Jordbrugsanalyse for Odense Kommune.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbrugsanalyse for Odense Kommune. www.odense.dk"

Transkript

1 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

2

3 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Forord Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde for en meget stor del af det danske gartnerierhverv med udviklingsafdelinger og afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense. Positionen som Danmarks førende væksthuskommune har branchen planer om at udvikle yderligere. Landbruget i Odense Kommune er præget af nærheden til en stor by. Langt hovedparten er mindre bedrifter, der fungerer som fritidslandbrug og rummer en stor mangfoldighed af produktioner. Men der er også en mindre andel af rigtigt store bedrifter, som dyrker over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Denne sammensætning ses tit i landområderne nær de større byer, hvor det bynære landbrug bl.a. rummer mulighed for at byboer får mulighed for at udleve landmandsdrømmen på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense ligesom i resten af landet, en strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter falder, mens deres størrelse stiger. Der er mange arealinteresser i det åbne land og det er en stor udfordring at afveje og nde plads til dem alle, ikke mindst omkring en stor by som Odense. Gennem jordbrugsanalysen får vi et opdateret billede af jordbruget i Odense. Dermed kan vi tage udgangspunkt i de styrkepositioner og karakteristika, som jordbruget har i dag og tage hensyn til jordbrugets interesser i planlægningen. Det er vigtigt, at vores jordbrugserhverv også fremover kan udvikle sig til gavn for en bæredygtig forvaltning af det åbne land. Jan Boye Rådmand

4 4 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011

5 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 4 Tidligere jordbrugsanalyser Arealanvendelse... 7 Planforhold Natur- og miljøgrundlag Naturgrundlaget Beskyttet natur Terrænforhold Jordbundstyper Jordarter Jordklassi cering Særligt følsomme landbrugsområder Nitratklasser Vandplaner og Natura 2000-planer Ejendoms- og bedriftsforhold Landbrugsejendomme Landbrugsbedrifter Husdyrforhold Kvægbrug Svinebrug Udvidelse af husdyrbrug Væksthusgartneri Væksthusgartnerisektoren Frugtavl, bær og frilandsgrønsager Økologisk produktion Udvikling af jordbruget i de seneste år og udviklingstendenser Beskæftigelse Konklusion og anbefalinger til jordbrugsplanlægning Jordbrugserhvervet i Odense Kommune Planlægning for væksthusområderne Planlægning for jordbrugsinteresserne Referencer... 47

6 6 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Indledning og formål Byrådet har besluttet, at Kommuneplan skal suppleres med 4 temaplaner. De re temaplaner handler om: byudvikling, det åbne land, ferie, fritid og friluftsliv og kulturhistorie. I temaplanen for det åbne land er en af de store udfordringer at afveje og nde plads til de mange arealinteresser. Fokus er rettet imod planlægning for landskab, geologi, naturbeskyttelse, kystnærhedszonen, lavbundsarealer, skovrejsning, jordbrug, landsbyerne, byggeri og anlæg i det åbne land, grundvandsinteresser samt vandløb, søer og kystvande. De eksisterende udpegninger skal revurderes så de værdifulde landskaber, naturområder og ressourcer beskyttes, samtidig med, at der kan ske en fortsat udvikling inden for bl.a. landbrug og gartneri. Kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Kommunerne har overtaget denne opgave fra amterne ved kommunalreformen. Forudsætningen for, at den kan løses, er, at der som baggrundsmateriale er opdaterede jordbrugsanalyser, som kan anvendes på kommuneniveau. I Odense Kommune skal nærværende jordbrugsanalyse anvendes som baggrundsmateriale til at kvali cere arbejdet med temaplanen for det åbne land. Jordbrugsanalysen skal derfor give et tilstrækkeligt vidensniveau og fagligt belæg for at foretage eventuelle udpegninger og opstille de nødvendige retningslinjer, der kan danne grundlag for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. En følgegruppe bestående af konsulent Leif Marienlund, Dansk Gartneri, chefkonsulent Ejler Petersen, Centrovice og landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Videncentret for Landbrug har bidraget med ideer og data ved udarbejdelsen af analysen. Jordbrugsanalysen skal ses som et supplement til Statsforvaltningens jordbrugsanalyser, der blev offentliggjort pr. 1. juli Jordbruget (landbrug, skovbrug 1 og gartneri m.m.) - og særligt væksthusgartneri - med deraf afledte følgeerhverv er en vigtig erhvervsgruppe for beskæftigelse og økonomi i Odense Kommune. Over en længere årrække er der sket ændringer i jordbrugsstrukturen, som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder de nationale og internationale markedsforhold. Dette har bevirket, at produktio- 1 Denne jordbrugsanalyse omfatter landbrug og gartneri, men ikke skovbruget i kommunen. nen er blevet koncentreret på færre, men større og mere specialiserede bedrifter. Samtidig er der sket en tilflytning af deltidslandbrugere i de nedlagte landbrugsejendomme, som rummer et bredt spektrum af både jordbrugsproduktion og mere urbane erhvervsaktiviteter. En opretholdelse og fortsat udvikling af jordbruget er en forudsætning for at bevare det dyrkede, åbne land. Et aktivt og levende jordbrug sikrer som udgangspunkt det åbne land mod urbanisering (forstået som ikke-jordbrugsmæssige funktioner og aktiviteter i landzone) og fastholder dermed tydelige og skarpe grænser mellem by og land, jf. de nationale mål herom i f.eks. Landsplanredegørelse Formålet med denne jordbrugsanalyse for Odense Kommune er, at den skal medvirke til at kvalificere og kvantificere planlægningen og forvaltningen af jordbrugserhvervets fortsatte udvikling, herunder at være grundlag for en udpegning af, hvilke områder, der er særlig værdifulde for jordbruget, herunder væksthusgartnerierhvervet. I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen er et værktøj, som giver et overblik over landbrugsstrukturen og anvendelsen af de eksisterende landbrugsarealer i kommunen, samt hvilke plan- og beskyttelsesforhold, der findes for områderne. Spørgsmål som; hvordan er naturgrundlaget for landbrugsdriften?, hvor er der foretaget investeringer i jordbrugserhvervet?, og hvor foregår jordbrugsudviklingen i tæt samspil med den øvrige landdistriktsudvikling? osv., søges belyst i jordbrugsanalysen ud fra arealregistre, statistik, og viden hos regionale og lokale jordbrugsaktører. Viden om den lokale variation i jordbrugsstrukturen samt om udviklingspotentialet er væsentligt for en hensigtsmæssig planlægning og forvaltning af det åbne land. Behovet for viden om det lokale jordbrugs struktur og variation bliver stort de kommende år, hvor kommunerne skal udarbejde handleplaner for vand- og naturområder, planlægge for placering af store husdyrbrug og biogasanlæg m.m., Jf. planlovens 11a, nr. 5) og 11.

