer at der følges op på den lokale aktionsgruppes beslutninger, varetager den lokale aktionsgruppes budgetlægning og regnskab, ansættelse af personale mv. Næstformanden er stedfortræder for formanden. Der nedsættes 4 permanente projektgrupper. Den lokale aktionsgruppe kan herudover nedsætte ad hoc projektgrupper om andre emner indenfor rammerne af udviklingsplanen. Ledelse og sekretariat Den lokale aktiongruppes sekretariat placeres hos Hadsund Kommune. Sekretariatet skal bl.a. varetage den lokale aktionsgruppes budget, regnskab og bogholderi. Der ansættes det nødvendige personale til ledelse og koordinering af projektet. Det forudsættes, at sekretariatet samarbejder med de kommunale forvaltninger. Medarbejdere Den lokale aktionsgruppe kan trække på personale i de 6 kommuner og deres tilknyttede institutioner mv. efter en betalingsordning i overensstemmelse med EU s regler. Der kan herudover tilknyttes rådgivere til projektet. Projektgrupper Der nedsættes 4 permanente projektgrupper om 1. Styrkelse af lokale netværk (frivillighedsformidling, integration af flygtninge mv.). 2. Etablering og udvikling af aktivitets- og samlingssteder. 3. IT (IT-værksteder, uddannelse, kompetenceudvikling og samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv). 4. Turisme. Projektgrupperne er ansvarlige for udarbejdelse af handlingsplaner for deres emne. Handlingsplanerne skal godkendes af den lokale aktionsgruppe. Projektgrupperne sender via sekretariatet ansøgninger om økonomisk støtte til konkrete projekter til den 19

20 Oplysning og kampagne om Leader+ Opstartsmøde Direkte kontakt til græsrødder Formulering af projekter fra græsrødder Udvælgelse og gennemførelse af projekter Græsrødder hjælper græsrødder Hjemmeside. Løbende information til foreninger mv. lokale aktionsgruppe, som udvælger de projekter, der skal modtage støtte under udviklingsplanen. Projektgrupperne vil blive sammensat af interessenter og sagkyndige inden for de enkelte emner. Projektgrupperne skal bygge deres planlægnings- og gennemførelsesaktiviteter som bottom-up-processer med udstrakt inddragelse af borgere, foreninger, organisationer og brugere. Samarbejdsformer Projektet bygger i høj grad på, at iværksætte græsrodsbaserede initiativer inden for rammerne af udviklingsplanens målsætninger og indsatsområder. Udviklingsplanen vil gennemløbe en proces med en indledende oplysnings- og kampagnevirksomhed, som har til formål at synliggøre mulighederne i udviklingsplanen for borgerne. Oplysnings- og kampagnevirksomheden vil blive støttet af netværksopbygning, hvor den lokale aktionsgruppe vil afholde lokale opstartsmøder og opbygge direkte personkontakter til områdets græsrødder og etablerede organisationer og foreninger. Den lokale aktionsgruppe er bredt sammensat og afspejler ønsket om at forankre gennemførelsen af udviklingsplanen hos borgerne. Der kan blive tale om at gentage oplysningsog kampagnevirksomheden gennem processen. Formulering og gennemførelse af projekter vil i høj grad bygge på initiativer fra græsrødderne, som kan ansøge om midler til deres projekt og få støtte til gennemførelse af deres projekt. Det vil herudover være et gennemgående princip, at erfaringer og resultater skal udnyttes på tværs af kommunerne og på tværs af fagområder. Alle projekter skal evalueres løbende for at fastholde og nyttiggøre erfaringer. 20 Projektdeltagerne forpligtes til at medvirke med gode råd og erfaringer ved planlægning og iværksættelse af lignende projekter andre steder i området. Den lokale aktionsgruppe opretter sin egen hjemmeside. Herfra spredes de opsamlede erfaringer fra de enkelte projekter. Herudover indeholder hjemmesiden udviklingsplanen, medlemmer af Den lokale aktionsgruppe, projektoversigt, nyhedsbreve, adresser på LEADER+ aktive i området mv. Områdets organisationer, foreninger mv. vil løbende blive holdt orienteret og informeret via . Regionale, nationale og internationale sammenhænge Kattegatgruppen ønsker at knytte udviklingsplanen til eksisterende regionale, nationale og internationale initiativer og samarbejdsrelationer, som er relevante for udviklingsplanen. På regionalt niveau er stemmer udviklingsplanen overens med målene i Nordjyllands Amts regionplan og landdistriktsredegørelse. Regionplanen indeholder bl.a. overordnede mål om at udnytte vækstpotentialet i elektronikindustrien, at styrke turismen, og at sikre at udviklingen sker i balance med naturen og miljøet, at beskytte de nordjyske natur- og kulturværdier. Amtsrådet ønsker at satse på samarbejde med norske og svenske regioner under overskriften Den Skandinaviske Triangel. Samarbejdet handler om, at udvikle et regionalt skandinavisk samarbejde om at udnytte det samlede udviklingspotentiale både politisk og mellem institutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder. I samarbejdet skal der bl.a. være fokus på bl.a. turisme, IT og miljø og bæredygtig udvikling. Kattegatgruppen er interesseret i, at bidrage med udvikling af områdets ressourcer som led i at opbygge styrkepositioner i Nordjylland som helhed. Nordjyllands Amts landdistriktsredegørelse har været brugt som baggrundsmateriale i analysen af området. Udviklingsplanen er i tråd med redegørelsens konklusioner om behovet for at udvikle koncepter for basale servicetilbud, udnyttelse af lokale ressourcer og de lokale netværk som helt centrale for de enkelte lokalområders situation og udviklingsmuligheder. IT er et af de primære indsatsområder i udviklingsplanen, hvilket stemmer overens med, at Nordjyllands Amt er udpeget som IT-fyrtårn. Udviklingsplanens IT-aktiviteter skal koordineres med aktiviteterne under Det digitale Nordjylland og bl.a. medvirke til at integrere IT-projekter i projekter med flersidig anvendelse, fx det elektroniske forsamlingshus. Nationalt og internationalt netværk Kattegatgruppen er meget interesseret i at deltage i samarbejde med andre lokale aktionsgrupper i Danmark og i udlandet på områder, hvor det kan styrke gennemførelsen af Kattegatgruppens udviklingsplan. Kattegatgruppen er interesseret i at samarbejde med de vesthimmerlandske kommuner om udvikling af turismen i hele den himmerlandske destination og vil gerne deltage i grænseoverskridende projekter. at samarbejde med vestsvenske og sydnorske byer om udvikling af sejlerturismen i hele det nordlige Kattegat. at samarbejde med andre lokale aktionsgrupper om udvikling af lokale samlingssteder med basale servicetilbud. at samarbejde med andre lokale aktionsgrupper om udvikling af konceptet for den digitale landsby.

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD: Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

VALGPROGRAM KOMMUNALVALG AALBORG FOR FREMTIDEN

VALGPROGRAM KOMMUNALVALG AALBORG FOR FREMTIDEN VALGPROGRAM KOMMUNALVALG 2005 AALBORG FOR FREMTIDEN 1 Indhold KVALITET I VELFÆRDSYDELSERNE...4 BØRN OG UNGE...4 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE...4 SUNDHED...5 BESKÆFTIGELSE TIL ALLE...6 ET AKTIVT KULTUR, FORENINGS-

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik Kultur og fritid for det hele menneske Kultur- og Fritidspolitik 2017-2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. august 2017 Indhold 3 4 5 6 8 10 12 14 Én fælles politik som paraply og pejlemærke Vision:

Læs mere

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Økonomiudvalget. Politisk organisation. Administrationen. HJØRRING KOMMUNE BUDGET Generelle bemærkninger - Økonomiudvalget

Økonomiudvalget. Politisk organisation. Administrationen. HJØRRING KOMMUNE BUDGET Generelle bemærkninger - Økonomiudvalget Økonomiudvalget Med et budget på 468,5 mio. kr. udgør Økonomiudvalgets område 12 % af Hjørring Kommunes samlede driftsbudget. Udvalget skal sikre, at den administrative driftsvirksomhed er i overensstemmelse

Læs mere

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune Lene Høsthaab (V), Kultur- og lokalsamfundsudvalget KL Kultur- og fritidskonference, Århus, 9. maj 2017 Faaborg-Midtfyn fakta

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik Jammerbugt Kommunes - og fritidspolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2009 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for

Læs mere

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere