Årsplan for

Transkript

1 Årsplan for Menighedsbørnehaven Linden, Kapelvej 36, 2200 København N. Tlf.:

2 Principdelen: Side: 1. Indledning 1.1 Institutionens navn, adresse og telefonnummer 1.2 Præsentation af personalet Præsentation af forældrebestyrelsen Præsentation af institutionsbestyrelsen 2. Præsentation af Linden Lindens historie 2.2 Lindens brugere 2.3 Lindens nærmiljø 2.4 Åbningstid, lukkedage, fridage og helligdage 2.5 Normering: antal børn og gruppe 2.6 Praktiske oplysninger 2.7 Lokaleplan (tegning) 3. Pædagogiske principper 3.1 Overordnede pædagogiske mål og rammer 3.2 Lindens Idégrundlag 3.3 Lindens grundlæggende værdier 3.4 Lindens grundlæggende pædagogiske principper 3.5 Pædagogiske læreplaner 3.6 Lindens Mål 3.7 Sociale kompetencer 3.8 Krop og bevægelse 3.9 Barnets alsidige personlighedsudvikling Kulturelle udtryksformer og værdier 3.11 Sprog 3.12 Natur og natur fænomener 4. Beskrivelse af aktiviteter 4.1 Daglig rytme 4.2 Uge og månedlige aktiviteter 4.3 Kalender med overordnede aktiviteter og traditioner Lindens arbejde med Børnemiljøvurdering Udviklingsdelen: 8. Evaluering af Evalueringsmetoder Evaluering af Pædagogiske læreplaner 8.3 Evaluering af pædagogiske fokuspunkter 8.4 Evaluering af personaleudvikling 8.5 Forældrebestyrelsens evaluering af Generel evaluering af Evaluering af arbejdsprocessen med årsplan Pædagogisk fokuspunkt for Fokuspunkt 9.2 Handleplan for fokuspunkt Nørrebro netværks indsatsområder 10. Planer for 2011 og Personaleudvikling 10.2 Øvrige planer 11. Budget og regnskab Lindens regnskab og budget, herunder ansøgning om overførsler 11.2 Bemærkninger til budget 11.3 Principper for anvendelse af diverse udgifter 11.4 Vedligeholdelsesplan for 2011 Side: Forældrebestyrelsens evaluering Forældresamarbejdet Mål og grundlæggende forventninger til forældresamarbejdet 5.2 Den daglige kontakt 5.3 Forældresamtaler 5.4 Forældremøder 5.5 Forældreaktiviteter 5.6 Modtagelse af og afslutning med forældre og børn 5.7 Bestyrelsernes sammensætning og kompetencer 12.1 Evaluering af 2010, den pædagogiske læreplan og kommentarer til årsplanen 6. Personalesamarbejdet Lindens personalepolitik 6.2 Struktur for samarbejdet 6.3 Arbejdsprocessen med årsplanen 6.4 Udviklings- og uddannelsesmål 6.5 Samarbejdspartnere 7. Børnemiljøvurdering.

3 1. Indledning 1.1 Institutionens navn, adresse, og telefonnummer Menighedsbørnehaven Linden ved Hellig Kors Kirke Kapelvej København N Telefon: Telefon til kontoret: linden2200@mail.dk Web: Præsentation af personalet: Inge Kunkel-Bode, leder 37 timer. Ansat d. 1. marts 1978 Stjernestuen: Lone Jensen, souschef, 37 timer. Ansat d. 4. august 1980 Mona Østergård, pædagog, 32,5 timer. Ansat d. 1. november 2009 Bettina Hansen, pædagogmedhjælper, 34 timer Ansat d. 1. august 2007 Månestuen: Lone Olesen, pædagogmedhjælper, 37 timer, Ansat d. 10. december 1994 Gert Nielsen, pædagogmedhjælper m/pædagogisk grunduddannelse, 37 timer Ansat d. 27. juli 1980 Søren A. Christensen, pædagogmedhjælper, 29 timer Ansat d. 27.august 2009 (har inden fastansættelse været vikar siden 2006) Solstuen: Frederikke Thiemke, pædagogmedhjælper, 37 timer Ansat d. 10. marts 2007 Lise Veitia, pædagog, 30 timer, Ansat d. 1. februar 2001 Lene Jensen, pædagog, 31 timer Ansat d. 1. oktober 2010 Kometstuen: Øvrige ansatte: Susanne With, køkkenmedarbejder, 28 timer Ansat d. 1. september 2010 Søren A. Christensen, gårdmand, 3 timer Ansat d. 1.februar 2011 Vi har besøg af bedstemor Irene, et par formiddage om ugen. 1.3 Præsentation af Forældrebestyrelsen Claus Nielsen, formand Elsebeth Hagen, næstformand og repræsentant i Institutionsbestyrelsen Osamah Bruun Gazelleh Jacob Goldschmidt Rikke Holmgaard Valgt i institutionsbestyrelsen: Svend Hovard Suppleanter: Mille Kvetny Deans Sofia Malmquist Valgt i personalegruppen: Gert Nielsen Clizia Lund Lone Olesen suppleant 1.4 Præsentation af Institutionsbestyrelsen Udpeget af Blågårdens Sogns menighedsråd: Svend Laursen, formand Svend Hovard Bjarne Brændeskov Valgt af forældrebestyrelsen: Rikke Holmgaard Elsebeth Hagen Valgt i personalegruppen: Gert Nielsen Suppleant Clizia Lund Leder Inge Kunkel-Bode og souschef Lone Jensen deltager i Institutionsbestyrelsesmøderne. Clizia Lund, Bachelor i psykologi, 33 timer Ansat d. 1. november 2000 Sengül Bozkir, pædagogmedhjælper m/pædagogisk grunduddannelse, 36 timer Ansat d. 15. januar Rune R, Hansen, pædagog, 28 timer Ansat d (dog med ½ års ansættelse andetsteds i ) 2.1 Lindens historie 2. Præsentation af Linden

4 30. maj 1955 åbnedes Menighedsbørnehaven ved Helligkors Kirke. De første børn blev indskrevet den 30. maj Institutionen blev officielt indviet 22. september Formålet med børnehaven var at opdrage børnene i den kristne tro. Børnehaven var normeret til 105 børn og var på den tid Københavns mest moderne børnehave. Børnehaven blev bygget som et resultat af indsamlinger i Brorson, Betlehem og Hellig Kors Sogne, samt med tilskud fra De Samvirkende Menighedsplejer. Bestyrelsen blev derfor også sammensat af repræsentanter fra de 3 kirker og fra De Samvirkende Menighedsplejer. Den 1. april 1971 deltes børnehaven op i 2 børnehaver, hver med 52 børn (senere opnormeret til 53). Dette var et ønske fra personalegruppen og det blev støttet af de pædagogiske konsulenter i kommunen. Man ville gerne medvirke til, at der blev oprettet mindre institutioner i stedet for store. 1. september 2006 blev Troldpilen (på 1.sal) nedlagt og Linden udvidet med en stue, så normeringen blev 73 børn, heraf 10 2-årige. Troldpilens børn blev indskrevet i Linden og personalet fik overført deres ansættelse til Linden. 2.2 Lindens brugere. Brugerne af vores institution, det vil sige de børn og deres forældre, som har deres daglige gang i Linden, er meget forskellige. De har vidt forskellige udgangspunkter, såvel religiøst og kulturelt som socialt. Generelt set kan vi opdele brugerne i to store grupper, de flerkulturelle børn og de, der har dansk baggrund. Disse to grupper er dog på ingen måde homogene; også her er der tale om store forskelligheder i forhold til social status, normer og værdier. De opdragelsesmæssige holdninger, som normog værdiforskellene danner grundlaget for, giver sig udtryk i meget store forskelle i hvilke behov, vores børn og deres forældre har. Det stiller nogle store krav til os som personale i forhold til at være i stand til at differentiere det pædagogiske arbejde. 2.3 Institutionens nærmiljø. Institutionen ligger midt i et boligområde med mange etniske grupperinger, og vi har derfor børn og personale fra flere forskellige kulturer. Vi har et godt samarbejde med Hellig Kors Kirke. Vores institutionsbestyrelse har 3 repræsentanter fra Menighedsrådet. Vi har blandt andet mulighed for, efter behov, at benytte Menighedssalen, låne stole og borde med mere. Kirken låner vores legeplads ved arrangementer i Menighedssalen, udenfor børnehavens åbningstid. Ved juletid besøger vi Kirken. Vi har også et godt naboskab til Fritidshjemmet Capella. Mange af Lindens børn flytter på Capella, når de skal videre til skole. Blågård Skole er den nærmeste skole og vi samarbejder om kommende skolebørn. Vi er i netværk med: Blågård Sogns Børnehus, Blågård Sogns integrerede institution og Dronning Louises Asyl og disse samarbejder vi med både på ledelsesplan og medarbejderplan. Vi bruger ofte Assistents Kirkegård til ture, hvor vi kan indsamle naturmaterialer til videre bearbejdning, finde insekter, kigge på blomster og træer, løbe om kap og meget andet. Vi benytter lokalområdets legepladser flittigt, for eksempel legepladserne i Hans Tavsensparken, Wesselsgade og Meinungsgade. Vi bruger også Søerne som udflugtsmål. Vi benytter biblioteket på Blågårds Plads, både til lån af bøger, musik og til at se film og teaterforestillinger. Til jul bliver vi inviteret til teaterforestilling på Byhøjskolen. 2.4 Åbningstider, lukkedage, fridage og helligdage. Vi åbner børnehaven kl og lukker kl Helligdage i 2011, hvor børnehaven har lukket: (Alle dage inklusive) Påske 21.april-25.april Store Bededag 20.maj Kristi Himmelfartsdag 2.juni Pinse 13.juni D. 17. december 2008 besluttede børn og ungeudvalget at fra 1. januar 2009, må der kun afholdes 9 lukkedage og at disse lukkedage skal lægges på dage, hvor fremmødet af børn er lavt. 5. juni og 24. december blev samtidig gjort til obligatoriske lukkedage i Københavns Kommune. I 2011 har vi følgende lukkedage, udover helligdage: Pædagogisk dag 14. januar Dagen før Påske 20. april Dagen efter Kristi Himmelfartsdag 3. juni Pædagogisk dag 30. september Juleferie 24. til 31. december 2.5 Normering: antal børn og grupper. Linden er normeret til 73 børn i alderen 2-6 år, fordelt på 4 stuer kaldet Solstuen, Månestuen, Stjernestuen og Kometstuen. Solstuen, Stjernestuen og Kometstuen er for de 3-6 årige, normeret til 20 børn pr. stue. Månestuen er en småbørnsstue for de 2-3-årige børn, normeret til 13 børn, hvoraf de 10 af pladserne er til 2-årige. Der er planlagt omlægning af småbørnspladser til vuggestuepladser fra midten af Når vi omtaler børnetallet 73, er der tale om en form for fleksibel normering. Det betyder, at vi i perioder har for mange børn indskrevet og i andre perioder for få børn. Når vi når d. 30. september skal der have været et gennemsnit på 100 % indskrevne børn i perioden fra den 1. oktober året før. Er der ikke det, reduceres budgettet for det kommende år, svarende til de børn, der manglede for at belægningen var på 100 %. Derudover skal der i oktober afregnes for tomme pladser eller ek

