træ træ DECEMBER /13 Udgiver: Træs ek tion

Transkript

1 DECEMBER 2013

2 Ny løsning på for få studenterboliger Mangel på studenterboliger er åbenbart også et kendt problem i Sverige. I hvert fald er der i september åbnet en udstilling med en helt ny måde at tænke bolig til studerende på. 10 m 2 ja du læste rigtigt en bolig på 10 m 2 og ydermere helt og aldeles bygget i træ. Hvis man vil se det ved selvsyn, så skal man blot køre over broen til Sverige og besøge Virserum Kunstmuseum i Småland. Arkitektfirmaet Tengbom har her udviklet og bygget en studenterhybel, der på de fleste parametre må betegnes som aldeles grøn. I projektet deltager også firmaet Martinsons der handler med træ, og ejendomsmæglerfirmaet AF Bostäder. Og endelig samarbejdes der med Universitet i Lund om at skabe en grøn og billig bolig til de studerende. Der skal i 2014 bygges 22 af disse 10 ere. Den meget kompakte bolig rummer både hems, køkken, bord og badeværelse. Konstruktionen i træ er med krydslaminering for bedre styrke, og træet er valgt for dets positive betydning for bygningens CO 2 regnskab. n Sted: Virserums Konsthall, Kyrkogatan 34, Virserum Arkitekt: Linda Camara & Pontus Åqvist, Tengbom Assisterende arkitekt: Lina Rengstedt, Olof Nordenson, Magnus Juhlin Læs mere her: 2

3 Side 6 Side 12 En snoet opgave med nyt tag til Vor Frelsers Kirke Træet tryllede i Kongens Have Side 14 Det moderne tanghus tang, træ og bæredygtighed Side 20 En bølge og et tæppe af træ Side 28 Ny energi til den danske drømmebolig Side 32 Det apterede rum Vekselvirkning mellem studie og virkelighed Side fod under Foto fra Vor Frelsers Kirke: Hovedstadens Bygningsentreprise A/S Side 42 Når en eftermiddag bliver til 900 timer træ december 2013 ISSN: Side 48 Side 52 Side 57 Side 60 Vartegn i træ En rutsjetur der snart har varet i 100 år Træets verden Mariehaven i Ansager Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Tlf trae@danskbyggeri.dk Ansvarshavende redaktør Margrethe Petri Godtkjær Tlf mgp@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Margrethe Petri Godtkjær, Dansk Byggeri Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. Jan Hesselberg, Dansk Byggeri træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S Oplag

4 Træets verden Hel bydel i træ Bydelen Välle Broar i Växjö i Sverige er i særklasse den største satsning i træbyggeri i træets eget land. Den er også et langsigtet forskningsprojekt, hvor blandt andet Linnéuniversitetet, den svenske træindustri og skovkoncernen Södra er indblandet. Siden 2009 har man bygget syvetagers træhuse, to store boligområder er netop ved at blive bygget og et boligområde er planlagt til De arbejder på at bygge i alt ca m 2 boliger og erhverv i løbet af år, og det er tanken, at der skal sættes et eller to byggeprojekter i gang hvert år. Et af de færdige boligområder Limnologen består af fire boligblokke i syv etager med i alt 134 lejligheder af forskellig størrelse. Husene er bygget med præfabrikerede elementer i træ, og stod færdige i Bebyggelsen Pelarsalen som nu skal i gang, er tegnet af arkitektfirmaet Fredblad Arkitekt fra Halmstad. Her skal bygges 120 lejligheder i to seksetagers træhuse. n På kortet i linket her kan man se Välle Broar, hvad der allerede er bygget, og hvad der skal bygges. Projekt træhus i Växjö Europas grønneste by The greenest city in Europe kaldte BBC den svenske by Växjö, da BBC reporterede derfra i Men byens grønne profil tog allerede form i For her blev målet om, at Växjö skulle være uafhængig af fossile brændstofkilder i 2030 vedtaget et mål som byen nu er godt på vej til at nå. Økologisk mad i kommunens køkkener, ladestationer til elbiler og solceller i skoler og på rådhuset er blot nogle af byens grønne tiltag. Bystyret har installeret displays ved lejligheders hoveddøre, som viser, hvor højt beboernes aktuelle energiforbrug er. Det har skabt så meget fokus på energiforbrug, at det er blevet nedbragt med 20 procent. Sammen med en oplysningskampagne om energibesparelse har byen reduceret forbruget med i alt 30 procent alene på ændrede brugsvaner. n 4

5 træ BYGGERI ENERGI MILJØ Dette nummer af træ rummer det hele. Der er selvfølgelig masser af træ i pavilloner på havnen og i Kongens Have havnebadene Rutsjebanen i Tivoli og Mariehaven i Ansager i tagkonstruktionen på Vor Frelsers Kirke og i det nye infocenter i Rebild Bakker osv. Og BYGGERI ja det handler alle artiklerne i bladet jo om, på den ene eller den anden måde. Om nybyggeri og renovering mest renovering. Artiklen om energirenovering har selvfølgelig fokus på ENERGI eller rettere på hvordan vi sparer på den. Og når vi sparer på energien gavner det vores MILJØ så energi og miljø er tæt forbundne. Artiklen om multihallen ved Gl. Hellerup Gymnasium omtaler, hvordan der er etableret både jordvarme, solfangere og solceller i forbindelse med byggeriet. Alt dette og lidt til finder I her i bladet. Med andre ord det hele går op i en højere enhed og det er den vej, vi skal. Det er i forbindelse med bygningsrenovering og i høj grad energirenovering bæredygtighed og med omtanke for miljøet rigtig mange af os skal finde opgaverne i de nærmeste år. Så sæt jer mageligt til rette nyd de gode historier og lad jer gerne inspirere. Michael R. Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 6

7 En snoet opgave med nyt tag til Vor Frelsers Kirke Nyt tag til Vor Frelsers Kirke i København og renovering for råd og hussvamp var en stor udfordring for arbejdet med det berømte og elskede vartegn i hovedstaden n Af Christian Andersen, journalist (DJ) n Fotos: Hovedstadens Bygningsentreprise A/S Arbejdet med at udbedre skader fra råd og hussvamp under taget på Vor Frelsers Kirke med det berømte snoede tårn i København kunne minde om Tom Cruise og hans akrobatiske nedfiring i filmen Mission Impossible. Men trods store håndværksmæssige udfordringer, var der ikke tale om en umulig mission. Normalt sætter man net op eller bygger et stillads under tagkonstruktioner, når der er store udfordringer med at skifte træ i forbindelse med råd og svamp og ikke mindst med hensyn til sikkerheden for håndværkerne. Men det var stort set umuligt at sikre tilstrækkeligt mod faldulykker på normal vis i forbindelse med arbejdet på Vor Frelsers Kirke, og derfor hang tømrerne ofte i liner og arbejdede fra de enorme tværbjælker i det kæmpe tagrum i to etager. De store afstande mellem bjælkerne i tagrummet var en stor udfordring. Der var fx omkring 12 meter fra tagrenden til kippen med en hældning på 65 grader, fortæller byggeleder Jens Mose fra Hovedstadens Bygningsentreprise A/S. I dag er det kvadratmeter store tag udskiftet og dele af tømmeret under taget ligeså efter alle tømrerkunstens moderne regler og ingen medarbejdere kom til skade under missionen. Jens Mose kan imidlertid kun beundre fortidens tømrermestre og deres teknikker efter renoveringen af taget på Vor Frelsers Kirke. 7

