Det eksperimentelle program på bacheloruddannelsen i fysik
|
|
- Johanne Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det eksperimentelle program på bacheloruddannelsen i fysik 1. Indledning. Fysikstudiet på Aarhus Universitet indeholder både teoretisk undervisning og praktiske eksperimentelle øvelser. De eksperimentelle øvelser tjener i mange tilfælde det formål at eftervise, at de fysiske teorier er forankrede i eksperimentelle kendsgerninger. Herved illustreres og underbygges forståelsen af det teoretisk gennemgåede stof. Øvelserne har imidlertid også det selvstændige, vigtige formål at kvalificere dig til at planlægge, gennemføre og rapportere om eksperimentelt arbejde. Sådanne kompetencer er ikke mindst vigtige i forbindelse med eksperimentelle bachelor- og kandidatprojekter. Nogle af de eksperimentelle øvelser vil du møde på specifikke eksperimentelle kurser, mens andre af øvelserne indgår som delelementer i de generelle fysikkurser. Formålet med denne note er, fra starten af dit fysikstudium, at give dig en kort introduktion til de enkelte elementer, der vil blive arbejdet med ved øvelserne, samt at give et overblik over det samlede eksperimentelle program på bacheloruddannelsen. Forhåbentlig vil noten hjælpe dig til at se, hvorledes de eksperimentelle øvelser, der er spredt ud over forskellige kurser, i virkeligheden udgør et samlet hele, hvor forskellige væsentlige elementer i eksperimentelt arbejde trænes i et progressivt forløb. Yderligere beskrives, hvordan et antal valgfrie kurser bibringer væsentlige eksperimentelle kompetencer, og hvordan studerende, der overvejer et eksperimentelt bachelor og specialeforløb, bedst kan tilrettelægge deres studium. 2. Fokuselementer ved de eksperimentelle øvelser. I korte træk vil de eksperimentelle kurser indeholde følgende elementer: a) Begrebsforståelse og eftervisning af fysiske lovmæssigheder b) Udstyrskendskab. c) Kreativ tænkning og problemformulering. d) Planlægning af et eksperiment. e) Opbygning af et eksperiment og fejlfinding. f) Dataindsamling. g) Dataanalyse og usikkerhedsberegning. h) Præsentation/rapportskrivning. a) Begrebsforståelse og eftervisning af fysiske lovmæssigheder Som nævnt i indledningen tjener eksperimenter i mange tilfælde til at underbygge indlæringen af de grundlæggende begreber og lovmæssigheder, som præsenteres i de teoretiske kurser. b) Udstyrskendskab I løbet af det samlede kursusforløb vil du, forhåbentlig, opnå et solidt kendskab til standard eksperimentelt udstyr, så som spændingsforsyninger, funktionsgeneratorer og oscilloskoper, samt blive introduceret til mere specialiseret udstyr ved de enkelte øvelser. 1
2 Basal elektronik og pc-baseret dataindsamling f.eks. via LabView brugerfladen er ligeledes vigtige elementer. c) Kreativ tænkning og problemformulering Ved flere af øvelserne vil du kreativt skulle arbejde med forslag til eksperimenter. I den forbindelse, men også helt generelt, er det vigtigt at få konkretiseret, hvad der skal måles. Der skal således altid udarbejdes en problemformulering og et forslag til et måleprogram. Det er vigtigt at overveje, om det er kvalitative eller kvantitative data, man ønsker at opnå. d) Planlægning af et eksperiment Der er mange spørgsmål, der skal afklares inden man kaster sig ud i at eksperimentere. Her har du nogle få, som du skal afklare og helst formulere svar til ved alle øvelser: Hvordan kan man forestille sig at måle det ønskede? Hvilke parametre skal måles (eller holdes øje med)? Hvilken måleprocedure skal anvendes? Er der alternative måder at gøre det på? Hvordan hænger dette sammen med hvad, der er til rådighed af eksperimentelt udstyr? Hvad er de potentielle fejlkilder (systematiske såvel som ikke-systematiske)? Det er vigtigt, at man allerede i denne fase tænker over, hvordan man kan opnå data, som simplest muligt viser det ønskede og let lader sig kommunikere til andre. e) Opbygning af et eksperiment og fejlfinding. Baseret på punkt d) ovenfor skal det overvejes, hvad der skal bruges for at lave forsøget. Lav altid en skitse over opstillingen. Hvis der er flere deltagere i samme forsøg, så sørg for at blive enige inden I går i gang med forsøget. Overvej altid, hvordan delelementer i opstillingen kan testes separat, inden det hele sættes sammen. Man skal gøre sig klart, hvad begrænsningerne er ved sit udstyr (eks. hvor stor en strøm man kan sende