Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 17 af 19/01/2017).

Transkript

1 Kim Bruno Petersen Nieklanska 39a Warszawa Mail: Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Ilse Gräber Tilladelse til sandbuffer med bagstopper og kompenserende fodring ud for og på Bjergbakken 16 og 29, 9480 Løkken (matr. nr. 8c, 8x, 8z Furreby By, Furreby), Hjørring Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en sandbuffer med bagstopper og kompensationsfodring, på de vilkår som fremgår nedenfor. En sandbuffer med bagstopper, svarer til en tildækket skråningsbeskyttelse med kompenserende fodring. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 17 af 19/01/2017). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 896 af 21/06/2016 ). Da tilladelsen omfatter flere ejendomme, er den ifølge 4 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (BEK nr af 16/12/2015) undtaget fra naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Da tilladelsen omfatter flere ejendomme, er den ifølge 2 i bekendtgørelse om klitfredning (BEK nr af 21/12/2011) undtaget fra naturbeskyttelseslovens 8 om klitfredede arealer. Kystdirektoratet har derfor i tilladelsen varetaget de hensyn, som skal tilgodeses efter naturbeskyttelsesloven, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af det godkendte projekt. 2. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 3. Med hensyn til sandbufferen (tildækningsmængden) skal sandmængden ved anlæggets etablering og mindst hvert 3. år være til stede, og stenene tildækket. Mængden skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25 m. på den 185 m lange strækning. Til dokumentation for den udlagte fodringsmængde ved anlæggets etablering, skal der således opmåles umiddelbart efter skråningsbeskyttelsens etablering, samt umiddelbart efter tildækningsmængden og kompensationsmængdens udlægning. For hvert profil ud for den 105 m lange skråningsbeskyttelse, skal der mellem bagstopperens (skråningsbeskyttelsens) topkote + 1 m = +4,5 m og kote 0,0 m DVR90 foran skråningsbeskyttelsen være en sandmængde på mindst 45 m 3 /lbm mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering. Dette giver en samlet mængde på mindst m 3. For hvert profil på de sydligste 50 m (luvsiden), skal der mellem kote 4,5 og kote 0,0 være en sandmængde på mindst 45 m 3 /lbm mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering i nordenden lineært aftagende til 11,25 m 3 /lbm i sydenden. Det svarer til en mængde på mindst m 3. For hvert profil på de nordligste 30 m (læsiden), skal der mellem kote 4,5 og kote 0,0 være en sandmængde på mindst 45 m 3 /lbm mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering i sydenden lineært aftagende til 11,25 m 3 /lbm i nordenden. Det svarer til en mængde på mindst 844 m 3. Den samlede tildækningsmængde ud for skråningsbeskyttelsen er m Med hensyn til kompensationsfodringsmængden skal der i gennemsnit fodres med 23 m 3 /lbm pr. år på den samlede 185 m lange strækning dvs. i alt mindst m 3 pr. år. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. 5. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års kompenserende fodring til Kystdirektoratet. Indberetning skal ske på mail til KDI@kyst.dk. Husk at påføre journalnummer 17/ Indberetning skal indeholde oplysninger om fodringsmængder, fodringstidspunkt samt sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt ved middelkorndiameter på grundlag af en sigteanalyse. I de år, hvor der ikke er fodres, indberettes 0 m Tildækningsmængden og kompensationsfodringen skal udlægges umiddelbart efter, at etablering af skråningsbeskyttelsen er afsluttet. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 7. Fodringsmaterialet skal bestå af materiale fra indhentet fra godkendt indvindingsområde eller tilladelse efter kystbeskyttelsesloven 16 b. 8. Fodringsmaterialet skal være uforurenet og have en kornstørrelse, der er naturlig for strækningen. 9. Eventuelle skader på natur og landskab ved arbejdskørsel skal retableres efter materialets udlægning og anlæggets vedligeholdelse. 10. Umiddelbart efter udlægning af tildækningsmængden skal denne på hele strækningen tilplantes med hjelme. Der skal plantes 16 hjelme pr. m 2. Tilplantningen skal efterfølgende godkendes af myndigheden. 11. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet for ejers regning såfremt: anlægget ikke vedligeholdes, eller det ødelægges og ikke straks genetableres, vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes, der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse eller anlægget ikke længere beskytter de interesser, som har dannet baggrund for tilladelsen. 12. Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. 13. Inden anlægsarbejdets påbegyndelse, skal der stilles sikkerhed for et beløb, der dækker omkostningerne til fjernelse af stenene. Sikkerhedsstillelsen skal dokumenteres. Beløbet kan eventuelt, efter aftale med Kystdirektoratet, stilles til sikkerhed på anden vis. 14. Tilladelsen er gældende i 25 år. 15. Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejerne for egen regning udfærdige og på de ejendomme, som anlægget etableres på, lade tinglyse en deklaration med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen anførte vilkår. Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser og servitutter, byrder m.v. I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets e- mailadresse, kdi@kyst.dk, anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang til den originale tinglyste deklaration. Kystdirektoratet påføres som Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 underskrivende myndighed på dokumentet, og deklarationsteksten skal henvise til tilladelsens dokument nr. Servitutten skal være tinglyst senest 1 år fra denne tilladelses datering. 16. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk). 17. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til, at der indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet iværksættes. Begrundelse for tilladelsen Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven (lovforslag ) vurderes behovet for kystbeskyttelse ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Kystdirektoratet har i denne afgørelse lagt særlig vægt på behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, naturens frie udfoldelse samt kystlandskabets bevarelse. De øvrige hensyn er tillagt mindre vægt. 1. Behov for kystbeskyttelse Strækningen, hvor der ønskes kystbeskyttelse, ligger på en erosionskyst ved Løkken nord for Furrebybæk/Klostergrøften i Hjørring Kommune. Kystdirektoratet har lagt til grund, at der på den konkrete strækning er huse med meget kystnær beliggenhed. Den akutte erosion er i ansøgningen fastsat til 5,0 m. Den akutte erosion foregår under storme og højvande. Det betyder i det konkrete tilfælde, at under en enkelt storm, kan tilbagerykningen være 5 m. Det er oplyst i ansøgningen, at afstanden fra hus til skrænt jf luftfoto er 8,8 m for Bjergbakken 16 og 7,1 m for Bjergbakken 29. Kystdirektoratet finder på baggrund af erosionsraten, tidligere erosionshændelser og kystens historiske udvikling inden for projektområdet, at der er behov for kystbeskyttelse af beboelserne. 2. Økonomiske hensyn Det vurderes ud fra ansøgeres indsendte beregninger, at husenes værdi også fremadrettet står mål med udgiften til kystbeskyttelsen. 3. Teknisk og miljømæssig kvalitet Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet afgørende vægt på, at kystbeskyttelsen ikke må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Passiv og hård kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) påvirker nabostrækningen, fordi de reducerer sedimenttilførslen til kysten nedstrøms. Dette skaber læsideerosionen. Den negative effekt kan der kun kompenseres for ved aktiv kystbeskyttelse, dvs. sandfodring. På strækningen er den maksimale akutte erosion af skrænten ca. 5 m. I den konkrete sag kan der derfor, som en ekstra sikkerhed, etableres en sandbuffer med en bagstopper, da husene ligger lige ud til skrænten. Det vil sige, at der bag ved Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 5

6 sandbufferen kan etableres en skråningsbeskyttelse med en kompenserende fodring foran sandbufferen. Bagstopperen giver grundejerne en ekstra sikkerhed. Samme sikkerhed vil også kunne tilvejebringes ved udelukkende en sandbuffer. Kystdirektoratet forudsætter af hensyn til bagstopperens negative påvirkning på nabostrækninger, under navnlig uventede og mere ekstreme bølgepåvirkninger, at bagstopperen i de situationer ikke blottes. Det er derfor afgørende, at der skal være en sandbuffer foran. Desuden skal der foretages en kompenserende fodring, således at bagstopperen alene vil træde i anvendelse ved ekstreme stormhændelser. Dette er der stillet vilkår om. For at reducere mulige randeffekter nord og syd for bagstopperen, føres sandbufferen 50 m syd for (luvside) og 30 m nord (læside) for skråningsbeskyttelsen. Sandbufferen er mindst 43 m 3 pr. lbm, hvor den grænser op til skråningsbeskyttelsen, og aftager lineært til mindst 11,25 m 3 pr. lbm til 50 m syd og 30 m nord for skråningsbeskyttelsen. Sandbufferen og den kompenserende fodring tilføres derfor på den samlede strækning på 185 m, hvilket der er stillet vilkår om. Det er endvidere lagt til grund, at der udelukkende anvendes naturmaterialer. Forudsætninger for fodringsmængder Når der i en kystbeskyttelsesforanstaltning indgår et hårdt anlæg, stilles der et fast krav til fodringsmængder. Sandbufferen er bestemt ud fra den maksimale erosion under storm svarende til den akutte erosion), topkote samt bundkote af skråningsbeskyttelse (bagstopperen). For at reducere mulige randeffekter skal sandbufferen forlænges i luv- og læsiden af bagstopperen. Forlængelsen beregnes på bagrund af den maksimale erosionsrate. Bredden af tildækningen i luv- og læside er aftagende mod henholdsvis syd og nord. Kompensationsfodringen er bestemt ud fra den gennemsnitlige erosionsrate i det aktive kystprofil. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. Dette stilles der vilkår om. Hvert 3. år skal tildækningsmængden af sand være tilstede, og skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25. m. Opmålingen skal dokumentere de mængder, som fremgår af vilkår Kystlandskabets bevarelse og genopretning samt 5. naturens frie udfoldelse og 6. rekreative hensyn Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 6

7 En kystbeskyttelse, som omfatter en sandbuffer med bagstopper, vil bevare kystlandskabet, idet kystlandskabet stadig vil fremstå som en sandkyst. Tilsvarende kan naturen stadig udfolde sig frit. Både vilkåret om fodring, således at skråningsbeskyttelsen er tildækket, og vilkåret om kompensationsfodring bevirker, at anlægget ikke forårsager negative effekter på nabostrækninger, bevarer kystlandskabet og sikrer fortsat naturens frie udfoldelse på sigt. Lokaliteten har en stor rekreativ værdi, som skal opretholdes. Hjørring Kommune oplyser i høringssvaret, at kyststrækningen ud for Furreby også fremover optræder naturlig og attraktiv. 7. Øvrige hensyn Hjørring Kommunes kommuneplan Kystdirektoratet har også lagt til grund, at kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring Kommune, hvilket fremgår af kommuneplanen Det konkrete område er udpeget som Særligt værdifuldt naturområde. Af hensyn til kommunens strategi om, at naturen skal have plads til at råde langs kysterne, således at de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt kan opretholdes for dermed at sikre et varieret kystlandskab med varieret flora og fauna, er det også et vigtigt hensyn, at skråningsbeskyttelsen tildækkes med sand, og at der foretages en kompenserende fodring. Naturbeskyttede områder Området er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (hede). Området er samtidig udlagt til sommerhusområde ( Kysten for Sommerhusområderne i Løkken og Vrå). Planen er udarbejdet i Dermed er området undtaget fra beskyttelsen jf. bekendtgørelse nr. 865 af 27. juni 2016 om beskyttede naturtyper. Klitfredning Formålet med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning er at beskytte strandbredden og de bagvedliggende arealer mod tilstandsændringer. En sandbuffer med en bagstopper er en tilstandsændring, da kystbeskyttelsen normalt vil fremtræde som et markant teknisk anlæg på den i øvrigt uberørte strandbred, dels fordi anlægget kan forringe strandbreddens rekreative værdi og besværliggøre offentlighedens adgang til brug af og ophold på strandbredden. Kystdirektoratet forudsætter, at sandfodringen vil begrænse skråningsbeskyttelsens påvirkning af kystlandskabet, idet det antages, at den vil være afdækket og fremtræde med klitkarakter. Det forudsættes tillige, at sandfodringen vil betyde, at Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 7

8 strandbreddens rekreative og offentlighedens mulighed for færdsel og ophold der, ikke forringes. Sandfodringen kan indebære forøgede sandflugtsgener og øget behov for sandflugtsdæmpning. Der er derfor stillet vilkår om, at der umiddelbart efter udlægning af tildækningsmængden plantes hjelme. Sikkerhedsstillelse Kystdirektoratet har vurderet, at der er tale om et anlæg af en sådan karakter, at der skal stilles en økonomisk sikkerhed for, at vilkårene i tilladelsen overholdes. Formålet med sikkerhedsstillelsen er, at der skal være midler til rådighed, såfremt anlægget på et senere tidspunkt kræves fjernet. Det er praksis, at Kystdirektoratet stiller et sådant vilkår, når der bl.a. er tale om en kystbeskyttelse, hvor det af hensyn til strækningen i sin helhed er afgørende, at vilkårene overholdes. Opsummering Sammenfattende vurderer Kystdirektoratet, at det af hensyn til skræntens stabilitet, som giver grundejerne en ekstra sikkerhed, og den kystnære beliggenhed af husene, kan meddeles tilladelse til en sandbuffer med bagstopper og kompenserende fodring. Der er i vurderingen bl.a. lagt vægt på, at anlægget ikke må påvirke nabostrækninger negativt, at randeffekter minimeres, kystlandskabet bevares, og at sandflugtsgener minimeres. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er Lønstrup Rødgrund (nr. 202), som ligger ca. 3 km fra lokaliteten. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Natura 2000-omådet er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af et antal stenrev (1170). Det vurderes derfor, at en tildækket stenkastning med kompenserende fodring ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for dette habitatområde væsentligt. Endvidere er der ikke umiddelbart registreret bilag IV-arter i området, som ville kunne blive påvirket. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 8

9 Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af egen vurdering af projektet set i forhold til Natura 2000-planen, og en undersøgelse af, hvorvidt der er registrerede områder i Danmark Miljøportal. Hjørring Kommune oplyser endvidere i VVM-screeningen, at det ikke kan udelukkes, at området kan være levested for bilag IV arten markfirben. Projektet vil dog jf. kommunen sikre området imod erosion, og vil således reelt beskytte området som potentielt levested for markfirben. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. den valgte kystbeskyttelsesløsning og beliggenhed samt afstand til og udpegningsgrundlaget af Natura 2000-området. Projektbeskrivelse Den samlede strækning, hvor der udføres kystbeskyttelse er 185 m. Der etableres en bagstopper i form af en skråningsbeskyttelse på 105 m, som bliver opbygget af geotekstil, filtersten (W=10-60 kg) og 1 lag tætpakkede dæksten (W= kg). Med udgangspunkt i bølgeklimaet på lokaliteten, er det fastlagt, at anlæggets krone etableres i kote 3,5 m DVR90. Hældning af stenkastningen er 1:2. Ud for skråningsbeskyttelsen etableres en sandbuffer på 10 m s bredde svarende til 2 x maksimal akut erosion på 5 m skrænttilbagerykning. Tilbagerykningen er fastlagt på baggrund af orthofotos fra årene samt analyse af vestkystlinje Desuden skal der lægges sand på luv- og læside på henholdsvis 50 m og 30 m i forhold til skråningsbeskyttelsen. Den kompenserende fodring udføres på den samlede strækning på 185 m. Den gennemsnitlige årlige tilbagerykning i det aktive kystprofil er ca. 1,0 m pr. lbm. Det aktive kystprofil strækker sig fra bundkote -6,0 til topkote 17,m. Dermed skal der tilføres i alt 23 m 3 pr. løbende meter. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Hjørring Kommune og Miljøstyrelsen sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives høringssvar: Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 9

