Artikler fra året der gik

Transkript

1 Årsmøde 2011 LBK Service- og Rengøringsassistenter Kommune Region og Stat 3F Den offentlige Gruppe. Artikler fra året der gik

2 FAKTA. De udliciterede Frederikssund Kommune er et af de steder, der er gået over til privat rengøring. På papiret er det blevet 16 millioner kroner billigere at holde skoler, daginstitutioner og plejehjem rene. Fagbladet 3F har i halvandet år fulgt medarbejdere på skolen i Jægerspris i den proces, de har været igennem. Halvdelen af rengøringsassistenterne på Jægersprisskolen har mistet jobbet, efter at ISS overtog rengøringen på skoler og institutioner i Frederikssund Kommune. Se temaet Foto: DK Foto De fik ikke lov til selv at byde på deres job. De føler sig meget lidt inddraget. Og de kommende måneder hører farvel til kolleger til dagligdagen. S vil stoppe krav om udlicitering Socialdemokraterne vil stoppe regeringens udliciterings-cirkus. Konsekvenser for ansatte skal undersøges til bunds. Af Kate May Lind og Karin Ravn, Fagbladet 3F, kate.lind@3f.dk og karin.ravn@3f.dk Kommunerne har nået en smertetærskel, når det handler om at udlicitere offentlige opgaver. Derfor skal pligten til at sende en vis procent af de kommunale opgaver i udbud afskaffes. Det mener Socialdemokraterne. S prøvede i 2009 med et forslag i Folketinget at få stoppet regeringens tvang over for kommunerne. Uden politisk held, da kun SF og Enhedslisten støttede. Men nu har S fundet det nødvendigt at fremsætte forslaget igen, oplyser kommunalordfører Rasmus Prehn. - Vi er dybt nervøse. Regeringen startede med at kræve 25 procent udlicitering. Nu er det 26,5, og der er lagt op til 31,5 procent i Der sættes altså endnu mere fokus på udlicitering. Ikke fordi man kan se, at det er alletiders, og at det virker. Kommunerne skal bare tvinges. - Desværre tror jeg ofte, det ender med, at kommunen kommer til at betale det samme eller mere. Bare for dårligere service, siger Rasmus Prehn. Kommunerne bedst selv - Kravet om udlicitering nærmer sig kernevelfærdsydelser som børnepasning og måske undervisningsområdet. Så vi er ude på et overdrev. S vil derfor også have undersøgt konsekvenserne af udlicitering til bunds. Der skal nedsættes et udvalg. Her skal sidde eksperter i økonomi, organisation og offentlig forvaltning. Rasmus Prehn efterlyser viden om, hvad udliciteringerne gør ved de ansatte. Han vil gerne have set på emner som medarbejdertilfredshed, sygefravær og alder for tilbagetrækning. Rengøring i fare - Kommunerne kommer til at afgive demokratisk kontrol, når man ikke længere selv kan beslutte, fordi det er op til et privat firma med alle mulige andre hensyn. Ikke mindst at tjene penge. Når man strammer for meget og kontraktliggør, er der for meget, der smutter. Villum Christensen, kommunalordfører hos Liberal Alliance, siger, at udliciteringsprocenter ikke er groet i hans have. Per Ørum Jørgensen, Kristendemokraterne, synes også, at staten blander sig for meget. Han støtter S-forslaget. Liberal Alliance siger nej og kalder det et "drilleforslag". Lagt på: 25. November :06 2

3 FAKTA. Det kan der søges til Forebyggelsesfonden giver generelt penge til: Forebyggelsesfonden har sat 10 millioner kroner af til projekter for ansatte i rengøringsbranchen. Millioner til bedre rengøringsliv Forebyggelsesfonden har udvalgt rengøring til særlig indsats i 2011 og sat 10 millioner kroner af til projekter. Af Karin Ravn, Fagbladet 3F, karin.ravn@3f.dk At komme af med nedslidende rutiner og arbejdsgange. At fastholde medarbejdere med dårligt helbred. For eksempel ved udvikling af ny teknologi. At fremme sundhed og arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Men i 2011 tæller også: Projekter i kampen mod muskel- og skeletbesvær. Projekter der kan lære udlændinge i branchen mere om både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Ansatte inden for rengøring er så udsatte, at Forebyggelsesfonden i 2011 har sat 10 millioner kroner specielt af til branchen. Medarbejdere bliver langtidssyge. Går oftere på førtidspension end i andre fag. Og vælger oftere efterløn, fordi de er slidt ned. Det er ifølge direktør Charlotte Fuglsang, Forebyggelsesfonden, hovedårsagen til millionerne. Såvel firmaer som institutioner kan søge støtte til projekter. Rengøring passer generelt godt til fondens planer for Det gælder blandt andet projekter, der mindsker muskel- og skeletbesvær samt fastholder udsatte grupper. Udenlandsk arbejdskraft Charlotte Fuglsang understreger, at der ikke kan søges penge i fonden til at overholde loven om arbejdsmiljø. - Der skal være tale om noget ekstra. Rengøring er jo et område med meget udenlandsk arbejdskraft. Og her kunne det være relevant at lave projekter, der giver indblik i, hvad både fysisk og psykisk arbejdsmiljø er. Især det sidste er kompliceret for mange udefra. Ifølge en rapport fra Arbejdstilsynet i år er der meget at tage fat på inden for rengøring. Også muskel- og skeletbesvær har været på dagsordenen i forhandlinger mellem regeringen og parterne på arbejdsmarkedet. - Så det vil være fint, hvis rengøringsfirmaer, der søger, kommer ind over disse områder, siger Charlotte Fuglsang. Få gang i de små 3F-miljøkonsulent Henrik Hansen er meget glad for at se rengøring på fondens liste. - Nu håber jeg bare, at især små- og mellemstore firmaer i branchen vil gå ind i projekter. Desværre er det jo de store, som har flere resurser, der har været bedst til at søge. 3F er netop nu ved at starte et kæmpestort sundhedsprojekt på arbejdspladserne. Her handler det om at skabe bedre sundhed gennem bedre arbejdsmiljø. Til det har fonden bidraget med 11 millioner kroner. Lagt på: 14. December :06 3

4 Seniorbonus bevares, blandt andet for serviceassistenter ansat i regionerne. Foto: Colourbox Ansatte i regionerne beholder seniorbonus Første aftale er i hus for ansatte i regionerne: Seniorbonus bevares. Og arbejdsmiljørepræsentanter skal have funktionstillæg. Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk Seniorer i regionerne får nu permanent ret til en kontant bonus. Og så skal arbejdsmiljørepræsentanter, i stil med tillidsrepræsentanter, have funktionsløn. Størrelsen skal aftales lokalt. Det er resultatet af den OK-pakke, som forhandlingsfællesskabet KTO og regionernes ditto RLTN blev enige om fredag aften. Skred i tingene Regionerne kom derved igennem de første spæde sværdslag. Som det eneste område under de offentlige overenskomstforhandlinger har de hidtil stået i stampe. - Jeg håber nu, at der kommer skred i tingene. Dels med denne seniorpakke. Dels er staten nu kommet i hus. Det siger formanden for 3F's Offentlige Gruppe Ellen K. Lykkegård. Den nu permanente seniorbonus blev indført via trepartsmidler i Og de ligner hinanden til forveksling. Dog holdes timelønnede nu ude. Bonussen kan veksles til fridage eller pensionsindbetaling. Bonus allerede som 58-årig Særligt udsatte grupper har glæde af ordningen, allerede fra de fylder 58 år. Af 3F-grupper drejer det sig især om rengøringsassistenter og serviceassistenter. Ellers er aldersgrænsen 60 år. Regionernes afsluttende forhandlingsmøde finder sted 25. februar. Her skal der blandt andet forhandles løn, tryghed, og barsel. Lagt på: 14. Februar :57 4

5 Vinderne af næste valg bliver dem, der står med det bedste bud på at løse velfærdskrisen - ikke finanskrisen. De økonomiske planer afgør ikke valget Trods den megen fokus på Løkkes og Thornings planer for hvordan de FAKTA. Rasmus Jønsson Født Uddannet cand.comm. Har siden 2001 arbejdet som kommunikationsrådgiver for organisationer, virksomheder og partier, senest for Ny Alliance. Er partner i kommunikationsfirmaet NEW DEALS og ansat som ekstern lektor på Kommunikation på RUC. Har også skrevet bøger og rapporter om dansk politik. Ugens Politik er en klumme og derfor et udtryk for skribentens egen holdning. vil få landet ud af den økonomiske krise, tyder intet på, at det vil få afgørende betydning for valgresultatet. Af Rasmus Jønsson, politisk kommentator Det er næsten dagligt, at oppositionen og regeringens økonomiske planer er genstand for en hed debat. Vælgerne bliver spurgt om hvad for en plan, de bedst kan lide. Økonomer bliver konsulteret for give diagnoser af planers holdbarhed. Og der er en heftig kamp mellem politikere, erhvervsfolk og fagbevægelsen om, hvad der sker, når planerne skal implementeres. Det ser dog ud, som om debatten om de økonomiske planer bliver tillagt noget mere vægt inde bag Christiansborgs tykke mure, end den gør ude hos befolkningen. Borgerne virker nemlig langt mere optaget, af de problemer og udfordringer de står med i deres dagligdag her og nu, for eksempel nedskæringer på hospitalerne, daginstitutionerne og uddannelsesområdet, end af hvordan landets økonomiske situation ser ud langt langt ude i fremtiden. For mange er det sort snak, og særligt de vælgere der har en del erfaring med at sætte deres kryds, har erfaret sig, at det er yderst sjældent, at partiernes fremtidsscenarier holder vand. Hvor lang tid kan der være krise? Derudover er en del danskere ved at være immune over for politikernes krisesnak, der har stået på i over tre år. Der er simpelthen grænser for, hvor længe man kan være i en krisetilstand. På et tidspunkt bliver man nødt til at opfatte de økonomisk trængte år som nedgangstider frem for krisetider. Og når vælgerne begynder at tænke sådan, er det svært for politikerne at piske en stemning op, om at hvis I ikke følger os, så går det helt galt! Borgernes fokus er forståeligt nok i langt højre grad rettet mod den politik, der konkret har betydning for deres hverdag inden for en overskuelig fremtid. Heller ikke Schlüter, Nyrup eller Fogh vandt valg på at komme med økonomiske planer, der rakte år ud i fremtiden. Fokus på i dag og i morgen Det er netop også derfor, at vi i de sidste mange måneder har set en massiv vælgerflugt fra regeringen, der, når de ikke vælter rundt i dårlige sager, stort set kun taler om krisens alvor og langsigtede økonomiske planer og ikke om, hvordan de vil styrke velfærdssamfundet i den kommende tid. Selvfølgelig har dele af partiernes økonomiske planer - for eksempel om vi skal have efterløn eller ej, eller om vi skal arbejde mere om ugen - borgernes opmærksomhed. Men hvorvidt det er blå eller rød blok, der samlet set har den mest holdbare, langsigtede økonomiske plan, har langt mindre interesse. Borgerne er ikke til økonomisk science fiction, men til realisme der handler om den virkelighed, de færdes i. Derfor er den opfattelse, der hersker på Christiansborg, om at det bliver partierne med den bedste økonomiske plan, der vinder valget, også skæv. Vinderne af næste valg bliver dem, der står med det bedste bud på at løse velfærdskrisen - ikke finanskrisen. Lagt på: 25. Februar :14 5

6 FAKTA. Uddrag af MED-aftalen "Grundlaget for medindflydelse og medbestemmelse er, at der er gensidig informationspligt på alle niveauer." Medarbejderne i Holbæk er ikke blevet inddraget i planerne om at udlicitere rengøringen, lyder 3F's kritik. Arkivfoto. 3F: Holbæk Kommune blæser på rengøringsassistenter Holbæk Kommune er i fuld gang med at udlicitere rengøringen uden at inddrage rengøringsassistenterne. Dermed bryder kommunen alle aftaler om, at de ansatte skal høres, lyder 3F's anklage. Af Signe Højgaard Nielsen og Helene Olesen, Fagbladet 3F, signe.nielsen@3f.dk, helene.olesen@3f.dk "Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse, så medarbejdernes/medarbejderrepræ sentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og/eller kommunalbestyrelsens beslutninger." "I overensstemmelse med reglerne om information og drøftelse påhviler det ledelsen at informere og drøfte de beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder beslutning om virksomhedsoverdragelse. " Holbæk Kommune har planer om at udlicitere rengøringen på skoler, institutioner og kontorer. Men rengøringsassistenterne i kommunen har intet fået at vide. Der er ellers klare regler for, at medarbejderne skal inddrages, hvis der er planer om at ændre arbejdsforholdene. - Vi føler i den grad, at kommunen ser bort fra os. Vi ved fra andre kommuner, at udlicitering betyder, at vi skal til at løbe hurtigere. Det vil føre til større sygefravær og dårligere psykisk arbejdsmiljø, siger Susanne Skaaning. Hun er supplerende tillidsrepræsentant for rengøringsassistenterne på Jyderup Skole i Holbæk Kommune. Faglig sekretær i 3F Holbæk-Odsherred Klaus Rokkedal mener, at Holbæk Kommune har brudt overenskomsten mellem KL og 3F for rengøringsassistenter samt MED-aftalen, som skal sikre kommunalt ansatte medindflydelse. Udbud for enhver pris Kommunen har allerede ansat to rengøringskoordinatorer, selvom det indtil videre kun er økonomiudvalget og ikke byrådet, der har taget stilling til udliciteringen. I stillingsopslaget står, at de skal stå for gennemførelse af rengøringsudbud. - Udbuddet er sat i værk af embedsværket bag om ryggen på alt og alle, også kommunens politikere, siger Klaus Rokkedal. Han er bekymret for, hvad udliciteringen vil betyde for rengøringsassistenternes arbejdsvilkår. - Det virker som om, at embedsværket bare vil have udbud for enhver pris. Det er simpelthen en svinsk måde at behandle folk på, siger Klaus Rokkedal. Direktør afviser anklage Direktør for teknik, miljø og kultur i Holbæk Kommune Anders Asmind afviser 3F's syn på sagen. Han forklarer, at Økonomiudvalget på et møde den 12. januar udelukkende besluttede at arbejde hen imod en udlicitering. Og at der blev holdt møde i Hovedmedudvalget kort efter. Derudover bliver den endelige beslutning om udlicitering først taget 30. marts. - Hvis vi som embedsmænd var gået i gang med at undersøge mulighederne for udbud, uden at politikerne havde taget stilling til det, ville vi have haft et stort problem, siger Anders Asmind. Han oplyser, at politikerne stadig kan stemme imod udliciteringen, og at ansættelsen af de to rengøringskonsulenter så bliver annulleret. Sagen er på mødedagsordenen i Hovedmedudvalget den 23. Lagt på: 22. Marts :44 FAKTA. Det kan gøres billigere kommunalt I dag er det samlede budget for rengøringen i Holbæk Kommune 52 millioner kroner om året. Embedsmændene vurderer, at der kan spares millioner kroner om året på at udlicitere rengøringen. 3F har foretaget en opmåling af rengøringen for Holbæk Kommune, som viser, at der kan spares 5,7 millioner kroner ved at oprette et kommunalt centralt rengøringskorps 6

