diabetes tema FedMeOPeRatiON FJeRNede OVeRVÆGt OG diabetes 2 Pas GOdt PÅ dine FØddeR s10 KaN MaN LØbe FRa sin diabetes? s16

Transkript

1 en LetteRe HVeRdaG Med dia+ s06 LÆGeR KaN Redde LiV Ved at OPdaGe diabetisk NYResYGdOM tidligt s07 Pas GOdt PÅ dine FØddeR s10 KaN MaN LØbe FRa sin diabetes? s16 tema diabetes ProducereT Af PArTner PublIshInG og distribueret med berlingske og bt AnnonceTIllÆG december 2012 FedMeOPeRatiON FJeRNede OVeRVÆGt OG diabetes 2 s12 FoTo: SCANPIx

2 2 diabetes december 2012 Leder Sæt mennesket i centrum Denne Partner Publishing udgivelse er tænkt som en inspirationsguide til både private og kommuner. Vi har involveret både kommercielle interesser og uafhængige eksperter og skabt dette temanummer for at forklare og illustrere de udfordringer der er forbundet med behandlingen af diabetes. Vi takker Diabetesforeningen, Boehringer Ingelheim, AstraZeneca og alle vores andre samarbejdspartnere for det gode samarbejde. God læselyst Det burde være en selvfølge, at patienten er i centrum i sundhedsvæsenet. Ligesom en virksomheds kunder naturligt er i centrum for forretningen. Men der er desværre gode grunde til at opfordre til, at sundhedsvæsenet som i dag også omfatter de 98 kommuner sætter diabetespatienten i centrum. Når næsten danskere allerede i dag lever med diabetes og det i fremtiden bliver endnu flere, kræver det fokus på patienten på mennesket hvis så mange som muligt skal kunne leve i balance med sygdommen. Det gælder uanset om man har type 1- eller type 2-diabetes, er mand eller kvinde, tyk eller tynd, barn, voksen eller ældre. Der er ingen som helst tvivl om, at de ansatte i sundhedsvæsenet og i kommuner gør deres yderste for at yde den optimale behandling, men grundlæggende udfordringer i systemet trækker i den anden retning. Systemer skal justeres fra tid til anden, og det gælder også det danske. Lad mig nævne et par eksempler: Sammenhæng for patienten mennesket skal være bedre. En diabetespatient er afhængig af mange forskellige ydelser for at få en optimal behandling. Det er sygehuse, praktiserende læger, fodterapeuter, øjenlæger og andre. Tro mig: Patienten er og skal være bedøvende ligeglad med, at nogle sundhedsydelser gives af det offentlige på hospitalerne og andre af selv stændige erhvervsdrivende som fodterapeuter og praktiserende læger. For patienten er det derimod afgørende, at sammenhængen og kvaliteten er i top. Ydermere er det de svageste dem med størst behov der lider mest under mangel på sammenhæng og har svært ved at navigere i de forskellige systemer. De betaler med deres sundhed og livskvalitet for den ulighed, som mangel på sammenhæng giver. Derfor: Sats på sammenhæng på tværs, så patienten mennesket kommer i centrum. I kommunerne er der også grund til nytænkning. Alt for ofte oplever vi, at sparehensyn får lov at bestemme hvilket udstyr, diabetespatienter skal bruge. Det gælder også de kanyler, diabetespatienterne skal bruge til at tage deres livsvigtige medicin. At kommunerne overhovedet vil bestemme, hvilken kanyle en diabetespatient skal bruge i sin insulinpen, kan kun skyldes et ønske om at spare penge. Det er legitimt, men når resultatet visse steder har været mangelfulde høringer, dårlig opfølgning og manglende forståelse, er det ikke i orden. Derfor: Er I venlige at sætte patienterne menneskene i centrum i stedet for sparehensyn? I Diabetesforeningen er vi stolte over, at næsten mennesker har valgt at støtte os som medlemmer. De er grundlaget for, at 900 frivillige over hele landet sammen med foreningens ansatte kæmper for at sætte patienten mennesket i centrum i den diabetesbehandling, som desværre bliver nødvendig for flere og flere danskere. I den nytænkning, det kræver, er Diabetesforeningen til rådighed som en del af løsningen. Her i tillægget kan du læse om succeser for dem er der heldigvis mange af og nogle af de ting, vi kan gøre bedre. Læs videre på diabetes.dk og gør en forskel som medlem af Diabetesforeningen. Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen Projektleder: Khuram Ahsan, Berlingske Media, tlf , khah@berlingskemedia.dk Journalister: ASTRID WIERZBA Christel Damsbo-Madsen professor Flemming Dela Design & Layout: GRAFISK MIDTPUNKT, BERLINGSKE MEDIA Distribueret med: BERLINGSKE OG BT PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere. En udgivelse er handlingsorienteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlingsalternativer inden for et tema. et godt liv med diabetes Hvad sker der i kroppen, når man har diabetes? Hvem kan jeg tale med om mine bekymringer? Hvordan håndterer jeg ændringer i mit liv? Hvilken medicin passer til mig? Hvordan kan jeg være mere aktiv i min hverdag? Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på i forbindelse med lavt blodsukker? Få svar på

3 CONTOUR XT med CONTOUR NEXT teststrimler er Bayers nye system til måling af blodsukker Blodsukkerapparatet er klar til brug, lige fra æsken! Der kræves ingen indstillinger før måling Teststrimlen suger blodet, så du tydeligt kan se, hvad der sker Bayers unikke Ingen Kodning teknologi gør, at du trygt kan måle uden bekymring for fejlkodning Det enkle vinder simplewins Har du diabetes, så ring til vores kundeservice på tlf og hør nærmere GRØSET A.DK Bayer, Bayerkorset, CONTOUR, Ingen kodning logoet, Sip in og simplewins er Bayers varemærker 2012 Bayer HealthCare LCC Blodsukker teststrimler System til måling af blodsukker

