Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF
|
|
|
- Gudrun Torp
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en metropol for mennesker. Teknik- og miljøforvaltningen står midt i en spændende transitionsproces, der knytter an til en generel tendens i København. Der er store ambitioner i spil for byen, hvor byliv, livskvalitet og vækst tænkes sammen i bla. Københavnerfortællingen og metropol for mennesker. København skal have verdens bedste storbymiljø og være verdens bedste by at leve i, der skal afbureaukratiseres, dereguleres og digitaliseres for at understøtte videns og innovationsbaseret økonomisk vækst i byen og udviklingsprocesser fra nej-kommune til ja-kommune eller fra myndighedsforvalning til serviceforvaltning. Der er både fokus på byens udvikling som helhed og på at forandringsprocesser internt i kommunen kan bidrage til at skabe bedre vilkår for borgere og virksomheder i København. Ambitionerne for københavn og københavnerne støder dog på barrierer når de skal implementeres i forvaltningens daglige arbejde. Der eksisterer en række modsætningsforhold mellem ambitionerne for byen og den stabile driftspraksis, der hersker i forvaltningen og spørgsmålet er hvordan man kan beholde de gode praksisser og den stabile drift, samtidig med at man udforsker nye tilgange til sagsbehandling og rum for anvendelser af byen. Innovationskultur Man har den her reaktive adfærd hvor man siger, vi sider og forsøger at håndtere sager og når vi har overskud så forsøger vi da at gøre noget nyt eller når chefen siger at vi skal, så forsøger vi også at gøre noget nyt, men det er bare så meget nemmere og man er så meget mere tilbøjelig til at falde tilbage på at skynde sig at få sager over disken. Det er en hård udfordring af den individuelle faglighed at skulle erkende at man ikke gør sit arbejde så godt som det kunne gøres men det er også udgangspunktet for overhovedet at kunne arbejde med innovation. Arbejdet i TMF er præget af stærk faglighed, men også generelt af et meget teknokratisk perspektiv på den mulige udvikling af København, hvilket let fører til en systematisk udelukkelse af alternativer. Dog har mange nyere initiativer fokus på aktivt at inddrage inputs fra borgere og andre interessenter, samt at ændre sagsbehandlingspraksisser for bedre at kunne imødekomme brugernes ønsker. Tilsyneladende er der dog stor forskel på hvordan de enkelte centre og områder forholder sig til både udviklingsarbejde og sagsbehandling. Et centralt spørgsmål er hvordan man kan skabe sammenhæng mellem den (hverdags) ekspertviden borgerne ligger inde med fra deres liv ude i byen og den (faktekniske)
2 ekspertviden, der eksisterer i forvaltningen. Borgerinddragelse Det er ligesom at have en teenager. Nogen gange ved forældrene bare bedst Livet i en by og hvordan det skal organiseres er ikke en objektiv sandhed. Det handler om hvordan vi vil leve sammen og mennesker skal være med til at sætte de regler de lever efter, hvis man skal have en forhåbning om at de følges. Dertil kommer at borgerne ligger inde med store mængder af hverdagsviden, som kan bruges til at udvikle byen, skabe vækst, udvikle idéer, forbedre kommunens services. Borgerinddragelse er et konfliktfyldt fænomen i TMF. For nogen er borgerne værdifulde samarbejdspartnere, der bidrager til at udvikle byen, men ofte anses de som problematiske. Mange oplever at det er vanskeligt at få borgerne til at tænke ud over deres egen lille andedam og at borgerinddragelsesprocesser oftere bliver sure forpligtigelser end ny inspiration til arbejdet. Der er en udbredt opfattelse af at man ikke får fat i de rigtige borgere. En typisk opfattelse er at de borgere man får ind er de samme mennesker, der altid kommer og at de ofte repræsenterer de samme synspunkter eller sager. det er de samme der møder op gentages ofte som et problem ligesom hvordan inddrager vi andre end middelklassen er en ofte stillet spørgsmål. De centrale problemer ift. borgerinddragelse synes at være at man har vanskeligheder med at skabe konstruktive processer, hvor borgerne kommer og bidrager og at det for mange er vanskeligt at strukturere og anvende den feed-back eller de idéer, der kommer fra borgerne. Fra information til deltagelse Jeg har haft en chef, der sagde vi skal høre borgerne, men vi behøver ikke at lytte til dem Der sker meget i København, men processerne er oftest drevet af enkelte ildsjæle i eller udenfor forvaltningen, der har modet og viljen til at tænke udenfor boksen. Mange steder i forvaltningen eksisterer en afventende og tilbagelænet holdning ift. borgernes engagement i byen, hvor borgerne på den anden side i høj grad synes at være fremmedgjorte fra både det politiske og det forvaltningsmæssige system og lader ikke til at ville indgå i eksisterende deltagelsesfora i noget større omfang. Det synes utilstrækkeligt blot at stille muligheder til rådighed, hvis de ikke anvendes og informationskampagner lader ikke til at gøre stor forskel. På den anden side er København i mærkbar udvikling og der er villighed til forandring og nyskabelse blandt borgerne. Nye former for aktive samarbejder med borgerne som medspillere kan være interessant af flere årsager. Først og fremmest giver det mulighed for at skabe konkrete forandringer i Københavns byrum, der kan føre til nye måder at anvende byen på. Det skaber dog også mulighed for at forstå hvorfor borgerne handler som de gør og ikke som man havde forventet.
3 Der kan være mange spændende muligheder i at arbejde med et mere faciliterende perspektiv på byudviklingen, hvor samarbejdet med borgerne bliver bærende for at kunne skabe reel forandring i byen. Københavnerdrømme Idé Målet med projektet er både på det overordnede og konkrete niveau at skabe nye samtaler mellem borgere og forvaltere, der fører til nye tanker om, eksperimenter med og løsninger for, København. Projektet lægger sig stærkt i tråd med både københavnerfortælllingen og sammen om københavn kampagnen og fokuserer på hvordan København kan blive en endnu mere grøn, sund og spændende by at leve i på baggrund af samarbejder og eksperimenter der aktivt involverer både forvaltning og borgere. Rammesætningen er "drømmen" om fremtidens københavn. Inden for denne ramme vil vi i samarbejde med TMF og eksterne interessenter etablere en række scenarier, der åbner og afprøver nye muligheder for hvordan man kan leve i og bruge København - alt fra performances over folk der vælger at bo på en helt ny måde til konkrete prototyper og eksperimenter i byrummet. De forskellige elementer af projektet vil blive bundet sammen i en overordnet fortælling om byen, der gør det mere interessant og tilgængeligt for borgere, foreninger, virksomheder og andre interessenter at indgå. Projektet vil knytte tæt an til allerede eksisterende strategier og udviklingsprojekter i forvaltningen. Vi har snakket med masse spændende mennesker om mulige samarbejder, hvor nogle af de mere konkrete idéer knytter sit til ambitioner og udfordringer for midlertidig anvendelse af bygninger i perspektivområder (CBG), frivillighed og nye anvendelser af byens parker (CPN), testning af agenda 21 perspektiver (CMI). Vi har ikke indgået konkrete aftaler, men har snakket om muligheder og perspektiver på hvordan man kunne udvikle projekter inden for disse rammer. Derudover har vi en lang række løse tråde som vi vil arbejde videre med i det nye år bl.a. i forbindelse med ren kærlighed til københavn (CRE), videreudvikling af redskaber til borgerdialog (CRS) og brugermuligheder i københavnerkortet (CBG). Projektet indeholder altså både konkrete borgerdrevne innovationsforløb med basis i forvaltningens strategier og en rammesætning, der arbejder med hvordan København kan blive en endnu bedre by at bo i. Formål Vi forsøger at opstille en ramme, der skaber nye koblinger og mødesteder mellem borgere, virksomheder, frontlinjemedarbejdere og planlæggere i København, med fokus på samudvikling af byen. Det indebærer også at projektet vil forandre sig meget undervejs, afhængig af deltagernes ønsker og interesser. Vi kan ikke planlægge os ud af hele forløbet, da vi simpelt hen ikke ved hvor vi skal hen. Vi prøver ikke at gøre én ting for at nå ét mål, men at gøre mange ting for at finde inspiration, nye løsninger og nye samarbejder på tværs. Vi snakker om co-creation, eller samtidig udvikling af teknologi og brugere. Udvikling af roller, forventninger, services og produkter sker altså ikke i en lineær proces fra idé til implementering, men i en langt mere mudret konstellation, hvor alt foregår som mere eller mindre
4 parallelle co-evolution eller co-creation processer. Vi etablerer ikke en ny, permanent løsning, men forsøger at samle tråde fra mange steder i forvaltningen for at etablere nye bindinger der kan pege i nye retninger. Når man inddrager brugere indfiltres man også i offentligheden/omverdenen på nye måder og skaber forandrede forventninger. Vi tror at dette er en mulighed for at lade KK s ambitioner for byen nærme sig borgernes ønsker og drømme i højere grad end nu. Metode/leverancer - planlægning af konkrete borgerdrevne innovationsforløb sammen med interesserede parter i TMF - afholdelse af 3 innovationsseminarer i forbindelse med processen. - byrummet i København som platform/interface for nye måder at opleve og leve i byen på. - udvikling af online interface, der kan bidrage til at facilitere samtale om og afprøvning af Københavns fremtid.