7 FAKTA. Om procedureretningslinjer Det skal nu skrives ned sort på hvidt, hvordan medarbejderne i Holbæk Kommune skal inddrages ved udbudsprocesser. I følge MED-rammeaftalens 8, stk 3 skal alle kommuner og regioner aftale retningslinier for proceduren for drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder udbud og udlicitering. Udlicitering i Holbæk sat på standby Holbæk Kommune har erkendt, at det gik for hurtigt med at udbyde kommunens rengøring. Processen er nu sat på standby, indtil procedureretningslinjer er kommet i orden. Af Helene Olesen og Signe Højgaard Nielsen, Fagbladet 3F - helene.olesen@3f.dk og signe.nielsen@3f.dk Holbæk Kommune har erkendt, at det gik for stærkt med at udlicitere rengøringen på byens skoler og institutioner. Kommunen har nemlig slet ingen retningslinjer for, hvordan sådan et udbud sættes i værk. Så efter skarp kritik fra rengøringsassistenter og 3F, er det nu vedtaget på et Hovedmedudvalgsmøde, at retningslinjerne skal på plads. Det skal skrives ned, hvordan medarbejderne skal inddrages i udbudsprocesser. Indtil da er alle planer sat på stand-by. Kræver kontrolbud Faglig sekretær i 3F Holbæk-Odsherred, Klaus Rokkedal, er i første omgang tilfreds med den beslutning. Hans kritik er gået på, at de berørte medarbejdere slet ikke har været inddraget i udbudsplanerne af rengøringen. Og at byrådet slet ikke har vedtaget noget, selvom udbuddet på embedsmandsniveau var i fuld gang. - Det næste bliver at sikre, at byrådet overholder sin bestemmelse om, at kommunen selv skal kunne afgive kontrolbud på en opgave, siger Klaus Rokkedal. Beslutningen om kontrolbud ser det nemlig ud til, at kommunen vil tilsidesætte i dette tilfælde. Bedste pris nu og fremover Socialdemokraterne i kommunen er også meget obs på det problem. - For os er det helt afgørende, at kommunen afgiver et såkaldt kontroltilbud i en hver udbudssag. Det er jo netop det, der sikrer, at vi får varen eller serviceydelsen til den bedste pris både nu og i fremtiden. Derfor kan vi ikke acceptere, at der arbejdes videre med udbud af de kommunale rengøringsopgaver, så længe dette forhold ikke er på plads, siger Sine Agerholm, socialdemokratisk medlem af Økonomiudvalget. En arbejdsgruppe fra B-siden skal nu komme med et hurtigt oplæg til procedureretningslinjer. Det ventes vedtaget på et ekstraordinært Hovedmedudvalgsmøde inden påske. Lagt på: 01. April :29 7

8 FAKTA. Uddannelsesprojekt risikerer at ryge på gulvet, fordi Odense Universitetshospital ikke vil honorere de rengøringsassistenter, der tager en uddannelse. Projektet i få ord OUH har søgt om at få kompetencemidler fra Region Syddanmark til at erhvervsuddanne nogle rengøringsassistenter til serviceassistenter med virksomhed som speciale. Det er en toårig erhvervsuddannelse. Medarbejderne på OUH får merit for tidligere gennemførte kurser og for anciennitet i branchen, så uddannelsen kan gennemføres på kortere tid. Hospital afviser at belønne for uddannelse Stort uddannelsesprojekt på Odense Universitetshospital risikerer at gå helt i vasken, fordi hospitalet ikke vil give bedre løn for indsatsen. Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk Papir på en uddannelse er ikke nok til, at Odense Universitetshospital vil give sine rengøringsassistenter mere i løn. Dermed risikerer et større uddannelsesprojekt, hvor hospitalets rengøringsassistenter får mulighed for at uddanne sig til serviceassistenter, at gå helt i vasken. Hospitalet afviser nemlig at lade dem, der uddanner sig, overgå til serviceassistentoverenskomsten. Forskellen er cirka 700 kroner om måneden, plus-minus. Det har fået rengøringsassistenterne til at reagere. - Vi synes, det er et knaldgodt uddannelsesprojekt, som vi rigtig gerne vil i gang med. Men vi er meget uforstående over for den manglende honorering, efter man har uddannet sig. Det siger tillidsrepræsentanterne for omkring 75 rengøringsassistenter, Lene Jensen og Sonny Hornhaver. Gammeldags tilgang 3F Odense GOPS vil også meget gerne skrive under på uddannelsesaftalen. Men kræver samtidigt, at der bagefter sker et overenskomstskifte. - Det er en gammeldags og ikke særligt anerkendende tilgang til dét at uddanne sig, som Odense Universitetshospital viser i den her sag, siger Charlotte Vincentz Petersen, afdelingsformand. - Jeg kender ikke andre tilfælde, hvor man ikke flytter overenskomst, når man går fra ufaglært til faglært inden for sit fag. Det er bemærkelsesværdigt, at man ikke vil honorere en gruppe, der i forvejen er lavest i hierarkiet, siger hun. Sag fra Storstrøm I 2007 fastslog en faglig voldgift fra det tidligere Storstrøms Amt, at man i visse situationer kan undlade at overflytte til den rigtige overenskomst. Det gav en økonomisk bet til visse hospitalsansatte rengøringsassistenter, der havde taget uddannelsen til serviceassistent. I praksis er alle dog efterfølgende kommet over på serviceassistentoverenskom sten. Forskel på hospitalerne I Odense Kommune er rengøringsassistenter blevet opkvalificeret til serviceassistenter. Og er samtidig rykket over på den anden overenskomst og har fået et lønløft. Og på Svendborg Sygehus er en lignende aftale sat i værk. - Vi er også dybt forundret over forskelsbehandlingen i forhold til Svendborg Sygehus, lyder det fra de to tillidsrepræsentanter. Carsten Holmer, der er afdelingschef for Rengøring og Patientservice for de to hospitaler, ønsker ikke at udtale sig til Nyhedsbrevet 3F. Ikke så længe forhandlingerne om aftalen er i gang, siger han. 30. april er foreløbig deadline for, om uddannelsesprojektet kommer i stand eller ej. Lagt på: 19. April :06 8