4 4 Annoncetillæg december 2012 Smalle sortimenter går ud over diabetikerne Udvalget af hjælpemidler, som landets kommuner tilbyder diabetikerne, er alt for snævert, mener Diabetesforeningen, der beskylder kommunerne for ikke at sætte den enkelte diabetiker i fokus. foto: scanpix AF Christel Damsbo-Madsen Kanyler, teststrimler og blodsukkerapparater er blot en del af de produkter, som landets diabetikere anvender hver dag, flere gange om dagen. Det har derfor stor betydning for dem, at de føler sig trygge ved hjælpemidlerne. - Der er mange elementer i det at have diabetes og mange forhold at skulle tage stilling til dagligt. Det gør en kæmpe forskel, når det f.eks. handler om at skulle stikke sig med en nål gange på en dag. Så nytter det ikke noget, at diabetikeren ikke er tryg ved apparatet, eller at det ikke fungerer på en måde, der passer ind i personens hverdag, siger Signe Hasseriis, chef for Diabetesforeningens Rådgivning. Ifølge Serviceloven skal kommunerne tilbyde støtte til hjælpemidler, der kan lette hverdagen for personer med fysisk eller psykisk funktionsevne. Har en kommune indgået en indkøbsaftale med én leverandør og diabetikeren ønsker at benytte hjælpemidler fra en anden, skal kommunen dække den del af prisen, et tilsvarende hjælpemiddel koster hos kommunens leverandør. En eventuel difference skal diabetikeren selv betale. Diabetesforeningen mener, at kommunernes udbud de seneste par år indskrænker udvalget af produkter, som diabetikerne kan få støtte til. - Alt gøres op i kroner og ører. Det er kommunernes økonomi og ikke de berørte diabetikere, der er i fokus. Konsekvensen er, at diabetikerne har begrænset mulighed for selv at vælge helt almindelige hjælpemidler medmindre de selv betaler. Som patientforening er vi meget utilfredse med, at kommunernes udbud resulterer i så smalle sortimenter, at det går ud over diabetikerne, fastslår Signe Hasseriis. Kommunernes udbud giver for små udvalg Inden for et større eller mindre geografisk område går kommunerne typisk sammen om et udbud af diabeteshjælpemidler for at få mængderabat og dermed spare på kommunebudgetterne. Én leverandør vinder ét udbud, som skal dække alle produkter til de kommuner, der er gået sammen om indkøbet. Diabetikere kan derfor risikere ikke at kunne fortsætte med det apparat, de anvender, hvis det ikke længere indgår i kommunens sortiment. - Diabetikere er fuldstændig afhængige af brugervenlige præparater. Smalle sortimenter begrænser diabetikerne i at få adgang til produkter, de kender og stoler på, og som opfylder den enkelte diabetikers specifikke behov. Er apparaterne svære at anvende, bruger diabetikerne dem ikke ofte nok, fordi det er besværligt eller ubehageligt. Der skal være færrest muligt forhindringer for at gøre en kronisk sygdom som diabetes til en nemmere del af hverdagen, understreger Signe Hasseriis. Både Diabetesforeningen og producenterne af diabeteshjælpemidler har forståelse for kommunernes ønske om at købe billigst muligt ind. Men de er enige om, at udbuddene resulterer i alt for snævre sortimenter. - De kvalitetskrav, der stilles, stemmer ikke nødvendigvis overens med den måde, diabetikeren anvender apparatet på. Det virker, som om kommunerne nogle gange foretager uhensigtsmæssige valg, hvor konsekvenserne for den enkelte bruger ikke er gennemtænkt tilstrækkeligt, siger Bodil Worm, landechef for Bayer Diabetes Care i Danmark, der blandt andet producerer blodsukkerapparater og fingerprikkere til diabetikere. Diabetikerne i Hørsholm: Vi savner en lægefaglig vurdering Hos Diabetesforeningens afdeling i Hørsholm modtager formand Jerry Ritz mange henvendelser fra diabetikere, der er utilfredse over den måde, Hørsholm Kommune begrænser diabetikernes adgang til hjælpemidler på. - Ud fra en meget kortsigtet økonomisk betragtning fratager kommunen mange diabetikere de hjælpemidler, de er trygge ved, uden lægefaglig vurdering. For at få udstyret tilbage skal diabetikeren have en henvisning fra sin læge, der skal stille krav om, at vedkommende skal have det konkrete præparat tilbage. Det bør ikke være sådan, at den lægelige vurdering kun går den ene vej, siger Jerry Ritz. Han ønsker, at administrationen i Center for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune undersøger, hvor meget frit valg af hjælpemidler til diabetikere vil koste i forhold til udgiften for at sende dem en tur til lægen, hvis de ønsker andre produkter end dem, kommunen stiller til rådighed. - Vi kan ikke få en lægefaglig vurdering af hver enkelt diabetiker. Mange kan sagtens bruge produkterne på tilbudslisten, og som i andre tilfælde må man gå til egen læge, hvis man har gener ved anvendelsen af de hjælpemidler der er på tilbudslisten. Lovgivningen giver i disse tilfælde mulighed for, at brugerne kan få be vilget et specifikt præparat uden egenbetaling, hvis det er lægefagligt begrundet mere begrænset er diabetikerne ikke, siger Louise Høg, sundhedschef i Hørsholm Kommunes Center for Sundhed og Omsorg. I TVIVL OM DINE RETTIGHEDER? Hvis din kommune har valgt en ny leverandør eller har indgået en begrænsende aftale med den eksisterende leverandør som følge af indkøbsudbuddet, og du derfor bliver tilbudt at anvende udstyr, du ikke er tryg ved eller som ikke fungerer for dig, kan du benytte din ret til frit valg af leverandør. Kontakt Diabetesforeningen for detaljer på telefonnummer eller via hjemmesiden

5 Søde fristelser uden tilsat sukker Med naturligt indhold af sukker Vi ved alle godt, hvad vi skal gøre for at leve sundt. Det kan dog være svært altid at følge den lige vej og undvære de søde sager. Løsningen kan være at erstatte de sukkerholdige synder med alternativer uden tilsat sukker. ISIS tilbyder lækre alternativer til de mange traditionelt sukkerholdige produkter. Vores produkter er fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker. Med ISIS kan du mindske forbruget af sukker og fedt, men samtidig nyde noget sødt. Læs mere om vores sortiment og hvor det forhandles på Ingen kender sit blodtryk før det er målt! danskere har forhøjet blodtryk - uden at vide det Få tjek på dit blodtryk med en Omron M6 Comfort blodtryksmåler. Styrk dit hjerte Gå skridt om dagen med en Omron Skridttæller. Vejl. pris inkl. moms 799,00 Vejl. pris inkl. moms 257,50 Fås på apoteket eller på mediqdiabetes.dk Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen anbefaler skridt om dagen!

