Efterfølgende måling af goodwill

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling - Cand. Merc. Aud Forfatter: Britt Degn Nielsen Vejleder: Frank Thinggaard Efterfølgende måling af goodwill Handelshøjskolen i Århus - Århus Universitet Januar 2010

2 Executive Summary There has over the past decade been much debate about the concept of goodwill, where discussions have been made about goodwill is an asset and its importance for the financial reader. In the going through of whether goodwill is an asset, and in this relation there is a going through of the concept of core goodwill, which reflects the goodwill arising from the anticipated earnings more of the total acquisition costs compared to if you had bought the assets, as individual parts or the more revenue the company gets out from the synergies of the acquisition in relation to the existing business. Core goodwill is in that way the expression of the goodwill which can be activated, when any remaining portion represents an overcharge or error calculating those values. There are differences in the subsequent measurement of goodwill depending on whether one uses the adjustment of the Danish Financial Statements Act or the international standards, which, according to Danish law must conduct ongoing amortization of goodwill followed by an impairment test if there are indications of impairment needs. And, according to international standards shall prepare an annual impairment test. This difference is very interesting because it provides different information to users of financial statements and there are some issues to it, including indirect activation of internally generated goodwill. For that reason, the title question for this thesis is the following: "Evaluation of different methods for the subsequent measurement of goodwill" Amortization of goodwill is a result of a historical event and an assessment made in connection with the purchase of the company where an impairment test is current and is calculated from a up-to-the-minute account of the company with an assessment based on future earnings. When one must make the up-to-the-minute account on future earnings, it is important that the budgets and assumptions underlying concerns only the cash flows obtained before or as the result of the acquisition of the company. It is important that you do not include cash flows for the conditions that obtained after the acquisition. But it is

3 impossible in practice because several years after a purchase it will not be possible to divide the company's cash flow budgets, which cover the period up to acquisition and beyond. It is not the way companies think and Develop budgets they think at the company as one unit and one budget. For this reason there is a risk that the recoverable amount is too high in relation to impairment testing and therefore periodic will activate the internally generated goodwill as it is not possible to separate it from the core goodwill. The relationship will not be so relevant in the context of amortization, goodwill, since the amount standing here will be written off. But there's still a risk that there will not be rightful write down if there is a need for writing down and recoverable amount is too high. In calculating value in use, some factors make the calculations uncertain. It is fact about budgets, WACC, etc. It is incredibly difficult for companies to make some budgets that are good enough to calculate an accurate terminal value. Approximately 70% of the enterprice value is calculated on the terminal value. In calculating WACCén are compared for varying risk premium, interest, etc., which makes their calculation subject to great uncertainty. So, it is very important that the information and data that is used to calculate the capitalized value is as accurate as possible, since many of the figures are based on estimates and assessments. In connection with the impairment test the entire amount of the cash generating unit including goodwill will be tested. There are two methods to calculate a possible write down. There are "Botttom-up" and "Top-down" test. Where "bottom-up" test is used, if the goodwill can be allocated on a reasonable and consistent manner to individual cashgenerating units and "Top-down" test is used if the goodwill can not be allocated in an appropriate and consistent manner and "bottom-up" test has not calculated a write down. There is a problem with "top-down" test, as you may risk that it does not calculate an amount for write down, although there is a write-down needs. It is therefore important that goodwill as far as possible is allocated and if possible will be tested at a small cashgenerating unit as possible. So the basis for write down is as useful as possible.

4 IFRS for SMEs has been approved and is thus a path that in future there will only be an adjustment in Denmark and that is the international regulations. Listed companies must follow international standards, but the small businesses doesn t have to and you can also discuss whether they need the big adjustment. IFRS for SMEs includes a lot of exemptions in relation to existing international standards and in relation to goodwill is it up to the regulation that is in the D Danish Financial Statements Act. For this reason it would not be a burden for the Danish companies to follow IRFS for SMEs instead of the Danish Financial Statements Act. And when you are working towards similar regulation across national boundaries and capital firms also invest in class B and C companies, I see it as an opportunity for Denmark to facilitate the administration of the Danish standard providers instead of changing the Danish Financial Statements Act at all times. For which system is best for the subsequent measurement of goodwill, it is important that you relate to true and fair view in the Danish Financial Statements Act and qualitative requirements and the conceptual frameworks qualitative characteristics.since the annual report must be prepared so that it supports users of financial statements in their financial decisions. Users have different requirements for the annual report according to how big the company is and how close the account holder is to the primary information. If users of financial statements are a shareholder in a listed company and the information is coming through the Stock Exchange announcement there is a greater demand from users of financial statements for measurement and data, etc. in the annual report as opposed to the owner of a B company that knows full well the value of the company and how the future expectations are. So, considering the impairment test is made under the correct conditions it will provide the most accurate picture of the company in contrast to amortization. But the accounting information users get out of the impairment test in a Class B or Class C company is not necessarily significant in relation to the costs of their calculation. And it is not certain that it will change the economic decisions of users For this reason, I evaluate that the conditions prevailing during the Danish Financial Statements Act and IFRS for SMEs is the best system for smaller businesses. For large enterprises, where skills are much larger and users make significantly higher demands for a up-to-the-minute account and more information, I believe that the international standards requirement for annual

5 impairment tests give the most accurate picture and contribute best to economic decisions of users.

