Interessetilkendegivelse - Kulturarvskommune part III

Transkript

1 1 of Kulturstyrelsen bygogplan@kulturstyrelsen.dk Sagsnummer: 15/4963 Sagstype: KLE Dok nr /15 Sagsbehandler: Alette Lena Skov-Hansen Tlf.: alsh@syddjurs.dk Interessetilkendegivelse - Kulturarvskommune part III Kulturarven som potentialet i transformationen af Ebeltoft Bymidte. Med nærværende interessetilkendegivelse søger Syddjurs Kommune at komme i betragtning som kulturarvskommune Den gamle købstad Ebeltoft er Djurslands centrale turistby placeret midt i Nationalpark Mols Bjerge og kendetegnet ved sin lange havnefront og midtbyens smalle, brostensbelagte gader og bindingsværkshuse. Byen rummer en unik kulturarv med særlige kulturmiljøer og en særdeles høj koncentration af bevaringsværdige bygninger. Men Ebeltoft står også over for en række udfordringer, som kræver en gentænkning af byens rolle og nye strategier for udvikling. Nye samfundstendenser, et stagneret befolkningstal, et generelt udfordret handelsliv, et funktionstømt havneområde samt nye krav til byrum og byliv gør, at Ebeltoft må se på sig selv som by; der må søges nye veje til modernisering og opdatering byen. Her spiller den unikke kulturarv en afgørende rolle! Kulturarven som potentiale i bymidtetransformationen I Ebeltoft spiller kulturarven en helt central rolle som katalysator for omstilling og transformation. En omstilling, der skal stå på skuldrene af den markante kulturarv og mere præcist kulturmiljøerne omkring dels handelsgaden Adelgade, dels den i dag delvist funktionstømte havnefront. Der eksisterer allerede i dag en bevidsthed om denne kulturarv, hvilket blandt andet er udtrykt i den eksisterende og omfattende kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. En kortlægning, der er blandt andet kommer til udtryk i kommuneatlasset for den tidligere Ebeltoft Kommune, i den bevarende lokalplan for Ebeltoft Midtby, og som ligger til grund for Syddjurs Kommunes bevaringsstrategi fra Ligeledes har Syddjurs Kommune i samarbejde med Realdania af Dansk Bygningsarv maj 2015 fået udarbejdet en Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, der også hviler på kulturarvens potentiale for udviklingen af Ebeltoft. Der er med andre ord i Syddjurs Kommune en høj grad af bevidsthed om kulturarven og dens betydning for byudvikling og turisme. Udvikling Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Postadresse Lundbergsvej Ebeltoft

2 2 of 9 Men samtidig oplever Syddjurs Kommune i lighed med en række øvrige kommuner en række udfordringer og dilemmaer, når kulturarven skal aktiveres som ressource. Disse udfordringer omfatter blandt andre: Hvorledes kan de funktionstømte områder og tomrum i bymidten revitaliseres ved at der skabes fornyede sammenhænge fysiske såvel som formidlingsmæssige? Hvordan sikrer vi balancen mellem beskyttelse og benyttelse af bygningsarven herunder i særlig grad hvilke bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, der kan udvikles og forandres, og hvilke der skal beskyttes mod netop forandring? Hvorledes kan de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer tilføres nye funktioner og dermed aktiveres som en levende del af bymiljøet? Hvorledes kan vi gøre kulturarven til et fælles projekt - en lokalt forankret folkesag - med stolthed over den kulturarv, man forvalter hos både kommune, ejere, museer og civilsamfundet bredt forstået? Hvorledes kan der skabes en incitamentstruktur, således at ejerne af bevaringsværdige bygninger bedst muligt animeres til vedligeholde kulturarven og samtidig sikres muligheder for det moderne liv? Hvordan kan kommunen, ejere af bevaringsværdige bygninger, museet, Nationalpark Mols Bjerge, håndværkere og rådgivere tilsammen sikre, at Ebeltofts eksisterende bevaringsværdige bygninger bliver bærende i byudviklingen i sammenhæng med smukke og velholdte gader og byrum, som sammen bidrager til en fortælling om det historiske kulturmiljø? 1. Formål I forbindelse med nærværende projekt ønsker Syddjurs Kommune at arbejde strategisk med de nedenstående indsatser og formål. a. Revitalisering og sammenhænge Smukke, istandsatte bevaringsværdige bygninger bidrager til, at værdien af et helt byområde eller kvarter øges, ligesom de byrum, der udgør livet mellem husene har betydning for kvaliteten og for værdien af de omkringliggende bygninger. De bevaringsværdige bygninger kan blive bærende i byudviklingen i sammenhæng med smukke og velholdte gader og byrum, som sammen bidrager til en fortælling om det historiske kulturmiljø. Fortællinger som synliggøres og formidles, dels gennem fysiske forbindelser der formidler en historisk tilknytning og sammenhæng mellem byen og havnen, dels gennem guidede byvandringer og fortællinger, dels gennem kortmateriale, vejvisere og lignende. Side 2 af 9