8 8

9 FAKTA Hovedentreprenør på renoveringen af Vor Frelsers Kirkes tag med blandt andet udskiftning af tagsten, etablering af fast undertag og udbedring af skader for råd og svamp var Hovedstadens Bygningsentreprise A/S, arkitekter var Hoff & Jørgensen Arkitekter, men det var tømrerfirmaet Johansen & Bernhard ApS, som udførte det konkrete arbejde med at skaffe træ og udskifte træet. At arbejde med tømmer i kirker er altid en særlig opgave Direktør Erik Christensen, Johansen & Bernhard ApS Jeg må bare tage hatten af for måden, de byggede på i gamle dage, hvor de ikke var i nærheden af de tekniske hjælpemidler, som vi har i dag med fx motoriserede kraner, siger Jens Mose. De i alt to kubikmeter nyt træ var standardmateriale, men store dele af træet skulle skaffes i meget store dimensioner. Derfor måtte Jens Mose henvende sig til tømrerfirmaet Johansen & Bernhard ApS i Løgstør, som er et af landets få tømrerfirmaer, som specialiserer sig indenfor store tømmerkonstruktioner. Firmaet gør sig umage med at opkøbe og lagerføre stort tømmer, og havde således tømmeret klart til brug for renoveringen af Vor Frelsers Kirke. Blandt andet havde Johansen & Bernhard ApS opkøbt tømmer i store dimensioner, som blev tilovers ved en renovering af Roskilde Domkirke. Det er altid en udfordring at arbejde i kirker, for kirker er en del af vores kulturarv, og vil blive stående i mange hundrede år endnu. Derfor vil der altid være stor bevågenhed fra flere sider om renoveringsarbejdet. Samtidigt er kirker næsten altid udført af meget dygtige håndværkere, og det skal man ubetinget leve op til. Dygtige gamle håndværkere Direktør Erik Christensen fra Johansen & Bernhard ApS fortæller om de særlige udfordringer med at skaffe og montere tømmer til Vor Frelsers Kirke: Vores opgave var at udskifte det konstruktionstømmer, som var nedbrudt af råd og svamp. En stor udfordring var de store dimensioner på tømmeret, som jo skal være indbygningstørt. Vi har en del på lager, men sjældent i længder over seks meter. Udfordringen på Vor Frelsers Kirke var bjælkerne på 240 x 300 mm i længder på op til ni meter. Det kunne vi skaffe i Douglasgran, som er godt til denne type opgave. Vi arbejder en del med fredede bygninger, så vi har værktøjerne og erfaringen til de samlingstyper, der blev anvendt fordums. At arbejde med tømmer i kirker er altid en særlig opgave, fortsætter Erik Christensen. 9

10 Kirkens udtryk bevaret Arkitekt Gitte Hoff fra Hoff & Jørgensen Arkitekter understreger, at arbejdet med renoveringen af taget er udført med den største akkuratesse i forhold til regler om fredning. Alle sortglaserede teglsten er fx lavet i hånden efter gamle metoder, og det skabte udfordringer og tog tid at få de ofte uens sten sat perfekt sammen. På trods af det udvidede hensyn til fredning og bevaring af det oprindelige udtryk var det af hensyn til sikkerheden alligevel ikke muligt at udføre arbejdet 100 procent som før. På grund af den stejle hældning og dimensionerne af træværket var det umuligt at understryge taget på forsvarlig vis. Vi har under hele forløbet været i tæt dialog med hele tre instanser, som skulle godkende vores arbejde. Foruden Nationalmuseet var det De Kongelige Bygningsinspektører og bygherren Københavns Stiftsøvrighed. Selvom vi gjorde vores yderste for at bevare tagets oprindelige udtryk, var det desværre ikke muligt at bevare understrygningen. Derfor måtte vi lave et fast undertag, men det løste til gengæld de vedvarende problemer for kirken med fugt og blæst på loftet, uden at det overordnede bygningsudtryk blev forstyrret, udtaler Gitte Hoff. n Samarbejde og koordinering mellem tømrer, murer og blikkenslager så puslespillet går op. De små vinduer 10

11 Kirken med det snoede spir Vor Frelsers Kirke ligger på Christianshavn i København. Kirken blev bygget i perioden , og er en barok rødstensbygning formet over en plan af form som et græsk kors. Arkitekten var Lambert van Haven. Det kendte spiralsnoede spir med den udvendige trappe, som får kirken til at være 89 meter høj, er opført fra Arkitekten bag spiret var Laurids De Thurah, som hentede inspiration fra kirken Sant Ivo della Sapienza i Rom. Blandt kirker i Danmark er kun Aarhus Domkirke med sine 96 meter, Nikolaj Kirke i København med 90 meter og Helligåndskirken i København også med 90 meter højere end Vor Frelsers Kirke. Udfordringen på Vor Frelsers Kirke var bjælkerne på 240 x 300 mm - i længder på op til ni meter Direktør Erik Christensen, Johansen & Bernhard ApS 11

12 Træet tryllede i Kongens Have Pavilloner i træ i Kongens Have provokerede havens gæster til at bruge stedet på en ny måde n Af Christian Andersen, journalist (DJ) n Fotos: Jens Lindhe Lige overfor Rosenborg Slot i Kongens Have i København kunne havens gæster fra den 13. september til den 13. oktober gå på opdagelse i Trylletromlerne store pavilloner i træ. De 300 meter lange og snoede pavilloner i nordisk træ med en højde på 3,30 meter var et produkt af en konkurrence, som Arkitektforeningen udskrev i januar. Trylletromlerne bestod af en række rum i forskellige størrelser omkranset af lameller i træ, som gjorde rummene nærmest gennemsigtige. Det største rum havde en diameter på 23 meter, det mindste på fem diameter. Kravene til besvarelserne på konkurrencen var blandt andet, at pavillonerne skulle være tilgængelige, offentlige, innovative, demontérbare og udfordrende i sit formsprog, og ikke mindst udført i træ. Chefkonsulent Annette Blegvad, Arkitektforeningen, forklarer ideen med konkurrencen: Projektet gik ud på at udforske byrummet med en anderledes, nyfortolkende tilgang til fænomenet en pavillon. Og det må man sige, at vinderprojektet fra.fabric har givet et interessant bud på med deres båndsløjfe af en pavillon, som åbner for mange anvendelsesmuligheder. Et krav til konkurrencen var, at pavillonen skulle være i træ og, at træet skulle være bæredygtigt. De midlertidige pavillioner i træ i Kongens Have udfordrede publikum til at bruge haven på en ny måde. 12