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Model og metodevalg... 5 Afhandlingens struktur... 5 Goodwill en definition... 7 Hvad er goodwill og hvordan opstår den?... 7 Er goodwill et aktiv?... 8 Core goodwill... 9 Betyder goodwill noget? Regulering Begrebsrammen Relevans Pålidelighed I forhold til goodwill Ajourføring af IASB s begrebsramme Historisk regulering af goodwill Nuværende regulering af goodwill Første indregning Fordeling af goodwill på Cash Generating Units - CGU ere Efterfølgende måling Amortisering Nedskrivning/impairment Indikationer for værdifald Genindvindingsværdi Nettosalgsværdi Nytteværdi Værdiansættelsesmetoder til beregning af nytteværdien Strategisk analyse Udarbejdelse af budgetter samt terminalværdi Gennemgang af værdiansættelsesmetoder Indkomstmetoden Discountet cash flow modellen (DCF-modellen)... 30

7 Det frie cash flow (FCF) Vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) Ejernes afkastkrav Den systematiske risiko (Beta) Terminalværdi Relative værdiansættelsesmodeller - Markedsmetoden Bottom-up eller Top-down test Eksempel på anvendelse af "Bottom-up" og "Top down"-testen på goodwill Identificeret nedskrivning Nedskrivning på Cash Generating Units Klassifikation af nedskrivning Tilbageførsel af nedskrivning Oplysning og præsentation i årsrapporten I forhold til årsregnskabsloven I forhold til de internationale standarder Værdiansættelse af goodwill ifølge SME-standarden Diskussion mellem afskrivninger og impairmenttest Fremtidig regulering Er der særlige problemer ved udarbejdelse af nedskrivningstest? Hvilket system er bedst? Konklusion Forkortelser Litteraturliste... 63

8 Indledning Det sidste årti er der foretaget store ændringer inden for regnskabsregulering både nationalt og internationalt, hvor udviklingen er gået i retningen af en mere oplysende årsrapport. Det største spring er ændringen af årsregnskabsloven i 2001, hvor man flyttede fokus fra de mere målbare poster som materielle anlægsaktiver til mere dagsværdibaserede poster og sværere håndterbare poster som immaterielle aktiver. Dette var en tendens som regnskabslæserne længe havde efterspurgt, da det i høj grad er poster som goodwill, der er afgørende for virksomhedens værdi. Dette forhold ses også ved, at de fleste virksomheder handles til en værdi, der afviger væsentligt fra den indre værdi samt handelsprisen. Derudover var ændringen af årsregnskabsloven i 2001 en ændring, der i høj grad blev foretaget for, at de danske regnskabsregler i højere grad skulle afspejle de internationale regnskabsregler, så der kunne skabes mere gennemsigtighed på tværs af landegrænserne. Men siden 2001 har der været mange små ændringer af årsregnskabsloven, hvor årsrapporten til stadighed bevæger sig mod en mere målrettet årsrapport for regnskabslæseren og man til stadighed forsøger at ændre årsregnskabsloven, så den så vidt muligt svarer til reglerne i de internationale standarder, der ændrer sig hele tiden. Det sidste årti er goodwill et område, der har haft stor fokus hos standardudstederne og hvor der har været flere diskussioner omkring den korrekte målings og indregningsmetode for goodwill. Årsagen til de mange diskussioner er, at standardudstederne godt er klar over væsentligheden af området for regnskabslæserne, men der er nogle helt klare teoretiske og praktiske problemstillinger, som har været svære, at tage beslutning om og som stadig volder problemer. Det er i høj grad forholdet omkring nedskrivningstest og spørgsmålet om goodwill skal/kan aktiveres som et aktiv, der har skabt diskussionerne, da flere har udtrykt, at de ikke mener goodwill opfylder betingelsen for at være et aktiv. Derudover er der ikke enighed om den efterfølgende måling af goodwill, hvor diskussionen gå mellem om afskrivning og/eller nedskrivning af goodwillen vil give det mest retvisende billede af goodwillen. Men det er i flere undersøgelser dokumenteret, at goodwill har stor værdi for regnskabslæseren 1 2 og derfor er reguleringen heraf af stor 1 Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR , s 1) 2 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR s 1) 1

9 betydning for opfyldelse af kvalitetskravet i årsregnskabslovens 12 om, at årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugeren i deres økonomiske beslutninger. Men de danske regler afviger fra de internationale regnskabsstandarder. Hvor man ifølge årsregnskabsloven er gået fra, at have valgfrihed mellem at straksafskrive goodwillen over egenkapitalen ved første indregning eller indregne goodwillen som et aktiv til, at goodwillen skal indregnes som et aktiv og amortiseres samt nedskrives, hvis der er indikationer på værdiforringelse. Er man i de internationale standarder gået fra valgfrihed mellem at straksafskrive goodwillen over egenkapitalen ved første indregning eller indregne goodwillen som et aktiv til, at goodwillen skal indregnes som et aktiv og nedskrives ved indikationer på værdiforringelse. De danske regler afviger fra de internationale regnskabsstandarder i forhold til den efterfølgende måling af goodwill. Men der er stadig diskussion om, hvilken måde, der giver det mest retvisende billede i forhold til den efterfølgende måling af goodwill. Reglerne er af den grund blevet ændret flere gange både nationalt og internationalt. Både for hele tiden, at forbedre standarderne, men også for at ensrette reglerne på tværs af landegrænserne. Det forhold at standardudstederne og brancheorganisationerne i et årti har haft en diskussion om den efterfølgende måling af goodwill gør området utrolig interessant. Der er selvfølgelig en årsag til de har været uenige. Det er blandt andet fordi området er komplekst herunder især forholdet omkring nedskrivningstest samt hvilken indregningsmetode, der vil give det mest retvisende billede af virksomheden og vil støtte regnskabsbrugeren mest i sine økonomiske beslutninger. Problemformulering Ud fra indledningens problemstilling vedrørende standardudstedernes og brancheorganisationernes proces omkring måling og indregning af goodwill er afhandlingens overordnede problemformulering følgende: "Vurdering af forskellige metoder til den efterfølgende måling af goodwill" Afhandlingen vil derfor komme forbi de forskellige metoder, man kan måle goodwill til efter første indregning i henhold til danske og internationale regnskabsstandarder. 2