6 6 ANNoNCETILLÆg DECEMbEr 2012 En lettere hverdag med dia+ En app til mobiltelefonen gør det nemmere for type 2-diabetikere at holde styr på deres kroniske sygdom. Læs hvordan Kate Elise Hoxer har stor glæde af Dia+ i sin hverdag. AF CHrISTEL DAMSbo-MADSEN - Den er intet mindre end et fantastisk redskab til at få overblik og så er den lige ved hånden! Jeg har fået meget mere struktur og disciplin ind i min hverdag! begejstringen er ikke til at skjule. 48-årige Kate Elise Hoxer har været type 2-diabetiker i over halvdelen af sit liv og har i snart tre uger anvendt app en Dia+, der er udviklet af Diabetesforeningen i samarbejde med en læge og med input fra personer med type 2-diabetes. Dia+ giver brugerne nem adgang til at indtaste og gemme oplysninger om blandt andet blodsukker, kolesteroltal og blodtryk. Formålet med app en er at have et let tilgængeligt værktøj, der kan hjælpe type 2-diabetikere til en nemmere hverdag. - Hvis jeg for eksempel har det lidt skidt, kan jeg med det samme kigge på mine indtastede tal og dagbogen for at se, om det kan skyldes, hvad jeg har spist og drukket, eller jeg måske har arbejdet ekstra hårdt. App en giver et samlet overblik over alt det, der er relevant at vide om mig selv i forbindelse med min diabetes, fortæller Kate. farvel til den nussede notesbog Dia+ er inddelt i fem hovedmenuer, der indeholder hver deres funktioner. Under Mine tal kan man for eksempel indtaste sine daglige værdier for blodsukker, kolesterol, blodtryk og bmi. Min status giver overblik over de indtastede tal med grafer over blandt andet blodsukkerværdierne før morgenmaden og medicinindtag. På den måde kan brugerne følge deres egen udvikling og holde øje med, om de lever op til de mål, de har sat sig. - Jeg bruger min iphone utroligt meget og har den altid på mig. Derfor fungerer det meget bedre for mig at skrive mine tal ind i app en end i en bog, som jeg måske har glemt derhjemme eller ikke kan skrive i, fordi jeg ikke har nogen kuglepen. Telefonen har du alligevel på dig og så har du dine tal med dig hele tiden. og det er ikke sådan noget med, at nu burde jeg gå hjem og læse i min notesbog. Jeg kan bare tage min iphone frem, mens jeg venter på bussen og bladre i min egen statistik, forklarer Kate. En yderligere funktion i app en er reminder -funktionen, der gør det nemt at minde sig selv om noget i forbindelse med sin sygdom, for eksempel medicinindtag, receptfornyelse, lægebesøg, tandlæge, fodterapeut eller øjenlæge. struktur og disciplin Selv om Kate ikke har brugt app en mere end nogle uger, har den allerede betydet, at hun har fået en mere struktureret tilgang til sin sygdom og ikke mindst til at måle sit blodsukker og holde øje med målingerne. - Som diabetiker er det vigtigt at være disciplineret omkring sin sygdom, så man løbende kan holde øje med især sit blodsukker. Med app en kan du med det samme se, hvilken indflydelse det har, når du har spist eller drukket noget. Du indtaster det nye tal fra din seneste blodsukkermåling og så kan du med det samme se, hvad det har betydet og om du for eksempel skal gå en tur på en halv time for at sænke blodsukkeret. Kate Elise Hoxer ser gerne, at flere diabetikere tager app en til sig og udnytter dens potentiale for en lettere hverdag, både ny-diagnosticerede og personer, der har haft diabetes i mange år. - os, der har været i sygdomsforløbet længe, har nok tendens til at sløse lidt med de daglige målinger, fordi sygdommen bliver en del af hverdagen, som bare er der. Men med app en kan jeg meget nemt holde mig selv i ørene. Det motiverer mig, at det er så let at holde øje med mine tal. Hvor jeg før skulle holde styr på mit daglige indtag af mad og drikke i hovedet, har jeg nu det hele lige ved hånden. Det bliver jeg især rigtig glad for til jul med alle de søde sager og andre fristelser, der kommer til at være, smiler Kate. Fakta Dia+ er en gratis app og kan downloades til iphone og Android via AppStore App en er udviklet af Diabetesforeningen i samarbejde med en læge og type 2-diabetikere og med støtte fra Astrazeneca Alle indtastede tal vises i overskuelige grafer oplysningerne fra Dia+ kan nemt sendes til din læge ved et klik på mobilen I 2013 vil Dia+ blive videreudviklet, så den bliver endnu mere brugervenlig og indeholder flere funktioner

7 Annoncetillæg december fakta Læger kan redde liv ved at opdage diabetisk nyresygdom tidligt Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes. Sygdommen kaldes også nefropati Ved diabetisk nyresygdom ødelægges blodkarnøglerne og erstattes med arvæv. Det betyder, at nyrerne begynder at fungere dårligere Begyndende diabetisk nyresygdom kaldes også mikroalbuminuri Mere fremskreden diabetisk nyresygdom kaldes også makroalbuminuri Ved nyresvigt er det nødvendigt med enten dialyse eller en nyretransplantation Kilde: diabetes.dk, sundhed.dk foto: scanpix En ny undersøgelse viser, at personer med type 2-diabetes ikke i tilstrækkelig grad bliver undersøgt for diabetisk nyresygdom. Konsekvensen er, at unødigt mange type 2-diabetikere risikerer at udvikle nyresvigt og at dø af en hjertekarsygdom. Af Christel Damsbo-Madsen Alt for få personer med type 2-diabetikere bliver screenet for diabetisk nyresygdom. Det viser en ny undersøgelse af mere 2000 type 2-diabetikere fra 64 almene lægepraksisser i Danmark. Kun lidt over halvdelen af diabetikerne i undersøgelsen er inden for de seneste 12 måneder blevet undersøgt for diabetisk nyresygdom af deres praktiserende læge til trods for at 98 procent af dem i samme periode har fået testet deres nyrers funktion via en blodprøve. - En blodprøve fortæller lægerne om nyrernes nuværende funktion, men advarer ikke om tegnene på begyndende diabetisk nyresygdom, forklarer Søren Tang Knudsen, endokrinolog på Århus Sygehus og hovedforfatter af undersøgelsen. En simpel urinprøve kan vise, om en person med type 2-diabetes har begyndende diabetisk nyresygdom. Selv om det er anbefalet at screene type 2-diabetikere for diabetisk nyresygdom mindst én gang om året, er mange praktiserende læger tilsyneladende ikke tilstrækkeligt opmærksomme på det. Nyresygdom gør det svært at behandle diabetes Nyrerne fungerer som et filter, der renser blodet for affaldsstoffer. Desuden regulerer nyrerne kroppens indhold af vand og salt og justerer blodtrykket. Når nyrerne renser blodet, bliver affaldsstoffer, salt og væske udskilt som urin. Bliver der udskilt en vis mængde protein i urinen, er det tegn på, at nyrerne er svækkede som følge af diabetessygdommen. Med få undtagelser må den typiske diabetesmedicin enten slet ikke gives til nyresyge diabetikere eller kun i ændret dosis. Ved dårlig nyrefunktion opfører lægemidler sig desuden anderledes end normalt. Det betyder, at diabetesmedicinen bliver mindre forudsigelig og så er blodsukkeret sværere at regulere. Det er derfor et særligt stort problem for diabetikere at udvikle en nyresygdom, fordi den vanskeliggør behandlingen af deres diabetes. - Det er en skam ikke at opdage nyresygdomme i tide, når vi nu har en enkel prøve, der kan afsløre begyndende nyresygdom. Tænk, hvis en patient om 10 år udvikler nyresvigt med behov for dialyse eller transplantation, fordi sygdommen ikke blev erkendt og behandlet i tide, siger Søren Tang Knudsen. Nyreskade som følge af diabetes rammer procent af personer med type 1 og 2-diabetes og er den hyppigste årsag til nyresvigt i Danmark. - De tidlige stadier af diabetisk nyresygdom er fuldstændig uden symptomer, og en diabetiker kan altså ikke mærke den begyndende nyreskade. Det er derfor ek stremt vigtigt, at alle type 2-diabetikere bliver undersøgt for tidlige tegn på nyrepåvirkning mindst én gang om året, understreger Søren Tang Knudsen. Tidlig indsats kan redde liv Tal fra Dansk Sundhedsinstitut viser, at det koster danske kommuner og regioner over 7 milliarder kroner om året at behandle de godt diabetikere i Danmark for senfølger som nyresygdom, øjensygdom og fodsår. Nyresygdommene alene koster knap en milliard kroner årligt. En tidlig, målrettet behandling kan enten udskyde eller forhindre en fremskreden diabetisk nyresygdom. En tidlig behandling af nyresygdom kan desuden beskytte diabetikere mod at udvikle hjertekarsygdomme, da blodtrykket gradvist stiger, som udskillelsen af protein i urinen øges. Diabetikere har i forvejen tendens til forhøjet blodtryk, og med en nyresygdom oveni er risikoen for at dø af en hjertekarsygdom endnu større. - Vores undersøgelse tyder på, at det er nødvendigt med mere oplysning omkring screeningmetoderne for diabetisk nyresygdom og om vigtigheden af at foretage screeningen årligt for at kunne diagnosticere nyresygdommen tidligst muligt. Det sikrer den bedste og mest effektive behandling og kan reducere dødeligheden blandt type 2-diabetikere med 50 procent, fastslår Søren Tang Knudsen.

8 8 Annoncetillæg december 2012 Fotograf: Claus Bjørn Larsen Undrer sig over spareøvelse Diabetesforeningen undrer sig derfor over de besparelser på strips og blodsukkermålingsapparater, mange kommuner har gennemført som led i en generel spareøvelse, men som kan vise sig at blive en dyr beslutning, når det samlede regnestykke gøres op. Det er de små bitte skruer i udgifterne til diabetesbehandling, der bliver skruet på. Det er meget lidt, det batter i det store regnskab. I stedet skulle man sætte ind med solide forebyggelsestiltag, som er skræddersyede i forhold til forskellige målgrupper. Det vil både komme danskerne i al almindelighed til gode, men også reducere den sociale ulighed, der er i sundhed, siger Henrik Nedergaard. - Det gode budskab er, at tager man fat med forebyggelse og tidlig diagnosticering, så er der rigtig meget at hente både for den enkelte diabetiker og samfundsøkonomisk. Eksplosion i antallet af diabetikere Antallet af danskere, der får konstateret diabetes 2, er steget voldsomt, og det koster samfundet mange penge at behandle patienterne. Af Astrid Wierzba Det fortæller administrerende direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard. - Inden for de kommende år taler vi om over en halv million danskere, som går rundt med en diagnosticeret diabetes, og det bliver dyrt at behandle dem. I 2006 var de årlige samfundsøkonomiske omkostninger af diabetes 31,5 mia kr. eller hvad der svarer til godt to procent af Danmarks bruttonationalprodukt. Følgesygdomme koster kassen Det er især følgesygdommene, som vejer tungt til på udgiftssiden. Det drejer sig blandt andet om diabetiske fodsår, øjensygdomme og nyresygdomme. Ifølge tal fra Diabetesforeningen har helt op til hver anden diabetiker allerede mindst en følgesygdom, når deres diabetes bliver opdaget. - Type 2-diabetes bliver ofte først opdaget i forbindelse med en følgesygdom, og på det tidspunkt er skaden langt hen ad vejen sket. Mange type 2-diabetikere udvikler på et eller andet tidspunkt følgesygdomme, og samtidig med at det ikke længere er ualmindeligt at udvikle type 2-diabetes allerede i års alderen, kan man altså risikere at blive invalideret, mens man stadig er i den erhvervsaktive alder, fortæller Henrik Nedergaard. Forebyggelse er vejen frem Vil man den kedelige udvikling til livs, er man ifølge Henrik Nedergaard nødt til at satse langt hårdere på forebyggelse. Især blandt de risikogrupper, hvor diabetes er mest udbredt. Når sygdommen er konstateret, er den sekundære forebyggende indsats af allerstørste vigtighed at fokusere på for den enkelte patient i samråd med behandlingssystemet. - Vi kan se, at type 2-diabetes oftere rammer folk, der er overvægtige og har stillesiddende arbejde. Undersøgelser viser også, at mindre ressourcestærke danskere og danskere med anden etnisk baggrund har en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. VIDSTE DU AT Der findes i Danmark mennesker med diagnosticeret diabetes. Cirka 90 procent af dem har type 2 - tidligere kaldet aldersdiabetes danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes. Nye skøn fra WHO har netop opjusteret antallet af diabetikere på verdensplan fra 275 til 347 mio. mennesker. Et antal, der stiger med mindst syv mio. om året. Risikoen for at få type 2 diabetes er større, hvis man er overvægtig og hvis man sidder meget stille. Man skelner mellem type 1 diabetes, der typisk rammer børn og unge, og type 2-diabetes, som er meget arveligt, men ofte fremprovokeres af en usund livsstil. Type 2-diabetes er meget arveligt. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er 40 procent, hvis én forælder har type 2-diabetes og 80 procent, hvis begge forældre har sygdommen. I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes. I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Diabetes kostede i 2006 det danske samfund 31,5 mia kr. FAKTA OM FØLGESYGDOMME Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også følgesygdomme. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten betydeligt. Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14 procent). 4,5 procent har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden ,1 procent har fået foretaget amputationer af tæer, fod eller ben i perioden typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom.

9 Kan en fedmeoperation helbrede diabetes? Det korte svar er: ja Undersøgelser viser, at ca. 85 % af de type 2-diabetespatienter, der får en fedmeoperation, bliver fri for deres symptomer få dage efter operationen. Med andre ord udgør en fedmeoperation for mange en langt mere effektiv behandling end insulin. Maksimalt vægttab med minimal risiko Mange diabetespatienter vælger den operationstype, der kaldes Sleeve gastrectomy i stedet for fx Gastric bypass. Det skyldes, at man med Sleeve helt undgår risikoen for tarmslyng og mineralmangel vel at mærke uden at gå på kompromis med vægttabet. Nordens største erfaring Hos Fedmekirurgisk Center er vi specialister i Sleeve gastrectomy og har udført over Sleeve-operationer, hvilket gør os til Nordens mest erfarne inden for den operationstype. Selve operationen udfører vi i Stockholm, men rådgivningen sker i vores danske konsultation. Mange lever hele livet med diabetes uden at vide, at de kan leve uden. Lene Nørresø, sygeplejerske Fedmekirurgisk Center Fedmekirurgisk Center St. Magleby Strandvej Dragør Alle kan handle hos ReaMed Oplev enkeltheden, når du køber diabetes-produkter Alle kan bestille deres diabetes-produkter hos ReaMed. Enten via vores webshop MitLiv.dk eller telefonisk på Vi har altid åbent på MitLiv.dk, hvor du finder alle førende diabetesprodukter samt udvalgte produkter indenfor motion, kost og sundhed. Vi er specialister indenfor diabetes og rådgiver gerne om diabetes. Holdet bag er ReaMed ReaMed Sundbyvej 19 DK-7752 Snedsted tlf info@mitliv.dk

10 10 Annoncetillæg december 2012 Pas godt på dine fødder Sår på fødderne har ofte vanskeligere ved at hele hos diabetikere. Derfor skal man holde et vågent øje med sine fødder og pleje dem godt. Af Astrid Wierzba Det fortæller overlæge Bo Jørgensen fra Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital. Her har man gennem mange år drevet landets førende sårbehandlingsafdeling, hvor patienter med særligt vanskelige sår kan få hjælp. Halvdelen af dem er diabetikere. - For øjeblikket eksploderer diabetes i de industrialiserede lande. Alene i Danmark har en kvart million danskere diabetes 2, og tallet er stærkt stigende. Mindst 80 procent af personer med diabetes har nedsat følsomhed, som især rammer fødderne, siger Bo Jørgensen. Nedsat følsomhed Der er flere årsager til, at diabetikere er særlig udsatte for sår. En af dem er, at diabetikere mister følsomheden i fødderne, fordi følenerver og andre vævsstrukturer ødelægges på grund af det forhøjede blodglukoseniveau. For nogle diabetikere betyder det, at de mister helt op mod 80 procent af deres følsomhed, fortæller Bo Jørgensen. - Man kan næsten operere folk uden bedøvelse, når følsomheden er så lav. Man kan heller ikke mærke sten eller andre fremmedlegemer i skoene eller tryk fra skoene, når følsomheden forsvinder. Det samme gælder sår på fødderne, som kan opstå ved det mindste tryk fra fodtøjet, så det er meget alvorligt. Åreforkalkning påvirker kredsløbet Dårligt reguleret blodglukose kan også påvirke de små og store blodkar i benene, specielt i fødderne. Det betyder, at blodkarrene forkalker og gør det sværere for blodet at passere. - Diabetikere er mere tilbøjelige end andre til at udvikle åreforkalkning i de yderste blodkar, som igen er medvirkende til, at man som diabetiker har nemmere ved at få sår, der har vanskeligt ved at hele op. Når man samtidigt ikke har normal følesans og måske er dårligt seende, så man ikke kan se skaderne, kan det gå stærkt. I værste fald kan det ende med amputation af foden, advarer Bo Jørgensen. 17 procent af sårene ender i amputation At der er grund til at tage advarslen alvorligt, vidner tallene om. På verdensplan bliver der amputeret en fod hvert halve minut, mens diabetisk fodsår for 17 procents vedkommende i Danmark ender med amputation. Derfor er det altafgørende, at man som diabetiker husker at pleje sine fødder ekstra omhyggeligt, og at skoene passer til fødderne. - Generelt bør man tjekke sine fødder hver dag og huske at konsultere en fodterapeut med jævne mellemrum, så hun eller han kan tjekke fødderne. Regelmæssig motion er desuden medvirkende til et stabilt blodsukker, som igen er med til at holde kredsløbet i god stand, slutter Bo Jørgensen. Sådan forebygger du fodsår Inspicer fødderne dagligt, eksempelvis morgen og aften. Også når du lige har købt nye sko. Føddernes underside kan efterses for sår og trykmærker med et lille spejl. Sørg for at tømme skoene for sten og andre fremmedlegemer, inden du tager dem på. Skoene bør være fodformede og med ekstra god plads. Er skoene for smalle over forfoden og ude ved tæerne, vil det typisk kunne give tryksår, da blodet trykkes væk fra huden. Sorte sår skal altid undersøges og vurderes af en læge eller karkirurg. Det kan være tegn på koldbrand og et tegn på, at der kommer så lidt blod til fødderne, at vævet dør og bliver sort. Kontakt fodterapeuten eller lægen, hvis du er i tvivl. Hvis man ikke reagerer på fodsår, kan de i sidste instans føre til større eller mindre amputationer i fødderne. Sørg for at følesansen og fodpuls regelmæssigt undersøges og vurderes hos en statsautoriseret fodterapeut, på et diabetesambulatorium eller diabetescenter. behandl aldrig hård hud og ligtorne med sakse, knive, fodhøvle eller andet, der kan lædere huden. Brug heller ikke de forskellige typer af ligtorneplastre og andet, da det kan give skader på huden, hvor de sidder. Stop med at ryge. Rygning forværrer kredsløbet i benene betydeligt, og dermed risikoen for at få amputeret en fod eller et ben.

11 OPNÅ ØGET LIVSKVALITET Brug professionelt fodtøj Følsomme fødder Fodtøj til aktive fødder med diabetes Det danske firma New Feet har de seneste år samarbejdet med ortopædkirurger, fodterapeuter og ortopædi-skomagere omkring udviklingen af en speciel kollektion af fodtøj til personer med diabetes. New Feets fodtøj adskiller sig fra almindelige fabriksfremstillede sko ved: Optimal støddæmpning - alle modeller har 6 mm udtagelig EnergySole Bred forfod & høj stabilitet Blødt polstret skind og udvalgte liningmaterialer Svedabsorberende og friktionsdæmpende foer Ingen indvendige generende syninger Fodtøjet kan let tilpasses - f.eks. er de ekstra lange velcroremme lette at korte af Fodtøjet er CE mærket God plads til individuelle indlæg N8115 Str: N6210 Stretch Str: N8128 Str: N8201 Waterproof Str: N8204 Waterproof Str: Nature Friendly Materials Hold godt øje med den nye kollektion, der dukker op i løbet af februar. Til foråret introducerer New Feet en række modeller i naturvenlige materialer. Der er tale om vegetabilsk garvet blødt kalveskind frit for nikkel og krom. Sålerne er lavet af genbrugsmatrialer. DESIGNED IN DENMARK PRODUCED IN EU N8207 Waterproof Str: Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: eller N8211 Str: 36-43

12 12 ANNoNCETILLÆg DECEMbEr 2012 sådan er reglerne for fedmeoperationer i danmark Offentligt betalte patienter For at få en fedmeoperation dækket af det offentlige, skal følgende krav opfyldes: BMI skal være over 35 og man skal have mindst en fedmerelateret sygdom, fx type 2-diabetes eller svært forhøjet blodtryk. Er BMI over 50, kan der indstilles til operation uden følgesygdomme efter konkret vurdering. Man skal være over 25 år. Ved patienter over 60 år skal fordele og ulemper vurderes. Man skal tabe otte procent af sin kropsvægt før operationen. Privatbetalende patienter Hvis man ikke opfylder de nye offentlige regler om ret til fedmekirurgi skal man: Være 18 år eller derover. Have en BMI på 35 eller derover, hvis der er følgesygdomme eller Have en BMI på 40 og derover uden følgesygdomme. Have gennemført flere ikke kirurgiske behandlingsforsøg (diæt, pulverkure, medicinsk behandling), uden at varigt vægttab er opnået. AF ASTrID WIErzbA Det er ikke kun kiloene, der er raslet af Kate Wermuth, siden hun i oktober fik foretaget en fedmeoperation på et privathospital i belgien. Hendes diabetes 2 er også væk. overvægt har været et problem for 36-årige Kate Wermuth, så længe hun kan huske, men det var først, da hun i 2010 fødte en dødfødt pige og ikke kunne blive gravid igen, at hun besluttede at gøre noget ved det. - Kort efter fødslen fik jeg konstateret PCo, som er en sygdom, der gør det svært at blive gravid. Jeg søgte derfor hjælp fra det offentlige og gik ved samme lejlighed i gang med at tabe mig, men det lykkedes bare ikke. Jo mere jeg forsøgte, des mere tog jeg på, fortæller Kate Wermuth. gik rundt med skjult diabetes Så da en kusine fik foretaget en fedmeoperation og var glad ved det, besluttede hun sig for at få foretaget en selv. Først i den forbindelse fik hun konstateret diabetes 2. - Der var mange ting, der faldt på plads, da det gik op for mig, at jeg havde diabetes. Fx at jeg skulle tisse mere, end jeg plejede og var træt hele tiden. Det kan også være svært at tabe sig, når man har diabetes, og er alt sammen symptomer på, at man har diabetes. Det havde jeg bare ikke tænkt over, for ingen havde fortalt mig, at der kunne være en sammenhæng, fortæller Kate Wermuth, der måtte til belgien for at få foretaget en fedmeoperation. - reglerne i Danmark er sådan, at man ikke kan få en fedmeoperation, hvis man har en bmi under 40. End ikke, hvis man selv er villig til at betale, som jeg var. Der er også lang ventetid i Danmark, mens jeg i belgien kunne få det gjort umiddelbart og uden krav om, at jeg først skulle tabe mig. operation Fjernede diabetes Efter de indledende undersøgelser på et privathospital gik tingene stærkt. D. 17. oktober 2012 tog Kate Wermuth til belgien for at få foretaget en fedmeoperation, og allerede dagen efter kunne lægerne konstatere, at hendes diabetes så godt som var forsvundet. Hendes sukkerprocent var faldet med 80 procent og hun skal ikke længere tage medicin mod hverken diabetes eller en tidligere konstateret PCo. - Alt taget i betragtning har det været utrolig nemt. Lægerne har skåret to tredjedel af min gamle mavesæk væk, så jeg i dag kun kan have halvanden deciliter mad i maven af gangen. Der røg også godt en meter af min tyndtarm. Det har betydet, at jeg siden oktober har tabt 14 kg, siger Kate Wermuth, der bare ville ønske en ting. - Jeg ville ønske, jeg havde gjort det for mange år siden, for jeg har fået et helt andet liv, end jeg havde før. fjernede overvægt og diabetes 2 Kates råd om fedmeoperation Følg lægernes råd om, hvad du må drikke og spise i tiden lige efter operationen. Det er vigtigt af hensyn til sårhelingen. Lyt til din krop. Føler du, at der er noget galt efter operationen, så ring til hospitalet. ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Så snart du kan gå efter operationen, kan du begynde at bevæge dig. Start med blid motion. Hvis du får ondt efter et måltid, har du højst sandsynligt spist noget, du ikke kan tåle. Du kan med det samme mærke det, for det føles som om maven snører sig sammen. Hold dig helt fra sukkerholdigt slik og sodavand. gå i stedet efter sukkerfri sodavand og slik du kan fx købe lækker lakrids og vingummi uden sukker i de fleste supermarkeder.

13 patienten i centrum Overvejer du fedmeoperation? Privathospitalet Mølholm inviterer til GRATIS informationsmøder og individuel vurdering i Vejle og København Privathospitalet Mølholm har de mest erfarne speciallæger, som introducerede den moderne fedmekirurgi i Danmark for 15 år siden. Mød teamet og hør om: Den moderne fedmebehandling og se, hvordan fedmekirurgi udføres Effekten på livskvalitet, følgesygdomme, vægtudvikling på kort og lang sigt Patienterfaringer med fedmekirurgi Informationsmøder afholdes flere gange om måneden både i Vejle og København Tilmeld dig på vores hjemmeside eller Kontakt os på eller læs mere på Arrangementerne er gratis efter princippet først til mølle. Vælger du fedmeoperation er prisen kr som inkluderer et fuldt forløb. Privathospitalet Mølholm A/S. Brummersvej Vejle. Tlf

14 14 ANNoNCETILLÆg DECEMbEr 2012 fakta: tjek om du Har søvnapnø FoTo: SCANPIx Personer med obstruktiv søvnapnø oplever typisk at snorke uregelmæssigt med vejrtrækningspauser på mere end 10 sekunder sove uroligt om natten få svedeture under søvnen og vågne flere gange i løbet af natten være træt, have morgenhovedpine, mangle energi og og være irritabel i de vågne timer have svært ved at holde sig vågen i monotone situationer som møder, i biografen, ved længerevarende bilture eller ved selskabeligt samvær Hvis du er bekymret for, om du lider af søvnapnø, bør du kontakte din læge og bede om en Kilde: netdoktor.dk henvisning til en specialist, der kan stille diagnosen. LISE TArNoW Behandling af én lidelse - forebyggelse af en række andre? AF CHrISTEL DAMSbo-MADSEN På Steno Diabetes Center lider en ud af tre type 2-diabetikere af søvnapnø. Standardbehandlingen af søvnapnø kan vise sig at fungere forebyggende mod en række af følgesygdommene til diabetes. 34 procent. Så mange af type 2-diabetikerne på Steno Diabetes Center viser sig ifølge en ny undersøgelse at lide af obstruktiv søvnapnø en sygdom, der ikke kun giver forringet søvnkvalitet, men som belaster hjerte og kar kraftigt. Den høje procent kan betyde, at en relativt stor gruppe diabetikere i hele landet har en lidelse, de ikke bliver undersøgt og behandlet for. - Vi læger, der arbejder med diabetikere, er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på at undersøge type 2-patienter for søvnapnø, men er nok tilbøjelige til at begrunde deres træthed og manglende energi med diabetes-diagnosen. Men hvis hver tredje af type 2-diabetikerne på Steno Diabetes Center har søvnapnø, er tallet formentlig mindst lige så højt på landsbasis og så er der mange diabetikere, der ikke får den rigtige behandling, siger Lise Tarnow, professor, overlæge og chef for den kliniske forskningsenhed på Steno Diabetes Center i gentofte. Den stærkeste risikofaktor til hjertekarsygdomme er et forhøjet blodtryk, som diabetikere med type 2 i forvejen døjer med. Med Lise Tarnow i spidsen vil Steno Diabetes Center nu undersøge omfanget af søvnapnø blandt en repræsentativ gruppe af danske diabetikere. Det kan nemlig vise sig, at standardbehandlingen af søvnapnø kan forebygge en lang række af de hjertekarsygdomme, type 2-diabetikere er i øget risiko for at blive ramt af. luftvejene. Masken er tilsluttet en maskine, der samtidig monitorerer personens lufttrækning. For ikke-diabetikere er en af sideeffekterne ved CPAP-behandlingen, at den sænker patientens blodtryk mere end en blodtrykssænkende pille. Netop denne sideeffekt kan vise sig at være særdeles værdifuld for diabetikere. - Hvis mange diabetikere har søvnapnø, og CPAP-behandlingen virker effektivt på dem, kan vi potentielt behandle en stor gruppe diabetikere for søvnapnø og samtidig minimere deres risiko for at få hjertekarsygdomme. Tænk, hvis en CPAPbehandling kunne betyde, at en stor gruppe diabetikere kan skære ned i deres medicinforbrug. Det ville være fantastisk, siger Lise Tarnow. Lise Tarnow ønsker dog ikke at skabe falske forhåbninger. Hun understreger, at der mangler studier, der beviser, at CPAPbehandlingen virker effektivt på diabetikere. værdifuld sideeffekt Søvnapnø er en lidelse, der får svælget til at lukke til ved afslapning, hvilket giver uregelmæssige pauser i vejrtrækningen på op til 60 sekunder. Den manglende ilt belaster hjerte og kar betydeligt, og for diabetikere udgør søvnapnø altså en yderligere risikofaktor for at dø af hjertekarsygdomme. En ikke-diabetiker bliver typisk behandlet for søvnapnø med den såkaldte CPAPbehandling. behandlingen indebærer, at patienten sover med en maske, der åbner Halvdelen af finansieringen er i Hus indtil videre blandt andet har region Hovedstadens forskningspulje og Forsknings- og Innovationsstyrelsen skudt penge i projektet. - Vi mangler ikke meget for at kunne komme i gang med den videre undersøgelse. At vi allerede har fået så meget økonomisk støtte bekræfter os i, at det er en relevant problemstilling med et stort potentiale, der kan komme rigtig mange kronisk syge til gode, siger Lise Tarnow. stort potentiale for diabetikere Steno Diabetes Center har netop præsenteret resultaterne af deres undersøgelse ved europæiske og amerikanske kongresser og vil sende en artikel til det amerikanske tidskrift Diabetes Care. Desuden arbejder centret på at skaffe finansiering til videre studier, der skal afklare, om CPAPbehandlingen kan helbrede diabetikere for søvnapnø og samtidig forebygge hjertekarsygdomme.