7 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Jordbrugsanalysen skal tjene som grundlag for Odense Kommunes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder, jf. planlovens 11a, stk. 1, nr. 10. Udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder er en planlægningsindsats, der kræver interesseafvejning og overblik over de forskellige beskyttelsesog benyttelsesinteresser, og jordbrugsanalysen er i denne sammenhæng en sektorkortlægning af jordbrugserhvervenes interesser og betydning. Jordbrugsanalysen er således i sit udgangspunkt objektiv og faktuel i beskrivelsen af jordbrugserhvervenes struktur, betydning og lokale variation. Den mere politiske afvejning af, hvor de jordbrugsmæssige interesser bør have en særlig sikring (særlig værdifulde landbrugsområder), og hvor jordbrugsinteresserne må vige for andre arealinteresser, finder sted ved temaplanens interesseafvejning. Af kapitel 3.10 i Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 (side 69-72) fremgår kravene til kommunernes varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår bl.a. følgende, jf. tekstboksen overfor. For at kunne udpege de særligt værdifulde landbrugsområder og fastsætte retningslinjer til varetagelse af jordbrugets interesser skal der foreligge en opdateret analyse af jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervs- og samfundsøkonomisk og miljømæssigt.... De vigtigste udgangspunkter for opdateringen af analyserne er: Jordbrugserhvervenes produktions- og arronderingsforhold, andre strukturforhold, belysning af de lokale og regionale forskelle i jordbundsforhold samt behov og muligheder for vanding og afvanding. Ligeledes kan det være vigtigt at analysere især husdyrproduktionens udvikling og mulighederne for at indføre ny miljøteknologi i produktionen. Endvidere vil generelle oversigter over jordbrugets betydning for beskæftigelse og indtjening regionalt, både i den primære produktion og i følgevirksomhederne, være vigtige, og det vil også være væsentligt at belyse eventuelle store lokale forskelle og undersøge jordbrugets betydning for bosætning på landet og dets betydning for den lokale beskæftigelse samt dets betydning for natur- og landskabsbevaring. Det vil også være vigtigt at registrere placering af husdyrbrug og deres behov for arealer til udbringning af husdyrgødning mere konkret. Det gælder især for de større husdyrbrug og andre arealkrævende og/eller investeringstunge specialproduktioner. Registreringerne kan opdeles på brugstyperne: svine-, kvæg- og fjerkræproduktion samt planteavl og øvrige specialproduktioner som fx gartnerier, planteskoler og økologiske jordbrug. Endelig bør skovbrugserhvervets betydning indgå. Registrering af større følge- og forarbejdningsvirksomheder kan belyse jordbrugserhvervenes leverings-, forsynings- og produktionsforhold. Analyserne kan f.eks. indeholde registrering og placering af større fælles gylleanlæg, biogasanlæg og lignende til forarbejdning af husdyrgødning. Større halmfyrede værker kan også indgå. Jordbrugsanalyserne vil ofte afdække lokale egnsforskelle eller områder med særlige karakteristika, f.eks. udvikling i brugsstørrelser, alderssammensætning og fordeling af heltids- og deltidsbrug. Blandt andet på baggrund af analyserne vil det være muligt at udpege særlig værdifulde landbrugsområder og at fastlægge retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. Tekstboks 1-1 De statslige interesser i jordbrugsanalyserne. (Kilde: Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, Miljøministeriet, Skov & Naturstyrelsen, 2006).

8 8 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 I Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 (Miljøministeriet, 2011) fremgår følgende (pkt ): Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Jordbrugsanalyserne og udpegning af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet. Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse, der har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen både i forhold til kommune- og lokalplanlægning. Det er Statsforvaltningen, der udarbejder datagrundlaget, som kommunerne forholder sig til, idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmæssige interesser. I denne jordbrugsanalyse beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen skal efter de gældende lovkrav 2 bl.a. indeholder oplysninge r om: 1 arealgrundlaget, 2 jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger, 3 ejendoms- og bedriftsstrukturen, 4 investeringer i bygninger og kulturtekniske anlæg, herunder markvandingsanlæg, vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg, biogasanlæg mv., 5 jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv., og 6 andre forhold af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser. 2 Ifølge landbrugslovens (lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme med senere ændringer) 3 skal Statsforvaltningen (den regionale statsforvaltning) mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne. De nærmere krav til den regionale jordbrugsanalyse fremgår af bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning mv., og 3 i cirkulære nr af 19. april 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.

9 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Tidligere jordbrugsanalyser Fyns Amt udarbejdede, som de øvrige amter tilbage i 1980 erne, en sektorplan for jordbrugserhvervet. Baggrunden var bl.a. jordklassificeringen og strukturen i det fynske jordbrug og man fandt, at stort set al fynsk landbrugsjord er af stor dyrkningsværdi. Konsekvensen heraf blev, at der i Regionplanen ikke blev udpeget særlig værdifulde landbrugsområder, men udelukkende 4 væksthusområder alle i Odense Kommune. I juni 2005 offentliggjorde Fyns Amt den første egentlige jordbrugsanalyse, der er udarbejdet på baggrund af Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning m.v. (bek. nr. 823 af 2. oktober 2002). Jordbrugsanalysen omfatter både en analyse af jordbrugets samfundsøkonomiske betydning og jordbrugets påvirkninger af vandmiljø og natur. Som potentielle fremtidige vækstområder i det fynske jordbrug peger analysen på produktion og fremstilling af plantemedicin, nicheproduktion af fynske specialiteter og kvalitetsprodukter samt gartneriproduktion. I Regionplanen fastholdt amtsrådet holdningen fra sektorplanen, om at potentielt værdifulde landbrugsområder stort set omfatter hele landzonen. Derfor er der i Regionplan 2005 ikke udpeget særlig værdifulde landbrugsområder ud over væksthusområderne. Efter kommunalreformen overgik planlægningen i det åbne land til kommunerne og opgaven med at udarbejde jordbrugsanalyser blev overtaget af Statsforvaltningen. 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser blev offentliggjort pr. 1. juli 2009 på Heri indgår en kommunerapport for Odense Kommune (nr. 15) i den regionale jordbrugsanalyse for Region Syddanmark. Formelt set er der med 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser tilvejebragt det nødvendige grundlag for, at kommunerne kan revidere udpegningen af de særlig værdifulde landbrugsområder i kommuneplanerne, jf. kravene i Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 og Med Statsforvaltningernes 1. generation af regionale jordbrugsanalyser er der også tilvejebragt analyser, kort og data på kommunalt niveau, hvilket i princippet gør jordbrugsanalyserne brugbare i kommunernes planlægning. Når anvendeligheden af Statsforvaltningernes 1. generation af regionale og kommunale jordbrugsanalyser alligevel af Odense Kommune (og mange andre kommuner) betragtes som begrænset, hænger det sammen med, at analysernes kort og data i de fleste tilfælde foreligger på postdistriktsniveau 3. Analysegrundlaget i Statsforvaltningens jordbrugsanalyse anses derfor ikke for at være hensigtsmæssig som baggrund for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser på kommunalt niveau. Jordbrugsproduktionens lokale variation er simpelthen for stor og kompleks til at kunne afspejles på postdistriktsniveau. Det er forventningen, at mønstre og variation i vid udstrækning følger andre grænser end administrative og derfor bør der som udgangspunkt ikke foretages nogen geografiske opdelinger, som kunne udgøre en bias 4 i analysen 5. Odense Kommune har endvidere et stort væksthusgartnerierhverv samt en udpegning af væksthusområder svarende til særlig værdifulde landbrugsområder. Derfor har Odense Kommune taget det initiativ at udarbejde denne jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalysen er udarbejdet af Landbrug & Grundvand i samarbejde med COWI A/S. Undervejs har der været dialog og udveksling af oplysninger med bl.a. Videncentret for Landbrug, Dansk Gartneri og Centrovice. Det er hensigten, at jordbrugsanalysen skal indgå i arbejdet med at opdatere og revidere kommuneplanlægningen for det åbne land, ligesom jordbrugsanalysen kan indgå med oplysninger om jordbrugsstrukturelle forhold i sagsbehandlingen af landzonesager, miljøgodkendelser af husdyrbrug m.m. 3 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2. generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1. juli 2011, jf. 4 En systematisk fejl 5 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2. generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1. juli 2011, jf.

10 10 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Arealanvendelse Det samlede dyrkede areal i Odense Kommune udgjorde i ha, svarende til 67 pct. af kommunens samlede areal. Odense Kommune Danmark ha pct ha pct Landbrugsarealer 6 20,368 67% 3,303,582 76% Skov % 389,144 9% Åben natur % 309,470 7% Der er dog udsigt til at skovarealet i fremtiden vil komme til at beslaglægge et større areal. Det er en følge af en trepartsaftale mellem Miljøministeriet, Vandcenter Syd og Odense Kommune om skovrejsning som grundvandsbeskyttelse på ha (se kort 2.1) ud af et samlet udpeget skovrejsningsareal på ha. Det faktiske skovareal i Odense Kommune udgør i ha svarende til 6 % af kommunens areal. Skovrejsningsaftalen blev indgået for, i løbet af en periode på ca. 60 år, at skabe et offentligt skov- og naturområde rundt om Odense og samtidig beskytte grundvandet. Aktuelt er der i 2010 som følge af aftalen opkøbt ca. 310 ha landbrugsjord i Elmelundsområdet hvor der i de kommende år skal rejses skov. Ferske vande 9 9 0% 38,219 1% Andet 10, primært byareal 9,247 30% 313,859 7% Tabel 2.1. Arealanvendelse i Odense Kommune og hele landet. Kilde: Beregnet fra Corine (Coordination of information on the environment) Land Cover klassifikation, Corine er en kortlægning af arealanvendelsen i Europa baseret på satellitbilleder. Kortlægningen er startet i 1990erne og siden opdateret i 2000 og Da CORINE Land Cover kortet, som er anvendt i ovenstående tabel, har en mindste kortlagt størrelse på 25 ha, vil arealtyper som ikke dækker store sammenhængende enheder ikke blive registreret. Derfor skal de angivne arealstørrelser og andele for skov, åben natur og ferske vande tages med forbehold. Men i sammenligningen med landsgennemsnittet er de fuldt anvendelige, da disse data har samme ophav. Odense Kommune er en bykommune, hvilket arealanvendelsen naturligvis bærer præg af. Det samlede dyrkede areal er da også lidt mindre end landsgennemsnittet, men det er særligt arealandelen af skov og åben natur, der er væsentlig mindre end landsgennemsnittet Corine klasse 2. Agricultural areas 7 Corine klasse 3.1. Forests 8 Corine klasse 3.2. Shrub and/or herbaceous vegetation association Open spaces with little or no vegetation. 4. Wetlands 9 Corine klasse 5.1. Inland waters 10 Corine klasse 1. Artificial surfaces

11 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 2.1. Skov og Skovrejsningsområder.

12 12 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Planforhold I kommuneplanens hovedstruktur udgør jordbrugsområderne( landområder på kort 2.2) ca. halvdelen af kommunens areal. Jordbrugsområderne ligger som en bred rand uden om byen og grænser fortrinsvis op til jordbrugsområder i nabokommunerne. I den satellitbaserede kortlægning (- se tabel 2.1) er landbrugsarealet i kommunen opgjort til 67 % medens jordbrugsområderne i kommuneplanrammerne kun udgør 52 % (- se tabel 2.2). En væsentlig årsag til forskellen er at en stor del af faktiske anvendelse af de bynære landskaber er landbrug og dermed er der bedre overensstemmelse mellem til to opgørelsesmetoder. Område Areal i ha Areal i pct. Jordbrugsområder Bynære landskaber Landsbyområde i landzone Bymæssig arealanvendelse I alt Tabel 2.2 Planforhold

13 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 2.2. Kommuneplanrammer.

14 14 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Natur- og miljøgrundlag I dette afsnit beskrives de natur- og miljøgivne forudsætning for jordbrugsproduktion i Odense Kommune. Naturgrundlaget Beskyttet natur Der må ikke foretages ændringer af naturtyper der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, er: Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2, Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst m 2, Mosaikker af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst m 2, Visse udpegede vandløb, og Alle moser ifm. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Forbud mod ændring af tilstanden kan som eksempel være dræning eller andet gravearbejde samt jordbehandling og gødskning eller pesticidbehandling hvor dette ikke har været en del af den hidtidige praksis. Hvis tilstanden af beskyttet natur ønskes ændret kræves en tilladelse (dispensation) fra kommunen inden ændringen kan foretages. Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet, eksempelvis hvis der sker en kraftig tilgroning, eller hvis vandstanden naturligt ændres. Omvendt kan et areal, som i dag ikke er beskyttet, ændre sig så det vokser ind i en beskyttelse, f.eks. ved ophør eller ændring af drift genregistreret alle højt målsatte vejledende beskyttede naturarealer (A og B målsatte). Stort set alle disse naturarealer er vurderet til stadig at være omfattet af beskyttelse siden sidste registrering i starten af 1990 erne. I de kommende re år ( ) vil Naturstyrelsen gennemgå og besøge alle potentielle nye naturarealer og vejledende registrerede naturarealer, hvor det ser ud til at være sket tilstandsændringer. Som det ses af kort 3.1 er de beskyttede naturtyper i Odense Kommune hovedsageligt moser og enge, i alt ca. 985 ha. Naturområderne ligger meget spredt udover hele kommunen. Dog ses en tydelig koncentration langs kommunens mange vandløb og der er lidt ere naturområder i den vestlige del af kommunen end i den østlige. Rundt langs Odense Fjord ligger en del af kommunens beskyttede strandenge. Større sammenhængende beskyttede områder kan også være omfattet af andre beskyttelser som f.eks. Natura I Odense er bl.a. størstedelen af Odense Å samt en del af Lindved Å med tilstødende naturområder samt hovedparten af Odense Fjord med omgivende græs- og naturarealer omfattet af international Natura 2000 beskyttelse. I Odense Kommune er naturlige søer, fjorde og vandhuller på et meget tidligt tidspunkt blevet afdrænet eller opfyldt og efterfølgende opdyrket eller tilbygget. I kommunens mere kuperede vestlige del ndes dog små naturlige søer i dødishuller. Langt de este søer i kommunen er dog menneskeskabte og ndes i Tarup-Davinde området. De er et resultat af omfattende grusgravning og der er tale om a øbsløse søer, der er skabt af grundvand. Odense Kommune har opsat en række miljømål for kommunes fremtidige udvikling i forhold til natur og miljø. Ét af målene er, at naturarealet i kommunen skal fordobles. Der skal derfor indenfor den næste årrække etableres ca ha ny natur. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Et naturområde kan derfor være omfattet af naturbeskyttelsens 3, uden at det endnu er registreret af kommunen. Om et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Odense Kommune har i

15 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 3.1. Beskyttede naturtyper og internationale beskyttelsesområder.

16 16 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Terrænforhold I den vestlige del af Odense Kommune er terrænet ret kuperet, og her ndes mange mindre områder med en hældningsgrad mellem 6 og 12 pct. Desuden ses også enkelte områder med en hældning over 12 pct. - primært langs vandløb og omkring større, svagt skrånende ader i samme område. Samlet set udgør terrænhældninger dog kun en beskeden barriere for den landbrugsmæssige benyttelse af jorderne i Odense Kommune. I de kommende år er der udsigt til at landbrugsarealet vil falde på grund af vedtagne politiske målsætninger og aftaler. Det drejer som om trepartsaftalen om skovrejsning på ca ha ny skov, kommunes miljømål om 2000 ha mere natur samt Grøn Vækstaftalen om vådområder på op mod 100 ha. For skovrejsningsarealerne kan der være tale værdifulde omdriftsarealer, medens det for de fremtidige naturog vådområder fortrinsvis vil være ekstensivt drevne arealer med begrænset landbrugsmæssig værdi som f.eks. vandlidende arealer. De historiske lavbundsarealer baseret på målebordsblade fra 1890 skærer sig ind i kommunen fra alle sider primært langs vandløb og tidligere moseområder. Øst for Lumby og nord for Stige ndes et større sammenhængende lavbundsareal hvoraf en del er inddæmmet (Lumby strand). En del af lavbundsområderne vil være potentielle vådområder, som ved hævning af vandstanden kan fjerne afstrømmende kvælstof. Genskabelse af vådområder var vigtige virkemidler i Vandmiljøplan II og III og amterne k ved vedtagelsen af Vandmiljøplan II til opgave at udpege lavbundsarealer, hvor der er mulighed for genopretning af vådområder. Hensigten var at reducere mængden af kvælstof, der tilføres vandmiljøet fra dyrkede arealer. Amtet har i Odense Kommune udpeget vådområder ved Vejrup å i sydøst, ved Geels å og Seden strand i nordøst, ved Ryds å og Stavis å i vest og Borreby Møllebæk i sydvest. Sammenlagt er 730 ha udpeget som potentielle vådområder i kommunen. Udpegning som potentielt vådområde betyder, at der ikke må meddeles landzonetilladelser til aktiviteter eller anlæg, som kan forhindre, at der efterfølgende kan ske vandstandshævninger i de pågældende områder. Odense Kommune undersøger mulighederne for at genetablere et stort vådområde i tilknytning til det udpegede potentielle vådområde i kommunens sydøstlige del - se kort 3.2. Vådområdet etableres som følge af de statslige vandplaner og regeringens plan om Grøn Vækst. Området skal anvendes som et lter til fjernelse af kvælstof fra det gennemstrømmende vand fra oplandet. Vådområdet vil i givet fald omfatte ca ha, hvoraf en stor del i dag er landbrugsjord i omdrift. Hvis det viser sig, at vådområdet kan etableres, vil det betyde, at en del landbrugsjord tages ud af drift. Et vådområde kan kun anvendes til ekstensiv drift som f.eks. afgræsning eller høslæt.

17 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 3.2. Terrænhældning, lavbund 1890 og potentielle vådområder.

18 18 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Jordbundstyper Landskabet i Odense Kommune er formet af isen og smeltevandet under sidste istid, der sluttede for ca år siden. Mest markant i landskabet er moræne ader, der er afsat af isens bund. Smeltevandet, som strømmede bort fra isen skar sig ned i morænen og dannede ådalene, hvoraf Odense Ådal er den største. På steder, hvor smeltevandets fart aftog, afsattes vandets last af materialer som relativt ade smeltevandssletter, som det ses i kommunens nordøstlige del. Siden 1888 har DGU (nu GEUS) kortlagt Danmarks over adegeologi. Informationerne til kort 4.1 er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver tages med meters mellemrum under kultur- og pløjelag med et karteringsspyd. Efter feltkarteringen, blev grænserne mellem de forskellige jordarter tegnet ind på et kort se kort 4.1. Kort 4.1. Jordartskort, kilde: GEUS. Jordarter Odense Kommune består, som det fremgår af jordartskortet, overvejende af morænelersjorder, som gennemskæres af et bånd med a ejringer af ferskvandsgrus og sand samt ferskvandstørv og -gytje langs kysten, Odense Å og videre ind gennem kommunen mod sydvest. Tørveområderne ses desuden de steder i kommunen, der historisk set har været lavbundsarealer (se kort 3.2). A ejringer af smeltevandssand og grus ndes i større områder i kommunens nordlige og vestlige del, samt spredt i mindre områder over resten af kommunen.

19 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Størstedelen af morænen i Odense Kommune består af lerblandet sandjord og sandblandet lerjord. Lerindholdet er generelt lavest i jorderne nær kysten og lavbundsområderne. JB-nr. Teksturde nition for jordtype ha Pct. JB1 Grovsandet jord JB2 Finsandet jord JB3 el. JB4 Lerblandet sandjord JB5 el. JB6 Sandblandet lerjord JB7 Lerjord JB8, 9 el. 10 Svær lerjord JB11 Humus jord JB12 Speciel jord (kalkholdig) Tabel 4.1. Jordtypefordeling Jordklassificering Jordklassi ceringskortet fra Den Danske Jordklassi cering - se kort 4.2 indeholder information om pløjelagets tekstur. Teksturtemaet er baseret på laboratorieanalyser fra pløjelaget (0-20 cm) eller underjorden (35-55 cm). Dækningsgraden for pløjelaget er en prøve pr ha og for de dybere prøver en pr. ca. 600 ha. Prøverne er indsamlet af landbrugskonsulenter, der også har deltaget i arbejdet med grænsedragningerne på kortene. Jordklassi ceringen blev udført i perioden fra 1975 til 1980 for, at man i arealplanlægningen af det åbne land kunne beskytte den mest frugtbare landbrugsjord mod at overgå til andre formål, f. eks. byzone, infrastruktur og andre større anlæg. Kort 4.2. Den landsomfattende jordklassificering, det jordbrugsvidenskabelige fakultet, AAU. Jordtypemæssigt er betingelserne for jordbrugsproduktion derfor gode i Odense Kommune. Morænelandskabet er dominerende og her er størstedelen af jorderne lerholdige med stor dyrkningsværdi. Det betyder bl.a., at der til almindelige landbrugsafgrøder normalt ikke er behov for markvanding.

20 20 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Særligt følsomme landbrugsområder De særligt følsomme landbrugsområder (SFLområder) er typisk udpeget, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Udpegningerne er foretaget af amterne efter retningslinjerne udstedt af FødevareErhverv i henhold til 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFLudpegningen udgør ikke en restriktion for landbruget, men angiver, hvor det er muligt at opnå MVJtilskud. Det forventes dog at SFL-udpegningen med tiden forsvinder, idet MVJ-ordningerne i et vist omfang erstattes af andre arealrelaterede støtteordninger. Den type af særligt følsomme landbrugsområder (SFL), som har størst udstrækning i Odense Kommune, er de såkaldte denitri kationsområder, som ligger i tilknytning til potentielle vådområder. Som en del af Vandmiljøplan II er det Miljøministeriets målsætning, at kvælstofudledningen sænkes med kg/hektar inden for disse områder. Fyns Amt har desuden tidligere udpeget 5 grundvandsområder, inden for hvilke der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. De to største er placeret hhv. ved Næsbyhoved Broby i den Kort 4.3. Udpegning af særlig følsomme landbrugsområder (SFL-områder). nordlige del af kommunen og ved Højby/Lindved i den sydlige del af kommunen. De 3 mindre udpegninger ligger ved Fraugde, Fangel og Bolbro, jf. kort 4.3. Syd for Blommenslyst ved Hesbjerg ligger ere højbundsområder, som udgøres af nuværende og tidligere hede- og overdrevsarealer. Disse naturtyper er i kraftig tilbagegang på nationalt plan, og er i vidt omfang fredede.

21 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Dernæst ligger der - mere spredt - mindre områder med særlige kultur- og naturlandskabsværdier. Kort 4.4. Arealer med gældende MVJ-aftaler. De indgåede og gældende (marts 2011) MVJ-aftaler udgør i Odense Kommune ca.7,7 % af SFL-arealet. De tilsvarende tal for hele det fynske område er 6,2 % og for Danmark som helhed 7,8 %. Blandt jordbrugerne i Odense Kommune kan det konkluderes, at der er en tilslutning til ekstensiveringsordningerne, der ligger på niveau med tilslutningen i resten af landet.

22 22 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Nitratklasser I medfør af husdyrloven er Danmark blevet inddelt og kortlagt i re nitratklasser. Nitratklasserne er udtryk for jordlagenes naturlige evne til at omsætte og uskadeliggøre nitrat, der udvaskes fra planternes rodzone. For hver enkelt nitratklasse stilles der krav til reduktion af dyretætheden, og for Odense Kommune giver det følgende krav til ansøgninger om udvidelse og etablering af husdyrbrug. Nitratklasse Dyretæthed, der efterlever krav til N-udvaskning 0 Det generelle harmonikrav 1 85% af det generelle harmonikrav 2 65% af det generelle harmonikrav 3 50% af det generelle harmonikrav Andel af kommunens samlede areal, % Tabel 4.2. Nitratklasser og dyretæthed, der efterlever kravet til N-udvaskning. Kort 4.5. Nitratklasser, Miljøstyrelsen juli % af kommunens område er udpeget som nitratklasse 3 og er dermed kun i besiddelse af en ringe evne til at omsætte og uskadeliggøre det nitrat, der udvaskes. Denne nitratsårbarhed betyder, at der stilles høje krav til at forvalte overskydende nitrat når husdyrbrug søger om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen. Vandplaner og Natura 2000-planer Den 4. oktober 2010 offentliggjorde Naturstyrelsen forslag til vandplan for Odense Fjord-oplandet og forslag til naturplaner for Odense Fjord og Odense Å og Lindved Å, der er udpeget som Natura 2000 områder. Planerne indeholder forslag til indsatser i første planperiode: og var i offentlig høring frem til 6. april Når vandplanerne træder i kraft, erstatter de regionplanernes målsætninger og retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for målopfyldelse.

23 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Naturplanerne omfatter primært eksisterende naturarealer, som skal sikres evt. genoprettes og vedligeholdes med plejetiltag for at opnå gunstig bevaringsstatus. Der er ingen tidsfrist for opfyldelse af målene for Natura 2000-områderne, dog må forholdene ikke forringes. Når vand- og naturplanerne er vedtaget, skal kommunerne udarbejde handleplaner, der beskriver hvordan de statslige planer gennemføres i kommunen. Statens vand- og naturplaner og de kommunale handleplaner bliver bindende for kommunerne i forhold til den fysiske planlægning og administration af øvrig lovgivning herunder lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Vandplanerne omfatter hele vandkredsløbet, og indsatserne kan derfor principielt foregå mange forskellige steder i et opland. De omfatter et indsatsprogram bestående af dels generelle virkemidler, som dækker alle omdriftsarealer og dels målrettede virkemidler, der især knytter sig til de vandløbsnære arealer og til lavbundsområderne. Virkemidlerne er her ændret vandløbsvedligeholdelse, frilægning af rørlagte vandløb, vandløbsrestaurering, fjernelse af vandløbsspærringer, etablering af dyrkningsfrie randzoner samt vådområder. På de vandløbsnære arealer og i lavbundsarealerne vil der som følge af planerne formentlig ske en ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse. Områderne vil som hovedregel blive vådere og en del omdriftsarealer vil blive omlagt til vedvarende græs. En anden mulighed er, at landmænd ønsker at udnytte nogle af disse arealer til tilplantning med erårige energiafgrøder. I medfør af Grøn Vækst-aftalen ændres pr. 15. juli 2011 afstandskravene til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning af erårige energiafgrøder også bliver muligt inden for beskyttelseslinjen ændringen omfatter dog ikke internationale naturbeskyttelsesområder. På øvrige dyrkningsarealer, hvor de generelle virkemidler implementeres, må det forudses, at ændringerne i den landbrugsmæssige arealanvendelse bliver mindre omfattende. Der vil formentlig ske en forskydning i kornarealet i retning mod mere vårsæd, idet efterafgrøder som virkemiddel skal efterfølges af en vårsået afgrøde.

24 24 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Ejendoms- og bedriftsforhold Landbrugsejendomme 11 Det samlede landbrugsareal i kommunen, der indgår i landbrugsejendomme 11 over 2 ha, er på godt ha. Fordelingen af ejet landbrugsareal i forhold til ejendommenes hektarstørrelse er vist i tabel 5.1. Der er i alt 793 landbrugsejendomme og den gennemsnitlige ejendomsstørrelse ligger på 18,2 hektar. Sammenlignes Odense Kommune med henholdsvis Region Syddanmark og landet som helhed(tabel 5.1), er der henholdsvis 9 % og 8 % ere mindre landbrugsejendomme på 2-10 ha i Odense Kommune. Hvor de mindre landbrugsejendomme udgør 48 % af det samlede antal landbrugsejendomme i Odense Kommune, er den tilsvarende andel henholdsvis 39 % og 40 % for Region Syddanmark og landet som helhed. Landbrugsejendomme i Odense Kommune og Region SydDk / hele Dk 2-10 ha ha 30 - ha 70 ha > 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes procentvise andel af det samlede antal landbrugsejendomme 48 % 39%/40% 34 % 36%/37% 15 % 19%/18% 3 % 6%/5% 100 % 100%/100% Landbrugsejendommenes samlede areal i Odense Kommune ha ha ha ha ha Landbrugsejendommenes procentvise andel af det samlede landbrugsareal 15 % 10%/10% 33 % 28%/29% 35 % 37%/36% 17 % 25%/25% 100 % 100%/100% Tabel 5.1.Landbrugsejendomme over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele Danmark (tal i kursiv). Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark Data (www.statsforvaltning.dk). 11 Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kortog Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme.

25 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Landbrugsbedrifter I Odense Kommune er der 390 landbrugsbedrifter 12 med et jordbrugsareal på over 2 ha se tabel 5.2. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for kommunen er 40,8 ha. Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på knap ha. Af kommunens knap 400 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal er 70 % eller ca. 270 af disse bedrifter under 30 ha. 20 % eller knap 80 bedrifter er mellem 30 og 100 ha, og 40 bedrifter over 100 ha. Bedrifterne over 100 ha udgør 10 % af de knap 400 bedrifter, og de udnytter 55 % af kommunens jordbrugsareal. Sammenlignes Odense Kommune med Region Syddanmark og Danmark som helhed, udgør bedrifterne på 2-30 ha en langt større del af det samlede antal bedrifter i Odense Kommune end de øvrige steder. I Odense Kommune udgør disse bedrifter hele 70 % af det samlede antal, hvorimod det de øvrige steder ligger mellem 50 og 60 %. Der tegner sig dermed et billede af en todelt landbrugsstruktur. Den ene del består af en stor gruppe små bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål og en anden del med få store bedrifter, der driver over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Landbrugsbedrifter i Odense Kommune, Region Syddanmark og hele Danmark 2-30 ha ha >100 ha I alt Antal landbrugsbedrifter i Odense Kommune Landbrugsbedrifternes procentvise andel af det samlede antal bedrifter Landbrugsbedrifternes samlede areal I Odense Kommune Landbrugsbedrifternes procentvise andel af det samlede landbrugsareal % 59%/53% 20 % 25%/27% 10 % 16%/20% 100 % 100%/100% ha ha ha ha 15 % 12%/11% 30 % 29%/24% Tabel 5.2. Landbrugsbedrifter over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele Danmark (tal i kursiv). Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark Data (www.statsforvaltning.dk). 55 % 59%/ % 100%/100% 12 Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt tilforpagtede arealer og arealer uden landbrugspligt.

26 26 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Kort 5.1 viser den geografiske fordeling af de 714 landbrugsejendomme, som findes i kommunens miljøtilsynsdatabase. Forskellen på de 714 landbrugsejendomme, hvor der føres miljøtilsyn, og de 793 landbrugsejendomme, der findes i kommunen ifølge matriklen, er formentlig, at ca. 70 landbrugsejendomme alene anvendes til beboelsesformål, hvor der ingen erhvervsmæssige aktiviteter er, der skal føres miljøtilsyn med. Som det fremgår af tabel 5.3 er over 2/3 af landbrugsejendommene i Odense Kommune uden husdyrhold. Dette dækker over en lang række forskellige produktionsgrene (planteavl, specialproduktion, frugtavl, frilandsgartneri osv.), men på en stor del af (de mindre) landbrugsejendomme uden husdyrhold foregår der også ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter. Driftstype Antal landbrugsejendomme Landbrug med blandet husdyrhold 60 Landbrug primært med svinehold 45 Landbrug primært med kvæghold 54 Pelsdyrfarme (branchebekendtgørelse) 3 Landbrug uden husdyrhold 552 Landbrugsejendomme i alt 714 Tabel 5.3. Driftstype for landbrugsejendomme i Odense Kommune. Kilde: Odense Kommunes miljøtilsynsdatabase. I hvor høj grad arealanvendelsen og landskabet påvirkes af den store andel af mindre og formentlig overvejende deltidsbedrifter afhænger bl.a. af, hvor stor en del af disse bedrifter, der driver jorderne selv, og hvor stor en del, der blot bortforpagter jorderne til større bedrifter eller maskinstationer el. lign. Den del af de mindre bedrifter, der driver jorden selv, har typisk et ekstensivt husdyrhold (heste, får, kødkvæg el. lign.) og dermed græsningsarealer og afgrøder, som ikke i så høj grad ses hos de større bedrifter. På de mindre bedrifter opføres bygninger og anlæg tilpasset ekstensivt jordbrug (beboelse, stalde, ridehaller etc.), ligesom der også gerne foretages hegning, beplantning, etablering af små søer og lign. mindre naturtyper, der giver landskabet ere private rekreative muligheder. Undersøgelser af udviklingen de sidste ca. 20 år i de bynære jordbrugslandskaber omkring Hovedstadsområdet, som langt hen ad vejen må forventes at være sammenlignelige med situationen i Odense Kommune, viser dog, at der er tale om et mere komplekst samspil mellem større fuldtids- og mindre deltidsbedrifter, hvori arealanvendelsen og jordbrugsproduktionen tilrettelægges og ændres. Der er dog ingen tvivl om, at en fortsat urbanisering af de bynære jordbrugsområder kan få konsekvenser for den klare grænse mellem by og land. Ved urbanisering forstås i denne sammenhæng byudvikling og bymæssig påvirkning af de bynære landbrugsområder herunder ændringer i landbrugsejendommens erhvervsanvendelse og at ejerne i højere grad er deltidslandmænd eller blot anvender landbrugsejendommene som boliger. Risikoen er diffus byspredning og at det åbne landskab forsvinder og visuelt og fysisk bliver mere lukket. Det er vigtigt, at de bynære landbrugsområder er velforsynede med stier og rekreative opholdsmuligheder med naturen og landskabet som hovedelementer og uden at der sker en tivolisering, men at den rurale karakter opretholdes. Hertil hører et åbent landskab med marker med vekslende afgrøder og hvor årstidernes skift kan følges. Andre forhold som vil være afgørende for strukturudviklingen af jordbrugsproduktionen i Odense Kommune er aldersfordelingen for de nuværende jordbrugsproducenter i kommunen, og i hvilket omfang der vil blive investeret i omstilling og udvikling af produktionsenhederne i form af produktions- og energianlæg, staldindretning og -inventar m.m., der kan leve op til de kommende miljø- og dyrevelfærdsmæssige krav. Det har imidlertid ikke været muligt indenfor rammerne af denne jordbrugsanalyse at indsamle oplysninger om aldersfordeling og om hvor stor en del af de eksisterende produktionsanlæg, der skal foretages yderligere investeringer i, for at de kan leve op til de kommende krav.

27 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 5.1. Kommunens registreringer af landbrugsejendomme, september 2010.

28 28 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Husdyrforhold I dette afsnit beskrives udviklingen i husdyrproduktionen primært kvæg og svin i Odense Kommune.Data er baseret på det Centrale Husdyrregister og analyserne er foretaget med værktøjet CTtools. Der har i perioden fra 2003 til 2010 været et mindre fald i antallet af svin i Odense Kommune på 2,1 % og i oplandet til Odense Fjord på 5,2 % jf. gur 6.1. For kvæg har der været et fald på 41,0 % i Odense Kommune og på 26,9 % i oplandet til Odense Fjord. Kvægbrug Antallet af kvægbrug over 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden fra 72 til 53. En stor del af kvægbrugene er placeret i kommunens vestlige og sydøstlige del se kort 6.1, 6.2, og 6.3. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket et fald i gennemsnitsstørrelsen på kvægbedrifter i kommunen fra 54,5 DE til 43,6 DE. Udviklingen afspejler, at selvom der er sket udvidelse på få større bedrifter har det ikke kunnet opveje et større fald i de øvrige kategorier af kvægbedrifter og at den gennemsnitlige størrelse på kvægbedrifterne er faldet. Dyreenheder Udvikling i kvæg og svin Kvæg Odense Kommune Kvæg Odense Fjord Svin Odense Kommune Svin Odense Fjord Figur 6.1. Udviklingen i det samlede antal af kvæg og svin baseret på CHR-data uden, at der reguleres for normtalsændringer undervejs. Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

29 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.1. Placering og størrelse(dyreenheder(de) af kvægbrug i Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

30 30 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Kort 6.2. Placering og størrelse(dyreenheder(de)) af kvægbrug i Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

31 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.3. Udvikling i kvægbrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(de) Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

32 32 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Svinebrug Antallet af svinebrug > 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden fra 64 til 36. En stor del af svinebrugene er placeret i kommunens sydlige periferi samt i den nordvestlige del se kort 6.4, 6.5 og 6.7. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket en markant stigning i gennemsnitsstørrelsen på svinebedrifter i kommunen fra 78,5 DE til 136,9 DE. Udviklingen afspejler den samme tendens som på landsplan, at svineproduktionen foregår på stadigt færre men større bedrifter.