10 Hjørring Kommune skrev den 27. september 2017 følgende: Hjørring Kommune har foretaget screening af det ansøgte projekt efter reglerne om miljøvurdering. På den baggrund vurderer Hjørring Kommune, at der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse for projektet. Projektet omfatter sikring af 2 sommerhuse. Behovet for kystbeskyttelse er dokumenteret. Som forudsætning for kommunens afgørelse om ikke-vvm pligt skal opmærksomheden her henledes på, at der skal sandfodres i en sådan mængde, at negative effekter ved skråningsbeskyttelsen undgås. Der søgt om tilladelse til et tilsvarende anlæg ca. 220 meter længere imod syd på samme kyststrækning og der er dermed ikke sikret en sammenhængende helhedsløsning for Furreby-området. Hjørring Kommune finder, at dette er uheldigt, idet der introduceres en risiko for, at kyststrækningen på sigt vil optræde fraktioneret. Som forudsætning for kommunens afgørelse om ikke- VVM pligt er der således lagt til grund, at der vil blive stillet vilkår, der sikrer, at denne fraktionering ikke vil ske. Hvorvidt dette fordrer yderligere sandfodring kan kommunen ikke vurdere. Hele området er i kommuneplanen udpeget som Særligt værdifuldt naturområde, hvorfor kommunen lægger vægt på, at kyststrækningen ud for Furreby også fremover optræder naturlig og attraktiv og altså ikke præget af at blive opdelt i korte delstrækninger med forskelligt udseende og med variabel passage mulighed på langs af stranden. Kommunen kan således samtidigt anbefale, at der stilles vilkår om tilplantning af tildækningssandet med hjelme e.lign., dels så gener fra sandflugt holdes på et for området naturligt niveau dels så anlægget tilnærmelsesvist vil få udseende som en naturlig klit. Miljøstyrelsen skrev den 12. september 2017 følgende: Bilag IV-arter er beskyttet igennem både levesteds- og individbeskyttelse. Habitatbekendtgørelsen indeholder et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter. Det er således op til den pågældende myndighed at tilvejebringe et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at foretage denne vurdering. Miljøstyrelsen kan ikke udtale sig om, hvorvidt der findes bilag IV-arter indenfor eller i nærheden af projektområder, der vil kunne påvirkes af projektet. Vi kan dog oplyse, at der på Danmarks Naturdata, Miljøportalen ikke er registreret bilag IV-arter indenfor projektområdet. Hvis det bliver nødvendigt at opgrave og bortskaffe eller nyttiggøre havbundmaterialer i forbindelse med projektet vil dette kræve en tilladelse fra Miljøstyrelsen eller Kystdirektoratet. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 10

11 Alle bemærkninger blev den 3. oktober 2017 sendt i partshøring til ansøger, som den 3. oktober 2017 oplyste, at de ikke har bemærkninger til det ansøgte. Naturstyrelsen Vendsyssel har den 12. oktober 2017 anbefalet, at sandflugtsdæmpende foranstaltninger bør indgå i projektet. Kystdirektoratets bemærkninger Der har efter høringen været drøftelser om de udlagte sandmængder. Følgende ændringer er kommet efter høringen: - Den kompenserende fodring afhænger af omfanget af det aktive kystprofil. I ansøgningen er det fastsat fra -6 m til 5 m, som er det niveau, hvor tildækningsmængden stopper. Det aktive kystprofil stopper dog ved 17 m, hvor skrænten stopper. Dermed øges kompensationsfodringen fra 11 m 3 /lbm til 23 m 3 /lbm. - På baggrund af den fastsatte akutte og kroniske erosion er de samlede sandmængderne beregnet ud for skråningsbeskyttelsen og i luv- og læsiden. Det fremgår af Hjørring Kommunes høringssvar, at det er en forudsætning for denne afgørelse, at sandfodringen vil ske i et sådant omfang, at kysten i området ikke vil blive oplevet fraktioneret. Kystdirektoratet har via vilkår stillet krav om, at bagstopperen skal være tildækket, således at den som udgangspunkt ikke kommer i funktion. Derfor er den dimensioneret til at kunne modstå to gange en akut erosion. Derudover er der en kompensationsfodring for at forbygge den kroniske erosion. Kystdirektoratet kan ikke stille garanti for, at skråningsbeskyttelsen ikke bliver blottet, men at det via vilkår er sikret, at sandmængden skal være opmålt og tilstede hvert 3. år. Såfremt kommunen ønsker, at de øvrige grundejere på strækningen indgår i et kystbeskyttelsesprojekt, kan kommunen udnytte de muligheder, der er i kystbeskyttelsesloven. Samtykke Der er søgt om kystbeskyttelse på anden ejendom end ansøgers. Der er givet samtykke til, at der tinglyses en servitut på Bjergbakken 29 om, at kystbeskyttelsen (herunder etablering og vedligeholdelse) tåles af ejer af Bjergbakken 29 og fremtidige ejere af ejendommen. Samtykke er givet fra Jørgen Mølgaard. Klagevejledning Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 11

12 Dette dokument indeholder 2 afgørelser: afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Begge afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. For afgørelserne gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af 1. at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og 2. at foreningen eller organisationen kan dokumentere, at den repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på via eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 12

13 Ilse Gräber Kopi til: Hjørring Kommune, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen, Jørgen Mølgaard og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg)