Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 Campus Vejle HHX Samfundsfag B (valgfag) Jadwiga T. Thygesen hh12sam21123_04866 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Demokrati og retssamfundet, Ideologi og samfundsudvikling Titel 2 Valg og valgkampe. Medierne og den politiske dagsorden. Titel 3 Magt i den nationale og internationale politik spillet om Europa Titel 4 Økonomisk globalisering og Danmarks rolle heri Titel 5 Velfærdsstaten en økonomisk udfordring Titel 6 Sociologi identitetsdannelse i det senmoderne samfund Side 1 af 10

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Demokrati og retssamfundet, ideologi og samfundsudvikling. - demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet Christiansen, Peter Munk og Nørgaard, Asbjørn Sonne: Demokrati, magt og politik i Danmark: Kapitel 1: Demokrati, magt og politik, styreformer Kapitel 2: Nationalstaten, demokratiet og magten - Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme Christiansen: Demokrati, magt og politik i Danmark: Kapitel 4: Ideologier og nye værdier (liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme, nye politiske værdier den gamle og den nye venstre-højre dimension, teorier om ideologiernes død). - forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU (folketinget og lovgivningsprocessen) (Christiansen: Kapitel 6: Folketing og regering) Magtens tredeling Christiansen A.H., Bülow: Samfnu, Systime 2009 (kopi) Robert Dahl demokratibegreb Demokrati i moderne nationer-polyarki Indførelsen af den demokratiske styreform Demokrati i Danmark i forskellige udformninger Friheds- og menneskerettigheder Grundloven Helle Thorning: Folketingets åbningstale. Ritzau : Det sagde Helle Thorning i sin åbningstale Fra forslag til lov. Tilblivelsesproces - rygeloven Freedom House: A History. The Universal Declaration of Human Rights : Udenrigsministeriet: Dansk menneskerettighedspolitik Politiken : Hemmeligt netværk forener forskellige højrefløjskræfter. Den hemmelige organisation org. Politiken : ORG Ud i lyset! Det er demokratiets vilkår. Politiken : Researchgruppe driver klapjagt i Danmarks højreradikale underskov. Politiken Bekymrende centralisering. Hvor er den demokratiske ansvarlighed efter strukturreformen? Side 2 af 10

3 Politiken :Hovedkulds.Løkke mangler plan for sygehuse. Menneskerettigheder: Håb om bedre tider Metroxpress: : Farvel til Fez Fez. Forsvaren indbringer sagen for Menneskerettighedsdomstolen. Politiken : Fiz-Fiz sagen. Højsteret smider hårdkogt far til otte ud af landet 30 moduler Eleven skal kunne anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstilliner og løsninger herpå. Forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier (begge faglige mål indgår også i de andre forløb). Demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet. Menneskerettigheder. Magtens tredeling. Lovgivningsporcessen i Folketinget (rygeloven) -Eleven skal lære at forklare: Hvordan kommer ideologierne til udtryk hos de danske politiske partier i de forskellige politikområder. Eleverne skal kende hovedtrækkene i de tre politiske ideologier (herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat) og til de samfundsmæssige ændringer (globalisering, ændringer i erhvervsstruktur, senmodernitet). Brugen af Minerva modellen. Anvendelse af komparativ metode til at sammenligne magtforhold i forskellige lande. Væsentlige arbejdsformer I løbet af hele skoleåret skal eleven udvikle evnen til at arbejde selvstændigt eller i samarbejde med andre. Skal udvikle evnen til selvstændigt at formulere arbejdsopgaver, som de efterfølgende løser. Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne argumentere for egne synspunkter og indgå i dialog derom. Ideologier - elevfremlæggelser Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Indhold Valg og valgkamp. Medierne og den politiske dagsorden. Den politiske dansker - politiske grundholdninger Side 3 af 10

4 - de politiske partiers placering på den værdipolitiske og fordelingspolitiske højrevenstreskala -de politiske partiers adfærd under valgkampen Christiansen: Kapitel 5: Partier og vælgere Valgkampen i DK Folketingsvalg den / partiernes hjemmesider Præsentation af partierne elevfremlæggelser Mødet med lokale Folketingskandidater: Karen Klint (S),Kristian Thuelsen Dahl(DF), Torben Elsig - Pedersen (Radikale Venstre) og Hanne Riisager (V) Valgannoncer, valggrundlag: Sammen om Danmark(S,SF),Holdbar vækst(v), Gæld eller velfærd?(v), Skal din stemme trække Danmark til venstre? MetroXpress Valg 2011: Hvad mener partierne? Hvilket politisk parti er du mest enig med? Efter valget: se resultater hele landet Politiken : Er økonomer nogle tøsedrenge? Regeringsgrundlag: elevfremlæggelser JP : Pengene passer endelig JP : Her er Danmarks nye regering JP : Rødt nordlys 30 moduler Mediernes betydning i den politiske beslutningsproces og til at fremme bestemte budskaber (spin) Politisk kommunikation Kvantitativ metode i praksis. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gæstelærere politikere (valgmøder) Titel 3 Indhold Magt i den nationale og internationale politik spillet om Europa Side 4 af 10

5 -magtbegreber -magt og demokrati -forskellige politiske systemer og EU -Hvordan fungerer Folketinget som institution i samspillet med EU s organer? Notat magasin om demokrati og Europa. Kend dit EU. EU i grove træk. Årgang 37- Nr.1226-August 2010 Jensen, Mads Christian Dagnis og Nielsen, Julie Hassing: Europa på vej, Systime,2011Kapitel 3: Danmark medlemskab af EU s Christiansen A.H., Bülow: Samfnu, Systime 2009 (kopi) Nye demokratier s En ny demokratiseringsbølge? Hvordan måles demokrati? Kureer&Lundgren: International økonomi. Forlaget Kurlund: Relevante kapitler om EU. Projekt om EU Demokratibegreber i Samfnu, Systime 2009s Politiken : Klientsamfundet Grækenland Politiken : Krisen åbner for revolution af EU Politiken : Tyskland gør klar til reform af EU Politiken : Et tysk Europa Danske Bank, Investering,Oktober 2011:Eurokrisen var forudsigelig Demokrati/Krisetid/Globale udfordringer: Politiken Krisetid. EU, Kina og USA har skyklapper på Information Rivalisering: Derfor er Kinas politiske model overlegen Politiken Tiden er inde til et systemskifte Ritzau: Rusland: Putin undgår et ydmygende valg Weekendavisen: Kronik: De syriske massakrer og den nye verdensorden Politiken : Folkekær blev Gaddafi aldrig 25 moduler Magtbegreber (direkte, indirekte, strukturel /diskursiv/dagsordensættende magt) Forskelle mellem reel og formel magt. Magt på forskellige niveauer: individ, institution, lokalsamfund, land, EU, international. Er magtfordelingen forenelig med forskellige demokratiopfattelser? Kendskab til det danske politiske system: vælgere, partier, Folketing, regering, dom- Side 5 af 10

6 stole, interesseorganisationer, medier. EU: institutioner og deres opgaver. Samspillet mellem det nationale og overnationale. Kendskab til David Eastons model til beskrivelse af et politisk system. Christiansen: kapitel 14.4 : Komparativ metode( i praksis Kina vs.rusland) Væsentligste arbejdsformer Diskussion Inddragelse af relevante klip fra TV og EU-oplysningen Synopsis om økonomisk krise i EU (med udgangspunkt i krisen i Grækenland) Projekt om EU Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Økonomisk globalisering og Danmarks rolle heri. Samarbejdet i EU - Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU - Økonomisk krise, samarbejdet i EU - Globaliseringens betydning for Danmark Samfnu stx&hf B niveau Systime, 2009: Demokratiseringsstrategier i EU. Figur 2 s.327 Samt kap. om Samfundsøkonomi s (kopi) Christiansen: Kapitel 11: EU og globalisering Kureer&Lundgren: International økonomi. Forlaget Kurlund: (De samfundsøkonomiske mål, det økonomiske kredsløb, efterspørgsel/udbud). Notat magasin om demokrati og Europa. Det danske formandskab. Årgang 39- Nr.1243-Januar 2012: Den nye strammeraftale Notat magasin om demokrati og Europa. Krise og demokrati i Europa Årgang 39- Nr.1244-Februar 2012: Hjælper finanspagten? Side 6 af 10

7 Politiken : Finanspagt: 9 hovedpunkter. Politiken : Finanspagt bremser kamp mod ledighed Politiken : Finanspagt. Danmark bør stå udenfor. Ritzau Finanspagten kræver ikke folkeafstemning Grundloven suverænitet Suverænitetsbegreb(Christiansen: s. 21,29, ) Information EU bør indgå en pagt om beskæftigelse Information På jagt efter en teori, der passer til virkeligheden Væsentligste arbejdsformer 25 moduler Eleverne skal kunne undersøge økonomiske prioriteringsproblemer i DK og EU og diskutere løsninger og kunne opstille fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Kunne se konsekvenserne, som globaliseringen har. Klasseundervisning/ diskussion Projekt: Globaliseringens betydning for dit firma, i samarbejdet med afsætning (Wupti, Fur, JBS undertøj) Muligheder og begrænsninger i den globale verden. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 5 Indhold Velfærdsstaten en økonomisk udfordring - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund - Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU + politikker - Globaliseringens betydning for Danmark Christiansen: Kapitel 12: Velfærdsstaten Nielsen, John Palm, Økonomi, Gyldendal, 2007: Kapitel 8: Er der råd til at opretholde den danske velfærd? S,SF : Fair Løsning, Liberal Alliances og andre partiers avisannoncer JP : Vækstpakker: Løkke og Thorning i kamp om rampelyset Information : Regeringens finanslovforslag: En afmægtig finanslov Politiken : Finanslov: Regeringen på tilbagetog. Information Det er fordelingen, den er gal med. Politiken : Helle Thornings talerstol står på usikker grund Side 7 af 10

8 Information : Verden efter 1.maj Information : Regeringen vil mangle 7 milliarder i 2020, hvis den sidder på hænderne 25 moduler Eleverne skal kunne undersøge økonomiske prioriteringsproblemer i DK og EU og diskutere løsninger. Eleverne skal have kendskab til velfærdsprincipper (herunder stat, marked og civilt samfund) og forskellige former for samspil mellem dem (f.eks. brugerbetaling, udlicitering, forsikringsordninger). Det økonomiske kredsløb mv. eleverne skal have forståelsen af de økonomiske sammenhænge. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/samtale Relevante klip fra Debatten (DR2) Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 6 Indhold Sociologi identitetsdannelse i det senmoderne samfund - Identitetsdannelse og socialisation - Massemedier og politisk meningsdannelse. - Social differentiering og kulturelle mønstre M.Bruun, Bungård: Sociologisk set. En grundbog i sociologi. Systime, 2009: (Kopi) Identitet og identitetsdannelse s Medieskabte identiteter s Politisk sociologi-massemedier og meningsdannelse s M.N.Christoffersen m.fl.:ungdomssociologi, Columbus, 2005: Individualisme og fællesskab s Poul Brejnrod: Sociologi Gyldendal, 2009: Side 8 af 10

9 Kap.1 Hvad er sociologi? S.9-16 Kap.2 Teoretiske perspektiver i sociologien s Kap.3 Identitetsdannelse og socialisering s Kap.17 Indvandring og integration Information Nynarcissisme: Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? Vidensbanken: :Paradise Amalie på den røde løber. Ugebrevet A4 nr.20/2009: Unge kvinder bliver mere og mere voldelige (samt figurer: Flere voldelige kvinder og yngre kvinder slår mere) jv.dk : Flere piger begår vold Berlingske : Voldelige piger er tit selv ofre Politiken : Det er i orden at råbe perker Politiken : Usportsligt. Mamadou er det oplagte offer. Politiken : En langstrakt kamp om identitet Politiken Asylansøgere holder sig fra Danmark Urban : 69 pct har fået nok af os & dem. Danskerne: Skræmmekampagne er mediernes skyld (synopsis) Sociologi og fattigdom: dagblad.dk/fattigdom (Hvad er fattigdom?) Bilag 3. Bilag 4: 30 moduler Målet er, at eleverne skal have forståelse af samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet ( socialisationen). og kan også se identitetsdannelsen i et historisk og teoretisk perspektiv, herunder konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering m.v. (samfundstyper) Eleverne skal kunne sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre (komparativ metode) Side 9 af 10

10 Social differentiering (Bourdieus teori, funktionalisme, marxisme) og hvordan den kommer til udtryk (livsstil, livsformer), herunder de adfærdsmæssige konsekvenser (social arv/social mobilitet) De kulturelle mønstre beskriver værdier, normer og symboler i forskellige grupperinger. Opstilling af hypoteser Synopsis om medieskabte identiteter Synopsis om pigebander Synopsis perker holdet Side 10 af 10