15 Til julens ris á l amande Fynbo Light er fremstillet af 100 g frugt pr. 100 g marmelade. Fynbo Light er ikke tilsat sukker, men med et naturligt indhold af sukker, der stammer fra frugten. Vandet fra en del af frugten er inddampet og erstattet med ingredienser, der giver marmeladen og saucen en sød frisk smag og den helt rette konsistens, samt sikrer produkternes holdbarhed. Som erstatning for sukker har vi tilsat sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret, og som er velegnede til personer med diabetes. Næringsindhold pr. 100 g Energi /40-60 KJ/kcal Fedt 0-1 g Kulhydrater 8-13 g Protein 1g Nettovægt: 300 g Fynbo Foods A/S, Denmark - Tlf: Bliv behandlet for søvnapnø nu! Få en gratis snorketest hos Danmarks førende søvninstitut. Læs mere på:

16 16 Annoncetillæg december 2012 foto: scanpix KAN MAN LØBE FRA SIN DIABETES? Professor Flemming Dela, Xlab, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet AF Professor Flemming Dela Ja det kan man godt! Vejer man for meget og har man fået konstateret type 2-diabetes, som er den almindeligste form for diabetes, er det første trin i behandlingen, at man skal ændre sin livsstil. Hos lægen vil man få vejledning i hvordan man kan gøre det på en effektiv måde. Hovedproblemet ved type 2-diabetes er, at virkningen af insulin går ned og at kroppens produktion af insulin også daler. Insulin er et hormon som produceres i bugspytkirtlen og det sørger for at mængden af sukker i blodet (blodsukkeret) holdes normalt. Det gør insulin ved at øge sukkeroptagelsen i musklerne og ved at bremse sukkerproduktionen fra leveren. Når virkningen går ned, ophobes sukker derfor i blodet og det kan være skadeligt. Det hele starter med at virkningen af insulin går ned. Hvorfor det sker ved man ikke, men det hænger tæt sammen med overvægt/fedme. Som modsvar på den nedadgående insulinvirkning, vil kroppen forsøge at øge mængden af insulin ved at få bugspytkirtlen til at producere mere. Det lykkes også i langt de fleste tilfælde og den øgede produktion kan holdes højt i flere år og blodsukkeret kan holdes nogenlunde i ave. For nogle mennesker sker der ikke mere, og egentlig type 2-diabetes udvikles aldrig. Men for andre mennesker vil bugspytkirtlen udtrættes og nu daler produktionen af insulin også. På dette tidspunkt er det meget vanskeligt for sukker at komme fra blodet og ind i musklerne, og så får man stigende blodsukker. Motion efterligner insulins virkning Det mest forunderlige er at motion kan efterligne insulins virkning på sukkeroptagelsen i musklerne! På hvilket som helst tidspunkt i forløbet, kan øget daglig motion bremse udviklingen, ja - faktisk i nogle tilfælde fuldstændigt vende udviklingen væk fra type 2-diabetes. Også selv om man har fået konstateret type 2-diabetes, kan daglig motion vende udviklingen. Motion er muskler som trækker sig sammen, og denne sammentrækning af muskler har samme virkning som insulin: sukker strømmer ind i muskelcellerne hvor det hører til. Samtidig vil den daglige motion faktisk forstærke virkningen af insulin også når man ikke motionerer. Så motion er faktisk et vidundermiddel i denne sammenhæng. Men som al anden medicin virker det kun hvis man tager medicinen! Hvor meget skal der til? Man kunne også spørge, hvor lidt kan jeg slippe af sted med? Sagen er jo, at de fleste udmærket ved, at daglig motion er sundt og at virkningerne strækker sig langt ud over diabetes. Problemet er jo oftest at undskyldningerne står i kø. En af de almindeligste er, jeg har ikke tid!. En anden er, jeg gider ikke!. Den sidste kan man som læge ikke gøre ret meget ved. Hvis patienterne ikke vil motionere, må man respektere menneskers frie valg. Men fravalget skal ske på et oplyst grundlag. Traditionelt er de gode virkninger af motion på diabetes (og forstadier til diabetes) påvist i træningsprogrammer, hvor patienterne har jogget, løbet eller cyklet. Alle tre er motionsformer som styrker udholdenheden, og det er måske i virkeligheden lige præcis de motionsformer som patienterne hader og som de sjældent har udført. Samtidig kræver det tid, helst 30 minutter om dagen hvor pulsen kommer godt op. Styrketræning, dvs. løfte vægte, virker også mod diabetes. Denne form er nok attraktiv for mange, og det burde nok udføres af især ældre mennesker (fordi vi taber muskelmasse med alderen). Men nogle mennesker har svært ved at se sig selv som vægtløftere (de burde nu give det en chance!). HIIT en ny træningsform Er problemet tid, er der måske hjælp at hente i den nyeste forskning. Høj Intensitet Interval Træning (HIIT) er en ultra-kortvarig, intens træningsform som har vist meget lovende resultater. Idéen er, at man cykler på en kondicykel i 1 minut, men så hurtigt og så hårdt som muligt. Så holder man et minuts pause og det hele gentager man 7-8 gange. Alt i alt bruger man kun minutter per træningssession. Det hele udføres to-tre gange om ugen. Denne form er vist at øge konditionen og en lang række af de proteiner inde i musklerne, som medvirker til at cellerne optager sukker. Endnu er der kun udført få undersøgelser af effekten af denne træningsform, og kun på raske mennesker. Men resultaterne er lovende og der er undersøgelser i gang, hvor patienter med type 2-diabetes kan deltage.

17 Dextro_266x180mm_udk.indd :58:29

18 18 Annoncetillæg december 2012 foto: scanpix Regelmæssige blodsukkermålinger forebygger følgesygdomme Et dagligt prik på fingeren er med til at styre diabetikerens blodsukker og forhindre følgesygdomme. Af Astrid Wierzba Du kender det fra lægen. Et lille prik på fingeren, en dråbe blod på en stiks og et øjeblik efter har du et tal for dit blodsukker. Men mens øvelsen for de fleste af os bliver foretaget af lægen og med år i mellem, er det hverdag for de mange danskere, der må leve med diabetes. - Det er utrolig vigtigt, at diabetikere i insulinbehandling foretager jævnlige blodsukkermålinger for at kunne holde et blodsukkerniveau så tæt på det normale som muligt, fortæller forskningschef Malene Bagger fra Diabetesforeningen. - Højt blodsukker slider på kroppen og kan på sigt give følgeskader på øjne, fødder, hjerte og nyrer, fordi blod- og nervebaner på sigt beskadiges. Hvis blodsukkeret omvendt bliver for lavt, arbejder hjernen dårligere og langsommere, end den plejer, og bliver det endnu lavere, kan man blive bevidstløs og få kramper. Hyppige målinger For type 1-diabetikere i insulinbehandling betyder det, at man minimum skal måle i forbindelse med måltiderne og til sengetid. Det samme gælder for insulin-behandlede type 2-diabetikere, mens type 2-diabetikere, der behandles med tabletter eller diæt, ikke behøver at måle deres blodsukker, selvom mange dog har glæde af at måle det nogle gange om ugen. Langtidsprøven HbA1c En gang eller to om måneden laver mange type 2-diabetikere, selvom de ikke er på insulin, en døgnprofil, det vil sige måler blodsukkeret over en hel dag i forbindelse med hvert hovedmåltid og før sengetid. Hver tredje måned bør diabetikeren også få foretaget en blodprøve til bestemmelse af patientens hæmoglobin A1c. - En blodsukkermåling fortæller dig, hvor højt eller lavt dit blodsukker er på prøvetidspunktet, mens en HbA1c værdi give lægen et billede af, hvordan dit blodsukker har været reguleret de sidste fire til seks uger. Man skal bare huske, at den ikke nødvendigvis kan erstatte de målinger, man selv udfører, siger Malene Bagger. Nemt at måle blodsukkeret Hvor det tidligere var en tidskrævende og smertefuld proces at måle sit blodsukker, er det i dag blevet meget nemmere. - I dag kan man måle blodsukkeret meget simpelt og hurtigt med diverse blodsukkerapparater, der alle bruger en-gangs Fakta om blodsukker og blodsukkermålinger blodsukker er mængden af glukose i blodet, der bruges til at give dig energi, så din krop kan fungere. Sukkerstofferne skal fra blodbanen og ind i cellerne i kroppens væv for at give dig energi, og det er dét, insulinet hjælper dig med. Når du har diabetes, kan sukkerstofferne imidlertid ikke komme ind i kroppens celler eller har meget svært ved det, og derfor regulerer man med insulininjektioner eller anden medicin. blodsukkeret skal optimalt være 4-7 mmol/l før måltiderne og mindre end 7-10 mmol/l efter måltidet. Ved sengetid skal blodsukkeret være omkring 6-8 mmol/l. Tørst, hyppig vandladning og træthed kan være tegn på for højt blodsukker. Blodsukkeret kan for insulinbehandlede diabetikere akut blive for højt hvis du har spist meget uden at kompensere med tilstrækkelig insulin, ved anden sygdom, feber, forkert injektionsteknik og stress. Tegn på for lavt blodsukker kan være sved, sult, uro, svimmelhed. Blodsukkeret kan blive akut for lavt for insulinbehandlede diabetikere, hvis du ikke har spist længe, taget insulin uden af spise tilsvarende, dyrket motion og ikke reduceret insulinmængden. Alkohol kan også give akut lavt blodsukker for insulinbehandlede diabetikere. Stiks og fingerprikker er gratis for insulinbehandlede diabetespatienter, mens diæt-behandlede type 2 diabetes-patienter ikke får tilskud. Tabletbehandlede patienter får 150 stiks gratis om året. blodsukkerstiks. Stiksen sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe blod og i løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet, slutter Malene Bagger.

