Forslag LOKALPLAN BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag LOKALPLAN 1-4-101 BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY"

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY Forslag AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN MAJ 2009

2 Lokalplanens høringsperiode på minimum 8 uger offentliggøres i pressen og på Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Arkitekt m.a.a Bodil Henningsen, tlf Lokalplanen er udarbejdet af COWI as, Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommune. Forsidebilledet viser dele af lokalplanområdet fra nord (siloer nord for Nyhavnsgade)

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...7 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...13 Miljørapport...18 Servitutter...24 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...33 Tinglysning...36 Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A *...37 Støj fra erhverv, Bilag B *...41 Støj fra trafik, Bilag C *...43 Parkeringsnormer, Bilag F *...45 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at 4 Aalborg Kommune

5 Redegørelse Forslag Limfjorden Østre Havn "Musikkens Hus" Nordkraft Stuhrsvej Østerbro Nyhavnsgade Østre Havnegade Karolinelundsvej Nedlagt banespor Østre Anlæg Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet har i en årrække ligget som et område, der er gået byudviklingen forbi. Dette har bl.a. været på grund af den nære placering til den stærkt trafikerede Nyhavnsgade og industrien på havnen. Med de igangværende planer for omdannelse af Musikkens Hus-området, Nordkraft m.m. er lokalplanområdet igen kommet i spil, som et interessant byområde for byomdannelse. Maj 2009 Det er lokalplanens formål, at skabe plangrundlaget for udvikling af karréen til et nutidigt erhvervs- og boligområde i sammenhæng med Østerbro-kvarteret og den kommende omdannelse af Østre Havn. Der planlægges for en betydelig omdannelse af den nuværende karré, så der kan skabes en oplevelsesrig bebyggelse til blandede bymæssige anvendelser.

6 Forslag Redegørelse Lokalplanen fastlægger en anvendelse og bebyggelse af Østre Havnegade-karréen ud fra grundidéen om, at karréen skal fungere som brohoved mellem Østerbro-kvarteret og den planlagte omdannelse af Østre Havn. Det er formålet, at bebyggelsens skala tilpasses de respektive skalaer omkring karréen, og at bebyggelsen er lukket mod nord og åben mod syd Lokalplanen skal dermed understøtte den igangværende udvikling langs Østerbro og medvirke til at skabe en levende og mangfoldig bydel. Området ligger attraktivt med kort afstand til bymidten og havnen, hvor det grænser op til det kommende Nordkraft, Musikkens Hus og Østre Havn-området. Lokalplanen fastlægger at nybyggeri skal opføres som en sluttet karréstruktur mod Nyhavnsgade der punktvis er op til 7 etager mod Nyhavnsgade og nedtrappes til 4 etager mod Østerbro. Mod Østerbro er bebyggelsen planlagt med en åben, grøn karréstruktur, for at skabe et mere attraktivt byrum i sammenhæng med de udadvendte funktioner. Inden for lokalplanområdet kan der opføres boliger, kontorer, detailhandel til områdets lokale forsyning, samt restaurationer, undervisningsformål mv. Lokalplanområdets Historie Navnet Østerbro stammer fra slutningen af tallet fra den bro, der passerede Østergravens Å ved Aalborgs daværende østlige grænse. I takt med Aalborgs vækst under industrialiseringen udvidedes havnen, industrien og jernbanen mod øst. Siden 1800-tallet har Østerbro og nærområdet derfor huset forskellig blandet industri, blandt andet slagterier, saltværk, teglværk, maskinfabrik, margarinefabrik og konservesfabrik, senere også elværket og Aalborg Værft fra henholdsvis 1909 og I den forbindelse opførtes et stort antal boliger, der især husede områdets arbejdere. Blandt andet findes her en af Aalborgs ældste andelsboligforeninger fra Indtil for ca. 30 år siden fremstod Østerbro som en aktiv handelsgade, blandt andet i kraft af sin centrale placering i et område præget af mange arbejdspladser på førnævnte industrier. Men i takt med at flere af de gamle industrier - senest Nordkraft og værftet er lukket, har bydelen mistet mange arbejdspladser, og den heraf følgende butiksdød har gjort det af med Østerbro som velfungerende butiksgade. Der har igennem det seneste 10 år været gennemført en byfornyelsesindsats af hele kvarteret, hvor der dels er renoveret friarealer og dels bygninger, såvel som der er gennemført fornyelse og omlægning af pladser og gaderum. Den igangværende planlægning tilstræber at tilføre mere byliv til Østerbro-kvarteret. I forbindelse med byfornyelsen blev der etableret en kvartersforening som et fælles talerør for områdets beboere og handlende. Østerbro er forskønnet med ny beplantning og belysning. Der er gennemført friarealprojekter i karréen syd for Østerbro. Maj 2009

7 Redegørelse Forslag Østre Havn Stuhrsvej Hotel Sømandshjemmet Nedlagt banespor Østerbro Nyhavnsgade Østre Havnegade Flyfoto af området mellem Østerbro og Østre Havn med angivelse af lokalplanens afgrænsning. Foto fra Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter arealet mellem Nyhavnsgade mod nord, Østerbro mod syd, Stuhrsvej mod vest og Østre Havnegade mod øst. Se kortet s. 5. Lokalplanområdets areal er ca m 2, og ligger i byzone. Området er ikke tidligere lokalplanlagt. Den bebyggede struktur er i dag meget blandet. De nuværende bygningshøjder varierer fra 1 til 4 etager. Området har i dag en meget bred anvendelse til bl.a. hotel, restauration, værksted, bilforhandler, håndværksvirksomheder, parkering, garager, beboelse m.m. Som helhed fremstår lokalplanområdet rodet og som en af byens bagsider. Området er nedslidt, og friarealer er små og ikke særligt egnede til ophold. Maj 2009 Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet ligger ca. 200 meter syd for Limfjorden og øst for Aalborg Centrum. Mellem lokalplanområdet og fjorden ligger bygningerne fra den tidligere korn- og foderstofindustri. Denne del af havnen rummer en del gamle industribygninger og store bygningsvolumener, der på sigt er under planlægning til en ny bydel med blandede byfunktioner. Øst for lokalplanområdet ligger Østre Havnegade med karrebebyggelse, der står åben mod Nyhavnsgade, men er lukket mod Østerbro og Østre Havnegade. Bebyggelsen er opført i 4½ etage. Lokalplan nr giver mulighed for at afslutte karreen mod Nyhavnsgade med et nyt kontorbyggeri i op til 5 etager. Sydøst for lokalplanområdet ligger et større sammenhængende boligområde omkring Østerbro med etageejendomme i op til 4½ etage. Her ligger også den store park, Østre Anlæg, der er bydelens park og store grønne frirum.