5 stra børn. Ved for mange børn udbetales max kr. til institutionen, medmindre der søges om merindskrivning i kommunen. Dette betyder, at vi i perioder må fungere med overbelægning. Vi har lige nu, i marts 2011, 77 indskrevne børn, heraf 12 børn på 2-år. Kønsfordelingen er i øjeblikket 36 drenge og 41 piger. 2.6 Praktiske oplysninger Åbningstid kl alle hverdage. Bleer. Der medbringes bleer hjemmefra. Cykler. Børnene må ikke cykle på egne cykler i børnehaven. Medbringer børnene cykler, skal de låses fast. Vi påtager os intet ansvar for cyklerne. Forsikring. Skulle børnene gøre skade på hinanden eller på børnehaven, skal skaden dækkes af forældrenes egen familie forsikring. Børnehaven har en forsikring, der dækker børnene, hvis barnet for eksempel falder og slår tænderne i børnehaven eller på en tur. Goddag og farvel. Det er meget vigtigt, at forældrene siger goddag, når de kommer, så vi ved barnet er kommet i børnehave. Når forældrene skal gå fra deres barn, er det vigtig, at de siger farvel til barnet. Barnet skal vide, at de går. Er barnet ked af det, trøster vi. Forældrene er altid velkomne til at ringe og høre om deres barn er blevet glad igen. Når barnet hentes er det meget vigtigt, at der bliver sagt farvel til en fra personalet, så vi altid ved hvilke børn der er i Linden og hvilke børn der er gået hjem. Vi skal vide besked, hvis andre henter barnet. Man skal være over 12 år for at hente barn i Linden. Informationer: Linden har en hjemmeside Vi deler en informations pjece ud til nye forældre, hvori der er et overblik over alle praktiske informationer omkring børnehaven. I børnehaven er der flere opslagstavler. En opslagstavle lige over for indgangsdøren, hvor der er fotos af personalet. I stueetagen er der en tavle med beskeder om hvilke voksne, der er på de forskellige stuer, netop denne dag og oplysninger om hvilke smitsomme sygdomme, der er i huset. Her hænger også opslag om månedens emne og eksemplarer af UGENS SANG, som børn og forældre kan tage et eksemplar med hjem. Til højre for indgangsdøren i stueetagen hænger forældrebestyrelsens opslagstavle med fotos af bestyrelsen, diverse informationer, dagsordener og referater fra bestyrelsesmøderne og fra forældreforum. Lige over for denne opslagstavle hænger endnu en tavle, det er forældrenes. Her kan der hænges artikler, forslag til ture, sedler med noget, der vil gives væk eller sælges og lignede. Legetøj. Børnene må gerne tage legetøj med hjemmefra (med navn på), men vi påtager os ikke ansvaret for det. Medicin: Vi må ikke give børnene medicin, men ved kroniske sygdomme, kan der gøres undtagelser. Mødetid. Vi forventer, at børnene er i børnehaven senest kl og på turdage kl Det er rart, at alle er kommet på dette tidspunkt, så vi kan komme i gang med diverse aktiviteter eller lege. Skulle barnet blive forsinket, skal der ringes besked til børnehaven. Måltider og mad. Morgenmad. Vi spiser morgenmad indtil kl Børnene får havregryn, corn flakes, ymer, rugbrød, ost og mælk. Morgenmaden spises i Verdensrummet i stueetagen, hvor vi åbner børnehaven. 1. salen er lukket indtil ved 8-tiden. Frokost. Frokosten tilberedes af Susanne. Der er madpakker på turdage og varm mad mandag og fredag. Der serveres vegetarmad, dansk kyllingekød (halal) og fisk. Skal børnene have diæt kost skal der medfølge en lægeerklæring fra en børnelæge, som skal godkendes af kommunen. Drikke. Til frokost får børnene vand. Til eftermiddagsmaden serveres et glas mælk. Frugt. Hver eftermiddag får børnene frugt og brød. Er der mad barnet ikke må få, er det vigtigt, at personalet er orienteret om det. Forældre må aldrig dele slik, mad eller lignende ud til børnene i børnehaven, uden først at have talt med personalet. Vi er meget bevidste om, hvad børnene må få at spise på grund af allergi, religion og holdninger. Navn. For at barnets tøj ikke skal blive væk eller forveksles med andres, skal der være navn i. Nyhedsbrev. Omkring hver den 1. i måneden udkommer et nyhedsbrev. Heri står diverse meddelelser, oplysninger og nyt fra stuerne. Nyhedsbrevene hænges op på børnenes garderobepladser og ligger på børnehavens hjemmeside. Oprydning. Det er forældrenes opgave, at hjælpe barnet med at rydde op på garderobepladsen. Når barnet hentes, skal det hjælpes med at rydde det legetøj op, som det er i gang med at lege med. Parfume og kosmetik. Parfume og kosmetik må ikke medbringes. Børnene må ikke have parfume på. (dette af særlig hensyn til allergikere) Penge. Børnene må ikke have penge med i børnehaven. Rulleskøjter og skateboards må ikke medbringes i børnehaven. Rygning. Der må ikke ryges i børnehaven, hverken inde i huset eller på legepladsen.

6 Slik. Børnene må ikke have slik og tyggegummi med i børnehave. Smykker. Smykker kan være farlige at have på i børnehave og kan nemt blive væk. Vi påtager os ikke ansvaret for barnets smykker. Solcreme. Børnene skal være smurt med solcreme inden de kommer i børnehaven. Vi giver børnene solcreme på i løbet af dagen og efter behov. Børnene skal have solhat med. Sove. Har barnet brug for at sove til middag hver dag, skal personalet have besked om det. Børnene sover fra ved 12-tiden. Sprogstimulering Tosprogede børn tilbydes en særlig støtte til fremme af den sproglige udvikling for tilegnelsen af dansk, hvis det skønnes, at der er behov for det. Tosprogede børn sprogvurderes af personalet ud fra skemaer udsendt af kommunen. Børnene sprogvurderes en gang årligt, omkring barnets fødselsdag. Sprogskemaerne vurderes af kommunens sprogvejledere og vurderes det at børnene har behov for ekstra sprogstimulering, varetages dette i børnehaven. Sygdom. Hvis børnene er syge eller har været syge om natten, må de ikke komme i børnehave. Har børnene været syge med feber, skal de have en feberfri dag hjemme, inden de kommer i institution igen. Vi vil gerne orienteres, når barnet er sygt. Specielt når barnet har en smitsom sygdom, vil vi gerne vide besked, da vi så kan videregive oplysning herom til de øvrige forældre. Børn der kommer i børnehaven skal være raske, så de kan deltage i de aktiviteter, der er i hverdagen. Talepædagog. Har barnet brug for talepædagog, skal der udfyldes et skema til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og en talepædagog vil blive tilknyttet. Telefonnumre. Det er af stor vigtighed, at forældrene altid oplyser os om adresseskift, nye telefonnumre, både hjemme, på arbejdet og på mobilen. Tøj. Børnene skal have skiftetøj liggende på deres garderobeplads bestående af: Undertøj Strømper Bukser Bluse Sutsko Regntøj Gummistøvler Om vinteren skal der være flyverdragt, sweatshirt, vinterstøvler, hue, halstørklæde og vanter. Børnene skal i det hele taget have tøj med til årstiden, da vi er ude at lege hver dag. Børnene må ikke have træsko på i børnehave. Om sommeren bør jeres barn have badetøj liggende i garderoben. 2.7 Lokaleplan Vi er bevidste om, at de fysiske rammer har en stor indflydelse på husets pædagogik. Vi har indretningen med i vores betragtninger, for at få det optimale ud af de mange kvadratmeter, vi har til rådighed. Se bilag 3. Pædagogiske principper 3.1 Overordnede pædagogiske mål og rammer Dagtilbudsloven blev ændret pr. 1. juli 2010 og indeholder nu lovkrav om sprogvurderinger af børn over 3 år, hvis der er formodning om behov for sprog stimulering. Københavns kommune har endnu ikke ændret på procedurer i forbindelse med lovændringen. Vi samarbejder med Nørrebros sprogvejledere om sprogstimuleringen for børn med særlige behov. I forbindelse med dagtilbudsændringen følger en afbureaukratisering, som gør at pædagogiske læreplaner skal evalueres hvert 2. år og årsplanen kan vige for en politik og principsamling. Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø skal implementeres i pædagogiske læreplaner. Pædagogiske lærerplaner skal indeholde handleplaner og dokumentationsmetoder for nedenstående emner: 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sprog 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Vi arbejder ligeledes under serviceloven. I forbindelse med Barnets reform, som blev vedtaget juni 2010, er der i serviceloven vedtaget bestemmelser omkring mulighed for udveksling af oplysninger om børn i et tværfagligt samarbejde. pr. 1.januar ( 49a) Der er hermed også indført skærpet underretningspligt for fagpersoner. ( 153) Der er i 2003 udarbejdet en pædagogisk perspektivplan, som skal danne rammer og mål for Københavns Kommunes institutioner i de kommende år. Denne omhandler de aktiviteter og udviklingsmuligheder, der tilbydes børn, forældre og personale. I 2009 har Københavns kommune udarbejdet en læsepolitik. Det overordnede mål for læsepolitikken er, at børn og unge fra 0-18 år tilegner sig de faglige, personlige og kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og blive rustet til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Mål for 0-6 års dagtilbuddene er:

7 At give børnene lyst til og glæde ved sproglige aktiviteter samt kendskab til sproglige traditioner At børn tilegner sig viden om verdenen og opnår optimal sprogudvikling At styrke børn fantasi og kreativitet At bevare og udvikle børns nysgerrighed At fremme børns sociale og kommunikative færdigheder, Læsepolitikken skal implementeres lokalt og i Lindens pædagogiske læreplaner ses, hvordan vi arbejder med ovenstående. 3.2 Lindens Idégrundlag Menighedsbørnehaven Linden er en selvejende institution, med Menighedernes Daginstitutioner, som paraplyorganisation. Institutionens formål er, inden for rammerne af et kristent miljø, at give børnene de bedst mulige udviklingsbetingelser. Et miljø, hvor vi yder omsorg og fremmer børnenes udvikling og sameksistens. Et kristent miljø er, efter vor overbevisning, et holdningsmæssigt åbent miljø, hvor man ikke skal, men gerne må, tale om livets store spørgsmål, med udgangspunkt i barnets egen forestilling eller tro. Vi har respekt for alle religioner, og udviser interesse og forståelse herfor. Vi forventer ingen bestemt tro af vore medarbejdere. Men vi forventer loyalitet over for institutionens formålsparagraf. 3.3 Lindens grundlæggende værdier Københavns Kommunes værdigrundlag: Ligeværdighed, dialog, tillid og respekt. Disse værdier er naturligvis også Lindens. Linden værdigrundlag: Linden skal være en god institution, at komme i for børn og forældre og en udviklende og udfordrende arbejdsplads for medarbejdere. Alle skal føle sig velkomne. Værdigrundlag for medarbejdernes virke: Alle medarbejdere skal: Medvirke til at gøre Linden til en helhed og efterstræbe vore fælles mål Være engagerede og ansvarlige over for hinanden og institutionen som helhed Være demokratiske og opføre sig ligeværdigt Have respekt for hinanden, fagligt og personligt Have tillid til hinanden Være fleksible og positive Være humoristiske Medvirke til at udvikle et godt arbejdsklima og miljø Være handlekraftige Tilstræbe en flad organisationsstruktur, hvor alle medarbejdere har ret til og forventes at komme til orde Være trygge i ansættelsen Værdier for relationer mellem medarbejdere, børn og forældre: Vi skal gensidigt: Møde hinanden med respekt, dialog, tillid, og ligeværdighed Udvise omsorg og nærvær Udvise anerkendelse Udstråle tryghed Udvise fællesskabsfølelse Udvise humoristisk sans Være rollemodeller for hinanden 3.4 Lindens grundlæggende pædagogiske Principper Vores grundlæggende pædagogiske principper er: At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og forældre. At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag. At vi afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemodeller 3.5 Pædagogiske Læreplaner Barnets alsidige personlighedsudvikling At skabe plads, tid og rum til børnenes leg At tilgodese det enkelte barns behov At fremme det enkelte barns udvikling At styrke børnenes selvværd At styrke børnenes selvtillid At gøre børnene selvhjulpne Sociale kompetencer At styrke børnenes fællesskabsfølelse At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskelligheder

8 At skabe rum for dialog og medansvar i børnenes hverdag At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin At udvikle børnenes sociale kompetencer Sprog og sprogstimulering At børnene har et godt nuanceret dansk sprog. At begrebsdannelsen er på plads At børnene kan sætte ord på oplevelser, følelser, samt udtrykke sig såvel verbalt som non verbalt Krop og Bevægelse At udvikle fysisk og psykisk sunde børn som oplever glæde ved og accept af deres egen krop og dens muligheder. Naturen og naturfænomener At børnene skal være undrende overfor omverdenen og tings sammenhæng og udvikle forståelse for disse. At børnene skal have en spirende miljøbevidsthed. Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene skal have mulighed for at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer og møde voksne, der støtter dem i disse aktiviteter og som aktivt formidler kultur. 3.6 Lindens mål At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og forældre. Tryghed er en essentiel del af et hvert menneskes liv. Trygheden er det grundlag, som gør, at barnet tør udforske verden, tør udfordre sig selv og derved skabes udvikling i barnets liv. Vi betragter os selv som en vigtig del af barnets småbørnsliv. Derfor er det af stor betydning, at barn og familie føler sig trygge og har tillid til os. Børn og forældre skal føle sig velkomne i børnehaven og mærke, at vi er glade for at se dem. Det er vigtigt for os, at skabe en god forældrekontakt. Vi mener, at en gensidig tillid, forståelse, respekt og åbenhed, personale og forældre imellem gør, at vi føler os trygge ved hinanden. I begyndelsen af det nye barns børnehavetid tilstræber vi, at få en til to faste personaler tilknyttet forældrekontakten, så det er den samme person, man i starten kan henvende sig til. Tryghed er, at barnet hver dag møder kendte voksne, kendte venner, kendte rammer og rutiner. Tryghed er også overskuelighedens og genkendelsens glæde. Derfor har vi en fast dagsrytme, så børnene ved, hvad de kan forvente. Selvfølgelig med plads til spontanitet. I afleverings- og afhentningssituationen er det vigtigt, at få sagt ordentligt goddag og farvel til hinanden og at vise børn og forældre, at personalet er glad for at se dem. Vi er omsorgsfulde og er altid klar til trøst og kram. Et fællestræk hos alle vores børn er, at de er væk fra deres familie og skal lære at begå sig i en gruppe uden for familiens beskyttende rammer. Vi prøver derfor at skabe en stemning af fællesskab og støtter de gryende kammeratskabsdannelser, der opstår. Det er for os af stor vigtighed, at børnene, i børnehaven, er glade og både er og har gode kammerater. Vi ved, at tryghed for barnet også findes gennem vennerne. Der er intet bedre, end når ens bedste ven eller veninde også er i børnehaven. At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag Børn skal have en glad hverdag i institutionen med venner og voksne, der værdsætter dem. Børnene skal have oplevelser, både små og store. Det kan være en tur på et museum, en god leg i dukkekrogen, at holde sine bedste venner i hånden, en god fortælling eller lignede. Summen af alle vores overordnede mål skal munde ud i en berigende og meningsfuld hverdag for børnene. Legen er det, der binder det hele sammen. Legens betydning er uvurderlig for børnenes evner til, og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, og de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eksperimentere og opleve sammen. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetence. Børn er fra fødslen i stand til at lære, og den læring, de modtager i de tidlige år, danner grundlaget for den læring, de er i stand til at modtage, når de starter i skole. Heri indgår legen som en meget væsentlig faktor. At vi afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemodeller Vi er vigtige rollemodeller og må deraf nødvendigvis være vores ansvar meget bevidst. Vi lægger stor vægt på humoren. Vi pjatter og laver sjov med hinanden, både børn og voksne, og godmodigt drilleri opstår. Børnene spejler sig i personalet og de er meget opmærksomme på, hvad personalet siger og gør. Derfor er det vigtigt, at vi i vores pædagogiske praksis, både fysisk og mentalt, efterlever ovenstående mål. Dette kan efterleves ved eksempelvis, at vi deltager aktivt i institutionens

9 hverdag, og at den enkelte reflekterer over sin egen professionelle rolle. At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin: Fysisk og motorisk Sprogligt og kommunikativt Intellektuelt Musisk og kreativt Socialt 3.7 Sociale Kompetencer Det er, for os, af stor vigtighed, at børnene i børnehaven er glade og har en god hverdag med gode venner og oplevelser. De skal lære at være gode kammerater. Vi lærer børnene at tale ordentligt til hinanden og behandle hinanden godt. Børnene skal føle sig som en del af fællesskabet og samtidig vide sig værdsat, som enkelt individ. Det er i legen og gennem hverdagens aktiviteter, at børnenes venskaber dannes. Vi lærer børnene at løse konflikter. Vi hjælper dem med at se på hinanden og prøve at forstå, hvordan andre både børn og voksne føler og har det. Vi lærer børnene empati ved at gøre dem opmærksomme på andres følelser, for eksempel. ved at sige: Prøv at se på ham, kan du se, at han ikke synes, det er rart?. Vi lærer børnene empati ved, at de lærer at aflæse andres ansigtsudtryk, kropssprog og andet, der signalerer andres sindsstemning. Vi lærer børnene de sociale spilleregler; hvordan man opfører sig over for andre, både voksne og børn, kendte og fremmede. De skal lære egne grænser at kende, lære at sige til og fra og lære at udtrykke egne meninger og følelser. Børnene skal lære at finde ud af, hvem de selv er, og hvad de kan. De skal lære at tage hensyn til andre og kunne udsætte egne behov. De skal lære at bede om hjælp, når de har behov for det. At styrke børnenes fællesskabsfølelse Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, og de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eksperimentere og opleve sammen. Leg er af uvurderlig betydning for børnenes evner til og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel i form af rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetence. At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskelligheder Alle børn er forskellige, - alder, køn, behov, krav, tro og baggrund, og de skal lære at begå sig i en større gruppe. Derfor lærer vi børnene at lytte, se hinanden og give hinanden plads ved nogle gange at måtte udskyde egne behov, så andres behov også kan tilgodeses. Børnenes lege behøver ikke være kønsopdelt, for eksempel leger drenge og piger en fælles leg; ofte mor, far og børn i dukkekrogen. Børnene bliver bevidste om, at man kan mere og mere, jo ældre man bliver, og at der er ting, de mindre endnu ikke kan eller har lært. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden i hverdagen. Dette kan være både, at trøste en kammerat eller at hjælpe et mindre barn med at få jakke på. Vi ser det som vores opgave at lære børnene, kulturelle og sociale danske normer. Vi mener, at for at integrationen skal kunne lykkes, må alle parter lære at vise respekt, åbenhed og tolerance over for hinandens forskellige kulturelle normer og traditioner. Vi ser det som et stort plus, at vore børn lærer om hinandens traditioner og får kendskab til forskellig måde at leve på, anderledes regler fra familie til familie med mere. Børnene får en oplevelse af, at vi har flere sprog end dansk, og at ting kan hedde ét på dansk og noget andet på for eksempel arabisk. At skabe rum for dialog og medansvar i børnenes hverdag Vi mener, at det er vigtig at lytte til børnene og tage dem alvorligt. Ved at barnet oplever, at personalet lytter, kan barnet føle tryghed, samt udvikle større selvværd. Børnene skal lære at lytte til hinanden, både i deres lege og i alle former for gruppesammenhænge. Dette medfører, at de udvikler empati, fællesskabsfølelse og selvindsigt. Det er vigtigt, at børnene er medansvarlige i de daglige gøremål og deres egen udvikling. De skal føle sig forpligtet overfor hinanden og fællesskabet, da de senere skal være en del af det omgivende samfund. Børnene skal føle, at der er brug for dem og at deres medansvarlighed er med til at alle trives og føler velvære. Dette gøres blandt andet ved, at vi inddrager børnene i de daglige gøremål, såsom oprydning og borddækning. Vi lader de store børn hjælpe de mindre og lader børnene være en aktiv del af hverdagen. 3.8 Krop og Bevægelse Vi støtter børnene i deres motoriske udvikling. Vi har god plads både indendørs og udendørs, og mulighed for flere fysiske aktiviteter. Vi tilstræber, at børnene kommer ud at lege dagligt, uanset vejr og vind. Udendørs leg giver større bevægelsesfrihed til at løbe, cykle, gynge, balancere med mere, samt plads til anden udfoldelse, der i høj grad er med til at udvikle børnenes færdigheder. På hver etage har vi et puderum, hvor der ikke er møbler, og her kan børnene få brugt deres kroppe, når de har brug for bevægelse og for at få brugt noget energi. På 1.sal har vi en stor sal, som bruges flittigt til diverse fysiske udfoldelser. Månestuen bruger salen fast en gang om ugen til bevægelses lege, såsom rytmik, gymnastik, sanglege og lignende. Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig og få fornemmelsen af egen krop og hvad den kan.

10 Vi skærper børnenes sanser og fantasi. Vi laver eksempelvis afspænding, hvor børnene skal ligge, slappe af, lytte og fantasere. Vi klipper, tegner, maler, modellerer, laver perler og lignende, så børnene får styrket deres finmotorik. Vi giver børnene mulighed for at få kendskab til forskellige materialer, der kan arbejdes med: Ler, trylledej, maling med mere. Aktiviteterne kan være udviklende og stimulerende for både fin- og grov motoriske sanser, tænkning, koncentrationsevne samt sprogudvikling, derfor er mange af de aktiviteter, vi sætter i gang på stuerne, valgt med omhu. 3.9 Barnets Alsidige Personlighedsudvikling At skabe plads, tid og rum til børnenes leg Legen er en gennemgribende faktor i barnets udvikling. Den er genstand for mange udviklingsmuligheder, blandt andet på det personlige, det sociale samt det kognitive plan. Den er både en drivkraft bag udviklingen, og samtidig også en genstand til udvikling. I legen skaber barnet mulighed for at øve sig i hverdagen. Legen er med til at hjælpe barnet med at skabe konsensus i sin kultur og derigennem skabe forståelse for sin egen og andres verden. Vi mener, at det er vigtigt, at institutionen skaber plads, tid og rum til, at børnene kan lege. Legen kræver stort samarbejde og velvilje hos alle involverede parter. Børnene vælger nogle børn de hellere vil lege med end andre og venskaber dannes. Vi støtter op omkring børnenes leg og forsøger at hjælpe de børn, der på den ene eller anden måde har svært ved at lege, eller komme med ind i en leg eller fællesskab. Det er i fællesskabet med andre, at børnene oplever styrke og betydning. At være vellidt og respekteret er med til at give barnet et godt selvværd og en tro på sig selv. Derfor er det vigtigt for barnet at have gode venner. En væsentlig måde at betone fællesskabet og samhørighed er ved at have noget at være fælles om. En fælles leg udsender signaler om, at dette er os, vi er sammen om dette. Det giver børnene et tilhørsforhold, som vi mener, er essentielt for barnets væren. En vigtig metode til at gøre børnene skoleparate, er ved at lade dem lege og derved udforske og udfordre sig selv. I legen udvikler børnene blandt andet deres fantasi. For at en leg bliver rigtig god, sætter den krav til børnenes begrebsforståelse og indlevelsesevne, samt børnenes evne til at forhandle. Overnævnte er alle vigtige elementer i barnets vej mod skoleparathed. Blandt andet derfor kan vi kun betone vigtigheden af, at børn får plads tid og rum til at lege både i institutionen, samt derhjemme. At tilgodese det enkelte barns behov Trivsel er en generel tilstand, der kommer til udtryk som almen tilfredshed og velvære hos det enkelte barn. Derfor må vi tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og følge barnets spor. Vi skal følge op på børnenes egne aktiviteter og lege, med efterfølgende samtaler om, hvad der interesserer dem. Hvis barnet har noget legetøj, en pude, en sut eller lignende, det er specielt glad for, må det gerne medbringes i børnehaven. Det kan skabe tryghed for barnet at have noget velkendt med hjemmefra, og samtidig kan det være katalysator i børnenes leg. Hvis barnet har behov for hjælp til at få sagt farvel til sine forældre, er vi altid klar til at vinke med barnet og give trøst og kram. Hvis barnet har brug for at lege stille eller mere vilde lege, kan vi skabe plads til dette. De vilde lege foregår oftest i puderummet eller på legepladsen, vi kan finde lidt afskærmede steder til rolige lege, eller sætte aktiviteter i gang ved bordet. At fremme det enkelte barns udvikling Ingen børn er ens og skal derfor ikke behandles ens. Vi lytter til barnet børn har krav på at blive hørt. Det er en af vores fornemmeste opgaver, at observere børnene, reflektere over disse observationer og ud fra vores erfaringer og viden, handle sådan, at børnene støttes i videst muligt omfang i deres motoriske, sociale, intellektuelle, sproglige og følelsesmæssige udvikling. Vi er opmærksomme på det enkelte barns aktuelle behov. Vi ser barnet og tolker de signaler, vi aflæser. At styrke børnenes selvværd Selvværd forstås som en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler en tillid til egen formåen og har følelsen af, at jeg er noget værd. De skal føle sig værdsat og lære at stå ved sig selv. Især når barnet møder modgang, er det vigtigt for barnet at have følelsen af at være god nok. Vi viser og fortæller børnene, at vi holder af dem, og at de betyder meget for os voksne og for hinanden. Vi møder børnene med positive forventninger. At styrke børnenes selvtillid Selvtillid er, at mestre nogle ydre ting. At man er god til at cykle, tegne, spille bold, at man er sej eller ser sød ud. Selvtillid handler også om præstationer, evner og udseende. For at styrke barnets selvtillid stiller vi krav og motiverer barnet i forhold til det udviklingstrin, som det befinder sig på. Vi igangsætter aktiviteter, der støtter og udvikler de evner, de allerede har. Det gør vi for eksempel i dagligdagen igennem legen og de daglige gøremål. Vi anser ros og anerkendelse af børnene som en naturlig metode til at udvikle barnets selvtillid. At gøre børnene selvhjulpne Det er en naturlig proces i barnets institutionsliv at blive selvhjulpen. De skal lære at frigøre sig fra afhængighed og lære at blive selvstændige.

11 Dette gør vi ved at opfordre og vise tillid til at børnene godt selv kan, for eksempel ved af- og påklædning, ved konfliktløsning og når vi spiser. Det sker gennem dialog med børnene og ved ikke at servicere dem for meget. Altså ved at lade dem klare tingene selv og støtte dem heri Kulturelle udtryksformer og værdier I Linden er der ligeså mange forskellige kulturer repræsenteret, som der er børn. En hver familiekultur er unik, og vi anser forskelligheden for at være meget værdifuldt. Det er gennem mødet med andre, vi som mennesker definerer vores eget kulturelle ståsted og finder egne kulturelle rødder. Vi udviser respekt for hinanden, andres kultur og de forskelligheder, det medfører. I Linden formidler vi et bredt spekter af kulturelle oplevelser. Vi fejrer de traditionelle højtider som jul, fastelavn og påske. Vi fejrer de muslimske helligdage Eid. Vi bruger biblioteker og museer, og i begrænset omfang biograf og teater, som kulturformidler. Vi bruger IT som redskab til billedbehandling (fotodokumentation), hvor børnene inddrages enten i processen eller ser det færdige resultat. Børnene har deres egen computer, som ind imellem bruges på stuerne, hvor de har mulighed for at spille indlæringsspil. Vi lægger meget vægt på børnenes egne æstetiske udtryk; det at de selv, eventuelt med hjælp fra personalet, er i stand til at skabe et udtryk. Vi lægger vægt på, at det er processen, der er det vigtige. Vi synger dagligt i Linden for eksempel til samling. Vi vægter sang og musik højt. På opslagstavlen ved kontoret hænger UGENS SANG, som børn og forældre kan tage med hjem, så sangene kan synges hjemme. Hver fredag i vinterhalvåret har vi fælles sang med alle børnene, hvor vi synger og leger sanglege. Vi hører ofte musik og/eller danser. Vi lytter til forskellige genrer, klassisk, pop, rock eller eller de sidste nye hits på engelsk, dansk eller arabisk. Vi læser bøger og fortæller eventyr, gennem højtlæsning og fortælling udfordrer vi børnenes fantasi og styrker deres sproglige egenskaber Sprog Forudsætningen for begrebsdannelse er erfaringer, herfra bygges ordforrådet op. Først sættes der ord på konkrete situationer, så fyldes indholdet i begreberne og senere kan barnet verbalisere tanker og ønsker. Børnene skal i det daglige have erfaringer, som tilskynder til kommunikation, som for eksempel. højtlæsning, ture, tegninger og især mulighed for leg. Vi arbejder struktureret, bevidst og målrettet med temaer måned for måned. Til gavn for alle børn og med specielt øje for de børn, som har mest behov. Vi inddrager sange, ture, historier med mere med specielt fokus på månedens valgte tema. Endvidere er vi bevidste omkring vort sprogbrug og hvordan vi kan arbejde tematisk i vores dagligdag. Vi bearbejder de forskellige emner og temaer sammen med børnene ved blandt andet at tale om emnet, synge, tegne, male, lave plancher og figurer. Månedsemner: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Familien og boligen Form og farver Vilde dyr Transport Børn i andre lande Sanserne Ferie pause Skov, strand, dyr Bondegårdsdyr Vejr og påklædning Mad Jul, nisser, juleting Yderligere er sprogstimuleringen en bevidst, indirekte og kontinuerlig størrelse. Vi sprogstimulerer, når vi hjælper med jakken, farver med tusser, henter ting på reolen, når vi taler om ting, som vi ser. Kort sagt er vi, som personale, utroligt bevidste om, at bruge og gentage ord i al kontakt med barnet. Vi samtaler med børnene og ønsker at opnå en dialog med barnet på dets niveau. De skal lære at lytte, forklare sammenhænge, svare, reflektere over svar og oplysninger og forstå en kollektiv besked. Vi stiller krav og udfordringer, motiverer og styrker barnets udvikling ved at give det følelsen af at det kan jeg godt, og give barnet succesoplevelser. Der er udlagt midler til sprogstimulering af tosprogede børn med behov for ekstra sprog stimulering. Tosprogede børn sprogvurderes en gang årligt og herefter vurderer kommunens sprogvejledere, hvilke børn der har behov for ekstra sprogstimulering Natur og naturfænomener Naturoplevelser for børn har både en følelsesmæssig, en sanselig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturoplevelser for børn handler om, at børnene gennem leg, aktiviteter og oplevelser får mulighed for at få mange og forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener. Børnene skal opleve naturen som et rum for at udforske verden. Børnenes skal støttes i at være undrende over for omverdenen og tingenes sammenhæng. Vi tager udgangspunkt i børnenes undren og følger deres spor. Børnene skal stimuleres til at udforske omgivelserne og det kan spænde fra at studere et edderkoppespind i døråbningen til oplevelser på en tur i skoven. Vi tager for eksempel på ture til skov og strand, mærker vejr og vind, får sand mellem tæerne og samler materialer til videre bearbejdning. Vi læser bøger om naturen og bruger sange, rim og remser til at skabe sammenhæng mellem sproget og de sanselige oplevelser. 4. Beskrivelse af aktiviteter