9 FAKTA. Sagen i Odense Odense Universitetshospital (OUH) har søgt kompetencemidler fra Region Syddanmark til at erhvervsuddanne nogle rengøringsassistenter til serviceassistenter med virksomhed som speciale. Århus Sygehus har i årevis belønnet serviceassistenter, det vil man ikke på Odense Universitetshospital. Lønstrid om serviceassistenter rejses politisk I Aarhus har man i årevis uddannet serviceassistenter og øget deres løn. Sundhedsudvalget i Region Syddanmark vil tage sag fra Odense op politisk. Medarbejderne på OUH får merit for tidligere gennemførte kurser og for anciennitet i branchen, så uddannelsen kan gennemføres på kortere tid. 3F vil gerne skrive under på uddannelsesaftalen, men kræver, at de uddannede bagefter bliver overført til serviceassistentoverenskomsten med deraf følgende højere løn. Det ønsker OUH ikke. Indtil videre er 30. april deadline for, om aftalen kan indgås eller ej. Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk Over flere år har Århus Sygehus uddannet deres rengøringspersonale til serviceassistenter. Og de stiger i løn, når de har gennemført uddannelsen. Det er modsat Odense Universitetshospital, hvor et uddannelsesprojekt risikerer at gå i vasken, fordi hospitalet ikke vil belønne dem, der uddanner sig. Århus Sygehus ser derimod lønskiftet som en hel naturlig konsekvens af, at personalet får flere kvalifikationer. - Vi ser gerne, at de uddanner sig, og derfor honorerer vi også serviceassistenterne. Vi får en masse sidegevinster og ser det som en ressource, at de kommer tilbage og kan arbejde mere tværfagligt og kan løse flere opgaver, og det belønner vi dem for, siger kvalitetskonsulent Helle Christensen i Servicecentret, Århus Sygehus. Hos formanden for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S), skurrer det i ørerne, hvis det for Odense Universitetshospital kun handler om at bibeholde rengøringspersonalet på en lavere løn. - Op til vores næste møde i sundhedsudvalget vil jeg bede om en redegørelse fra embedsmændene for at få deres tilgang til sagen, siger Poul-Erik Svendsen. Formanden for 3F i Odense GOPS, Charlotte Vincentz Petersen, mener, at sagen også handler om, at man i det offentlige skal arbejde rationelt og smart. - Vi skal uddanne personalet til at kunne varetage nogle bredere job i fremtiden, også set i lyset af at mange ikke kan holde til at gøre rent et helt arbejdsliv. Det kan man åbenbart bedre se i Aarhus end i Odense, siger hun. Ingen kommentarer Carsten Holmer, der er afdelingschef for Rengøring og Patientservice, ønsker ikke at udtale sig til Nyhedsbrevet 3F. Ikke så længe forhandlingerne om aftalen er i gang, siger han. 30. april er foreløbig deadline for, om uddannelsesprojektet kommer i stand eller ej. Aftalen i Århus På Århus Sygehus er aftalen, at rengøringspersonalet uden uddannelse bliver ansat som servicemedarbejdere. Senest to år efter skal man uddanne sig til serviceassistent. - Når uddannelsen er taget, skal man helst ikke komme tilbage og udelukkende beskæftige sig med rengøring. Der skal gerne flere serviceopgaver ind over. Men hvor skiftet sker, afhænger af i hvilken afdeling den enkelte arbejder, forklarer Helle Christensen. Lagt på: 20. April :20 9

10 Udbuddet af rengøringen i Holbæk er udskudt, indtil et høringssvar om medarbejdernes syn på sagen er lagt frem for Økonomiudvalget. Udbud af rengøring i Holbæk skydes igen FAKTA. Rengøringen i Holbæk I dag er det samlede budget for rengøringen i Holbæk Kommune 52 millioner kroner om året. Embedsmændene vurderer, at der kan spares millioner kroner om året på at udlicitere rengøringen. 3F har foretaget en opmåling af rengøringen for Holbæk Kommune, som viser, at der kan spares 5,7 millioner kroner ved at oprette et kommunalt centralt rengøringskorps. Økonomiudvalget i Holbæk Kommune vil have medarbejdernes syn på et eventuelt udbud af rengøringen, før de træffer en endelig beslutning. Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk 1. juni er ny skæringsdato for, om rengøringen i Holbæk Kommune kommer i udbud. Sagen var på Økonomiudvalgets dagsorden onsdag. Her udskød man afgørelsen, indtil udvalget er blevet præsenteret for medarbejderne syn på sagen. Den lokale 3F-afdeling har længe kritiseret, at rengøringsassistenterne er blevet holdt uden for planerne om at udbyde rengøringen på skoler, daginstitutioner og kontorer. Sine Agerholm, medlem af økonomiudvalget for Socialdemokraterne, mener også, at kommunen har kludret i processen. - Nu skal vi have at vide, hvad medarbejderne ser af plusser og minusser. Vi skal have deres synspunkter at forholde os til, inden vi træffer en beslutning, siger Sine Agerholm. Rækker nu hånden frem Den nedsatte følgegruppe skal derfor lave et høringssvar til Økonomiudvalget, som skal foreligge 26. maj. Desuden inviteres følgegruppen med til økonomiudvalgsmøde 1. juni. Så kan udvalget stille spørgsmål til hele forløbet. I 3F Holbæk-Odsherred glæder man sig over de nye toner. - 3F har ikke på noget tidspunkt ønsket at have en kamp med kommunen. Nu rækker kommunen hånden frem og har langt om længe forstået budskabet om, at vi gerne vil samarbejde om den her proces, siger faglig sekretær, Klaus Rokkedal. Krav om kontrolbud Først når følgegruppens høringssvar er lagt frem, tager Sine Agerholm endelig stilling til, om Socialdemokraterne vil stemme for udbuddet. - Det foreløbige skøn, over hvad der kan være af gevinst ved at sætte området i udbud, kan vi dog ikke sidde overhørig. Men vi stiller som helt fast krav, at kommunen selv må afgive et såkaldt kontrolbud på opgaven, siger Sine Agerholm. Lagt på: 05. Maj :37 10

