Engelborg pa Slot0- skibsvrerft, frestning og lensmandssrede fra kong Hans' tid
|
|
- Leif Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Engelborg pa Slot0- skibsvrerft, frestning og lensmandssrede fra kong Hans' tid Af Ingolf Ericsson 1. lndledning Slot0, som Jigger ved sejll0bet til Nakskov, er en lav, skovl0s, cirka 18 hektar stor 0 i Sandby sogn, Lollands Norre herred, og med en bebyggelse, der indskra:nker sig til en enkelt gard (fig.!). Det er den stadig monumentalt virkende ruin af Engelborg pa oens nordside, der va:kker de bes0gendes interesse og fantasi, og som gor Slot0 interessant for den arka:ologiske og historiske forskning ( l). Ruinen bestar af resterne af et rundt tarn samt to mod stranden divergerende flankemure. St0rstedelen af anla:gget er omgivet af dobbelte voldgrave med mellemliggende vold (fig. 2 og 3). I 1985, i forbindelse med den sakaldte ruinkampagne, fandt der en n0dvendig og moderat istandscettelse sted i Fredningsstyrelsens Fortidsmindekontors regi (i dag Kulturhistorisk kontor, Skov- og Naturstyrelsen) (2). I en topografisk indberetning meddeler pastor H. 0. Hellesen 1743 angaende Slot0, at ved den»nordher Side paa 0en findes Rudera af et Slot eller Taarn, hvorom lndvaanerne ikke vider at give nogen tilforladelig Efterretning» ( 3). Denne meddelelse overrasker, da der ikke kan va:re gaet meget mere end et arhundrede, siden det af pastor Hellesen omtalte anla:g definitivt hiev opgivet og mistede sin sidste egentlige funktion. Angaende fortolkningen kan forskellige aspekter fremha:ves. At anla:gget fra tid til anden bar haft administrative funktioner er sikkert. Og det kan betegnes bade som et skibsva:rft med fortifikatoriske trcek og som et fa:stningsanla:g med skibsbygningsaktivitet. Sp0rgsma!et er, hvilken af disse funktioner - befrestning eller skibsbygning - der var den dominerende. Fig. 1. Engelborg pa Slote. Beliggenhedskort. 261
2
3 Fig. 3. Engelborg pti SlolB i Set fra syd1st mod tarn og jlankemure. Foto Peter Hauberg, Nationalmuseet. Der er derimod ingen tvivl om dateringen til begyndelsen af 1500-arene. Arkreologiske udgravninger i l 940erne modsiger ikke de skriftlige kilders vidnesbyrd om kong Hans som bygherre ( 4). 1 to perioder spillede anlregget en vis rolle: forst og fremmest i 1500-arenes ferste halvdel, men ogsa i 1620erne og 30erne.... Fig. 2. Engelborg pti SlolB. lujlfoto omtrentfra nordvest. Foto Hans Stiesdal, Nationalmuseet. 2. Forskningshistorisk oversigt Allerede i juni 1808 indscndte Captajn Abraharnscn en beret,ning til Den danske Oldsagskommission om Engelborg (5). Gennem sin s0n Josef var han blevet opmrerksom pa ruinen, som han meget kort beskriver. Fa ar senere, i 1830, foreligger folgende trykte beskrivelse:»af Engelborg sees endnu en Vold med Grav uden og indenfor, desuden et betydeligt Stykke Muur, 8-10 A- len over Jordcn, samt det 0verste af en Port; Muren er nresten 3 Alen tyk«(6). Den f0rste mere indgaende 263
4
5
6 \ Fig. 6. Engelborg pa Slot. Koteopmäling af T. Strand /947, Nationalmu.uet. Mal 1: J(}/)O.
7 Vigtig er den forste koteopmaling af Engelborg, som blev udfort i af T. Sand ( fig. 6) ( 18). Udgravningen pa Engelborg, der sa ofte var blevet 0nsket, vil her kun blive kort omtalt. Udgravningerne fandt sted fra 1944 til 1947 og gennemfortes hovedsagelig af (op til 60) frivillige gymnasiaster under ledelse af lektor Marius Hansen, Nakskov, og under tilsyn af Nationalmuseet. At udgravningen ikke begrrensedes til sma flader viser oplysningerne om, at mere end trilleb0rfulde jord blev llyttet. Hele det centrale tarn hiev frilagt og omradet mellem llankemurene unders0gt; desuden gravedes snit i vold-/gravomradet samt i strandkanten ( 19). Fredningsstyrelsens vedligeholdelsesarbejder pa Slot0 i 1985, der kombineredes med en dokumentation og en gennemgang af det allerede foreliggendc materiale samt en lille arkreologisk unders0gelse nord for flankemurcne (den foregik ved lavvande) har bidraget ikke blot til at sikre ruinerne, men har ogsa givet ny viden om anlregget Engelborg (20). 3. Beskrivelse Plantegninger af henholdsvis Magnus Petersen 1877 (fig. 4a), Hauberg 1904 (fig. 5) og Sand 1947 (fig. 6) er vigtige kilder ved en beskrivelse af Engelborg. Planerne kan kompletteres med udgravningsresultater, Fortidsmindekontorets beretning samt diverse fotografier, notitser og tegninger ((eks. fig. 2, 3, 4b-c). De dele af anlregget, som kan beskrives idag- det vil sige er bevarede i landskabet og/eller er sikkert dokumenterede - er tarnet, llankemurene inklusive deres forlrengelser og arealet mellem murene, samt gravene og volden. Det er devrerre ikke muligt at behandle de bygninger, som derudover ma have vreret en del af Engelborg og som kan forventes at have ligget der, hvor garden nu star. Af plantegningerne ma den fra 1877 betragtes med en vis skepsis, bade hvad angar anheggets orientering, selve tarnet ((eks. antallet af abninger), llankemurene og vold-/gravanlregget. Allerede Mackcprang bemrerker i 1912, at tegningen muligvis er»noget pyntet«(21). Bade Haubergs og Sands planer kan dcrimod godt benyttes (22). Engelborgs centralanlreg erdet store, cirkulrere teglstenstarn. Det maler cirka 11,0 m i diameter og har cn murtykkelse pa knap 3,5 m. Tarnet, hvis ruin stadig star 6,5 m over markoverlladen, er opfort i kassemurteknik. Facadestenene er tegl; murkernen bestar af natursten og tegl var facadestenene udvendig bevaret i op til 18 skifter, indvendig i op til 10 skifter. Selve munkestensmuren er Yz respektive 1 sten tyk og med murstensbindere ind i kernen. Facadestenene Jigger stort set i vendisk forbandt, altsa med skiftende hindere og l0bere. Mod nord, hvor llankemurene slutter an, er der en omtrent en meter bred abning incl i tarnet. 0st og vest for llankemurene er der et skydeskar. Resten af underetagen har yderligere syv skydeskar i ganske regelmressig afstand. Indvendigt i tarnet er skydeskarene omkring 0,80 m brede, i tarnets ydre mursidc maler de kun cirka 0, 14 m i brcdden og 0,40 m i h0jden (jfr. fig. 4-6). At tarnet har haft yderligere en etage fremgar af vindeltrappen, som befinder sig i muren 0st for abningen mod arealet indenfor flankemurene. Desuden skal spor af yderligere en rrekke skydeskiir have vreret synlige i l 940erne (23). De mod stranden V-formet divcrgerende llankemure er darligere bevarede end tarnet. Efter Hansens udgravninger star de <log tydeligt i landskabet. Flankemurene er opfort i munkeforbandt (2 l0ber og 1 binder). De har skydeskär. Omtrent 9 m fra tarnet befind er sig portabningen til anlregget. Denne egentlige indgang, der sandsynligvis var overhvrelvet, befand t sig i 267
8 den vestre flankemur; den 0stre mur havde kun en smal d0rabning (jfr. fig. 4-6). Syd for porten frilagdes ved udgravningerne en mur, som afskrerer det indre trekantede areal fra den ydre, st0rre del af omradet inden for flankemurene. Det lille areal foran abningen til tarnet har sandsynligvis haft tag. Dette»forrum«til tegltarnet har vel ogsa vreret indrettet til forsvar. I det Store omrade mellem»forrum«og stranden frilagdes under udgravningerne blandt andet brolagte veje samt rester af bygninger og vrerksteder til skibsbygning (24). Ved lavvande lykkedes det endvidere at afdrekke et solidt, 2 m bredt beddingsfundament af trre og kampesten. Pa dette fundament mä det t0mmer, som frilagdes allerede i 1917, have hvilet (25). I forlrengelse af den vestre flankemur blev der frilagt en srenkekassekonstruktion - fundamentet til et mole- eller kajanlreg. I 1985 kunne dette pany frilregges, 9 respektive 18 m nord for den normale strandkant. Det viste sig at bestä af den nrevnte stensretning (i forlrengelse af vestmuren) samt vest for denne en t0mmerkonstruktion og en anden stensretning. Engelborgs runde tegltärn omgives af brede fortifikatoriske anlreg, som isrer mod syd er velbevarede (fig. 2, 3, 5, 6). En indrc voldgrav omkring tärnets fod näede oprindelig til flankemurene. En stadig mere end 3 m h0j vold omsluttede denne indre grav. Adgangen til skibsvrerftet (og dermed ogsä til tärnet) stod i forbindelse med volden. En indgang befandt sig mod vest (den brede port), en anden mod syd0st (den smalle äbning). En ydre voldgrav, som sandsynligvis har stäet i direkte forbindelse med havet, er mindre velbevaret. Foreliggende rekonstruktionstegninger af gravene og voldens forl0b modsvarer dog ikke denne tolkning. Harald Langberg markerer kun en grav (som <log forbindes med havet) (26). Marius Hansen rekonstruerer to grave, der l0ber ud ved flankemurenc (27). Startset samme model, med grave som ikke st;lr i forbindelse med havet, gengiver Johannes Hertz (28). Alle plantegninger, isrer koteplanen (fig. 6) styrkcr dog indtrykket af, at anlregget stort sei var omgivet afvand pä alle sider. Et til Engelborg h0rende bygningskompleks kan formodes at have ligget syd0st for de her beskrevne fres tningsvrerker. Sammenfattende fortreller det arka ologiske kildemateriale, at her var bäde frestning og ski bsvrerft. En illustration af, hvordan Engelborg kan have set ud i sin slutfase, giver et billede fra cirka 1680 (fig. 7) (29). Tydeligt genkender man den l10je tärnruin med äbninger i en overetage. De delvis sammenfaldne flankemure giver stadig indtryk afh0jde og massivitet. Uden om den indre grav l0ber en adgangsvej gennem den hvrelvede portäbning i vestre flankemur. Den ydre grav star, i hvert fald mod nord, i forbindclsc med havet. Der gengives ogsä flere bygninger, som ikke kendes fra udgravningerne. I 0stre flankemurs forlrengelse stären h0j, firkantet, tarnlignende bygning. Omtrcnt pa den nuvrerende gärds plads er tre huse indtcgnede. Yderligere en bygning ses lige syd0st for tärnets fod. Mange detailler er sikkert tvivlsomme, men alligevel er det en vigtig og interessant gengivelse af Engelborg cirka 170 är efter grundlreggclscn. 4. Funktion og betydning Slot0 har sikkert fäet sit navn efter»slottel«engelborg (30). Det reldre navn mä have vrerct Ebbel0. I en skrivelse udstedt den 23. maj 1508 i Nyk0bing anmoder kong Hans Erik Krummedige om sammen med Niels Hacks b0rns venner efter l0fte at give kongen»sk0de paa Ebel00«(31). Det haster, da han snarest (om sommeren) vil begynde at bygge. I 1509 kom 0en sä i kongens besiddelsc. Byggeriet mä vrere begyndt 268
9
10 Fig. 8. Frtgal Norske Lsvt, el.fenbmmodel i Rosenborgsamlingt11. Foto S. E. Jespersen, Rost11borgsamlingen. 270
11 adskillige bygninger ud over tarnet og bygningsresterne inden for flankemurene. Antallet af personer pa Sloto stod sikkcrt i forhold til vekslende vrerftsaktivitet samt til Engelborgs administrative og fortifikatoriske betydning var Engelborg/Nyslot et hovedlen, under hvilket Lollands Norre og Sonder herreder Ja. Den forste lensmand var Oluf Holgersen Ulfstand i (42). Foranlediget af skovhugst i Sandby sogn (vel til skibsbygning pa Sloto?) truer Odensebispen Jens Anderscn Beldenak ifolge Niels Bunde (foged pa Engelborg) lensmanden med at sla bandsbrev op pa alle kirkedore i Engelborg len og pa selve slotsporten; desuden skal bispen have