8 Forslag Redegørelse Syd for lokalplanområdet ligger Tulip. Virksomhedens parkeringspladser er placeret mod Østerbro, og er visuelt afskærmet mod gaden af beplantning. Vest for Tulip ligger Tivoli Karolinelund. Dette er blevet åbnet for offentligheden med gratis entre, og fungerer nu ligeledes som grønt område for bydelens beboere. Vest for lokalplanområdet ligger Nordkraft, der er det tidligere Aalborg Kommunale Kraftvarmeværk. I øjeblikket er Nordkraft under ombygning. Planen er, at omdanne den gamle bygning til en stor kulturcentral, med bl.a. DGI by, spillested, biograf m.m. Vest for lokalplanområdet ligger også det areal, hvor Musikkens Hus skal opføres. I dag anvendes arealet til en stor parkeringsplads. Nordkraft er under ombygning til kulturelt kraftcenter, hvor 1. etape åbner maj Hotel Sømandshjemmet ligger i lokalplanområdet. Nord for området ligger de store siloer på Østre Havn. Kig fra øst mod lokalplanområdet; den karakterskabende stramme bebyggelse langs Østerbro går i "opløsning" Det nedlagte banespor krydser området og skal bevares som grønt, rekreativt element. Østre Havnegade udgør den østlige afgrænsning. 8 Maj 2009

9 Redegørelse Østerbro Brygge - Et grønt brokvarter Forslag Forslag til ny bebyggelse øst for banesporet "Østerbro Brygge - et grønt brokvarter" - set fra Østerbro. Lokalplanens indhold Delområder Lokalplanområdet udgøres af tre delområder: Øst for banesporet planlægges for en sammenhængende bebyggelse, der er sluttet mod banesporet, Nyhavnsgade og Østre Havnegade, og åben ud mod Østerbro. Vest for banesporet fastholdes areal til offentlig parkeringsplads og det eksisterende Hotel Sømandshjemmet, som gives mulighed for opførelse af ny bebyggelse til flere formål. Selve banesporet udgør et særskilt delområde og planlægges til offentligt rekreativt, grønt område med mulighed for at etablere en banesti. Anvendelser For at skabe et oplevelsesrigt område, planlægges der for en række blandede funktioner i området, bl.a. kontordomiciler, uddannelse og hotel. Med henblik på at medvirke til en revitalisering af Østerbro gives mulighed for udadvendte funktioner som restaurationer, service, samt fritids- og kulturelle formål, og i området øst for banesporet også boliger og butikker. perspektiv - gårdsplads mod nord Med den kombinerede anvendelse vil området fremstå med aktiviteter og liv på alle tidspunkter af døgnet, hvorved der skabes et levende brokvarter til gavn for området og byen. Bebyggelsen I området vest for banesporet fastholdes den eksisterende hotelbygning, der i lokalplanen udpeges som bevaringsværdig med bevaringsværdi 4 efter SAVE-skalaen. Bygningen fremstår stort set i sit oprindelige udtryk som repræsentant for den danske funktionelle tradition og har med sin funktion kulturhistorisk værdi. Vinkelret på hotelbygningen udlægges byggefelt med mulighed for randbebyggelse langs Nyhavnsgade i 4-5 etager. I området øst for banesporet fastlægges en bebyggelsesstruktur med tre nord-syd gående bygningsvoluminer, der mod nord funderes i en rygdannende randbebyggelse mod Nyhavnsgade. Mod nord forholder bebyggelsen sig således til Nyhavnsgade, som en stærkt trafikeret vej, hvor de mere massive og højere facader fungerer som støjskærm. : side 31 Maj

10 Forslag Redegørelse Forslag til ny bebyggelse "Østerbro Brygge - et grønt brokvarter" - "The Wall" langs Nyhavnsgade Det højere etageantal mod nord er yderligere tilpasset den planlagte bebyggelse omkring Østre Havn, - Et grønt brokvarter medens den lave bebyggelse mod syd er tilpasset Østerbro skalaen. Mod Østerbro kan der endvidere etableres to mindre punkthuse i 4 etager. Randbebyggelsen mod Nyhavnsgade opføres i 5-6 etager + 1 etage i partielle områder. Kælderetagen og de nederste 2 etager anvendes til parkering. Randbebyggelsen mod Nyhavnsgade krydses af længebygninger, der gradvist trapper ned fra 5-7 etager mod Nyhavnsgade til 4 etager mod Østerbro. På længebygningernes tage skabes velbeliggende tagterrasser. Dette sikrer gode solbeskinnede opholdsarealer sammen med markante facadealtaner. perspektiv - Nyhavnsgade Der er som en integreret del af bygningsudtrykket arbejdet med udformning af attraktive altaner og tagterrasser, således er det målet at bebyggelsen som en helhed skal fremstå meget grøn og frodig mod Østerbro. Friarealer Udover tagterrasser og altaner i bebyggelsen øst for banesporet, skabes der fælles friarealer på terræn mellem længebygningerne. : side 32 Tværsnit af den planlagte bebyggelse - set fra vest ved banesporet.. 10 Maj 2009

11 ØSTRE HAVNEGADE Redegørelse Forslag Forslag til ny bebyggelse "Østerbro Brygge - et grønt brokvarter" - set mod Østerbro fra svalegang på "The Wall". Det fælles friareal skal fremstå i 3 zoner. En semioffentlig opholdszone nærmest Østerbro, en græsbelagt parkzone og et mere privat egentligt haveanlæg inderst i karréen som fælles friarealer. Hensigten er, at friarealernes indretning skal underbygge idéen med den åbne karréstruktur mod Østerbro, så området omkring publikumsorienterede funktioner fremstår med karakter af semi-offentligt areal. Det nedlagte banespor, der krydser gennem karréen fra Østerbro til Nyhavnsgade udlægges som rekreativt område. Strækningen er en del af et tidligere godsbanetracé, der løber gennem bydelen til Østre Havn, og det er kommunens hensigt at bevare og omdanne tracéet, så det fremstår som en rekreativ forbindelse i byen, hvor sporet som stiforbindelse markeres som kulturhistorisk fortælling. Stien kan eventuelt forlænges til Østre Havn gennem en tunnel under Nyhavnsgade. perspektiv - arkade mod øst : si NYHAVNSGADE C B Banespor A KAROLINELUNDSVEJ ØSTERBRO Zone til opholdsarealer til bebyggelsen Mellemzone - parkpræg Semi-offentlig zone Offentligt rekreativt område De grønne friarealer i delområde A bearbejdes efter en principiel inddeling i tre zoner. Den offentlige parkeringsplads foran Hotel Sømandshjemmet fastholdes. Maj

12 Forslag Redegørelse Veje og parkering Lokalplanområdet skal som i dag vejbetjenes fra Østerbro og Østre Havnegade. Området øst for banesporet består i dag af en række ejendomme med samlet 5-7 tilslutninger til Østerbro/ Østre Havnegade. Disse samles ved fuld udbygning af området til to vejadgange - dels en primær vejtilslutning til Østerbro overfor Tulips indkørsel og dels en tilslutning til Østre Havnegade. Bebyggelsens parkering kan ske ved parkeringskælder eller parkeringshus i de nederste etager af randbebygelsen mod Nyhavnsgade og kun i mindre omfang på terræn. Den blandede anvendelse skaber mulighed for en nytænkning af parkeringen, så der i høj grad sker dobbeltudnyttelse og dermed skaber en økonomisk og effektiv udnyttelse af pladserne. Vest for banesporet fastholdes, at vejadgang til den kommunale parkeringsplads og sømandshotellet sker fra Østerbro. Vejtilslutningen kan eventuelt rykkes yderligere mod øst så afstanden til krydset forøges. Udbygning Der er aktuelt forslag til bebyggelse af den midterste del af karréen øst for banesporet, men lokalplanen omfatter hele karréen for at sikre at udbygning af området sker ud fra hensynet til en sammenhængende hensigtsmæssig helhed. Lokalplanens disponering er tilvejebragt ud fra et ønske om at skabe helhed i bebyggelsen, herunder den rumlige sammenhæng internt i bebyggelsen og dens samspil med omgivelserne. For at kunne opfylde planens krav til placering af bebyggelsen i byggefelter, udlæg af opholdsarealer og samlet vejadgang m.v. vil de enkelte grundejere i karréen ikke nødvendigvis kunne realisere den planlagte bebyggelse på den enkelte matrikel. Realisering af planens muligheder for fremtidig bebyggelse forudsætter derfor umiddelbart, at byggeriet udføres i sammenhængende enheder/etaper af en vis størrelse. Omdannelsen af hele karréen kan forventes at blive tidsmæssigt forskudt i etaper, som i den kommende årrække giver grundlag for flere scenarier for områdets anvendelse og fremtræden. Der kan eventuelt opstå nye funktioner i ubenyttede bygninger og der kan vise sig behov for midlertidige løsninger omkring vej- og parkeringsforhold i karréen. Eksisterende bygninger kan udnyttes til de anvendelser, der i dag er lovlige eller som er angivet i lokalplanen, eventuelt med mindre bygningsmæssige ændringer. Større ændringer vil kun skulle ske i overensstemmelse med lokalplanens fremtidige disponering. Østerbro Brygge - Et grønt brokvarter Illustrationsplan med angivelse af den del af området, hvor der foreligger aktuelt projektforslag. 12 Maj 2009 situationsplan 1_750 : side 8

13 Redegørelse Forslag Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning til m 2 detailhandel, heraf én dagligvarebutik på max m 2. Den maksimale butiksstørrelse i øvrigt fastsættes til max. 250 m 2. Forholdet til kysten Lokalplanens område ligger i den kystnære del af byzonen. Inden for denne zone skal der efter planloven redegøres for, hvordan det område, der planlægges for, påvirker kysten visuelt. Lokalplanen fastlægger en bebyggelse på mellem 4 og 7 etager, der baserer sig på en rumlig vurdering af projeket bag lokalplanen og selve området og dets omgivelser. Byggeriet ligger i forhold til kysten bag de store bygningsvoluminer på Østre Havn. Bebyggelsen er ligeledes lavere end de meget markante naboer, hhv. Nordkraft mod vest, og det kommende Musikkens Hus nordvest for området. Den nye bebyggelse skal ses som et bymæssigt link, der skaber bygningsmæssig og rumlig overgang fra den tætsluttende karrébebyggelse på Østerbro til de store bygningsvolumener nord og vest for lokalplanområdet. Med den planlagte bebyggelse er der tilstræbt en sammenhæng med den eksisterende og planlagte bebyggelse i området, der indgår i en bedre helhedsvirkning end den eksisterende spredte og lave bebyggelse i lokalplanområdet. Detailhandel Indenfor lokalplanområdet planlægges for butikker til områdets lokale forsyning i overensstemmelse med kommuneplanens detailhandelsbestemmelser. Dette vil styrke muligheden for at revitalisere karréen og Østerbro-området og styrke de lokale indkøbsmuligheder for de mange boliger omkring Østerbro, hvor de nærmeste handlemuligheder for dagligvarer er Føtex i midtbyen eller Superbrugsen i Ø-gadekvarteret. Lokalplanen giver mulighed for enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning på samlet op Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 1.4.D3. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne for området. Området har ikke tidligere været lokalplanlagt, og området har i en årrække henligget som potentielt byudviklingsområde til blandede byformål. Kollektiv trafik Lokalplanens område trafikbetjenes fra Østerbro, hvor p.t. 5 busruter betjener området hhv. mod centrum og mod Aalborgs østlige opland. Fra lokalplanens område er der m's afstand til busstoppestederne. Teknisk forsyning mv. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret og planlagt separatkloakeret. Dette indebærer, jfr. spildevandsplanen, at den interne kloak skal separatkloakeres i forbindelse med ombygning eller nybyggeri. Separat spildevand skal afledes til kloakken i Østerbro, Stuhrsvej eller Østre Havnegade. Separat overfladevand fra lokalplanområdet skal afledes til kanalen i Stuhrsvej og/eller til kloakken i Østerbro. Belastningen af det offentlige kloaksystem med overfladevand fra lokalplanområdet må ikke øges i forhold til det nuværende niveau. Der skal således kompenseres for udvidelser og/eller ændringer af bebyggelse og befæstede arealer, der forøger afledningen af overfladevand til den offentlige kloak, via lokal forsinkelse eller nedsivning. Maj

14 Forslag Redegørelse Spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden. Separat regnvand, der tilsluttes kanalen i Stuhrsvej, afledes via denne direkte til Limfjorden Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Renovationsvæsenets regulativer. der findes på Hvor der er behov for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Renovation - detailhandel Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lign. Renovation - etageejendomme Ved etageejendomme vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. Hvor mulighederne taler for det, bør det overvejes, om der skal etableres underjordiske affaldssystemer såsom centralsug eller mobilsug for de fraktioner, som indgår i kildesorteringen. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes arbejdsmiljø. Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Jordforurening Inden for lokalplanområdet er der arealer, der er kortlagt efter reglerne i jordforureningsloven (lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer). Endvidere er der grunde, hvorpå der er eller har været muligt forurenende aktiviteter, men hvor der endnu ikke er taget stilling til kortlægning. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal anvendes eller ønskes anvendt til bolig, offentlig legeplads, rekreativt område eller alment tilgængeligt område skal ejer eller bruger af arealet ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse, før man påbegynder bygge- og an-lægsarbejdet. Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassi-ficering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og jorden fra hver ma-trikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres konkrete tegn på jordforu-rening, skal arbejdet standses, og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Her-efter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21, Jordforureningslovens 50a og Maj 2009

15 Redegørelse Forslag Trafikstøj Lokalplanområdet er i dag belastet af trafikstøj fra Nyhavnsgade, Stuhrsvej og Østerbro, og vil blive yderligere belastet som følge af, at trafikken på disse veje forventes at stige betydeligt i i de kommende år. Det skyldes bl.a. den generelle trafikstigning, og ikke mindst flere nye, store projekter på havnefronten, bl.a. Østre Havn, Musikkens Hus, Nordkraft m.fl. Dertil kommer den trafik, der følger af lokalplanens byggemuligheder. Der er gennemført støjberegninger der viser, at store dele af facader og opholdsarealer på terræn vil være belastet af vejtrafikstøj over grænseværdien på 58 db for boliger, undervisning mv. og 63 db for kontorer, hoteller mv. Støjudbredelsen ses på kortet neden for ved en fremskrivning af trafikken til Ved at etablere facadeafskærmning langs Nyhavnsgade og banesporet gives mulighed for at indrette boliger og kontorer mv i et omfang, der vil kunne revitalisere karréen og området ved Østerbro i overensstemmelse med kommuneplanen. Facadeafskærmningen skal sikre et forsvarligt indendørs støjniveau i boliger på maksimalt 46 db i sove- og opholdsrum med åbne vinduer og 33 db med lukkede vinduer. For kontorer skal sikres maksimalt 51 db med åbne vinduer. Facadeafskærmningen udføres typisk som en dobbeltfacade f.eks. med det yderste lag i glas, der giver mulighed for luftsluser. Erfaringsmæssigt kan afskærmning reducere støjen db, foruden en betydelig reduktion af bygningens energiforbrug. Derudover må boligernes primære opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau over 58 db. Lokalplanen fastlægger, at ny bebyggelse ikke må tages i brug før det er sikret, at det udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne ikke overstiger de til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj fra veje, jf. Bilag C. For at nuancere beregningerne er der indlagt en række målepunkter på facader og tagterrasser. Beregningerne viser, at den sluttede bebyggelse mod Nyhavnsgade afskærmer støjudbredelsen, samt at støjbelastningen aftager højere oppe i bebyggelsens etager. Det betyder bl.a. at tagterrasser på nogle af de tværgående stænger er egnede som opholdsarealer. Nyhavnsgade Intern vej Intern vej Østerbro Støjberegning (Soundplan) for 2020-situationen i lokalplanområdet. SIGNATUR Lden [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < Maj

16 m Forslag Redegørelse Østerbro Intern vej Nyhavnsgade Kontorer alle plan. Kontorer alle plan minus stueetagen. Boliger alle plan. Boliger øverste etage. Facadeskærm Intern vej Illustration af udnyttelsesmulighederne ved brug af facadeafskærmning situationen. SIGNATUR Lden [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < På sigt kan forskellige tiltag medvirke til at nedbringe trafikstøjen, jf. miljørapporten side 18, så en større del af bebyggelsen kan anvendes til boliger eller anden støjfølsom anvendelse. Tiltag med støjdæmpende asfalt på Nyhavnsgade, Stuhrsvej og Østerbro vil mindske støjbelastningen mærkbart i bygninger og på opholdsarealer på terræn. Afskærmning af opholdsarealer mod Østerbro vil ligeledes øge andelen af støjsvage opholdsarealer. Beregningerne bygger på en del antagelser om realiseringen af flere store projekter i området ved havnefronten, trafikfordeling og -mønstre, og har derfor en indbygget usikkerhed når der beregnes på mere end 10 års sigte. Sker der væsentlige ændringer i grundlaget for beregningerne kan støjudbredelsen se anderledes ud, ved realisering af fremtidig bebyggelse i lokalplanområdet. Forhold til nærliggende virksomheder Virksomheder i og omkring lokalplanområdet skal overholde gældende miljøgodkendelser og grænseværdier for virksomhedsstøj. Lokalplanområdet er efter Miljøstyrelsens kategorier at betragte som et blandet bolig/erhvervsområde, dvs. de vejledende støjgrænser er 55/45/40 db(a) hhv. dag/aften/nat. Se bilag B for vejledende grænseværdier for støj. Der ændres ikke ved kategoriseringen i forbindelse med lokalplanen. I forhold til de vejledende grænseværdier er Tulips støjgrænseværdier forhøjet via gældende miljøgodkendelse. Jf. planlovens 15a og 15 er der mulighed for at forny boligkvarterer i eksisterende støjbelastede byområde, når lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer fremtidige boliger mod støjgener. Tulip Tulip ligger syd for lokalplanområdet. 16 Maj 2009

17 Redegørelse Forslag Tulip Tulip ligger umiddelbart syd for lokalplanområdet. Der er foretaget en undersøgelse af lugt i 2006, der gennem en spredningsberegning viser, at lugtkoncentrationen overholder gældende grænseværdier inden for 650 m og dermed inden for lokalplanområdet. Tulip overholder i princippet gældende grænseværdier for virksomhedsstøj til lokalplanområdet. I virksomhedens gældende miljøgodkendelse er den tilladte maksimale natværdi dog forhøjet med 10 db(a), samtidig med at dagperiodens start er fremrykket fra kl. 7 til kl. 6 om morgenen. Herudover er aftenværdien 5 db(a) højere end for lokalplanområdet. En beregning fra 2005 viser, at den vejledende max-værdi i natperioden er overskredet ved et beregningspunkt placeret ud for indkørslen til Østerbro. Overskridelsen skyldes lastbiltransport. Da der ikke er boliger ved beregningspunktet har Aalborg Kommune valgt at øge den tilladte max-værdi til 65 db(a). Kommunen har ultimo 2008 været på tilsyn på virksomheden, Tilsynet og virksomhedens tilbagemelding til kommunen er endnu ikke afsluttet. Der er muligvis sket ændringer i forhold til lastbil transport om aften og om natten, og endvidere er en væsentlig stationær lydkilde (set i forhold til Østerbro) på Tulips område er dæmpet. For at kunne vurdere virksomheds støjen fra Tulip i forhold til grænseværdierne 55/45/40 db(a) for det kommende byggeri, er det en forudsætning, at der foreligger en ny beregning af virksomhedsstøjen fra Tulip. Tulip s miljøgodkendelse er pt. under revision, der vil i den forbindelse skulle foretages en ny støjberegning. Revisionen af miljøgodkendelsen forventes afsluttet i indeværende år. planloven). Dette indebærer, at virksomheden skal udarbejde et sikkerhedsdokument for håndtering af eventuelle uheld. Desuden skal planmyndigheden ved planlægning inden for 500 m fra virksomheden inddrage hensynet til risikoen for større uheld samt foretage høring af risikomyndighederne (beredskab, politi, arbejdstilsyn og miljømyndighed) ved planers tilvejebringelse i virksomhedens omgivelser. Risikomyndighederne er blevet hørt i forbindelse med miljøvurderingen af planen, se side 18. Tulip s sikkerhedsdokument er under udarbejdelse, der forligger pt. således ikke en konsekvenszone i forbindelse med uheld. Sikkerhedsdokumentet forventes at foreligge i indeværende år. Aalborg Kommune vil i forbindelse med revision af miljøgodkendelse og godkendelse af sikkerhedsdokument arbejde for, at de sikkerhedsmæssige konsekvenser reduceres til et niveau, således der ikke vil være væsentlige øgede konsekvenser som følge af realisering af nærværende lokalplan. Tulip arbejder for på sigt ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen Kulturhistoriske/arkæologiske interesser Et sporareal krydser lokalplanområdet i nord-sydgående retning. Banesporet er en del af den tidligere anvendte godsbaneforbindelse, der skærer gennem bydelen med forbindelse til Østre Havn nord for lokalplanområdet. Spor og sveller henligger i dag uanvendte i området. Aalborg Kommune har i forbindelse med et byfornyelsesprojekt på Østerbro fået udarbejdet et idégrundlag til at bevare og synliggøre de tidligere Tulip er omfattet af risikobekendtgørelsen (i medfør af miljøbeskyttelsesloven mfl.) og Cirkulære om planlægning af arealanvendelse indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed (i medfør af Eksisterende banespor over Nyhavnsgade. Maj Nyhavnsgade Østre Ha

18 Forslag Redegørelse billede af de fremtidige sporaeler Idékoncept for omdannelse af banespor til sti. 13 Miljørapport "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Formålet med loven er at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor skal offentlige myndigheder udarbejde en miljøvurdering (miljørapport), hvis gennemførelse af en plan eller et program kan få væsentlig indvirkning på miljøet. sporarealer som kulturhistorisk minde om Aalborgs historie som industriby, her specifikt industriområdet på Østre Havn. Idéen er at koble en synliggørelse af det historiske baneforløb sammen med en udnyttelse af sporet til en rekreativ forbindelse i byen. Ved at belægge sporet mellem skinnerne kan sporet bruges som stiforbindelse. En tæt beplantning af birketræer langs sporet kan tydeliggøre forløbet og samtidig skabe særskilt rumoplevelse på strækningen ved at etablere en række birkelunde/miniparker undervejs. Endelig er det tanken at udformningen af sporet og dets nære omgivelser skal tænkes kunstnerisk, bl.a.ved brug af lyde fra belægningen mv. Idékonceptet er indarbejdet i lokalplanen, så det bliver muligt at etablere den rekreative forbindelse i fremtiden. Det gælder den direkte nord-syd forbindelse, hvorimod et afgrenende spor fjernes. Særligt krydsningen af Nyhavnsgade giver udfordringer med hensyn til at varetage de trafikale interesser her. Sporet kan ikke videreføres i gadeniveau, og en bro kan på sigt give problemer for den tunge trafik. Den mest hensigtsmæssige løsning vil derfor formentlig være en stitunnel. Derudover sikres Aalborg Sømandshjem som bevaringsværdig bygning (se også miljørapport side 19), og eksisterende træer ved det offentlige p-plads udpeges som bevaringsværdige træer. Lokalplanen/kommuneplantillægget omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10 b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3 stk. 2., idet den fastsætter anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til lovens bilag 2. Aalborg Kommune har vurderet, at planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering af planen. I screenings- og scopingsfasen er udvalgt de parametre i lokalplanen, som vurderes at kunne medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser: Bymiljø/visuelle konsekvenser (Kulturarv, landskab) Trafikafvikling (Luft, materielle goder) Støjforhold (Sundhed) Forhold til eksist. virksomheder (Sundhed) Der er i forbindelse med scopingen gennemført en høring af berørte myndigheder, som i det konkrete tilfælde er vurderet at være beredskab, politi og arbejdstilsyn. Der kom i høringsperioden ét indlæg. Beredskabscenter Aalborg kom med følgende bemærkning: Det kan ikke umiddelbart ses af lokalplanforslaget, hvor mange nye boliger/butikker der skabes, men det vurderes, at det er en væsentlig 18 Maj 2009

19 Redegørelse Forslag forøgelse af personbelastningen på arealet. Dermed forøges risikoen betydeligt for den forøgede personbelastning, der er inden for konsekvenszonen ved uheld." Miljøstatus og afværgeforanstaltninger er beskrevet i sammenhæng med konsekvensvurderingen. Resumé Realisering af planen medføre en væsentlig ændring af de fysiske forhold. I forhold til den nuværende opløste og usammenhængende bebyggelse i området vil den nye, tættere og højere bebyggelse medføre en markant bebyggelsesstruktur, der bidrager til områdets homogenitet. Der skabes en sammenhængende bebyggelse mod Nyhavnsgade og en mere åben struktur med "halvoffentlige" rum mod Østerbro. Rumligt vil bebyggelsen være relativt højere end resterende Østerbro, men lavere end den nuværende og planlagte bebyggelse nord og vest for området. Trafikalt vil den ekstra afledte trafik fra denne karré og ikke mindst den kommende udbygning af Østre Havn, Nordkraft og Musikkens Hus medføre behov for ændrede trafikløsninger i området for at aflede trafikken tilfredstillende: Baseret på trafikanalyser af de foreløbigt kendte projekter, forventes der at blive behov for at aflaste krydset Nyhavnsgade/Stuhrsvej ved at etablere et nyt signalreguleret, firbenet kryds ved Østre Havnegade, med forbindelse til Østre Havn-området - se kortskitse side 22. Ved etablering af dette kryds bør Østre Havnegade formentlig lukkes mod Østerbro, for at minimere gennemkørende trafik i området. På Østerbro forventes behov for at udbygge krydset ved Karolinelundsvej med venstresvingsbane. Den forøgede trafik medfører forøget trafikstøj, og lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer at store dele af bebyggelsen kan anvendes til støjfølsomme formål som følge af facadeafskærmning. Det er belyst at støjdæmpende asfalt og i mindre grad nedsættelse af hastigheden på Nyhavnsgade kan minimere støjen i lokalplanområdet. Bymiljø/visuelle konsekvenser Konsekvensvurdering og evt. afværge Lokalplanen lægger op til en væsentligt ændret og mere intensiv bebyggelse end i dag. Karréen er idag præget af spredt bebyggelse, der er opført eller ombygget til enkeltstående formål i forskellige tidsperioder og uden en samlet plan. Området anvendes idag til hotel (Aalborg Sømandshjem), restaurationer (Fedtebrødet og Australian Barbecue), tømrerværksted, bilforhandler og værksted m.m. samt boliger - foruden en offentlig parkeringsplads ved hotellet. Fotos fra øst - Østerbro (tv) og Nyhavnsgade (th). Karreens nuværende byggelse opleves som et "udfald" i den tætsluttende bebyggelse langs Østerbro og matcher ikke de store bygningsvoluminer som især udgøres af siloerne ved Nyhavnsgade og Nordkraft ved Karolinelundsvej. Maj

20 Forslag Redegørelse Bebyggelsen er generelt 1-2½ etager, undtaget Sømandshjemmets bygning, der er i 4 etager. Sømandshjemmet er opført i 1957 efter den danske funktionelle tradition. Bygningen udpeges i lokalplanen som bevaringsværdig baseret på en registrering med bevaringsværdi 4 efter SAVE-metoden (middelhøj bevaringsværdi). Ejendommen Østerbro 41 på hjørnet af Østerbro og Østre Havnegade er opført i 1877 i klassicistisk stil i tråd med andre bygninger langs Østerbro, men står som uafsluttet randbebyggelse og er med sine 2½ etager noget lavere end Østerbros øvrige randbebyggelse. Bygningen Østerbro 29 er opført i 1885 i schweizerstil, og fremstår med de oprindelige gavldekorationer, men er i øvrigt ombygget en del. I kommuneatlas er bygningen registreret med bevaringsværdi 6 efter SAVE-metoden (middellav bevaringsværdi). Det er planens hensigt at skabe en mere veldefineret bebyggelsesstruktur i karreen og mere helstøbte gadeforløb langs Østerbro og Nyhavnsgade. Realisering af planen medføre en væsentlig ændring af de fysiske forhold, da der vil være tale om en mere intensiv og højere bebyggelse end idag. Planen sikrer en fremtidig opstrammet bebyggelsesstruktur, der skaber en sammenhængende bygning langs Nyhavnsgade - afbrudt af banesporet. Øst for banesporet tilføres nye tværgående, terrasserede stænger mod Østerbro, foruden enkelte punkthuse. Bebyggelsen vil i forhold til i dag slutte tættere op mod Østerbro og vil med sine forventede udadvendte funktioner i gadeniveau kunne opleves som en markant forandring i bymiljøet. Bebyggelsen vil markere sig med sin åbne struktur mod Østerbro, og der vil være flere med ærinder til karreens butikker, service og boliger, og deraf følgende trafik og ophold. Den åbne struktur og lokalplanens princip for de grønne arealer fremtræden, giver mulighed for at opleve grønne arealer og beplantning, der kan mindske "tyngden" af bebyggelsens fremtræden. Det gælder fx med græs, træer og buske på de fælles opholdsarealer på terræn og på tagterrasser. Da bygningen langs Nyhavnsgade er funktionsmæssigt "lukket" mod den trafikerede indfaldsvej, vil der være risiko for at facaden på mere end 150 meter vil kunne opleves monoton og "livløs". Dette modvirkes i planen med bestemmelser om at der skal skabes variationer og visuelle brud i facaden i form af indryk og fremspring. Derudover kan den støjdæmpende facade formentlig udformes så den fremstår mere åben og mindre livløs ved brug af fx glaspartier og facadematerialer i en hensigtsmæssig kombination. Visualisering af bebyggelsens rumlige dimensioner (3D-model) fra gadeniveau hhv Østerbro og Nyhavnsgade 20 Maj 2009

21 Redegørelse Forslag Østre Havnegade Karolinelundsvej har med lukningen af Kjellerupsgade fået en central rolle i betjeningen af midtbyen, og det er derfor vigtigt at sikre, at byudviklingen i området sker på en måde, som muliggør at Karolinelundsvej vedbliver at kunne varetage denne funktion. Nyhavnsgade Østerbro Østerbro har - sammenlignet med Nyhavnsgade og Karolinelundsvej - en mere sekundær funktion for biltrafikken. Derimod har vejen en stor betydning for bus- og cykeltrafikken, hvor den er en af de primære trafikårer. Området ved Østre Havn er i dag vejbetjent fra Nyhavnsgade via Gasværksvej i Øst og Stuhrsvej i vest. Lokalplanområdet er i dag primært vejbetjent fra Østerbro. Stuhrsvej Der er foretaget trafikmodelberegninger på vejnettet i området, på baggrund af lokalplanens bebyggelsesmulighed og de nuværende kendte projektforslag for Østre Havn, Musikkens Hus og Nordkraft. Beregningerne viser, at trafikken stiger betydeligt på vejene i området. Lokalplanområdet fremstår i dag med en uhomogen bebyggelse mellem Østerbro og den trafikerede Nyhavnsgade. I bunden ses Nordkraft. Flyfoto fra TRAFIKALE KONSEKVENSER Konsekvensvurdering og evt. afværge Området ved Østerbro Brygge og Østre Havn udgør et vigtigt knudepunkt for biltrafikkens adgang til midtbyen dels fra syd via Karolinelundsvej og dels fra øst via Nyhavnsgade. Umiddelbart vest for Stuhrsvej starter den ombyggede to-sporede strækning af Nyhavnsgade, som skal åbne mulighed for et bedre samspil mellem funktionerne på bysiden og på fjordsiden af vejen. Øst for Stuhrsvej er Nyhavnsgade 4-sporet frem til Østre Allé. Med disse trafiktal bliver der tale om en betydelig belastning af krydset Stuhrsvej/Nyhavnsgade, der nødvendiggør en yderligere tilslutning til Nyhavnsgade, så al trafikken her ikke ledes til Stuhrsvej. I forbindelse med områdets udbygning planlægges derfor et nyt 4-benet, signalreguleret kryds på Nyhavnsgade ved Østre Havnegade. Samtidig lukkes Østre Havnegade mod Østerbro for at hindre gennemkørsel. Øst for Karolinelundsvej er det nødvendigt at kanalisere Østerbro med et separat spor for venstresvingende og et kombineret ligeud-højresvingsspor. Ved selve indkørslen til lokalplanområdet er der ikke behov for kanalisering af trafikken på Østerbro af hensyn til trafikafviklingen. Maj

22 Forslag Redegørelse Limfjorden Beddingen Østre Havnebassin Gasværksvej Stuhrsvej Nyhavnsgade Nyhavnsgade Værftsvej Illustration af forventet behov for nye vejtilslutninger til lokalplanområdet og Østre Havn-området. Nyt kryds etableres ved Nyhavnsgade/Østre Havnegade. Østre Havnegade lukkes mod Østerbro. Langesgade Kjellerupsgade Brettevillesgade Karolinelundsvej Bonnesensgade Østre Havnegade Østerbro Stormgade Estlandsgade Skibsbyggerivej Teglværks Allé Islandsgade Finlandsgade Trafiktal Nyhavnsgade biler ÅDT biler ÅDT Stuhrsvej biler ÅDT biler ÅDT Østerbro biler ÅDT* 8.200/7.200 biler ÅDT (vest/øst for indkørsel) * I trafikmodelberegninger er anvendt biler på Østerbro, jf niveauet fra før midlertidig lukning ved Nordkraft og ombygning af Stuhrsvej/ Karolinelundsvej. Forøgelsen af trafikken i området betyder også, at der på sigt må påregnes at kunne blive behov for to ligeudspor i krydset ved Stuhrsvej fra vestlige del af Nyhavnsgade mod øst. Der bør derfor sikres areal til at en sådan udbygning kan realiseres. Inden for lokalplanområdet ligger den kommunale parkeringsplads ved Sømandshjemmet, der har tilgrænsende parkering på terræn. For at tilgodese parkeringsbehovet fra den nye bebyggelse øst for banesporet etableres en parkeringskælder/parkeringsdæk integreret i bebyggelsen. Denne offentlige - og eventelt til dels den private - parkeringskapacitet forventes at indgå i den samlede parkeringsforsyning i området, hvor der fremover etableres en række publikumsorienterede funktioner, som fx Nordkraft, Musikkens Hus mv. STØJMÆSSIGE KONSEKVENSER Konsekvensvurdering og evt. afværge Som det fremgår af lokalplanens redegørelse er området i dag belastet af trafikstøj fra Nyhavnsgade, Stuhrsvej og Østerbro, og vil blive yderligere belastet som følge af, at trafikken på disse veje forventes at stige betydeligt i de kommende år. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer facadeafskærmning. Endvidere afskærmer den fastlagte placering af ny bebyggelse en del af de indre arealer og øvrig bebyggelse fra trafikstøj. For yderligere at afhjælpe og dæmpe trafikstøjen er der udført beregninger, der viser, at støjdæmpende asfalt på Nyhavnsgade, Stuhrsvej og Østerbro vil mindske støjbelastningen i karréen og have positiv effekt på anvendelsesmulighederne i karréen - den største effekt opnås ud mod Østerbro. Udskiftningen af asfalten kan fx indgå som led i omlægnings- og vedligeholdelsesplanerne for vejene i området. I forbindelse med etablering af et nyt signalreguleret kryds på Nyhavnsgade ved Østre Havnegade, kan det 22 Maj 2009

23 Redegørelse Forslag overvejes at nedsætte hastigheden på Nyhavnsgade fra de nuværende 70 km/t til fx 60 km/t. Der er foretaget beregning af en situation med 60 km/t. Beregningerne viser, at dette kun har begrænset effekt. Støjbelastningen på bebyggelsens facade langs Nyhavnsgade og til dels mod banesporet vil blive reduceret med ca. 0,7-1,5 db, men der skabes ikke herved flere arealer til boliger eller kontorer. FORHOLD TIL EKSISTERENDE VIRKSOM- HEDER Konsekvensvurdering og evt. afværge Der kan være en støjpåvirkning over de vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fra Tulip (jf. side 16). Hvis en revideret støjberegning for Tulip viser, at der fortsat er en belastning over de vejledende grænseværdier kan det blive nødvendigt, at iværksætte afværgeforanstaltninger (støjisolering af boliger). I forhold til Tulip som risikovirksomhed kan der ikke vurderes endeligt i forhold til konsekven-ser, da Tulip s sikkerhedsdokument og konsekvenszone ikke er udarbejdet (se side 17). Det er kommunens forventning, at inden for kort sigt vil virksomheden ikke udgøre en risiko i forhold til planområdet. Alternativer/0-alternativet Der er ikke fremsat egentlige alternativer til planen udover at fastholde det nuværende plangrundlag i kommuneplanen - det såkaldte 0-alternativ. Ved 0-alternativet vil de nuværende anvendelser kunne fortsætte i området, og der vil alene kunne ske mindre udbygninger eller ombygninger, herunder udskiftning af aktiviteter eller indpasning af nye. Forandringer vil dog ikke ske ud fra en samlet plan, og området vil fortsat opleves som et meget sammensat og spredt bebygget område, der i skala og struktur ikke er tilpasset de omgivende bebyggelser. Alt afhængig af hvilke funktioner, der vil kunne opstå i området uden lokalplan, vil der formentlig trafikalt være tale om en mindre stigning af trafikken på de omgivende veje end den, der følger af planens realisering. Støjmæssigt vil der dog stadig være tale om, at karréen vil være belastet af vejtrafikstøj. Overvågning Trafikafviklingen på Nyhavnsgade, Karolinelundsvej og Østerbro kan følges gennem trafiktællinger mv. i området. På baggrund heraf må det løbende vurderes om trafikafviklingen foregår tilfredsstillende i området. Herved sikres, at eventuelle problemer kan afhjælpes hurtigst muligt og at behovet for nødvendig afskærmning mod trafikstøj sker i henhold til grænseværdier. Eventuelle gener fra Tulip syd for området kan følges i forbindelse med miljøgodkendelser mv i forbindelse med virksomhedens drift. FORHOLD TIL AALBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGSHEDSSTRATEGI Lokalplanforslaget er vurderet i forhold til om det understøtter Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi s mål. De mål der ikke er relevante er ikke nærmere omtalt her. Lokalplanforslaget vurderes at fremme 1 mål (reduktion af CO2-udledning) i forhold til de mål, der er opstillet for klima. For 1 mål er påvirkningen neutral (fokus på afledning af vand). I forhold til de mål, der er for ressourcer vurderes 1 mål at blive fremmet (optimal håndtering af affald). For de mål, der er for natur vurderes 1 mål at blive fremmet (grøn lokalplanlægning). I forhold til mål for miljø og sundhed vurderes 1 mål at blive fremmet (fremme cykling), for 1 mål Maj

LOKALPLAN 1-4-101 BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY

LOKALPLAN 1-4-101 BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY LOKALPLAN 1-4-101 BOLIGER, KONTORER M.M. STUHRSVEJ-ØSTRE HAVNEGADE AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN NOVEMBER 2009 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.037 for et område ved Østergade i Nørresundby Aalborg Byråd godkendte den 11.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95 Erhvervsområde i Kaleko oktober 2002 Indholdsfortegnelse Offentlighedsperiode 1 Lokalplanens baggrund 2 Bestemmelser 3 Lokalplan 2.95 3 1 Lokalplanens formål 3 2 Område og

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

HISTORISK INDLEDNING

HISTORISK INDLEDNING HISTORISK INDLEDNING Den der i begrundet god tro indretter sig en havebolig på et grundstykke, bør ikke være udsat for, at (... ) der på en nabogrund indrettes et maskinværksted. Bemærkninger til byplanloven,

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Bykernen i Nyborg Nørregade 25-37 Lokalplanens redegørelse Om lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplanen

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

ETAGEBOLIGOMRÅDE MELLEM JYLLANDSGADE OG NORGESGADE, IKAST

ETAGEBOLIGOMRÅDE MELLEM JYLLANDSGADE OG NORGESGADE, IKAST 0 50 100 150 200 250 Meters Målestok 1:7.500 ved print i A4 ETAGEBOLIGOMRÅDE MELLEM JYLLANDSGADE OG NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 37 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endeligt vedtaget den 21. maj 2012

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Godkendelse af lokalplan Spritfabrikkens omdannelse, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen - med miljørapport

Godkendelse af lokalplan Spritfabrikkens omdannelse, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen - med miljørapport Punkt 2. Godkendelse af lokalplan 1-3-113 Spritfabrikkens omdannelse, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen - med miljørapport 2013-33911 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP

LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP LOKALPLAN 03-033 BOLIGOMRÅDE, STAMMEN 128-142 GISTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MAJ 2000 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier,

Læs mere

Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 25

Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 25 Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 25 Formålet med lokalplan 1071 er at muliggøre Køge Idrætspark, som omfatter modernisering af Køge Stadion og etablering af nye faciliteter samt mulighed for

Læs mere

STRUER KOMMUNE Juni 2016

STRUER KOMMUNE Juni 2016 STRUER KOMMUNE Juni 2016 FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 288 FOR et ERHVERVSOMRÅDE VED GIMSINGLUNDVEJ I høring fra den 27. juni til den 22. august 2016 plangrundlag ORdliste Lov om Planlægning

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

Indstilling. Lokalplan 997, Ceres-området ved Thorvaldsensgade - Endelig. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3.

Indstilling. Lokalplan 997, Ceres-området ved Thorvaldsensgade - Endelig. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. august 2015 Lokalplan 997, Ceres-området ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 997, Ceresområdet

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 40. for et område ved Søndergade i Vamdrup

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 40. for et område ved Søndergade i Vamdrup VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 40 for et område ved Søndergade i Vamdrup Redegørelse Vamdrup Kommune Del af centerområde Beliggende: Lokalplanen omfatter et område på 2300 m 2, beliggende ved Søndergade

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. september 2014 Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

Lokalplantillæg nr Den Østrigske Villaby. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplantillæg nr Den Østrigske Villaby. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.2.1 Den Østrigske Villaby Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Naboer og andre interessenter. Lokalplan 14.8 Boligbebyggelse ved Robinievej med tilhørende tillæg nr. 1 til kommuneplan

Naboer og andre interessenter. Lokalplan 14.8 Boligbebyggelse ved Robinievej med tilhørende tillæg nr. 1 til kommuneplan Naboer og andre interessenter Lokalplan 14.8 Boligbebyggelse ved Robinievej med tilhørende tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013-2025 Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 10. marts 2015 endeligt vedtaget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE.

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE. LOKALPLAN NR. 138 OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING GRANGÅRDSVEJ I I STEMPELMÆRKE Anmelder : STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.020 for område ved Stigsborg Brygge Aalborg Byråd godkendte den 12. november

Læs mere