Korn og sundhed. Sundhed og sundhedsbegreber
|
|
- Kjeld Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Korn og sundhed Sundhed og sundhedsbegreber
2 Formål for hjemkundskab er der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur.. Stk udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfund. Stk. 3. i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed.. at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati.
3 Hjemkundskab og Sundhedsundervisning Sundhed kost, ernæring og hygiejne Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne Fagets virksomhedsformer (arbejdsformer) Sundhed og handling: dele af alle 4 CKF er må i spil
4 Myter eller sandhed? Det er farligt at spise hvidt brød Jo grovere jo bedre Sild kan kun spises på rugbrød Sundhedsdebatten handler om rask og syg/rigtig og forkert Det sunde liv også det godt liv Der er ingen kostfibre i hvedebrød
5 Sundhed og sundhedsbegreber Faghæfte 21 "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse (WHO) Sørg for at blive født af rige forældre, så er chancen for et sundt liv størst
6 Brikker i Sundheden Livsstil Livskvalitet Levevilkår Psykisk velvære Fysisk velvære Socialt velvære
7 Korn i de nye kostråd DAC FED-A EA815/0/Folder_Web_Opslag.pdf
8 Fra formidling til pædagogik
9
10 Handlebegrebet- Målet med sundhedsundervisningen er at opbygge elevernes handlekompetence Indsigt: forståelse af sundhed og indsigt i forandringsstrategier Engagement: lysten til at involvere sig Visioner: tænke analytisk, kritisk, kreativt og visionært Kritisk sans: forholde sig kritisk til alle typer af sundhedsbudskaber Handleerfaring: indgå i demokratiske forandringsprocesser
11 Sundhed på spil Spil fra sundhedsstyrelsen Dialogkort Eleverne kan selv komme med spørgsmål til diskussioner Princip: Der skrives en påstand. Disse påstande diskuteres i mindre grupper og man enes om kortet skal lægges i enig, delvist enige eller uenige. Som afslutning fremlægger grupperne deres diskussion med begrundelser
12 Læringsforløb i Madkamp Spørgsmål om korn til CL-struktur Tag billeder af retter færdigkøbt og hjemmelavet - som gemmer på korn Traditioner, historie og sproget Madtekniske forhold omkring brød Udvaskning af stivelse med forskellige typer mel Lav tricky spørgsmål
13 Spørgsmål om korn Eleverne udarbejder spørgsmål med tilhørende svar Nævn 3 ting som er godt ved kostfibre Hvorfor skal man være opmærksom på at drikke væske, hvis man spiser mange kostfibre? Hvilken slags plante er korn? Hvilken type energistof hører stivelse til? -? -?
14 Lasagne hjemmelavet Hvad skal eleverne finde ud af? Korn i lasagnepladerne? Måske ved eleven, at det er godt at lave pladerne af durumhvede Måske ved eleven, at det er fordi, durum hører til de hårde hvedetyper Hvordan finder eleven ud af om og hvor, der er korn i denne form for ret
15 Lasagne færdigkøbt Hvad skal eleverne finde ud af? Hvordan finder eleverne ud af, om der er korn i denne pakke Måske finder eleverne ud af, at der bliver puttet noget i maden, som de ikke kender Måske finder eleverne ud af at
16 Brød, korn og traditioner Kultur: russerne byder velkommen med brød og salt Tradition: Luciadag spiser vi Luciabrød. Samfundsvidenskab: Kostråd Naturvidenskab: Kostfibre Religion: nadveren, Udvandringen af Ægypten
17 Billedkollage billeder med produkter der indeholder korn Eleverne tager selv billeder Eleverne henter billeder fra reklamer Eleverne henter billeder på nettet
18 Korn i sproget Planter er også mad. Udviklet af Dansk Landbrugsmuseum efter opfordring fra Fødevareministeriet og Kulturministeriet. Spis brød til Krummer fra de riges bord Boller op, boller ned, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade
19
20 Et kornmåltid før og nu (emu) måltider 1800'tallet 1950'erne 1990'erne davre/ morgenmad bygmelsgrød med surmælk sild og brød øllebrød sigtebrød amagermad yoghurt el. grynprodukt grovbolle middag/ frokost nykogt grød el. vælling stegt flæsk med brød rugbrødsmadder m. pølse, leverpostej og ost middagsrester pitabrød med fyld el. hjemmebagt grovbrød mellemmad/ mellemmåltid brød evt. lidt ost el. pølse rosinbrød el. bolle kakao el. te købebrød el. hjemmebagt brød juice/saft/sodavand nadver/ middag nykogt gryngrød, surmælk arme riddere æggekage med rugbrød pandestegt kødret salat flute
21 Er der korn i.. Spørgsmål som fx kan anvendes i en CL-struktur Flødesovs? Vaniljecreme? Frikadeller? - - Eleverne prøver at finde korn i retter og laver opgaver til hinanden. Måske en konkurrence?
22 Praktisk, konkret arbejde Glutenforsøg Tyggeforsøg med hvidt- og mørkt brød Gær hvad skal vi bruge det til Surdej Ælteforsøg Lang- og korttidshævning Energistoffernes opgave i et brød
23 Glutenforsøg kilde: emu.dk 1 dl hvedemel * ca. 25 ml(1/4 dl) vand * afprøv evt. flere typer hvedemel og sammenlign glutenbollerne 1.det valgte hvedemel* kommes i skål og blandes med ca. 25 ml vand 2.dejen æltes igennem ca. 50 gange med håndroden 3.dejbollen kommes i gaze og vaskes i rindende vand, så stivelsen vaskes ud 4.når vaskevandet er klart, er glutenet tilbage. Bollen bearbejdes, til den er som "tyggegummi" 5.vandet presses ud, og bollen bages ved 220 grader i ca. 12 min. 6.sammenlign evt. flere typer mel
24 Eksperimentere med brød Mængder Grund ingredienser Valgte ingredienser Fremgangsmåde Bemærkninger Gær Surdej Væske Salt Sukker Mel Kerner Andre smage
25 Gærforsøg Materialer: 5 reagensglas, 5 balloner, sukker, salt, gær, vand, isterninger 1. gær med sukker 2. gær med salt 3. gær, sukker og koldt vand står i isterninger 4. gær, sukker og lunkent vand står i lunt vand 5. gær og vand Sæt balloner på reagensglassene og vent c 30 minutter og aflæs resultatet Tegn forsøg og efterfølgende resultater
26 Brød, energi og kostfibre Brød indeholder omkring 50 g kulhydrat per 100 g, især i form af stivelse og kostfiber Energitætheden er lavest i rugbrød Rugbrød: 8,6 gram kostfibre 867 kj per 100 g Hvedebrød: 4,3 gram kostfibre 1077 kj per 100 g
27 Vi bager et brød Dannelse af strukturelt netværk æltning Dannelse af carbondioxyd hævning Bagning: grader biologiske processer fortsætter grader gærcellerne inaktiveres og gluten denatureres. Vand afgives til stivelsen. Ved grader biologiske processer ophørt. Omkring 72 grader er glutenskelettet gennemtrængelig for gasser.
28 Langtidhævning - korttidshævning Fytin (i skaldelene) binder kalk, zink og jern Fytin inaktiveres af enzymet fytase Fytase får mulighed for at virker ved langtidhævning ved lav ph og ved stuetemperatur Alle kornarter, bortset fra havre, indeholder fytin
29 Drenge og piger Pigerne vil gerne lære om sundhed, helse- og kropskultur og naturvidenskabens grænseland Drengene vil gerne lære om fysikkens dramatiske aspekter og om teknologiens tekniske sider
30 Jeres opgave er nu: At eleverne motiveres og inspireres til at udvikle retter, hvor korn spiller en vigtig rolle Og vi glæder os til at se resultaterne!
Korn og Sundhed i hjemkundskab
Korn og Sundhed i hjemkundskab Gitte Windstrup Holst UCN, Læreruddannelsen Hjørring MADKAMP DM i hjemkundskab 2013/2014 1 Hvad er sundhed? Madpyramiden Hip, Hip Hurra P.S. Krøyer 1888 2 De nationale kostråd
Læs mereHJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereEmne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.
Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereDin madpakke og madpakkehånden
Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mere18 nye med fuldkorn. Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne
18 nye med fuldkorn Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne Fuldkornspartnerskabet 2015 Fuldkorn på ny Fuldkornspartnerskabets vision er, at fremme folkesundheden ved at få danskerne til
Læs mereSpis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1
Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1 Opgave 5: Eksperimenter med brød I denne opgave skal du bage. Hvad du vælger at komme i (ingredienser), og de forskellige måder
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereon tour pizzaværksted
on tour pizzaværksted lærervejledning Forberedende undervisning Introduktion GoCook-mobilen ruller lige nu rundt i hele landet med sit pizza-værksted, og vi glæder os til at få besøg af jer. For at få
Læs mereKostpolitik. for. Solgården
Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereUndervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereSundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:
Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for
Læs mereEN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE. Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard
EN GOD KRUMME BØRNEUDGAVE Mia Irene Kristensen & Jacob Damgaard FOF Kursus 5. & 6. december 2010 DET SKAL VI LAVE... Knækbrød Avotella Hjemmelavet smør Koldhævet foccacia Citronbrød Rugbrødslagkage KNÆKBRØD
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereSandved Børnegårds Kostpolitik
Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereHygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.
Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereMSE - mad og måltider
MSE - mad og måltider Kostpolitik og dagligdagspraksis På MSE kræser vi for mad, sundhed og den lækre smag. Vi er stolte af vores mad, og vi vil gerne sikre eleverne en velsmagende, ernæringsrigtig, varieret
Læs mereHvordan passer du din surdej?
Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt
Læs mereDM i hjemkundskab 2013. Annelise Terndrup Pedersen
DM i hjemkundskab 2013 Annelise Terndrup Pedersen Tema: Korn og sundhed Mål viden og færdigheder i At eleverne tilegner sig forhold til emnet korn gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang innovative
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereGodt humør, færre forkølelser og influenza
Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna
Læs mereMadpakker! Lærervejledning. Formål med undervisningsmaterialet. Mål for undervisningen
Madpakker! Materialet GoCook madpakker! er sammensat til den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Det kan også bruges i undervisningen i valgfaget hjemkundskab. Undervisningsmaterialet
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver
Læs mereMortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede
Mortens bagebog Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Forfatter: Morten Nielsen Forlag: Nomedica 1. udgave juli 2015 ISBN: 978-87-90009-33-5
Læs mereEriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk
Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie
Læs mereAlt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger
CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereSURDEJS GUIDE. Udviklet af Cathrine Brandt LAV DIN EGEN SURDEJ TRIN-FOR-TRIN
SURDEJS GUIDE Udviklet af Cathrine Brandt LAV DIN EGEN SURDEJ TRIN-FOR-TRIN Kom godt igang SURDEJSGUIDE SÅDAN LAVER DU DIN EGEN SURDEJ En surdej er et naturligt hævemiddel til dit bagværk. En surdej laves
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereMinipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) Det skal du bruge:
Noget med brød Minipizza (6 stk) Tid: 1 time (inkl. hævetid) 4 dl mini- eller skummetmælk 50 gram gær 200gram hvedemel/durummel 450gram fuldkornshvedemel 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie Fyld: 6 spsk. tomatsovs
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereUVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereMål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet.
Mål og værdier for frugtordningen i Troldedynastiet. Frugtordningen i Troldedynastiet er et mellemtid, der serveres hver dag mellem kl. 13:30 og kl. 14:00. De børn, der går hjem inden, får et stykke frugt
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab
Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber
Læs mereNybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om
samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereBRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken
BRØD KLASSIKERE Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken BAG KLASSISK BRØD MED ET TVIST Danskerne er glade for at svinge gryderne derhjemme, men ikke alle føler sig rustede til at
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs mereKostplan 3. Trimester, Dag 1
Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereKOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN
KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereHvede, havre, byg og rug
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mereKostplan 1. Trimester, Dag 1
Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereFROKOSTFORSLAG fase 2
FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereMad- og måltidspolitik Bakkehuset
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereMadkultur og livskvalitet
Madkultur og livskvalitet Bente Leed Cand. mag., madhistoriker Ørestad, 22. Januar 2007 (Præsentationen er delvist ændret ndret i forhold til det viste d. 22. januar 2007 pga. ophavsrettigheder til benyttede
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs mereLektion 7 Energi (kcal)
Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs mereSund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog
Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund
Læs mereBørnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn
Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs merewww.madogfro.dk Tips & Tricks
www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og
Læs mereKOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE
KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE 1. Målsætning og vision Med vores kostpolitik ønsker vi, at sikre børnenes trivsel og gode kostvaner. Sund mad er en meget vigtig forudsætning for, at vi kan sikre vores
Læs mereLækre opskrifter med WALDKORN
Lækre opskrifter med WALDKORN WALDKORN Mørkt Brødmix Unik kombination af rug, byg, hvede, hør, solsikkerkerner, hvedemaltmel, maltekstrakt mm. Fagudtryk Dejtemperatur: Køretid: Bræk/virk: Virkes op: Forklaring
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab 2014-15
Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereMad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Ulstrup Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereMad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mere