13 Hollandske.FABRIC vandt Arkitektforeningens konkurrence om træpavilloner med Trylletromler. Begrundelsen for at anvende træ til projektet er egentlig meget enkel: Der er tale om et smukt materiale og et udtryk for danskhed. Trylletromlerne er en god måde at vise befolkningen, hvad arkitektur også kan. Pavillonerne viser, at arkitektur og arkitekter ikke kun er lig med store bygninger. Ikke bare en bygning Til konkurrencen indkom 83 forslag. Vinderprojektet Trylletromler står hollandske.fabric for. Dommerkomitéen valgte at præmiere fire og hædre elleve forslag. Eric Frijten, arkitekt hos.fabric, fortæller om tankerne bag Trylletromlerne: Først tænkte vi på at sætte en bygning op, men fordi Kongens Have er sådant et livligt sted, med mange mennesker, som bruger haven, syntes vi, at det var synd. Med vores pavillon ville vi hellere provokere og udfordre med arkitekturen for at få folk til at bruge haven, rummet, på en anderledes måde. Tømrerelever fra Københavns Tekniske Skole har lavet pavillonerne. Trylletromler er blevet til med støtte fra Akademisk Arkitektforening, Dreyers Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, Moelven Danmark A/S og Københavns Tekniske Skole. n Moelven sponsorerede træet til Trylletromlerne og Københavns Tekniske Skole lavede pavillionerne. 13

14 Det moderne tanghus tang, træ og bæredygtighed Selvom ålegræs ikke længere fylder strandene på Læsø, giver det god mening, at det netop er her, tang genoptages som et relevant og bæredygtigt materiale sammen med træ Det moderne tanghus nyopført. Kalines Hus restaureret. n Tekst og foto: Helene Høyer Mikkelsen Det moderne tanghus er nabo til et traditionelt tanghus, hvor bjerge af ålegræs er anvendt til tagbeklædning på den måde, som det har været tradition på Læsø i flere hundrede år. En nødvendighed blev til en lokal kultur. Men udover det synlige tang har de to huse ikke meget til fælles. Det moderne tanghus er på alle måder moderne. Det henvender sig i høj grad til omgivelserne, har en åben plan med ovenlys, og lever tilmed op til 2020 energikravene for de enkelte bygningsdele. Her er tale om et moderne, bæredygtigt byggeri, hvor ikke mindst materialerne og beliggenheden er tænkt ned i mindste detalje. Velkendte materialer i fin balance Det moderne tanghus er et eksperiment, hvor tang som ressource er tænkt ind i en nutidig sammenhæng, og er et fint eksempel på, hvad allerede kendte naturmaterialer kan anvendes til. Arkitekt Søren Nielsen, tegnestuen Vandkunsten, fortæller: I det moderne tanghus udfoldes hele bygningsteknologiens palet fra ålegræsset, det simpleste, uforarbejdede råstof, der bogstavelig talt er lige til at samle op på stranden over industrialiseret præfabrikation af bygningsdele til højteknologiske varmepumper. Bæredygtigt byggeri er ikke blot tilbage til naturen bæredygtige løsninger kan udvikles med udgangspunkt i naturmaterialer og lavteknologi. Det positive CO 2 -regnskab En bygnings ressourceforbrug består ikke kun af energi til bygningens drift. Med til regnskabet hører det energiforbrug, der er forbundet med produktion af materialer og til selve byggeprocessen. Til at vurdere energiforbruget for den enkelte bygning kan man opstille en livscyklusanalyse, og ud fra den kan man opgøre bygningens virkning på klimaet. En anden væsentlig faktor er, i hvor høj grad et materiale binder CO Træ og tang danner tilsammen en fin helhed, der balancerer mellem den vilde natur og den enkle arkitektur.

15 15

16 Lofterne er udført som trækassetter med delikat hørstof og polstret med tang. Ovenlyset giver både lys til hovedrummet og til de to hemse. Det moderne tanghus er bygget af træ og ålegræs, der gavner klimaet ved at fjerne CO 2 fra luften og lægge det på lager. CO 2 der først bliver frigivet, hvis huset rådner eller brænder. Og da både træ og tang kun har et beskedent energiforbrug til råstofudvinding, forarbejdning og transport, viser livscyklusanalysen, at der er bundet mere CO 2 i træet og ålegræsset, end der er anvendt til fremstillingen af huset. Samlet set binder det moderne tanghus CO 2, der svarer til CO 2 -udslippet ved 10 års brug. Lys og rum At bruge tang ålegræs i et moderne byggeri er en stor byggeteknisk udfordring. Tegnestuen Vandkunsten har prioriteret at lade tangen være en del af det arkitektoniske udtryk, mens bygningens arkitektur i øvrigt er enkel og velkendt. Det tydeliggør også, hvad der er eksperiment, og hvad der er velkendt. Det moderne tanghus er formet som en rationel længebygning med terrasse på begge langsider. 16

17 Processen Tang til det moderne tanghus ankommer i færdige trærammer (til facaden) og de meget lange tangruser (til taget). Der er et dobbelthøjt opholdsrum midt i huset, der er belyst fra begge sider af glasdøre og fra tre rytterlys. Lyset fra himlen giver rummet en særlig karakter, fordi huset i så høj grad er omkranset af høje nåletræer, men gennem rytterlysene ser man lige op i den blå himmel. Bag opholdsrummet ligger to kerner med badeværelser og øvrige installationer. I begge gavle ligger værelser med adgang til terrassen. Symmetrisk i gavlene ligger to store hemse, der også kan bruges som værelser. Rummene på loftet har naturligvis også glæde af lyset fra taget. Atmosfæren indenfor er utrolig behagelig. Proportionerne gør, at man hurtigt føler sig hjemme, og den nære kontakt til omgivelserne er en stor del af oplevelsen af huset. Der er træ overalt indenfor, undtagen på de skrå lofter. Planker af svensk fyr ligger på gulvene, og samme type planker er anvendt som indvendig beklædning på væggene og til køkkenbordplader. Det skrå loft til kip er præfabrikerede trækassetter med tang, beklædt med lyst hørstof. Mens træfladerne giver varme og levende overflader, fungerer loftet lyddæmpende og som en lys, homogen flade, der møder rytterlyset. Der er brugt lærketræ til terrassen og det øvrige udvendige træ. Det indvendige træ er sæbebehandlet for at afvise smuds. Dør- og vinduespartierne er fremstillet af træ, der er imprægneret på en særlig måde, der gør det 100 procent vedligeholdelsesfrit. Fyrre træet er imprægneret i furfuraylalkohol et ugiftigt biprodukt fra sukker- og majsproduktion. Behandlingen sikrer, at træets holdbarhed er forbedret, og betyder at eventuelt affaldstræ ikke forurener miljøet. Metoden er Svanemærket. Fordele ved tang/ålegræs Tang er i det moderne tanghus anvendt til isolering, som indvendig polstret beklædning og som udvendig synlig beklædning. Tang er et let tilgængeligt materiale ålegræsset til det moderne tanghus er hentet på stranden på Bogø. Ålegræs n er naturligt imprægneret mod skadedyr og råd n påvirker indeklimaet positivt n har svært ved at brænde n har en god isoleringsevne 120 mm ålegræs svarer til 100 mm mineraluld n er let at arbejde med, det støver og kradser ikke n binder CO 2 17