5 TMF: CBG: Københavnerkort, midlertidigt byggeri, Giv et praj. CMI: Agenda 21, grøn københavner CTR: Cykelssekretariatet, bylivsområdet CPN: Frivillighed, nye anvendelser af parker CBD: områdeløftsekretariatet, KEC: CRS: borgerdialog, CRE: ren kærlighed til københavnerne, 2025 perspektiv projekt Rammer: -KEJD - Carlsberg - Prags Have kultur - nørrebro kultur - huset - valby kultur - vestrbro kultur - prismen - skt. Kjelds kvarter workshops prototyper eksperimenter byvandringer Oplæg/høringer antropologi Københavner drømme skattejagt Foredrag/kurser oplevelser konkurrencer New life Projekter/orgs: - Lokaludvalg - Handelstandsforeninger - Givrum - Teori og praksis - Bureau Detours - Copenhagenize - New life cph - Supertanker - fucking flink - mød mig i madklubben - kk s fødevarefællesskab -urban exploration - kulturskaberne (2200) - imagine nørrebro - projektakademiet - kraftwerket - dyrk nørrebro Borgere - Børnefamilier - Unge - Igangsættere - Lokale - borgerdialog - borgerpanel - new life cph
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen
Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Udgangspunktet var 3 temaer og intet andet Den sammenhængende
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Helhedsorienteret Drift topledelsens styrings- og dialogværktøj. Danske Parkdage 2011
Helhedsorienteret Drift topledelsens styrings- og dialogværktøj Dagsorden 1. Helhedsorienteret Drift (HOD) 2. En professionel offentlig organisation 3. Dialog med politikerne 4. Personlig investering fra
Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.
Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver
strategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 [email protected] Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Forslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted
Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.
Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med
Corporate Communication
Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
MEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:
Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar
Områdefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum [email protected] Indledning
BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.
VI TØR GÅ NYE VEJE Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage Vi vil vækst og udvikling - et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed BYEN TIL VANDET Langsigtet planlægning
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
FAIR PROCES. Bo Vestergaard (2013) Fair proces. den kl. 9:04 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Bo Vestergaard (2013) Fair proces den 15-07-2017 kl. 9:04 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Prolog Undersøgelser viser, at 2 ud af 3 forandringsprocesser ikke skaber mere værdi for organisationen. Men når
MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Dialogmøde om Sammen om byen
Dialogmøde om Sammen om byen Velkommen og formål Formål med dagen Input vedr. de overordnede temaer fra københavnerdialogen Input vedr. de udfordringer og løsningsmuligheder temaerne rummer Input bruges
Branding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?
MED PÅ EN LYTTER. En undersøgelse af KulturCosmos, maj 2017.
MED PÅ EN LYTTER En undersøgelse af KulturCosmos, maj 2017. Formål Undersøgelsen har til formål at styrke KulturCosmos både internt og eksternt. Det er ønsket at invitere foreningens medlemmer og kulturhusets
Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen
Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe
Workshop - Mindset, vilje og holdning
Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen
Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD (RUC/UKON): Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige
John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater
Politik for borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal
Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Velfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN
5 1 / 1 INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 1 / 2 Dagens program Kl. 9.30 Teori om prototyping Workshop: Byg/tegn/formgiv jeres koncepter og løsningsforslag Teori om kvalificering
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Job- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