prrediket mod Oluf Holgersen ( 43). Dettc er et eksempel pa, hvor hardt fjendskabet var mellem bispen og lensmanden. Fa ar senere, i 1520, sadjens Andersen som fange pa Engelborg (44) , undcr Oluf Holgersens forste ar som lensmand pa Engclborg, blev Nakskov, der egentlig skulle beskyttes af den nye firstning, plyndret af en!lade fra Lübeck. Der kendes ingen skriftlige kilder, som i denne sammenhreng fortreller om aktiviteter pa Engelborg. Selv om befrestningen pa Sloto ikke har vreret helt frerdig, ma det allcrede i 1510 have staet klart, at Nakskov ikke (eller kun vanskeligt) kunne sikres fra Sloto. Da Engelborg i 1523 fik Niels Vincentsen Lunge som ny lensmand indgik der i inventariet folgende militrere udrustning (isrer ildvaben): to»foyller«, tre dobbelte»skerpentinern, en»iiden stenbosse«(alle tre typer er bagladekanoner), tolv hagebosser (= grove händskydevaben med hage), en halv tonde krudt og en halv tonde»dalpile«( 45). Engelborg fungerede blot i fä ar som hovedlen. Allerede i 1523 kom herrederne ind under Ravnsborg len. Engelborg (eller Nyslot) Jen omfattede nu kun fire birker (Abildtorp, Sorup, Vesternres og 0stofte) samt et par oer blev lenet nedlagt og kom under Halstedkloster (senere under Ravnsborg) len ( 46). Og befrestningsarbejderne ved Nakskov gjorde Engelborg betydningslos som fortifikatorisk anlreg for 1500-arenes midte. Ogsa vrerftanlregget, hvor kong Hans havde ladet bygge skibene Engelen og Maria mistede efter kort tid sin betydning, senest i forbindelse med Grevefejden (47). Den stolte plan, som kan formodes bag Engclborg, viste sig at vrere en stor fejltagelse. Ved midten af 1500-arene - kun 40 ar efter grundlreggelsen - var Engelborg hverken et administrativ! centrum, et skibsv<erft eller en frestning af betydning. Fiere forhold kan have spillet en rolle, som for eksempel befrestningen af Nakskov, den almindelige politiske udvikling og Grevefejden. Desuden kan det antages, at beliggenheden pa den meget lille o og den relativt sture afstand til fastlandet har vreret faktorer, som virkede negativ! pa Engelborgs udvikling. En umiddelbar parallel til kong Hans' Engelborg kan her ikke nrevnes. Formen og isrer de mange funktioner gor formentlig anlregget unikt - i alt fald i Skandinavien og 0stersoomradet. De administrative opgaver var sikkert de samme som ved tilsvarende lensmandssreder. Befrestningen har, pa grund af Engelborgs flersidede funktion en sreregen udformning. lfolge Otto Norn er Kobenhavns bymurs hommeider (fremspringende kanontarne),»fangetarnet«pä Haid og rondellerne pa Stege bymur og pa Sonderborg Slots ringmur de nrermeste paralleller i forsvarsteknisk henseende ( 48). Anlregget var heller ikke det eneste vrerft i kong Hans' tid. Orlogsskibe byggedes ogsa ved Sonderborg, i Kalundborg og pa Bremerholm i Kobenhavn ( 49). Som Norn bemrerker, var den skanse, som pa byens vegne og efter kongens befaling opfortes til beskyttelse af skibsvrerftet pa Bremerholm i Kobenhavn, 271
12 mäske en interessant parallel til Engelborg (50). Men rester af denne kendes ikke. Fra 1588 til 1631 horte Sloto til enkedronning Solies livgeding. Pä den nu betydningslose Engelborg holdt dronningen kun en bomand med noget tyende (51). Men Christian IV prnvede päny at fä gang i skibsbyggeriet pä Sloto og Iod vrerftet istandsrette i Samtidig blev nye boliger og vrerftsbygninger (i alt 43 fag?) opfort (52). Engelborg lik säen ny kort opblomstring. En halv snes store skibe blev bygget under skibsbygmester Daniel Sinclars ledelse; den sidste stabelaflobning var i 1633 med Norske Love (53). En elfenbensmodel af en fregat kaldet Norske Love, udfort til Frederik III af Jacob Jensen Nordmand mellem 1652 og 1654, opbevares i dag pä Rosenborg (lig. 8) (54). Muligvis er den en gengivelse af det sidste skib, der byggedes pä Sloto. Orlogskaptajn P. Holck mener dog, at da modellens mälforhold og armering afviger fra angivelserne i byggekontrakten fra 1631, mä Nordmands forebillede have vreret et andet