10 Derudover beskrives forskellen mellem målingstyperne, hvorefter der vil være en vurdering af hvilket system, der er bedst. Den primære fokus i afhandlingen er på den efterfølgende måling af goodwill. Men for, at det område kan belyses, så godt som muligt vil følgende underspørgsmål blive besvaret: Hvad er goodwill og hvordan defineres den? Hvordan opstår goodwill? Er goodwill et aktiv og hvordan hænger det sammen med begrebsrammen? Hvad er goodwill udtryk for og hvad er core goodwill? Betyder goodwill noget? Hvad er forskellen på de enkelte metoder til efterfølgende måling af goodwill og, hvilken forskel har de på henholdsvis virksomheden og regnskabsbrugerne? Hvordan udarbejdes nedskrivningstest af goodwill og hvordan præsenteres resultatet af nedskrivningstesten i årsrapporten? Er der særlige problemer med udarbejdelse af nedskrivningstest? Afgrænsning Når der i afhandlingen bliver skrevet virksomheder eller selskaber bliver der henvist til virksomheder i Danmark, der er underlagt den danske regulering. Virksomheder kan udfylde årsregnskabsloven ved brug af de danske regnskabsvejledninger 3. Men da der fra 2005 er blevet besluttet, at børsnoterede virksomheder i EU skal følge de internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelse af deres koncernregnskab og fra 2009 ved udarbejdelse af deres årsrapport 4, så der på den måde skabes større gennemsigtighed på tværs af landegrænserne, udviskes brugen af de danske regnskabsstandarder, da børsnoterede virksomheder nu skal søge fyldestgørelse i IAS- og IFRS-standarderne i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporterne 56. Opgaven vil fokusere mest på de børsnoterede selskaber, da fokus vil være på de internationale standarder. Jeg har af den grund valgt kun at beskrive de danske regnskabsstandarder i 3 Forord til Regnskabsvejledninger pkt.5 4 Lov nr. 99 af 18. februar 2004 (en tidl. årsregnskabslov) 2 stk. 4 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber,(juli 2002 pkt. 1 og 6 samt artikel 4) 6 Bemærkninger til vise artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 og Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om regnskaber, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber,(november 2003 s. 9) 3

11 meget begrænset omfang og kun i det tilfælde det giver læseren øget forståelse. Afhandlingen vil derfor både omhandle danske og internationale standarder, hvor der med internationale standarder menes IASB s standarder og ikke US GAAP m.fl. Jeg gennemgår ikke de forskellige metoder under overtagelsesmetoden for virksomhedssammenslutninger. Derudover gennemgår jeg ikke sammenlægningsmetoden. Den er heller ikke relevant, da der ikke opstår indregnet goodwill i forbindelse med interne virksomhedssammenlægninger. Derudover vil der med hensyn til virksomhedssammenslutninger ikke blive gennemgået de juridiske aspekter heraf eller virksomhedssammenslutninger, der gennemføres i flere faser. I forbindelse med purchase price allocation vil der ikke være en gennemgang, af hvordan man opgør de overtagne enkelt aktiver og forpligtelser til omvurderet dagsværdi og på den måde beregner goodwillbeløbet, når det opstår. Når der bliver skrevet goodwill er der udelukkende tale om købt goodwill i forbindelse med en virksomhedssammenslutning altså koncerngoodwill. Aktivitetsgoodwill er ikke omfattet af afhandlingen. Endvidere vil reglerne omkring badwill eller negativ goodwill ikke blive gennemgået. Der vil ikke være en gennemgang af forhold vedrørende minoritetsinteresser og deres indvirkning på fordelingen af goodwillen. Fuld goodwill bliver dermed ikke berørt i opgaven og den erhvervede goodwill, der henvises til i opgaven er dermed delvis goodwill. Der foretages ikke gennemgang af en eventuel senere regulering af goodwill f.eks. i forbindelse med Earn-Out aftaler, der er afhængig af fremtidige begivenheder eller den 12 måneders frist (jf. IFRS 3 62a), der er til at regulere goodwillbeløbet. Herefter kan goodwill beløbet kun reguleres, hvis der konstateres væsentlige fejl heri jf. de almindelige regler om fejl. Ved gennemgang af værdiansættelsesmodellen vil jeg ikke komme omkring de særlige forhold, der er omkring optioner, warrants, medarbejderaktier, konvertible obligationer, leasing, minoritetsinteresser m.v. Derudover vil problemstillingen vedrørende før skat/efter skat beregninger ikke blive behandlet. 4

12 Der bliver i afhandlingen ikke taget højde for de skattemæssige aspekter vedrørende behandling af goodwill, herunder udskudt skat samt de skattemæssige konsekvenser ved værdiansættelsesmodeller og værdiforringelse. I forbindelse med gennemgangen af værdiansættelsesmetoderne vil jeg ikke komme ind på finansieringsteorien omkring beregningen og udarbejdelsen af formlerne m.v. Model og metodevalg 7 I forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver kan man tale om 6 forskellige kundskabsmæssige formål. Der er det beskrivende, eksplorative/problemidentificerende, forklarende/forstående, diagnosticerende, problemløsende/normativ samt interventionsorienterede formål. 8 Hvor denne afhandling vil omhandle det beskrivende, diagnosticerende og problemløsende/normative formål. Det beskrivende vil være formålet under gennemgangen af reguleringen, hvor det diagnosticerende vil være formålet under definitionen af goodwill og de punkter, der relaterer sig hertil og det problemløsende/normative formål vil være under gennemgangen af f.eks. den efterfølgende regulering samt gennemgangen af forskellen mellem amortisering contra nedskrivning. Der er tale om en teoretisk afhandling, der hovedsageligt vil basere sig på sekundær data. Afhandlingens størrelse og tidsrum medfører, at en empirisk undersøgelse ikke vil være mulig. Men jeg vil i begrænset omfang benytte primær data fra mit arbejde som revisor. Afhandlingens struktur Som beskrevet i problemformuleringen vil afhandlingen primært fokusere på den efterfølgende måling af goodwill. Afhandlingen vil være delt op i mindre afsnit, der blandt andet omhandler de enkelte underspørgsmål, der fremgår af problemformuleringen. Jeg har valgt at opbygge opgaven, så den efter min vurdering kommer i naturlig rækkefølge. 7 Afsnittet fremkommer efter inspiration fra, Regnskabsmæssig behandling og revision af goodwill, Marie Juhl, Revifora og Forlaget Thomson, (s. 17) 8 Den skinbarlige virkelighed, Ib Andersen, (1999-8, s 24) 5