3 3 of 9 Udformningen og forbindelserne mellem byens forskellige rum bidrager til at binde de bevaringsværdige bygninger sammen til en forståelig helhed, der kan indoptage og rumme de bygninger, som måske ikke helt passer ind, og som blev bygget i en anden tid. Inventar og skiltning udgør en væsentlig del af helhedsindtrykket. Placeringen af bænke og skabelse af nye opholdsmuligheder vil bidrage til mere byliv. I takt med funktionstømningen af havneområdet er den naturlige sammenhæng mellem købstadens bymidte og kulturmiljøet omkring havnen forsvundet. Syddjurs Kommune ønsker at genskabe forbindelsen mellem den samlede bymidtes kulturmiljøer og dermed lade disse komme til sin fulde ret også i en sammenhæng. Herunder ønsker vi i særlig grad sammenhæng mellem købstadens handelsgade og havnen, hvor den tidligere funktionsmæssige tilknytning er forsvundet og disse to bymidtemiljøer i dag ikke hænger sammen på samme indlysende måde som tidligere. Det historiske kulturmiljø omkring fiskerihavnen opleves blandt andet unaturligt afsondret fra bymidten, og lukningen og nedrivningen af et tidligere slagteri har efterladt et tomrum midt på havnen med ubenyttede arealer. Dermed er en tidligere naturlig overgang mellem den tætte by og havnearealerne ikke tilstede. Med udgangspunkt i havnens oprindelige kulturhistorie ønsker Syddjurs Kommune med etableringen af en folkepark med tilhørende havnebad at transformere dette tomrum til en ny anvendelse i overensstemmelse med den nutidige brug af havnearealerne. Dermed fastholdes en afgørende del af kulturarven som et offentligt rum samtidig med, at områdets attraktion forøges, og der med udgangspunkt i kulturarven tilføres nyt liv i de tomme kulturmiljøer og skabes nye aktiviteter i området for fritidsbrug og rekreative aktiviteter. Ligeledes vil kommunen med etableringen af en havnepromenade skabe øget sammenhæng mellem og tilgængelighed og nyt liv til de eksisterende kulturmiljøer på havnen i form af blandt andet den autentiske fiskerihavn og Skudehavnen. b. Balancen mellem beskyttelse og benyttelse et bredere bevaringsbegreb Ved siden af de funktionstømte byrum er de enkeltstående bevaringsværdige bygninger de afgørende brikker for en revitalisering af bymidterne ved brug af kulturarven. Spørgsmålet er her, hvorledes der kan arbejdes med bevaring, beskyttelse og benyttelse, således at de bevaringsværdige bygninger kommer til at indgå i et moderne bysamfund, der modsvarer de forventninger mennesker har til et godt liv i byen? Ebeltoft Bymidte rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger, der set i en sammenhæng bidrager til et bevaringsværdigt kulturmiljø. Bygninger Side 3 af 9