skib, bygget i Lübeck i 1654 (55) blev batteriet Tre Kroner ved Kobenhavn bygget af udtjente, srenkede skibe; et af disse kaldes Norske Love ( 56). Det er nok usandsynligt, dog ikke helt umuligt, at det er her Christian IVs sidste Slotoskib efter mere end et ärhundrede fandt sit sidste hvilested. Vrerftet pä Slot0 eksisterede kun indtil Engelborgs anden fase som skibsvrerft blev säledes kort, og anlregget havde i denne periode hverken fortilikatorisk eller administrativ betydning. De bygninger, som Christian IV Iod opfore, skal nok soges dels i selve vrerftanlregget, <leis i omrädet syd0st for de gamle voldgrave. Formentlig er det disse bygninger, som - foruden ruinerne af tarnet og flankemurene - ses pä Resens afbildning fra 1680erne (lig. 7). Og kun 60 är senere, i 1743, er folk i omrädet, ifolge pastor Hellesen, ude af stand til at»give nogen tilforladelig Efterretning«om ruinerne pä Sloto (57). Noter 1. Ved bearbejdelsen af befcestede bebyggelscr p<l de syddanske 0er, som med varierendc intcnsitet og me<l aibryd<'lscr er gennemf0rt siden l 980ernes begyndelsc, rr sälcdcs ogsä indsamlet materiale angäende Engclborg. Nationalmuscrts '.2. afdelings medarbejdere takkes for deres st0tte af projektet. ()riginalen for fig. 4 og 5 er affotograferet af Lennart Larsen, Nationalmuseet. For en forel0big pnesentation af projektet, se Ericsson En stor tak til Kjeld Borch Vesth, Skov- og Naturstyrelscn, som har stillet istands.ettclsesrapporten til r<'.idighed. Se Frandsen Citeret efter Uldall 1923, Udover det i Nationalmusects 2. afdelings antikvarisk-topografiske arkiv opbevaredc materiale fr>rdigger en forclobig udgravningspublikation. Se Hansen Nationalmuseets 2. afdelings antikvarisk-topografiske arkiv. 6. Efterretninger om de gamlc Borge, Ussing 1874, Ussing 1874, Se note 5. En komplctterende skriftlig beskrivclse forelä ikke i arkivet. 10.Jfr. note 5. Se ogsä B.T. fra den 21. januar Se note 5. lndbcretningen er dog opbevaret undcr Nakskov kebstad, ikke under Sandby sogn. 12. Se notc Se note Se artikler i Vestlollands Avis fra den 24. maj 1917 (Middelalderfund paa Slot0. Resterne af Kong Hans' Skibsv;:erft dukker frem) og den 6. juni 1917 (Middelalderfundet paa Slot0. En forel0big unders0gelse). 15. Haugner 1922, Trap 1955, Se bl.a. Norn 1949, 75; 127; 130; 135; 199; Kjersgaard og Hvidtfeldt 1970, ;Jensen 1922, 47 f; Hertz 1985, 49 f; 1986, ; Langberg 1955, 92 f. 18. Se note
13
14 Hertz, j.: Some Early 16th Century Fortifications in Denmark. 1: Chiteau Gaillard, Etudes de Castcllologie medicvale 12. Caen 1985, Hertz, J.: Nagle danske borge og frestninger fra begyndelsen af det 16. ärhundrede. Nordslesvigske Museer, Ärbog for museerne i Senderjyllands amt 13, 1986, Holck, P.: Elfenbensmodellen af»norske Leve«. Rosenborg. Tidsskrift for S0va:sen 102, 1931, Huitfeldt, A.: Danmarks Riges Kr0nike. Kong Hans' Historie. K0- benhavn 1599, genoptrykt Jensen, Ch. A.: Voldsteder og Herrcgaarde: 1: D. Bruun (udg.), Danmark, Land og Folk. Historisk-topografisk-statistisk Haandbog 4. Kj0benhavn og Kristiania 1922, Kjersgaard, E.: Kjersgaards Danmarkshistoric 1. K0benhavn Kjersgaard, E. og J. Hvidtfddt: De forste Oldenborgere : Danmarks Historie (red. J.Danstrup og H. Koch) 5. Kebenhavn Langberg, H.: Danmarks Bygningskultur. En historisk ovcrsigt. K0- benhavn Norn, 0.: Christian lll's Borge. K0benhavn Paludan-Müller, C.: Jens Andersen Beldenak. Kebcnhavn Rasmussen) P. og G. Albeck: Ebeltoft k0bstads historif'. Ebeltoft Trap, J. P.: Danmark 4 - Pr.est0 amt, Bornholm amt, Maribo amt. K0benhavn 19555; 7 - Viborg amt, Randers amt. Kebenhavn 1963'. Uldall, K. C.: Topografiske lndberetninger fra Lollan<l Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog 11, 19'23, Ussing, J. L. (udg.): Niels Laurits Heyens Skrifter 2. Kj0bcnhavn
Lindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereNyborg Slot 1200-1600
Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereBeretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.
Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereOBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold
OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...
Læs mereChristianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereArkæologisk Forundersøgelse
Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens
Læs mereUdgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.
Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereMølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereOBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005
OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.
ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse
Læs mereKBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereARV 14 Kjelstvej, cykelsti
ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Læs mereDer er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).
Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereBygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008.
Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Udarbejdet af Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum 2008 Bygherrerapport RESUME:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereNr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138
HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereAalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.
Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af
Læs mereOBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2
OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2 - Forundersøgelse forud for råstofindvending. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 422, 2013 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mere-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-
-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor
Læs mereSJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:
Udgravningsberetning SJM 187 K3 SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Beretning for forundersøgelse forud for skovrejsning på 7 ha. nordvest
Læs mereTilstandsvurdering BØNNET SLOTSRUIN. HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand.
Tilstandsvurdering 02-11-2016 CHA BØNNET SLOTSRUIN F.nr.4427:107 HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand. Slottet plyndres og beskadiges under svenskekrigene i 1658-60. Genopføres
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereDanmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning
Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:
Læs mereTilstandsvurdering RAVNSBORG
Tilstandsvurdering 22-06-2016 JFR RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på
Læs mereRunddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereHAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr Sb. nr. 299.
HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.02. Sb. nr. 299. Arkæologisk forundersøgelse forud for byggemodning af 5,5 hektar beliggende i den nordvestlige
Læs mereInderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene
Inderside Enkelte løse kiler og fuger. Fuger renses og efterfuges. 2 mand i 1 uger 30.000 Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen Løse sten på murkronen og løse partier omkring vinduesfalse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KRUDTTÅRN ENHJØRNINGENS BASTION KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 29. juli 2014 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001
Læs mereTilstandsvurdering. Lilleborg
Tilstandsvurdering 10-02-2016 KBV Lilleborg Fr.nr. 5234:40 HISTORIE Lilleborg var kongens borg på Bornholm. Sandsynligvis bygget i første halvdel af 1100 tallet. Efter traditionen var det den borg ærkebispen
Læs mereHAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264
HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereOBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.
OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereØrding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013
Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen
Læs mereVelkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen
Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod
Læs mereRapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen
Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,
Læs mereTraps»Danmark«om Vardehus
Traps»Danmark«om Vardehus En imødegåelse. Af landsarkivar Carl Lindberg Nielsen, Odense. I. Traps fremstilling. I sidste udgave af Traps»Danmark«omtales La stebanken og de andre voldsteder ved Varde således
Læs mereKong Valdemars Jagtslot
Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke
Læs mereNogle bemcerkninger om privatborge i Skane og styltetarne i Danmark
Nogle bemcerkninger om privatborge i Skane og styltetarne i Danmark Af lngo/f Ericsson 1. lndledning Der vil i det folgende ikke blive prresenteret nagen primrer bearbejdelse af et borg-/voldstedsmateriale.
Læs mereForundersøgelsesrapport MOE Søringen
Forundersøgelsesrapport MOE 00768 Søringen Af arkæolog Cand.mag. Liv Stidsing Reher- Langberg Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 13ae, Udbyover By,
Læs mereSJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr
SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2602 og A3302 Stenildvad Aars Sogn, Aars Herred, Aalborg amt. Stednr.12.08.14, Sb. Nr. 338 Indholdsfortegnelse Kort...s. 3 1. Undersøgelsens forhistorie...s.
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen
Læs mere50-kr. dyssen ved Stenvad
50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad
Læs mereHOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti
Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereSVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24
SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave
Læs mereTilstandsvurdering RAVNSBORG
Tilstandsvurdering 01-02-2008 RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på de tre
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereVHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder
VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal
Læs mereSpor i byrummet efter det ældste Aarhus
Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros
Læs mereKAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114.
KAM2010-016-1 Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.01.01. Sb.nr. 114. Kampagne: 19-11-2014 KUAS nr. 2010-7.24.02/KAM-0002 Beretning for overvågning af gravearbejde i
Læs mereGIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereFHM 3877 Åkjær. Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.02.03. Lok.nr. 71
FHM 3877 Åkjær Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 5.02.03. Lok.nr. 7 Kampagne 3.03.998 Rapport om udgravning af trækonstruktioner ved Åkær å. Indholdsfortegnelse Abstract 2 Øvrige data
Læs mereSVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.
SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mere