13 Opbygningen af afhandlingen kan skitseres således jf. figur 1: 9 Afhandlingens første afsnit vil omhandle indledning, problemformulering, afgrænsning, model og metodevalg samt afhandlingens struktur. Herefter vil jeg beskrive definitionen på goodwill, hvordan goodwill fremkommer og hvad den består af. Denne beskrivelse eller definition af begrebet goodwill vil blive anvendt i den videre behandling af goodwill gennem afhandlingen og jeg vurderer derfor gennemgangen heraf for vigtig før behandlingen af den efterfølgende måling af goodwill. 9 Egen tilvirkning 6

14 Afhandlingen vil herefter omhandle hele den reguleringsmæssige del af området i kronologisk rækkefølge med begrebsrammen, der danner grundlagen for reguleringen hvorefter den historiske, aktuelle og derefter den mulige fremtidige regulering. Under den aktuelle regulering vil der være en dybdegående gennemgang af den efterfølgende måling af goodwill, hvor der vil blive beskrevet de forskellige metoder amortisering og nedskrivning. Derudover vil genindvindingsværdibegrebet blive beskrevet og der vil være en større gennemgang af de forskellige værdiansættelsesmetoder til beregningen af nytteværdien. Herefter vil der være en gennemgang af udarbejdelse af nedskrivningstest. Efter gennemgangen af reguleringen vil der være et perspektiveringsafsnit, hvor der vil være en diskussion mellem afskrivninger contra nedskrivning. Der vil være en kommentar til mulig fremtidig regulering samt en beskrivelse af de særlige problemer, der er med nedskrivningstest og til sidst en vurdering af hvilket system, der er bedst til efterfølgende måling af goodwill. Afhandlingens sidste afsnit vil indeholde konklusionen af afhandlingen. Der gøres opmærksom på, at jeg har udskrevet artikler fra Revision & Regnskabsvæsen samt INSPI fra Thomson via internetadgang. Sidehenvisninger i afhandlingen hænger derfor ikke nødvendigvis sammen med sidehenvisningerne, hvis man kigger i publikationerne, men til den reference, der fremgå af internetversionen. Goodwill en definition Hvad er goodwill og hvordan opstår den? Goodwill er den forventning man har om virksomhedens værdi, når man fjerner alle aktiverne og forpligtelserne. IAS har følgende definition af begrebet goodwill: "Goodwill udgør en betaling fra den overtagende virksomhed i forventning om fremtidige økonomiske fordele fra aktiver, som ikke kan identificeres individuelt og indregnes separat 10." Goodwill fremkommer ved virksomhedssammenslutninger, som forskellen mellem aktiverne og forpligtelsernes dagsværdi ved overtagelse samt den kontantsum, man har givet for virksomheden. Goodwill er dermed udtryk for den merværdi selskabet har 10 IAS 36 pkt. 81 7

15 givet for virksomheden, som udtryk for den økonomiske fordel selskabet forventer at virksomheden vil få i forbindelse med fremadrettet indtjening eller fremmelse af synergieffekter i koncernen. Goodwill er derfor den forventning der er til, at virksomheden er i stand til at genere mer indtjening i forhold til andre virksomheder og er dermed udtryk for at virksomheden som helhed er i stand til at genere mer indtjening i forhold til markedsværdien af enkeltdelene i virksomheden. Er goodwill et aktiv? Der har været store diskussioner om goodwill overhovedet opfylder definitionen på et aktiv, når det ikke kan købes og sælges af virksomheden 11. Et aktiv bliver ifølge begrebsrammen defineret således: 12 "Aktiver er ressourcer, som er under virksomhedens kontrol, som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden." Hvor der ved kontrol menes, at kontrollen sikrer, at de fremtidige økonomiske fordele tilfalder virksomheden og ikke andre. Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans. 13 Og et immaterielt aktiv er identificerbart, hvis det enten opfylder kriteriet for udskillelighed eller det kontraktligt-juridiske kriterium. 14 I forbindelse med ændringen af årsregnskabsloven i 2001, hvor det blev indført, at goodwill efter danske regler skal aktiveres, blev der foretaget empiriske undersøgelser for at bekræfte om regnskabslæseren tillagde goodwill værdi. Det bekræftede undersøgelserne, hvorfor der indikerede, at goodwill var et aktiv 15. Om goodwill overhovedet er et aktiv kommenterer Peder Fredslund Møller i en artikel for Revision & Regnskabsvæsen, hvor han siger følgende: "Af uddybningerne i CON 6 fremgår, at "kontrol" over et aktiv indebærer, at "a particular entity can optain the benefit and control others access to it" 11 Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR , s 1) 12 Begrebsrammen pkt. 49a 13 IAS 38 pkt IFRS 3 revised Appendiks B pkt. B31 15 Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR , s 1) 8

16 altså at der er en økonomisk råderet og ikke, at det er nødvendig med en decideret udskillelse. Men man kan jo også bare sælge kapitalandelen, så er goodwillen udskilt. 16 Peder Fredslunds kommentarer kommer efter udtalelser fra andre om goodwill er et aktiv set i relation til begrebsrammen, når de ikke ser, at det er i virksomhedens kontrol og evt. sælges selvstændigt. I conclusions til statement no. 141 siger FASB følgende: "the Board also concluded that goodwill should be recognized as an asset because it meets the assets definition in FASB Concepts Statement No. 6, Elements of Financial Statements, and the asset recognition criteria in FASB Concepts Statement No. 5, Recognition and Measurement in Financial Statements of Business Enterprises" Ud fra begrebsrammen og ovenstående diskussion kan det udledes, at goodwill er et aktiv. Core goodwill Iflg. FASB fremgår det af Basis for conclusions of statement 141, at core goodwill kan defineres som punkt 3 og 4 ud af de 6 punkter, der er beskrevet, hvor punkt 3 omhandler at virksomhedens regnskab er udarbejdet ud fra en going concern forventning, hvor de erhvervede aktiver giver et større afkast samlet set end hvis de var blevet erhvervet enkeltvis og punkt 4 omhandler den synergieffekt virksomheden får ved et opkøb. 17 I basis for conclusions til IFRS 3 (revised 2007) fremgår det af punkt BC130, at der nu er 4 punkter, der omhandler goodwill som en residual i modsætning til den oprindelige IFRS 3, der indeholdte 6 punkter. Punkt 1 er nu det tidligere punkt 3, hvor de erhvervede aktiver giver et større afkast samlet set end hvis de var blevet erhvervet enkeltvis og hvor der er en synergieffekt for virksomheden ved opkøbet af aktiverne og punkt 2 omhandler det tidligere punkt 4, der beskriver den synergieffekt virksomheden får ved et opkøb ud fra andre parametre end selve aktiverne. Punkt 3 beskriver, at goodwill også kan fremkomme, som en overpris virksomheden har givet for selskabet og punkt 4 omhandler at goodwill kan være et resultat af en fejl i måling af aktivernes eller forpligtelsernes dagsværdi. 16 Koncerngoodwill, Peder Fredslund Møller, Revision & Regnskabsvæsen, (RR , s 3) 17 Minutes of meetings - Business Combinations - Purchase Method, FASB, (10. december 2003 s. 4) 9