18 Huset er opført i præfabrikerede elementer og tang og træ er derefter tilføjet huset på stedet. Træ indrammer det vilde ålegræs Kombinationen af træ og tang er gjort til en rød tråd i husets udtryk. Husets skarpe længeform med høj tagrejsning og lukkede gavle er et fint modsvar til tangens viltre karakter. På taget ligger tangen pænt i strikkede ruser, og fastholder husets horisontale længekarakter. Under tangruserne er sadeltaget beklædt med tagpap, som udgør den egentlige tætning. Tangen er en del af isoleringen, og beskytter samtidig tagpappet mod sollys. Tangen, der isolerer gavlene og facaderne mellem dørpartierne, er mindre tangruser samlet i lærketræsrammer med femten i hver. Igen opstår et spil mellem det langhårede og det præcise. Træet er gennemgående en neutral baggrund for ålegræsset, og udgør husets skelet. Men det er begge naturmaterialer der vil ændre karakter med tiden. Solen vil blege træ og tang, så det synsmæssigt vokser sammen i en mere nedtonet grå farve, særligt på sydsiden af huset. Dette arbejde med materialernes forskellige stoflighed, overflade og patinering er modig og befriende i en tid, hvor mange arkitekter arbejder med glatte og forudsigelige flader. Bygget på fastlandet Fra konkurrencen om det moderne tanghus blev afgjort, til huset skulle indvies, var der kun et år. Derfor blev der fra start tænkt i rationelle baner, hvilket også er en del af den bæredygtige tankegang. Hele det moderne tanghus er fremstillet som præfabrikerede elementer på virksomheden Green House ApS. Tangelementerne er udviklet og produceret hos Praktisk Service på Møn sammen med tængekvinden Helle Raknes. De polstrede loftselementer med isolerende ålegræs er polstret af Brian Liebeck, der er professionel industripolstrer. 18

19 Der er en fin kontakt mellem ude og inde, der gør huset meget indbydende og anvendeligt. Huset er opført på et punktfundament, og gulvet er opbygget på selvbærende trækassetter. Hele huset er fragtet til Læsø i tre vognlæs og samlet på få dage med en enkelt kran. At bygge hus på en ø, betyder at håndværkere ofte bliver hentet fra fastlandet og må bo på øen i en periode. Det fordyrer selvfølgelig byggeriet. Ved at præfabrikere på værkstedet afkortede man den periode, håndværkerne skulle bo på øen og opnåede samtidig, at elementerne til gulv, facade, skillevægge og tag blev samlet og isoleret med ålegræs i tørvejr og med optimale forhold til at sikre den rette kvalitet. Mængden af ålegræs var vejet af i eksakt mængde, men har selvsagt været en udfordring at arbejde med. Hele konstruktionen er opbygget i svensk gran og kan skilles ad igen, og derved indgå i et nyt husbyggeri. n FAKTA Adresse: Tangborgvej 6, 9940 Læsø Bygherre: Realdania Byg A/S Arkitekt: Vandkunsten Ingeniør: Moe & Brødsgaard Entreprenør/tømrer: Green House ApS Byggeår: 2013 Bruttoareal: 90 m 2 Investering i Læsø Realdania Byg A/S købte i 2010 et 150 år gammelt, fredet tanghus, Kalines Hus. Huset blev restaureret, og fik skiftet tangen på den ene side af huset. Realdania Byg A/S købte samtidig nabogrunden, der ligger lidt tættere på kysten. Intentionen var at opføre et fritidshus, som forankrer den gamle læsøske tangtradition i en nutidig byggeskik. Bæredygtighed er for alvor taget op som en udfordring, og ikke blot løst ved en varmepumpe og tykke vægge. Her er tænkt rationelt med præfabrikation med henblik på at nedbringe byggetid, prisen og CO 2 forbrug. Samtidigt er materialerne ikke skjult, men gjort til en vigtig del af bygningens visuelle og stoflige udtryk. Det moderne tanghus bærer den lokale historie videre, og fungerer som inspiration til fremtidens brug af naturens materialer. 19

20 En bølge og et tæppe af træ I havneområder i hele landet er det blevet populært at skabe attraktive opholdsog badefaciliteter i nye fantastiske trækonstruktioner. Vi kan i de kommende år glæde os til flere spændende og anderledes projekter i denne kategori, som udmærker sig ved at forvandle nedslidte og forladte havne til brugbare moderne byrum i vand. I august åbnede Bølgen ved Kalvebod Brygge i København og Det Flyvende Tæppe i Hasle på Bornholm, som begge er topklasse i denne kategori Kalvebod Bølgen er det urbane modstykke til det grønne og solbeskinnede havnebad på Islands Brygge som ligger overfor. 20

21 Bølgen n Tekst: Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Foto: JDS / Julien De Smedt Architects Havet og vandet har ikke bare haft stor betydning for udvikling af byernes erhvervsmæssige infrastruktur. I næsten alle bymæssige sammenhænge er der altid gjort noget helt særligt ud af rekreativ adgang og regulære promenader langs vandet og i nyere tid badeanstalter placeret ude i vandet. Det er derfor en moderne videreførelse af traditioner, som vi nu ser med de mange nye bade- og opholdsfaciliteter, der er dukket op overalt i landet. Men det er mere end det. De er blevet meget populære, fordi de giver overbevisende svar på, hvordan nedlagte og forladte havneområder kan udnyttes til at skabe en bedre by. Der er derfor flere havnebade på tegnebrættet rundt om i landet og flere er allerede under opførelse. Der kan således trækkes på gode erfaringer omkring konstruktioner af mageløse former og deres talrige anvendelsesmuligheder, og ikke mindst erfaringer med brugen af træ i saltvand. Træ er nemlig et naturligt valg i havneområder og ved både Kalvebod Bølgen og Hasle Havnebad er der trukket på erfaringer fra tidligere havneprojekter. Man ved efterhånden hvad der fungerer godt i og på vandet, og hvad der ikke gør. Formmulighederne er mange og med gode erfaringer in mente bliver formerne mere og mere udfordrende, hvilket skaber spænding og kreativitet ved havnene. Kalvebod Bølgen og Tæppet i Hasle Havn er to meget forskellige projekter, men ved begge er der arbejdet med nye og anderledes former, der mere end antyder, at det kun er fantasien, der sætter grænser for brug af havnene. Kalvebod Bølge Overfor et af de allerførste moderne, populære havnebade havnebadet på Islands Brygge i København ligger Kalvebod Bølge. Man kan måske sige, at bølgens placering langs Kalvebod Brygge er hav- 21

22 Bølgen er en m² stor promenade på pæle, der bølger sig op og ned og ud og ind langs Kalvebod Brygge. nebadets urbane modstykke. I modsætning til det solbeskinnede, store grønne og åbne område ved Islands Brygge, har havnearealerne langs Kalvebod Brygge de mange store kontordomiciler, opført op gennem 90 erne, i ryggen. Kalvebod Bølge er et svar på kritikken af det øde og lukkede kontorlandskab langs kajerne på Kalvebod Brygge blottet for liv og offentlige aktiviteter. Og det ligner et godt svar. Efter kun nogle få måneder ser det ud som om, at Bølgen er blevet et nyt attraktivt byrum ude i vandet og væk fra skyggen fra de relativt høje nyere bebyggelser. Bølgen vil allerede fra den kommende sæson med mulighed for forskellige vandrelaterede aktiviteter blive et nyt samlingssted og udflugtsmål både for Københavns borgere og turister. Bølgen har med andre ord genforenet Kalvebod Brygge og byen med vandet. Kalvebod Bølgen er designet af landskabsarkitekterne KLAR og JDS Architects (Julien de Smedt Architects) med støtte fra Sloth Møller og Niras, og med CG Jensen som entreprenør på projektet. Julien De Smedt var også arkitekten bag det 10 år ældre havnebad på Islands Brygge, der faktisk introducerede det nye koncept for badning og nyt liv i de nedlagte erhvervshavneområder. Bølgeformen Ved udformningen af det skyggefulde område langs Kalvebod Brygge har arkitekterne lagt vægt på at få flest mulige soltimer på anlægget og at åbne området for så mange forskellige brugere som muligt. I modsætning til Islands Brygges havnebad er der her lagt vægt på at tilbyde dem, som ikke nødvendigvis er badende eller har en båd mulighed for at nyde at opholde sig ved vandet og herfra få nye kig på byen. Arkitekterne har naturligvis lavet masser af skyggediagrammer for området og på den baggrund placeret to lommer af skyggefri zoner, og har så med det udgangspunkt at udnytte disse solrige områder skabt Bølgen. Det er der kommet en i princippet m² stor promenade på pæle ud af, der bølger sig op og ned og ud og ind på langs af Kalvebod Brygge. Bølgen rækker ud til de solrige områder, 22

23 Fakta Adresse: Kalvebod Brygge, Københavns Havn Opført: Bygherre: Københavns Kommune Arkitekt: JDS Architects og KLAR kontor for landskab og arkitektur Ingeniør: Niras og Sloth Møller Entreprenør: CG Jensen A/S Bølgen mimer naturens mangfoldighed med stigninger, fald, niveauskift og forskellige materialer og inviterer til leg og bevægelse. og er en promenade, der ikke kun er til spadsereture, men er et dynamisk system af gang-, løbe- eller cykelruter med mindre opholdszoner med bænke og møbler til udstrækning og styrketræning. Promenadesystemet indrammer samtidig mindre bassiner med vand til forskellige vandsportsaktiviteter som fx kajakpolobane og kajakrutsjebane. Bølgens aktivitetsmuligheder er meget konkrete, men mulighederne er mange. Og promenaden er så stor, at den trods sin spinkle krop matcher de store bygninger langs Bryggen og kan rumme mange mennesker og flere aktiviteter på samme tid. Det er tydeligt, at Bølgen allerede er blevet en foretrukken del af løberuten for mange, og inden sommeren for alvor slap, var Bølgen også erobret til solbadning og picnic morgen, middag og aften. Selvom Bølgen blot besøges for en spadseretur eller for at nyde udsigten og se byen fra vandet, så frister Bølgen til lidt mere, de høje bølger er jo i sig selv en invitation til at løbe op på toppen og opleve havne og havneløbet fra et nyt sted. Man kan sige, at Bølgen mimer naturens muligheder med stigninger, fald, niveauskift og forskellige bearbejdninger af træet som materiale. 100 tons eg Også ved valg af konstruktion og materialer har arkitekt Julien De Smedt trukket på erfaringerne fra havnebadet på Islands Brygge. Han insisterede fx på, at projektet skulle bygges på pæle og ikke flydende pontoner. Derfor er Bølgen et fast anlæg funderet på 284 rustne pæle, hvorpå den m² store promenade er opbygget. De rustne pæle er meget synlige på grund af de mange niveauer mange steder ser man under konstruktionerne og de rustne pæle er derfor også en del af Bølgens arkitektoniske identitet, som ellers udgøres af de bølgende og kuperede promenader og bassinerne udformet i beton og egetræ med synlige skift og overgange, hvilket er med til at definere Bølgens forskellige områder. Alt træ er ubehandlet savskåret nordeuropæisk eg, og der er brugt 100 tons tømmer. Fornemmelsen af at opholde sig på vandet bliver forstærket ved, at dækket mange steder ikke er særlig bredt, og der kun er værn i den ene side at støtte sig til. Foreløbig har Bølgen stået en halv sommer og har været en stor succes. Nu bliver det spændende at følge om mange også tør vove sig ud på den LED-belyste Bølge i de mørke vintermåneder. n Metropolzonen Kalvebod Bølge er en del af et stort udviklingsprojekt kaldet Metropolzonen, som skal give Københavns centrum et løft og skabe en bedre sammenhæng imellem områdets mange forskellige initiativer. Metropolzonen strækker sig fra Kalvebod Brygge til Skt. Jørgens Sø og fra Hovedbanegården over Rådhuspladsen til Vester Voldgade. Området er placeret udenfor Københavns gamle volde, hvor markante værker som Hovedbanegården, Cirkusbygningen, Tivoli og Glyptoteket igennem årene er blevet opført uden en overordnet plan for området. Lokale og Anlægsfonden har medvirket til udvikling og finansiering af Kalvebod Bølgen. 23

24 ... et tæppe af træ Det Flyvende Tæppe En bystrand og et havnetorv danner ramme om et nyt aktivt værested i den gamle fiskerihavn i Hasle på Bornholm n Tekst: Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Foto: White arkitekter Hasle Havnebad er, som Bølgen en del af erobringen af havnen og vandet, med til at skabe nye byrum ved vandet. Men udgangspunktet i Hasle har ikke været det samme som i København. De fleste havnebade er etableret i større nedlagte industrihavne som Kalvebod Bølgen, men havnebadet i Hasle er et eksempel på, hvordan et havnebad også kan indpasses i en mindre fiskerihavn og give den et arkitektonisk løft og ikke mindst skabe attraktive aktivitets- og opholdsmuligheder til glæde for borgere og turister. 24

25 Navnet Det Flyvende Tæppe hentyder til, at dækket folder op i en markant spids, der svæver over vandet. Denne skrå flade udgør et kombineret udsigts- og udspringstårn, der rager op over havoverfladen med et trappe anlæg til ophold og solbadning. 25

26 Det Flyvende Tæppe er forankret til molen med en 25 m lang bro. For enden af molen ved havnekajen er opført en tilhørende servicebygning med depot og toilet og to forskelligt opvarmede saunaer til vinterbaderne. Hasle Havn var i Østersøfiskeriets storhedstid en betydelig fiskerihavn, men efter fiskeriets kollaps i 1980 erne har den stort set ligget ubrugt hen, og byen har længe vendt ryggen mod havnen. Det er der nu lavet om på med det nye havnebad, der med et havnetorv og en bystrand er blevet forbundet med Hasles gamle centrum og har skabt en ny facade mod vandet. bølgebrydere til havet og horisonten i vest. Hele den skrå flade er udformet som en tribune med behagelige siddepladser. Og takket være orienteringen mod vest er det et formidabelt sted at opleve solnedgangen fra. Det Flyvende Tæppe er forankret til molen med en 25 m lang bro. For enden af molen ved havnekajen er opført en tilhørende servicebygning med depot og toilet og to forskelligt opvarmede saunaer til vinterbaderne. Et tæppe til badning og ophold Det er arkitekten bag det prisvindende Kastrup Søbad Fredrik Pettersson fra White, der har tegnet det nye havnebad. White vandt i 2011 den indbudte konkurrence om det nye havnebad, der oprindeligt var tænkt som flere tæpper til badning og ophold, hvor det største af dem, Det Flyvende Tæppe i træ, er dét, der i dag pryder Hasle Havn og nu er blevet havnens vartegn. Det Flyvende Tæppe er en flydende konstruktion med et 15 meter langt bassin og et lille børnebassin begge med fast bund og en badeplatform på 358 kvadratmeter. Navnet Det Flyvende Tæppe hentyder til, at dækket folder op i en markant spids, der svæver over vandet. Denne skrå flade udgør et kombineret udsigts- og udspringstårn, der rager otte meter op over havoverfladen med et trappeanlæg til ophold og solbadning. Fra toppen kan man skue ud over havnens Det havstærke azobé Ved valg af konstruktion og materialer har arkitekt Fredrik Pettersson brugt sine erfaringer fra Kastrup Søbad. Det Flyvende Tæppe med badeplatform, bassiner, mole og servicebygning er opført i en synlig kombination af beton, stål og trækonstruktioner. Og hele anlægget bindes sammen til en arkitektonisk helhed med en ensartet træbeklædning af azobé i varierende bræddebredder. For Fredrik Pettersson var træ en selvfølge. Det er formstabilt og holder godt i det barske maritime miljø, og så er det et behageligt materiale at gå, sidde og ligge på. Men at det blev azobé skyldes først og fremmest de gode erfaringer fra Kastrup Søbad. Azobé har vist sig velegnet ikke bare på grund af dets lange levetid i saltvand, men også fordi det ældes fint og er robust nok til at stå i det offentlige miljø, hvor graffiti og hærværk forekommer. Træet er savskåret og ellers ikke overfladebehandlet. Vi har også brugt vores 26

27 FAKTA gode erfaringer fra Kastrup Søbad ved valg af dimensioner og fastgørelsesprincipper og de mønstervirkninger, der kan opnås ved brug af varierende bræddebredder, fortæller arkitekt Fredrik Pettersson fra White. Montering PL Entreprise, der har været entreprenør på projektet, har også erfaring fra tidligere havneprojekter blandt andet Vang Havn. Entreprisen omfattede etableringen af betonkonstruktionen til det flydende havnebad med to bassiner, og den 25 meter lange stålbro. Havnebadet blev konstrueret på en byggeplads 350 meter fra den endelige placering, hvorfra den kom på plads i stille vejr. Den otte meter høje og 340 tons tunge badeplatform blev bugseret fra byggepladsen 350 meter frem til den endelige placering, hvor den blev fastgjort til de i forvejen nedstøbte stålrør, og forbundet med den 25 meter lange adgangsbro. Havnebadet blev herefter hurtigt taget i brug og er blevet besøgt flittigt fra tidlig morgen til sen aften af badende gæster, men også af mange med picnickurven, der her nyder solens sidste stråler med udsigt over havet. Hasle Havnebad og Det Flyvende Tæppe med den karakteristiske og skulpturelle form har vist sig at være en meget stor succes siden åbningen i august, og badet vil med sikkerhed inspirere til endnu flere spændende havneprojekter med udfordrende, nye trækonstruktioner. Adresse: Hasle Havn Opført: 2013 Bygherre: Bornholms Regionskommune Arkitekt: White arkitekter Ingeniør: Niras Entreprenør: PL Entreprise, Rønne og Nordbornholms Byggeforretning Allinge har stået for at opføre badeplatformen, og PH BYG Hasle, Nordbornholm har stået for at opføre saunaservicebygningen. Mulighedernes land Hasle Havnebad er en del af partnerskabsprojektet Mulighedernes Land mellem Realdania og Bornholms Regionskommune. Projektet er en del af et områdefornyelsesprojekt i Hasle by. Lokale og Anlægsfonden har medvirket til udvikling og finansiering af havnebadet. Hasle Havnebad skal vise, hvordan det er muligt med forholdsvis små midler at skabe herlighedsværdi og attraktioner på henslumrende havneområder, som industri og fiskeri har forladt. Projektet er samtidigt et femårigt partnerskabsprojekt mellem Realdania, Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune, som gennem en række demonstrationsprojekter afprøver nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmark med henblik på at vitalisere byerne og styrke livskvaliteten. n 27

28 28

29 Ny energi til den danske drømmebolig Giv parcelhuset en overfrakke på, og spar på energien. Sådan lyder anbefalingen fra et forskningsprojekt, der har gennemført konkrete løsninger på arkitektoniske og brugervenlige energirenoveringer af parcelhuse n Af Mieke Bak Rasmussen, Dansk Byggeri n Foto: Helene Høyer Mikkelsen, Energiparcel af Realdania Byg Der er halvanden million parcelhuse i Danmark, og det gør parcelhuset til den mest populære boligform. Mange af husene er imidlertid efterhånden både 40 og 50 år gamle, og de fleste lever langt fra op til dagens standard. Siden de blev bygget er der politisk kommet stort fokus på, at vi skal have sænket energiforbruget i bygninger. Det sker blandt andet gennem skrappere lovgivning og krav om energibesparelser og efterisolering, når der bygges om, renoveres eller foretages andre forandringer på huse i Danmark. Parcelhuse er både på grund af deres antal, størrelse, alder og byggemåde den største energiforbruger blandt Danmarks bygninger. Størstedelen af husene er opført før der kom energikrav, og er derfor dårligt isolerede. Samtidig stiller danske husejere højere og højere krav til den bolig, de tilbringer fritiden i. Vores bolig skal give os velvære, lys og komfort. Og det giver behov for ombygninger og forbedringer af for eksempel dagslysindfald, ventilation og rumfordeling i boligen. Det betyder, at mange af de danske parcelhuse i dag står over for en ombygning. Deres funktionelle opbygning svarer simpelthen ikke til nutidens krav til en moderne og fremtidssikret bolig. Parcelhusene skal gøres bruger- og energivenlige, og her spiller håndværkeren en central rolle i at synliggøre boligens potentialer. Når han kommer ud til boligejeren og skal hjælpe med forbedringer på boligen, kan han synliggøre mulighederne for at energioptimere boligen og bringe konkrete løsninger i spil, når boligejeren alligevel skal i gang med at forbedre boligen. Energirenoveringer er et arkitektonisk løft Det er vigtigt, at arkitektur og energibesparelser går hånd i hånd. Når man ønsker at mindske en bygnings energiforbrug, er det naturligt at starte med at undersøge mulighederne for at mindske husets varmetab. Udskiftning af gamle utidssvarende vinduer og bedre isolering af husets gulv, facader og tag er tiltag, der gør en stor forskel på varmetabet, men samtidig kan ændre dramatisk på husets arkitektur. Realdania Byg har givet deres bud på, hvordan man kan sammentænke arkitektur og energibesparelser. I fire huse har de gennemført energirenoveringer, hvor almindelige parcelhuse fra 70 erne er blevet bygget om til moderne og klimavenlige boliger og samtidig har fået et arkitektonisk løft. Drømme om lys og rene linjer I Tilst uden for Aarhus har Realdania Byg givet et parcelhus nyt liv og lys ved at forbedre udnyttelsen af dagslys. Der er blevet lavet løsninger med ovenlys og større vinduesflader, hvilket er med til at udnytte solens varme og minimere forbruget af kunstigt lys indendørs. Indeklimaet er også blevet forbedret, og huset har fået integreret ventilations- og varmeanlæg, som genvinder varmen og får energi fra solceller. Nye vinduer, efterisolering og en ny facade gjorde huset tæt. I huset er der sket en total sammensmeltning mellem energi og arkitektur; ikke mindst fordi huset har fået en helt ny facade. Skal man virkelig spare energi, er et tæt hus med god isolering altafgørende. Arkitekten valgte derfor helt at fjerne den yderste mur af hvide sten, der hverken bar eller isolerede, for at undgå en alt for tyk samlet konstruktion. 29

30 Non Energy Benefits n Ny smuk facade og tag n Himmellys i nyt køkken/alrum n Større og direkte kontakt til gårdhaven n Nyt dobbelthøjt fællesrum n Høj indekomfort ingen trækgener n Nye dørpartier sikrer lange kig Fakta om huset Omkostninger: kr. Forventet energiforbrug: Årlig besparelse 78 procent og kr. Målt energiforbrug: Årlig besparelse 69 procent og kr. De seneste målinger fra andet år giver ikke nogen grund til at ændre på de første resultater, da der kun er små udsving. Resultatet er lidt lavere end den forventede besparelse. Dette skyldes, at brugeradfærden i forbindelse med energirenoveringer ofte ændres gennem øgede indetemperaturer og komfort. Husets energiforbrug svarer til Lavenergiklasse 2. 30

31 Når man gør noget, skal man gøre det maksimalt! Har man kun råd til trelagsvinduer på en enkelt væg, er det bedre end at sætte knap så energirigtige vinduer i hele huset. Dem får man nemlig aldrig skiftet ud igen. Arkitekt Jørgen Søndermark Ny facade af træ Den nye facade er bygget som træelementer forsynet med dampspærre. Det er altafgørende for tætheden, at man er omhyggelig, og derfor arbejdes der lige så meget med tape som med traditionelt værktøj. Først når elementerne er på plads, bliver de isoleret og beklædt, af hensyn til vægten. Efterfølgende er der monteret trelags lavenergivinduer. De er placeret, så de bidrager bedst muligt til den passive solvarme om foråret og efteråret, mens balkonen i sydgavlen skærmer for sommersolen. Husets facader er blevet beklædt med tegl i form af skærmtegl. Samlet har huset fået en totalrenoveret klimaskærm, og derudover er soklen blevet isoleret, for at undgå fodkulde. Dagslys har været en vigtig parameter for renoveringen, og derfor er der monteret en række tagvinduer, som sørger for masser af lys til værelserne og det dobbelthøje fællesrum, mens de store vinduer i stueplan åbner huset mod haven og terrassen. Det aktive hus Energi til varme og varmt vand er blot den ene del af parcelhusets energiforbrug. Elektricitet udgør den anden store del, men er ofte mindre i fokus. Elektricitet til belysning og apparater bliver ofte ikke medregnet i huses samlede energibehov. Men i praksis får vi flere og flere apparater, og den stigende anvendelse af el er ofte årsag til udledning af CO 2. Derfor bør elforbruget også have opmærksomhed. Huset kan imidlertid selv levere en del af den nødvendige el. Huset i Tilst har skrånende sydvendt tagflade, hvor det var oplagt at montere solceller. På taget sidder derfor en række solceller, som producerer strøm blandt andet til dækning af de nye pumper og styring. Solcellerne vil, sammen med det ekstra dagslys fra det nye ovenlysvindue over husets mørkeste sted og det nye store vinduesparti mod syd, kraftigt reducere husets elforbrug. Tæthed er vigtig En anden væsentlig faktor for energiforbruget er tætheden. Hvis yderdøren ikke slutter tæt, vinduerne er blevet skæve og ikke lukker rigtigt, eller der forsvinder varme op gennem en utæt loftslem, skal radiatorerne yde ekstra for at imødegå varmetabet. Hvis huset derimod er tæt, og ventilationen foregår kontrolleret gennem et ventilationsanlæg med varmegenvinding, så sparer man energi til opvarmning. Det har derfor været væsentligt for projektet, at tætheden af huset er blevet forbedret, og varmetabet via utætheder er i dag næsten syv gange mindre end før. Den øgede tæthed har reduceret træk fra især vinduespartierne, og har dermed forbedret indeklimakomforten. Når vinduer er udskiftet og facaden tætnet, er det vigtigt, at der enten etableres gode naturlige ventilationsforhold, som BR10 kræver i dag, eller at der fx etableres mekanisk ventilation. Huset i Tilst er blevet forsynet med et automatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det sikrer en stabil udskiftning af luften, og at den varme husets beboere producerer bliver inde i huset. Anlægget sørger nu automatisk for frisk luft til familien, og samtidig bliver ca. 85 procent af varmen i den brugte luft, der suges ud af huset, overført via en varmeveksler til den friske luft der blæses ind. Ventilationsanlægget sikrer, at CO 2 -niveauet i huset holdes nede, sparer på energien til opvarmning, og sørger for at fjerne fugt. n Mere inspiration Videncenter for Energibesparelser i Bygninger har samlet et BR10-værktøj, hvor du kan finde energikravene ved renovering af enfamiliehuse. Her er en oversigt over reglerne for ombygning, udskiftning, vedligeholdelse og reparation af bygningsdele og installationer. Læs mere på På hjemmesiden kan du også finde vejledninger til en lang række af energiforbedringer i enfamiliehuse, og hvordan du gennemfører energiløsningerne i praksis. Læs om RealDania Bygs projekt og de tre andre huse her: 31

