Rigsrevisionens beretning vedrørende Cancerregistret. Kapacitetsproblemer på Respirationscenter Øst. Ny lov om VisitDenmark

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Rigsrevisionens beretning vedrørende Cancerregistret Kapacitetsproblemer på Respirationscenter Øst Dialogaftale 2010 for Region Hovedstaden - Handicap Høringsmateriale om fremtidens sygehus i Region Sjælland Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Ny lov om VisitDenmark Høring af udkast til vejledning for administration af transportkorridoren i hovedstadsområdet RESPONSTIDER PÅ AMBULANCEKØRSEL Meddelelse nr Det Regionale Udviklingsråd Meddelelse nr Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia Meddelelse nr Rigsrevisionens undersøgelse af budgetproblemer på sygehusene

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Sag nr Emne: Rigsrevisionens beretning vedrørende Cancerregistret 1 bilag

3 Regionerne Landgreven 4 Postboks København K Tlf Fax rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisors notat til beretning nr. 3/2007 om Cancerregisteret 3. februar 2010 Rigsrevisionen sender hermed til orientering et fortsat notat til Statsrevisorerne om Cancerregisteret. Statsrevisorernes Sekretariat offentliggør notatet på hjemmesiden 9. februar 2010 ( Statsrevisorerne, Statsrevisorernes beretninger). Kontor: A3 J.nr.: Til orientering for: I bedes straks kontakte os, hvis I bliver anmodet om aktindsigt i notatet, inden det bliver offentliggjort, da Statsrevisorerne eventuelt skal orienteres om sagen. Vi forventer, at Statsrevisorerne behandler notatet på deres møde onsdag den 10. februar Statsrevisorernes Sekretariat orienterer efterfølgende ministeriet med kopi til jer, hvis Statsrevisorerne har bemærkninger til sagen. Notatet med Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger vil blive trykt i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret Med venlig hilsen Hanne Nørby Specialkonsulent 1/1

4 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010

5 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010 RN A301/10 I. Indledning 1. I mit notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2008 i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4, skrev jeg, at jeg ville følge op på 3 forhold vedrørende beretningen om Cancerregisteret. Jeg ville konkret følge op på: om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ført tilsyn med og fulgt op på, om Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret er ajourført om Cancerregisteret er ajourført om Dødsårsagsregisteret er ajourført. 2. Rigsrevisionen har i sin opfølgning på beretningen gennemgået dokumenter og rapporter fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Endvidere har Rigsrevisionen interviewet medarbejdere på 3 sygehuse om deres indberetning til Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. II. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses tilsyn og opfølgning 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse har i sin redegørelse af 5. februar 2008 til beretningen oplyst, at Sundhedsstyrelsen den 21. november 2007 har udarbejdet en projektplan, der beskriver, hvordan Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret skal føres ajour og moderniseres. I projektplanen beskrives en række tiltag til at sikre ministeriets tilsyn og opfølgning: A. Ministeriet modtager hver måned et statusnotat for fremdriften i projektet, herunder om projektets deadlines overholdes. B. Sundhedsstyrelsen offentliggør hver 3. måned et notat om projektet. C. Der nedsættes en opfølgningsgruppe med repræsentanter fra ministeriet og Sundhedsstyrelsen. Ad A. Rigsrevisionens opfølgning har vist, at ministeriet hver måned fra januar til oktober 2008 har modtaget en status for moderniseringen af Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret fra Sundhedsstyrelsen. Statusnotaterne følger op på den tidsplan og de milepæle, som fremgår af Sundhedsstyrelsens projektplan af 21. november Ad B. Sundhedsstyrelsen har i februar, april, august og oktober 2008 på styrelsens hjemmeside offentliggjort notater om moderniseringen af Cancerregisteret. Notaterne fra februar, april og august beskriver fremdriften i både Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. Notatet fra oktober indeholder alene informationer om Cancerregisteret.

6 2 Ad C. En opfølgningsgruppe med medlemmer fra ministeriet og Sundhedsstyrelsen har været nedsat i perioden 1. januar oktober Fra oktober 2008 og fremover følges Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret i regi af ministeriets koncernledelse. 4. Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennem ovenstående tiltag har sikret en ramme for ministeriets tilsyn med og opfølgning på Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. III. Ajourføring af Cancerregisteret 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Cancerregisteret i oktober 2008 vil være fuldt ajourført og moderniseret. Sundhedsstyrelsen har i 2008 udgivet endelige tal for Cancerregisteret for 2004, 2005 og I 2009 har styrelsen udgivet endelige tal for 2007 og Det er Sundhedsstyrelsens mål, at fremtidige årgange skal udkomme ultimo det efterfølgende år. Registeret er nu opdateret, så det ifølge Sundhedsstyrelsen svarer til niveauet i andre lande i Norden og i EU. 6. Cancerregisteret er moderniseret, idet den såkaldte automatiske cancerlogik er fuldt implementeret pr. 1. januar Den automatiske cancerlogik er et it-system, der elektronisk håndterer indberetningerne til Cancerregisteret, så manuel kodning minimeres. Moderniseringen har været undervejs siden 2004, hvor canceranmeldelserne ikke længere kunne indberettes på papir. 7. Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sikret, at Cancerregisteret er moderniseret og ajourført om end noget forsinket med endelige tal til og med IV. Ajourføring af Dødsårsagsregisteret 8. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Dødsårsagsregisteret i december 2007 var ført ajour til og med Det fremgår videre af den projektplan, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede den 21. november 2007, at: endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for offentliggøres i løbet af 2008 endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for 2007 offentliggøres i december Rigsrevisionens opfølgning har vist, at endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for blev offentliggjort i september 2008, mens foreløbige tal for 2007 blev offentliggjort i marts Endelige tal for 2007 og 2008 er offentliggjort i december Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at de endelige tal fra Dødsårsagsregisteret for 2007 var forsinket dels på grund af en mere omfattende validering af Dødsårsagsregisteret for , dels på grund af træghed, især fra sygehusene, i forhold til at indberette elektronisk. Det sidste betød, at Sundhedsstyrelsen skulle kode flere indberetninger manuelt. 10. Dødsårsagsregisteret er i gang med at blive moderniseret, men processen er ikke fuldt afsluttet. Ministeriet oplyser i notat til Rigsrevisionen af 5. januar 2010, at knap 85 % af dødsattesterne for 2009 er indberettet elektronisk. Ministeriet oplyser videre, at Sundhedsstyrelsen pr. 1. december 2009 har indført en ny praksis, hvor attester, der bliver modtaget på papir, bliver sendt retur med besked om, at indberetningen skal ske elektronisk. Ministeriet forventer således en udvikling frem mod fuld elektronisk indberetning.

7 3 11. Jeg finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sikret, at Dødsårsagsregisteret er ved at blive moderniseret, og at registeret om end noget forsinket nu er opdateret med endelige tal til og med V. Indberetning til Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret 12. Rigsrevisionen har undersøgt sygehusenes indberetning til Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret. Undersøgelsen omfatter interviews på 3 sygehuse og gennemføres for at belyse, om der kan være forhold ved indberetning af cancertilfælde og dødsårsager, som påvirker datakvaliteten negativt i de 2 registre. Rigsrevisionen har for både Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret undersøgt, om der er let elektronisk adgang til at indberette cancertilfælde og dødsårsager opgaven med at indberette er entydigt placeret der er adgang til vejledning i, hvad og hvordan der indberettes den anvendte tid på indberetning er rimelig indberetningerne kvalitetssikres. Cancerregisteret 13. Undersøgelsen viser, at indberetning til Cancerregisteret sker elektronisk gennem sygehusenes patientadministrative systemer, og der er således let adgang til at indberette cancertilfælde. 14. Opgaven med at indberette cancertilfælde er entydigt placeret. Lægen krydser af i et skema, hvad der skal indberettes, mens lægesekretæren taster anmeldelsen ind i det patientadministrative system. 15. Sygehusene har adgang til vejledning om indberetning til Cancerregisteret gennem Sundhedsstyrelsens vejledning i registrering Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Sygehusene har endvidere udviklet sygdomsspecifikke skemaer til brug for lægerne, der stemmer overens med retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens vejledning. 16. Anmeldelse til Cancerregisteret gennemføres inden for en rimelig tid. Både lægen og lægesekretæren bruger maks. 5 minutter pr. indberetning. 17. Kvalitetssikring af de indberettede data sker gennem det patientadministrative system, hvor canceranmeldelser ikke kan registreres færdig, hvis der mangler oplysninger. Endvidere opfanges fejl ved datas overførsel fra det patientadministrative system til Landspatientregisteret, hvorfra data går videre til Cancerregisteret. Sygehusene modtager månedligt fejllister fra Landspatientregisteret, der angiver, hvor fejlen i indberetningen er. Dødsårsagsregisteret 18. Indberetning til Dødsårsagsregisteret har siden 1. januar 2007 skullet ske elektronisk. Indberetning til Dødsårsagsregisteret kan ikke ske gennem sygehusenes patientadministrative systemer, men kræver særskilt login, digital signatur og installation af Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI). 19. Undersøgelsen viser, at 2 af de sygehuse, som Rigsrevisionen har besøgt, indberetter nogle eller alle deres dødsattester på papirblanket. Dette skyldes ifølge sygehusene, at flere af regionerne har problemer med at sikre, at lægerne får digital signatur og kan logge ind i Dødsårsagsregisteret. En af regionerne har oplyst, at regionen har haft en teknisk og organisatorisk udfordring med at udbrede digitale certifikater og installation samt med at anvende Sundhedsstyrelsens program til at indberette. Regionen har dog aftalt med Sundhedsstyrelsen, at regionens sygehuse indberetter fuldt elektronisk til Dødsårsagsregisteret pr. 1. februar 2010.

8 4 20. Indberetning af en dødsattest tager på de 3 sygehuse mellem 15 minutter og 1 time. Tiden, det tager at indberette, afhænger bl.a. af, om lægen kender patientens sygehistorie, og af, om lægen ofte indberetter til registeret og derved har rutine i indberetningen. Hvis patientens sygehistorie er mindre kendt af lægen, kan indberetningen medføre en tidskrævende gennemgang af patientens journal for at finde ud af, hvilken sygdom der oprindelig startede det sygdomsforløb, der førte frem til døden (tilgrundliggende dødsårsag). En af regionerne har oplyst, at problemet med at indberette til Dødsårsagsregisteret skyldes, dels at Sundhedsstyrelsens program til at indberette er vanskeligt at installere, dels at indberetningen er vanskelig og også giver de praktiserende læger problemer. Dette skyldes bl.a., at læger, der kun anvender systemet få gange årligt, ikke opnår tilstrækkelig rutine. Regionen fremhæver på denne baggrund behovet for bedre arbejdsgange omkring indberetningen til Dødsårsagsregisteret. 21. Opgaven med at indberette dødsattester er entydigt placeret på det enkelte sygehus hos enten de yngre læger og/eller vagthavende læge. 22. Der er adgang til vejledning om indberetning til Dødsårsagsregisteret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Et af de besøgte sygehuse har desuden udarbejdet egen vejleding i indberetning til Dødsårsagsregisteret. 23. Elektronisk registrering af data kan kun ske, hvis alle obligatoriske oplysninger er angivet. Da side 1 i dødsattesten kan indberettes separat, kan det forekomme, at side 2 ikke indberettes. I de tilfælde vil Sundhedsstyrelsen sende en meddelelse tilbage til sygehuset. 24. Rigsrevisionen konstaterer, at ikke alle sygehuse indberetter elektronisk, som krævet af Sundhedsstyrelsen. Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at der kan være stor variation i, hvor lang tid det tager at indberette til Dødsårsagsregisteret. Ifølge de 3 sygehuse, som indgår i undersøgelsen, sker indberetningen til Dødsårsagsregisteret ikke altid inden for en rimelig tid. Dette skyldes dels, at en tidskrævende gennemgang af patientens journal kan være nødvendig for at finde den tilgrundliggende dødsårsag, dels at søgefunktionen i Dødsårsagsregisteret kan være vanskelig og tidskrævende at arbejde med. Ifølge et af sygehusene kan det omfattende tidsforbrug få den konsekvens, at der i pressede situationer ikke indberettes den korrekte tilgrundliggende dødsårsag. Da indberetning til Dødsårsagsregisteret således ikke i alle situationer foregår hensigtsmæssigt, kan det være en kilde til, at datakvaliteten i Dødsårsagsregisteret bliver forringet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der ikke findes en standard for, hvor lang tid det bør tage at konstatere dødsårsagen. Ministeriet finder, at det afgørende i forhold til statistikkens kvalitet er, at dødsårsagen registreres korrekt. Ministeriet bemærker endvidere, at et stort antal dødsattester indberettes med betydelig forsinkelse. Det er ministeriets opfattelse, at den hurtige arbejdsgang, som kræver mindst gennemgang af journaler, er at indberette dødsattesten kort efter dødsfaldet, som reglerne siger. 25. Dødsårsagsregisteret bidrager i mindre grad til registreringerne i Cancerregisteret (0,1 % i Cancerregisteret for 2008). Datakvaliteten i Dødsårsagsregisteret påvirker derfor ikke nævneværdigt datakvaliteten i Cancerregisteret. 26. Jeg finder det afgørende, at indberetningen til både Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret foregår så effektivt som muligt. Jeg finder det videre afgørende, at it-systemernes funktionalitet og søgefunktionen i Dødsårsagsregisteret understøtter korrekte og hensigtsmæssige indberetninger, så unødvendig spildtid ved lægernes indberetninger af dødsattester undgås. Ministeriet bør derfor fremadrettet overveje, hvordan den systemmæssige understøttelse af arbejdsgangene omkring selve indberetningen til Dødsårsagsregisteret kan medvirke til at sikre en forbedret datakvalitet.

9 5 VI. Afslutning 27. Det er min samlede vurdering, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har arbejdet tilfredsstillende med de områder, der blev fremhævet i beretningen og i Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen. Cancerregisteret for 2008 og Dødsårsagsregisteret for 2008 er nu offentliggjort. 28. Jeg finder, at der er grundlag for at effektivisere indberetningerne til Dødsårsagsregisteret. Rigsrevisionen forventer i en kommende beretning at undersøge kvaliteten i sundhedsdata. Jeg vil i den forbindelse inddrage spørgsmålet om, hvordan den systemmæssige understøttelse af arbejdsgangene omkring indberetning kan sikre, at kvaliteten i sundhedsdata forbedres. 29. Jeg betragter hermed sagen som afsluttet. Kirsten Leth-Nissen fg.

10 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr Emne: Kapacitetsproblemer på Respirationscenter Øst 1 bilag

11

12

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr Emne: Dialogaftale 2010 for Region Hovedstaden - Handicap 1 bilag

14 Dialogaftale 2010 for Region Hovedstaden - Handicap

15 1. VIRKSOMHEDENS KERNEOPGAVER Driftsopgaver Region Hovedstaden - Handicap har til opgave at drive de sociale tilbud, således som det er aftalt med kommunerne i Rammeaftalen. Herudover løser Region Hovedstaden - Handicap opgaver efter konkret anmodning fra den enkelte kommune. Der er i Region Hovedstaden - Handicap over 1300 medarbejdere. Langt de fleste er ansat i de decentrale enheder på de sociale tilbud. Herudover er der 30 medarbejdere i Region Hovedstaden - Handicaps administrative enhed på regionsgården og i Gentofte. Disse medarbejdere opgave er at servicere de decentrale enheder, herunder varetage opgaver vedrørende IT for tilbuddene. I 2010 råder Region Hovedstaden - Handicap over 505 pladser i botilbud, 196 i dagtilbud og 138 i undervisningstilbud, i alt 839 pladser. Herudover får ca borgere hvert år ydelser fra Kommunikationscentret i Region Hovedstaden (tidligere Center for Syn og Kommunikation og Tale-Høreinstituttet). På Børnecenter for Rehabilitering tilbydes udredning og genoptræning til børn, der har pådraget sig en hjerneskade enten som følge af ulykke eller af sygdom. På de sikrede afdelinger modtages unge mennesker, der har været ude i kriminalitet, og som ikke kan rummes i åbne institutioner. På botilbuddene sørger man for, at beboerne får en meningsfuld hverdag med den støtte, de har behov for og med fokus på udvikling af selvforvaltning. På dagtilbuddene tilbyder man forskellige aktiviteter, så den enkelte får afveksling i hverdagen og afprøvet og udviklet forskellige færdigheder. På skoletilbuddene tilbydes undervisning efter Folkeskoleloven til børn med helt særlige behov, som ikke kan tilgodeses på andre skoler. Kommunikationscentret Region Hovedstaden tilbyder rådgivning, specialundervisning, specialpædagogisk bistand og hjælpemidler til børn og voksne, der har specifikke funktionsnedsættelser på syns-, høre- og taleområdet og/eller andre former for kognitive vanskeligheder. Herudover sælger Region Hovedstaden - Handicap en række ydelser til det statslige VISO (Videns- og specialrådgivningsorganisation). I 2010 har 6 af Region Hovedstaden - Handicaps tilbud kontrakter med VISO på tilsammen 6,7 mio. kr. 2

16 Der er i Region Hovedstaden - Handicap fokus på den udfordring, det er, at de regionale sociale tilbud konkurrerer med andre private og offentlige udbydere af sociale ydelser. Herudover er det en særlig udfordring, at tilbud løbende kan hjemtages af kommunerne. Den 1. januar 2010 blev et dagbeskæftigelsestilbud med 168 brugere overdraget til en kommune. 1. januar 2011 forventes det, at i alt 4 botilbud med tilsammen 100 beboere hjemtages af de respektive kommuner. Kvalitet og udvikling i opgaveløsningen Region Hovedstaden - Handicap ønsker at levere effektive ydelser af høj kvalitet og det er et mål, at effektivitet og kvalitet fremstår synligt for både borgere, pårørende og kommuner. Samtidig ønsker Region Hovedstaden - Handicap at bidrage til en stadig udvikling af ydelsernes indhold og kvalitet, der bygger på den nyeste viden og erfaring på området. Forudsætningen for succes er en vedholdende ledelsesmæssig opmærksomhed som inspiration for de medarbejdere, der i dagligdagen skal udføre og udvikle kvalitetsarbejdet. Kvalitetsog udviklingsarbejdet skal tilrettelægges, så det er både operationelt og meningsfyldt for medarbejderne i deres daglige arbejde. Kvalitetsarbejdet skal opleves direkte af både kommuner og brugere. Dokumentationen skal derfor målrettes og indeholde oplysninger, der har interesse for kommunerne, og som letter deres arbejdsopgaver. I Region Hovedstaden - Handicap er der fokus på det tværsektorielle og tværfaglige arbejde. Det er en nødvendighed for kvalitetsarbejdet på det sociale område. Eksempelvis er succes med det pædagogiske arbejde afhængig af, at beboeren får den rette medicin. 3

17 2. INDSATSOMRÅDER 2.1 TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER I. Kvalitet Kvalitetsudvikling er i højsædet i Region Hovedstaden. Fokusområderne i 2010 er følgende: Forberedelse til akkreditering i 2011 Patientsikkerhed og kvalitet i behandling Rengøring og hygiejne a. Forberedelse til akkreditering i 2011 Et fundament for kvalitetsudviklingen er akkreditering. I Region Hovedstaden skal hospitaler og psykiatrien akkrediteres efter både den Danske Kvalitetsmodels (DDKM) standarder og de internationale standarder fra Joint Commission International (JCI). Akkrediteringen ved JCI sker efter planen et år før DDKM nemlig i januar til juni En forudsætning for den samlede virksomheds forberedelse til akkreditering er forståelse af krav og fordeling af ansvar for de konkrete opgaver på forskellige niveauer og funktioner. b. Patientsikkerhed og kvalitet i behandling Region Hovedstaden arbejder ud fra, at patienterne skal have den behandling, der virker bedst og som sikrer den bedste mulighed for overlevelse og bevaring af funktionsevne. Der er fastsat ambitiøse mål for patienternes sikkerhed og kvalitet i behandlingen. Disse mål skal regionens hospitaler opfylde i løbet af de kommende fire år: o Uventede dødsfald skal reduceres med 10 % o Patientskader skal reduceres med 25 % o Hospitalsinfektioner skal halveres Arbejdet med at forbedre patienternes sikkerhed og kvaliteten i behandlingen vil blive understøttet af den regionale kvalitetspolitik og kvalitetsplan som forventes forelagt regionsrådet medio De nævnte overordnede mål suppleres med en række delmål i c. Rengøring Rengøring og hygiejne har stor betydning ikke bare for den oplevelse patienterne får på hospitalet og den troværdighed, virksomhederne kan omgærdes med; en god hygiejne betyder også, at risikoen for infektioner kan nedsættes. Infektioner er meget smertefulde for den enkelte og betyder tillige anvendelse af unødige ressourcer i sundhedsvæsenet. 4

18 Indsatsområdet understøttes af den vedtagne handlingsplan i maj 2009 for rengørings- og hygiejneområdet. I 2009 er der vedrørende rengøringsindsatsen vedtaget målbare krav til, hvor stor en procentdel af rum, der skal godkendes ved ekstern audit. Resultatkrav Ad a. Forberedelse til akkreditering i 2011 Der stilles følgende krav i 2010: Virksomheden udfærdiger en tids- og handlingsplan for forberedelsesarbejdet Virksomheden gennemfører på uddannelsesområdet følgende elementer: - kvalificere farmaceuter og farmakonomer i de tværgående regionale medicinvejledninger af relevante. Kvalificeringsprogrammet skal være gennemført senest den 31. marts uddannelse af alt relevant personale i alarmering og behandling af hjertestop - uddannelse af alt relevant personale i brandsikkerhed. Inden udgangen af 2010 sikrer virksomheden i samarbejde med de hospitaler, hvor apoteket udfører opgaver, at der indgås skriftlige aftaler om opgave- og ansvarsfordelingen mellem apotek og hospital med fokus på løsning af opgaver relateret til: Servicefunktioner i relation til betjening af apparatur, brandsikkerhedsmateriel, uddannelse der er matrikelafhængig (brand og hjertestop), hygiejnetilsyn mv. Vedligeholdelse af fysiske rammer Ad b. Patientsikkerhed og kvalitet i behandling I 2010 udarbejdes en samlet kvalitetspolitik og kvalitetsplan for Region Hovedstaden. Denne skal bidrage til at realisere de overordnede mål for reduktion i antallet af uventede dødsfald, reduktion i antallet af patientskader og halvering af hospitalsinfektioner over de kommende fire år. Region Hovedstadens Apotek vil gennem tilbud om klinisk farmaci støtte hospitalerne i at nå målene. Der stilles følgende krav i 2010: Virksomheden udarbejder inden 1. juni 2010, på baggrund af den kommende kvalitetspolitik og kvalitetsplan , forslag til handlingsplan for implementering af kvalitetspolitikken på apoteket, herunder konkrete mål for

19 Region Hovedstaden - Handicaps implementering af indsatsområdet Region Hovedstaden - Handicap arbejder indenfor rammerne af Region Hovedstadens kvalitetsstrategi og sammen med de øvrige regioner om udviklingen og anvendelsen af en fælles kvalitetsmodel på det sociale område. Regionens kvalitetsråd har besluttet, at kvalitetsudviklingen på det sociale område også skal følge metoder og principper i Den danske Kvalitetsmodel, tilpasset det sociale område. For Region Hovedstaden - Handicap er udviklingen af kvaliteten på området strategisk vigtig. Region Hovedstaden - Handicap skal kunne levere den kvalitet, borgerne og kommunerne efterspørger og dokumentere, at det er tilfældet. Kvalitetsarbejdet sikrer, at tilbuddene på området udvikles løbende, og arbejdet med kvalitet skal derfor være en vigtig del af den pædagogiske indsats og udvikling af ydelserne. Det er relevant at forbedre indsatsen på det sociale område ved en højere grad af forankring i forskning eller forskningsbaseret viden om den rigtige indsats. Region Hovedstaden - Handicap bidrager derfor gennem projekter til i stigende grad at sikre en anvendelse af viden og resultater i den faglige praksis på området. Resultatkrav o Region Hovedstaden - Handicap deltager aktivt i det fælles regionale arbejde med kvalitetsmodellen og sikrer, at de vedtagne standarder og vejledninger følges på de tilbud, hvor det er relevant o Tilsyn er gennemført som planlagt på de tilbud, hvor det er relevant, og der har været mindst et planlagt og et uanmeldt tilsyn på hvert af disse o Resultaterne fra det afsluttede projekt Utilsigtede hændelser samt Forebyggelse af vold forankres i tilbuddene. De udarbejdede standarder og vejledninger følges o Resultatet af det afsluttede fælles regionale projekt med anvendelse af ICF (international klassifikation af funktionsevne) vurderes med henblik på generel anvendelse af ICF i Region Hovedstaden - Handicap. Et pilotprojekt gennemføres på tilbuddet Lyngdal o Det sikres, at deltagelsen i det fælles regionale Sociale Indikator Projekt (SIP) på de sikrede pladser gennemføres, og at registrering løbende er ajour o I tilknytning til projektet Sæt viden i bevægelse, der er bevilget af Sundhedsstyrelsen for perioden , forsøges etableret et forskningsprojekt til at følge og vurdere resultatet af projektet 6

20 II. Effektivisering af arbejdsgange Det danske arbejdsmarked står overfor store udfordringer. Der kommer til at mangle arbejdskraft de næste 15 til 20 år. Der stilles krav til medarbejderne på regionens hospitaler og virksomheder om produktivitetsforbedringer, fx gennem kortere ligge- og ventetider samt behandling af stadig flere patienter med de samme eller færre ressourcer. Samtidigt er der store organisatoriske forandringer i gang. Region Hovedstaden har derfor besluttet at intensivere arbejdet med optimering af arbejdsgange på regionens virksomheder, hvor Lean er én blandt flere metoder, der skal bidrage til at frigøre arbejdskraftressourcer for at kunne bidrage til at løse det efterspørgselsproblem efter sundhedsfagligt personale, som må imødeses. Lean skal også bidrage til at højne kvaliteten i behandlingen og patientsikkerheden. Region Hovedstaden har besluttet at oprette en regional enhed for optimering af arbejdsgange. Den skal tilbyde uddannelse til ledere, konsulenter og medarbejdere samt i et vist omfang egentlig konsulenthjælp. Samtidig skal enheden sikre, at der skabes et netværk blandt virksomhedernes medarbejdere på området og at der sikres videnopsamling og videnspredning blandt virksomhederne. Det er afgørende, at strategien for optimering af arbejdsgange forankres i den enkelte virksomhed og afdelingerne. Derfor etablerer virksomhederne også egne funktioner/enheder og uddanner et antal konsulenter, som koordinerer og bistår afdelingerne og afsnittene i deres arbejde med effektivisering. I 2010 etablerer virksomhederne derfor en funktion/enhed for optimering af arbejdsgange. For nærhospitalerne og apoteket samt Region Hovedstaden - Handicap vil der efter aftale være mulighed for at købe konsulentbistand fra den regionale centrale enhed eller øvrige virksomheder i regionen. Resultatkrav Der stilles i 2010 følgende krav: Den enkelte virksomhed beskriver, hvordan virksomheden i 2010 organiserer funktionen/enheden for optimering af arbejdsgange. I løbet af 2010 udpeger og gennemfører hver enkelte virksomhed et antal konkrete effektiviseringsprojekter (Rigshospitalet udpeger mindst 1 projekt pr. center, hvert områdehospital udpeger mindst 3-4 projekter, og hvert nærhospital samt apoteket og Region Hovedstaden - Handicap udpeger mindst 1-2 projekter) inden for regionens prioriterede fokusområder, som kan bidrage til: effektivitetsgevinster/arbejdskraftbesparende øget kvalitet forbedrede patientforløb. 7

21 I forbindelse med afrapporteringen på dialogaftalen for 2010 dokumenterer virksomheden effekterne af det gennemførte arbejde. Region Hovedstaden - Handicaps implementering af indsatsområdet Udover det generelle pres for at optimere arbejdsgange er Region Hovedstaden - Handicap afhængig af, at de væsentligste forretningsgange er optimeret for at sikre så lave takster som muligt. I takt med, at antallet af tilbud, der indgår i Region Hovedstaden - Handicap er reduceret, forstærker det presset på krav om effektivitet i virksomheden. I første omgang er fokus rettet mod administrative processer i virksomheden generelt og derudover på de tilbud, hvor der er en mere betydende logistisk opgave i tilrettelæggelsen af ydelserne og samarbejdet med borgere, kommuner og hospitaler. Resultatkrav: o Region Hovedstaden - Handicap har beskrevet og analyseret de vigtigste administrative arbejdsgange i virksomheden og enten vurderet, at de allerede er så effektive, som de kan blive, eller om en ændring af arbejdsgangene er sat i gang o For Kommunikationscenteret Region Hovedstaden gennemføres særskilt en analyse i 2010 med dette formål. Projektet gennemføres evt. med hjælp fra konsulenter fra enten regionens egen lean-organisering eller med eksterne konsulenter 8

22 2.2 VIRKSOMHEDENS SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER I. Ledelse Region Hovedstaden - Handicap sikrer, at den samlede ledelse (direktion samt ledelser af tilbud) løbende drøfter ledelse med fokus på hvordan god ledelse omsættes til gavn for de borgere, ydelserne leveres til. Med afsæt i Region Hovedstadens ledelsespolitik og dens fokus på strategisk ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og driftsledelse og kriterierne for god ledelse skal det være klart for ledelse og medarbejderne, hvordan og hvorfor der prioriteres i Region Hovedstaden - Handicap og på det enkelte tilbud. Region Hovedstaden - Handicap bidrager til at udvikle ledelsen af virksomheden og lederne gennem denne proces og ved deltagelse i lederudviklingsforløb. Det er lederens opgave at formulere sine egne ledelsesmæssige fokusområder for 2010 set i relation til de fire ledelsesområder og de fem karakteristika for god ledelse. Sammen med den lokale ledelse prioriterer og udmønter lederen indsatsen i praksis. Lederen begrunder og gør rede for sine valg, og viser hvorledes de omsættes til resultater i tilbud og virksomhed. I takt med at virksomheden forandrer sig bl.a. gennem ændret efterspørgsel og overdragelse til kommunerne kan det kræve tilpasninger i virksomhedens organisering for fortsat effektivt at kunne levere ydelser af høj kvalitet. Region Hovedstaden - Handicaps ledelse skal derfor vurdere, om og hvordan justeringer i virksomhedens organisering er nødvendig i lyset af de forandringer, der sker. Resultatkrav: o Ledelsen vurderer, hvordan organisationen justeres i overensstemmelse med overdragelse af tilbud til kommunerne o Ledelsen sikrer god kommunikation mellem handicaps direktion og lederne i virksomheden om ledelsesmæssige indsatsområder o Det personlige lederskab udvikles for virksomheden ved prioritering af uddannelse af mindst to ledere, som enten går i gang eller giver tilsagn om at gå i gang med et videregående lederudviklingsprogram o Ledelse skal være et tilbagevendende tema på de månedlige ledermøder og seminarer for lederne, og der er fokus på hvordan overvejelserne om ledelse og prioritering omsattes til resultater i virksomheden o Region Hovedstaden - Handicaps samlede ledelse fortsætter indsatsen i forhold til at nedbringe sygefraværet. Det samlede sygefravær skal være faldet i forhold til niveauet, hvor det samlede sygefravær var det højeste blandt regionens virksomheder 9

23 II. Budget og regnskab En sikker og udviklet økonomisk styring er meget vigtigt for, hvordan tilbuddene i Region Hovedstaden - Handicap klarer sig. Region Hovedstaden - Handicap skal kunne gøre rede for sine resultater og vise de kommunale parter, at der både er kvalitet og effektivitet i ydelserne. Tilbuddene skal derfor være med til at sikre en høj kvalitet i den økonomiske styring, herunder at den økonomiske ramme overholdes. På baggrund af en model for god økonomistyring beskriver Region Hovedstaden - Handicap de krav, som tilbuddene skal leve op til. Tilbuddene skal være med til at fastlægge de krav som er fælles for alle Region Hovedstaden - Handicaps tilbud og sikre, at tilbuddene også selv præsterer økonomisk styring på det aftalte niveau. Samtidig med at det bliver mere klart for tilbuddene, hvad de skal leve op til, bliver det også tydeligere, hvordan administrationen kan sætte tilbuddene i stand til at leve op til kravene. Modellen for økonomistyring indplacerer styringen på fem niveauer spændende fra niveau 1 Ad hoc styring til niveau 5 Strategisk planlægning og udvikling. Målsætningen er, at Region Hovedstaden - Handicap gennemsnitligt kan præstere svarende til niveau 3 budgetopfølgning og omkostningsstyring. Resultatkrav: o Opdatere og ajourføre model for økonomisk styring til brug for Region Hovedstaden - Handicap o Vurdere virksomhedens samlede kvalitet for den økonomiske styring og sikre, at den gennemsnitligt ligger på mindst modellens niveau tre o Ingen væsentlige bemærkninger fra revisionen til årets regnskab o Kommunikere de vigtigste nøgletal for virksomheden, så det for interessenterne bliver nemmere at se, hvorledes Region Hovedstaden - Handicap præsterer III. Overdragelse og udvikling Region Hovedstaden - Handicap tilrettelægger overdragelse af tilbud til kommunerne, så den sker effektivt og med så stor information til den nye driftsherre som mulig. Region Hovedstaden - Handicap skal som driftsherre i dialog med kommunerne sikre, at ydelserne afspejler behovene bedst muligt og skal løbende overveje, hvordan opgaverne på social- og specialundervisningsområdet varetages i regionen. Region Hovedstaden - Handicap skal forsøge at sikre, at udviklingen på området sker uden tab af specialiseret viden og faglighed, og at kommunerne kan drage nytte af erfaring og viden i tilbud og administration. 10

24 Resultatkrav : o Region Hovedstaden - Handicap tilrettelægger overdragelsen af tilbud til kommunerne, fra udarbejdelse af aftale til praktisk gennemførelse af overdragelsen, så kommunerne præsenteres for et velplanlagt forløb o Region Hovedstaden - Handicap forsøger gennem en tættere dialog med kommunerne at målrette indhold og omfang af de ydelser, der leveres af Kommunikationscentret, så det svarer til, hvad kommunerne og deres borgere efterspørger o Region Hovedstaden - Handicap dokumenterer i form af nøgletal og opgørelse, at virksomheden er en effektiv leverandør af de ydelser, kommunerne efterspørger 11

25 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr Emne: Høringsmateriale om fremtidens sygehus i Region Sjælland 2 bilag

26 Høringsparter sygehusplan 2010 Høringsmateriale vedr. fremtidens sygehus i Region Sjælland Regionsrådet i Region Sjælland skal vedtage en ny sygehusstruktur, og har den 3. februar 2010 sendt 4 uprioriterede scenarier for en ny sygehusstruktur ud i offentlig høring. Høringsmaterialet er vedlagt dette brev. Yderligere information og baggrundsmateriale kan ses på Region Sjællands hjemmeside: Høringsperioden løber frem til den 26. februar I har også mulighed for at fremsende jeres synspunkter om det forelagte materiale. Høringssvar sendes til sygehusplan@regionsjaelland.dk. Alternativt med almindelig post til Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø. Dato: Sagsnummer: Brevid: Alléen Sorø Tlf Med baggrund i de indkomne høringssvar vil der på møde i Regionsrådet d. 16. marts 2010 blive fremlagt et udkast til sygehusplan med henblik på behandling og beslutning. Der vedlægges også liste over alle høringsparter. Med venlig hilsen Steen Bach Nielsen Regionsrådsformand Side 1

27

28 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr Emne: Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år 2 bilag

29

30

31

32

33

34

35 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Danske Regioner Att.: Maj-Britt Laursen Dampfærgevej København Ø Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Lene Schack-Nielsen Dato: 9. marts 2010 Høring om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Region Hovedstaden har via Temagruppe om Tværsektorielt Samarbejde fået Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år til høring. Region Hovedstaden støtter lovforslagsændringen samt de begrundelser, der gives for forslaget. Der tages dog forbehold for, at lovforslaget ikke har været politisk behandlet i regionen. Med venlig hilsen Inge Kristensen Udviklings- og kvalitetschef Region Hovedstaden

36 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 16. marts 2010 Meddelelse nr Emne: Ny lov om VisitDenmark 1 bilag

37 N O T A T Sag nr. 09/3015 Dokumentnr. 9256/10 Høringssvar vedrørende forslag til Lov om VisitDenmark Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden, VisitNordjylland, Midtjysk Turisme, Syddansk Turisme, Østdansk Turisme, Wonderful Copenhagen samt Danske Regioner (herefter afsenderkredsen ) har den 12. februar, 2010 modtaget forslag til Lov om VisitDenmark. Efter modtagelsen af lovforslaget har afsenderkredsen besluttet at udarbejde et fælles høringssvar, som fremgår nedenfor. På grund af den meget korte tidsfrist i.f.m. høringen, har det ikke været muligt at foretage en politisk behandling i de respektive organisationer Indledende bemærkninger Afsenderkredsen anerkender behovet for, at der etableres en mere sammenhængende og effektiv organisering af turismefremmeindsatsen i Danmark til gavn for øget vækst og værdiskabelse inden for turismen fremover. Det er positivt, at lovforslaget præciserer, at VisitDenmarks fremover skal koncentrere sine aktiviteter om at tiltrække værdiskabende turister til Danmark. Det er ligeledes positivt, at lovforslaget imødekommer længere tids ønsker om at få præciseret VisitDenmarks rolle som markedsføringsorganisation samt adskillelsen ml. myndigheds- og markedsføringsopgaver. Ligeledes hilses intentionerne om at etablere et mere forretningsorienteret VisitDenmark velkommen. Herunder også de foreslåede ændringer i sammensætningen af organisationens fremtidige bestyrelse, der sammensættes så den rummer viden om og forretningsmæssig forståelse for turismen i Danmark, international markedsføring, ledelse, økonomistyring, kommunikation, pr samt erfaring med den regionale og kommunale turismefremmeindsats. Afsenderkredsen finder det ligeledes positivt, at der med lovforslaget lægges op til etableringen af en tværgående koordinationsgruppe, der bl.a. skal komme med forslag til hvordan den offentlige turismefremmeindsats på nationalt, regionalt og kommunalt niveau løbende kan styrkes. Afsen-

38 derkredsen ser dog et behov for at skærpe den tværgående koordinationsgruppes placering i lovforslaget, jf. pkt. 3 nedenfor. Side 2 Afsenderkredsen anerkender, at den internationale markedsføringsindsats naturligvis skal koordineres således at markedsføringen af Danmark i udlandet fremstår stringent i budskaber, grafisk udtryk, timing af kampagner mv. Afsenderkredsen anerkender ligeledes, at VisitDenmark indtager den centrale funktion i denne koordinering. Afsenderkredsen finder imidlertid også, at lovforslaget i sin nuværende form indeholder en række uhensigtsmæssige elementer, som direkte risikerer at modarbejde målsætningerne om at skabe økonomisk vækst indenfor for dansk turisme fremover. Således lægges der op til at etablere en centralistisk og ikke videre ligeværdig model for koordination mellem VisitDenmark samt regionale og kommunale turismeaktører når det gælder international branding og markedsføring. Modellen forekommer samtidig ganske tung og bureaukratisk, hvilket bl.a. skyldes den bagatelgrænse på kr. i samlet offentlig-privat finansiering, som fremgår af lovforslaget. Afsenderkredsen ser samtidig en reel risiko for, at den samlede finansiering af internationale markedsføringsaktiviteter i alle dele af Danmark fremover vil falde markant, hvis størstedelen af offentligt medfinansierede aktiviteter forinden skal godkendes centralt af VisitDenmark. Kravet om forudgående godkendelse via VisitDenmark, kan hos private partnere indebære en svækket interesse for at investere midler i samfinansierede markedsføringsaktiviteter. Lovforslaget risikerer således at blive direkte kontraproduktiv i forhold til ønskerne om at de offentlige og private investeringer i markedsføringen af dansk turisme øges fremover, jf. pkt. 2 nedenfor. Derudover finder afsenderkredsen, at lovforlaget på en række punkter ikke tilstrækkeligt forholder sig til en række andre problematikker, som ligeledes er relevante i bestræbelserne på at sikre øget vækst og værdiskabelse i turismen fremover, jf. pkt. 3 nedenfor. 2. Forudgående koordination via VisitDenmark ( 14) Afsenderkredsen finder det forvaltningsmæssigt betænkeligt, at VisitDenmark fremover både får kompetencen som koordinationsmyndighed og den udførende markedsføringsvirksomhed. Dermed opnås der ikke den adskillelse mellem myndigheds- og markedsføringsopgaver, som ellers er en af de bærende intentioner bag lovforslaget. Afsenderkredsen er som nævnt ovenfor enig i, at der gennem tættere koordination mellem relevante statslige, regionale og kommunale turismefremmeaktører sikres en stærkere og mere slagkraftig international branding og markedsføring af Danmark som rejsedestination. Koordinationen bør basere sig på et ligeværdigt samarbejde og gensidig informationsforpligtelse mellem de relevante parter. Dette vurderes imidlertid

39 ikke at være tilfældet med lovforslagets 14, der relaterer sig til ændringerne i Lov om Erhvervsfremme. Her lægges der op til, at regioner og regionale turismeselskaber forudgående skal koordinere alle væsentlige aktiviteter til international markedsføring af danske turismeprodukter og - oplevelser samt branding af Danmark med VisitDenmark, mens der ikke er en tilsvarende forpligtelse for VisitDenmark. Side 3 Samtidig lægges der op til, at der med alle væsentlige aktiviteter til markedsføring og branding forstås alle aktiviteter, der har et samlet budget på mere end kr. (den såkaldte bagatelgrænse). Endeligt lægges der med 2 stk. 7 op til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger VisitDenmark kan kræve fra kommuner og regioner samt fra kommunale og regionale turismeudviklingsselskaber. Afsenderkredsen finder, at ovenstående elementer samlet vil skabe et meget tungt og bureaukratisk set-up for at løfte koordinationsopgaven. I praksis vil stort set alle virksomheder samt offentlige parter, der fremover i fællesskab ønsker at gennemføre en markedsføringsaktivitet udenfor Danmark, forinden skulle informere og opnå godkendelse hos VisitDenmark. Disse forelæggelseskrav i forhold til VisitDenmark vil naturligvis lægge beslag på omfattende administrative ressourcer hos de parter, der i fremtiden måtte ønske at gennemføre markedsføringsaktiviteter i udlandet. Således også udløse administrative byrder. Også hos VisitDenmark vil koordinationsopgaven udløse bureaukrati og lægge beslag på betydelige administrative ressourcer, hvilket næppe er intentionen bag etableringen af et mere forretningsorienteret VisitDenmark. En måde at imødegå disse konsekvenser, vil være at sikre mere fleksible rammer end dem, der lægges op til med bagatelgrænsen på kr. i samlet offentlig-privat finansiering. Afsenderkredsen skal på denne baggrund opfordre til, at bagatelgrænsen hæves til aktiviteter, der har en samlet finansieringsramme på over kr. Økonomiske og administrative konsekvenser Afsenderkredsen er derfor også uenig i, at lovforslaget ikke medfører økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner, jf. pkt. 10 i de alm. bemærkninger. Derimod er det vurderingen, at lovforslaget pålægger kommunale og regionale parter administrative omkostninger, som vil fragå de direkte turismeaktiviteter. Ligeledes fremgår af bemærkningerne til 2, at VisitDenmark kan fastsætte gebyrer for bl.a. samarbejdet med kommuner og regioner. Tilsvarende bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger der kan kræves fra kommuner og regioner.

40 Afsenderkredsen opfordrer til, at denne form for bemyndigelser fremgår direkte af lovforslaget og ikke langt inde i bemærkningerne. Ligeledes bør især præciseres, at udnyttelsen af disse bemyndigelsesbestemmelser kun kan ske efter dialog med den tværgående koordinationsgruppe, hvor også kommuner og regioner er repræsenteret. Side 4 Risiko for faldende private investeringer Det er afsenderkredsens vurdering, at lovforslaget næppe øger private virksomheders interesse for at investere midler i markedsføringen af Danmark som rejsemål fremover. Forklaringen er, at man med forslaget etablerer en central kontrolmekanisme relativt fjernt fra virksomhederne, hvilket næppe animerer og tilskynder dem til at investere midler i samfinansierede aktiviteter. Erfaringer fra bl.a. Skotland understøtter denne udlægning, jf tekstboks. Centralisering i Skotland Skotland indførte i 2005 en statsstyret og centraliseret model for den internationale markedsføring af Skotland. Læringen fem år efter er at samarbejde og koordinering selvfølgelig er godt, men tæt statslig styring mindsker de private investeringer og skader erhvervet. Private investeringer, der blev væk Effekten af reorganiseringen har været, at private virksomheder investerer mindre i turismen og markedsføring. Det skyldes to ting, for det første er det vanskeligt at tiltrække private investeringer da den centralt styrede turismeorganisation er langt fra de private virksomheders virkelighed og lokale miljø både fysisk og mentalt. For det andet er VisitScotland markedsføringsaktiviteter ofte af en landsdækkende og overordnet karakter, hvorfor det er mere end svært ved at dokumentere return of investment overfor de enkelte private investorer. Situationen i dag Her fem år efter reorganiseringen er regionerne og de store byer ved at rulle modellen tilbage og styrke de lokale og regionale initiativer. Alle er tilsyneladende enige om, at det er godt, at VisitScotland har ansvaret for de overordnede branding-aktiviteter og skaber opmærksomhed om landet, men at hovedparten af både markedsføring og udvikling er bedst tjent med at være forankret regionalt. Afsenderkredsen ser således en reel risiko for, at den foreslåede koordinationsmodel fremover vil medføre faldende private investeringer til international markedsføring af Danmark som rejsemål. Dermed også et svækket grundlag for at sikre øget vækst og værdiskabelse i turismen fremover. En meget stor del af de samlede offentlige investeringer i turismefremme i dag kommer fra de regionale vækstfora. En meget centraliseret koordinationsmodel forankret hos VisitDenmark kan fremadrettet formentligt også svække interessen blandt vækstforaene for at sikre midler til turisme. De regionale vækstfora har hidtil prioriteret turismen højt. Vækstforaene har til opgave at sikre den regionale erhvervsudvikling bredt på en lang række indsatsområder, hvorfor der også hidtil har været er en stor efter-

41 spørgsel på de midler vækstforaene kan disponere over. Denne efterspørgsel vurderes ikke at være faldende fremover. Side 5 Samarbejdsaftaler mellem VisitDenmark og turismeselskaber Som en udløber af partnerskabsaftalerne mellem regeringen og de regionale vækstfora har der siden 2007 mellem VisitDenmark og de regionale turismeselskaber været indgået samarbejdsaftaler, der definerer hvilken part, der har lead-rollen i forbindelse med gennemførelse af specifikke typer turismefremmeaktiviteter. Afsenderkredsen noterer med tilfredshed, at lovforslaget (afsnit 3.3. alm. bemærkninger) fortsat sikrer mulighed for, at VisitDenmark og de regionale turismeselskaber (samt øvrige relevante kommunale aktører) også fremover kan indgå tilsvarende samarbejdsaftaler om, hvilke internationale aktiviteter der skal udføres af hvilke parter. Afsenderkredsen opfordrer til, at samarbejdsaftalerne fortsat er det primære omdrejningspunkt for den fremtidige koordination mellem VisitDenmark og relevante regionale og kommunale parter når det gælder international branding og markedsføring. Udgangspunktet for indsatsen er den fælles strategi for danske turisme, Vores Rejse (jf. afsnit 3.3 alm. bemærkninger). Men det bør også anerkendes, at de regionale vækstfora udarbejder regionale erhvervsudviklingsstrategier, som bl.a. vil indeholde strategier og mål på turismeområdet. Hertil kommer de årlige partnerskabsaftaler mellem regeringen og de regionale vækstfora. Afsenderkredsen anbefaler, at deltagerne i den tværgående koordinationsgruppe involveres i udformningen af de overordnede rammer som kommende samarbejdsaftaler skal indgås indenfor. I samme forum bør der være en drøftelse af de oplysninger som VisitDenmark fremover kan kræve fra kommuner og regioner samt fra kommunale og regionale turismeselskaber, jf. lovforslagets 2 stk. 7. Med en fortsat udnyttelse af samarbejdsaftalerne sikres en balanceret koordinationsmodel. Samtidigt undgås opbygningen af en uhensigtsmæssig tung og administrativt bureaukratisk koordinationsmodel. Ligeledes undgås de administrative byrder som ellers vil være konsekvensen af lovforslaget. 3. Præciseringer i lovforslaget Afsenderkredsen finder, at lovforslaget på en række punkter mangler at præcisere en række spørgsmål, som ligeledes er væsentlige i bestræbelserne på at sikre øget vækst og værdiskabelse i turismen i Danmark fremover. Turismesamarbejder i grænseregioner Kommunalt turismesamarbejde i grænseregioner er i lovforslaget undtaget for koordinationsbestemmelsen efter 14 samt tilhørende bemærkninger.