17 Basic for conclusions for IFRS 3 (revised) punkt BC131 beskriver, at det kun er punkt 1 og 2, der er core goodwill. Altså at man ikke definerer en overpris for en virksomhed eller det beløb, der må fremkomme som en fejl i beregningen af dagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser, som core goodwill, hvilket jo også lyder fornuftigt. Goodwill er en residual, men den residual skal gerne være udtryk for den dagsværdi virksomheden har, hvis den bliver købt samlet og dermed være udtryk for den værdi den overtagne virksomhed får ved at købe selskabet. Altså enten mere indtjening, som følge af opkøbet af aktiverne eller mere indtjening som følge af den synergieffekt virksomheden har fået ved opkøbet. Endvidere fremgår det af punkt BC131, at punkt 3 og 4 ikke kan defineres som aktiver. Hvilket jo er helt i tråd med begrebsrammen og hele definitionen på et aktiv. En overpris for erhvervelse af en virksomhed eller en fejl i målingen af aktiverne og forpligtelserne kan ikke defineres som et aktiv. Der vil ikke i fremtiden fremkomme økonomiske fordele af dem og det er ikke noget virksomheden vil være i stand til at sælge fra. Det vil ikke være muligt at aktivere goodwill der fremkommer heraf, der vil derimod skulle foretages nedskrivning af de værdier, der fremkommer af de to punkter. Ifølge punkt BC132 kan punkt 1 og 2 opfattes som et aktiv jf. begrebsrammen, da man definerer punkterne som ressourcer, hvorfra man forventer, at der fremkommer økonomiske fordele. 18 Jf. punkt BC 135 er goodwill en residual, men årsagen til, at man kan betegne den som et aktiv er, at man må formode at størstedelen af beløbet vedrører core goodwill. 19 Den samme definition af core goodwill fremgår af IFRS 3 punkt C12 i appendiks C, hvor der står: "Definitionen på et immaterielt aktiv kræver, at et immaterielt aktiv er identificerbart, for at der kan skelnes mellem dette og goodwill. Goodwill, der er indregnet i en virksomhedssammenslutning, er et aktiv, der repræsenterer de fremtidige økonomiske fordele, der hidrører fra andre aktiver, der er overtaget ved en virksomhedssammenslutning, og som ikke identificeres individuelt og indregnes separat. De 18 Internationale regnskabsstandarder (IFRS) herunder IAS og fortolkningsbidrag pr. 1. januar 2007, International Accounting Standards Committee Foundation, Magnus Informatik, (2007, s 387) 19 Internationale regnskabsstandarder (IFRS) herunder IAS og fortolkningsbidrag pr. 1. januar 2007, International Accounting Standards Committee Foundation, Magnus Informatik, (2007, s 388) 10

18 fremtidige økonomiske fordele kan opstå, som følge af synergier mellem anskaffede identificerbare aktiver eller fra aktiver som hver for sig ikke opfylder kriterierne for indregning i årsregnskabet." Ifølge Appendiks C punkt C12 fremgår det, at sandsynlighedskriteriet for indregning altid anses for at være opfyldt for immaterielle aktiver, som er anskaffet separat. I forbindelse med vedtagelsen af IFRS 3 bliver den overtagende virksomheds aktiver og forpligtelser indregnet til dagsværdi. Dette medfører, at ikke tidligere indregnede aktiver bliver indregnet i virksomheden. Men indførelsen af standarden medfører stadig ikke, at alle immaterielle aktiver indregnes. Medarbejdere, kunder m.v. indregnes stadig ikke og er derfor en del af den goodwill der ikke kan separeres og dermed bliver indregnet som goodwill. Men virksomhedens medarbejdere og kunder er heller ikke under virksomhedens kontrol, men i forbindelse med et virksomhedskøb forventer opkøberen, at medarbejdere og kunder i overvejende grad bliver i selskaber og fortsat bidrager med mer indtjening, hvorfor de er en del af sidste linie i ovenstående definition af core goodwill jf. IFRS 3 pkt. C12 i appendiks C. Betyder goodwill noget? Ifølge generalklausulen i årsregnskabsloven 11 skal årsrapporten give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Så hvis man mener indregning af goodwill giver regnskabslæseren værdi og det kan måles pålideligt er der slet ingen ting at diskutere, så skal goodwill indregnes som et aktiv. Goodwill opfylder de to kvalitetskrav i årsregnskabslovens 12 stk. 3 vedrørende relevans og pålidelighed. Hvorimod internt oparbejdet goodwill kun opfylder definitionen om relevans. Goodwill betyder noget og det har stor værdi for regnskabslæseren, da det fortæller regnskabslæseren lidt om, hvilken indtjening virksomheden forventer at få i fremtiden. Regnskabslæseren ligger stor vægt på de forhold, der virkelig siger noget om virksomhedens værdi og det gør goodwill især. Men den eneste goodwill, der indregnes er erhvervet goodwill. Så det er udelukkende den forventede indtjening af de CGUér der er tilknyttet den erhvervede goodwill, regnskabslæseren vil få information fra. Derudover er det konstateret, at goodwill opfylder betingelserne for at blive indregnet som et aktiv. Så jeg mener det er vigtigt, at goodwill bliver indregnet som et aktiv i stedet for som en straksafskrivning over egenkapitalen. Og ud fra definitionen af core goodwill bidrager goodwill med merindtjening enten gennem mer salg eller gennem 11

19 synergieffekter. Hvis den opkøbende virksomhed straksafskriver goodwillen over egenkapitalen bliver egenkapitalen mindre og virksomheden bliver regnskabsmæssigt straffet for at købe en virksomhed, man forventer at vil tjene penge på. Det giver jo ingen mening. Derudover er den opkøbende virksomheds egenkapital på opkøbstidspunktet udtryk for konsolideringen af den tidligere drift i virksomheden. Denne konsolidering vedrører fortiden i den opkøbende virksomhed og har ikke noget med goodwillen fra den købte virksomhed at gøre. At begynde at regulere denne værdi synes jeg langt fra giver et retvisende billede. Så ud fra de konklusioner mener jeg, at goodwill har en stor værdi for regnskabslæseren samt at det er meget vigtigt, at når goodwill opfylder definitionen på et aktiv så indregnes det også som et aktiv. Derudover synes jeg langt fra det giver et retvisende billede af virksomheden, hvis goodwillen bliver straksafskrevet over egenkapitalen. Regulering Begrebsrammen Begrebsrammen er udarbejdet for at være grundstammen for fremtidig regulering i IASB-regi og årsregnskabsloven. Der er derfor flere steder sammenhørighed mellem de grundlæggende forudsætninger for årsregnskaber. Både med hensyn til det retvisende billede 20 og med hensyn til kvalitetskravene i årsregnskaber er der sammenhæng. Årsregnskabsloven har to kvalitetskrav relevans og pålidelighed. 21 Hvor begrebsrammen omtaler fire kvalitative egenskaber, der gør årsregnskabets information nyttig for regnskabsbrugere. 22 Forskellen mellem årsregnskabsloven og begrebsrammen kan skitseres således jf. figur 2: 23 Årsregnskabsloven Relevans Pålidelighed Begrebsrammen Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed 20 ÅRL 11 samt Begrebsrammen pkt ÅRL 12 stk Begrebsrammen pkt Egen tilvirkning 12

20 Hvor det i denne afhandling især er relevans og pålidelighed, der er relevant omkring værdiansættelse af goodwill. Det er også de begreber, der fremgår af årsregnskabsloven og er de mest fremtrædende i begrebsrammen. Relevans Begrebsrammen definerer relevans som nyttig information, der øver indflydelse på regnskabsbrugerens økonomiske beslutning. 24 Relevansen påvirkes af informationens art og væsentlighed, hvor arten alene er tilstrækkelig til at afgøre relevansen af informationen. 25 Og i relation til nedskrivninger er dette forholdet, da en hver form for nedskrivning eller udført nedskrivningstest er relevant for regnskabsbrugeren også selvom beløbet ikke er væsentligt. Pålidelighed Begrebsrammen definerer pålidelighed som nyttig information, der er fri for væsentlige fejl og tendentiøse påvirkninger, og når regnskabsbrugeren kan stole på informationen, samt at årsregnskaber indeholder den information om regnskabsposten, der med rimelighed kan forventes. 26 Derudover defineres begrebet ud fra troværdig præsentation, indhold frem for formalia, neutralitet, forsigtighed og fuldstændighed. 27 I forhold til goodwill I forhold til begrebsrammens kvalitative karakteristika med hensyn til relevans og pålidelighed opfylder goodwill begge karakteristika, da det er meget relevant og det kan måles pålideligt i forbindelse med, at det er en residual af en handel mellem to uafhængige parter. Ajourføring af IASB s begrebsramme Der er igangsat et konvergensprojekt vedr. ajourføring af IASB og FASB s begrebsramme til en fælles begrebsramme. De er kommet med et udkast til en samlet begrebsramme, hvor der er forslag til nogle ændringer bl.a. til de kvalitative egenskaber. Den væsentligste ændring er, at pålidelighed bliver erstattet af repræsentativ gyldighed, da de er bange for at pålidelighed kan misforstås, da der var mange forståelsesmæssige problemer med begrebet pålidelighed. 24 Begrebsrammen pkt Begrebsrammen pkt Begrebsrammen pkt Begrebsrammen pkt First Steps Towards a Converged Conseptual Framework, oktober 2006, IASB, (s, 2 og 9) 29 Revisiting the Concepts - A new Conceptual Fremework Projekt, maj 2005, IASB, (s.4 og 5) 13

21 Kommentarerne til pålidelighed er bl.a., at det i ordlyden fokuserer mere på fortiden end på fremtiden, da historiske kostpriser er mere pålidelige end beløb opgjort til dagsværdi. Og IASB og FASB ønsker, at en ny begrebsramme skal støtte årsrapporterne til at fokusere mere på fremtiden, da det er den information regnskabslæseren er mest interesseret i. 30 Hvor repræsentativ gyldighed handler om at skabe overensstemmelse mellem relevante økonomiske fænomener i omverdenen og deres afbildning i regnskabet. 31 Historisk regulering af goodwill Det er først i forbindelse med ikrafttrædelsen af årsregnskabsloven i 2001, at det blev obligatorisk for virksomheder af aktivere goodwill. Tidligere har det været tilladt at straksafskrive goodwill over egenkapitalen, hvilket mange virksomheder benyttede sig af. 32 I den tidligere IAS 22 - Business Combinations, der nu er erstattet af IFRS 3 - Virksomhedssammenslutninger var der valgfrihed mellem straksafskrivning af goodwill over egenkapitalen og aktivering af aktivet, med efterfølgende lineær afskrivning over aktivets løbetid, hvor der som udgangspunkt var afskrivning over en 5 årig periode. Men afskrivninger kunne foretages over max. 20 år, hvis der var en begrundelse herfor. Nuværende regulering af goodwill Første indregning Den danske begrebsramme er forankret i IASB s begrebsramme. Begrebsrammen er det øverste niveau i regnskabsreguleringen og har til formål at vejlede regelsætter ved udarbejdelsen af love og standarder. Endvidere fungerer begrebsrammen, som regnskabslovgivningens teoretiske fundament, hvor revisor og regnskabsproducent kan søge inspiration til løsning af problemstillinger vedrørende regnskabspraksis, der ikke er omfattet af lovgivningen. 33 Begrebsrammen udtaler følgende om indregning af aktiver: "Et aktiv indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, og aktivet har en kostpris eller værdi, der kan måles pålideligt". 30 Revisiting the Concepts - A new Conceptual Fremework Projekt, maj 2005, IASB, (s. 5) 31 Fair value ved første indregning i regnskabet?, Frank Thinggard og Sven-Arne Nilsson, Revision & Regnskabsvæsen, (RR , s 1) 32 Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR , s 1) 33 Regnskabsmæssig behandling og revision af goodwill, Marie Juhl, REVIFORA og Forlaget Thomson, (s. 25) 14

22 Goodwill kan aktiveres, hvis følgende opfyldes: 34 - Det er sandsynligt, at der som følge af anskaffelsen vil tilflyde selskabet fremtidige økonomiske fordele. - Kostprisen kan opgøres pålideligt. Det fremgår dog af IFRS 3 (revised), at det ikke er et krav, at kostprisen kan opgøres pålideligt, da kravet i IAS 38 altid anses for opfyldt, når der er tale om en virksomhedsoverdragelse mellem uafhængige parter. Goodwill der er fremkommet, som en handel mellem to uafhængige parter anses som valid, da parterne har modsvarende interesse og prisen for virksomheden derfor vurderes som reel. Af den grund er det muligt, at måle værdien af goodwill pålideligt. Det er derfor kun købt goodwill, der kan aktiveres, da internt oparbejdet goodwill ikke er identificerbar og dermed ikke kan måles pålideligt. I forbindelse med at internt oparbejdet goodwill ikke kan verificeres og måles pålideligt er det ikke tilladt at indregne den internt oparbejdede goodwill, da den ikke opfylder definitionen på et aktiv. Der er ikke i årsregnskabsloven en paragraf, der henviser til goodwill. Men da jeg har konkluderet, at goodwill er et aktiv, kan det indregnes som følgende: 35 "Goodwill skal ved første indregning måles til kostpris. Kostprisen skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen." Købsomkostningerne kan være offentlige omkostninger som tinglysningsafgift, gebyrer samt honorarer til mæglere, revisorer, advokater m.v. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med ajourføringen af IFRS 3 pr. 1. juli 2009 ikke længere er tilladt at indregne købsomkostningerne i købsprisen. Købsomkostningerne skal i stedet indregnes direkte i resultatopgørelsen på afholdelsestidspunktet. Den overtagende virksomhed skal måle de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. 36 I IFRS 3 revised punkt 32 står der følgende: "Den overtagende virksomhed skal indregne goodwill på overtagelsestidspunktet målt som det beløb, 34 IAS 38 pkt ÅRL 36, ÅRL 40 samt IAS 38 pkt IFRS 3 revised pkt

23 hvormed (a) overtiger (b) nedenfor: a) det samlede beløb af i) det erlagte vederlag målt i overensstemmelse med denne standard, hvilket generelt kræver dagsværdi på overtagelsestidspunktet. b) nettobeløbet af de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser målt på overtagelsestidspunktet i overensstemmelse med denne standard" Hvor det erlagte vederlag defineres således: 37 "Det erlagte vederlag i en virksomhedssammenslutning skal måles til dagsværdi beregnet som summen af dagsværdien på overtagelsestidspunktet af de aktiver, som den overtagende virksomhed har overdraget, de forpligtelser, den overtagende virksomhed ifalder til tidligere ejere af den overtagne virksomhed, og de egenkapitalinteresser, den overtagende virksomhed udsteder." Fordeling af goodwill på Cash Generating Units - CGU ere Goodwill skal fra erhvervelsestidspunktet allokeres til hver af den overtagende virksomheds pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af pengestrømsfrembringende enheder, der forventes at drage fordel af synergieffekterne ved sammenslutningen, uanset om andre aktiver eller forpligtelser fra den overtagne virksomhed tilskrives disse enheder eller grupper af enheder. Hver enhed eller gruppe af enheder, der således tilskrives goodwill, skal: 38 a) repræsentere det laveste niveau i virksomheden, hvor goodwillen overvåges til interne ledelsesformål og b) ikke være større end et driftssegment opgjort i overensstemmelse med IFRS 8 Driftssegmenter Hvor et aktivs pengestrømsfrembringende enhed er den mindste identificerbare gruppe af aktiver, som aktivet indgår i, der frembringer pengestrømme, som i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver eller grupper af aktiver. Identifikation af et aktivs pengestrømsfrembringende enhed beror på en vurdering. Hvis genindvindings-værdien ikke kan opgøres for et enkelt aktiv, identificerer virksomheden den laveste samling af aktiver, der frembringer pengestrømme, som i al væsentlighed er uafhæn-gige IFRS revised pkt IAS 36 pkt IAS 36 pkt

24 Pengestrømme skal i den sammenhæng forstås som pengestrømme, der modtages fra eksterne parter. Rene interne funktioner kan derfor aldrig anses som CGU er, uanset at de har indgående pengestrømme, som følge af afregninger for koncerninterne ydelser. 40 Goodwill, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, allokeres til hver af den overtagende virksomheds pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af pengestrømsfrembringende enheder, som forventes at drage fordel af synergien ved virksomhedssammenslutningen, uanset om andre af den overtagne virksomheds aktiver eller forpligtelser er tilskrevet disse enheder eller grupper af enheder. Det er muligt, at visse af synergieffekterne, der opstår ved virksomhedssammenslutningen, allokeres til en pengestrømsfrembringende enhed. 41 Thomas Plenborg, Carsten Krogholdt Hansen og Christian Petersen har lavet en undersøgelse omkring værdiforringelsestest i Danmark. I undersøgelsen er der lagt vægt på om de undersøgte børsnoterede virksomheder følger de gældende regler, hvor der især er lagt vægt på fastlæggelse af virksomhedernes CGU er, estimering af kapitalomkostninger samt terminalværdien ved fastlæggelse af genindvindingsværdien 42. Antallet af CGUér må ikke være større end antallet af segmenter defineret efter IFRS 8, hvorefter det er tankevækkende, at 36 af de 62 børsnoterede virksomheder i undersøgelsen har sagt at antallet af CGUér er større end antallet af segmenter i deres virksomhed 43. IFRS 8 var dog ikke vedtaget på undersøgelsestidspunktet, men der skulle man definere segmenterne iflg. IAS 14 og i lighed med IFRS 8 måtte antallet af CGUére ikke være større end antallet af segmenter 44. Første allokering af goodwill skal færdiggøres inden udgangen af det regnskabsår, som følger efter overtagelsestidspunktet. 40 Årsrapporten 5. udgave pkt IFRS 3 revised Appendiks C punkt C2 42 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR s 1) 43 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR s 3) 44 Jf. tidl. gældende IAS 14 pkt