gennem en elektromagnet uden isoleringen smelter). Foretag derefter test af delelementerne. Hvis der er fejl, så gå i gang med fejlfinding og reparation. Når alle delelementerne fungerer, samles hele opstillingen. Hvis opstillingen ikke virker samlet, så check først omhyggeligt, om alt er sat ordentligt sammen og forbundet som man ønsker. Hvis opstillingen efter eventuelle rettelser stadigvæk ikke fungerer, må man gå i gang med fejlfinding ved skridtvis adskillelse af opstilling og evt. ombytning af dele, såfremt dette er muligt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at eksperimentelt arbejde altid vil indeholde disse elementer, og systematisk fejlfinding vil således også blive trænet til øvelserne. Når I oplever at noget ikke virker, er det altså jeres, ikke instruktorens, opgave at gøre et helhjertet forsøg på at lokalisere problemet. For at undgå at bruge tid på at tage mange fejlbehæftede data, er det en god regel først at udvælge sig nogle få repræsentative punkter og checke, at alt ser ud til at fungere rigtigt. Om muligt er det her en fordel at have gjort sig klart nogenlunde, hvad man forventer at finde, f.eks. ved en forudgående beregning. f) Dataindsamling Hvis de repræsentative datapunkter målt under e) ser ud til at være i orden, kan flere detaljerede data derefter opsamles. Hvor mange data, der skal indsamles, afgøres til dels af, 2
3 om man søger et kvalitativt eller et kvantitativt resultat. I det sidste tilfælde skal potentielle fejlkilder undersøges nøjere, og usikkerheder på data bestemmes. På dette tidspunkt bør man også igen overveje, om man virkelig har data, der kan præsenteres på en overbevisende måde over for andre. Er det muligt at optimere parametre, eller kan man ligefrem vise det samme via en anden målemetode? g) Dataanalyse og usikkerhedsberegning Forskellige programmer for standardanalyser vil blive gennemgået og være til rådighed i det omfang, det er nødvendigt for øvelserne. Det vil tilstræbes, at du får et godt kendskab til såvel standard kommercielle programpakker som specialprogrammer. h) Præsentation/rapportskrivning For at kunne kommunikere med omverdenen, er det vigtigt at kunne præsentere sine resultater på en klar og præcis måde i skriftlig og mundtlig form. Det eksperimentelle forløb vil således også træne dig i at præsentere dine data i velvalgte tabeller og grafer samt i at udvise omhu i de sproglige formuleringer og i den logiske opbygning af rapporter. Omfanget og strukturen af afrapporteringen vil variere igennem uddannelsens forløb og vil reflektere de enkelte øvelsers fokus. Generelt skal en rapport altid indeholde (i) en klar beskrivelse af hvad der er planlagt målt og (ii) hvordan dette er gjort (som regel inkluderende en skitse over forsøgsopstillingen); (iii) de opnåede data (som regel i form af en eller flere grafer, der viser målingernes parameterafhængighed); (iv) en diskussion af de opnåede data deres kvalitet (evt. usikkerhed) og fejlkilder, samt deres relation til teoretiske forudsigelser. 3
4 3. En kort oversigt over det eksperimentelle program på fysikstudiets bachelordel. Det eksperimentelle program på fysikstudiets bachelordel er indeholdt i 9 forskellige kurser. I tabel 1 vises en oversigt over disse samt øvelsernes varighed i lab og emner. Kvarter Kursets navn Øvelser Omfang 1. Indledende mekanik Intro-øvelse Lineær mekanik Kollisioner Projekt 1. Relativitetsteori Lysets hastighed Relativistisk masse Kernekraft, E=mc 2 Tidsforlængelse Michelson-interferometer GPS systemet 2. Mekanik og termodynamik Rotationel mekanik Resonans Væskestrømning 3. Elektromagnetisme Elektrisk potential Kondensatorer Magnetiske felter / induktion 4. Bølger og optik Mekaniske bølger Geometrisk optik Projekt (eksp. eller teori) 4. Statistik og databehandling Dataanalyse Usikkerhedsberegning 5. Moderne fysik Superledn. + Josephson effekt Spektroskopi af lyskilder Atomic-force mikroskopi Kerneresonanser 7. Elektrodynamik * Dielektrisk tab Laplaceligningen Helmholtz spoler 8. Elektrodynamik * Magnetiske kredse Strømvægt Fresnel relationerne 8., 10. eller 12. Øvelser i eksperimentel fysik Kernestruktur Røntgenstråling Rutherfordspredning Fermifordeling for metaller Mikrobølger Optiske resonatorer / laseren Tabel 1: Oversigt over det eksperimentelle indhold i bachelordelens fysikkurser. Projekt timer +perspektivering 2 x 3 timer Projekt 2 uger 6 x 3 timer 6 x 3 timer 6 x 3 timer 12 x 3 timer * Bemærk, at kurset Elektrodynamik (forårssemesteret, tidligst kv.) ikke er obligatorisk på bachelordelen af fysikstudiet, men skal være indeholdt i det samlede bachelor og kandidatforløb (hvis kandidatuddannelsen er Fysik, Astronomi eller Teknisk Fysik). 4
5 4. Kursernes sammenhæng og progression. De eksperimentelle kurser udgør en samlet pakke, der tilstræber at dække flest mulige aspekter af uddannelsen i eksperimentalfysik. Tabel 2 viser fordelingen af hvilke kompetencer i eksperimentalfysik, de forskellige kurser vægter højest. Efterfølgende gives en mere detaljeret omtale af de enkelte kurser. Kvarter Kursets navn 1. Indledende mekanik 1. Relativitetsteori 2. Mek. og termodyn. 3. Elektromagnetisme 4. Bølger og optik 4. Statistik & Databeh. 5. Moderne fysik 7. a Elektrodynamik 8. a Elektrodynamik 8./10. / 12. Øvelser i eksp. fysik Valgfrit b Valgfrit b Valgfrit b Valgfrit b Valgfrit c Valgfrit d Valgfrit d Valgfrit d Eksperimentel teknik Elektronik Styring og dataops. Karakteriseringsmet. Observat. værktøjer Store eksp. øvelser Eksp. optik og lasere Observat.-kursus astr. Begrebsforståelse / lovmæssigheder Udstyrskendskab Kreativitet / problemformulering Planlægning Projekt Projekt Opbygning / fejlfinding Dataindsamling Dataanalyse / usikkerhedsberegning Præsentation / rapportskrivning Tabel 2: Vægten af de forskellige eksperimentelle fokuselementer henover porteføljen af eksperimentelle kurser. Høj vægt svarer til høj sværtning. a Bemærk, at kurset Elektrodynamik (forårssemesteret, tidligst kv.) ikke er obligatorisk på bachelordelen af fysikstudiet og således ikke formelt er en forudsætning for deltagelse i kurset Eksperimentelle Øvelser (10. kv.). Det skal dog være indeholdt i det samlede bachelor og kandidatforløb (hvis kandidatuddannelsen er Fysik, Astronomi eller Teknisk Fysik), og kan anbefales med den viste placering. b Disse fire kurser er en del af studieretningen Teknisk Fysik, der således giver et godt udgangspunkt for et eksperimentelt bachelor og specialeforløb. c Dette kursus er en del af studieretningen Astronomi. d Formelt set kandidatkurser. 5
6 5. Eksperimentelt indhold i bachelordelens obligatoriske kurser. Som vist i tabellen ovenfor, fordeler det eksperimentelle indhold sig over 9 forskellige kurser, hvis indhold beskrives i dette afsnit. Indledende mekanik (1.kv.), Mekanik og termodynamik (2.kv.), Elektromagnetisme (3. kv.), samt Bølger og optik (4. kv.): Disse fire kurser udgør tilsammen den grundlæggende introduktion til fysik på studiets første år. De eksperimentelle øvelser tilknyttet disse kurser er tæt relateret til det teoretiske stof, og bidrager til forståelsen af de behandlede begreber/fænomener. Yderligere giver øvelserne en introduktion til grundlæggende eksperimentelt udstyr og metodik. Som oplæg til øvelserne udleveres en vejledning, der redegør for øvelsens tema og det udstyr, der er til rådighed. Øvelserne er som hovedregel formuleret forholdsvist åbent, og du trænes således i selv at definere og planlægge dit måleprogram samt opbygge de nødvendige eksperimentelle opstillinger. Med dette for øje er der typisk tale om forholdsvist enkelt og gennemskueligt forsøgsudstyr, der illustrerer grundlæggende fænomener som acceleration, stød, svingninger, magnetisk induktion, osv. Øvelserne dokumenteres som hovedregel med kortfattede rapporter, der beskriver de udførte eksperimenter og de opnåede resultater samt diskuterer disse i forhold til teorien. Kurset Indledende Mekanik (1. kv.) afsluttes med et 3 dages eksperimentelt projekt, hvor du sammen med en lille gruppe medstuderende selv formulerer projektets indhold under vejledning af en instruktor. Kurset Bølger og optik (4. kv.) afsluttes med et to ugers projekt, der kan være eksperimentelt. Relativitetsteori (1. kv.): Dette kursus er det første møde med en side af fysikken som for de fleste vil være helt ny og overraskende. De eksperimentelle øvelser har tæt relation til teorien, men er baserede på rotation mellem de enkelte øvelser, hvorved en progression sammen med indførelsen af ny teori ikke er mulig. Derimod er det overordnede mål at vise, at relativitetsteori ikke blot er en teoretisk konstruktion afkoblet fra virkeligheden, at give mulighed for at møde relativt avanceret udstyr og evt. at afdæmpe berøringsangst ved denne type udstyr. Der føres en kortfattet journal under øvelsen inspireret af egentlige eksperimenters logbog som rettes umiddelbart efter øvelsen. I perspektiveringsdelen gennemgås 3 af instituttets aktive forskningsområder, blandt andet for at vise hvad man senere kan komme til at beskæftige sig med. Moderne Fysik (5. kv.): De eksperimentelle øvelser i dette kursus illustrerer de emner, der behandles i det teoretiske kursus. Eksperimenterne er valgt, så både atom/molekyl-fysiske, faststoffysiske, subatomare og astrofysiske emner er inkluderet. Det er tilstræbt at holde øvelserne og vejledningerne i en form, så der er plads og tid til at forsøge ting på eget initiativ med det eksperimentelle udstyr. Afrapporteringen er på "logbogs" form. Statistik og databehandling (4. kv.): Kursets eksperimentelle del tilsigter at give dig mere erfaring med eksperimentelt arbejde, herunder især et uddybet kendskab til måleusikkerheder: Fysik kaldes ofte en eksakt videnskab. Dette skal betragtes med den modifikation, at alle fysiske eksperimentelle data er behæftede med en vis usikkerhed. Ved rapporteringen af sådanne data og ved disses 6
7 sammenligning med andre data og teoretiske resultater er det derfor nødvendigt at kende denne usikkerhed. Formålet med den eksperimentelle del af kurset er at give kendskab til stringent behandling og rapportering af eksperimentelle data. Der afholdes både forelæsninger og øvelser. Elektrodynamik (forårssemesteret, tidligst 7./8. kv.): Formålet med de eksperimentelle øvelser er at give dig en mulighed for gennem egne målinger at erfare, at elektrodynamikken er solidt forankret i eksperimentelt kontrollerbare lovmæssigheder. Øvelserne er valgt, så de illustrerer én eller flere af de fire fundamentale Maxwell ligninger, som således i løbet af de seks øvelser i dette kursus og de tre fra kurset Elektromagnetisme alle efterprøves grundigt på et empirisk grundlag. De eksperimentelle emner følger forholdsvist tæt udviklingen i det teoretiske pensum. Der lægges stor vægt på dataanalyse, usikkerhedsberegning og skriftlig afrapportering. Øvelser i eksperimentel fysik (10. eller 12. kv.): Kurset introducerer dig til målemetoder og måleudstyr, der bruges i fysikforskningen. Gennem øvelser, der dækker en række emner inden for moderne fysik, bliver du gradvist i stand til selvstændigt at betjene dig af centrale metoder og ofte forekommende udstyr. Efter en introduktionsforelæsning vedrørende bl.a. helsefysik består kurset af 6 øvelser (a 2 x 3 timer). Der lægges vægt på en professionel rapportering af de opnåede resultater i en form, der nærmer sig den, man finder i videnskabelige publikationer. 6. Eksperimentelt indhold i bachelordelens valgfrie kurser. Udover de obligatoriske kurser beskrevet ovenfor, udbydes et antal valgfrie kurser, der udvider ens eksperimentelle kompetencer, og som anbefales de studerende, der planlægger at gennemføre et eksperimentelt bachelor- eller specialeprojekt. Afhængig af fagpakkevalget følges kurserne under bachelordelen eller i starten af kandidatdelen. De første fire kurser omtalt nedenfor er en del af fagpakken Teknisk Fysik. Eksperimentel teknik (Q2): Kurset giver studerende, der påtænker at lave eksperimentelt speciale, en introduktion til nogle grundlæggende, generelle eksperimentelle teknikker samt laboratoriesikkerhed. Elektronik (Q3): Kurset skal give deltagerne indblik i udvalgte emner fra både analog og digital elektronik, og gøre dem i stand til at konstruere simple elektroniske kredsløb. Endvidere gøres deltagerne bekendte med emner, der vedrører interfacing mellem computer og eksperiment, og er relevante for styring og dataopsamling. Styring og dataopsamling (Q4): Formålet med kurset er at give deltagerne forståelse for problemstillinger inden for elektronisk styring og dataopsamling samt øvelse i løsning af konkrete problemstillinger ved hjælp af programmeringssproget LabVIEW. Kurset indeholder således et overblik over problemstillinger inden for elektronisk styring og dataopsamling. Det grafiske programmeringssprog LabVIEW introduceres og anvendes i ugentlige laboratorieøvelser til 7
8 eksemplificering af løsninger af afgrænsede opgaver inden for dataopsamling. Kurset afsluttes med et selvstændigt projekt, hvor der arbejdes i grupper på to personer. Karakteriseringsmetoder (Q3): Formålet med kurset er at give deltagerne grundlæggende kendskab til en række materialeog overflade-karakteriseringsteknikker der anvendes bredt i laboratorierne ved Fysik, herunder elektron- og skanning-probe-mikroskopi, optisk og partikel-baseret spektroskopi, diffraktions-teknikker mm. I kurset behandles såvel den teoretiske som den praktiske baggrund bag de enkelte karakteriseringsmetoder, og deltagerne skal ved kursets afslutning være i stand til at fortolke og kritisk vurdere rigtige datasæt fra hver teknik. Kurset afsluttes med et eksperimentel projekt og evalueres med en skriftlig hjemmeeksamen. Store eksperimentelle øvelser (Q1 / Q3): Formålet med kurset er, at deltagerne skal møde en del af den eksperimentelle forskning, der foregår på IFA. I løbet af kurset udføres 5 øvelsesforløb. Disse vælges iblandt ca. 20 forløb, der udbydes af forskellige forskergrupper. Øvelserne foregår i de udbydende gruppers laboratorier. Kurset er også en god introduktion til valget af eksperimentelt specialeemne. Eksperimentel optik og lasere (Q4): Formålet med kurset er at give de studerende, der vælger at udføre et eksperimentelt bachelor-, speciale- eller ph.d.-projekt indenfor laserfysik og -kemi, en grundig indføring i de metoder, der anvendes i forskningslaboratorierne her på stedet. Deltagerne stifter bekendtskab med avanceret laserudstyr. Praktisk eksamen med karaktergivning. Observationelle værktøjer (Q4): Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til astronomiske observationsmetoder og redskaber, så det bliver muligt at planlægge og definere et observationsprojekt. Dette vil ske via en gennemgang af konkrete instrumenter, detektorer og indflydelsen af atmosfæren for jordbaserede observationer. Endvidere vil øvelserne fokusere på skrivning at computerprogrammer til reduktion af astronomiske data. Kurset afsluttes med en skriftlig opgave. Som en del af kurset besøges Ole Rømer Observatoriet. Observationskursus i Astronomi (Forår): Observationskurset afholdes på De Kanariske Øer (normalt på Observatorio del Teide, Tenerife) og skal give deltagerne en forståelse af de tre faser i et observationelt projekt: Problemformulering og tilrettelæggelse, udførelsen af observationerne og den afsluttende datareduktion og fortolkning. Deltagerne skal selv formulere et projekt på basis af nogle idéforslag. De skal skrive en ansøgning, hvilket kræver kendskab til det instrumentelle udstyr, og de skal observere, analysere og til sidst præsentere resultaterne i en rapport, som klart og letfatteligt gør rede for projektet og sammenholder resultaterne med eksisterende viden inden for det valgte emne. Bedømmelse af kurserne: De fleste af kurserne bestås ved at man afleverer og får godkendt en række obligatoriske rapporter. Nogle af kurserne afsluttes med et projekt, hvortil der udarbejdes en rapport der 8
9 skal godkendes. De fleste kurser bedømmes med Bestået/ikke bestået. I kurserne Elektronik og Observationelle værktøjer gives karakter efter bedømmelse af en projektrapport, og Øvelser i eksperimentel fysik afsluttes med mundtlig eksamen, hvor der også gives karakter. Kurset Eksperimentel optik og lasere har praktisk eksamen med karakter. Undervisningsudvalget ved Institut for Fysik og Astronomi Århus, den 8. september
FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK
FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I FYSiK SCienCe.aU.dK 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK FYSIK I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i fysik. Her er en beskrivelse af uddannelsens
Læs mereFysikstudiet. ved Aarhus Universitet. Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg
Fysikstudiet ved Aarhus Universitet Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg Uddannelser på 3 niveauer overordnet struktur Bachelorstudiet ét-fagsindgange, ét-fagsstudier Fysik: 3. år 2. år 1. år
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Fysik
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Fysik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereKlare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mereFysikstudiet. ved Aarhus Universitet. Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg
Fysikstudiet ved Aarhus Universitet Allan H. Sørensen fmd. IFAs undervisningsudvalg Uddannelser på 3 niveauer overordnet struktur Bachelorstudiet ét-fagsindgange, ét-fagsstudier Fysik: 3. år 2. år Vektoranalyse
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereUndervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af
Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereFagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereForslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015
Forslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015 Nedenstående liste er lavet ud fra AU s kursuskatalog som kan findes på http://kursuskatalog.au.dk.
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Amalie og Marie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt af mundtlig
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik A ved nk Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold EUC Syd htx Fysik A Nader Kheirieh (nk) a16hx2x a htx 2x Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A
Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereKemi B stx, juni 2010
Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber
Læs mereDET TEKNISKE FAKULTET :04 FAGBESKRIVELSE. Grundlæggende teoretisk og eksperimentel optik
DET TEKNISKE FAKULTET 23-01- 05:04 FAGBESKRIVELSE Grundlæggende teoretisk og eksperimentel optik 31.08.2018 Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel ECTS-point Intern kursuskode Ansvarligt studienævn Godkendelsesdato
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015-juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereProjekt Mythbusters: Grundforløb
Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereDen studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.
11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.
Læs mereForberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst
Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereBilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs merefaglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan 2019 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX ernæringsassistent
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereFagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereUndervisningsplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Udarbejdet august Termin Januar 2017 Juni Uddannelse HTX.
Undervisningsplan Udarbejdet august 2017 Termin Januar 2017 Juni 2019 Institution Rybners HTX Uddannelse HTX Fag og niveau Lærer Fysik A Steffen Podlech Hold 3a Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX
Læs mere2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved
Læs mereSTUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007
STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Rybners-HTX (Teknisk gymnasium), Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik B ved hek Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Fysik B Henrik Kristensen (hek) 2t16 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Lys
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereIntro til SO forløbet: Arbejdsmiljø
hvi/cws (1ac), klu/cea/mvaa (1b), mshm/pw (1d) og cwp/svl (1h) Uge 11-2018 Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø Teknologi & kemi FOKUS PÅ KEMIKALIER OG FOREBYGGELSE AF KEMISKE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET
Læs mereVelkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen
1 Velkommen til kurset Teoretisk Statistik Lærer: Niels-Erik Jensen Plan for i dag: 1. Eks: Er euro'en skæv? 4. Praktiske informationer 2. Eks: Regressionsmodel (kap. 1) 5. Lidt om kursets indhold 3. Hvad
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik B ved nk Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold EUC Syd htx Fysik B Nader Kheirieh (nk) a16hx2y a htx 2y Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereBedømmelseskriterier Naturfag
Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Uddannelsescenter
Læs mereBreddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II nr
- I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Jens Højgaard Jensen august 2013 (2. udgave) nr. 492-2013 Roskilde Universitet, Institut for Natur,
Læs mereFinansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013
Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende
Læs mereWorkshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag
Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag Forskningsbaseret undervisning Karla Frydenvang, lektor, PhD Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereInformationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori
Læs mere