Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune

Transkript

1 Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune Indledning Brugen af det åbne land er i kommunalt regi en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse af områder der ligger udenfor byerne. De primære benyttelses interesser i det åbne land er jordbrug og skovbrug. I henhold til Planloven skal kommunerne udarbejde lokale jordbrugsanalyser, når staten har lavet nye analyser af jordbrugserhvervene. Det er statsforvaltningen, der har udarbejdet datagrundlaget, som kommunerne forholder sig til, idet kommunen har lokalkendskabet til at sikre de jordbrugsmæssige interesser. miljømæssigt. Jordbrugsanalyse er et værktøj der giver kommunen et overblik over landbrugsstrukturen og anvendelsen af de eksisterende landbrugsarealer i kommunen, samt hvilke plan- og beskyttelsesforhold, der findes for områderne. Jordbrugsanalysen er i sit udgangspunkt en objektiv og faktuel gennemgang og beskrivelse af jordbrugserhvervenes struktur, betydning og lokale variation. Den mere politiske afvejning af, hvor de jordbrugsmæssige interesser bør have en særlig sikring, og hvor jordbrugsinteresserne må vige for andre arealinteresser, findes i Kommuneplanen Der er i Hillerød Kommune ikke tidligere blevet udarbejdet en kommunal jordbrugsanalyse. Før kommunalreformen i 2007 var det amterne der udarbejdede analysen, og den nyeste statslige analyse er først blevet offentliggjort i På baggrund af de seneste statslige analyser har Hillerød Kommune derfor udarbejdet følgende jordbrugsanalyse for Hillerød Kommune. En opretholdelse og fortsat udvikling af jordbrugserhvervene er en forudsætning for at bevare det dyrkede, åbne land. Formålet med denne jordbrugsanalyse for Hillerød Kommune er, at den skal medvirke til at kvalificere og kvantificere planlægningen og forvaltningen af jordbrugserhvervets fortsatte udvikling, herunder at være grundlag for en udpegning af, hvilke områder, der er særlig værdifulde for jordbruget. I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugets lokal betydning såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og 1

2 Arealanvendelse Det samlede dyrkede areal udgør i Hillerød knap 45% af kommunens samlede areal. Tabel 1: Oversigt over typer af arealanvendelse i Hillerød Kommune. (Kilde: MapInfo og NaturErhvervstyrelsen) Areal (km 2 ) Procentvis fordeling Dyrket areal 95,18 44,33 Skov 45,31 21,10 Byareal 28,02 13,05 Søer 15,40 7,17 Åben natur, 30,79 14,35 græsningsarealer, vandløb m.m. Hillerød Kommune 214,7 100 Hillerød Kommunes dyrkede areal er baseret på data fra NaturErhvervstyrelsens opgørelse over markblokke. Derudover kommer der arealer til græsning, som ikke er omfattet af ordningerne for enkeltbetaling. Disse græsningsarealer er inkluderet i opgørelsen over Åben natur, græsningsarealer, vandløb m.m.), og dermed er Hillerød Kommunes samlede landbrugsareal på omkring 50% af kommunens samlede areal. Landbrugsarealet i kommunen bliver fordelt mellem græsningsarealer og opdyrkede marker. Græsningsarealerne dominerer den nordlige del af kommunen, samt omkring de små landsbyer og en del af de enkelte stående landbrugsejendomme. Mens de opdyrkede arealer dominerer landskabet i kommunens vest- og sydlige del. Skove og skovrejsning På nationalt niveau udgør det samlede skovareal omkring 11% 1, i Hillerød Kommune udgør skovarealet 21%. Dermed ligger Hillerød Kommune langt over det nationale gennemsnit for skovarealer. Hovedparten af skovarealet i kommunen er statsskov og er beliggende i en østlige del af kommunen, hvor det er Store Dyrehave og Gribskov. Udover de 21% skov der er i kommunen på nuværende tidspunkt, er der udlagt yderligere 12,70 km 2 til potentielle skovområder. Hvis alle potentielle skovrejsningsområder bliver tilplantet med skov vil skovarealet i Hillerød Kommune udgøre 27% af kommunens areal. På nuværende tidspunkt opfylder Hillerød Kommune allerede statens målsætning om, at Danmark skal være dækket af 20-25% skov indenfor denne skovgeneration ( år), hvis man forventer en ligelig fordeling af denne målsætning for alle kommuner. Fælles for de områder, der er udlagt til potentielle skovarealer i kommunen, er at de skal være med til at værne om det grundvand som ligger under kommunen. Og som udover at forsynes Hillerød Kommune med vand, også forsyner store dele af københavnsområdet med rent drikkevand. Udover at beskytte grundvandet er de potentielle skovrejsningsområder også udlagt for at sikre hensynet til friluftslivet og det vilde plante- og dyreliv. 1 Skov og Naturstyrelsen, Dansk statisk 2

3 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse Skov og skovrejsningsområder Skovrejsning uønsket Lystrup Skovrejsning ønsket Eksisterende skov Kort 1: Kort over skov og skovrejsningsområder i Hillerød Kommune. 3

4 Natur- og Miljøgrundlag I dette afsnit beskrives de natur- og miljøgivne forudsætninger for jordbrugsproduktionen i Hillerød Kommune. Naturbeskyttelse Der må ikke foretages tilstandsændringer af de naturtyper, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. De typer af natur, som er omfattet af 3 er: Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev der enkeltvist eller samlet har et areal på mindst m 2 Beskyttede vandløb Alle moser ifm. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. En ændring af tilstanden kan være dræning og andre former for gravearbejde. Det kan også være jordbehandling, gødskning eller pesticidbehandling, at et område, hvor man ikke tidligere har gjort det. og er man i tvivl om et områder er omfattet, skal man kontakte kommunen. Hillerød Kommune foretager løbende registreringer og revurderinger af udpeget beskyttet natur. I Hillerød Kommune er de dominerede beskyttede naturtyper søer og moser. I den seneste registrering er fordelingen af beskyttede naturtyper følgende: Antal registreringer Eng 113 Hede 4 Mose 305 Overdrev 36 Sø 895 Den faktiske fordeling af de beskyttede naturtyper kan ses på kort 2. Hvis man ønsker at ændre en tilstand, kræver det en tilladelse fra kommunen, inden man går i gang. Et beskyttet areal kan dog også ændre sig så meget over en årrække, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som ikke er beskyttet, godt bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens regler i forbindelse med områdets naturlige udvikling og dermed blive beskyttet. Det er altså områdets faktiske forhold der afgør, om området er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor kun vejledende, 4

5 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse Beskyttet natur Kort 2: Kort over beskyttede naturtyper i Hillerød Kommune. Lystrup Eng Hede Mose Overdrev Sø 5

6 De områder i kommunen som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 er primært fordelt ud over kommunen som små fragmenter i landskabet. Der er dog enkelte større sammenhængende beskyttede naturområder i kommunen. Det drejer sig om Lille Lyngbymose, Alsønderup Enge, Strødam engsø og Attemosen. Derudover er områderne omkring arealerne langs med Arresø og Esrum Sø/Gribskov beskyttet af Habitatdirektivet og udpeget som habitat og fuglebeskyttelsesområde. I disse områder må der ikke igangsættes aktiviteter som kan skade den nuværende tilstand i områderne. Disse områder kaldes også for internationale beskyttelsesområder. De kan ses på kort 3. Lykkesholm Nejede Alsønderup Tulstrup Gadevang Nødebo Hillerød Kommune har i forbindelse med Udviklings- og planstrategien for kommunen i sat sig det mål, at naturen skal plejes, så den biologiske mangfoldighed i kommunen fastholdes og styrkes. Store Lyngby Skævinge Meløse Tjæreby Ny Harløse Harløse Freerslev Hillerød Ny Hammersholt Hammersholt Nørre Herlev Gørløse Uvelse Lystrup Kort 3: Kort over placeringen af internationale beskyttelsesområder i Hillerød Kommune. 6

7 Landskabselementer og terrænhældning Landskabet i Hillerød Kommune er et meget karakteristisk dødislandskab. Landskabet er dannet under sidste istid, da iskappen begyndte at trække sig tilbage. Iskappen efterlod større eller mindre isklumper, som var fulde af ler, grus og sten. Da disse langsomt begyndte at smelte, blev ler, grus og sten efterladt i bunker, idet som i dags kaldes dødisbakker. Disse bakker findes i dag stadig i store dele af kommunens nord-nordøstlige del. Hvor de giver landskabet et helt karakteristisk udsendende. Kort 4: Oversigt over landskabstyper i den nordlige del af Sjælland. Af kortet kan aflæses de landskabsforhold der er karakteristiske for områderne omkring Hillerød. (Data: Per Smeds landskabskort over Danmark) 7

8 Det overordnede indtryk af terrænforholdene er, at kommunen har en relativ fald typografi. Kommunens typografi kan ses på kort 5 Hældningerne i kommunen er i langt overvejende grad mellem 0-6 grader. Der er dog i områderne nord/nordøst for Tulstrup, i Gribskov og syd for Nørre Herlev en del dødisbakker med en hældning mellem 6-12 grader. Derudover er der syd for Skævinge og ned til Lystrup en randmoræne, Strø Bjerge, som også er dannet under sidste istid. Omkring halvdelen af Strø Bjerge har en hældning på mere end 12 grader, som udgør grænsen for almindelig omdrift. Disse arealer er derfor ikke egnede som dyrkning af afgrøder med den nuværende teknologi som er tilgængelig i Danmark. Landskabet i kommunen er præget af, at have været landbrugsland i mange år. Landskabet er i store træk blevet til ud fra potentialet af naturen, og der er dermed ikke sket nogen større menneskelige terrænændringer i form af efterladte grusgrave og lignende. De grusgrave og lignende der er og har været i kommunen, har været kendetegnet ved, at områderne skulle bringes tilbage til naturlig tilstand når udgravningen er ophørt. 8

9 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse Terrænforhold 0 til 6 grader Lystrup 6 til 12 grader Over 12 grader Kort 5: Kort over terrænforhold i Hillerød Kommune 9

10 Jordbunden Som nævnt er Hillerød Kommune et meget karakteristisk dødislandskab. Dette afspejler sig også i de jordbundsforhold der er i kommunen. Jordbundstyperne er relativt fragmenteret, se kort 6. Der kan dog laves nogle meget grove inddelinger af kommunen. Som hovedtræk består jordbunden i den øst og nordøstlige del af kommunen af smeltevandsgrus. Denne jordbundstype er som udgangspunkt ikke god landbrugsjord, men det er dog i denne del af kommune, hvor at landbrug er et meget begrænset erhverv. Områderne i kommunens øst og nordøstlige del er præget af Hillerød By, Gribskov og Store Dyrehave. Jordklassificeringen for Hillerød Kommune kan ses på kort 7. Som det ses på kortet består jorden i kommunen altovervejende af lerblandet sandjord. Derudover er der større partier af sandblandet lerjord, som går i to bånd fra Hillerød Syd over Freerslev og Gørløse samt fra Hammersholt og sydvest om Nørre Herlev. Jordtypemæssigt er betingelserne for jordbrugsproduktion derfor gode i Hillerød Kommune. Istidsaflejringerne i form af smeltevandssand og moræneler, samt at jorden er altovervejende lerholdig, gør at jorden har stor dyrkningsværdi. Det betyder bl.a., at der til almindelige landbrugsafgrøder normalt ikke er behov for markvanding. I den nordvest og vestlige del af kommunen er den altovervejende jordbundstype smeltevandssand, mens den resterende del af kommunen primært er moræneler. Udover smeltevandsgrus, smeltevandssand og moræneler er der meget markante aflejringer af ferskvandstørv langs alle kommunens større åer og vandløb. Jordklassificering I forlængelse af jordbundsforholdene, som mest af alt beskriver jordtypens oprindelse, udførte man i perioden 1975 til 1980 en landsdækkende jordklassificering. Formålet var, at man i arealplanlægningen af det åbne land kunne beskytte den mest frugtbare landbrugsjord mod at overgå til andre formål. Jordklassificeringen indeholder informationer om pløjelagets tekstur, for gennem laboratorieanalyser at redegøre for jordens egnethed som landbrugsjord. 10