25 Når en virksomhed én gang har fastlagt en CGU, må denne alene ændres, hvis bruges af aktiverne ændres væsentligt. 45 Hvis en CGU afhændes skal allokeringen til den pågældende CGU indgå i aktivitetens regnskabsmæssige værdi ved beregningen af gevinst eller tab. En koncerns administrationsbygninger, edb-udstyr m.v. også kaldet corporate assets, er kendetegnet ved, at de ikke frembringer pengestrømme uafhængigt af andre aktiver eller grupper af aktiver. Corporate assets er et issue, da virksomheden i lighed med, at goodwillen skal allokeres ligeledes skal allokere corporate assets til de enkelte CGUér. Hvis virksomheden har problemer hermed kan de allokere dem til CGUére på et højere niveau. Hvis de ikke er i stand til at allokere corporate assets kan den vælge at lave en selvstændig CGU, der hedder Corporate Assets eller allokere dem på koncernniveau. Hvis virksomheden har corporate assets skal man så vidt muligt allokere den del af corporate assets, der relaterer sig til CGU er til de pågældende CGU er. Det kan illustreres ud fra nedenstående figur 3: Regnskabshåndbogen håndbog om regnskab, skat og selskabsret, PriceWaterouseCoopers,( s. 170) 46 Egen tilvirkning 18

26 Efterfølgende måling Den regnskabsmæssige behandling af værdiforringelse bliver reguleret i IAS 36. IAS 36 blev ajourført i marts 2004 på grund af indførslen af IFRS 3. I 2008 er IFRS 3 fra 2004 blevet opdateret og i stedet blevet til IFRS 3 (revised). Den nye standard er gældende for regnskabsår, der begynder den 1. juli 2009 eller senere. Det er tilladt at førtidsimplementere standarden. Amortisering Med hensyn til afskrivning af goodwill diskuterede FASB oprindeligt i 2003, at goodwill enten er tidsubegrænset eller tidsbegrænset, hvor tidsubegrænsede immaterielle aktiver ikke skal afskrives i modsætning til tidsbegrænsede immaterielle aktiver, men begge skal testes for impairment. Hvor afskrivningsforløbet skal afspejle den økonomiske fordel, der fremkommer af aktivet. Ifølge årsregnskabsloven skal immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid ifølge dansk ret formindskes systematisk med afskrivning af aktivet over dets brugstid. 47 Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver må ikke overstige en periode på 20 år. 48 Og hvis perioden overstiger 5 år, skal det konkret og fyldestgørende begrundes i anvendt regnskabspraksis. 49 Baggrunden for, at afskrivningerne skal foretages systematisk over aktivets brugstid er årsregnskabslovens grundlæggende krav i 13 til periodisering. Som omtalt er det kun ifølge de danske regler, at virksomheden skal foretage afskrivning af goodwill. Af den grund har jeg valgt at udfylde loven ved brug af regnskabsvejledning 18 - Virksomhedssammenslutninger. Med hensyn til afskrivning siger regnskabsvejledning 18 følgende: 50 "Goodwill skal amortiseres systematisk over den økonomiske levetid. Årets amortisering omkostningsføres i resultatopgørelse" "Amortiseringsmetoden skal fastlægges således, at den bedst muligt afspejler det mønster, hvorefter de økonomiske fordele, der knytter sig til goodwillen, forventes opnået. Den lineære metode skal anvendes, medmindre det kan godtgøres, at en anden metode bedre udtrykker det mønster, hvorefter de økonomiske fordele forventes opnået" 47 ÅRL 43 stk ÅRL 43 stk ÅRL 53 stk. 2 pkt. 1c 50 RVL 18 pkt. 64 og 65 19

27 Det fremgår deraf, at regnskabsvejledning 18 ligeledes fokuserer på det grundlæggende krav om periodisering. Nedskrivning/impairment Ifølge årsregnskabsloven skal immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi 51. Hvis det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver 52. En pengestrømfrembringende enhed kan indeholde aktiver, for hvilke der er muligt at identificere en individuel genindvindingsværdi. Disse aktiver skal nedskrives selvstændigt, inden de indgår i CGU en. 53 Det fremgår, at nedskrivning direkte henviser til en konkret værdiforringelse. 54 ÅRL 42 er ikke fyldestgørelse vedrørende nedskrivninger af goodwill. Og da årsregnskabsloven er en rammelov skal man søge fyldestgørelse i de danske regnskabsvejledninger og derefter de internationale regnskabsvejledninger. Men der findes ikke en dansk regnskabsvejledning vedrørende nedskrivning af goodwill, hvorfor der så søges fortolkning i IAS 36 for at fyldestgøre loven, hvilket også er det bemærkningerne til 42 gør. Værdiforringelse af goodwill bliver reguleret i IAS 36, der er en kompliceret standard. Dette forhold samt at en væsentlig del af værdiansættelsen bygger på skøn gør, at der er en stor risiko for fejl i forbindelse med impairmenttesten. Formålet med IAS 36 er, at samle reglerne om regnskabsmæssig behandling af værdiforringelse af langsigtede aktiver i en standard og dermed sikre ensartethed i metode for nedskrivningstest. Det grundlæggende princip for standarden er, at langsigtede aktiver ikke må indregnes til en højere værdi end genindvindingsværdien. 51 ÅRL 42 stk ÅRL 42 stk Årsrapporten 5. udgave pkt Årsrapporten 5. udgave pkt