19 Annoncetillæg december 2012 Nyreforeningens indsatsområder: 19 Symptomerne på en nedsat nyrefunktion kan være meget svage. Det betyder, at alt for mange først opdager, der er noget i vejen, når de bliver akut syge og skal direkte i dialyse. Det og meget andet vil Nyreforeningen gerne lave om på. Forskning Forebyggelse At nedbringe ventetiden på transplantation ved at skaffe flere donorer Kurser for forskellige patientgrupper, f.eks. unge, familier med børn, der har nyresygdomme, samt kurser for familier, hvor en forælder har en nyresygdom. bedre behandling inkl. optimale forhold for patienterne i forbindelse med dialyse oplysning Støtte til patienterne, herunder tildeling af støtteperson samt arrangement af ferierejser eller sommerhusophold, hvor man har adgang til dialyse rådgivning danskere har nedsat nyrefunktion Af Lene Hundborg Koss - Vi arbejder for at få stillet en tidlig diagnose både ved at informere befolkningen om, hvad symptomerne på en dårlig nyrefunktion er, og ved at få sundhedsvæsenet til at have mere fokus på at opdage patienterne i en tidlig fase, siger Karina Krammer fra Nyreforeningen. En diagnose tidligt i forløbet betyder, at patienten kan tage aktivt del i behandlingen ved at ændre livsstil samt ved at være med til at skræddersy sin egen behandling. Det er vigtigt, da f.eks. dialysen griber voldsomt ind i patienternes liv. - Der findes forskellige former for dialyse, der kan tilgodese patienternes forskellige behov. De patienter, der bor langt fra et hospital, vil måske ønske at gå i dialyse hjemme. Man kan også vælge at være i dialyse om natten, mens man sover, siger Karina Krammer. En anden vigtig sag for Nyreforeningen er at få nedsat ventetiden på transplantation af nyrer. - Vi vil gerne tilskynde til, at der skaffes flere levende donorer, og det er faktisk et område, hvor Danmark er lidt bagud i forhold til mange andre lande, siger Karina Krammer. Nyreforeningen ønsker også et formodet samtykke til at blive organdonor, så man aktivt skal fravælge at stå i Donorregistret i stedet for aktivt at vælge det til. Støt Nyreforeningen Hvis man har lyst til at hjælpe Nyreforeningen med arbejdet for nyrepatienterne, kan man gøre det på to måder: Som støttemedlem eller som frivillig. Et medlemskab koster 250 kroner om året og fås via www. nyreforeningen.dk eller ved henvendelse til sekretariatet via mail@nyreforeningen.dk. Man kan også ringe på tlf Som medlem modtager man foreningens blad 6 gange om året. Man kan også benytte sig af foreningens tilbud til nyrepatienter f.eks. rådgivning fra diætist, socialrådgiver eller jurist. Har man brug for personlig hjælp, kan man få tilknyttet en frivillig fra patientstøtteordningen. - Nogle har brug for at få hjælp til at handle, andre at få læst højt eller bare snakke. Det er noget, man aftaler indbyrdes i hvert enkelt tilfælde, siger Karina Krammer. Nyreforeningen sætter tillige stor pris på indsatsen, hvis man har mod på at blive støtteperson. - Det kræver ingen særlige kvalifikationer udover, at man har lyst og overskud til at skabe liv og glæde i et andet menneskes tilværelse, siger Karina Krammer. fakta om nyresygdom I de fleste tilfælde kan kronisk nyresygdom ikke forebygges, men udviklingen af sygdommen kan forsinkes. Kost og motion er to vigtige elementer, når man arbejder på at forsinke udviklingen af en nyresygdom. Symptomer: Træthed på grund af anæmi (nedsat blodprocent) eller ophobning af affaldsstoffer i kroppen Tab af madlyst, kvalme og opkastninger Hyppig vandladning, særligt om natten Hævelse i benene og sommetider omkring øjnene på grund af væskeophobning i kroppen Kløe i huden, tendens til at få blå mærker, bleg hud Hovedpine, følelsesløshed i fødder og hænder, søvnbesvær, uro i benene Højt blodtryk Forpustethed som følge af væske i lungerne Blødninger fordi blodet har nedsat størkningsevne Knoglesmerter og brud Nedsat seksuel interesse og rejsningsproblemer Det er vigtigt at søge læge, hvis man oplever flere af disse symptomer. Karina Krammer

20 SKOENE SKAL PASSE DINE FØDDER IKKE OMVENDT SAHVA HAR SPECIALISERET SIG I SKO TIL BEHANDLING OG PLEJE AF NETOP FØLSOMME OG DIABETISKE FØDDER. BESØG SAHVAS BUTIKKER OG SE VORES STORE UDVALG AF SKO OG STØVLER. VORES PERSONALE STÅR KLAR MED PROFESSIONEL RÅD OG VEJLEDNING. De viste modeller føres ikke på alle adresser. Der tages forbehold for udsolgte størrelser og modeller. å vores s g o g ø Bes ebshop w Telefon Blodtryksapparat Artsana s Classic Check Apparatet er udstyret med to knapper. Knap med mrk. I: Her tændes og slukkes apparatet og måleværdien aflæses. Knap mrk. M: Her aflæses de sidste 30 målinger. Apparatet kan kalibreres (Efter ca målinger). 5 års garanti. OBS! Praktisk opbevaringstaske medfølger. Klinisk valideret i henhold til ESH internationale protokol. Bruges af mange praktiserende læger til udlån. Pris kr. 395,00 inkl. moms og forsendelse. Østre Allé Støvring Tlf Firmaet har julelukket fra d. 20 dec. kl til d. 7. januar Der vil stadig kunne bestilles varer via vores hjemmeside, men forsendelserne vil være forsinket i op til 3 dage fra bestillingsdato.