Seest katastrofen. Tillid,frygt og kaos. Helge Kjerside

Transkript

1 Tillid,frygt og kaos Helge Kjerside

2 Kort med evakueringszoner. Kort med N. Johnsen bygninger (rød =ibrugtagningsår)

3 Helge Kjerside Seest katastrofen Tillid,frygt og kaos.

4 Helge Kjerside Enhver gengivelse er forbudt i henhold til lov om ophavsret. ISBN Udgivet af forlaget SAXO Publish, Seest Katastrofen er skrevet i 2013/14. Udgivet som E-bog på SAXO.com.

5 Indhold Forord af forfatteren 7 En containerbrand 9 Brandbekæmpelsen 11 Kaos 15 Røgsignaler 19 Set ovenfra 20 Mega materiel 22 Total radiotavshed 28 Slukningen genoptages 28 Den omkomne brandmand 30 Miljøet 35 Kolding by efter eksplosionen 36 Skadesudbedring 38 Krisestyringen 38 Området torsdag morgen 40 Den omkomne 42 De evakuerede 42»Det hele er brændt«44 Psykologisk bistand 45 For meget fyrværkeri? 45 Beboerprotester i Containerforsøg 47 Forsøg i Gudsø november Samlede eksplosiver Pressen 45 Åbenhed i nyhederne 50 Bred info 51 Omfattende hjælp 52 Brag på Sjælland 54 3

6 Jordskælv 55 Hjemmeværnets indsats 56 Skadeservice og håndværkere 58 Virksomhederne på Kløvkjærvej 60 Komas 61 GS-HYDRO 62 Miljøvirksomheden PNA Seest Huse 65 Kampvogne i området 66 F16 over katastrofeområdet 66 Den omkomne bjærges 67 Hjem kære hjem 69 Stadig lukket område 69 Kampvognen sættes ind 70 Busture ind i området 70 Ministeren i Seest. 73 Forplejningen de første dage 75 Hjælp fra hele landet 77 Bakkeskolen 79 Tilløbsstykke 84 Kommunikation med borgerne via SMS 85 Mandag den 8. november 85 Sympatitilkendegivelser udefra 85 Fra Enschede, Holland 86 Ikke første gang i Kolding 89 Fabrikkens historie 89 Aktion Nabohjælp 95 Folkestøtte til Kolding-familierne 95 Anita fra Seest 96 4

7 Byrådet 97 Den døde brandmand 98 Begravelsen 99 Medalje til omkommen brandmand 101 Mindegudstjeneste 102 Det gejstlige beredskab 103 Reaktioner, hos redningsholdet 104 Beboerreaktioner i Seest 108 Genhusningen 113 Forsikringen 116 Dyrene hentes 121 Royalt besøg 122 Efterforskning og dokumentation 124 Tabt redningsmateriel 129 Flyvepladsen som fyrværkerilager 131 Genopbygningen af villakvarteret 133 Workshop på Bakkeskolen 141 Brandtomten ryddes Seest-ofre på rekreation 147 Foredrag for Seest-pensionister 148 Mindehøjtideligheden i Seest 150 Katastrofen som teaterstykke 152 Ar på sjælen 157 Brandmænd donerede præmie til Seest-ofre 159 Hæder til brand- og politifolk efter katastrofe 162 Otte frivillige fra beredskabet hædret 163 Erstatning til enken 164 Erstatning til en kvindelig betjent 164 Regentparret på besøg 165 5

8 N. P. Johnsen i Seest 166 N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik A/S 169 Hændeligt uheld 174 Etablering i Vandel? 174 Fyrværkeri i kolding i 105 år 176 Fra fabrik til boligområde 176 Boliger i Seest 177 Tørre tal 178 Kildemateriale 180 6

9 Forord Hvorfor overhovedet begynde at skrive om en katastrofe, der skete for ti år siden? Medierne har ikke forsømt lejligheden til at betegne hændelsen som den største katastrofe siden 2. verdenskrig. Der skete utroligt meget den novemberdag og- nat i 2004, som mange ikke er blevet indviet i, fordi området var spærret for almindelig offentlig trafik. På TV kunne man følge nogle af bestræbelserne på at komme brandene til livs og redde hvad reddes kunne i den pludseligt, og fuldstændigt uforudsete katastrofe, som en tabt fyrværkerikasse med raketter bragte med sig. I løbet af lidt under fire timer forvandledes et fredeligt boligkvarter til et inferno af eksplosioner, som ingen havde forestillet sig kunne indtræffe. Udviklingen var så dramatisk, at beboerne i hast måtte forlade deres hjem uden mulighed for at redde selv de mest vigtige ting, som havde betydet noget i deres liv. Politi, beredskab og hjemmeværnstropper udsatte sig selv for stor fare bare ved at deltage. Det udviklede sig til kaos, et ord, vi normalt ikke er så bekendt med her til lands, men når så store kræfter slippes løs, er grænsen for vores overblik nået, og så må man nok betegne det som kaos. I den situation er vi sårbare og har brug for en hjælpende hånd, ikke fordi vi ikke kender hverdagens livsbetingelser, men fordi det, der sker omkring os, er så uvant og voldsomt. Vores egen viden og indsigt gør, at vi reagerer instinktivt på så voldsomme hændelser. Derfor har vi indrettet samfundet på en måde, så vi er sikret mod det ved at have en beredskabsstyrke, der kan rykke ud for at sikre os mod de ubehageligheder, vi ikke selv føler os i stand til at nedkæmpe eller imødegå.vi overlader således scenen til de mere professionelle og 7

10 lader dem stå for det videre forløb. Pligtskyldigt stiller de op og forsøger at beskytte os mod de farer, vi ikke selv kan overskue og sætter endda livet på spil for at redde os i sikkerhed. I Seest oplevede vi, at et menneskeliv gik tabt. Ikke en borger men en af de civile brandmænd i beredskabsstyrken, en af de mange, der var vores bolværk mod de ulyksaligheder, vi kan risikere at blive udsat for,. Da katastrofen var en realitet, reagerede mange med foragt for den måde, deres område var blevet ramt på, ikke mindst set i lyset af tidligere tiders beboerprotester, som var vendt mod fyrværkerifabrikken. Ti år er gået siden katastrofen, og skulle man så bare glemme den? Den periode, der fulgte efter, bragte en række ofre hen ad vejen, nogle fraflyttede området, fordi oplevelsen havde været for traumatisk, andre valgte at blive og græde, de tårer der var behov for i den situation, der var opstået, De kom alligevel igennem de mange sorgfyldte dage til et liv på den anden side, hvor måske nok ikke alt er glemt, men har fortonet sig så meget, at man kan begynde at føle livet omkring sig igen. Det gamle ord tiden læger alle sår er måske ikke så gammelt og uaktuelt, som man ofte forestiller sig, når man hører andre bruge det. Historien gik verden rundt, og de fleste husker stadig noget om den ulykke, der skete i Seest: Hvor de var den dag, hvad de foretog sig osv. Men hele historien er det de færreste, der kender. Det skulle der gerne blive rådet bod på i det følgende. Helge Kjerside 8

11 En containerbrand Onsdag den 3. november 2004,var forløbet som vanligt på virksomhederne, der var placeret på Kløvkjærvej i Seest, som var et nærområde i den sydlige ende af Kolding By. En af de dominerende virksomheder i området var N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik, der gennem en årrække havde udbygget deres aktiviteter ved opkøb af en række bygninger fra virksomheder, der havde fået andet domicil eller var ophørt. Betegnelsen fyrværkerifabrik var lidt misvisende, idet der aldrig havde været produktion på stedet, men kun oplagring af importeret fyrværkeri. Produktionsomkostningerne i Danmark var for høje til, at man kunne konkurrere med de lave lønninger i Kina, som var det land, man hovedsageligt importerede fra. Hovedaktiviteten i virksomheden var begrænset til at omfatte de sidste måneder af året, hvor man ansatte en række løsarbejdere til at forestå pakning og distribution af fyrværkeriprodukterne til de mange forhandlere, der landet over påtog sig at oprette ( ofte midlertidige) salgsboder til afsætningen af fyrværkeriet til private forbrugere. Medarbejderstaben var normalt begrænset til cirka. 14 medarbejdere det meste af året, men da sæsonen skulle til at begynde, var der blevet ansat 16 løsarbejdere, som skulle være der året ud. Deres opgave ville hovedsageligt bestå i udpakning og fordeling af det fyrværkeri, der var ankommet tidligere i containere fra Kina, rundt om i virksomhedens lagerfaciliteter, hvorfra det så kunne plukkes, i takt med at bestillingerne indgik til salgsafdelingen. De ankomne produkter var læsset på paller, og tømningen af containerne foregik hovedsageligt med gaffeltruck, der skulle anvendes til at fragte dem til nærmere angivne lokationer i virksomhedens lagerhaller rundt omkring i området. Typisk var arbejdet tildelt et par medarbejdere, som skulle 9