33 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.4. Placering og størrelse( dyreenheder(de)) af svinebrug i 2003 Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

34 34 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Kort 6.5. Placering og størrelse( dyreenheder(de)) af svinebrug i Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

35 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Kort 6.6. Udvikling i svinebrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(de) Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools.

36 36 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 Udvidelse af husdyrbrug Siden lovgivningen om miljøgodkendelse af husdyrbrug blev reformeret i 2007 har Odense Kommune modtaget 14 ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug. Ansøgningerne fordeler sig på 6 svinebrug, 5 kvægbrug, 2 minkfarme og et hestehold. Trods tilbagegangen i antallet af husdyr og i antallet af bedrifter er en del af de tilbageværende husdyrbrug alligevel udviklingsorienterede og investeringsvillige. De ansøgte dyrehold er på ejendomme, der ligger i kommunens sydlige og vestlige periferi se kort 6.7. For kvæg og svin udgør de ansøgte husdyrhold, som kommunen har godkendt inden udgangen af 2010 ca. 24 % af den samlede bestand af kvæg og svin i Til sammenligning er der til brug for Husdyrreguleringsudvalget opgjort, at det godkendte antal DE på landsplan i perioden fra januar 2007 til juni 2010 udgør ca. 33 % af det samlede husdyrhold. Dermed kan det konkluderes at udviklingen i husdyrproduktionen foregår på et lidt lavere niveau i Odense kommune end for gennemsnittet for landet hvilket er forventeligt i nærheden af et større bysamfund. Af betydning for den fremtidige udvikling af husdyrbrugene i Odense kommune er om det enkelte husdyrbrug kan forvente at opnå miljøgodkendelse til udvidelse. En vigtig faktor er her de hensyn, der if. habitatdirektivet skal tages til nitratudvaskningen til over adevande, der er omfattet af direktivets udpegninger. Som vurderingskriterium indgår bl.a. en vurdering af udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til det vandområde, som husdyrbruget afvander til. Odense kommune ligger i oplandet til Odense Fjord og her har der siden 2007 været et fald på ca. 7,8 % i husdyrtrykket. Indregnes de godkendelser, der er meddelt, men som endnu ikke er udnyttet, reduceres faldet dog til ca. ½ %. I Miljøstyrelsens vejledning 13 indgår tillige en vurdering af sikkerheden i dyretryksopgørelserne på 5 % og det betyder, at der stadig er mulighed for nogen udvidelse af husdyrbrugene i oplandet herunder i Odense kommune uden ekstraordinære krav til udledningen af næringsstoffer. 13 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøstyrelsen, notat den 14. marts 2011

www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Forord Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes Kapitel 5.7 Jordbrug Mål: Byrådet vil sikre landbrugets erhvervsøkonomiske interesser ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrugunder hensyntagen til natur- og miljømæssige

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune

Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune Indledning Brugen af det åbne land er i kommunalt regi en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse af områder der ligger udenfor byerne. De primære benyttelses interesser

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Til Teknisk Udvalg. Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts Den 11. februar Natur og Miljø

Til Teknisk Udvalg. Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts Den 11. februar Natur og Miljø Til Teknisk Udvalg Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 7. marts 2011 Den 11. februar 2011 Miljøgodkendelser af husdyrbrug Status 31. december 2010 Byrådet besluttede den 24. september 2008, at

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der

Læs mere

Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369

Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369 Bilag 5: Jordbrugsanalysen Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Acadresagnr. 12/30369 2 3 Forord Assens Kommune er en landkommune, der efter fynske forhold er præget af mange store husdyrbrug og store

Læs mere

Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013

Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Acadresagnr. 12/30369 2 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Forord Assens Kommune er en landkommune, der efter

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Tilladelsesordningen Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE og op til 75 DE

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune For Hedensted Kommune 2013-2017 1 Hedensted Kommune Niels Espesvej 8 8722 Hedensted Tlf.: 7975 50 00 hedensted@hedensted.dk www.hedensted.dk Udarbejdet: Mette Højby Layout: Bente Hansen 2 Baggrunden I

Læs mere

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Baggrundnotat til Byrådet jordbrugsmæssige interesser - Kommuneplan 2014

Baggrundnotat til Byrådet jordbrugsmæssige interesser - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Baggrundnotat til Byrådet jordbrugsmæssige interesser - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for Varetagelsen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste.

Produktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 56 09 HANDEL MED HESTE JOHN BYRIALSEN Vievej 24 8832 Skals virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk 10 tilladelse til etablering/lovliggørelse

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Status for VMP i Limfjordens opland

Status for VMP i Limfjordens opland Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen

Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen Christina Lohfert Rolandsen Faaborg-Midtfyn Kommune 63.000 ha 52.000 indbyggere To større byer; Faaborg og Ringe 30% af vores borgere bor i

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Miljø- og Planlægningsudvalget L 55 - Bilag 8 Offentligt Ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Det bekræftes, at de fremsendte oplysninger og kort er i overensstemmelse

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

PIG CITY et jordløst svinebrug og tomatgartneri

PIG CITY et jordløst svinebrug og tomatgartneri PIG CITY et jordløst svinebrug og tomatgartneri - perspektiver for planlægning Disposition: PIG CITY koncept - anlægskarakteristik PIG CITY perspektiver for (lokal-)planlægning PIG CITY perspektiver for

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.:

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.: Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø CVR.nr.: 19724174 Februar 2013 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF DYREHOLD I EKSISTERENDE STALDE. 4 BAGGRUND...

Læs mere

Sorø den 29. juli 2013

Sorø den 29. juli 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Hjælp til husdyrgodkendelser

Hjælp til husdyrgodkendelser Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET 20 Skov Godt 11 % af Danmark er dækket af skov, men der er stor forskel på amternes andel af skovarealerne. I Århus Amt udgør skovarealet ca. 70.000 ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Arealet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd. Stensbyvej 41, 5485 Skamby. CVR.nr.: 77497315

Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd. Stensbyvej 41, 5485 Skamby. CVR.nr.: 77497315 Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd Stensbyvej 41, 5485 Skamby CVR.nr.: 77497315 Den 19. december 2012 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF STALD PGA. DYREVELDFÆRD... 4 BAGGRUND...

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere