Sprogundervisning. Baggrund. Årskursister

Transkript

1 Sprogundervisning Baggrund Siden 2005, hvor Regionskommunen indgik en driftsoverenskomst med daværende Bornholms Erhvervsskolen om Danskuddannelserne har Danskuddannelserne udviklet sig markant i størrelse. Det øgede antal kursister giver en række nye udfordringer men også en række nye muligheder. Kommunen som driftsherre og Campus Bornholm som leverandør har altid haft et tæt samarbejde omkring Danskuddannelserne. På baggrund af udviklingen har parterne mødtes den 9/ og udfærdiget en tilpasset strategi med henblik på at sikre en udvikling af uddannelsestilbuddene indenfor Danskuddannelserne. Målet er at flygtningene erhverver de nødvendige kompetencer til at opnå et job. Baggrunden for valg af Campus Bornholm som leverandør er, at de har særlige forudsætninger for at kunne understøtte denne strategi fordi de ud over Danskuddannelserne rummer erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser samt tilbud om understøttende undervisning i form af Almen Voksen Uddannelse, Forberedende Voksen Undervisning og Ordblinde Undervisning. Udviklingen i målgruppen(flygtninge): Årskursister er et estimat. Der er ultimo september registreret 89,1 årskursister. En årskursist er en kursist der modtager 40 ugers undervisning. Det dækker således over et større antal personer. Der er pt. 236 kursister indskrevet.

2 Indsatsområder og målsætning: Det skal være tydeligt for alle flygtninge, at målet er hurtigst mulige vej til varig selvforsørgelse. Sprogundervisningen er derfor et redskab til dette og skal dermed tilpasses den enkeltes behov og evner. 1. Visitering af alle flygtninge skal sikre at der sker et effektivt match ift. a. Holddannelse til sprogundervisningen b. Sikring af hurtigst mulig basal sprogtilegnelse med henblik på at fortsætte i en virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet 2. Opdeling af kursisterne i 3 segmenter skal sikre at uddannelsestilbuddet kan målrettes bedre a. En gruppe af borgere < 30, der har et uddannelsesperspektiv. Denne gruppe vil blive omfattet af reglerne om uddannelsespålæg. Gruppen skal typisk tage en DU3 for at kunne fortsætte i en erhvervsuddannelse eller i en gymnasial uddannelse. Disse kursister skal have som målsætning at komme igennem uddannelsen så hurtigt som muligt og gerne kombinere undervisningen i Sprogcenteret med anden undervisnig, f.eks. på AVU, FVU m.v. b. En gruppe af borgere >30, der skal hurtigt ud i en virksomhed. Det er typisk kursister, der vil tage en DU2. Her er det interessant med partnerskabsaftaler med virksomheder. Sprogmentorer er oplagt her. Her skal der tænkes læring on site c. En gruppe af ældre borgere og psykisk påvirkede, der typisk vil skulle bruge længere tid på at tage en DU eller som slet ikke når i mål

3 3. Sprogcentret bliver et helårstilbud a. Der foregår aktiviteter hele året rundt i Sprogcentret. Udenfor det normale skoleår (200 dage) etableres der en række alternative læringstilbud med en lavere lærerbesætning b. I sommerferien etableres der en Sommerskole med alternative læringstilbud c. I øvrige ferier og fridage etableres der ligeledes alternative læringstilbud d. Der udfærdiges en skolekalender 4. Kvalitet i uddannelserne skal sikre at den enkelte kursist udfordres til det yderste af sin formåen a. At gøre uddannelserne til konstant genstand for pædagogisk, faglig og indholdsmæssig udvikling i samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder Kommunen og andre Sprogcentre b. At skabe en ny undervisningskultur, hvor tiden med kursisterne optimeres, og hvor læreren i endnu højere grad tager ansvar for at bringe kursisten effektivt i mål hurtigst mulig. i. Et udvidet undervisningsbegreb, hvor lærere og kursister får mere tid sammen til undervisning og læring, ikke blot i klasserummet men i praktiske læringsrum. Klasserumsundervisningen tænkes typisk at foregå om formiddagen, mens der foregår en række andre tilbud om eftermiddagen. Det udvidede undervisningsbegreb omfatter eksempelvis virksomhedsbesøg, besøg på andre uddannelsesinstitutioner, deltagelse i offentlige møder (eks. Kommunalbestyrelsesmøder), besøg på A-kasse. Der etableres et Open Learning Center, hvor kursisterne planlægges med deltagelse hver eftermiddag. ii. Mere målrettet og differentieret undervisning tilpasset den enkelte kursist. iii. Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde med tilstedeværelse af en lærer. iv. Etablering af en fælles materialepulje/vidensbank, som kan kvalificere forberedelsen og frigøre mere tid til undervisningen. v. Et strategisk ledelsesmæssigt fokus på aktivt at definere og understøtte den nye undervisningskultur. c. Målrettet efteruddannelse og kompetenceudvikling, så ledere kan løfte en udvidet ledelsesopgave i forhold til den ønskede strategiske udvikling, derunder udviklingen af en ny undervisningskultur. d. Målrettet efteruddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejdernes faglige og samarbejdsmæssige kompetencer til stadighed modsvarer behovene og den ønskede nye undervisningskultur. e. At sikre en effektiv fraværsregistrering og fraværsopfølgning f. At sikre anvendelse af moderne og tidsvarende undervisningsmidler + IT g. Samarbejde med EUD skal udvides, så der gennemføres praktik i værkstederne. Dette for at kursister kan spores ind på mulighederne i erhvervsuddannelserne h. Samarbejde med AVU, FVU og OBU skal udvides så kursister kan supplere kompetencer med henblik på at kunne tage en erhvervsuddannelse eller eventuelt en gymnasial uddannelse 5. Øget brug af sprogmentorer skal understøtte kursisternes progression i indlæringen af Dansk

4 a. Der oparbejdes et korps af frivillige sprogmentorer (andre danskere) b. Bornholms Flygtningevenner og et nyetableret ungenetværk inddrages i det omfang det er muligt. c. Flygtninge, der er færdige med DU2 kan udpeges som sprogmentorer på Sprogcentret Sprogmentorerne skal understøtte sprogundervisningen, eksempelvis i værkstederne, hjælpe med at finde egnet praktikplads ligesom sprogmentorerne kan indgå i den traditionelle holdundervisning derved formidle undervisningen på modersmål med den kulturelle kontekst, der er nødvendig 6. Virksomhedsdansk - At der etableres forsøg med forlagt sprogundervisning på større virksomheder, såfremt der opnås passende holdstørrelser, alternativt at dette samtænkes med øget anvendelse af sprogmentorer i kombination med virksomhedspraktikker. 7. Øget fokus på samfundsforståelse skal lette overgangen fra Sprogcentret til uddannelse og arbejdsmarkedet a. Benyttelse af kulturformidlere, der har fundet en vej. Ansættes som timelærere 8. Samarbejdet mellem CB og Kommunen a. Strategiske møder skal sikre at der er overensstemmelse af forventninger til samarbejdet og at der styr på økonomien b. Koordineringsmøder skal sikre at der er styr på samarbejdet omkring det driftsmæssige c. Ugentlige vejledermøder skal sikre en effektiv opfølgning af den enkelte kursist 9. Sprogskolen eller Danskuddannelserne bliver til Sprogcentret a. Sprogskolen relanceres. Den markante vækst og samlingen af uddannelserne i Vestermarie åbner op for en række af nye muligheder. Sprogskolen er i realiteten et aktiveringstilbud til flygtningen og ikke som sådan en skole. Derfor ændres navnet til Sprogcenter. Det svarer til navnet for lignende institutioner i resten af landet. Sprogcenter signalerer endvidere at der her foregår en række af læringsforløb. 10. Øget kommunikation skal øge opmærksomheden om Sprogcentret a. Informationsmøder for kursisterne forestået af Kommunen og Campus Bornholm b. Udgivelse af skoleblad c. Opgradering af hjemmeside 11. Et godt studiemiljø skal bidrage til at fastholde kursisterne i lærings progression a. Sproglab b. Sociale madarrangementer c. OLC d. Aktiviteter

5 Lovgivning sprogundervisning Reglerne for undervisning i dansk findes i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.ansvaret for tilbud om danskuddannelse ligger hos kommunen, men andre kan udbyde og gennemføre undervisningen. Danskuddannelse betyder uddannelse i dansk som andetsprog. Formålet er at give voksne udlændinge sproglige kompetencer og viden om kultur og samfundsforhold, så de som medborgere kan deltage i samfundet på lige fod med øvrige borgere. Der bliver lagt vægt på færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at komme i arbejde så hurtigt som muligt. Målgruppen er udlændinge over 18 år, men personer under 18 år kan deltage, hvis der ikke er andre relevante tilbud. Tre danskuddannelser: Danskuddannelsen er opdelt i tre uddannelser, der hver især er tilrettelagt for kursister med forskellige mål og forudsætninger. Danskuddannelse 1 er for kursister med ringe eller ingen skolegang bag sig, kursister der ikke kan læse og skrive på modersmålet eller ikke kan det latinske alfabet. Målet med uddannelsen er kvalificering til ufaglært arbejde. Danskuddannelse 2 er for kursister, der har en kort skole- og uddannelsesbaggrund, og uddannelsen sigter mod ufaglært og faglært arbejde samt deltagelse i faglige uddannelser og kurser såsom AMU eller SOSU-uddannelserne. Danskuddannelse 3 er for kursister, der har en mellemlang eller lang skole- eller uddannelsesbaggrund, fx. en erhvervs-, gymnasie- eller videregående uddannelse. Målet er arbejde eller fortsat uddannelse. Visitation til uddannelsen Man bestemmer ikke selv, hvilken danskuddannelse man skal følge. Sprogcentret og kommunen afgør niveauplaceringen ud fra en vurdering af sproglige forudsætninger, uddannelse og erhvervskvalifikationer. Krav opholdstilladelse For at opnå varig opholdstilladelse kræver det en bestået prøve i Dansk 2. Dansk statsborgerskab forudsætter, at man har bestået Danskuddannelse 3, mindst med karakteren 4. Indplaceringen på danskuddannelsesniveau har derfor stor betydning for de senere muligheder for at få sikkerhed for en fremtid og fulde demokratiske rettigheder i Danmark. Alle danskuddannelserne bliver indledt med undervisning i danske kultur- og samfundsforhold. Undervisningen indeholder en række obligatoriske emner, herunder emner som integrationsloven, hverdagsliv, lokalsamfundet, arbejdsmarkedet i Danmark, uddannelse, Danmarks historie, demokrati og velfærdssamfund. Denne undervisning og det tilhørende lærebogsmateriale giver relevant viden i forhold til den såkaldte indfødsretsprøve.

6 Praktik Praktik i privat eller offentlig virksomhed kan være en del af uddannelsen. Undervisningen skal tilrettelægges fleksibelt, så det er muligt for den enkelte at have arbejde ved siden af eller deltage i andre aktiviteter, der sigter mod beskæftigelse. Undervisningen kan eksempelvis foregå på en arbejdsplads. Evaluering og prøver Kursisten bliver evalueret undervejs, og alle uddannelser bliver afsluttet med en statskontrolleret prøve. Danskuddannelse 3 kan enten afsluttes med en prøve efter 5. modul med prøve i Dansk 3, eller efter 6. modul med studieprøven i dansk som andetsprog. Studieprøven er normalt adgangskrav til de videregående uddannelser. Den særlige indfødsretsprøve i dansk kultur, historie og samfundsforhold bliver normalt afholdt på et sprogcenter. Varighed og betaling Flygtninge og andre udlændinge omfattet af Integrationsloven skal kunne gå i gang med en danskuddannelse senest en måned efter ankomsten til kommunen. Hovedreglen er, at man kun kan modtage gratis undervisning i 3 år. Kommunen kan forlænge perioden, hvis man har været forhindret i at deltage på grund af sygdom eller barsel. Hvis man har gennemført Danskuddannelse 1 eller 2 og på et senere tidspunkt ønsker at bestå Danskuddannelse 3, skal man selv betale for den undervisning, der måtte være nødvendig. Bekendtgørelsen