11 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Jordbundstyper Kort 6: Kort over jordbundstyper i Hillerød Kommune Lystrup Uvelse BY - By og fyld DG - Smeltevandsgrus DL - Smeltevandsler DS - Smeltevandssand FG - Postglacial ferskvandsgrus FL - Postglacial ferskvandsler FP - Postglacial ferskvandsgytje FS - Postglacial ferskvandssand FT - Postglacial ferskvandstørv HG - Postglacial saltvandsgrus HS - Postglacial saltvandssand ML - Moræneler SL - Eocæn Søvind mergel X - Ukendt lag, oplysninger mangler 11

12 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Gørløse Nørre Herlev Hammersholt Jordbundstype Finsandet jord Uvelse Sandblandet lerjord Lerjord Lystrup Lerblandet sandjord Svær lerjord Kort 7: Kort over jordklassificeringen i Hillerød Kommune. Humusjord 12

13 Vandindvinding I Hillerød Kommune indvindes der vand til henholdsvis drikkevand og markvanding. Der indvindes vand til drikkevand fra 18 privat almene vandværker, 4 regionale kildepladser og fra ca. 200 enkeltvandsforsyninger. I kommunen er alle ejendomme der ligger i alle større og mindre byer tilsluttet det lokale vandværk. Dermed ligger alle enkeltvandsforsyninger uden for byområderne. Vandværker og kildepladser har indvindingstilladelser til at indvinde ca. 10,5 mio. m 3 vand. Vandværkerne indvinder ca. 59% af den samlede indvinding, der foretages i Hillerød Kommune på almene vandværker og regionale kildepladser. Derudover er der flere større indvindingstilladelser til markvanding. Boringer til markvanding kan ses på kort 8. Kort 8: Aktive markvandingsboringer markeret med blå trekanter. Baseret på data fra Jupitor-databasen (Jordbrugsanalyser.dk) 13

14 Nødebo Nødebo Alsønderup Alsønderup Gadevang Gadevang Tulstrup Tulstrup Nejede Nejede Lykkesholm Lykkesholm Hillerød Hillerød Store Store Lyngby Lyngby Tjæreby Tjæreby Meløse Meløse Ny Ny Harløse Harløse Harløse Harløse Skævinge Skævinge Ny Ny Hammersholt Hammersholt Freerslev Freerslev Hammersholt Hammersholt Nørre Nørre Herlev Herlev Gørløse Gørløse Uvelse Uvelse SFL områder Natur Lystrup Lystrup Grundvand Overfladevand Kort 9: Kort over SFL områder i Hillerød Kommune 14

15 Særlige følsomme landbrugsområder De særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) er typisk udpeget, hvor ekstensivt og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Formålet med udpegningerne er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Og derudover at beskytte og forbedre natur- og biotopforhold på arealerne. Udpegningerne er udpeget af de daværende amter efter retningslinjerne i bekendtgørelse (nr. 140 af 10. marts 2005) om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFL-områderne udgør ikke en restriktion for landbruget, men angiver, hvor det er muligt at opnår tilskud. SFL-udpegningerne i Hillerød Kommune er vist på kort 9. Som det fremgår, er store dele af områderne omkring de store åer i kommunen udlagt til SFL-område. På kortet fremgår det, at områderne er udlagt, som øvrige. Denne kategori dækker dog primært over kategorien; SFL-område: overfladevand. Derudover er der udpeget SFL-områder til græsning, grundvandsbeskyttelse og mulige vådområder i kommunen. Det er ikke kommunerne der varetager tilskudsordningerne for SFL-områderne. Denne opgave varetages af NaturErhvervstyrelsen. Vådområder Vandplanerne stiller krav om, at der skal gennemføres en generel indsats for nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Et af virkemidlerne til at mindske kvælstoftilførslen til fjorde og hav er etableringen af kvælstof-vådområder. Kvælstof er særligt et problem langs kysterne, hvor det skaber iltsvind, der dræber dyr og planter. Derfor er kvælstof-vådområder ofte placeret tæt på kyster, hvor åer leder store mængder vand, og dermed kvælstof, ud til havet. Vådområder anlægges typisk ved gravning og tilstopning af dræn/afvanding. For at mindske fosfortilførslen til søer er et af virkemidlerne at etablere arealer langs vandløb, som oversvømmes en gang i mellem, de såkaldte fosfor-vådområder (eller P-ådale). Fosfor er særligt et problem i søer, hvor det medfører algeopblomstring og iltsvind. Et fosfor-vådområde kan f.eks. etableres, ved ændret vandløbsvedligeholdelse, hævning af vandløbsbunden eller (gen)slyngning af vandløbet. Når lavbundsarealer oversvømmes, er der risiko for, at noget af den fosfor, som er bundet i jorden, frigives til vandløbet. 15

16 Husdyrlovens beskyttelseszoner Husdyrloven 2 trådte i kraft d. 1. januar 2007, og ifølge denne lov må nye husdyrbrug over 15 DE (for mink er grænsen dog 3 DE) og udvidelser af husdyrbrug til over 15 DE, ikke medfører øget ammoniakfordampning til særlige områder. Der er i loven udlagt en bufferzone på 300 m fra en række kvælstoffølsomme naturområder, hvor der ikke må etableres eller udvides husdyrbrug over 15 DE. I Hillerød Kommune er der følgende områder, som er defineret i lovens 7. - Ganske få overdrev over 2,5 ha, som er 3 beskyttet og beliggende i et internationalt område. - Enkelte overdrev som er 3 beskyttet og beliggende i et internationalt område. - En del ammoniakfølsomme søer, som er 3 beskyttet og beliggende i et internationalt område. Alle beliggende i Gribskov. Ligger det ammoniakfølsomme naturområde mellem 300 og 1000 m fra stalden skal der stilles krav om maksimal merbelastning efter nogle fastlagte grænser i loven. Kravet skærpes yderligere, hvis der indenfor dette område er naboejendomme med over 75 DE. Udover afstandskrav til ammoniakfølsomme er der også i Husdyrloven defineret afstandskrav til byer, sommerhusområder og samlet bebyggelse, som er omfattet af en lokalplan. Det er derfor ikke tilladt at etablerer, udvide eller ændre dyrehold for mere end 3 DE; - I eller i en afstand af 50 m. fra eksisterende eller planlagte byzone- eller sommerhusområder - I eller i en afstand af 50 m. fra et område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. - I en afstand af 50 m fra nabobeboelse. Nitratklasser I forbindelse med Husdyrloven er Danmark blevet inddelt og kortlagt i 4 nitratklasser. Nitratklasserne er udtryk for jordlagenes naturlige evne til at omsætte og uskadeliggøre nitrat, der udvaskes fra planternes rodzone. For hver enkel nitratklasse stilles der krav til reduktion af dyretætheden, beregnet udfra det generelle harmonikrav. Nitratklasse Reduktion af dyretæthed i forhold til det generelle harmoniekrav 0 Det generelle harmonikrav 1 85% af det generelle harmonikrav 2 65% af det generelle harmonikrav 3 50% af det generelle harmonikrav 2 Lov (1572 af 20/ med senere ændringer) om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 16

17 Nitratklasserne benyttes i forbindelse med kommunernes vurdering af et husdyrbrugs påvirkning af overfladevand, og om husdyrbruget kan overholde beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand. nitrat der udvaskes. Og at der i tilfælde af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug vil blive stillet krav til at forvalte overskydende nitrat på husdyrbruget. På kort 10 fremgår det, at Hillerød Kommunes sydvestlige hjørne er udlagt til nitratklasse II. Det betyder, at disse arealer har en dårlig evne til at omsætte og uskadeliggøre det 17

18 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse nitratklasser Nitratklasse I Lystrup Nitratklasse II Nitratklasse III Kort 10: Kort over de områder der er omfattet af kravene om nitratklasser i Hillerød Kommune 18

19 Nitratfølsomme indvindingsområder De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i oplande til almene vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er lille. Områderne udpeges i grundvandsdannende områder, hvor grundvandet er nitratbelastet samt områder hvor der er en lille geologisk beskyttelse overfor nitrat. Områderne er udpeget der hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet samt der hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. Store Lyngby Skævinge Lykkesholm Meløse Alsønderup Tulstrup Nejede Tjæreby Ny Harløse Harløse Freerslev Gørløse Uvelse Gadevang Hillerød Nørre Herlev Nødebo Ny Hammersholt Hammersholt Lystrup Kort 11: Kort over OSD-områder (den røde skravering) samt OD-områder (blå skravering) Kommunen skal i forbindelse med en etablering eller udvidelse af et husdyrbrug vurdere om udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme områder, og om dette område er omfattet af en indsatsplan for nitrat. I tilfælde af at husdyrbruget er beliggende i et nitratfølsomt område, skal det sikres at husdyrbruget kan overholde husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitrat. I Hillerød Kommune er der meget få områder med nitratfølsomme indvindingsområder (se kort 12). 19

20 Nødebo Alsønderup Gadevang Nejede Tulstrup Lykkesholm Store Lyngby Tjæreby Hillerød Meløse Ny Harløse Skævinge Harløse Freerslev Ny Hammersholt Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Uvelse Lystrup Kort 12: Kort over nitratfølsomme indvindingsområder 20

21 Nitratudvaskning I Husdyrloven er der fastsat et beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande. Og en vigtig forudsætning for dette er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke vil stige. 2 Der er blevet fastsat en referencedato, d. 1. januar 2007, som er udgangspunktet for hvornår der ikke må ske en stigning i husdyrproduktionen. Miljøstyrelsen har udarbejdet en samlet oversigt over udviklingen i dyrehold basseret på CHR-data (det centrale husdyrregister), som er vurderet til, at være det bedst tilgængelige. I den samlede oversigt er Danmark delt ind i vandoplande, som er udpeget i Vandplanerne, og det er indenfor disse, at der ikke må ske en stigning i antallet af dyreenheder. Hillerød Kommune er beliggende i tre vandoplande (se kort 13). 1 3 Kort 13: Kort over vandoplande inden for Hillerød Kommunes grænser (Jordbrugsanalyser.dk) 21

22 Antallet af samlede dyreenheder i de tre vandoplande er forskelligt, men fælles for dem alle er, at der er sket et fald i antallet af dyreenheder siden 2007 (se tabel 2). Dermed er der potentiale for udvidelser uden skærpede vilkår til nitratudvaskningen i Hillerød Kommune Oplandsnavn Roskilde Øresundstragten, Nordlige Fjord, kystnære del Øresund, Ydre kystnære del Oplandsareal (ha) 2011 (DE) 5.650, ,2 636, (DE) 6.209, ,0 667, (DE) 6.592, ,0 715, (DE) 6.719, ,3 604, (DE) 7.295, ,4 674,8 Tabel 2: Oversigt over vandoplandenes areal og samlede mængde dyreenheder (DE) fra 2007 til 2011 (Jordbrugsanalyser.dk) Idet at oversigten over udviklingen i dyrehold udelukkende er basseret på CHR-data, viser denne oversigt ikke det helt reelle billede af Hillerød Kommune. Som udgangspunkt registreres der ikke heste i CHR, hvilket betyder, at den udvikling der har været i antallet af heste i kommunen ikke er medtaget i oversigten. 22

23 Ejendoms- og bedriftsforhold Jordbrugsanalyser.dk har opgjort det gennemsnitlige areal af landbrugsejendomme indenfor et område på 2*2 km. Gennemsnitsstørrelserne af landbrugsejendomme i Hillerød Kommune kan ses på kort 14. mere end 1 ejendom er derfor opdelt i antallet af ha pr. ejendom. Kortet viser, at der er større ejendomme tættest på Hillerød By og mindre ejendomme ud mod kommunens østlige del. Dette viser dog ikke det helt reelle billede. Det er korrekt, at der er enkelt store ejendomme ind mod Hillerød By, men derudover er der ikke mange små ejendomme. Hvorimod der i kommunens østlige del er store ejendomme, og samtidig rigtig mange små. Dermed bliver den statistiske fordeling af ejendomme en smule skævvredet. Kort 14: Kort over gennemsnitsstørrelse af ejendomme i Hillerød Kommune. Hver firkant svare til 400 ha. Baseret på data fra OIS-databasen, hvor ejendommen er defineret med hovedkode "landbrug" (Kilde: jordbrugsanalyser.dk) Af kortet fremgår det, at der i langt de fleste områder af kommunen er ejendomme enten mellem 2-10 ha eller over 125 ha. På kortet er medtaget alle ejendommen i det åbne land. Det gælder alt fra store landsbrugsbedrifter til små husmandssteder. Kortet er dermed udarbejdet på ejendomsniveau, og ikke på bedriftsniveau. En bedrift der ejer 23

24 Af kort 15 kan man se den overvejende arealanvendelse i Hillerød Kommune. Af kortet fremgår det, at langt størstedelen af arealerne i kommunen bliver dyrket i forbindelse med planteavl. Kort 16: Kort over arealfordelingen på bedriftsniveau. Hver firkant svare til 400 ha. Baseret på data fra OIS-databasen, hvor ejendommen er defineret med hovedkode "landbrug" (Jordbrugsanalyser.dk) Kort 15: Kort over den dominerende produktionstype i forhold til arealanvendelse. Hver firkant svare til 400 ha. Baseret på 2009 data fra GLR, GR og CHR (Kilde: jordbrugsanalyser.dk) I de områder hvor planteavlen er mest dominerende, udgør planteavlen mellem 36 og 71 % 3 af arealerne. Der er ingen områder i kommunen, hvor at den primære arealanvendelse er svineavl. På ovenstående kort (kort 16) er der vist den gennemsnitlige arealfordeling på bedriftsniveau. Det vil sige størrelsen på ejendomme i det åbne land, som har dyrehold på ejendommen. Det ses af kortet at der i Hillerød Kommune er ejendomme med dyrehold i alle størrelsesklasser med undtagelse af bedrifter over 400 ha. 3 Jordbrugsanalyser.dk 24

25 I gennemsnit produceres der 1 % 4 mere husdyrgødning i Hillerød Kommune end der er ansøgt areal. Men da der er arealer i kommunen som der ikke søges støtte til, samt at der er en del husdyrgødning som afhentes og køres til andre kommuner, er der ikke noget væsentligt overskud af husdyrgødning i kommunen. Husdyrforhold I Hillerød Kommune er fordelingen af bedrifter med husdyr vist i tabel 3. Tabel 3: Fordelingen af typer af landbrug i Hillerød Kommune. Baseret på data i kommunens landbrugsregister (GeoEnviron pr. 1/6-2012) Kort 17: Kort over områder med et husdyrtryk højere end 1,4 DE/ha. Hver firkant svare til 400 ha. Baseret på 2009 data fra GLR og GR (Kilde: Jordbrugsanalyser.dk) I Husdyrgødningsbekendtgørelsen er begrebet harmonikrav defineret. Her er det defineret, at en ejendom må benytte hvad der svarer til 1,4 DE/ha, i forbindelse med gødskning af marker. Harmonikravet skal overholdes, hvis man har dyrehold eller opbevarer og anvender husdyrgødning, svarende til 3 dyreenheder eller derover. Af kort 17 ses det, at harmonikravet i størstedelen af kommunen overholdes. Der er dog enkelt steder, hvor der på ejendomsniveau produceres mere end husdyrgødning end der er areal i 2*2 km blokken. Der er dog kun beregnet på det areal som der søges støtte til, og de arealer der ikke søges støtte til er ikke medregnet. Antal Landbrug uden husdyrhold 210 Landbrug under 3 DE 192 Landbrug 3-15 DE 103 Landbrug DE 16 Landbrug DE 4 Landbrug over 250 DE 0 Planteskoler, gartnerier og øvrige landbrug 21 I tabellen fremgår de landbrug som kommunen har registreret i kommunens eget landbrugsregister. Af tabellen fremgår det, at langt størstedelen af landbrugene i kommunen har et lille eller slet intet dyrehold. Dette gør, at Hillerød Kommune kan karakteriseres som en kommune med primært fritids- og deltidslandbrug. 4 Jordbrugsanalyser.dk 25

26 Af kommunens register fremgår kun de ejendomme som kommunen har kendskab til. Det er ejer af et dyreholds ansvar, at sikre sig at der foreligger en tilladelse til dyrehold på ejendommen. På denne baggrund bliver kommunens register løbende opdateret og tallene i tabellen er et billede af de kendte landbrug pr. 1. juni Udover at et landbrug skal registreres og godkendes i kommunen, skal alle dyrehold med kvæg, svin, fjerkræ være registeret i CHR-registeret (Det centrale husdyrregister). Derudover kan man også registrere andre dyretyper i CHR, men der er ingen pligt til at registrere hestehold. Per 1. januar 2012 skulle alle heste dog have et hestepas, dette er dog endnu ikke samlet i et nationalt register som kommunerne har adgang til. Kort 18: Placering af dyrehold med kvæg. Baseret på data fra CHR-registeret (Jordbrugsanalyser.dk) Som det fremgår af kort 18 er der i Hillerød Kommune en del ejendomme med kvæghold godt fordelt ud over hele kommunen. Kun 2 kvæghold i kommunen er større end 75 DE. Kommunens største kvæghold forventes at udvide til det dobbelte i ultimo 2012/primo Efter udvidelsen vil dette kvæghold være kommunens eneste dyrehold over 250 DE. 26

27 Kort 19: Placering af dyrehold med svin. Baseret på data fra CHR-registeret (Jordbrugsanalyser.dk) Antallet af ejendomme med svinehold er væsentlig mindre end ejendomme med kvæg. De ejendomme der er registeret med svinehold i CHR-registeret fremgår af kort 19. Når det angår svinehold er der også kun 2 svinehold på mere end 75 DE, disse er begge placeret i kommunens sydligste del. Kort 20: Placering af dyrehold med fjerkræ. Baseret på data fra CHR-registeret (Jordbrugsanalyser.dk) I Hillerød Kommune er der mange hønsehold i byzone såvel som landzone. Men der er i CHR-registeret kun registeret 2. Disse 2 hønsehold producere æg til konsum og dermed til videresalg. De resterende hønsehold i kommunen er relativ små og producere primært til eget forbrug. Placeringen af de 2 registrerede hønsehold fremgår af kort

28 En type af dyr, som ikke bliver registreret i CHR-registreret, er heste. I Hillerød Kommune er der dog rigtig mange hestehold. Alt lige fra 2 ponyer der afgræsser et område i forbindelse med naturpleje til stutterier og hestepensioner med over 50 heste. Der findes ingen registrer over samtlige heste i kommunerne. På nuværende tidspunkt er den eneste mulighed for nationalt at få et overblik over hestehold, at trække data fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Her registreres stutterier med antallet af ansatte. Kort 21: Placering af dyrehold med andre dyretyper. Baseret på data fra CHRregisteret (Jordbrugsanalyser.dk) Udover svine-, kvæg- og hønsehold skal blandt andet får og geder også registreres i CHR-registeret. Disse dyr er en del af kategorien andre dyretyper på jordbrugsanalyser.dk, hvor også andre dyr kan være registreret. I Hillerød Kommune er det dog primært dyrehold med får og geder, som fremgår af kort 21, som viser placeringen af dyrehold med andre dyretyper. Som det fremgår af kortet er dyrehold med andre dyretyper fordelt nogenlunde ligeligt ud over hele kommunen, og fælles for dem alle er, at det er relativ små dyrehold. Kort 22: Placering af dyrehold med hesteavl. Defineret ud fra antallet af ansatte. Baseret på data fra CVR-registeret (Jordbrugsanalyser.dk) Af kort 22 fremgår fordelingen af stutterier opgjort i antal ansatte. Dermed fremgår der ikke små hestehold og hestepensioner, som ikke er registreret som stutterier, af 28

29 kortet. Koncentrationen af hestehold i Hillerød Kommune er noget større end det der fremgår af kortet. Af Hillerød Kommunes egen registreringer fremgår det, at antallet af heste i kommunen har været nogenlunde stabilt de senere år. En del af de større hestehold er på grund af den økonomiske situation blevet mindre, men Hillerød Kommune har derimod registeret nye mindre hestehold. Husdyrtryk Husdyrtrykket i Hillerød Kommune er på kort 23 beregnet ud fra de bedrifter der er registreret i GR og GLR. Som det fremgår, er husdyrtrykket ifølge disse opgørelser mindre end 1 DE/ha i Hillerød Kommune. I denne beregning er størstedelen af alle heste i kommunen ikke medregnet. Dermed er det faktiske husdyrtryk i kommunen et andet end det der fremgår af kortet. Der er gennem de seneste år i forbindelse med landbrugstilsyn på alle landbrugsejendomme også taget stilling til om ejendommens harmonikrav er overholdt. Harmonikravet er defineret i Husdyrgødningsbekendtgørelsen 5. Med enkelte undtagelser, som er defineret i bekendtgørelsen, må der i perioden 1. august til 31. juli højest udbringes, hvad der svare til 1,4 DE/ha på landbrugsjord. Hillerød Kommune har ikke andre opgørelser over husdyrtrykket end det viste på kort XX. Men det er kommunens vurdering at husdyrtrykket i nogle områder er højere end det skitserede, når man indregner antallet af heste, som går på arealerne. Det er dog samtidig kommunens vurdering, at der ikke er nogen steder i kommunen, hvor harmonikravet ikke er overholdt, og dermed større end 1,4 DE/ha. Dette skylles at den dominerende arealanvendelse i størstedelen af kommunen er planteavl. Dermed vil de bedrifter som har en relativt højt husdyrtryk blive opvejet af planteavlen omkring dem, så at området samlet set ikke overstiger harmonikravet. Kort 23: Kort over husdyrtrykket i DE/ha i Hillerød Kommune. Hver firkant svare til 400 ha. 5 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage m.v. 29

30 Planteavl Som tidligere nævnt er den dominerende arealanvendelse i Hillerød Kommune planteavl. Af kort 24 er det illustreret, hvilke typer af afgrøde der er de mest dyrkede på landbrugsarealerne. antal hektar i kvadratet på 2*2 kilometer, hvor at vinterkorn er den mest dominerende afgrøde. De eksakte tal for fordelingen af afgrøder fremgår af landbrugsanalyser.dk. Frugtavl, bær og frilandsgrønsager Udover dyrkning af korn- og foderafgrøder bliver der også dyrket frilandsgrønsager i Hillerød Kommune. De områder hvor der bliver dyrket frilandsgrønsager fremgår af kort 25. Kort 24: Kortet viser den dominerende afgrøde. De enkelte bedrifters produktion er opgjort på markblokniveau, hvorefter der er foretaget en opsummering. Hver firkant svare til 400 ha. (Kilde: Jordbrugsanalyser.dk) Som det ses af korteet er de tre primære afgrøde typer i Hillerød Kommune; grovfoder, vårkorn og vinterkorn. Den primære afgrøde type er målt i hektar, og der er relativ stor forskel mellem hvor mange hektar der dyrkes af den enkelte afgrøde i de respektive felter. For vinterkorn er der en forskel på 110 ha dyrket areal med vinterkorn mellem det højeste (186 ha) og laveste (76 ha) Kort 25: Kortet viser hvor i kommunen der dyrkes frilandsgrønsager, og over hvor mange hektar opgjort på markblok-niveau, at disse dyrkes. Hver firkant svare til 400 ha. (Kilde: Jordbrugsanalyser.dk) Som kortet illustrerer, er det primært i den vestlige del af kommunen der dyrkes frilandsgrønsager. Det er primært vest 30

31 for Gørløse samt vest og nord for Skævinge, at intensiteten af frilandsgrønsager er størst. I disse områder dyrkes der primært radisser, kartofler, kål og salat. Kort 26: Kortet viser lokaliseringen og placeringen af træ- og buskfrugter. Hver firkant svare til 400 ha. (Kilde: Jordbrugsanalyser.dk) Udover frilandsgrønsager er der enkelte områder i kommunen, hvor der også avles træ- og buskfrugter (kort 26). Som det fremgår af kortet bliver der i store dele af kommunen ikke avlet træ- og buskfrugter. I de områder (som på kortet svare til et felt på kortet), hvor man kan finde træ- og buskfrugter dyrkes der mindre end 40 hektar. 31

32 Væksthusgartneri Det er ikke kun på friland at der dyrkes grønsager og planter i Hillerød Kommune. Men kommunen er dog ikke domineret af væksthuse. Hillerød Kommune har ikke registret andre væksthusgartnerier i kommunens egne systemer. Kommunen har dog registreret mere end ét gartneri og planteskoler, som også avler planter til bl.a. potter og træer. Kort 27: Kort over væksthuse med grønsager i Hillerød Kommune. Data stammer fra deltagere i en fælles brancheaftale med Energistyrelsen i Mindre væksthusgartnerier vil typisk ikke være repræsenteret. (Kilde: jordbrugsanalyser.dk) Kort 28: Kort over væksthuse med potteplanter i Hillerød Kommune. Data stammer fra deltagere i en fælles brancheaftale med Energistyrelsen i Mindre væksthusgartnerier vil typisk ikke være repræsenteret. (Kilde: jordbrugsanalyser.dk) Der er kun ét væksthusgartneri i Hillerød Kommune, som har indgået i den fælles brancheaftale med Energistyrelsen i Dette gartneri er derfor det eneste der fremgår af kortene 27 og 28. På dette væksthusgartneri dyrkes der grønsager såvel som potteplanter. 32

33 Økologisk produktion I de nationale registrer GR (Gødningsregnskaber) og GLR (Generelt LandbrugsRegister) er der opgjort hvor store arealer der dyrkes økologisk i kommunen. Ifølge disse registrer er der 20 bedrifter i Hillerød Kommune, som dyrkes og er registreret som økologiske. I kommunens centrale del er der ganske få økologiske bedrifter, derudover er fordelingen af økologi relativt ligeligt fordelt ud over kommunen. Dog med en større samling af økologiske bedrifter i kommunens nordlige del. På kort 29 ses fordelingen af disse bedrifter. Samtidig fremgår også hvor store arealer kommunens økologiske bedrifter driver. I de områder hvor der dyrkes flest arealer økologisk, ligger også kommunens 2 store økologiske husdyrbrug over 75 DE (dyreenheder). Kort 29: Kort over udbredelsen af økologiske bedrifter i Hillerød Kommune, og hvor mange ha der dyrkes økologisk. Hver firkant svare til 400 ha. (Kilde: Jordbrugsanalyser.dk) 33

34 Følgevirksomheder Landbruget er et mangfoldigt erhverv, som skal forsynes samt forsyner andre for at kunne fungere. De typer af virksomheder som enten forsynes af eller forsyner landbruget opdeles i følgende kategorier: - Servicevirksomheder; virksomheder med serviceydelser til landbruget (fx konsulenter, udlejning af maskiner m.v.) - Forsyningsvirksomheder 1. led; Virksomheder som direkte leverer varer til landbrugserhvervet (fx planteformidling, fremstilling af gødning/pesticider, engroshandel af korn) - Forsyningsvirksomheder 2. led; virksomheder som leverer varer til 1. led (fx fremstilling af landbrugsmaskiner). - Aftagervirksomhed 1. led; virksomheder som direkte aftager varer fra landbrugserhvervet (fx fremstilling af kød, mælk, saft, foderblandinger, engroshandel med blomster/planter mv.) - Aftagervirksomhed 2. led; virksomheder som aftager varer fra 1. led (fremstilling af industrielle brød og kager, smagspræparater, færdigretter, engroshandel med kød, mejeriprodukter, frugt- og grøntforretninger samt slagter- og viktualieforretninger) Som det fremgår af kortene er der relativt mange virksomheder i Hillerød Kommune som på den ene eller anden måde er afhængig af landbruget. Enten i kraft af at skulle levere eller aftage fra erhvervet. Dermed beskæftiger landbruget i Hillerød Kommune ikke kun de ansatte på bedrifter og ejendomme, men også ansatte i andre typer virksomheder. Som det også fremgår af kortene er følgevirksomhederne rimelig fordelt ud over hele kommunen. Servicevirksomhederne, aftagervirksomheder og forsyningsvirksomheder af 1. led er alle primært beliggende uden for byområderne, men enkelt undtagelser. Mens at aftagervirksomheder af 2. led primært er beliggende i byområderne. Opgørelsen over hvor mange af disse typer virksomheder der findes i Hillerød Kommune er basseret på branchekoderne i CVR-registeret. Af kortene fremgår hvor der servicevirksomheder, aftagervirksomheder af både 1. og 2. led samt forsyningsvirksomheder af 1. led i Hillerød Kommune. Ifølge CVR-registeret og Hillerød Kommunes registreringer er der ingen forsyningsvirksomheder af 2. led i kommunen. 34

35 Kort 32: Servicevirksomheder i Hillerød Kommune. Baseret på data fra CVRregisteret (jordbrugsanalyser.dk) Kort 31: Aftagervirksomheder i 2. led i Hillerød Kommune. Baseret på data fra CVR-registeret (jordbrugsanalyser.dk) Kort 30: Aftagervirksomheder i 1. led i Hillerød Kommune. Baseret på data fra CVR-registeret (jordbrugsanalyser.dk) Kort 33: Forsyningsvirksomheder i 1. led i Hillerød Kommune. Baseret på data fra CVR-registeret (jordbrugsanalyser.dk) 35

36 Udvikling af jordbruget i de seneste år og udviklingstendenser Udviklingen i landbrugserhvervet i Hillerød Kommune har mellem 2003 og 2009 i den overvejende del af kommunen været for nedadgående, hvad angår antallet af husdyrhold. Men der er dog også steder i kommunen, hvor at der er kommet flere dyr. Af kort 34 fremgår det, at der i langt de fleste områder i kommunen er sket et fald i antallet af dyreenheder mellem 2003 og Men af kortet fremgår ikke udviklingen i hestehold, da disse ikke bliver registeret i de nationale systemer. Det er Hillerød Kommunes opfattelse, at der spredt ud over kommunen er sket en stigning i antallet af heste. Dermed kan kortet kun ses som en indikator for udviklingen for grise, køer og andre dyretyper undtagen heste. Udviklingen af dyreenheder har dermed også haft en indflydelse på husdyrtrykket målt i DE/ha. Her er der også sket et fald i de fleste områder i kommunen, se kort 35. Kort 33: Kort over udviklingen i DE fra Hver firkant svare til 400 ha. Baseret på 2003 og 2009 data fra GLR og GR (kilde: Jordbrugsanalyser.dk) Kort 34: Kort over ændringer i husdyrtryk målt i DE/ha. Ændringen er beregnet ved udviklingen fra 2007 til Hver firkant svare til 400 ha. Baseret på 2007 og 2009 data fra GLR og GR (Kilde: Jordbrugsanalyser.dk) Det er denne ændring i husdyrtryk som har indflydelse på, hvor i landet der kan udvides og hvor der skal stilles skærpede krav til eventuelle udvidelser, når man sammenligner det nuværende husdyrtryk med 2007-tallene. Se yderligere under Nitratudvaskning på side

37 Hillerød Kommune er beliggende i et område af landet, hvor det er den gængse opfattelse, at der ikke kommer til at ske en markant udvidelse af dyrehold i regionen. Det er opfattelsen, at det i denne region er meget begrænset, hvor mange nye store dyrehold, der vil komme. De store dyrehold der er på nuværende tidspunkt, vil fortsat være der og der er en forventning om, at der er enkelte der vil udvide til at nå over 500 DE. I Hillerød Kommune er der som tidligere nævnt kun 4 dyrehold over 75 DE. Hvoraf den ene har søgt om tilladelse til udvidelse til over 500 DE. Hillerød Kommune har ikke nogen forventning til, at der vil ske markante udvidelser af de resterende dyrehold, så de også kommer over 500 DE. Tendensen i Hillerød Kommune går i stedet mod et mere multifunktionelt landbrug, hvor de enkelte landbrug kombinerer det traditionelle landbrug med andre aktiviteter, så som små gårdbutikker med lokal varer, åbent landbrug, besøgsgårde og lignende. 37

38 Konklusion Efter kommunalreformen og sammenlægningen af daværende Hillerød, Skævinge og en del af Slangerup Kommune, er Hillerød Kommunes landbrugsareal blevet markant større. Der tegner sig dog ikke noget klart billede af, at der er nogen områder i kommunen, hvor landbruget er mere dominerende end andre, hvis man ser bort fra områderne omkring Gribskov og St. Dyrehave. Det samlede billede af kommunen er, at den østlige del af kommunen er præget af skov og by, mens resten af kommunen er præget af landbrug og åbent land. I den resterende del af kommunen er det de store marker i den vestlige del af kommunen som præger det åbne land, mens det i den nord-østlige del primært er små mindre marklodder der fungere i samspil med store naturinteresser. Hvad enten det er på de små eller store marklodder, så benyttes de til primært til planteavl. Der er dog ikke et ensartet billede af at der i kommunen, hvor meget af landbrugsjorden der går til planteavl, men derimod kun at der procentmæssigt dyrkes mere jord til planteavl end til andet i de enkelte felter, som det opgøres i på jordbrugsanalyser.dk. Store dele af arealerne i kommunen er præget af beskyttelsesinteresser. Enten i form af naturbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse eller beskyttelse af landskabet og kulturhistoriske værdier. Dermed er der områder i landzonen, hvor der er restrektioner på de muligheder som især landbruget har. Hillerød Kommune er ikke en kommune med storskala landbrug, og kan ikke sammenlignes med andre areal tunge kommuner, som bl.a. sydsjællandske og jyske, hvad angår typen af landbrug. Men det afhænger dog også af, hvordan landbrug defineres. I Hillerød Kommune er der kun 4 industrialiserede husdyrbrug over 75 DE, hvoraf 2 drives konventionelt og 2 økologisk. Såvel de store som de mindre husdyrbrug er spredt ud over hele kommunen. Og der er ikke nogle områder i kommunen hvor antallet af dyrehold er mere dominerende end andre, når man kigger på arealerne i det åbne land. Langt størstedelen af ejendommene i kommunen, hvorfra der drives landbrug, er mindre end 30 ha og drives som fritidslandbrug. Der er enkelte malkekvægbesætninger i kommunen, og en del mindre kødkvægbesætninger. En stor del af dette kødkvæg er en vigtig del af afgræsningen af naturarealerne. Dermed er det ikke storskala landbrug, men et meget mere broget billede af landbrug der præger kommunen. Dermed er Hillerød Kommune en typisk nordsjællandsk kommune i hovedstadsområdet med ganske få fuldtidslandmænd og i stedet mange fritids- og deltidslandmænd. 38