17 københavnske kirker. - en screening. Hannelene Toft Jensen

Transkript

1 17 københavnske kirker - en screening Hannelene Toft Jensen

2 Indhold Absalon Kirke s. 1 Ansgar Kirke s. 5 Bavnehøj Kirke s. 8 Blågårds Kirke s. 12 Davids Kirke s. 17 Enghave Kirke s. 22 Fredens Kirke s. 27 Gethsemane Kirke s. 31 Lutherkirken s. 35 Samuels Kirke s. 40 Sankt Andreas Kirke s. 44 Sankt Lukas Kirke s. 53 Sankt Pauls Kirke s. 60 Solbjerg Kirke s. 66 Tagensbo Kirke s. 71 Utterslev Kirke s. 77 Ålholm Kirke s. 84 Sankt Andreas Kirke, Sankt Lukas Kirke og Sankt Pauls Kirke vurderes at kunne bygningsfredes Davids Kirke, Lutherkirken, Solbjerg Kirke, Tagensbo Kirke og Utterslev Kirke vurderes at have høj bevaringsværdi

3

4 Absalon Kirke Absalon Kirke beliggende på Sønder Boulevard 73 på Vesterbro er tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe og for menighedshusets vedkommende opført i 1926, medens selve kirken kom til i For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Absalons Kirke set fra Sønder Boulevard Arkitekturhistorie Absalon Kirke er opført i to etaper. Bag den lille mellembygning ligger menighedshuset, der opførtes i 1926, dengang som sidebygning til den trækirke, der var forgænger for den nuværende Absalon Kirke. Selve kirken opførtes i 1936 efter indsamlinger flere steder Kirken er en Kirkefondskirke, med de funktioner, der ligger i kirkefondsideologien. Absalons Kirke er opført i en forenklet, tillempet romansk stil. Miljømæssig værdi Absalons Kirke falder fint ind i facaderækken og fremhæver sig samtidig markant med sit tunge dobbelttårn og det røde murværk. Ingen kan være i tvivl om, at her ligger kirken. Absalons Kirke har miljømæssig værdi som kirkemarkør i et tæt bebygget beboelseskvarter. 1

5 Kirken med dens omgivelser Kulturhistorisk værdi Som de andre kirkefondskirker skaber Absalons Kirke kulturhistorisk værdi dels i sig selv som kirke og dels i kraft af sine mange sidefunktioner med socialt sigte. Bag den lille sidebygning ligger et mindre gårdanlæg med opgang til menighedslokaler og til en børnehave, placeret på kirkens loft. Kirkens indgangsdør står til stadighed vidtåben herved forbindes kirkerummet med gaden udenfor og bliver på denne måde en aktiv medspiller i gadens liv. Gårdanlægget med opgang til menighedssal og børnehave og sammenbygningen med nabohuset 2

6 Den åbne kirke med kig til alteret Arkitektonisk værdi Kirkens nøgterne tillempede romanske stil virker både i det ydre og i det indre spartansk. Der er kun ganske få udsmykningsdetaljer i det ydre to søjler i et vinduesfelt over indgangsdøren og i det indre retkantede pilastre mellem vinduerne. Kun i dobbelttårnets allusion til Absalon og Tveje- Merløse kirke tillader arkitekterne sig lidt spræl. Den arkitektoniske værdi ligger i det renfærdige arkitektoniske udtryk. Kirkeskibet 3

7 Kirkeskibet set mod orglet og den åbne dør Døbefont og træloft Kulturstyrelsen finder ikke, at Absalon Kirke kan bygningsfredes. 4

8 Ansgar Kirke Ansgar Kirke på Mågevej 33 i Københavns nordvestkvarter er bygget efter tegning af arkitekt Valdemar Thisted i og har fået tilbygget menighedslokaler i tegnet af arkitekt Søren Rassov. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Ansgar Kirke på Mågevej Arkitekturhistorie Murhøjden i Ansgar Kirke var planlagt opført til det dobbelte. Økonomien gjorde, at dette kun blev gennemført i selve korskæringen. Som følge af dette fremtræder kirken med et uegalt bygningsudtryk med rodede tagflader. Den lille glaspyramide med klokkerne bidrager ikke til at fremhæve det arkitektoniske udtryk. Miljømæssig værdi Kirkens areal udgør en karré i sig selv man kan gå hele vejen rundt om den. Den virker lav i forhold til de omgivende etageboligbebyggelser, men den lille søjlegang med granitsøjlerne giver en klosteragtig oplevelse og indikerer således, at dette er en kirke. 5

9 Ansgar Kirkes hovedindgang med de tilbyggede menighedslokaler Den nye tilbygning og kirkens ene korsarm Kirkens apsis og kor 6

10 Nyopført cykelskur Kirkens miljømæssige værdi ligger i kirkekompleksets røde murmassiv og i placeringen som en karré i sig selv. Kulturhistorisk værdi En kirke har altid en kulturhistorisk værdi. I forhold til Kirkefondets ideal om kirke til hele ugen er det først med opførelsen af de nye menighedslokaler at Ansgar Kirke opfylder dette ideal. Arkitektonisk værdi Kirkens arkitektoniske ydre fremtræder noget tilknappet og med en enkel strenghed i udtrykket. Såvel ude som inde er der en tilbageholdenhed med dekorative elementer. I kirkesalen er den skrå korsarm lukket af med orglet. Korsarmene har omtrent samme bredde som kirkeskibet, hvilket forvirrer orienteringen i kirkerummet. Kirkerummet med Arne Haugen Sørensens korsfæstelsesmotiv. Kulturstyrelsen finder ikke, at Ansgar Kirke kan bygningsfredes. 7

11 Bavnehøj Kirke Bavnehøj Kirke beliggende på Tranehavevej 21 ved Vestre Kirkegård er opført i 1977 og tegnet af arkitekt Holger Jensen. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Bavnehøj Kirke på Tranehavevej Arkitekturhistorie Bavnehøj Kirke er bygget i 1977 som erstatning for en midlertidig kirke, der var indrettet i en træbarak. Arkitekten var Holger Jensen, kendt som den arkitekt, der har bygget flest kirker i nyere tid. Hans kirkebygninger er funktionalistiske, beskedne af størrelse og fleksible. Miljømæssig værdi Bavnehøj Kirke ligger for enden af Bavnehøj Allé, men er trukket til side i forhold til alléen. Kirken er lavere end de omgivende boligkarréer og bidrager ikke væsentligt til bymiljøet. Kirken forholder sig ikke til den nære beliggenhed til Vestre Kirkegård. Kulturhistorisk værdi Som eksempel på en lille nøgtern kirke i modernistisk stil har kirken en vis kulturhistorisk værdi. 8

12 Arkitektonisk værdi Bavnehøj er en lille kirke, der først på et senere tidspunkt har fået tilføjet en sidefløj med køkken og kapel. Selve kirkebygningen kan ses som en leg med abstrakte geometriske former med en stærk skrånende tagflade. Sidefløjen, der er sammenbygget med naboen, en børnehave, har som denne barakkarakter. Bavnehøj Kirke på hjørnet af Bavnehøj Allé og Tranehavevej Den vinduesløse bagside 9

13 Bavnehøj Kirkes knækkede grundform er lagt beskedent tilbage på hjørnegrunden, med en lille kirkeplads foran. Kirkens indre følger den knækkede form med et gang-og forareal lagt på siden af kirkerummet og mødelokalet. I kirkerummet er alteret placeret i hjørnet mod Bavnehøj Allé. Kirkens skrå form udlignes ved denne placering og der dannes en form for processionsgang ned gennem kirken. Alteret placeret i hjørnet og det kolde nordvest lys falder ind gennem en sprække Kirkerummet med foldedøren til mødelokalet, også her er en sprække til lyset 10

14 Det skrå vindue over forhallen Konfirmandrum Præsteværelse Kulturstyrelsen finder ikke, at Bavnehøj Kirke kan bygningsfredes 11

15 Blågårds Kirke Blågårds Kirke på Blågårds Plads 6A er opført af Andreas Clemmensen og Johan Nielsen i For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Blågårds Kirke med pladsen foran Arkitekturhistorie Blågårds Kirke afløser en midlertidig kirke fra Mangel på byggematerialer under 1. verdenskrig gjorde at kirkens opførelse måtte vente til Det markante blændingsmotiv på facaden mimer det middelalderlige gotiske kirkebyggeri. Miljømæssig værdi Blågårds Kirke ligger på langsiden af Blågårds Plads med et åbent areal i form af en lille stikvej foran. Kirkebygningen er sammenbygget med høje etagehuse på begge sider. Kirken har ingen fremtrædende plads på Blågårds Plads, man skal lede efter den. Først når man står frontalt foran den træder den markante gavl frem. Den dobbeltløbede granittrappe skygger for hoveddøren og indbyder ikke til besøg i kirken. Frontalt opleves kirken som havende miljømæssig værdi. 12

16 Kulturhistorisk værdi Som det er tilfældet med de mange andre af Kirkefondets kirker er der lagt vægt på, at kirken skulle fungere med mange andre aktiviteter end højmessen om søndagen. Kirken har en stor rummelig krypt og et storkøkken, hvor der tre gange om ugen laver mad til personer. Krypten indrettet til bespisning Bespisningen i Blågårds Kirke er vigtig for kvarteret 13

17 Blågårds Kirkes kulturhistoriske værdi ligger i kirkens tætte tilknytning til kvarteret og til opretholdelsen af Kirkefondets teologiideal. Arkitektonisk værdi Blågårds Kirke er en udpræget facadekirke. Den blændingsprydede trappegavl i modificeret gotisk stil fylder næsten hele facaden Kun facaden træder frem, selve kirkebygningen skjuler sig i den tætte bebyggelse. Først med gårdsaneringerne i 1980 erne blev det muligt at frilægge de tre spidsbuede fyldninger over alteret. Her blev i 1993 indsat glasmosaikker i lyse pastelfarver af kunstneren Mogens Jørgensen. Kig gennem porten til nedgangen til krypten Glasmosaikkerne 14

18 Kirkerummet med det hvælvede træloft Kirkerummet set mod orglet De lyse glasmosaikvinduer og det markante buede træloft bidrager til at skabe et stemningsfyldt kirkerum. 15

19 Blågårds Kirkes arkitektonisk værdi ligger i den blændingsprydede gavl og i det indre i det buede træloft og de nyere mosaikvinduer. På trods heraf finder Kulturstyrelsen ikke, at Blågårds Kirke kan bygningsfredes. 16

20 Davids Kirke Davids Kirke beliggende Koldinggade 11 på Østerbro er tegnet af arkitekt Johan Nielsen. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Davids Kirke i Koldinggade Arkitekturhistorie Foreningen til Små Kirkers Opførelse i København blev stiftet af tre unge kvinder i Foreningens ideal var at opføre mindre kirkerum i begrænsede sogne. Davids Kirke er en af disse små kirker en af de mindste i København. Den blev opført efter principperne i kirkefondsteologien. Her var børnehave på 1. sal med vinduer ind til kirkerummet og her en sal med døre til kirkerummet, så de to rum kan fungere sammen. Børnehaven er i dag flyttet til en ny bygning, der ligger med legeplads bag kirken. 17

21 Miljømæssig værdi Davids Kirke ligger fint i flugt med de høje etageboligbebyggelser i Koldinggade. Kirkens tårn er sammenbygget med nabobebyggelsen og udligner på denne måde højdeforskellen mellem etagehusene og den noget mindre kirke. Kirkens facade med de to granitsøjler om indgangspartiet og det store rosettevindue udgør et markant træk i facaderækken. Kulturhistorisk værdi Som kirkebygning har Davids Kirke i sig selv stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer at den bevidst er opført som en lille kirke, der skulle betjene en mindre menighed. Indretningen og udsmykningen af Davids Kirke havde som udgangspunkt, at et helt færdigt kirkeinventar altertavle, døbefont i grønt porfyr, alterbord og bemalet prædikestol - var til rådighed fra Mariæ Kirkesal, som lå på Vesterbro. Det var arkitekt Valdemar Koch der havde stået for dette inventar og hans blomsterglæde satte sig igennem i kirkens udsmykning. Et sådant genbrug har stor fortælleværdi og således også kulturhistorisk værdi. Det tillægges desuden kulturhistorisk værdi at kirkesal og menighedssal kan lægges sammen og fungere som et rum. Detaljer fra kirkens udsmykning Prædikestolen med julerosen, påskeliljen og pinseliljen 18

22 Arkitektonisk værdi Davids Kirke er opført i en tillempet romansk stil med skønvirke udsmykning i det indre. Facadens og tårnets enkle murværk med de små romanske vinduer tjener til at fremhæve det markante indgangsparti og det meget fine rosettevindue. Mod øst findes tre store vinduespartier i udfoldet romansk stil, medens vestsiden i kirkerummet er sammenbygget med hjælpelokaler i to etager. Rosettevinduet Østgavlens romanske vinduer 19

23 Kirkerummet med det hvælvede, udskårne træloft Alterbillede af Skovgaard og udskåret dekoration, der sammen med andre har siddet over alterbilledet 20

24 Salen ved siden af kirkerummet der kan lægges sammen med kirken Davids Kirkes rene nyromanske stil med det store rosettevindue og kirkesalens intime rum med det udskårne træloft har arkitektonisk værdi. Kulturstyrelsen vurderer, at Davids Kirke har høj bevaringsværdi. 21

25 Enghave Kirke Enghave Kirke beliggende Sønder Boulevard 120 er opført i to etaper- menighedshuset i ved arkitekt Julius Smith og selve kirkebygningen i 1960 ved arkitekt Richard Jessen. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Enghave Kirke kirkebygningen fra 1960 Arkitekturhistorie Kirkens to byggeperioder ses i den arkitektoniske udformning. Menighedsfløjen er i traditionel Bedre Byggeskik, medens selve kirkebygningen er i traditionel stil i en nyere udformning. Miljømæssig værdi Mod nord ligger Enghave Kirke omgivet af høje boligblokke i røde sten og kirken passer fint ind i dette røde, solide kvarter. Mod syd vender kirken ud mod et stort udflydende rum med autoværksteder, benzintank og affald et ikke-rum. Til denne side kan Enghave Kirke ikke miljømæssigt gøre sig gældende. 22

26 Rummet foran kirken Kulturhistorisk værdi Enghave Kirke er som de andre kirkefondskirker indrettet til at være kirke hele ugen. Her er menighedssal og øverst oppe er indrettet en børnehave. Enghave Kirke er multifunktionel og dette er en kulturhistorisk værdi, der knytter sig til det københavnske kirkeliv. Menighedsfløjen med børnehaven øverst oppe 23

27 Arkitektonisk værdi Enghave Kirke sender arkitektonisk mange signaler. Lidt traditionelt købstadskirkepræg, modernistisk med de store saddeltage uden udhæng og bagved kirken ligger menighedsfløjen i Bedre Byggeskik med klosterpræg. Kirken med menighedsfløj, gårdanlæg og legeplads. Klokketårnet er opført i beton med åbent klokkerum og korsformede udsmykninger. Enghave Kirkes indre er et stort næsten kvadratisk rum, der underdeles af seks betonsøjler. Over Forhallen er placeret et højt vindue med mosaikudsmykning, ligeledes er der mosaikudsmykkede, smalle vinduer på hver side af kirkerummet. 24

28 Kirkerummet set mod alteret Hovedindgangen med det høje vindue Sidevindue med den nedtonede mosaik 25

29 Forhal Dåbsværelse Menighedssalen, der før var kirkerum Kulturstyrelsen finder ikke, at Enghave Kirke kan bygningsfredes 26

30 Fredens Kirke Fredens Kirke, Ryesgade 68 B, opført år 1899, tårnet tilføjet i Arkitekt på kirken var Ludvig Knudsen og på tårnet Martin Nyrop. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen.. Fredens Kirke med kirkesalen til højre, tårn og menighedslokaler og børnehave midtfor og præstebolig til venstre Arkitekturhistorie Fredens Kirke er en om- og tilbygning i 1898 af det daværende forlystelsesetablissement Sortedamslund. Dansesalen blev til kirkesal og også andre steder i kirkebygningen findes reminiscenser af den tidligere brug af lokalerne, bl.a. ses stadig en madelevator og en lang gang, hvor der tidligere var keglebane. Kirken var ikke meget synlig i den tætbebyggede Ryesgade, hvorfor der i 1906 blev tilføjet et tårn anbragt i en tværfløj, tårnet tegnet af Martin Nyrop. 27

31 Miljømæssig værdi Fredens Kirke ligger i en lille smøge, vinkelret på Ryesgade. Hverken kirkebygningen eller præsteboligen bidrager synsmæssigt til miljøet. Tårnet ligger som point-de-vue i smøgen og markerer, at her ligger kirken. Portpillerne og gitrene adskiller på fornem vis kirkens område fra boligbebyggelserne. Kirkens forplads med kirkebygningen til højre, tårnet i tværfløjen og præsteboligen til venstre, det hele afgrænset af portpiller og gitre, har stor miljømæssig værdi Præsteboligen Portpiller og gitre 28

32 Kulturhistorisk værdi Fredens Kirke ligger helt på linje med Den Københavnske Kirkefonds teologiske retning, at kirken ikke blot skal være en søndagskirke, men en kirke, der er i funktion hele ugen. I dag er her børnehave, boliger og kontorer udlejet til kirkelige formål. Tidligere har her været søndagsskole samt møder af forskellig art gennem ugen, også i dag er her arrangementer ugen igennem. Hertil kommer historien om ombygningen af en dansesal til kirkesal. Den fortæller om, med hvilken hast Kirkefondet søgte at opfylde behovet for en kirke i kvarteret. Kirkesalen med kors og korvæg opsat i 1960 erne Kirkens orgel 29

33 Arkitektonisk værdi Arkitekt Ludvig Harald Knudsen var elev af Hetsch, og tegnede hos Christian Hansen og Ferdinand Meldahl. Hans arkitektoniske stil var historicismen. En stor del af hans virke foregik på Nørrebro i de hektiske udbygningsår. Fredens Kirke fremstår arkitektonisk som den blanding, bygningshistorien tilsiger, men fremtræder ikke med den store arkitektoniske værdi. Kulturstyrelsen finder ikke, at Fredens Kirke kan bygningsfredes. 30

34 Gethsemane Kirke Gethsemane Kirke er beliggende i Dannebrogsgade 53 på Vesterbro. Kirken er opført i to tempi, tårnet blev rejst i 1900, medens kirkebygningen kom til i Gethsemane Kirke er tegnet af stadsarkitekt Hans Bech Wright. Gethsemane Kirke er taget ud af brug som gudstjenestekirke og fungerer nu som Ungdomskirke. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Gethsemane Kirke i Dannebrogsgade 31

35 Arkitekturhistorie Den hurtige udbygning af Vesterbro medførte løbene et behov for kirkebygninger. I dannebrogsgade var der en ledig grund. På denne blev opført en midlertidig kirkebygning i Den havde et noget skrabet udseende og blev i folkemunde kaldt Stalden. Kirkeklokker, der kunne kalde folk sammen, manglede. Efter indsamling af midler først til klokker dernæst til en tårnbygning blev tårnet opført i år I årene kom endelig den nye kirkebygning til. Tårnet er placeret i gadeplan, medens selve kirkebygningen er rykket tilbage, så der dannes en lille forplads Miljømæssig værdi Henover en åben nyindrettet plads ligger Gethsemane Kirke til den ene side og vis-a-vis ligger Oehlenschlægersgades Skole. Det åbne rum er med til at fremhæve de to bygninger og skaber en sammenhæng mellem kirke og skole. Begge bygninger får her igennem miljømæssig værdi. Oehlenschlægergades Skole vis-a-vis kirken 32

36 Kulturhistorisk værdi Gethsemane Kirke har som andre kirker kulturhistorisk værdi, alene fordi kirkebygningen så klart siger kirke. Hertil kommer fortællingen om Vesterbros hastige udbygning og den nutidige byudvikling, der har medført færre beboere og dermed færre kirkegængere. Arkitektonisk værd Gethsemane Kirke er opført i nygotisk stil med spidsbuede vinduer, stræbepiller, krydshvælv og pulpiturer i de to sideskibe. Set forfra ligger tårn og kirkeskib forskudt for hinanden, med tårnet synsmæssigt skyggende for kirkegavlen.. Kirkegavlens amputerede symmetri Kirkeskibet er bygget over en høj krypt og er forsynet med en bred granittrappe, der fører op til hovedindgangen. Granittrappen og hovedindgangen 33

37 Indvendig er kirken under omdannelse. En del af kirkebænkene er fjernet og nogle er brugt til opbygning af en bardisk. På en del af kirkegulvet er anbragt sofaer og lænestole. Den nye og anderledes indretning kan tjene som eksempel på, med hvor få midler et kirkerum kan omdannes til anden brug, uden at rummet som sådan mister sit oprindelige udtryk. Kirkeskibet set mod alteret Den omdannede del af kirkeskibet med barområdet i baggrunden Kulturstyrelsen finder ikke, at Gethsemane Kirke kan bygningsfredes 34

38 Lutherkirken Lutherkirken i Randersgade 5 på Østerbro er opført i 1918 og tegnet af arkitekterne Martin Nyrop og Julius Smith. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Lutherkirken Arkitekturhistorie Lutherkirken skulle være færdig i 1917 som en markering af 400-året for den Lutherske reformation. Mangelen på byggematerialer gjorde dog, at den først var færdig i Lutherkirken opfylder på eksemplarisk vis Kirkefondets teologiske ideologi om det altomfattende kirkeliv. Udover selve kirkesalen findes her menighedssal, børnehave og boliger for præst og kapellan. Den ene bolig er i dag benyttet til kontorer. Miljømæssig værdi Lutherkirken udfylder en trekantet grund mellem Randersgade og Sankt Jacobs Gade. Kirken er lavere end de omgivende bygninger og har intet tårn. Med sin røde blankmur, bastante bygningskrop og det lille haveanlæg adskiller den sig dog fra omgivelserne, og har som sådan miljømæssig værdi.. 35

39 Lutherkirkens sidefløj set fra Sankt Jacobs Gade Apsis og sidefløj med den lille hegnede have set fra Sankt Jacobs Gade Kulturhistorisk værdi 36

40 Det vinkelbyggede anlæg rummer de funktioner, der opfyldte Kirkefondets teologiske idégrundlag. Udover selve kirkesalen var her menighedssal, børnehave og boliger for præst og kirketjener. Alt er opført samtidigt, her findes ikke senere tilbygninger. Med murene omkring kirken antydes en klosterlignende bebyggelse. Den kulturhistoriske værdi bæres af bygningskompleksets tydelige udsagn om kirkeliv. Børnehave i sidefløjens stueetage Det lille hegnede haveanlæg Arkitektonisk værdi 37

41 Kirkens indre markerer sig med større arkitektonisk værdi end kirkens ydre. Den håndværksmæssige værdi er høj og i det indre er ornamentik, bemaling og anden udsmykning gjort med stor indføling. Kirkerummet virker lyst og rummeligt, hvilket blandt andet skyldes at pulpiturernes udstrækning kun dækker halvdelen af rummet. Kirkerummet set mod alteret Udsmykning i apsis, glasmosaikvinduer udført af Ernestine Nyrop 38

42 Udsmykning på prædikestolen og Nyrops kors over alteret Kirkerummet set mod orglet Trappe til pulpituret Lutherkirken kan næppe bygningsfredes, men kirken og specielt kirkerummet har høj bevaringsværdi. 39

43 Samuels Kirke, Thorsgade 65, er opført , tegnet af arkitekt Carl Schiøtz. Samuels Kirke For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Samuels Kirke Arkitekturhistorie Samuels Kirke er opført i to tempi. Kirkens krypt og de to portfløje blev bygget i 1925, og krypten fungerede i en årrække som kirkesal. Efter at der var samlet penge ind til at færdiggøre kirken, stod denne færdig i De to byggeperioder ses tydeligt i facadens murværk. Miljømæssig værdi Kirkens facade med det store vindue og de to porte markerer sig i facaderækken, med sit større volumen end de tilstødende bygninger. Samtidig ligger Samuels Kirke som point de vue for enden af P.D. Løvs Allé. Kirken har således miljømæssig værdi for bybilledet. Kirken som point de vue 40

44 Kulturhistorisk værdi Kirkens bygningshistorie, der fortæller om de store bestræbelser for at få bygget en kirke og om behovet for et kirkeliv i området, eksemplificeret ved at krypten blev taget i brug, før hele kirken var bygget, har kulturhistorisk fortælleværdi. Hertil kommer, at kirken opfylder Kirkefondets ønske om, at kirken ikke alene skulle være en søndagskirke, men en kirke, der var i brug hele ugen. Kirkens krypt bruges til mange formål, her til børnecafé Arkitektonisk værdi Samuels Kirke er en facadekirke, idet kun facaden fremtræder arkitektonisk. Selv bygningskroppen skjuler sig i den tætte bebyggelse. Kirken har intet tårn. På begge sider af selv kirkebygningen ligger bag de store porte en smal gård. Kig gennem porten til vestre 41

45 Kig gennem porten til højre Facaden domineres af det store runde vindue og de lave buer med spids over blændingerne, buerne kaldes Tudorbuer efter engelsk forbillede. Kirkesalen 42

46 Kirkens indre er et nøgternt hvidkalket rum med en stor farvestrålende mosaikrude over alteret. Den arkitektoniske værdi ligger i facadens fremtræden i gadebilledet. Kulturstyrelsen finder ikke, at Samuels Kirke kan bygningsfredes 43

47 Sankt Andreas Kirke Sankt Andreas Kirke ligger på Gothersgade 148 som nabo til Kommunehospitalet. Kirken er tegnet af Martin Borch og opført i årene For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Sankt Andreas Kirke med facade mod Farimagsgade Arkitekturhistorie Andreas Kirke fremstår som et sluttet bygningskompleks med mindelser om et middelalderligt klosteranlæg. Kirken ligger på en hjørnegrund hvor kirkens gavl med tårnet vender mod Øster 44

48 Farimagsgade, mod Gothersgade ligger en tværbygning med menighedssale og kontorer, medens der mod Bartholinsgade imod kirkens kor er lagt en lille tilbygning med et kapel. Bygningerne mod Bartholinsgade omslutter et lille gårdanlæg. Der var planer om at placere kirken på Israels Plads, dengang Grøntorvet, men da Københavns Kommune forærede Kirkefondet grunden ved Gothersgade blev det den endelige placering. Arkitekten Martin Borch var stærkt optaget af de middelalderlige byggeteknikker og stiltræk. Sankt andres Kirke er opført med disse teknikker, og Martin Borch gik så vidt, at han lod høns gå på de håndstrøgne sten for at få dem grove og uens. Borchs udnyttelse af den skæve grund er gjort med stor snilde og resultatet er bemærkelsesværdigt. Den lille pladsdannelse mod Gothersgade med indgang til menighedslokalerne Miljømæssig værdi Sankt Andreas Kirke placerer sig markant på hjørnet af Øster Farimagsgade og Gothersgade. Kirkens tårn kan ses fra mange gader og fungerer som pejlemærke for kvarteret. Kirkens tunge røde bygningskrop spiller fint op mod Kommunehospitalets lyse lethed, begge bygningskomplekser har de romanske buer som fællestræk. 45

49 Romanske buer i to udgaver Kulturhistorisk værdi Sankt Andreas Kirke har stor kulturhistorisk værdi alene ved at være en så markant kirke. Hertil kommer, at udførelsen af Kirkefondets idé om kirke til hele ugen netop i Sankt Andreas Kirke er gennemført på forbilledlig vis ved at lægge sig op ad et klosterlignende kompleks. Det lille gårdanlæg 46

50 Arkitektonisk værdi I Danske Arkitekturstrømninger skriver Knud Millech: skabte Martin Borch på en overordentlig vanskelig, skæv hjørnegrund med Andreaskirken et anlæg af en plastisk og stoflig helstøbthed, som den dag i dag er enestående. Materialerne er hjemlige; granit, røde munkesten blandet i mange sorteringer og røde tegltage. Også formerne har deres udspring i dansk romansk arkitektur. Som i ingen anden nyere kirke er her stemningen af den middelalderlige klosterkirkes anlæg fortsat. Kirkekomplekset mod Bartholinsgade Det lille kapel bygget på kirkens kor 47

51 Menighedshuset Hovedindgangen Indgang til menighedshuset 48

52 Eksempel på murbehandling Munkestensforbandt Den smalle og skæve grund har bevirket at Andreaskirken kun har et sideskib og et pulpitur. På trods af dette forekommer kirkerummet harmonisk. Dekorationsstilen i såvel kirkerum som menighedshus er afdæmpet skønvirke. Kirkerummet 49

53 Fra sideskib mod kirkerummet Gardinmotiv og bort Søjlefod 50

54 Livstræet bemaling bag alteret Orglet Pulpituret med orgelsamlingen 51

55 Menighedslokale i stueetagen Den store menighedssal Detalje fra salen Sankt Andreas Kirke kan bygningsfredes 52

56 Sankt Lukas Kirke Sankt Lukas Kirke er beliggende på Christian Richardts Vej 1A på Frederiksberg. Den er opført i 1897 og er tegnet af arkitekt Otto Valdemar Koch. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Sankt Lukas Kirke 53

57 Arkitekturhistorie Sankt Lukas Kirke blev opført som en af de første af Kirkefondets stationære kirker. Kirkefondets ideer om en lille kirke bygget op om en menighed, der ikke blot kom i kirken om søndagen, men benyttede kirken hele ugen afspejler sig i Sankt Lukas Kirke. Foruden selve kirkerummet er her som selvstændigt bygningselement tilføjet en smallere tilbygning med menighedssal, køkken og kontorer. Kirken var opført uden våbenhus. Kirken fik i 1995 våbenhus, dåbsværelse og toilet opført i en treleddet tilbygning. Kirken set fra nordøst Kirken er opført i romansk stil med mange referencer fra italienske middelalderkirker. Miljømæssig værdi Sankt Lukas Kirke ligger tilbagetrukket fra Falkonér Allé med et lille anlæg foran. Kirken er helt omgivet af høje boligblokke og skaber ved sit mindre volumen og, i forhold til omgivelserne, fremmede arkitektur et fint stillerum. 54

58 Sankt Lukas Kirke omgivet af boligblokke Kulturhistorisk værdi Sankt Lukas Kirke er eksempel på Kirkefondets lidt tøvende gennemførelse af sin idé om kirke til hele ugen. Menighedssalen, køkken og kontorer er til stede, men beskedent anbragt bag kirken. Sankt Lukas Kirke var en af de første af Kirkefondets kirker, de senere kirker fik langt mere udbyggede sekundære funktioner. Sankt Lukas Kirke har kulturhistorisk værdi dels i sig selv som kirke og dels som fortællingen om den omhu, der blev selv en lille kirke til del. Kirkens nordside 55

59 Arkitektonisk værdi Sankt Lukas Kirke er, som Bertelsen og Scheving udtrykker det, et eksemplarisk byggeri inden for historicismen med den romanske kridtstensarkitektur som udgangspunkt. Kirken er opført i røde mursten på en granitsokkel og med båndornamentering, reliefudsmykninger og figurer i lysere stenarter. Mod vest ses et fint og spinkelt klokkespir. Murdetaljer Gavlens stenløver og anden udsmykning 56

60 Kirkerummet set mod alteret Kirkens arkitekt Valdemar Koch har samtidig tegnet inventaret og udsmykningen i kirken. Sankt Lukas Kirke må således betegnes som et gesamtkunstverck. Kirkerummet har tøndehvælvet loft, to sidepulpiturer og orgelpulpitur. Over alteret en arkade med søjler af norsk marmor, der kan åbnes ind mod menighedssalen. I de Kochske dekorationer var blomster et hovedmotiv, der genfindes i andre kirker f.eks. Davids Kirke. Kirkerummet set mod orglet 57

61 Detaljer af udsmykningen 58

62 Om indgangsdøren en kopi af Joakim Skovgaards Bebudelsen Menighedssalen Sankt Lukas Kirke er en markant og uspoleret repræsentant for den før så forkætrede historicisme. Kirken fremstår som en fornem samlet komposition af arkitektoniske udtryk og ornamentik. Sankt Lukas Kirke er fredningsværdig og kan bygningsfredes. 59

63 Sankt Pauls Kirke Sankt Pauls Kirke beliggende på Sankt Pauls Plads midt i Nyboder er tegnet af arkitekt J.E.Gnudtzmann og opført For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Sankt Pauls Kirke på Sankt Pauls Plads Arkitekturhistorie Sankt Pauls Kirke er som en af de ganske få af de her omtalte kirker ikke en Kirkefondskirke, og har derfor heller ikke den kirkefondsteologiske opbygning med menighedssal og andre funktionelle rum. Sankt Pauls Kirke er traditionel kirke med et stort kirkerum og små værelser til præst og betjening. Behovet for en kirke i området opstod da det blev opgivet at færdiggøre Marmorkirken. Københavns Kommune bidrog med en væsentlig del af opførelsessummen og Københavns Magistrat fik tilkendt patronatet over kirken. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og selvom Gnudtzmann kun fik 2. præmie, blev det ham der fik opgaven. Kirken blev opført i romansk stil med stærk inspiration fra norditalien. 60

64 Miljømæssig værdi Sankt Pauls Kirke ligger som point de vue for enden af Adelgade. Blandt de omliggende lave bygninger tårner kirken sig op og ligger billedlig talt som hønen, der vogter over sine kyllinger. Sankt Pauls Kirke har stor miljømæssig værdi. Sankt Pauls Kirke med de omgivende lave bygninger Kulturhistorisk værdi Sankt Pauls Kirke har kulturhistorisk værdi som et af de få eksempler på en senere opført kirke med de samme intentioner som de store købstadskirker. Kirken er opført til gudstjenester og der har ikke været intentioner om at dække sociale behov i kvarteret. Den adskiller sig således væsentligt fra kirkerne i brokvartererne. Arkitektonisk værdi Kirken er opført i røde sten på en granitsokkel. Den består af et kor med apsis og præsteværelser, et kirkeskib i form af en basilika og en forhal med tårnet i midten. Murværket er udsmykket med en overdådighed af blændinger, bueslag, små søjler og pinakler. Materialer og den håndværksmæssige kunnen er af stor kvalitet. Kor og apsis 61

65 Murdetaljer De stribede murstensspir Kirkens indre med det høje midterskib og de lavere sideskibe nævnes flere steder som den mest fuldendte basilika i København. Kirkesalen opleves som meget lys. Lyset falder ind fra de høje vinduer over sideskibene og fra vinduerne i sideskibene. Massive, blankpolerede søjler skille midtskib og sideskibe. Kirken er rigt dekoreret og har i kor og apsis stjernehimmel. Kirken blev 62

66 istandsat i 1990 erne og fik ved samme anledning en ny farvesætning, der får kirken til at fremstå i tidens ånd. Kirkeskibet set mod alteret Kirkeskibet set mod orglet 63

67 Bemalede lofter i midtskib og sideskibe Dekorationer i kor og apsis 64

68 Kirkekontor i korrundingen med bemalet loft Sankt Pauls Kirke udstråler stor arkitektonisk styrke både i det ydre og i det indre, hertil kommer en høj håndværksmæssig standard. Styrelsen finder at kirken kan bygningsfredes. 65

69 Solbjerg Kirke Solbjerg Kirke er beliggende på Howitzvej 34 på Frederiksberg. Den er opført i 1908 og er tegnet af arkitekt Kristoffer Varming. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Solbjerg Kirke før pladsen foran blev lagt om Arkitekturhistorie Frederiksberg fik sin egen kirkefond, der på flere punkter adskilte sig fra den københavnske. Befolkningen på Frederiksberg var bedre stillet end den var i sognene i København. Der var på Frederiksberg ikke brug for tilskud fra det offentlige eller fra landsindsamlinger, borgerne betalte selv for opførelse af kirkerne og en af disse var Solbjerg. Idealet fra det københavnske kirkefond om kirke for hele ugen går igen ved kirkerne på Frederiksberg, og således også i Solbjerg Kirke. Kirkebygningen står med tårn indbygget mod vest og med en tværfløj ved korets sydside indeholdende menighedssal, spejdersal, menighedsrådets mødesal og kontorer. 66

70 Tværfløjen med kolonnaden Miljømæssig værdi Solbjerg Kirke er med en kolonnade forbundet med politistationen som igen er forbundet med Domhuset. De tre bygninger kranser et lille anlæg med mønstret stenbelægning, og en græsplæne med statue i midten. Det er et meget stemningsfuldt bybillede, som er yderligere accentueret ved opførelsen af det nye domhus. Som en del af dette har Solbjerg Kirke stor miljømæssig værdi. Domhus, politistation og Solbjerg Kirke omkring anlægget 67

71 Pladsen foran det nye domhus og kirken Kulturhistorisk værdi På et ganske lille areal har Frederiksberg Kommune placeret domhus. Politistation, brandstation, bibliotek og kirke. Store magtfulde bygninger med de funktioner, som en storbykommune kan tilbyde offentligheden. Det er en bemærkelsesværdig samling, som fortæller om selvbevidstheden hos en velhavende kommune. Solbjerg Kirke blev opført i 1908, politi- og brandstation, domhus og bibliotek kom til senere. Solbjerg Kirke har som en del af dette kompleks stor kulturhistorisk værdi. Solbjerg Kirke set fra anlægget 68

72 Arkitektonisk værdi Solbjerg Kirke er bygget i røde sten. Vestfacaden har et tårn på 36 m. med nybarokke træk. Hovedindgangen er gennem en sandstensindrammet portal. Bygningen er i middelalderlig romansk stil med pilastre mellem de høje vinduer med sandstensudsmykninger. Solbjerg Kirke fremtræder med stor enkelhed, og de dekorative elementer som sandstenskorsposten i vinduerne, puttier omkring hvert vindue og pilastrene opleves først ved nærmere eftersyn. Indvendig blev Solbjerg Kirke ramt af en brand i 1980 og kirkesalen blev efterfølgende renoveret og fornyet. Kirkerummet set mod alteret Kirkerummet er hvidkalket med tøndehvælvet loft og rundbuede vinduer. Stolerækkerne er de oprindelige, men er blevet malet. Rummet fremstår renfærdigt og enkelt med dekorationer og alterbillede af Bodil Kaalund. 69

73 Maleri i vinduesfelt af Bodil Kaalund Solbjerg Kirkes orgel Solbjerg Kirke har, specielt i kraft af sin beliggenhed og miljømæssige værdi, høj bevaringsværdi. 70

74 Tagensbo Kirke Tagensbo Kirke, beliggende på Landsdommervej 35 i nordvest, er tegnet af arkitekt Hans Christian Hansen. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen og Tagensbo Kirke af arkitekt Hans Christian Hansen af Ola Wedebrunn. Tagensbo Kirke Miljømæssig værdi Tagensbo Kirke lægger sig ind i facaderækken af store etageboligblokke med samme gesimshøjde og samme facadeudstrækning. Den mimer således at være en del af facaderækken. Set på langs af facaderækken er det kun det åbne tårn der skiller sig ud fra rækken. Først helt nær på fortæller facadeudtrykket, at der her sker noget særligt. Aksialt overfor Tagensbo Kirke ligger Tagensbo Skole og begge bygningsanlæg ligger som stopklodser for det langstrakte grønne område Bispeparken. Tagensbo Kirke har miljømæssig værdi som eksempel på ideen om demokratisering af kirkebygningen. 71

75 Tagensbo Kirke i facaderækken Kulturhistorisk værdi Tagensbo Kirke blev indviet i Kirken er en indsamlingskirke og tilhører Det Københavnske Kirkefond. Udbygningen af kvarteret skete i perioden fra 1930 erne til 1940 erne og befolkningstilvæksten var stor. I perioden fra 1945 til 1965 betjente en lille barakkirke den voksende menighed, indtil den nye kirke stod færdig. Kirken er opført efter Kirkefondets idealer om kirke til hele ugen. I den 5-etages bygning optager kirkerummet de tre nederste etager. På 4. sal er der indrettet børnehave, medens kirken har menighedssal og kontorer på 3. sal. Tagensbo Kirke har kulturhistoriske værdi som eksempel på Kirkefondets ideal i en moderne udgave. Tagensbo Kirkes menighedssal med panelloft 72

76 Arkitektonisk værdi Tagensbro Kirke lægger sig formmæssigt ind i husrækken, men facadeskemaet skiller sig ud. Facaden er sammensat af en tæt skov af betonsøjler- og bånd, holdt sammen af rødt murværk mellem søjlerne. De tre nederste etagers vinduer, der vender ind mod kirkesalen, er placeret, så de leder tanken hen på et skib kirkeskibet. Klokketårnet består af søjler og plader med åbne rum. Senere er klokkerummet klædt ind med glas. Klokketårnet På bagsiden er senere indrettet en hovedindgang Kirkens indre fremstår som et fint, intimt kirkerum. Rummet er tværstillet med alter og prædikestol formet som to skranker midt på den ene langside. I denne kirke vender præsten ikke ryggen til menigheden, men forretter gudstjenesten med ansigtet mod menigheden. Alter, døbefont og prædikestol 73

77 Det tværstillede kirkerum Kirken er indvendig skalmuret med kalksandsten udført med stor variation og håndværksmæssig kunnen. Pulpiturernes forsider er som loftet udført som et fletværk, pulpiturene er malede, medens loftet står i behandlet træ. Pulpiturets fletværk Murbehandling og vinduernes placering 74

78 Det flettede loft Eksempel på murværk 75

79 Den arkitektoniske værdi udtrykker sig i facaden i dualismen mellem at falde ind som en del af etageboligbebyggelserne og facedeudtrykkets særpræg med de lodrette betonsøjler og vinduessætningens fortælleværdi,. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i rummets intime stemning og den høje håndværksmæssige standard. Tagensbo Kirke har høj bevaringsværdi som eksempel på en moderne kirke.. 76

80 Utterslev Kirke Utterslev Kirke beliggende på Rentemestervej 109 ved Utterslev Torv er tegnet af Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge i For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Utterslev Kirkes facade mod Utterslev Torv Arkitekturhistorie Før opførelsen af den nuværende Utterslev Kirke fandt de kirkelige handlinger sted i en kirkesal indrettet i en ombygget stald. Denne kirkesal er i dag bygget sammen med den nuværende kirke. Utterslev Kirke ligger i et bygningskompleks bestående af en børnegård, en menighedssal og kirken, bygningskomplekset omsluttet børnegårdens legeplads. Arkitekterne P.E. Hoff og B. Windinge blev i 1951 bedt om at tegne børnegården med besked om, at der skulle levnes plads til en kirke. Kirken kom til i Legepladsen omsluttet af bygningskomplekset 77

81 Indgangen til børnegården Miljømæssig værdi Utterslev Kirke ligger markant mod Utterslev Torv og gadekæret. Kirken holder sig højdemæssigt på linje med de omliggende bygninger og skaber med sit noget større volumen ro i det meget blandede kvarter. Kulturhistorisk værdi De mange aktiviteter i bygningskomplekset gør det til et naturligt midtpunkt i kvarteret. Kirken kom til sent efter en årelang indsamling af midler, bl. a. gennem indsamling af brugte frimærker, et forhold, der i 1960 erne gav kirken navnet Frimærkekirken. Utterslev Kirke set fra Rentemetervej 78

82 Arkitektonisk værdi Utterslev Kirke består af to hvide, enkle blokke med taghældning hver sin vej. Klokketårnet på siden af kirken har samme højde som den høje del af kirken og danner således modspil til kirkens volumen. Kirken er sammenbygget med den ældre kirkesal, der nu fungerer som menighedssal. Sammenbygningen og den lave kontorfløj skaber et rodet indtryk. Kirke, kontorfløj og menighedssalen Kirkesalen oplyses på siderne af smalle, høje vinduesåbninger medens altret får lys fra det store ovenlysvindue. Den høje vinduesrække findes på begge sider af kirkerummet 79

83 Lyset kastes ned fra ovenlyset over altervæggen De indvendige detaljer er karakteriseret ved en næsten forfinet materialebehandling. Dørhåndtag på dør fra våbenhus til kirkesal og skindbeklædt gelænder 80

84 Kirke og menighedssal forbindes med disse døre Alterområdet og altertæppet 81

85 Orglet på kirkens nordvæg med åbent galleri Den nye kirke og den ældre kirkesal er sammenbygget, den sidste fungerer i dag som menighedssal På trods af det smukke, gennemarbejdede kirkerum finder Kulturstyrelsen ikke, at Utterslev Kirke kan bygningsfredes. Den har høj bevaringsværdi. 82

86 83

87 Ålholm Kirke Ålholm Kirke beliggende Bramslykkevej 18B i Valby er opført i tegnet af arkitekterne Adam Møller og J. Bruus-Jensen. For yderligere faktuelle oplysninger om kirken se Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne- Mette Gravgaard og 19 københavnske kirker et udkast ved Scheving og Bertelsen. Ålholm Kirke set fra Bramslykkevej Arkitekturhistorie Ålholm Kirke er opført for indsamlede midler. Specielt var det lokale engagement stort. Som det var tilfældet ved de andre kirkefondskirker skulle Ålholm Kirke have både kirkesal og menighedssal. Der var udgravet til menighedssalen, den skulle ligge ud mod Roskildevej, men materialemanglen under besættelsen satte en stopper for arbejdet og der blev i stedet opført beskyttelsesrum. Disse beskyttelsesrum ligger der endnu. Ålholm Kirke er opført i en nøgtern, renfærdig modernistisk stil uden anden ornamentering end to murede kors udvendigt et på tårnet og et på korvæggen. I 1970 blev Ålholm Kirke udvidet langs kirkeskibet med lokaler til menighedssal, kontorer, køkken og toiletter. 84

88 Ålholm Kirke set fra Roskildevej med dækningsgraven foran Miljømæssig værdi Skjult bag dækningsgravens bevoksning vender Ålholm Kirke ryggen til Roskildevej. På Bramslykkevej ligger der foran kirken et lille anlæg og visa-vis kirken ligger en etageboligbebyggelse i røde sten med fremhævet midterparti. De to bygninger er i visuel kontakt og skaber et fint lille lokalt miljø. Kirken og boligbebyggelsen 85

89 Kulturhistorisk værdi Ålholm Kirke har kulturhistorisk værdi, alene fordi det er en kirke. Hertil kommer menighedens interesse for at fortælle kirkens historie om de forskellige steder, der har været benyttet som nødkirker og om det aktive indsamlingsarbejde. Kirken har på denne måde betydning for lokalområdet. Arkitektonisk værdi Ålholm Kirke knytter sig til den arkitektoniske retning, der er blevet kaldt den funktionelle tradition. Bygningen er nøgtern, renfærdig uden ornamentering men kendetegnet ved godt håndværk. Kirken havde ved opførelsen to tilbygninger på hver side, ved tårnet og ved koret. I 1970 blev arealet mellem disse udfyldt med tilbygninger. Foran selve kirkebygningens kor og skib ses cykelskur, oprindelig lille fløj og den nyere tilbygning Hoveddøren I det indre ligger menighedslokaler, kontorer, køkken og toiletter i de senere tilbygninger. 86

90 Menighedslokale Menighedslokale 87

91 Menighedslokale Præstens kontor Kikrens indre er lige så nøgternt som det ydre. I det høje, hvide kirkerum er der træloft og koret er hævet fire trin over gulvet i skibet. Kirkeskibet er forberedt til at kunne have anden funktion end kirke. I en niche mellem kor og skib findes et gardin der kan trækkes for, så alter og kors skjules. 88

92 Kirkeskibet set mod alteret Kirkeskibet set mod orglet 89

93 Nichen i væggen, der kan afgrænse kirkeskibet Arkitektonisk er Ålholm Kirke interessant som eksempel på den tilbageholdne, nøgterne stil, der blev kaldt den funktionelle tradition. På trods heraf mener Kulturstyrelsen ikke, at Ålholm Kirke kan fredes. 90