12 bistå hinanden med udtagningen af varerne fra containerne, der ofte var læssede så højt, at det ikke var muligt for en enkelt medarbejder både at styre trucken og samtidig sikkert aflæsse de enkelte paller. Den medarbejder, der skulle styre udtagningen fra containeren og få kasserne sikkert over på trucken, havde derfor overblikket over situationen i den lidt dunkle container, men også ansvaret for, at der blev udvist den fornødne forsigtighed ved udtagningen af de emballerede varer. Losningen var blevet indledt mandag den 1. november og var foregået planmæssigt. To dage senere, onsdag den 3. november efter frokost var der sket et uheld, idet en kasse med raketter var faldet en halv meter ned fra et højere liggende niveau og havde selvantændt kassen med raketterne. Umiddelbart var det en fuldstændig ukendt faktor, som aldrig før var set, til trods for at det hændte tidligere var passeret, uden der af den grund var forekommet selvantændelse som i tilfældet her. Uheldet havde skabt en kædereaktion med antændelse af det øvrige fyrværkeri, der befandt sig i containeren. Det havde fået medarbejderen til at flygte fra de mange raketangreb, han pludselig blev udsat for inde i den halvtomme container, der forstærkede lyden af de brag, der fulgte. Kollegaen var kommet til undsætning, men de måtte erkende, at det ikke var muligt at standse den voldsomme udvikling, og begge måtte flygte med forbrændinger på tøjet og i håret. Kort tid efter havde virksomhedens logistikchef Jørn Poulsen bemærket høje lyde fra containeren, medens han befandt sig i virksomhedens kopirum og var i færd med at kopiere ordrelister. Herfra kunne han se, at der kom røg ud af containerens åbne del. Han reagerede prompte ved at beordre de ansatte ud af lageret og slå alarm til 112, og herefter holdtes mandtal på virksomheden, som han ifølge de udarbejdede sikkerhedsregler var forpligtet til. 10

13 N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik kort tid efter brandens opståen. Foto: Seest Foto. Det var ikke muligt for de ansatte at påbegynde en indledende slukning på grund af de mange raketter, der fløj ud af containerens åbne del. Medarbejderne forlod herefter virksomheden, som de skulle iht. virksomhedens interne beredskabsplan og tog ophold på et nærliggende areal. Brandbekæmpelsen Efter ankomsten havde brandfolkene opgivet at foretage slukning direkte ind i den brændende container, da fyrværkeriet fløj ud af containerens åbne del, så hovedindsatsen drejede sig om køling af containerens udvendige flader. I umiddelbar nærhed at brandstedet stod en brandhane som viste sig at være ude af stand til at levere den fornødne mængde vand, hvorfor der blev tilkaldt assistance fra det kommunale beredskab, som skulle bistå med køling af et flaskegasoplæg der var placeret tæt op ad den brændende container og kunne udgøre en eksplosionsrisiko i tilfælde af, at det blev overophedet af den igangværende varmeudvikling fra branden. 11

14 Den indledende brandbekæmpelse er påbegyndt, i forgrunden ses virksomhedens gaffeltruck efterladt Foto: Seest Foto. Branden var en overgang taget så meget til at der både stod meterhøje flammer ud af containeren og forekom røgudvikling, og stadige brag fra fyrværkerieksplosionerne havde påkaldt sig så meget opmærksomhed hos naboerne, at der naturligt nok var ved at samle sig en del tilskuere som sammen med pressen iagttog de voldsomme hændelser. Alt imedens brandslukningen stod på, var der en intens trafik af nytilkomne tankvogne fra omegnens brandvæsener, som skulle bistå med slukning og ikke mindst vandforsyning til slukningen. Politi og hjemmeværn var blevet alarmeret, og sirener og blå blink kunne iagttages mange steder i Kolding by. Efter lidt mere end en times indsats var der noget der tydede på, at branden var på retræte. brandfolkene bemærkede, at 12

15 flammehavet fra containerne og den sorte kvalmende røg var ændret til at udgøre en grålig røg, som tydede på, at ilden nu var nedkæmpet så meget, at det kun var vanddamp der kom ud af den brændende container. For at slukke branden helt var det nødvendigt at få omlagt vandforsyningen, noget som to af de civile brandfolk fra beredskabet var i gang med, da den brændende container, ganske uventet, pludselig eksploderede, og kastede brandmandskabet til jorden. Eksplosionen havde kastet en stor jernplade fra containeren op i luften. den svævede højt oppe over mandskabet og de mange tilskuere som befandt sig på stedet og truede med at lande så uhensigtsmæssigt, at den kunne skade folk voldsomt i sit fald. Tilskuere og personer fra pressen løb i panik i alle retninger for at slippe væk fra det inferno, der nu var opstået. Den uventede eksplosion blev hurtigt efterfulgt af endnu en eksplosion Foto: Seest Foto. 13

16 DR lyd Seest katastrofen Brandfolkene forsøgte at orientere sig i området, andre kom slæbende gennem området, støttende tilskadekomne kolleger, og et par af dem var i gang med hjertemassage på en af de civile brandmænd der lå livløs på jorden et stykke fra den eksploderede container. En radioreporter fra kanal 94 DR i Vejle amt, der rapporterede fra branden, hævede stemmen som til en landskamp, når spillerne er tæt på scoring og fortalte om det chokerende skue, han var vidne til: Jeg er nede på Johnsens Fyrværkerifabrik, som der er gået ild i, jeg prøver at holde mikrofonen lidt frem, for man kan simpelthen høre fyrværkeriet, der brager fra den her bakke, hvor jeg står. Nede i bunden kan man se brandbiler fra forskellige brandvæsener bl.a fra Vamdup brandvæsen er der en, der kører forbi med blå blink lige i øjeblikket, og ellers kan man se en masse røg nede i bunden, man kan ikke komme tættere på end det her, det kan man simpelthen ikke få lov til, fordi det er lidt småfarligt, Helt vildt! der var en kæmpeeksplosion, det gav simpelthen et kæmpebrag og lige nu stiger der en røgsky op mod himlen, en enorm sky, det er rimeligt vildt og der flyver en kæmpe stor jernplade rundt i luften, som falder ned heroverad, der er nogen der råber væk, den flyver forbi os og lander nede på fabriksområdet, der hvor brandbilerne står,jeg håber ikke, der er nogen der er kommet til skade.nu siger politiet væk, så jeg begynder at bevæge mig væk fra stedet, fordi det her er rimeligt småfarligt tror jeg, godt at der ikke var nogen der blev ramt af den jernplade, som fløj gennem luften og heldigvis blev taget af vinden og røg tilbage mod fabrikken, og lige i øjeblikket bliver vi alle sammen gennet væk fra stedet, som er her i Kolding, hvor vi står ved Bellahøjparken, og jeg kan se at politiet ikke er så begejstret for at vi er kommet så tæt på, så nu bliver vi skubbet væk herfra. Jeg vender tilbage, når jeg har noget mere at fortælle. 14

17 Mandskabet fik rekvireret en ambulance til at afhente den livløse brandmand. Redderne nåede kun lige at få båren frem til den tilskadekomne, inden den næste eksplosion sønderrev området og kastede dem til jorden og de måtte flygte for at redde deres eget liv, efterladende ambulance og redningsudstyr ved siden af den omkomne. Kaos Sammen med en række kolleger løb de i hast væk fra eksplosionerne, og søgte skjul bag de bygninger og køretøjer der var i nærheden, andre forsøgte at komme væk ved at forcere hegnet, der omkransede dele af industrikvarteret, som det nu næsten var umuligt at orientere sig i på grund af den tykke røg og de mange faretruende raketter, som for rundt i området helt uden retning. Et øjeblikkeligt kaos opstod da de mange ansatte på de enkelte virksomheder og det øvrige mandskab skulle ud af området, mange flygtede til fods,efterladende bilerne i området for at komme ud så hurtigt som muligt, væk fra den fuldstændigt uventede situation, som ingen kunne forestille sig ville opstå. Alt imens mange forlod området i hast, ankom der yderligere redningskøretøjer til området for at deltage i redningsaktionen. Telefonlinierne til såvel de kommunale myndigheder som til politi og beredskab var så belastede, at områdets beboere ikke ad den vej kunne få hjælp eller flere informationer, så de kunne få vished for, hvordan de skulle forholde sig til det inferno af lys og lyd, der omgav dem. Sirenevarslingen, der påbegyndtes kort tid efter den første eksplosion, fik stressniveauet til at stige til uanede højder hos de fastboende borgere, der før havde levet med fyrværkerifabrikken som nabo i tillid til, at sikkerheden var så stor,at det der nu skete, ikke skulle kunne ske. 15

18 Indsatslederen, Ole Hauptmann afblæste en hver form for videre indsats og kommanderede alle indsatte ud af området efter han havde konstateret at den sidste eksplosion havde gjort så stor skade på en nærliggende bygning af ilden nu havde fri adgang til et område hvor der befandt sig ca. 50 tons fyrværkeri under ompakning og derfor lå letantændelige, blottet i hallen. Området var et inferno af raketter der fløj ukontrolleret rundt i området og risikerede at skade enhver der måtte befinde sig i nærheden. Fyrværkeriet bragede løs omkring mandskabet,der var begyndt at forlade området i stor hast, medens ambulancen kørte ind i området. Foto: Seest Foto Krisestyringen På Kolding politistation var krisestyringsstaben, som bestod af viceborgmester Jørgen Jessen, der var fungerende borgmester, kommunaldirektør Ingemann Olsen og beredskabsdirektør John Bejerholm samlet til en orientering om hændelsen, og da eksplosionerne havde kunnet høres helt inde på politigården der lå langt væk fra eksplosionsstedet, og der samtidig kom meldinger om mange døde og sårede i om- 16

19 rådet, besluttede man at slå storalarm, hvorved man aktiverede redningstjenester overalt i Danmark, som omfattede sygehuse, brandvæsener og andre afledte funktioner i det samlede beredskab. I nærområdet var der begyndende panik blandt de mange som havde bemærket hændelsen og begyndte at føle sig usikker på det videre forløb, når raketterne begyndte at invadere de udenomsarealer der udgjorde deres private grund eller have. Fire år tidligere, da en fyrværkerifabrik i Holland eksploderede med store konsekvenser for de omkringboende, som var blevet dræbt eller såret, havde de protesteret mod opførelsen af en tilbygning på området som skulle indeholde yderligere fyrværkeriprodukter, som ville mere end fordoble den oplagrede krudtmængde. Myndighederne og virksomheden havde da lagt alle oplysninger frem og holdt åbent hus arrangementer for at berolige borgerne. De første eksplosioner havde allerede sat nogle af de nærliggende huse og dele af fyrværkerilaget i brand. Redningsmandskabet var trukket ud af området til det nærliggende område på Overbyvej, hvorfra de kunne iagttage flammerne og fyrværkeriet, der nu herskede over området hvor de efterladte redningskøretøjer og beredskabets kommandovogn kun ventede på at blive flammernes bytte. Det var menneskeligt umuligt at nærme sig det område, hvor man vidste, at en af kollegerne var blevet efterladt og til trods for flere anmodninger fra mandskabets side om at komme ind i området og redde den efterladte ud, blev det bestemt afvist af politimyndigheden på grund af den enorme fare for tab af yderligere menneskeliv, det kunne medføre. På de tilstødende veje var beboerne i største hast i færd med at flygte fra villaområdet mod bydelens skole, Bakkeskolen, som myndighederne havde henvist dem til,da den lå placeret uden for den sikkerhedsradius på 500 meter, som 17