12 4.1 Daglig rytme En dag i børnehaven. (ca. - tider) Børnehaven åbner. Der tilbydes morgenmad, som vi spiser i rummet ved trappen. Senere går nogle på stuerne og leger, mens andre bliver siddende og snakker. Vi lægger stor vægt på, at børnene får en god start på dagen og er altid klar til at vinke eller nusse lidt, hvis nogen har behov for det Vi går på stuerne, hvor vi leger. Senere går vi i gang med de aktiviteter, der kan være planlagt eller opstår. For eksempel ture, leg, tegning, spil, eller storebørnsgruppe Samling på stuerne, der synges og snakkes, blandt andet om månedens emne Vi spiser frokost Vi rydder op efter spisning, og sovebørnene hjælpes med at gøre sig klar til at sove til middag. Vi læser måske en historie, leger eller går på legepladsen På legepladsen Vi spiser brød og frugt Vi leger på stuerne. Kl Børnehaven lukker og alle skal have forladt institutionen. 4.2 Ugentlige og månedlige aktiviteter Turdage. Hver stue har en ugentlig turdag. Kometstuen Solstuen Månestuen Stjernestuen Tirsdag Tirsdag Onsdag Torsdag Disse ture er en god måde for både børn og voksne at få fælles oplevelser uden for børnehavens rammer. Børnene skal opleve den omkringliggende verden, opleve legepladser, parker, byen, biblioteket, skov, strand, museer med mere. Derudover træner børnene deres trafiksikkerhed, vi taler om at gå lige over vejen, huske at holde i hånd og rødt og grønt lys. Turene kan variere; de går måske til den nærmeste offentlige legeplads, på kirkegården, til Nationalmuseet, eller en tur i skoven. Ofte er turene planlagt i henhold til månedens emne. Vi har for eksempel i forbindelse med temaet transport været ude at køre med dobbeltdækkerbus, tog, metro og været en tur med havnebussen. Turene er også en måde at styrke etablerede venskaber. Det giver børnene fællesoplevelser, og det er skønt at holde sine bedste venner i hånden på vej hjem fra tur. Som regel tager hele stuen på en fælles tur, men i nogle perioder med for eksempel mange små børn på stuen, kan turene opdeles og der tages på tur i mindre grupper, hvor nogle tager af sted og nogle bliver hjemme. Vi løbetræner en gang om ugen i foråret, om sommeren og i efteråret. Om vinteren mødes vi til fælles sang- sanglege med mere en gang ugentlig. Alle deltager, både børn og personale. Månestuen benytter salen på 1. sal mindst en gang om ugen. Samling. Alle 4 stuer tilstræber at holde en daglig samling. Dette foregår stuevis. Vi samles alle og snakker for eksempel om hvilken dag det er, om månedens sprogemne, hvem der mangler i dag, synger nogle sange, leger en leg, fortæller en historie eller laver afspændingsøvelser. I perioder aldersopdeles børnene i to grupper til samling. Storebørnsgruppe. Fra oktober til slutningen af marts har vi storebørnsgruppe. Storebørnsgruppen mødes en gang om ugen. Gruppen er for de børn, der fylder 6 år i det kommende år. Formålet med dette forløb er blandt andet at gøre børnene skoleparate. De skal styrkes i: At kunne fordybe og koncentrere sig At være alderssvarende fin- og grovmotorisk At være sprogligt alderssvarende At forstå kollektive beskeder At lytte til hinanden At blive selvstændige At løse opgaver i fællesskab At kunne sige fra At kunne sidde ned i længere tid At kunne vente på sin tur At blive selvhjulpne Indholdet og aktiviteterne i selve storebørnsgruppe forløbet tilrettelægges ud fra storebørnsgruppens sammensætning. Vi fokuserer på børnenes sprog og lærer blandt andet børnene, at skrive deres eget navn, at kunne tælle til 20 og lære former og farver. Storebørnsgruppebørnene skal yderligere lære at begå sig i trafikken. Personalet er meget bevidste om at lære storebørnsgruppebørnene, hvad de skal kunne for at være parat til skolen, og vi stiller i den forbindelse større krav til børnene. For eksempel skal de lære at klæde sig på selv (lyne jakken, binde snørebånd med mere), tørre sig selv efter toiletbesøg, huske flere beskeder af gangen, kunne klare ting selv, løse små konflikter, overskue at bede om hjælp, (ikke bare sidde og vente på hjælp).

13 Alle disse ting kræver øvelse, og det bruger vi blandt meget andet, børnenes sidste år i børnehaven til. Fødselsdage. Når fødselsdagsbarnet møder i børnehaven, er der flag ved barnets stue, og der er en plakat med lagkage og lys på stuens dør. Det er op til forældrene, om barnets fødselsdag skal fejres i børnehaven eller hjemme. Nogle forældre ønsker at invitere stuen hjem til kage eller frokost, mens andre medbringer is, kage eller slik til uddeling på stuen. Fødselsdagsbarnet må medbringe en usund ting til uddeling, plus eventuelt en sund ting (frugt eller lignende). Vi dækker et langt bord med fødselsdags dug, flag og lys. Vi synger fødselsdagssang, mens barnet står oppe på en stol. Mange af børnene kan både de danske fødselsdagssange, Happy Birthday og en arabisk fødselsdagssang. Børnene vælger hvilke sange, der skal synges. Herefter råbes hurra, så hele huset ryster. Har barnet søskende på andre stuer, bliver disse naturligvis inviteret med til festen. Ønskes der afholdt fødselsdag hjemme, hvor kun nogle af børnene fra børnehaven, inviteres med, foregår dette uden for børnehavens regi. Det vil sige: Ingen uddeling af invitationer eller afhentning af enkelte fødselsdagsgæster i børnehaven. Sprogstimulering Der er udlagt midler til sprogstimulering af tosprogede børn med behov for ekstra sprog stimulering. Tosprogede børn sprogvurderes en gang årligt og herefter vurderer kommunens sprogvejledere, hvilke børn der har behov for ekstra sprogstimulering. Der er afsat midler til dette, Det vil sige, at det ikke berører dagligdagen for de øvrige børn i Linden. 3 års sprogvurdering Ifølge dagtilbudsloven skal 3-årige børn tilbydes en sprogvurdering, hvis der skønnes behov herfor. 4.3 Kalender med overordnede aktiviteter og Traditioner Marts Den 7. Fastelavn Forældresamtaler for de forældre, til kommende skolebørn, som måtte ønske dette. Den 24. Storebørnsgruppe afslutning April Den 4. Løbetræning begynder igen efter vinteren Den 18. Påskehare tur Den 20. lukkedag Juni Maj Forældresamtaler afholdes Den 17. Besøg af hospitalsklovne Den 31. Blomsterdag I sommermånederne er der stor udskiftning af børn, så der bruges mange personaleressourcer på afsked med gamle børn og deres forældre og velkommen til nye børn og forældre. Den 3. er en lukkedag Den 10. Sommerarrangement for børn, søskende og forældre. Den 22. Sankt Hans bål Juli Ferielukket i uge 29 og uge 30 Nød pasning i en af netværkets institutioner efter forudgående aftale. September Eid-fest. 30. pædagogisk dag (Linden er lukket) Oktober Forældremøde for forældre, der skal have børn i skole til august året efter Der afholdes forældremøde med valg til forældrebestyrelsen. I oktober starter den nye Storebørnsgruppe. Forældresamtaler for kommende skolebørn (5 års status) December Vi holder adventssamling Storebørnsgruppen går Lucia Vi afholder julefest for børnene Besøg i Hellig Kors Kirke, hvor præsten efterfølgende inviterer til lidt julehygge i Menighedssalen. Juleferie, børnehaven er lukket mellem jul og nytår, Her følger en mere uddybende kalender Januar - april. Fastelavns-mandag møder børnene udklædte. Vi slår katten af tønden. Forældresamtaler med storebørnsgruppens forældre, efter ønske. Til påske går vi i gang med at lave påskeklip og -pynt; vi klipper og klistrer og pynter som regel et påske-træ af grene med udsprungne blade, for at markere forårets komme. Hele børnehaven går på påske-haretur i Hans Tavsens parken. Vi leder efter påskeharer, som er klippet ud og hænger i træerne og de viser vej til påskeharens kurv. Løbetræning begynder igen efter vinterpausen Maj - august Om sommeren er vi naturligvis meget ude på legepladserne, ligesom vi oftere vil tage på længere ture. Det er dog samtidig traditionelt den periode, hvor vi har den helt store udskiftning af børn,

14 hvilket kan betyde, at det kan være vanskeligt at komme ud af huset, især for Månestuens vedkommende. I maj måned tilbyder vi alle forældre en samtale, hvor vi har tid til at snakke sammen om netop deres barn. Vi starter en ny tradition: Blomsterdag. Alle børn medbringer en blomst i potte og vi planter alle blomsterne ud i jord, plantekasser og potter. Vi afholder Sankt Hans med bål og sang. En fredag eftermiddag i juni afholdes et sommerarrangement med børn, søskende og forældre. Forældrebestyrelsen arrangerer festen, hvor traktementet er frugt, brød og saft. Efterfølgende er der lege som kan være tovtrækning, sækkeløb, flødebollekast. Det er blevet politisk besluttet, at institutionerne i København, skal holde lukket i uge 29 og uge 30. En institution i netværket vil holde åbent. September-oktober I oktober kommer en børnehaveklasselærer fra en nærliggende skole til et eftermiddagsmøde for den kommende storebørnsgruppes forældre og fortæller om, hvad der foregår i en børnehaveklasse og hvilke krav, der stilles for at børnene er skoleparate. Personale fra et fritidshjem vil, om muligt, også være til stede, og fortælle om hverdagen på et fritidshjem. (eventuelt for hele netværkets forældre til kommende skolebørn.) Vi afholder det store årlige forældremøde, hvor der blandt andet vil blive afholdt valg til forældrebestyrelsen. Eid-fest afholdes og alle børn medbringer en ret mad til stort tag-selv-bord. November december Juleforberedelserne starter gerne omkring slutningen af november; vi klipper og klistrer og pynter op. Hver fredag i december holder vi Adventssamling i salen. Alle børn og personale samles, tænder advents lys og synger julesange. Vi øver Lucia med storebørnsgruppen Vi afholder julefest for børnene Vi går en tur i kirken, hvor storebørnsgruppen går Lucia optog, vi synger og samles efterfølgende i Menighedssalen til julehygge. 5. Forældresamarbejdet 5.1 Mål og grundlæggende forventninger til forældresamarbejdet Målet er at have et godt forældresamarbejde med gensidig tillid, forståelse og respekt. Forældrene skal føle sig trygge i institutionen. Grundlæggende har vi følgende forventninger til forældrene. Flere af dem er de samme som personalet forventer af hinanden, se under punkt 6.1 at vi har respekt for hinandens forskellighed at vi behandler hinanden ligeværdigt og anerkendende at vi har tillid til hinanden at vi er positive over for hinanden at vi udviser engagement, interesse og ansvarlighed over for hinanden og institutionen at vi har respekt for institutionens regler, rammer og pædagogiske principper i henhold til årsplanen. 5.2 Den daglige kontakt Vi lægger meget stor vægt på en god forældrekontakt. Med en god forældrekontakt mener vi en gensidig respekt og åbenhed, personale og forældre imellem. Vi mener, at det er grundlæggende, for at vi er trygge ved hinanden. Det er vigtigt, at forældrene er trygge ved det personale, som er sammen med deres barn hele dagen. Vi giver besked om små hændelser og oplevelser omkring barnet, og vi håber, at forældrene vil gøre det samme. Sker der større omvæltninger i barnets liv, som påvirker barnet, er det en fordel for vores arbejde og samvær med barnet, at vi bliver informeret. Ligeledes er det en hjælp for personalet at vide, om barnet er hjemme (på grund af sygdom eller holder en fridag) inden kl i forhold til aktiviteter, ture og eventuel vikardækning (vi sparer på vikarer, i forhold til antal fremmødte børn). Hvis forældrene har tid, og vi har, er de altid velkomne til at sætte sig ned og få en snak om dagens forløb. Er der mere dybtgående ting, de ønsker at tale med os om, finder vi et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen. Ved behov sørger vi for tolk til samtalen. Forældre er altid velkomne til at ringe til os, hvis der opstår noget akut eller lige vil høre, hvordan barnet har det, hvis barnet græd ved afleveringen. Vi forventer, at forældre har deres daglige gang i institutionen, og at de holder sig ajour med hvad der foregår af aktiviteter og arrangementer, blandt andet gennem nyhedsbreve, opslag, informationer på whiteboards og på hjemmesiden. Vi forventer også, at forældre hjælper deres barn med oprydning af legetøj ved afhentning samt generelt holder deres barns garderobe ryddelig. Det er vigtigt, at forældrene giver os besked, hvis der er andre, der henter deres barn. Søskende og andre, der skal hente børn i Linden, skal være fyldt 12 år. Yderligere ser vi det som forældrenes pligt at orientere os om ændringer af bopæl eller telefon numre til hjem, arbejde og mobil, samt at sørge

15 for at børnenes stamkort altid er opdaterede. Det er vigtigt, at personalet altid kan komme i forbindelse med barnets forældre. Forældre skal afhente deres barn ved sygdom eller tilskadekomst. Vi forventer, at børnene jævnligt kæmmes for lus. Er der opslag om lus i børnehaven, skal børnene kæmmes hver anden dag. Forældrene har 2 opslagstavler: Den ene er placeret lige over for kontoret i stuen, og her hænger information fra forældrebestyrelsen og forældreforum. Den anden hænger lige til højre for kontoret og er til meddelelser fra forældre til forældre. Her kan alle forældre hænge opslag op med efterlysninger af mistet legetøj, køb og salg, spændende artikler med mere. 5.3 Forældresamtaler Når barnet har gået i Linden i 2-3 måneder, er det gavnligt for os og forældre at tage en lille snak om, hvordan det går, og vi inviterer derfor til en samtale. 5 års status Alle forældre, til kommende skolebørn, skal tilbydes en samtale med personalet, inden opskrivning til skole. Samtalen skal indeholde drøftelse med forældrene omkring barnets sproglige, sociale, motoriske og trivselsmæssige udvikling. Hvis det skønnes nødvendigt, aftaler personale og forældre, hvordan barnet bedst kan støttes frem til skolestart. Mødet holdes inden den nye storebørnsgruppen starter. Personalet og forældrene tager stilling til om eventuelle oplysninger skal videre gives til skole og fritidshjem. Storebørnsgruppe forældre kan tilbydes en afsluttende samtale. Alle forældre tilbydes en samtale i løbet af foråret. Her vil vi have mulighed for at få snakket mere med hinanden, og vi beretter om, hvordan det går med barnet, barnets udvikling, kammerater, oplevelser vi har haft med barnet med mere. Skulle der være brug for en samtale udover dette, finder vi ud af det. Er der brug for tolk, arrangerer vi det. Det er personalet der vurderer, om der er behov for tolk til en samtale. Det er vigtigt for os, at vi bliver forstået rigtigt og at vi forstår forældrene rigtigt. Det er vigtigt, at der ikke opstår misforståelser og at nuancerne i vores samtale kommer med. 3 års sprogvurdering 3 års sprogvurdering er en del af dagtilbudsloven og tilbydes efter skøn om behov. Testen er for børn i alderen 2, 10 år til 3,4 år, hvis modersmål er dansk. Sprogvurderingen skal være et samarbejde mellem forældre og personale. Personalet tilbyder forældrene at sprogvurdere deres barn. Forældrene udfylder et skema, som indeholder en liste med ord og nogle spørgsmål med plads til eventuelle bemærkninger om barnets sprog. Herefter laver personalet en sprogtest på barnet, og resultaterne sammenfattes og der holdes en forældresamtale, hvor der tages stilling til om og hvordan der eventuelt skal følges op på resultatet. 5.4 Forældremøder I eftersommeren afholdes et møde med forældre til kommende skolebørn. En børnehaveklasselærer fra en af skolerne i lokalområdet fortæller om skoleparathed, modenhed og om skolens forventninger og krav til børn og forældre. Formålet med dette møde er, at give en forståelse for, hvad det vil sige, at et barn er skoleparat. Derudover får forældrene mulighed for at udveksle skolevalg, og eventuelt finde muligheder for at børnehavevenner kan gå i samme skole. Personale fra et fritidshjem vil, om muligt, også være til stede, og fortælle om hverdagen på et fritidshjem. Vi holder forældremøde en gang om året i oktober eller november, hvor vi forventer, at forældrene viser interesse for børnehaven og deres barns dagligdag ved at møde op og deltage i drøftelserne på mødet; og naturligvis lære de andre forældre at kende. På dette møde vil der være mulighed for at gøre sin indflydelse gældende ved at opstille som kandidat til forældrebestyrelsen eller stemme på den kandidat, man som forælder måtte foretrække. I forældrebestyrelserne gives der mulighed for at få indflydelse på børnehavens pædagogiske principper og evaluere pædagogiske læreplaner. Vi er lydhøre over for forslag og ideer og vil medvirke til at skabe en åben og positiv dialog personale og forældre imellem. 5.5 Forældreaktiviteter Forældrearrangementer, så som forældremøder, forældresamtaler samt sommerarrangement er med til at styrke forældresamarbejdet. Vi forventer, at forældrene viser interesse for børnehaven ved at deltage i ovennævnte. 5.6 Modtagelse af og afslutning med forældre og Børn Den første kontakt mellem forældre, barn og personale prioriteres højt. Det er af stor vigtighed, at forældrene føler sig trygge og har tillid til personalet. Vi tilsender forældrene en lille velkomstpjece, som fortæller lidt om livet i børnehaven, hvad barnets stue hedder, kammeraternes navne og navnene på personalet på stuen. Vi vedlægger også en informations folder, hvori der er en masse praktiske oplysninger. Vi har yderligere en mere omfattende brochure, som ligger på pladsanvisningen og hvis det ønskes, udleverer vi gerne Lindens årsplan. Når barnet begynder i Linden tilstræber vi, at få en til to faste personaler tilknyttet forældrekontakten, så det er den samme person, man i starten kan henvende sig til. Når børnenes tid i børnehaven nærmer sig afslutning, på grund af flytning eller skolestart, arran

16 geres en lille afskedsfest for barnet på barnets stue, efter aftale med forældrene. Barnet har sin egen mappe, som indeholder ting, tegninger, fotos med mere fra hele barnets børnehavetid. Denne mappe får barnet med hjem. I marts har vi tradition for at holde en stor fælles afskedsfest for storebørnsgruppe børnene. Alle børnehavens børn deltager i festen. Er vejret til det, afholdes festen udendørs. Vi laver mad på bål, danser og fester det meste af dagen Bestyrelsernes sammensætning og kompetencer I Linden benyttes den 2-strengede bestyrelsesmodel, hvor man har både en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Københavns kommunes Kompetencer (Område Nørrebro) Fastlægger mål og rammer. Godkender vedtægten for institutionsbestyrelsen. Godkender vedtægten for forældrebestyrelsen. Indgår driftsoverenskomst med institutionsbestyrelsen. Fører tilsyn med institutionen. Visiterer børn til institutionen. Fastsætter og administrerer forældrebetalingen. Godkender ansættelse af leder efter indstilling fra institutionsbestyrelsen. Godkender den pædagogiske læreplan Forhandler lederens lønaftale efter indstilling fra institutionsbestyrelsen. Linden er en selvejende menighedsinstitution. En selvejende institution er lovmæssigt defineret som en selvstændig juridisk og økonomisk enhed. Institutionsbestyrelsen har valgt paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner som konsulent- og administrationsselskab. Bestyrelsernes opbygning: Institutionsbestyrelsens kompetencer Institutionsbestyrelse fungerer som overordnet ledelse og har arbejdsgiverkompetencen. Hvilket betyder, at det er institutionsbestyrelsen, der afskediger og ansætter. Det er ligeledes institutionsbestyrelsen, der repræsenterer Linden ved forhandlinger af forskellig art, med eksempelvis Københavns Kommune. Det er institutions-bestyrelsen, der udarbejder vedtægterne og har råderet over ejendom og formue. Er økonomisk ansvarlige. Hvilket betyder, at den samlede institutionsbestyrelse og det enkelte medlem hæfter solidarisk for institutionens økonomi og samlede formue. Det enkelte medlem kan således gøres økonomisk ansvarlig. Fastsætter formål og idegrundlag, inden for kommunens mål og rammer. Hvilket betyder, at det er institutions-bestyrelsen, der har kompetence til eksempelvis at ændre på vores nuværende grundlag som Menighedsinstitution. Behandler konkrete sager. Hvilket betyder, at det er institutions-bestyrelsen, der behandler alle sager, der tager udgangspunkt i konkrete hændelser, herunder sager om enkeltpersoner, der er ansat i institutionen og om enkelte børn. Indstiller til Område Nørrebro om institutionens åbningstid, inden for visse rammer og vedrørende lukkedage og ferielukning. Institutionsbestyrelsens sammensætning: 3 repræsentanter fra Blågårdens Sogn 2 repræsentanter fra forældrebestyrelsen. 1 repræsentant for personalet Souschef og leder deltager i møderne Forældrebestyrelsens kompetencer: Forældrebestyrelsen varetager deres opgave inden for de mål og rammer, som institutions-bestyrelsen har fastlagt. Fastsætter principper for daginstitutionens virksomhed. Hvilket betyder, at forældrebestyrelsen formulerer holdninger og ønsker til institutionens prioriteringer af arbejdet i forhold til hvilken retning, institutionen skal bevæge sig. Fastsætter principper for anvendelse af en budgetramme. Hvilket betyder, at forældrebestyrelsen skal angive prioriteringer for udmøntningen af de børnerelaterede konti, set i forhold til børnegruppens sammensætning. Indstillingsret til lederen ved ansættelse af personale i institutionen. Hvilket betyder, at forældrebestyrelsen kan indstille til institutionsbestyrelsen, hvilken ansøger, de peger på ved nyansættelse. Der er tale om en ret og ikke en pligt, og retten har hidtil ikke været udøvet i Linden. Forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet omkring pædagogiske læreplaner. Lederens kompetence: Lederen er ansvarlig for: Det pædagogiske arbejde

17 Personalet: Det administrative og økonomiske arbejde Det personalemæssige arbejde Sikkerheden At leder og personale i fællesskab udarbejder Pædagogiske Læreplaner. At de pædagogiske læreplaner evalueres hvert 2. år. At der dokumenteres om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål i de pædagogiske læreplaner. At diverse handleplaner og politikker udarbejdes i samarbejde med personalet. At fungere som sekretær for forældrebestyrelsen. Arbejdsmiljøet Børnemiljøet Fører de overordnede mål videre. Træffer enkeltbeslutninger. Arbejder med pædagogiske læreplaner Dokumenterer og evaluerer det daglige arbejde i forhold til pædagogiske lærerplaner. Arbejder efter årsplanen. Generelt: Hvert efterår på et forældremøde vælges medlemmer til forældrebestyrelsen, samt tre suppleanter. Hvert medlem vælges for to år, mens suppleanter vælges for et år ad gangen. Forældrebestyrelsens sammensætning: 5 forældrevalgte medlemmer 2 repræsentanter fra personalegruppen. 1 repræsentant fra institutionsbestyrelsen. Hvert medlem har en stemme. Leder deltager i møderne, uden stemmeret Suppleanterne har ikke stemmeret. Suppleanter er meget velkomne til at deltage i forældrebestyrelsesmøderne. Forældrebestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, repræsentanter til institutionsbestyrelsen og repræsentant til forældreforum. Forældrebestyrelsen holder møde ca. hver anden måned fra kl Personalesamarbejde 6.1 Lindens personalepolitik Vi synes, at vores institution er noget særligt, og vi er glade for dagligt at komme på arbejdet blandt gode kolleger. At have gode kolleger er af uvurderlig stor betydning. Vi bestræber os på, at gøre vores arbejde professionelt og fagligt velfunderet og har naturligvis følelserne med i arbejdet. Vi skal, trods travlhed, støj, og mange opgaver, skabe en rar hverdag. Vi arbejder i fællesskab på at nå vores mål, og vi kræver og forventer af hinanden, at vi: har respekt for forskellighed, fagligt og personligt behandler hinanden ligeværdigt har tillid til hinanden bruger en god kommunikationsform er positive og anerkendende over for hinanden udviser engagement og ansvarlighed over for hinanden og institutionen udviser handlekraft, overblik og beslutningsdygtighed har mod til at markere egne og andres grænser udviser fleksibilitet og positivitet har humoristisk sans medvirker til at gøre Linden til en helhed og efterstræber vore fælles mål er demokratiske og opfører sig ligeværdigt medvirker til at udvikle et godt arbejdsklima og -miljø tilstræber en flad organisationsstruktur, hvor vi har ret til og forventes at komme til orde Vi laver arbejdspladsvurdering (APV) hvert andet år. Opstår der arbejdsmiljømæssige problemer, kan personalet, når som helst, henvende sig til sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsgruppen holder møde en gang om måneden og tager eventuelle nye sager op og behandler løbende sager. Vi har en personalehåndbog som indeholder: Idegrundlag Institutionens personalepolitik Lindens Værdigrundlag Organisatorisk opbygning (beslutningsprocesser) Funktionsbeskrivelse (individuel og stuevis) Ansættelse og afskedigelse Samarbejdsproblemer og konfliktløsning Ferie og afspadsering Lønpolitik Uddannelsespolitik Kollegial supervision Klager over og eller kritik af personalet / institutionen Sygdom og sygefravær Rygepolitik og alkoholpolitik Procedure forløb ved alvorlige klager (for eksempel mistanke om seksuel overgreb) Voldspolitik