11 FAKTA. Efterløns- og pensionsalder Hvis du fyldte 56 år i andet halvår 2010, kunne du få efterløn som 60-årig og folkepension som 65- årig efter de nugældende regler. Efter reformen: efterløn som 61- årig og folkepension som 66-årig. Rengøringsassistenter er blandt dem, der ofte går tidligt på efterløn. Arkiv 54-årige får en ekstra lang næse En 54-årig rengøringsassistent skal arbejde tre år længere efter regeringens efterlønsreform. - Uanstændigt, mener 3F's formand. Hvis du fyldte 54 år i andet halvår af 2010, kunne du få efterløn som 60-årig og folkepension som 65- årig efter de nugældende regler. Efter reformen: efterløn som 63- årig og folkepension som 67 årig. Af Lene Petersen, Fagbladet 3F, lene.petersen@3f.dk 54-årige bliver blandt dem, der får en ekstra lang næse som følge af regeringens efterlønsreform. I hvert fald hvis de havde planlagt at gå på efterløn som 60-årige - altså om seks år. De kommer til at skulle arbejde 50 procent længere tid - nemlig tre år længere. Hvis du fyldte 51 år i andet halvår af 2010, kunne du få efterløn som 61-årig og folkepension som 66- årig efter de nugældende regler. Efter reformen: efterløn som 64- årig og folkepension som 67-årig. - Det er faktisk uforskammet, at man ændrer folks tilbagetrækningsalder, når man er så tæt på at skulle forlade arbejdsmarkedet. Jeg er sikker på, at rigtig mange 54-årige har gjort sig tanker om, hvornår de regner med at stoppe. Det bliver nu med et hug kraftigt ændret, siger 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. Kun få årgange røres ikke Tilbagetrækningsalderen ændres for alle fra og med 56 år og nedefter. Kun hvis man ved udgangen af 2010 var fyldt 57 år, kan man regne med den efterløns- og pensionsalder - og periode - som vi kender i dag. - Vi ved, at rengøringsassistenter er blandt dem, der ret konsekvent går tidligt på efterløn, fordi branchen er hård og giver meget nedslidning. Vores 54-årige rengøringsassistent får en ekstra lang næse, når hun får at vide, at hov - du skal lige arbejde tre år mere. Der er altså stor forskel på, om du skal arbejde seks eller ni år mere, mener 3F-formanden. Lagt på: 15. Maj :00 11

12 59-årige Elly Jensen kunne ikke indstilles til Dronningens Fortjenstmedalje. Hun var nemlig blevet sat ned i tid til "kun" 32 timer om ugen. Foto: Joachim Rode FAKTA. Dronningens Fortjenstmedalje kan tildeles efter mindst 40 års uafbrudt, fortjenstfuld ansættelse inden for samme beskæftigelsesområde i den offentlige sektor. Den Kongelige Belønningsmedalje kan tildeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse. Nægtet Dronningens medalje efter 40 år i jobbet Elly Jensen og en kollega fik afslag på Dronningens Fortjenstmedalje efter 40 år som rengøringsassistenter. Nu har Kongehuset ændret reglerne. Af Mikkel Secher, Fagbladet 3F, mikkel.secher@3f.dk 59-årige Elly Jensen og en kollega havde set frem til deres 40-års-jubilæum sidste år. I alle årene har de arbejdet som rengøringsassistenter i Region Sjælland - tidligere Storstrøms Amt. Der blev dog slået skår i glæden, da de to kvinder stik mod forventning ikke kunne indstilles til Dronningens Fortjenstmedalje. - Jeg blev ked af det, og jeg syntes ikke, det var retfærdigt. Jeg har trods alt passet mit arbejde i 40 år, siger Elly Jensen. Begge kvinder fik afslag med henvisning til en regel, der krævede, at man skulle have været på fuld tid i den altovervejende del af ansættelsen. Rengøringsassistenterne var for år tilbage blevet sat ned i tid - fra 37 til 32 timer om ugen. Diskriminerende regel 32 timer tæller således ikke som fuld tid i forbindelse med indstillinger til Fortjenstmedaljen. Derfor havde Elly Jensen og hendes kollega ikke ret til medaljen, selvom de opfyldte resten af kravene. Kravet om fuld tid vækker harme i 3F. Forhandlingssekretær i Den Offentlige Gruppe Lone Hoffmann forklarer, at stort set ingen rengøringsassistenter har mulighed for at få 37 timer om ugen. - Det er en diskriminerende regel, som udelukker en hel faggruppe. Disse hårdtarbejdende medarbejdere - ofte kvinder - høster i forvejen ikke den fortjente anerkendelse, siger Lone Hoffmann. Kongehuset ændrer reglerne Fagbladet 3F har kontaktet Kongehuset, som fastsætter de overordnede regler for tildelingen af medaljerne. De har kigget sagerne igennem, og reglerne er efterfølgende blevet ændret. Det oplyser kontorchef Bjarne Grønfeldt. - Dronningen ønsker at tilgodese alle gode arbejdskræfter. Vi har intet ønske om, at nogen skal havne mellem to stole. Desuden vil jeg bede om, at de to kvinders indstillinger genbehandles, siger han. 12

13 FAKTA. Top tre anmeldte arbejdsulykker 2010: Social - og sundhedsvæsen: Fremstillingsvirksomhed: Offentlig administration og forsvar m.m: Problemerne med dårlige arbejdsstillinger, vrid, træk og løft er lidt for iøjefaldende i rengøringsbranchen. Arkivfoto: Thomas Fredberg. Her risikerer du en arbejdsulykke Det er farligt at arbejde med mennesker. Nye tal viser, at medarbejdere i social - og sundhedsvæsenet er hårdest ramt af sygdom og skader. Top tre anmeldte erhvervssygdomme 2010: Fremstillingsvirksomhed: Social - og sundhedsvæsen:2.469 Offentlig administration og forsvar m.m: Af Kristian Jessen, Fagbladet 3F, kristian.jessen@3f.dk - Jeg vil gerne arbejde med mennesker. Sådan lyder det ofte, når man spørger unge om, hvad de gerne vil lave, når de bliver ældre. Men det er farligt. Faktisk så farligt, at social- og sundhedsvæsenet indtager en klar førsteplads i antallet af anmeldte arbejdsulykker. Og det er ikke bare en forbigående fase. Faktisk har antallet været støt stigende siden 2004, hvor anmeldte en arbejdsskade. I 2010 var tallet steget til personer. Mange lidelser Ifølge nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen indtager offentlige erhverv første- og tredjepladsen over de tre farligste brancher i landet. Og det kommer ikke bag på formand for Den Offentlige Gruppe i 3F, Ellen K. Lykkegård. - Desværre er det ikke ukendt, at der i for eksempel rengøringsbranchen produceres mange arbejdsbetingede lidelser. Tilbage i 2004 fik vi udarbejdet en større arbejdsmedicinsk rapport i branchen i det daværende Århus Amt, og den viste de samme tendenser, siger Ellen K. Lykkegård til Fagbladet 3F. Mere fokus Også når det gælder erhvervssygdomme, som for eksempel psykisk betingede sygdomme og nedslidning, indtager service og omsorgsfagene en andenplads på top tre-listen. Derfor kræver 3F ekstra fokus på ordentligt arbejdsmiljø. - Så sent som ved de netop overståede overenskomstforhandlinger, har vi rejst krav om at få bestemmelser ind i overenskomsterne, der sikrede et særligt fokus på, hvordan man kunne forebygge de mange nedslidningskader, siger Ellen K. Lykkegård. Lagt på: 10. Juni :00 13

14 Ifølge Dansk Sygeplejeråd vælger mange sygeplejersker deltid, fordi de ellers ikke kan få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Deltidstvang splitter fagbevægelsen Mens de offentligt ansatte i 3F gerne vil tvinges på fuld tid, tror Dansk Sygeplejeråd ikke på tvang. Irene Stelling, Newspaq Sygeplejersker, hjemmehjælpere og andre deltidsansatte skal kunne tvinges til at arbejde i en fuldtidsstilling. Det foreslår LO's formand Harald Børsting ifølge DR Nyheder. Han ser det som et problem, at 44 procent af de kommunalt ansatte er på deltid. Men så skal der laves om på forholdene hjemme i familierne, så mændene tager en større del af husarbejdet og for eksempel har bedre mulighed for barsel, siger sygeplejerskernes formand Grete Christensen. "Når der er så mange deltidsansatte i den offentlige sektor, hænger det sammen med, at der er mange kvinder ansat. Derfor tror jeg ikke på tvang. Det handler i stedet om ligestilling og om, at mange kvinder har en større andel af arbejdet i hjemmet," siger hun. Dansk Sygeplejeråd vil i stedet have analyseret, hvorfor så mange kvinder er på deltid. "Jeg er helt enig i, at vi svækker nogle professioner, hvis det bliver til, at det udelukkende er et deltidsområde. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med Danske regioner og KL skal have analyseret, hvorfor er der blevet så høj grad af deltidskultur i den offentlige sektor," siger Grete Christensen. Harald Børstings forslag om at tvinge deltidsansatte på fuld tid er et af flere tiltag, der skal skaffe 15 milliarder kroner til S og SF's økonomiske plan 'Fair Løsning'. Blandt de offentligt ansatte i fagforbundet 3F er man mere positiv over for at tvinge deltidsansatte på fuld tid. "Der er rigtig mange, der gerne vil have flere timer. Vi ser eksempler på folk, der har to til tre job for at få stykket et fuldtidsansættelse sammen," siger Ellen K. Lykkegaard, formand for den offentlige gruppe i 3F. Desuden påpeger hun, at arbejdergivere allerede i dag kan tvinge en medarbejder både op i tid og ned i tid. "Så den risiko lever man jo allerede med i dag," siger Ellen K. Lykkegaard. I hovedforbundet FTF ryster man på hovedet af LO's bossens forslag. "Jeg er dybt uenig med Harald Børsting, deltidstvang er helt ude af trit med et modernet arbejdsliv. Naturligvis skal der være fuldtidsstillinger til alle de, der ønsker, så der skal oprettes mange flere fuldtidsstillinger, end der er i dag, men at tvinge ansatte på fuld tid er helt ude i hampen," siger formand Bente Sorgenfrey. Lagt på: 16. Juni :00 14

15 FAKTA. Fakta om erhvervssygdomme: Der blev anmeldt erhvervssygdomme i 2010, hvilket er knap 350 færre end i Fordelingen mellem de forskellige sygdomsgrupper er nogenlunde den samme som året før: Hårdere krav til virksomheder ved udbud skal hjælpe mod nedslidning og skader. Specielt rengøringspersonale rammes af muskelskader. Arkivfoto: Morten Schärfe Muskelskader topper statistik Skader på bevægeapparatet står for 40 procent af anmeldte erhvervssygdomme i Stil krav til virksomhederne for at nedsætte antallet af skader, mener 3F. Af Kristian Jessen, Fagbladet 3F, kristian.jessen@3f.dk Tunge løft. Vrid. Ryk i nakke og led. Mange danskere oplever fysisk hårde belastninger i deres daglige arbejde. Og det slår også igennem på statistikkerne. Muskel-skeletsygdomme tegner sig i 2010 for ca. 40 pct. af de anmeldte erhvervssygdomme (6.174 anmeldelser) og er dermed fortsat den største sygdomsgruppe. Næsten to tredjedele af muskelskeletsygdommene vedrører arme, hænder, nakke og/eller skuldre, mens ca. hver fjerde vedrører ryggen. Psykiske sygdomme tegner sig for ca. 20 pct. af de anmeldte sygdomme (3.047 anmeldelser). Hudsygdomme tegner sig for ca. 12 pct. af de anmeldte sygdomstilfælde (1.892 anmeldelser). Ifølge nye tal fra Arbejdstilsynet står skader på bevægeapparatet for 40 procent af samtlige anmeldte erhvervssygdomme i Dermed er det den største sygdomsgruppe. Og det er specielt 3F'erne, der kan se deres arbejdsliv afspejlet i tallene. Hård konkurrence giver nedslidning - Det er desværre ikke er overraskende, at nedslidning af ryg, arme og ben er en helt afgørende risiko for mange 3F'ere. Øresygdomme tegner sig for ca. 12 pct. af anmeldelserne (1.898 anmeldelser). Det er alt overvejende hørenedsættelser. De resterende procenter fordeler sig på alle andre former for erhvervssygdomme fra tandskader til kræft. (Kilde Arbejdstilsynet). Det er i job som rengøring, byggeri og anlæg og chaufførarbejde at risikoen er størst og alt for mange må forlade arbejdslivet med en varig skade i bevægeapparatet, siger Miljøkonsulent i 3F, Henrik Hansen. Miljøkonsulenten mener, at den fysiske belastning ved eksempelvis rengøringsarbejde ikke bliver taget alvorligt af virksomhederne. Her konkurrerer man uden hæmninger på prisen, og det kræver tempoopskruning med deraf følgende øget nedslidning. Krav ved udbud Derfor skal der hårdere midler til, hvis antallet af arbejdsskader skal nedbringes, - Vi må kræve at godt arbejdsmiljø bliver et anerkendt konkurrenceparameter, når man sætter en opgave i udbud. At kontrakterne går til den virksomhed, der kan dokumentere at kunne løse opgaven uden at overbelaste sine ansatte. Dermed udnytter man jo også medarbejderens glæde ved arbejdet til at levere et konkurrencedygtigt resultat, siger Henrik Hansen. Lagt på: 22. Juni :00 15

16 Rengøringsassistenter skraber bunden, når det gælder løn og tilfredshed med arbejdet. Slem, slemmere, rengøring Rengøringsassistenter skraber bunden, når det gælder løn og tilfredshed med arbejdet. Og de topper i arbejdsskader. Men den onde cirkel kan brydes, siger de i Region Midtjylland. Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk Rengøringsassistenter ligger i bund, når de bliver spurgt, om deres arbejde giver mening og tilfredshed. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Samtidigt er det et fag med især kvinder. Og dét giver lav løn, har SFI netop konkluderet. Oveni det har rengøringsassistenter masser af muskel- og skeletsygdomme, viser tal fra Arbejdstilsynet. Alt i alt er ugens tal og undersøgelser nedslående nyt for rengøringsbranchen. Andres syn smitter af Men det er ikke overraskende, lyder det fra formanden for 3F's offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård: - Rengøring betragtes ikke som noget særligt af omverdenen. Faget mødes ikke af anerkendelse. Enhver kan gøre rent, er holdningen hos mange. Det smitter uden tvivl af på, hvordan rengøringsassistenter opfatter dem selv. Det er aldrig dem, der banker i bordet og siger, jeg skal have mere i løn og efteruddannelse, siger hun. Men den onde cirkel kan brydes. Det er erfaringerne i Region Midtjylland. Siden midten af 90'erne har flere af regionens hospitaler massivt uddannet rengøringspersonalet til serviceassistenter. Det har brudt mange af de belastende opgaver og givet mere variation og jobtilfredshed. Vil ses, høres og forstås En af bannerførerne, hospitalsdirektør for Hospitalsenheden Vest, Henning Vestergaard, siger: - Serviceassistenter er ligesom alle os andre: De vil ses, de vil høres, og de vil forstås. Og hvis vi inddrager dem, tager dem alvorligt og gør hvad vi kan for, at også deres faglighed kommer i højsædet, så synes de også, det er rarere at gå på arbejde. Det påvirker deres rapporterede tilfredshed med jobbet, og også sygefraværet, siger Henning Vestergaard. Fuldmægtig under regionens kontor for Sundhedsuddannelser, Birte Mikkelsen, supplerer: - Det er altid godt at uddanne folk. Serviceassistenterne får en bedre platform, og uddannelsen øger også deres muligheder for efteruddannelse. De har fået et løft, både jobmæssigt og statusmæssigt, siger hun. Lagt på: 23. Juni :00 16

17 Rengøringsassistenterne på Panum Instituttet har tabt udbudsrunde til et privat selskab. (Foto: Kristina Helena Kristensen) Universitet betaler fire millioner for meget for rengøring Rengøringsassistenterne på Panum Instituttet har tabt udbudsrunde til et privat selskab. Af Signe Højgaard Nielsen, Fagbladet 3F, Fire millioner kroner i løbet af de kommende fem år. Så mange ekstra kroner kommer det minimum til at koste at få gjort rent på Panum Instituttet på Københavns Universitet, som uddanner læger, klinikassistenter og tandlæger. Ledelsen af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har besluttet at udlicitere rengøringen til det private rengøringsselskab Allianceplus til trods for, at prisen er kroner dyrere om året end universitetets egen rengøring. Færre point for kvalitet og højere pris Fællestillidsrepræsentant for rengøringspersonalet på Købehavns Universitet Søren Møller forstår ikke beslutningen om at udlicitere, når det bliver så meget dyrere. - Det er en hån mod medarbejderne og en hån mod skatteyderne, der skal betale regningen, siger han. Selskabet Allianceplus har tilbudt at klare rengøringen for kroner, mens fakultetet har regnet ud, at de selv kan klare opgaven for kroner, altså en forskel på godt kroner. Fakultetets egen rengøring har endda også opnået flere point i forbindelse med den udbudsrunde, som universitetet netop har gennemført. Mens det private firma fik 8,22 point på kvalitet, har universitetets eget tilbud scoret 9,65 point. - Når det ikke engang er nok at være både bedst og billigt, så ved jeg ikke, hvad der skal til. Det er for sygt det her, siger Søren Møller. Frygter fyringer Han har derudover fået oplyst mundtligt af ledelsen, at der også vil blive gjort rent i færre timer, efter det nye selskab overtager rengøring per 1. september i år. Han frygter derfor de omkring 30 ansatte rengøringsassistenter på Panum. - Vi kan regne ud, at det betyder at kollegaer skal fyres, siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, Ulla Vewer, eller fakultetsdirektør Arnold Boon. 7. jul 2011 kl. 09:30 17

18 Tilbuddet fra Panum Instituttets egne rengøringsafdeling var urealistisk. Sådan lyder forklaringen fra ledelsen på Panum på, at de har valgt et privat selskab, der er langt dyrere. (Foto: Ka) Universitetsledelse forsvarer overpris på rengøring Tilbuddet fra Panum Instituttets egne rengøringsafdeling var urealistisk. Sådan lyder forklaringen fra ledelsen på Panum på, at de har valgt et privat selskab, der er langt dyrere. Af Signe Højgaard Nielsen, Fagbladet 3F, FAKTA. FAKTA. Udlicitering Udlicitering Pr 1. september 2011 bliver rengøring Pr 1. september på Det 2011 bliver Sundhedsvidenskabelige rengøring på Det Fakultet på Sundhedsvidenskabelige Københavns Universitet, Fakultet også kendt på Københavns som Panum, Universitet, udliciteret til også det private kendt selskab som Panum, Allianceplus. udliciteret til det private selskab Allianceplus. Det sker selv om universitetets egne Det medarbejdere sker selv om universitetets har givet et Det private selskab Allianceplus har vundet udbuddet af billigere egne medarbejdere tilbud og fået flere har givet point et i rengøringen på Panum Instituttet på Københavns Universitet, udbudsrunden. billigere tilbud og fået flere point i hvor fremtidens læger og tandlæger bliver uddannet. Allianceplus udbudsrunden. Medarbejdernes tilbud: overtager rengøring fra 1. september i år og de næste fem år, kroner. Medarbejdernes tilbud: selv om tilbuddet fra selskabet er kroner dyrere hvert år kroner. end tilbuddet fra fakultetets egen driftsafdeling. Allianceplus A/S's tilbud: Allianceplus kroner. A/S's tilbud: Ledelsen på Panum Instituttet begrunder deres valg med, at de kroner. Medarbejdernes point: 9,56 ikke mener, at tilbuddet fra deres egne rengøringsfolk er Medarbejdernes point: 9,56 realistisk. Alliance plus A/S's point: 8,22 Alliance plus A/S's point: 8,22 Panums ledelse peger på, at der skal trækkes ca. 21 procent fra medarbejdernes tilbud på 11,63 millioner. De 21 procent skal dække de udgifter til administration, ledelse, it og bygningsdrift, som Københavns Universitet har ved at have rengøringsmedarbejderne ansat, og kan derfor ikke bruges til rengøring. Det oplyser kommunikationschef på Panum Morten Jastrup. Ledelse: Urealistisk bud fra medarbejdere - Ledelsen på Panum mener, at der er nogle svagheder i kontroltilbuddet. Følger man KUs beregningsmodel, betyder det, at der reelt kun vil være 9,6 millioner kroner til at få gjort rent for, og det tror vi ikke er holdbart, siger kommunikationschef på Panum Instituttet, Morten Jastrup. Derudover mener ledelsen på Panum, at medarbejderne ikke har sat penge nok af til sygdom og ferie. Mens medarbejderne har regnet med et fravær på 6,5 procent, mener ledelsen, at der skal regnes med et fravær på 21,1 procent. Driftschef står ved medarbejderne bud Den økonomiansvarlige i driftsafdelingen på Panum Instituttet, Ib Jensen, forstår ikke ledelsens beslutning. Han mener, at ledelsen har lagt alt for mange penge oven i medarbejdernes tilbud til administration. Efter hans vurdering kan det højest koste kroner at administrere og lede et rengøringspersonale på 30 personer og ikke de omkring to millioner, som ledelsen kalkulerer med. - Jeg synes, at det er voldsomt højt, siger han. Rengøringsmedarbejdernes fællestillidsrepræsentant Søren Møller begriber heller ikke, hvordan Panums ledelse kommer frem til, at der skal gå to millioner kroner til administration af 30 rengøringsassistenter. - Det ligner en ren dummebøde til universitetets egne rengøringsmedarbejdere, siger han. 8. jul 2011 kl. 08:00 18

19 3F mener, at Københavns Universitet bruger urealistiske tal i sagen om rengøringsudbuddet på Panum Instituttet. (Foto: Colourbox) 3F: Universitetsledelses tal er helt ude i hampen 3F tilbageviser tal for, at Panum Instituttets eget bud på rengøringen skulle være for lavt. Tallene er helt urealistiske, mener 3F. Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk Ledelsen bruger fuldstændig urealistiske høje tal om ferie- og sygefravær samt administrationsomkostninger. Sådan lyder 3F's modsvar til Københavns Universitet, der fredag argumenterede for, hvorfor man har fravalgt Panum Instituttets eget bud på rengøring. Det private selskab Allianceplus har vundet udbuddet af rengøringen på Panum de næste fem år. Og dét selvom selskabets tilbud hvert år er kroner dyrere end tilbuddet fra instituttets egen driftsafdeling. Tal er ude i hampen Universitetet argumenterer for, at Panums eget bud ikke holder økonomisk. Men det er helt ude i hampen, lyder det fra 3F. Universitetsledelsen mener, at cirka 21 procent af Panums bud reelt går til administration, bygningsdrift med mere - og slet ikke rengøring. - Der er jo allerede i Panums eget bud indberegnet udgifter til administration, bygningsdrift med mere. Desuden: 21 procent ville svare til cirka kroner til administration pr. medarbejder. Det er langt langt over, hvad der bruges alle andre sammenlignelige steder. Så tallet kan blankt afvises, siger forhandlingssekretær i 3F, Lone Hoffmann. Urealistisk sygefravær Ledelsen mener desuden, at der ikke er sat penge nok af til sygdom og ferie. Der bør regnes med et fravær på 21,1 procent, lød det fredag fra ledelsen. - Igen: Der er allerede indberegnet seks ugers ferie i Panums eget bud. Derfor vil de 21,1 procent svare til, at medarbejderne er syge i langt over tre måneder. Det er højst urealistisk, siger Lone Hoffmann. Hun henviser sluttelig til et udbud i 2008, hvor universitets eget rengøringspersonale blev valgt til at gøre rent i Indre By samt på Det naturvidenskabelige Fakultet. - I 2008 var timeprisen på 204 kroner. Og timeprisen er nu i Panums eget bud på 203 kroner. Det er ret sammenligneligt og viser, at opgaven kan klares for den pris, understreger Lone Hoffmann. 11. jul 2011 kl. 12:15 19

20 FAKTA. Udlicitering Pr 1. september 2011 bliver rengøring på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, også kendt som Panum, udliciteret til det private selskab Allianceplus. De kriterier, Københavns Universitet har stillet op i EU-udbuddet om rengøring, er ikke blevet overholdt, da man valgte Allianceplus, lyder LO's påstand i klage. Foto: Kristina Helena Kristensen LO melder universitet for millionstor overpris på rengøring LO har indsendt en klage over, at Københavns Universitet har valgt det private firma Allianceplus til at gøre rent på Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. Tilbuddet er fire millioner dyrere end tilbuddet fra fakultetets egen rengøring. Det sker selv om universitetets egne medarbejdere har givet et billigere tilbud og fået flere point i udbudsrunden. Medarbejdernes tilbud: kroner. Allianceplus A/S's tilbud: kroner. Medarbejdernes point: 9,56 Alliance plus A/S's point: 8,22 Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk LO har på vegne af 3F sendt en klage over, at Københavns Universitet har valgt det private firma Allianceplus A/S til at gøre rent på Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. LO mener, at udbudsreglerne er blevet brudt. De kriterier, universitetet har stillet op i EU-udbuddet, er ikke blevet overholdt, da man valgte Allianceplus, lyder LO's påstand. Klagen er sendt til Klagenævnet for Udbud, der nu skal behandle sagen. En grel sag Som Fagbladet 3F har beskrevet de seneste dage, er der røre om, at ledelsen udliciterer rengøringen til Allianceplus, selvom tilbuddet fra fakultetets egen rengøring er fire millioner kroner billigere. Desuden scorer fakultetets egen rengøring flere point på kvalitet i den udbudsrunde, der netop er afsluttet. - Når man lægger nogle kriterier ind i sit udbudsmateriale, skal man også følge dem. Det har universitetet ikke gjort her. Man fravælger bevidst det bud, man selv har afgivet, selvom det er bedst på alle områder. Det er så grel en sag, at vi bliver nødt til at klage, forklarer formanden for 3F's offentlige gruppe, Ellen K. Lykkegård. Hvilke grunde ligger bag Hun godtager ikke ledelsens forklaringer om, at der er svagheder i fakultetets eget bud. - Det er bortforklaringer. Der må ligge andre grunde bag, som vi ikke kender til, og som man ikke har fortalt medarbejderne, siger Ellen K. Lykkegård. I forhold til LO's opfattelse af, at kriterierne ikke er blevet opfyldt, er kommentaren fra fakultetsdirektør Arnold Boon: - Vi er ikke enige i den udlægning. Nu er sagen meldt til Klagenævnet for Udbud, og vi venter på reaktionen herfra, siger Arnold Boon. Allianceplus A/S står til at overtage rengøringen på Det sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. september. Hvorvidt det påvirkes af klagesagen, vides ikke. Klagenævnet for Udbud kan ikke vurdere, hvor lang tid det tager at behandle sagen. Det er afhængigt af klagens udformning, fristerne, og hvad sagen drejer sig om. Dog vil en klage altid max tage et halvt år, oplyser nævnet. Lagt på: 12. Juli :30 20