4 4 of 9 med en middelbevaringsværdi rummer dog ikke nødvendigvis altid en værdi i sig selv, men mere en værdi i kraft af den sammenhæng, det gadeforløb, den facaderække mm., som bygningen indgår i. Bygninger med en middelbevaringsværdi er samtidig i større fare for at miste deres værdi for ejeren, da de typisk er i dårligere stand end bygninger med en høj bevaringsværdi, hvor de arkitektoniske og bevaringsværdige kvaliteter er tydeligere, og hvor ejeren ofte i højere grad har blik for bygningens værdi som arkitektur og derfor også værdsætter og vedligeholder bygningen stilhistorisk korrekt. Bygninger med en middelbevaringsværdi kan derfor ofte så længe værdien for helheden og sammenhængen respekteres som bygninger bedre tåle større omforandringer, tilbygninger eller bygningsmæssige ændringer, der ikke ændrer ved bygningens hovedform eller placering, hvis bebyggelsesstruktur og historiske vejforløb er afgørende for helheden. Kulturarven bevares bedst, hvis den bruges, og bevaringsværdige bygninger bevares bedst, hvis de kan modsvare kravene til en moderne og tidsvarende bolig - at bygninger kan efterisoleres, at sanitære forhold er tilstrækkeligt gode, at boligen er funktionel og har en størrelse der modsvarer nutidens krav. Af hensyn til en fortsat attraktiv bygningsmasse i midten af Ebeltoft ønsker Syddjurs Kommune at udvikle et bredere bevaringsbegreb end det, der har ligget til grund for den bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby og for en lang række af landets øvrige bevarende lokalplaner. c. Nye funktioner i bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer Den centrale handelsgade i bymidten, Adelgade, med dens mange bevaringsværdige og fredede bygninger samt forskelligartede større og mindre by- og gårdrum udpeges som projektområde i nærværende projekt. Her er flere specialbutikker lukket som følge af de større dagligvarebutikker i periferien af bymidten, ligesom byrummene i dag i mindre grad animerer til ophold. Samtidig betrædes der dog nye veje i disse år, der skal skabe nyt liv i såvel bygninger som byrummene i Ebeltoft. Således er eksempelvis et større funktionstømt industribyggeri (Den gamle Maltfabrik) undervejs med at blive omdannet til nye erhvervslejemål for kreative erhverv, ligesom bymidten forsøges transformeret ved placeringen af et nyt og fusioneret bibliotek og museum. Ligeledes er det historiske Tinghuset overfor det ikoniske gamle rådhus på torvet i Ebeltoft i dag omdannet til kunstgalleri og udstillingsbygning drevet af Ebeltoft Kunstforening. En stor del af havneområdet er ligeledes tømt for funktion og opleves unaturligt afsondret fra bymidten pga. at de tomme og ubenyttede arealer, der danner overgang mellem den tætte by og havnearealerne. Med etableringen af den ovenfor nævnte folkepark ønsker Syddjurs Kommune at øge områdets muligheder for beboelse og rekreative oplevelser. Med dette projekt ønsker Syddjurs Kommune at afsøge nye veje for at putte yderligere og nye funktioner ind i de bevaringsværdige bygninger og byrum. Side 4 af 9

5 5 of 9 d. Kulturarven som folkesag Kommunens, områdets, byens, institutionernes og ikke mindst ejerens blik for de bærende bevaringsværdier er afgørende for sikringen af de bevaringsværdige bygninger og byrum. Ejerens blik skærpes gennem stolthed over kulturarven og i særlig grad gennem viden og kendskab til historien, byggeskik og de håndværksmæssige traditioner. Gode og erfarne håndværkere er her afgørende for ejerens muligheder for at selv at sikre sin bygning. Gode rådgivere er ligeledes vigtige for at sikre bygningskulturen og den bygningskulturelle arv. Syddjurs Kommune vil tage initiativ til at danne et netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner (bevaringsforeningen, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, m.fl.), der får til opgave dels at sætte kulturarven yderligere på dagsordenen og gøre den til en folkesag i Ebeltoft. Dels at samle og dele den eksisterende viden, sætte et særligt fokus på restaurering og bygningsforbedring, udveksle viden og erfaring, skabe mulighed for samarbejder og give ejere af bevaringsværdige bygninger et forum at henvende sig til. Syddjurs Kommune vil i denne forbindelse ligeledes tage initiativ til oprette en tegne-hjælp hvor første råd er gratis. Ejeren kan få gratis rådgivning og vejledning i forhold til ombygninger eller istandsættelser, og netværket kan aktiveres. 2. Gennemførelse Med ovenstående projektbeskrivelse har Syddjurs Kommune slået et stort brød op, og der er tale om et ambitiøst projekt fra kommunens side. Når vi mener, at det trods dette er realistisk at gennemføre projektet i sit fulde omfang skyldes det den stærke opmærksomhed på og de mange igangværende initiativer omfattende kulturarven i Syddjurs Kommune, hvor vi vil sikre synergi og samklang med nærværende projekt. Projektet ønskes for det første gennemført i tæt samarbejde med Museum Østjylland, der har fokus på den store omfattende kulturarv i Syddjurs Kommune og besidder både megen af den nødvendige viden og muligheden for sammen med øvrige partnere at gøre denne viden tilgængelig. Derudover ønskes projekt gennemført i tæt samarbejde med lokale håndværkere, Ebeltoft distriktsråd, det nystiftede Bevaringsråd for Syddjurs Kommune, Nationalpark Mols Bjerge og andre relevante interessenter, der alle kan bidrage til at gøre kulturarvens potentialer for udvikling til en folkesag i den pågående omstilling af Ebeltoft. Side 5 af 9

6 6 of 9 Denne pågående omstilling er i særlig grad forankret i den netop vedtagne Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, der udmøntes over de kommende år. Nærværende projekt gennemføres som en integreret del af udviklingsplanen, der netop har den stærke kulturarv som det bærende element, der skal aktiveres i omstillingen af Ebeltoft som bosætningsby og ikke mindst som turismeby. I forlængelse heraf spiller kulturarven og kulturmiljøerne allerede i dag en betydelig rolle i markedsføringen og formidlingen af Syddjurs Kommune som en af landets førende turismekommuner. Her kan blot nævnes Ebeltofts autentiske købstadsmiljø, Nationalpark Mols Bjerges mange herregårdsmiljøer, Kalø Slotsruin og Egil Fischers revitaliserede ferieby, der er centrale i fortællingen om Syddjurs Kommune som feriested. Vi vil i tæt samarbejde med turismeudviklingsselskabet Destination Djursland sikre, at kulturarvens potentiale i turismeudviklingen i og omkring Ebeltoft integreres i de kommende turismestrategier. Endvidere vil projektet blive understøttet af den i 2014 vedtagne Bevaringsstrategi for Syddjurs Kommune med de tilknyttede handleplaner for 2015 og 16 herunder det pågående arbejde med videreregistrering og særligt formidling af kulturmiljøerne i Nationalpark Mols Bjerge, hvor Ebeltoft er hovedstaden. Et yderligere instrument i gennemførelsen af projektet vil være Landsbypuljen for Syddjurs Kommune, der i henhold til byrådets vedtagne strategi for denne prioriterer bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger. Opmærksomheden på kulturarven er som det fremgår af ovennævnte således særdeles stærk i Syddjurs Kommune og udmøntet i en lang række af indsatser og initiativer, der kan og skal understøtte nærværende projekt. Dertil kommer, at vi i projektet vil udnytte erfaringerne fra det kommunale netværkssamarbejde under Bygningskultur 2015, hvor Syddjurs Kommune har deltaget aktivt og blandt andet i 2014 huset kuffertudstillingen Steder med sjæl, der blev kombineret med en lokal fotokonkurrence og afsluttende debatarrangement med ejere, borgere, politikere og foreninger. 3. Forventede resultater og realiserbarhed Nærværende projekt skal, som det fremgår ovenfor, ses i sammenhæng med en række øvrige projekter, der alle har kulturarven som et prioriteret kommunalt omdrejningspunkt. Og netop denne samklang med allerede politisk forankrede og igangsatte projekter, vil i meget høj grad understøtte projektet om Syddjurs Kommune som kulturarvskommune og dermed sikre dets realisering. Konkret vil resultatet af dette projekt være et omdannelsesprojekt, der i samklang med en række parallelle indsatser sikrer en revitalisering af Ebeltoft i kraft af Side 6 af 9