18 Instruks ved brand Sorgprocedure Den daglige rytme Aflukning af institutionen ved lukketid Kostpolitik Hygiejnepolitik Børnenes sikkerhed Hvordan nye børn starter i Linden Flytning fra Måne stue til Sol-, Komet- og Stjerne-stue Computerpolitik Stresshåndteringspolitik Retningslinjer for fotos på hjemmesiden Legepladsregler Vi har en mappe til ansatte med nedskrevne procedurer, politikker, regler, aftaler, praktiske oplysninger med mere. Den kan man altid lige tjekke, hvis der er noget, man er i tvivl om. På nyansattes 1. arbejdsdag giver ledelsen en introduktion til huset. Papirer underskrives, der berettes om regler, dagligdagens forløb, procedurer, rutiner med mere. Der vises rundt i huset. Efter et par uger følges op på introduktionen. Ledelsen forhører sig om den nyansatte har spørgsmål og om personalehåndbogen er blevet læst. Vikarer og andre løst ansatte får en folder med kort information om børnehaven, arbejdsgange, regler med mere. 6.2 Struktur for samarbejdet Vi ser den demokratiske samarbejdsform som den eneste rigtige, med de fordele og ulemper, det indebærer. Ulemper i forhold til lidt tungere arbejdsgange, når der skal træffes større beslutninger. Fordele i forhold til det øgede engagement og den øgede ansvarlighed, som vi mener, at det bibringer en personalegruppe, når man har mulighed for at søge og gøre sin indflydelse gældende. Vi betragter Samarbejdsudvalget, i daglig tale: personalemødet, som et besluttende organ. Personalemødet behandler blandt andet: Pædagogik. Pædagogisk og faglig udvikling/kurser. Dokumentation og evaluering i forhold til pædagogiske læreplaner, fokuspunkter og sprogemner. Beslutninger af overordnet og væsentlig karakter. Evaluering af samarbejdet. Tilrettelæggelse og planlægning af det pædagogiske arbejde Samarbejdsproblemer. Sygefravær. Personalet på de enkelte stuer står for: Arbejdet med børnene. Lave observationer/iagttagelser. At arbejde med pædagogiske læreplans pindene Dokumentation og evaluering af fokuspunkter og pædagogiske læreplaner, herunder at lave fotodokumentation på computerne. Sprogstimulering af tosprogede børn, der er fyldt 3 år. Arbejdet omkring 5 års status. Arbejdet omkring 3-års testen. Kontakt til sociale myndigheder, psykologer, pladsanvisning, sprogpædagoger, pædagogisk konsulent, talepædagoger, sundhedsplejersker og skoler med videre vedrørende børn på egen stue. Underretninger til forvaltningen. Indstillinger til Pædagogisk psykologisk rådgivning og Børneklinikken Nedskrivelse af hændelsesforløb. Ferieplanlægning (uden for hovedferierne, i samråd med ledelsen) herunder vikarbestilling. Afspadseringsplanlægning (i samråd med ledelsen) herunder vikarbestilling. Ansættelsessamtaler og ansættelse af personale på egen stue, med deltagelse fra ledelsen. Prøvetidssamtale efter 4-6 uger, med deltagelse af ledelsen. Udover det pædagogiske arbejde med børnene og kontakten til forældre, har personalet andre arbejdsopgaver, der skal afses tid til. Det vil sige, at følgende tager tid fra det primære, børnene: Udover personalemøder, som vi afholder hver 4. uge, arrangerer og deltager vi blandt andet i følgende: Stuemøder. Forældremøder. Forældresamtaler. Forældrebestyrelsesmøder. Møder og samtaler med sundhedsplejersker, talepædagoger, sprogvejledere, psykologer med videre. Kurser og temadage. Sprog tovholder møder. Administration. Tillidsrepræsentantmøder/-kurser. Sikkerhedsgruppemøder og sikkerhedsrepræsentantmøder Pædagogiske dage. Ansættelsessamtaler. Dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde Institutionsbestyrelsesmøder. Forældresamtale omkring 3 års sprogtesten Forældresamtale 5. Års status. Netværksmøder Netværks tema aftener Planlægning og forberedelse af:

19 Indkøb af: Det pædagogiske arbejde Hverdagen Ture Storebørnsgruppe Sprogvurderinger og ekstra sprogstimulering Diverse aktiviteter med børnene Møder Fester Forældresamtaler Pædagogiske dage Bestyrelsesmøder Diverse arrangementer. 3-årstest 5-årsstatus Legetøj, beskæftigelsesmaterialer og rengøringsmidler, møbler, kontormaterialer, hvidevarer, inventar - ja, alt hvad der skal købes ind. Praktisk arbejde: Skaffe vikar ved ferie og sygdom, så dagen hænger sammen. Oprydning på stuerne, kælderen, skur, depot, legeplads, garderober, køkken med mere. Vask og tørring af tøj. Opvask efter frugt og meget mere. Skiftning af sengetøj. Bestilling af vinduespudsere og håndværkere. Skifte pærer i lamper og batterier i røgalarmer. Og meget meget andet. Funktionsbeskrivelser Som udgangspunkt er der i det daglige arbejde ingen formel forskel på, om arbejdet udføres af faglært eller ufaglært personale, Men der er naturligvis tale om, at opgaven udføres på forskellige niveauer i forhold til den enkelte medarbejders baggrund, såvel erfarings- som uddannelsesmæssigt. Det uddannede personale fungerer som vejledere for det uuddannede personale Arbejdsprocessen med årsplan Personalet laver løbende dokumentation og evaluering af pindene i pædagogiske læreplaner og Lindens fokuspunkt. På personalemøder skiftes stuerne til at fremvise dokumentation og evaluering. Dette materiale samles og bruges til dokumentation og evaluering sammen med forældrebestyrelsen i forbindelse med årsplansarbejdet. Vi har i igen valgt et fokuspunkt, gældende for begge år. Vi vælger fremover fokuspunkterne som er flerårige, da vi dermed ser større mulighed for fordybelse. Hele personalegruppen er involveret i arbejdet med pædagogiske læreplaners evaluering og fremtidige mål og handleplaner. Efterfølgende præsenteres dette for forældrebestyrelsen. Årsplanen i Linden er et aktivt og brugbart arbejdsredskab, som vi dagligt forholder os til. Leder retter Årsplanen til med faktuelle ændringer. 6.4 Udviklings og uddannelses mål I Linden har vi den holdning, at det pædagogiske personale, med de få midler vi har, skal have mulighed for relevante kurser. Vi prioriterer kurser, afholdt her i huset, for hele personalegruppen, med konsulent udefra. Vi mener, at videreudvikling og uddannelse ikke kun sker ved deltagelse på kurser, men at dette sker på mange andre måder også, for eksempel ved at følge med i dagspressen, følge med i og læse ny litteratur indenfor området, benytte internet, skabe netværk med videre. Økonomien spiller naturligvis en rolle og gratiskurser, temadage og konferencer afholdt af eksempelvis kommunen eller de faglige organisationer vil derfor være højt prioriteret. Medhjælpere, der er ansat i huset i længere tid, opfordres til at tage en PAU uddannelse. Det er et mål i Linden, at alle har et førstehjælpskursus. Derudover deltager personalet i relevante kurser i Menighedernes Daginstitutioner, i Københavns Kommunes Akademi og i kurser/temaaftener hos UCC (University City College). Pædagogiske dage I december 2008 besluttede regeringen at institutionerne ikke længere må afholde løse lukkedage. Lukkedage skal afholdes på dage hvor fremmødet er lavt og dette defineres i Københavns kommune ved at mere end 45 % af børnene i institutionen forventes at være fraværende. Der må afholdes max 9 lukkedage årligt. D. 5. Juni og 24. December er obligatoriske lukkedage. Vi har derfor desværre ikke haft mulighed for at afholde pædagogiske dage i Det har haft meget stor betydning for vores daglige arbejde og faglige udvikling, at vi tidligere har haft mulighed for afholdelse af pædagogiske dage i Linden, så vi kan fordybe os og udvikle os samlet i hele personalegruppen. De pædagogiske dage har altid været veltilrettelagte, oftest med forberedelse i form af læsning af litteratur, artikler eller lignede og naturligvis en dagsorden. Vi sætter vores pædagogiske dage meget højt, og vi har altid arbejdet meget disciplineret og målrettet på disse dage. Medarbejderudviklingssamtaler Det er en rettighed, at alle medarbejdere skal have en årlig medarbejderudviklingssamtale. Vi afholder disse i foråret. Planlagte kurser/uddannelse

20 AMU kursus om forandringsprocesser I løbet af foråret 2011 gennemgår hele personalegruppen et forløb omkring forandringsprocesser. Vi har en underviser fra Professionshøjskolen Ucc, som har tilrettelagt en pædagogisk dag og nogle personale møder, for personalet. Gert er på 2. år i pædagoguddannelsen. Lise er på 1.år på familierådgiveruddannelsen Frederikke og Bettina på pædagogmedhjælper grunduddannelse i februar/marts Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere skal nævnes: Netværk med Blågård sogn børnehus, Blågårds sogns integrerede institution og Dronning Louises asyl Københavns kommune, Område Nørrebro Børne- og ungeforvaltningen Menighedernes Daginstitutioner Pædagogisk konsulent Sprogvejledere Støttepædagoger Psykologer Sundhedsplejersker Talepædagoger Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børneklinikken Blågård skole Fritidshjemmet Capella Børne- familieteamet Til personalemøder fremlagde stuerne på skift, dokumentation og evaluering for vores fokuspunkt. Det sidste halve år af 2010 har vi ikke levet helt op til vores tanker om at fremvise dokumentation og evaluering på hvert personalemøde. Vi har et evalueringsskema, som er enkelt og nemt at gå til og som ikke er for tidskrævende. Dette bruges til evaluering i hverdagen. Vi har en mappe til hver stue med dokumentations former (til inspiration) og med evalueringsskemaer(se bilag 4). Når stuerne fremlægger dokumentation til personale møderne, skal der også ligge evaluering klar. Evalueringer skal når året er omme, bruges til overordnet evaluering, hvor vi vil bruge vores løbende evalueringsskema, (bilag 5) som er mere dybdegående. Evalueringen bruges i sidste ende i årsplansarbejdet. Vi laver plancher, fotofremvisning og anden form for dokumentationsmateriale. Det er vigtigt, at dokumentationen har betydning for børnene, som tager aktivt del i dette arbejde. Evalueringen af handleplaner for pædagogiske læreplaner se bilag 2a til 2f. 8.2 Evaluering af Pædagogiske læreplaner De pædagogiske mål er implementeret i vores hverdag og evalueres under pædagogiske læreplaner. Sociale kompetencer (se bilag) Barnets alsidige personlighedsudvikling (se bilag) 7. Børnemiljøvurdering Lindens arbejde med Børnemiljøvurdering. Kulturelle udtryksformer og værdier (se bilag) Sprog og sprogstimulering (se bilag) Den 1. August 2007 trådte Dagtilbudsloven i kraft. Den indeholder blandt andet: Udarbejdelse af Børnemiljøvurdering, som skulle indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Linden har i 2009 udarbejdet Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurderingen fra 2009 kan ses på Lindens hjemmeside Dagtilbudsloven blev ændret pr. 1. juli 2010, og med denne ændring skal børnemiljøet fremover implementeres i pædagogiske læreplaner. Naturen og naturfænomener (se bilag) Krop og bevægelse (se bilag) 8.3 Evaluering af Pædagogiske fokuspunkt Evaluering af Fokuspunkt: Krop og bevægelse Se Bilag 2f 8.4 Evaluering af personaleudvikling Udviklingsdelen 8. Evaluering af Evalueringsmetoder Vi har benyttet 2 skemaer til vores evaluering. Vi drager nytte af hinandens forskellige kompetencer og viden. Personalet er fordelt på 2 etager og vi forsøger hele tiden at forbedre vores kommunikation og justere kommunikationsformen. Vi har arbejdet med anerkendende kommunikation og har fået oparbejdet en god kommunikationsform, og ønsker at blive endnu bedre til at give hinanden faglig kritik.