Mundtlig beretning FKF 10. marts 2012.

Transkript

1 Mundtlig beretning FKF 10. marts Kristne friskoler i vækst 2011 har været et godt arbejdsår i Foreningen af Kristne Friskoler. Der har været udfordringer men også meget at glæde sig over. FKF er i god gænge med arbejdsro på de indre linjer. Det er et godt udgangspunkt for det arbejde, som FKF står midt i. Vi hviler ikke på eventuelle laurbær eller slumrer hen, vi arbejder i FKF og forsøger at bevare fokus på FKF s mission. Vi er meget bevidste om, at FKF s mission er at være med til at skabe de bedst mulige vilkår for de kristne friskoler i Danmark. Det gælder både omkring det økonomiske, det administrative og ikke mindst omkring det pædagogiske og værdimæssige. Den skriftlige beretning, som kan læses i foreningens årsskrift, indledes med spørgsmålet om der også vil være kristne friskoler i 2020? Det er vi overbeviste om, at der vil være. Endda i bedste velgående. Det er ikke fordi, vi vælger kun at se optimistisk på fremtiden og negligere evt. truende sorte skyer. Der er en vilje og livskraft i de fleste af de nuværende 35 kristne friskoler, som tegner godt for fremtiden. En ny kristen friskole nr. 36 er endda på vej den kristne friskole i Ølgod. Planen er, at skolen starter op til august Den 47 årige Henrik Nis-Hansen er ansat som skoleleder. Han kommer fra en stilling som lærer på Skjern Kristne Friskole. På nuværende tidspunkt er der skrevet ca. 44 elever op til skolen. Målet er 50 elever til skolestart. De sidste par måneder har de kristne friskoler været en del i diverse medier med historien om stigende elevtal. Elevudviklingen på de kristne friskoler i de sidste 5 år: Antal skoler År Elevtal Stigning i alt fra 2007 til 2011: 710 elever I juli 2011 lukkede Musketer skolen i Hillerød. Elevtallet var vigende, og skolen kunne derfor ikke få økonomien til at hænge sammen. Ellers er der generelt tale om stigende elevtal rundt omkring på de kristne friskoler, måske især på skoler, som ligger i forbindelse med større byer. Det stigende elevtal var igen baggrunden for en fin omtale i Jyllandsposten mandag den 2. januar En hel side fik de kristne friskoler i avisen. Flere andre aviser og TV 2 var også på banen med historien om det stigende elevtal. Det har i store træk været en fin og positiv omtale af de kristne friskoler. En omtale som vi selvfølgelig er meget glade for. Imidlertid skal man som bekendt ikke tro på alt, hvad man læser i avisen. Således heller ikke i Jyllands Posten den 2. januar Her udtaler lektor i praktisk teologi på Københavns universitet Hans Raun Iversen nemlig, at bl.a. aktive sjæle i Indre Mission, ser, hvor der nedlægges skoler i disse år, og hvor der er grundlag for en kristen friskole. Det er en påstand grebet fuldstændig ud af den blå luft. Der findes ikke en sådan strategi, og det har der i øvrigt aldrig gjort. Tallene og fakta kan heller ikke tolkes i den retning. Side 1

2 Og endelig når Indre Mission nævnes, så har Indre Mission vel traditionel ikke været dem, der sluttede stærkest op om de kristne friskoler. Som regel ikke i begyndelsen. De ville først udnytte de muligheder, der var og er i Folkeskolen. Fare for at kristendommen nedtones Ifølge professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund er det ønsket om ro, disciplin og mere faglighed, der får forældre til i stigende grad at vælge privat- og friskoler i stedet for folkeskolen. (Kristelig Dagblad ) Men når forældre med ikke-kirkelig baggrund vælger kristne friskoler, er der en risiko for, at kristendommen falder i baggrunden, udtaler han desuden i Kristelig Dagblad den 4. februar Den sidste påstand vender jeg tilbage til. Først lidt om hans udsagn, at forældre vælger friskoler pga. ønsket om ro, disciplin og mere faglighed. Det kan forklare noget, men det er ikke hele forklaringen. Det viser sig nemlig at væksten på de religiøse friskoler er lidt større end på de øvrige frie grundskoler. Det er en udvikling, som Niels Egelund overser i sin forklaring. Elev væksten fra 2007 til 2011 Muslimske friskoler 22 % De kristne friskoler 9 % De katolske friskoler 6 % De øvrige frie grundskoler 3 % Folkeskolen - 2 % Tallene er fra FSL s blad Frie Skoler Den stigende søgning til de religiøse skoler kan tolkes som en reaktion på afkristningen af folkeskolen og det offentlige rum. Mange Folkeskoler afskaffer morgensang og indfører forbud mod kirkebesøg ved højtiderne, og det er måske den tendens, mange familier vender sig imod. De ønsker at stå ved den kristne kultur, og derfor vælger de en kristen friskole. Der er heller ingen erfaringer, som antyder, at det er smart at forsøge at gøre sig tiltrækkende ved at svække eller skjule det kristne budskab. De få forsøg, der kan tolkes i den retning på vore skoler falder generelt ikke heldigt ud. Den vare en kristen friskole har på hylden, er også den vare, der rækkes over disken. Det nytter ikke noget at kalde sig kristen friskole, men gøre noget andet i praksis. Forældrene har ret til at forvente, at skolen står ved sit grundlag. Lige en indskudt kommentar: I en næsten hellig iver kan der også findes (få) eksempler på, at kristne friskoler er gået helt over i den anden grøft. De har sløret, hvor kristne de i virkeligheden er. Altså gået lidt videre med kristendommen end de meldte ud. Det går heller ikke: Den vare en kristen friskole har på hylden, er også den vare, der rækkes over disken. Erfaringen og konklusionen er, at der er forældre, der vælger kristne friskoler netop fordi, de er kristne. Trivselen, disciplinen og fagligheden er selvfølgelig vigtig. Men de kristne værdier er for disse forældre ikke et nødvendigt biprodukt, når de vælger en kristen friskole til. Dette tager noget af luften ud af Niels Egelunds andet argument, at forældre med ikke-kirkelig baggrund, der vælger kristne friskoler, er med til at trænge kristendommen i baggrunden. Der er forældre, der er positive i forhold til de kristne værdier og derfor bevidst vælger de kristne friskoler til, netop fordi de er kristne. De har ikke til hensigt at fordrive de kristne værdier fra skolen. Det er åbenlyst, at de kristne værdier netop er et godt udgangspunkt for menneskelivet og menneskelig omgang. Derfor tiltrækkes disse forældre. Kamp for de kristne værdier Diskussionen om de kristne værdier rører ved selve kernen og livsnerven på de kristne friskoler. Side 2

3 Det foregående er ikke et forsøg på at nedtone denne diskussion, blot et forsøg på at antyde, at det er et kompleks område. Men det er afgørende vigtigt, at skolerne er bevidste om deres kristne ståsted og grundlag. Ellers er der fare for at barnet smides ud med badevandet. Her har den enkelte bestyrelse på de kristne friskoler et stort ansvar. Skolerne er selvstændige enheder, derfor kan FKF ikke overtage dette ansvar. De kristne værdier er under pres. Hvad der tidligere var selvfølgeligheder er ikke længere almindelig accepteret. Det gælder f.eks. synet på ægteskabet, seksualmoral og Bibelens autoritet. FKF vil gerne bevare fokus på de kristne værdier og kæmpe for friheden til at drive kristen friskole i Danmark, men det er den enkelte bestyrelse, der står i den konkrete kamp. I den skriftlige beretning står der mere om FKF s indsats på dette område. Det er således et område, som FKF prioriterer. Flere friskoler i Danmark Den offentlige debat giver undertiden indtryk af, at der er en flugt fra Folkeskolen til friskolerne. At der oprettes den ene friskole efter den anden. Virkeligheden er ikke helt så dramatisk. 14,2 % af børnene går i friskoler, og dette tal har været stigende de senere år, men der er ikke tale om store udsving. Der er ca skoleelever i Danmark, heraf går ca på friskole. Ændringer i elevtal fra 2007/08 til 2010/11 Frie grundskoler Folkeskoler Efterskoler Fald i samlet elevtal Det samme gælder udsvinget i det samlede antal friskoler i Danmark. Det er svagt stigende, og der åbner nogle nye hvert år. Men hvert år lukker der også friskoler. Der er omkring 520 friskoler i Danmark, så der er heller ikke tale om de store udsving. Konklusionen er, at der er tale om en generel tendens med en svag stigning til friskolesektoren. FKF har ikke et ønske om, at friskolernes andel skal vokse yderligere i Danmark. Der er en offentlig skole, og det er selvfølgelig den største. Det er vigtig med en god offentlig skole i Danmark. FKF har til gengæld et ønske om at stå i spidsen for nogle dygtige og velfungerende kristne friskoler, som har en klar kristen profil. Ny regering og ny minister for børn og unge I september 2011 fik Danmark som bekendt ny regering. Nogen vil påstå, at det ikke har gjort den store forskel. Den tidligere regerings politik er bare kørt videre. Det gælder i hvert tilfælde omkring finansloven for Den tidligere regering havde med finansloven for 2011 sænket koblingsprocenten fra 75 % til 74 %. Planen var frem til 2014 at lade koblingsprocenten falde yderlig med 1 % pr. år ned til 71 %. I valgkampen lovede den nuværende regering, at besparelserne ville blive rullet tilbage, i hvert tilfælde i et vist omfang. Friskolerne har ud over faldende koblingsprocent og genopretningspakke været udsat for usikkerhed om udgiftsniveau i Folkeskolen, som tilskuddet til friskolerne beregnes efter. Friskolerne betaler stadig moms, som Folkeskolerne er fritaget fra. Men nej, da finansloven for 2012 skulle i hus blev de 74 % sat ned til 73 % her i Skoleforeningerne gjorde ellers hvad de kunne for at komme igennem med argumenter mod denne nedsættelse. Lige lidt hjalp det. Landet befinder sig i en finanskrise og kassen er tom. Dette betyder alt andet lige, at en del af de kristne friskoler bliver presset meget på deres økonomi i den kommende tid. Der er kristne friskoler, som i øjeblikket er direkte lukningstruet pga. økonomien. Med Christine Antorini som ny minister for børn og unge har vi skullet forholde os til 3 ministre på bare et år. Side 3

4 Først var der Tina Nedergaard, som medvirkede på vores generalforsamling sidste år. Så kom Troels Lund Poulsen til. Ham vil vi måske især huske for en udmelding sidste år den 1. april. Det var ikke nogen aprilsnar, men i løbet af ganske få dage ville han køre en lovændring igennem, så noget af statstilskuddet til friskolerne skulle omfordeles og gives til de friskoler, der optog flere tosprogede elever. Friskoler, der i forvejen havde over 25 % tosprogede, kunne ikke komme i betragtning. De muslimske friskoler kunne således ikke få del i dette tilskud. For vores eget tilskud var det et direkte angreb på vores frihed til optag af elever. Der er i forvejen tilskud til tosprogede elever, og hvis noget skulle ændres, kunne man måske kigge på dette. De 6 skoleforeninger Elevtal Danmarks privatskoleforening Dansk Friskoleforening Lilleskoler De private gymnasier og grundskoler FKF De tyske mindretalsskoler Elevtal Her er endnu et eksempel på, at de 6 skoleforeninger på trods af forskelligheder kunne stå sammen. På et møde med embedsmændene den udvandrede skoleforeninger i bogstaveligste forstand og forslaget blev da heller ikke til noget. Helt hvad den nye minister Christine Antorini vil, ved vi ikke endnu. Men der er ingen tvivl om, at hun vil noget og har sat sig godt ind i tingene på skoleområdet. Især to områder spøger lidt: Specialundervisning og en eller anden form for taxametersystem. Taxametersystem og specialundervisning Et taxametersystem, hvor tilskuddet f.eks. kunne gøres afhængig af, hvilke elever, skolerne optager kan komme i spil. Et socialt taxametersystem. Tilskuddet kunne gradueres fra elevtype til elevtype. Men foreløbig er der ingen konkrete udmeldinger, så vi ved ikke hvad, der ligger bag disse overvejelser. Overordnet er FKF imod et sådan system. Det er selve friheden for forældrestyrede friskoler, der angribes med sådanne tiltag. Der kan være friskoler, der ligger i områder, hvor der måske ikke er elever, der giver ekstra penge efter et eller andet taxametersystem, så bliver disse skoler presset endnu mere på økonomien. Der tales og skrives meget om friskolernes sociale ansvar. Det vender jeg tilbage til. Derimod vil der ske ændringer på specialundervisningsområdet. Dette er meldt ud. Som planerne ser ud nu, vil det ske fra skoleåret Specialundervisningsområdet på friskolerne er også på det nærmeste brudt sammen. Der er hvert år ansøgninger for over 500 mill. kr. fra friskolerne, og tallet siger fra år til år. Der er 200 mill. kr. til fordeling. Grønthøstermetoden får hvert år pengene til at række, men tildelingen til de konkrete elever kan godt opleves lidt tilfældig ude på skolerne. Sagsbehandlingen hos de lokale PPR kontorer varierer også noget fra sted til sted i landet. Dernæst er der indført en inklusionslovgivning i Folkeskolen. Flere elever skal rummes i almindelige klasser. Der skelnes mellem over og under 12 lektioner pr. uge til specialundervisning for en elev. Under 12 lektioner giver ikke noget. Vi har fået at vide: At Antorini er meget optaget af dette område At der vil ske ændringer. Vil skoleforeningerne ikke indgå i arbejdet med at finde nye modeller, vil der ske ændringer på området alligevel. At sprogbruget på området bliver nyt. Velkendte ord forsvinder. Når Folkeskolen ændrer, vil man ikke risikere, at der evt. sker elevflugt til friskoler, fordi forældre vælger Folkeskoler fra. Øvelsen er ikke at spare penge. Hele området kuglegraves, også PPR s rolle Side 4

5 Tidsplanen for dette kulegravende arbejde skal være færdig maj 2012, så det kan komme med i finansloven Anne Vang har i hvert tilfælde formået at få rørt godt op i vandene, men lidt mere saglighed ville klæde debatten. Der er nedsat en arbejdsgruppe og der er aftalt en række møder hen over foråret. De første 2 møder er afholdt. Hvad der kommer ud af det hele, er på nuværende tidspunkt ikke til at vide. Men der er ingen tvivl om, at der vil ske ændringer sandsynligvis fra skoleåret Skoleforeningerne arbejder selvfølgelig gerne med på at finde en løsning. Når Folkeskolen skal arbejde med disse ting, skal friskolerne også, men vi forventer, at vore skoler får de samme økonomiske vilkår som Folkeskolen ikke mere eller mindre! Tallet 12 lektioner er i spil, at der kun kan søges støtte til elever med behov over 12 støttetimer/lektioner. Så bliver udfordringen de elever, der i dag får under 12 lektioner, hvordan skal det organiseres og finansieres? Det er der ingen, der ved i øjeblikket. Øvelsen/opgaven er at tænke helt anderledes end i dag, så lad os afvente og se, hvad der konkret kommer ud af alle bestræbelserne. De kristne friskolers sociale ansvar. Den københavnske borgmester Anne Vang er blevet et kendt navn i friskolekredse ud over det ganske land efter hendes angreb på friskolerne her i januar. Friskolerne beskyldes for at skumme fløden og kun optage de bedste og mest velfungerende elever. Så kan skolerne jo sagtens have succes i forhold til den offentlige skole, som skal have plads til alle elever inklusiv dem med særlige vanskeligheder. Anne Vang angriber også friskolerne for økonomiske favorable vilkår i forhold til Folkeskolen. Debatten vidner om stor uvidenhed om tilskudsforhold til friskoler og nuværende elevsammensætning. Og der er nogle ganske særlige forhold, der gør sig gældende i København, hvor op mod 25 % af eleverne går i en friskole. Det er ikke rimeligt at disse forhold skal generaliseres til hele landet. Side 5 De kristne friskoler skal også tage deres del af elever med særlige vanskeligheder og tosprogede elever. Hvis ikke vi er vort ansvar bevidst, kan det ramme os som en boomerang. Anne Vang har uden tvivl mange meningsfæller, der er enig i hendes synspunkter. De kristne friskoler må imidlertid melde hus forbi, når det påstås, at friskoler ikke optager elever med særlige vanskeligheder. Det generelle billede er, at det i høj grad sker på de kristne friskoler. Det ligger i menneskesynet, at skolerne også vil tage sig af elever med særlige vanskeligheder. Faktisk er der flere skoler, som har udtrykt ønske om at oprette egentlig specialklasser. Men det er ikke muligt med den nuværende lovgivning. Nogle kristne friskoler optager mange elever med særlige vanskeligheder måske for mange. Men har skoler svært ved at få elever nok, kan det være fristende at optage elever med udfordringer, som måske ligger på grænsen af, hvad skolen magter. For friskoler med lange ventelister er det fristende at sortere særlige vanskelige og ressourcekrævende elever fra. Her er opfordringen, at vi viser ansvarlighed, som også er i overensstemmelse med vort kristne menneskesyn. For FKF er det væsentlig, at skolerne fortsat selv kan bestemme, hvilke elever skolerne optager. Det handler om frihed under ansvar. Regelsanering Antorini har i øvrigt udtrykt forståelse for/ønske om, at hun gerne vil være med til at sanere i de mange regler, der findes på friskoleområdet. Nogle gange er det en hel jungle af regler. Det handler ikke om arbejdstidsregler og regler i forbindelse med fordelingssekretariatet. Det falder uden for ministeriet. Men der er mange andre regler, som måske kunne forenkles. Så har I gode ideer så bare sig til. Det bliver

6 vist også noget, som skolelederne bliver spurgt om på forårets skoleledermøder. Certificering Som bekendt trådte der en ny tilsynslov i kraft den 1. august 2011, hvorefter friskoler kunne vælge mellem selvevaluering eller en eller flere certificerede tilsynsførende. Vi har hørt om 1 måske 2 kristne friskoler, der overvejer selvevaluering. De øvrige kristne friskoler er gået i gang med eller skal i gang med at certificere deres tilsynsførende. Det er kurser af 21 timers varighed. FKF har stået for et af disse kurser, der fandt sted i Herning i efteråret Det næste, som FKF står for, finder sted i Fredericia her i maj måned. En tilsynsførende behøver nødvendigvis ikke vælge et certificeringskursus, som FKF står for. De øvrige skoleforeninger står for tilsvarende kurser og indholdet er ens på disse kurser. Nogle skoleledere fra kristne friskoler har valgt at gennemføre et certificeringskursus, ikke fordi de har planer om at skulle ud at føre tilsyn med en friskole, men mere af interesse og selvudvikling. Ny overenskomst med KRIFA I februar 2012 har FKF forhandlet ny overenskomst for pedeller, sekretærer og rengøringspersonale med Kristelig Fagforening. Overenskomsten træder i kraft , hvis den stemmes i hus. Aftalen er i øjeblikket til afstemning hos medlemmerne. Vi ønskede kun at indgå en et årig aftale, så vi fremover forhandler samme år, som de øvrige skoleforeninger forhandler med deres respektive forhandlingspartnere. Dette ønske fik vi igennem. I øvrigt ligner den aftale, som vi har indgået med KRIFA lønmæssigt de øvrige aftaler, der er indgået på arbejdsmarkedet de seneste uger. de små skoleforeninger herunder FKF har hver indgået en aftale med BUPL. Det er måske ikke så hensigtsmæssigt med så mange aftaler. FKF håber, man næste gang kan blive enig om en fælles aftale med BUPL. Nu får vi se. Samarbejdet med FSL To gange årligt mødes Hans Jørgen Hansen og jeg med FSL s formand, næstformand og sekretariatsleder. Det giver mulighed for udveksling af informationer. FSL har meldt ud, at de går efter at markere sig lidt mere politisk. Det er fint, når det drejer sig om fagforeningspolitik. Uffe Rostrop er ny formand i FSL efter mange år med Arne Pedersen ved formandsroret. Vi glæder os til samarbejdet med Uffe. Der har været en del interne diskussioner i FSL omkring den nye mulighed for ansættelse af skoleassistenter. FKF mener ikke, at skoleassistenter skal overtage lærerarbejde, men det er fint med mulighed for en ekstra hånd omkring arbejdet i en klasse. Vedtægtsændring I maj 2008 blev de nuværende vedtægter for FKF vedtaget. De trådte i kraft 1. januar På generalforsamlingen i 2011 ændrede vi i vedtægterne omkring samarbejdet med FGF (frie grundskolers fællesrådet). FGF er som bekendt nedlagt og derfor giver det ingen mening, at FGF er omtalt i FKF s vedtægter. Sidste år diskuterede vi også pædagogisk udvalg, som er omtalt i vedtægterne og som i praksis har vist sig umuligt at få bemandet. Med henvisning til at bestyrelsen desuden har øget sit fokus på det pædagogiske område i FKF foreslog vi sidste år pædagogisk udvalg skrevet ud af vedtægterne. BUPL 2012 er ikke et forhandlingsår på BUPL området. På friskoleområdet er der 3 aftaler med BUPL. Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening og Side 6 Generalforsamlingen ønskede imidlertid, at bestyrelsen arbejdede mere med dette punkt og ikke mindst at skolerne fik god tid til at gennemtænke denne del af vedtægtsændringen.

7 Forslag til vedtægtsændring behandles senere på generalforsamlingen. Der er sendt bilag ud, der beskriver bestyrelses forslag til ændring. FKF s vision FKF er en paraplyorganisation for 35 kristne friskoler. Skolerne er selvstændige enheder. Hvad FKF skal beskæftige sig med afhænger af behovet og efterspørgslen ude på den enkelte skole. Samtidig kan FKF være med til at holde fanen højt for de kristne friskoler og holde sammen på fællesskabet. Opgaven med det pædagogiske og identitetsmæssige omkring de kristne friskoler er meget vigtige områder og legitimerer FKF s berettigelse. Mange praktiske og administrative opgaver kunne skolerne købe hos en af de andre skoleforeninger. De kristne friskolers særegne kendetegn kan imidlertid ikke købes andre steder. Hvad skal kendetegne en kristen friskole? Hvordan kan FKF hjælpe den enkelte skole med at skabe denne identitet? Det har FKF til stadighed fokus på. I januar 2014 kalder FKF igen sammen til en FKF dag for alle ansatte ved de kristne friskoler. Erfaringen med en sådan dag i 2011 var så gode, at det skal prøves igen. Sæt allerede nu kryds ved 11. januar 2014 i Odense Congress Center. Af nye tiltag i 2011 kan nævnes diplomuddannelse for ledere ved de kristne friskoler og mikrokurser sat i verden ved FKF s pædagogiske konsulent Bent Andersen. FKF vil gerne prioritere det pædagogiske arbejde på de kristne friskoler endnu mere. Derfor er Bent Andersens ansættelsesprocent hævet til 75 % fra august Bare ring til Bent Andersen, hvis en god pædagogisk ide opstår eller der er brug for et godt råd omkring pædagogiske forhold. Skoleledermøder og dialogmøder To gange om året afholdes dagsmøder med skoleledere i henholdsvis øst og vest Danmark. Disse møder har ændret lidt karakter de senere år. Tidligere bar møderne mere præg af at være netværksmøder. Nu veksler møderne mellem at være mere kursusagtig og møder, hvor FKF fornemmer ønsker og behov ude på de enkelte skoler. Det samme med dialogmøderne for bestyrelser og skoleledere. De sidste dialogmøder blev afholdt her i januar måned. Der er fyraftensmøder, hvor der indledes med fællesspisning. Det er her FKF møder skolebestyrelserne og fornemmer behov og ønsker ude på skolerne set fra skolebestyrelsernes synsvinkel. Mange skoleledelser danner desuden lokalt sammen med nabo kristne friskoler netværk, som mødes 2-3 gange årligt. Det har FKF ikke noget med at gøre, men kan være behjælpelig, hvis nogle skoleledere har svært ved at finde et sådant netværk. TAK Tak til samarbejdspartnerne i de andre skoleforeninger. FKF må som en lille forening prioritere, hvad vi kan deltage i. Det gør vi efter bedste evne og forsøger at holde os orienteret om stort og småt. I mange sager f.eks. omkring økonomi, overenskomster og lignende sager er skoleforeningerne oftest enige. I disse tilfælde står foreningerne sammen. Det er bestemt også nødvendig, ellers kunne friskoleverden let blive kørt ud på et sidespor af politiske modstandere. Normalt er der en fin stemning skoleforeningerne imellem. Hjælpsomheden er stor. FKF har meget glæde af samarbejdet med de øvrige foreninger, og ville have svært ved at undvære dette. Tak til fordelingssekretariatet. Tak til alle samarbejdspartnere i ministerier, styrelser og fagforeninger FSL, BUPL og KRIFA. Side 7

8 Tak til min egen bestyrelse. Tak for samarbejdet og fællesskab gennem året. Tak til Edvard Holm Nielsen for mange samtaler gennem året og dit formandskab for skolepuljen. Tak til de forskellige, der sidder i FKF s udvalg. Tak til de kristne friskoler for opbakning og medleven. Tak fordi I viser os, den tillid, at vi må være bestyrelse i FKF. En særlig tak til de daglige ansatte i FKF Tak til kursusmedarbejder Bent Andersen. Tak til forretningsfører Jette Vibe Johansen. Tak til den daglige leder Hans Jørgen Hansen Når vi således tror på fremtiden for de kristne friskoler skyldes det, som vi skriver i den skriftlige beretning, ikke mindst at der er nogle stærke og bevidste forældre, som står bag skolerne. Det tegner godt for fremtiden også ud over På bestyrelsens vegne Thorkild Bjerregaard Herning den 9. marts Side 8