7 7 of 9 skabelsen af fornyede fysiske og formidlingsmæssige sammenhænge mellem bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Det være sig i form af fysiske løft af funktionstømte by- og gårdrum, etablering af fysiske forbindelseslinjer og fortællinger i form af skilte, vejvisere, kortmateriale og byvandringer, der synliggør og formidler byens kulturarv. Ligeledes vil resultatet være, at endnu flere af de bevaringsværdige bygninger og byrum er tilført nye funktioner og aktiviteter, der kan bidrage til skabelsen af mere liv. Herunder er der konkret igangsat arbejdet med etableringen af en såkaldt pop-up -butik for kreative iværksættere og virksomheder, der ønskes etableret i en af Adelgades tomme, bevaringsværdige butiksbygninger, ligesom der konkret tilføres nye funktioner og oplevelser i form af en folkepark med tilknyttede aktivitetsmuligheder på et i dag funktionstømt havneområde. På den mere immaterielle side vil projektet i afsøgningen mellem beskyttelse og benyttelse af kulturarven og de bevaringsværdige bygninger derudover bidrage til udviklingen af et bredere bevaringsbegreb, der vil være anvendelig i mange kommuners arbejde med sikring af kulturarven gennem blandt andet bevarende lokalplaner. Det er forventningen, at eksempelværdien af dette arbejde vil være høj, og det samles i et inspirationskatalog, der også vil indeholde konkrete anbefalinger for en incitamentstruktur, der skal animere ejerne af bevaringsværdige bygninger til at vedligeholde kulturarven - herunder anbefalinger for implementeringen af tegne-hjælp. Sidst men ikke mindst vil resultatet af projektet være et etableret, lokalt netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner (Bevaringsrådet, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, m.fl.), der har som formål at gøre kulturarven til en lokalt forankret folkesag. Det samme netværk vil endvidere have en rådgivende funktion i forhold til ejere af bevaringsværdige bygninger og byrum, der ønsker at modernisere og transformer disse. Ovennævnte resultater vil alle indgå i det samlede digitale inspirationskatalog for andre kommuner, hvor resultater og anbefalinger formidles. 4. Budget og kommunale bidrag Kulturstyrelsen og Realdania vil blive ansøgt om kr , hvoraf der betales 17,5 % i fondsafgift. Et foreløbigt budget ser på denne baggrund ud som nedenstående. Såfremt Syddjurs Kommune udvælges til det videre ansøgningsforløb, vil der blive udarbejdet et detaljeret budget såvel som finansieringsskema. Side 7 af 9

8 8 of 9 Udgifter til konsulenter Skabelse af fornyede fysiske og formidlingsmæssige sammenhænge kr. Procesbistand i forbindelse med nye funktioner og oplevelser i byrummene Udvikling af bredere bevaringsbegreb Procesbistand i forbindelse med etablering af tegne-hjælp Arkitektkonkurrence el.l. i forbindelse med revitalisering og skabelse af sammenhænge Udgifter til publicering og udarbejdelse af inspirationskatalog Etablering og facilitering af netværk Udgifter til øvrige møder Lønudgifter (egen finansiering) I alt kr kr kr kr kr kr. Det kommunale medfinansiering vil bestå i midler, der afsættes indenfor de mange igangværende indsatser herunder i særlig grad udmøntningen af Udviklingsplanen for Ebeltoft Havn og By, implementeringen af Bevaringsstrategien for Syddjurs Kommune samt Landsbypuljen for Syddjurs Kommune, der i henhold til byrådets vedtagne strategi for denne prioriterer bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger. Syddjurs Kommune vil varetage den daglige projektledelse. 5. Konsulentbistand Som konsulent på opgaven er der indgået forhåndsaftale med Dansk Bygningsarv, der i kraft af de seneste års samarbejde med Syddjurs Kommune har stor fortrolighed med Ebeltoft, dens kulturarv og potentialer. Endvidere vil der i forbindelse med de enkelte delprojekter blive indgået aftale med lokale konsulenter og rådgivere. Med venlig hilsen Side 8 af 9

9 9 of 9 Poul Møller Direktør Syddjurs Kommune Side 9 af 9