Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015
|
|
- Dorte Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015
2 Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Tryksårspakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Tryksårspakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2 Tryksårspakken Baggrund og evidens
3 Baggrund og evidens for tryksårspakken Tryksår er ubehagelige og smertefulde for borgerne. Det er især ældre mennesker med kroniske lidelser, der får tryksår, og sårene udgør en ekstra belastning for den gruppe. Tryksår er meget plejekrævende og kan i værste fald kompliceres med knoglebetændelse og blodforgiftning. Desuden er der store omkostninger forbundet med behandling af tryksår. Tryksår udgør derfor et stort sundhedsmæssigt og økonomisk problem. Problemets omfang og konsekvenser Videncenter for Sårheling ved Bispebjerg Hospital og Københavns Kommune gennemførte i en undersøgelse af tryksår blandt plejehjemsbeboere. Undersøgelsen viste blandt andet, at 85 af 141 nyindflyttede beboere (60 %) havde tryksår/-spor ved indlæggelsen, heraf 25 (18 %) alvorlige tryksår (kategori 2-4). Undersøgelsen viste, at der var et stort forbedringspotentiale for forebyggelse og behandling af tryksår på plejehjemmene, herunder opkvalificering af personalet, adgang til moderne aflastnings- og sårbehandlingsmaterialer, samt vedligeholdelse af de ældre borgeres fysiske funktionsniveau (1). Nye danske prævalensundersøgelser fra sygehusene konkluderede bl.a., at der generelt var foretaget mangelfuld aflastning af patienterne, og at tryksårene var dårligt dokumenteret i læge- og sygeplejejournal (2). I Køge Kommune viste en undersøgelse i 2009 (3), at 2,36 % af de borgere, der var tilknyttet plejen, havde tryksår (kategori 1-4). Tallet omfattede både beboere i forskellige boformer, herunder plejecentre og patienter, der boede i egen bolig. Når borgere i eget hjem ikke blev talt med, var forekomsten af tryksår 4,4 % blandt borgere på plejecentre og andre boformer. På Bornholm har hjælpemiddelcentralen, kommunen og sygehuset sat fælles fokus på forebyggelse af tryksår og i den forbindelse fulgt forekomsten af personer med tryksår i forhold til antal personer, der modtager personlig pleje. Forekomsten (tryksår kategori 1-4) er faldet fra 10,2 % i 2001 til 4,6 % i 2006 (4). Disse tal inkluderer tryksår hos patienter indlagt på sygehuset. Øget fokus på og samarbejde om forebyggelse, herunder systematisk registrering af tryksår, anses for at have medvirket til faldet i forekomsten af tryksår på Bornholm (5). Der er i 2012 rapporteret 638 utilsigtede hændelser om tryksår til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. I 30 % af rapporterne er hændelsen sket i primærsektoren. Det fremgår af en temarapport fra Patientombuddet fra 2013 (6). Dødeligheden for patienter med tryksår er i en svensk undersøgelse vist at være 35 % efter tre måneders opfølgning (7). En dansk sundhedsøkonomisk analyse nævner, at omkostningerne ved tryksår i det danske sundhedsvæsen skønnes at være 1,3 mia. kr. (8). Tryksårspakken Baggrund og evidens 3
4 Effekt af intervention En hurtig og præcis identifikation af borgere i risiko for tryksår er et vigtigt punkt i forebyggelsen af trykspor/ tryksår. Der skal satses på tidlig opsporing og handling mod tryk og shear. Der skal være nem adgang samt oplæring i de relevante hjælpemidler med udgangspunkt i den enkelte patients behov (9,10,11). Identifikation af borgeren bør foregå ved anvendelse af et valideret redskab til risikovurdering, da det er afgørende for etablering af en specifik forebyggelse. Redskabet må omfatte vurdering af adskillige parametre: mobilitet, kontinens, sensoriske deficit og ernæringsstatus. Der er udviklet en række validerede redskaber, bl.a. Braden Scale og Norton Scale. Borgernes mobilitet, kontinens og ernæringsstatus kan ændres over tid, og derfor er det vigtigt med gentagne vurderinger af risikoen for tryksår inden for et fastlagt tidsinterval (2,10,12). Borgere, som er i risiko for tryksår, har brug for hyppig vurdering af huden fra top til tå. Hudens tilstand kan ændre sig på få timer hos en immobil borger. Specielt de områder, der er særligt udsatte for tryksår, kræver opmærksomhed: Korsben, ryggen, sæderegion, hæle, knyster, albuer og områder, hvor medicinsk udstyr fx KAD-slanger, iltslanger samt hjælpemidler udøver tryk (13,14). Fugtig hud er mere følsom for nedbrydning af raskt væv. Hudens udsættelse for fugt i form af urin, afføring, sved og sekretion fra sår skal derfor minimeres (11,15,16,17). Der kan med fordel anvendes fugtabsorberende materialer i underlaget og lokale hudplejemidler, der fungerer som barrierer over for fugt på huden i form af urin, afføring, sved eller sekretion fra sår. Behandling af udtørret hud med fugtighedscreme har vist sig effektive i forebyggelse af tryksår (8, 15, 16, 17). Ideelt set bør personalet have en fast arbejdsgang, hvor vurdering af huden indgår rutinemæssigt, hver gang man i øvrigt vurderer, forflytter eller plejer borgeren (18,19). Mobilisering er altid at foretrække også som tryksårsforebyggelse. Patienter med nedsat mobilitet er særligt udsatte og skal derfor repositioneres (vending/stillingsændring) og placeres på et trykfordelende/-aflastende underlag. Der skal altid foretages en vurdering med udgangspunkt i den enkelte borgers behov i forhold til hjælpemidler, mobilisering og vending/stillingsændring (2,11,15,16,20). Det er dokumenteret, at en række typer af trykfordelende underlag både madrasser og siddepuder er effektive i forebyggelsen af tryksår, og at anvendelse af trykaflastende underlag med vekseltryk er særligt effektivt hos borgere, hvor der ikke kan foretages optimal vending/stillingsændring (20). Anvendelse af særligt underlag, der aflaster trykket på hælene hos siddende såvel som liggende borger, er vigtig for forebyggelsen af tryksår. Ingen madras yder tilstrækkelig beskyttelse mod hæltrykskade (20). Tryksår opstået i siddende stilling, fx hos kørestolsbrugere, kræver særlig opmærksomhed og forebyggelse, særligt hvad angår kørestoles design, indstilling og brug af trykaflastende underlag (7,21). 4 Tryksårspakken Baggrund og evidens
5 Temarapporten om tryksår, som er udgivet af Patientombuddet i 2013 har kortlagt årsager til tryksår i forbindelse med 638 rapporterede utilsigtede hændelser om tryksår i 2012 (6). Analysen på baggrund af en række kerneårsagsrapporter, hvoraf de fleste kommer fra primærsektoren, peger på tre årsagsforklaringer: Retningslinjer om forebyggelse eller behandling af tryksår har ikke været forelagt eller benyttet. Retningslinjerne har ikke været omfattende nok til at forebygge den utilsigtede hændelse. For eksempel har der ikke været fokus nok på borgerens ernæringstilstand og behov for mobilisation. Der er sket fejl og/eller misforståelser blandt personalet, hvilket har medført, at standardprocedurer om forebyggelse eller behandling af tryksår ikke er blevet efterlevet i praksis. Temarapporten lister desuden en række punkter op, som sundhedspersonalet bør være særligt opmærksomme på ved planlægning af tryksårsforebyggelse hos den enkelte borger: behovet for en trykaflastende madras og andre hjælpemidler ernæring og væske lejringsskift eller daglig mobilisering både i forbindelse med personlig hygiejne, indtagelse af måltider med videre samt ved systematisk træning ved fysioterapeut eller ergoterapeut Forebyggelse af sår, herunder tryksår, indgår i Den Danske Kvalitetsmodels kommunale akkrediteringsstandarder. Standard Forebyggelse af kroniske sår omhandler ud over tryksår også diabetiske fodsår og arterielle og venøse sår, og opstiller de overordnede rammer for forebyggelsen (22). Standarderne er frivillige og anvendes således kun i kommuner, der aktivt har besluttet at indgå i akkrediteringen. Et forbedringsprojekt i et amerikansk plejehjem har reduceret andelen af personer med nyopståede tryksår fra 5,19 % (168 nye tryksår i løbet af 3234 personmåneder) til 0,73 % (47 nye tryksår i løbet af 6446 personmåneder) på 4 år. Indsatsen omfattede stærkt ledelsesengagement, intensiv undervisning, brug af evidensbaserede protokoller, brug af validerede underlag og sår/hudplejeprodukter samt forenklede plejeprocesser. Besparelserne ved denne reduktion blev anslået til USD/år (23). Intervention i to amerikanske long-term care facilities viste, at implementering af en omfattende plejeprotokol reducerede incidensen af tryksår med % (24). Tryksårspakken til kommunerne tager udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået i forbedringsprojektet Patientsikkert Sygehus. Resultaterne fra Patientsikkert Sygehus viser, at det er muligt at eliminere sygehuserhvervede tryksår ved at sikre, at alle elementer i tryksårspakken bliver givet systematisk til alle relevante patienter (13). Der er foretaget en sundhedsøkonomisk analyse, som kortlægger udgifter og besparelser, der er forbundet med Tryksårpakken (8). Personalet på sygehuset bruger hver dag tid på at gennemføre tjeklisten, men til gengæld spares der tid og ressourcer både på sygehusene og efterfølgende i primærsektoren, når patienterne får færre tryksår. Analysen konkluderer, at tjeklisten kan spare 289 kr. pr. indlagt patient. Med 1,1 mio. indlæggelser hvert år er potentialet derfor over 300 mio. kr. alene for sygehuserhvervede tryksår. Tryksårspakken Baggrund og evidens 5
6 Litteratur 1) Kirsten Müller og Britt Wahlers: Tryksår opstår på plejehjem. Sygeplejersken nr. 11, 3. juni ) Bermark S, Jensen LB, Krejberg E, Norden MV, Trangbæk R, Palmberg J, Ørskov A. Seks prævalensundersøgelser for tryksår. Sår nr. 4/2009, p Dansk Selskab for Sårheling. 3) Fonnesbech J. Tryksår skal væk! SÅR 2009/nr. 4, p ) Jette Pelle & Gulla Steenberg: Forebyggelse af tryksår virker. Hjælpemidlet nr. 4/2007 5) Gulla Steenberg & Jette Pelle: En fælles indsats kan forebygge tryksår. Hjælpemidlet nr. 1/2003). 6) Temarapport om tryksår, Patientombuddet, maj ) Dorsche KM & Fremmelevholm A. Forekomst af decubitus på hospital. Ugeskr Læger 2010;172: ) Are labour-intensive efforts to prevent pressure ulcers cost-effective? Anne Sofie Mølbak Mathiesen, Kamilla Nørgaard, Marie Frederikke Bruun Andersen, Klaus Meyer Møller, Lars Holger Ehlers. Journal of Medical Economics, august ) Gould D et al. Intervention studies to reduce the prevalence and incidence of pressure sores: a literature review. J Clin Nurs 2000; 9: ) Ayello EA, Braden B. How and Why to do pressure ulcer risk assessment. Advances in Skin & Wound Care. 2002;15(3): ) Gibbons W, Shanks HT, Kleinhelter P, Jones P. Eliminating facility-acquired pressure ulcers at Ascension Health. Joint Commission Journal on Quality and Patient Safety. 2006;32: ) Bergstrom N, Braden BJ, Boynton P, Brunch S. Using a Research-based assessment scale in clinical practice. Nursing Clin North Am. 1995;3: ) 14) Thomas DR, Goode PS, Tarquine PH, Allman R. Hospital acquired pressure ulcers and risk of death. Journal of the American Geriatric Society. 1996;44: ) Pressure Ulcers in Adults: Prediction and Prevention. Clinical Practice Guideline Number 3. AHCPR Publication No Rockville, MD: Agency for Health Care Policy and Research; May ) Reddy M, Gill SS, Rochon PA. Preventing pressure ulcers: A systematic review. JAMA. 2006;296: ) Ayello EA, Braden B. Why is pressure ulcer risk assessment so important? Nursing. 2001;31(11): ) National Pressure Ulcer Advisory Panel. Cuddigan J, Ayello EA, Sussman C, Editors. Pressure Ulcers in America: Prevalence, Incidence, and Implication for the Future. Reston, VA: NPUAP; ) Baharestani MM, Ratliff C, and the National Pressure Ulcer Advisory Panel. Pressure ulcers in neonates & children: An NPUAP White Paper. Adv Skin Wound Care.2007;20(4): ) European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP), Pressure Ulcer Treatment Guidelines. dansk oversættelse finds på 21) Dreier H. Tryksårsforebyggelse i den siddende stilling. Hjælpemiddelinstituttet, ) Akkrediteringsstandarder for kommunerne. IKAS. 23) Tippet AW. Reducing the incidence of pressure ulcers in nursing home residents: a prospective 6-year evaluation. Ostomy Wound Manage 2009;55 (11): 52-8). 24) Lyder CH et al. A comprehensive program to prevent pressure ulcers in long-term care: exploring costs and outcome. Ostomy Wound Manage 2002 ; 48 (4): 52-62). 25) Quality and Service improvement Tools. NHS Institute for Innovation and Improvement. service_improvement_tools/quality_and_service_improvement_tools/driver_diagrams.html 6 Tryksårspakken Baggrund og evidens
Tryksårspakken i kommunerne
Tryksårspakken i kommunerne Tryksår rammer især ældre mennesker med kroniske lidelser. Dårlig almentilstand og nedsat funktionsniveau er medvirkende årsager. Patienter i den primære sundhedssektor fx i
Læs mereFormålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår, der opstår under indlæggelse.
Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår, der opstår under indlæggelse. Opdateret 2015 Om Patientsikkert Sygehus - et forbedringsprojekt på fem sygehuse 2010-2013. Fem sygehuse - Thisted (Thy-Mors),
Læs mereFormålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse.
Formålet med Tryksårpakken er at forebygge tryksår der er opstået under indlæggelse. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerheden og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereOverskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Revideres næste gang: Godkendt:
Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Godkendt: Revideres næste gang: - Juni 2017 Juni 2020 Formål: At sikre systematisk tryksårsscreening af borgere, der modtager
Læs mereTryksår og forflytning
Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereEngangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår?
Trykaflastning Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Af Aase Fremmelevholm, Tryksårssygeplejerske, Odense Universitetshospital Aase Fremmelevholm Tryksårssygeplejerske Odense
Læs mereKvalitet og Udvikling - Hospitalsenheden Vest. 1
1 www.regionmidtjylland.dk Dagens indhold Velkommen Lille sang om Tryksårspakken Patientsikkert Sygehus (Anna Marie Fink) Mål, monitorering og baseline (Charlotte Mouritsen) Film Regional retningslinje
Læs mereTryksår og forflytning. Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur
Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur Program Vide lidt om hvordan Eksempler og demo Øvelser Anbefalinger og sammenfatning 2 Demonstration Immobilitet
Læs mereDenne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om tryksår
Denne publikation er særligt rettet imod ledelse og plejepersonale i kommuner og på sygehuse. Temarapport om tryksår 2013 Titel: Temarapport om tryksår Patientombuddet, 14. maj 2013. Publikationen kan
Læs mereTryksår og forflytning
Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner
Læs mereFlyt trykket og forebyg tryksår
Flyt trykket og forebyg tryksår 1 Vide lidt om hvordan Eksempler og demo Sammenfatning og anbefalinger 2 Et enkelt tryksår koster ca. 200.000 kr. (Bækmark N. Hjemmeside om tryksår. Ortopædkirurgisk afdeling,
Læs mereIntroduktion til Tryksårspakken
Introduktion til Tryksårspakken Brian Paulsen, Sønderborg Kommune Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Rie Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Kort præsentation af os Hvorfor skal
Læs mereImplementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.
December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital
Læs mereIndkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-03) eller 18 09 42 (-28)
Indkøbsskabelon Statisk luftpude ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-03) eller 18 09 42 (-28) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved
Læs mereForberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013
Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Forberedelsespakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Forberedelsespakken vil løbende blive
Læs mereSFI til Tryksår-pakken
SFI til Tryksår-pakken Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Horsens og Brædstrup samt Skanderborg Sundhedscenter Afdeling for Kvalitet og Sundheds IT Sundvej 30 DK-8700 Horsens Tel. +45 7842 5000
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereLederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere.
Spredning af Tryksårspakken, 2018 Forberedelse inden første møde: Lederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereDECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes
DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)
Læs mereNyudviklet overseng v/ GDV Technology ApS CVR 36075333
Nyudviklet overseng v/ CVR 36075333 Tilfredse patienter Færre tryksår Personale- effektivisering Mindre sygdom Økonomisk stor besparelse 1 Indholdsfortegnelse HVEM ER VI... 3 HVAD ER BAGGRUNDEN FOR VORES
Læs mereTryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl. 11.00-12.30 og 13.30-15.
Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl. 11.00-12.30 og 13.30-15.00 Ved Lone Kelm, Marlene Malling, Henriette Hansen Introduktion til
Læs mereRapport Prævalensundersøgelse på Sygehus Viborg Sygehus Viborg
Rapport Prævalensundersøgelse på Sygehus Viborg Sygehus Viborg Hvor mange patienter har trykspor/-sår, og bliver de tryksårstruede patienter korrekt aflastet ved sengeleje? Denne undersøgelse er udført
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereGDV Technology ApS. GDV Technology ApS CVR 36075333 Ærøvej 3, 8800 Viborg +45 2097 8115 jkg@gdvtech.com www.gdvtech.com
GDV Technology ApS Indholdsfortegnelse Hvem er vi... 3 Hvad siger brugerne om os... 4 Charlotte Skjoldman, teamleder dagcenter - CFD Egebækhus, Nærum:... 4 Gitte Simmel Jacobsen, ergoterapeut og arbejdsmiljørepræsentant
Læs mereIndkøbsskabelon. Trykfordelende skummadras, helmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-02 og -03) eller 18 12 18 (-25 og -26)
Indkøbsskabelon ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-02 og -03) eller 18 12 18 (-25 og -26) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved indgåelse
Læs mereTryksår kan forebygges, når man gør en indsats
Tryksår kan forebygges, når man gør en indsats Tryksår. En undersøgelse af forekomsten af tryksår hos patienter med hoftenær fraktur på Odense Universitetshospital i 2014, gav anledning til en målrettet
Læs mereVIKAR - FERIE KIT - indhold ÆLDRECENTRET ÆBLEHAVEN, 2660 Brøndby Strand
VIKAR - FERIE KIT - indhold ÆLDRECENTRET ÆBLEHAVEN, 2660 Brøndby Strand FORUDFYLDTE HUSK-TJEKLISTER PÅ BORGERNE. BRADENSKEMAER MED DATO FOR UDFØRELSE. (PÅ DE BORGERE DER EVT. SKAL BRADENSCORES UN- DER
Læs mereScreening og forebyggelse af trykskader i plejebolig
Screening og forebyggelse af trykskader i plejebolig Rapporten er udarbejdet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.
Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereIndkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-01) eller 18 09 42 (-26)
Indkøbsskabelon Siddepude, skum ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-01) eller 18 09 42 (-26) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved
Læs mereBorgerens vægt og højde har betydning for produktvalg og indstillingsmuligheder.
Vejledning til tryksårsskema Tryksårsskemaet er et arbejdsredskab for Hjælpemiddelteamet. For at sagsbehandleren kan lave en individuel vurdering af borgerens behov for aflastning, er det vigtigt at alle
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereFOREBYGGENDE HJÆLPEMIDLER TIL TRYKAFLASTNING.
FOREBYGGENDE HJÆLPEMIDLER TIL TRYKAFLASTNING. 1 Hvem er Kasper Fabricius: Uddannet ergoterapeut i 99. Ansat som rehabiliteringsrådgiver i Odense kommune. Altid arbejdet med hjælpemidler. Interesse område:
Læs mereAUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet
AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereIndkøbsskabelon. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-07) eller 18 09 42 (-32)
Indkøbsskabelon Siddepude, flydende gelé ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 03 (-07) eller 18 09 42 (-32) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer
Læs mereKliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår
Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår Trykfordeling Handicare støtter vigtigheden af en integreret og struktureret tilgang til tryksår som udtrykt
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereMål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mereMobilitet. Patientens evne til at skifte og kontrollere stilling. Helt immobil. Ændrer overhovedet ikke stilling uden hjælp.
Bilag til regional vejledning: Tryksår risikovurdering og sårklassifikation voksne (16 år og derover) 15.03.2013 Udarbejdet i Brøndby Kommune ud fra materiale fra Region H, 23.05.17 Bilag Bradenscoreskema
Læs mereForebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks.
Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Nina Steffensen Keller, Hanne Jensen og Lena Jungemann Godkendt: Revideres: Juli 2015 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereEvaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt. V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet
Evaluering af DDKM i almen praksis et forskningsprojekt V. Merethe Kirstine Andersen & Line Bjørnskov Pedersen Syddansk Universitet Akkreditering i almen praksis - Formål Akkreditering gennemføres i perioden
Læs mereStoryboard Skovvang LS 2 den oktober 2017
Storyboard Skovvang LS 2 den 10-11 oktober 2017 Team Vores team: Består af Sissel sygepl. Gitte, koordinator, Anette SSA, Tina SSA og Trine SSA, Stina forbedringsagent Vi kommer fra Allerød plejecenter,
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTilsynsrapport 2012 PLEJEHJEMMET SVENDEBJERGHAVE/ HOLMELUNDSVEJ. Adresse: Svendebjergvej 28A, 2650 Hvidovre. Kommune: Hvidovre. Leder: Kim Knudsen
Tilsynsrapport 2012 PLEJEHJEMMET SVENDEBJERGHAVE/ HOLMELUNDSVEJ J.nr. /5-2211-1057/1/kpe Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk Dir. tlf.
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen
2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 26. januar
Læs mereSite Visit 20. april 2017 Frederiksberg Kommune som Forbedringskommune
Site Visit 20. april 2017 Frederiksberg Kommune som Forbedringskommune 2013-2016 2017-2018 Tryksår Medicin Tryksår Medicin Fald Infektion Pilotteams: Team Kastanjehaven Team Hjemmehjælp 32 Team Flintholm
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune
J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20
Læs mereIndkøbsskabelon. Trykfordelende statisk luftmadras, topmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-04) eller 18 12 18 (-27)
Indkøbsskabelon Trykfordelende statisk luftmadras, topmadras ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 04 33 06 (-04) eller 18 12 18 (-27) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde
Læs mereStoryboard præsentation læringsseminar 5 November 10-11 2015
Storyboard præsentation læringsseminar 5 November 10-11 2015 Team: Hjemmeplejen Frederiksberg Sølvi, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Ninette, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Nattanun, sosu.hjælper
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereTrykaflastning. Axel Madsen Health-care Trykaflastninger til hæl og albue. HEALTH-CARE SINCE 1909
Trykaflastning Axel Madsen Health-care Trykaflastninger til hæl og albue. AXEL MADSENAS HEALTH-CARE SINCE 1909 Forord ved Sårsygeplejerske lisa holbæk Jeg hedder Lisa Holbæk. Jeg arbejder på Videncenter
Læs mere3M Health Care. 3M Tegaderm Hydrocolloid. Hydrokolloid forbinding - den moderne hydrokolloid
3M Health Care 3M Tegaderm Hydrocolloid Hydrokolloid forbinding - den moderne hydrokolloid 3M Tegaderm Hydrocolloid Hydrokolloid forbinding til let til moderat væskende sår Tegaderm Hydrocolloid findes
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs merebegrebet akkreditering
En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereBaggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015
Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive
Læs merePatientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser
Patientsikkerhed i Næstved kommune Årsberetning 2017 Om utilsigtede hændelser Indhold 1.0 Indledning. 3 2.0 Organisering.. 3 3.0 Opgørelse over rapporteringer i 2017.....4 4.0 Bidrag til Styrelsen for
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2016
Opfølgende tilsynsrapport 2016 Birkelund Plejecenter Adresse: Rousthøjs Alle 7, 7130 Juelsminde Kommune: Hedensted Leder: Jette Roost Telefon: 75 69 31 33 E-post: sikkerpost@hedensted.dk Dato for ordinært
Læs mereKl. 16.30 til 19.00 på Hillerød Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, Konferencecenteret mødelokale 1
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 22. september 2010 Kl. 16.30 til 19.00 på Hillerød Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, Konferencecenteret mødelokale 1 Møde nr. 7 Mødet slut kl. 19
Læs mereDORMI TRYKAFLASTNING TIL SENGELIGGENDE OVERSKUD TIL OMSORG
DORMI TRYKAFLASTNING TIL SENGELIGGENDE OVERSKUD TIL OMSORG VIDEN OM Madrasser, søvn og sår VI LIGGER MEGET Vi mennesker bruger ca. 1/3 del af vores tid i sengen. Ældre, syge og svagelige bruger langt mere.
Læs mereNyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk
Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mere!"# "#$ $ %"#%& '()*# +,#& -./ /000 " 1/!2% 34 %$#%% " # #$,% %/5#" 6# /7 8# /$ -%& #$ #
!"# "#$ $ %"#%& '()*# +,#& -./ /000 " 1/!2% 34 %$#%% " # #$,% %/5#" 6/ 6# /7 8# /$ -%& #$ # 9!" # $ %!" # " " &!" #' $!" #" (!" #) & * + 84%&%#%$!: Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereUtilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014
Dragør Kommune utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014 UTH uge 46: 8 utilsigtede hændelser i uge 46 fordelt som: 7 ingen skade - manglende medicin administration
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereAfrapportering af sa rtriage.
Evaluering af Sårtriage 1 som metode i sårbehandling i Aalborg Kommune Denne rapport er udarbejdet af sårsygeplejersker i hjemmesygeplejen område Nord og en udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Rapporten
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs mereOpsamling på gruppearbejde ved møde i Strategisk Følgegruppe for risikobaseret tilsyn 1. november 2016.
Opsamling på gruppearbejde ved møde i Strategisk Følgegruppe for risikobaseret tilsyn 1. november 2016. Hvilke problematikker mener I, Styrelsen for Patientsikkerhed bør kigge nærmere på Gruppe 1 Kommunikation
Læs mereCase. Implementering af værktøjer til tidlig opsporing af begyndende sygdom Helen Kæstel, Sygeplejechef Aalborg Kommune
Case Implementering af værktøjer til tidlig opsporing af begyndende sygdom Helen Kæstel, Sygeplejechef Aalborg Kommune Forebyggelsesindsatser I aftalerne for kommunernes og regionernes økonomi for 2014
Læs mereÆldrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT
Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne
Læs mereKØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI
KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få
Læs mereTilsynsrapport 2011 PLEJECENTRET LÆRKEBO. Adresse: Bystævneparken 31, 2700 Brønshøj. Kommune: København. Leder: Susanne Christensen
Tilsynsrapport 2011 PLEJECENTRET LÆRKEBO 11. januar 2012 J.nr. 5-2211-43/1/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir.
Læs mereDSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus
DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Overlægeforeningens kritik Erik Kristensen, sidste årsberetning Overlægeforeningen
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereTryksårspakken. Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling
Tryksårspakken Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling Udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens www.hospitalsenheden-horsens.dk Karakteristik
Læs mere