32 Det apterede rum Vekselvirkning mellem studie og virkelighed n Tekst og foto: Kristian B. Hansen, Center for maritim arkitektur, cemark.dk I sommeren 2013 afviklede jeg en tværfaglig workshop i samarbejde med Kulturhavn København og Museumsværftet ved Fregatten Jylland Kulturhavn København havde brug for syv maritime pavilloner til deres arrangement, og jeg selv havde et ønske om, at mine studerende fra arkitektskolen i København skulle udvikle deres færdigheder i vekselvirkninger mellem studium, teori og virkelighed. Workshoppen var en god mulighed for at stifte bekendtskab med en stærk dansk håndværkstradition, med forskellige træsorter og med skalaen 1:1. Museumsværftet ved Fregatten Jylland stillede faciliteter og viden til rådighed. Syddjurs Savværk leverede materialerne, og da pavillonerne stod færdige på kajen i Ebeltoft, blev de lastet om bord på Museumsskibet SAMKA, som fragtede dem til København. Konstruktioner og handlingsrum i skibet og i den tætte by Verdens storbyer udvikler sig under kraftig befolkningstilvækst Min ide om at undersøge potentialet i de maritime indretningsprincipper i byggeriet på land startede for tre år siden. Det er i verdens byer, der er arbejde at få, og også i Danmark følger vi den globale tendens. Ifølge Danmarks Statistik flytter ca personer til Aarhus hvert år, mens ca personer flytter til København. Det stiller nogle naturlige krav til boligbyggeriet, og har også den konsekvens, at boligpriserne især i den indre by stiger voldsomt. Det har gennem længere tid været et faktum, at en funktionærfamilie vil have svært ved at betale en bolig i de store byer, og pt. er der fokus på de små studieboliger, der har opnået et rekordhøjt prisniveau. Københavns kommune skønner, at befolkningstilvæksten i hvert fald fortsætter frem til Det betyder, at også denne bys borgere i fremtiden kommer til at bo tæt. Hvordan kommer man til fortsat at bo godt? 32

33 33

34 opholdsrum arbejdsplads Den apterede bolig eller det apterede rum om bord i skibet Som en del af undervisningen på Kunstakademiets Arkitektskole i København registrerede de studerende en række tætbebyggede bymæssige sammenhænge gennem klassisk opmåling, og opbyggede de pågældende steder i træmodeller i 1:50. I en række studieopgaver blev områderne yderligere fortættet ved at tilføje flere elementer. Som forberedelse til fortætningsprocesserne har de studerende undersøgt den apterede bolig i skibet. Det er der en helt særlig grund til. Skibsaptering udmærker sig ved en række kvaliteter i de trange og komplekse rumforhold. Skibet er som udgangspunkt udført, så det kan flyde og sejle, og volumenet er typisk elipseformet set ovenfra, en halv elipse set fra siden og trekantet i tværsnit. Formen tager altså ikke hensyn til menneskekroppens anatomi og oven i købet, har besætningen typisk været henvist til skibets stævn eller hæk, fordi det mest voluminøse område midt i skibet har været anvendt i forhold til skibets tilsigtede funktion at fange fisk, at føre krig eller at fragte gods osv. Det er her apteringen spiller en væsentlig rolle. På den ene side skal apteringen hæfte på den komplekse konstruktion i det trange rum, og på den anden side skabe rum om menneskekroppen. Man kan sige, at det er den første hybride egenskab ved aptering. Men i det oplevede apterede rum viser apteringen sig også at have hybride anvendelsesmuligheder. Årsagen er, at det samme rum skal fungere som både bolig og arbejdsplads. Dette hybride rum om bord i skibet har sin spæde start helt tilbage fra vikingetiden, og på den måde har vi fat i en nordisk designtradition, der baserer sig på mere end års erfaringer. Bedre rum på færre kvadratmeter Intentionen med projektet er at udvikle bedre rum på både færre kvadratmeter og færre kubikmeter. Det handler ikke om at flytte skibet op på land som et gimmickhus, men mere om at frigøre apteringen fra skibsskroget og afprøve den i forhold til de aktuelle begrænsningsproblematikker i byrummet. Lykkes det at udnytte apteringens hybride potentiale i land, bør man simpelt sat op kunne skabe boliger der rummer de samme funktioner på den halve plads. Fra skalamodeller til 1:1 Projektet var de første år begrænset til hovedsageligt at arbejde med skalamodeller, hvor det ikke er muligt at måle på, hvordan beboeren egentligt trives i rummet. Men i foråret 2013 modtog jeg, sammen med Kulturhavnsfestivalen i København, støtte fra A.P. Møllerfonden, der åbnede muligheden for at prøve teorien af i 1:1. Kulturhavn København udspillede sig seks forskellige steder langs havnen, og her var der brug for nogle elementer, der satte fokus på de enkelte steders særlige atmosfære. Det kom til at dreje sig om i alt syv pavilloner, som skulle understrege det maritime tema dels via sit eget design og dels ved at tydeliggøre stedets karakter via pavillonens aptering. Hver pavillon er udviklet af små grupper på hver to studerende, og alle med direkte reference til maritime analyser af konkrete danske eller nordiske fartøjer. Én pavillon var eksempelvis en fortolket kombination af en tomastet skonnert og et mindre passagerskib. Ikke i naiv oversættelse men snarere en kritisk anvendelse af særlige kvaliteter ved skibets aptering. Den der kender referencen, kan sandsynligvis genkende den, mens pavillonen for andre besøgende blot fremstår som en smuk lille bygning på havnefronten. 34