En usandsynlig missionær

Transkript

1 3 En usandsynlig missionær TIL SABBATTEN 18. JULI 2015 Ugens vers Introduktion Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na aman (Luk 4,27). Kongebøgerne, som dækker historien om Israels kongedømme fra ca. 970 til 560 f.kr., gengiver spændende og dramatiske begivenheder samt vidtrækkende politiske omvæltninger, der berørte Guds folk. Indflettet i disse beskrivelser finder vi historierne om Elias og Elisa, to af Guds modige profeter, hvis oplevelser gennem tiderne har appelleret til både børns og voksnes fantasi. Det er også interessant at bemærke lighederne mellem Elisas og Jesu arbejde. For begge blev døde opvakt, spedalske helbredt, og sultne mennesker blev mættet ved hjælp af en lille mængde mad. Denne uges bibelstudium handler om et af disse mirakler, nemlig Na amans helbredelse. Denne rige, mægtige og meget stolte afgudsdyrker kom i sin nød til at opleve den levende Guds kraft, i første omgang gennem en meget usandsynlig missionærs vidnesbyrd. Blandt de mange åndelige sandheder i denne beretning kan vi finde en model for tværkulturel mission midt i internationalt spændte forhold og rivalisering. Vi kan også i denne historie finde en model for, hvordan frelsesplanen fungerer. Ugens tekster 2 Kong 5 Mark 1, Kong 2,1-15 Joh 15,5 Rom 6,4-11 Rom 6,1 28

2 SØNDAG 12. JULI 2015 Han havde alt og dog Aramæerkongens hærfører Na aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk (2 Kong 5,1). Dette vers indeholder ikke mindre end fire beskrivelser eller titler, der placerede Na aman i det øverste sociale lag i det syriske eller aramæiske samfund. Han udøvede stor indflydelse på Arams konge, nød stor respekt og var kongens vigtigste rådgiver i religiøse såvel som militære anliggender (vers 18). Desuden var han meget rig (vers 5). Vers 1 indeholder dog et stort men. Al Na amans magt, ære og mod blegnede i lyset af den mest frygtede sygdom på den tid, nemlig spedalskhed. Det var netop, hvad denne stakkels mand led af; det store men, der kastede en mørk skygge over alt andet i hans tilværelse. Men denne sygdom bragte ham i forbindelse med Guds profet, og gennem denne kontakt kom han til at tro på den sande Gud. Mark 1,40-45 Luk 8,41-56 Mak 2,1-12 Hvad har disse beretninger til fælles ud over den indlysende kendsgerning, at Jesus foretog en mirakuløs helbredelse? Hvad var det, der bragte alle disse mennesker til Jesus? Personlige vanskeligheder, tragedier og overgangssituationer kan få mennesker til at blive mere åbne over for åndelige sandheder og få dem til at søge efter Gud. Fysiske, psykologiske, politiske eller andre ulykker kan gøre mennesker åbne for, at der findes en Gud. Personlige tab, nationale katastrofer og krig er noget af det, der oftest får mennesker til at søge efter en større kraft uden for dem selv. Kirken har længe været klar over, at man ofte vinder flere mennesker for evangeliet i områder, hvor mennesker er ramt af personlige eller sociale lidelser. Til at tænke over På en måde lod det til, at Na aman havde alt; men på et andet plan var han en knust mand uden ret meget håb. Hvordan ligner vores situation Na amans, i og med at der sker både gode og onde ting for os alle? Hvordan kan vi lære at lade begge sider af tilværelsen holde os i forbindelse med Gud? 29

3 MANDAG 13. JULI 2015 Et usandsynligt vidne 2 Kong 5,1-7 Hvad foregår der her? Hvorfor ville syreren i det hele taget lytte til, hvad en slavepige havde at sige? Hvad kan være den underforståede betydning af, hvad der egentlig skete? Bibelen giver os ingen egentlige detaljer mht., hvordan denne unge pige opførte sig i hjemmet; men det er tydeligt, at et eller andet ved hende fangede familiens opmærksomhed. Tænk over situationen: på grund af, hvad en lille slavepige i hans husholdning har sagt, går en rig og mægtig hærfører til kongen, gengiver pigens ord og får tilladelse fra kongen til at tage af sted. I tillæg tager han en masse gaver med til profeten. Det er indlysende, at der forgik mere, end vi bliver fortalt i teksten. Guds redskab til at bringe kundskab om ham til den herskende elite i Syrien var en ukendt lille jødisk slavepige, som brutalt var blevet bortført fra sit hjem af syriske overfaldsmænd. I stedet for at dvæle ved tilværelsens grusomhed og meningsløshed og sit eget liv i slaveri delte hun sin faste tro på Guds livsforvandlende kraft, som kom til syne gennem Elisas arbejde i Samaria (vers 3). Ligesom Daniel og hans venner i Babylon var hun i stand til at vende sine egne vanskeligheder til en anledning, hvor hun kunne ære Gud, og Gud vendte hendes fangenskab til en mulighed, hvor hun kunne dele sin tro. Ifølge Ellen White er den lille slavepiges opførsel og færden i dette hedenske hjem et talende vidnesbyrd om den store betydning, det har at begynde opdragelsen i hjemmet tidligt. (Ellen White, Profeter og konger, s. 121). Tænk over hvordan vores tro, livsstil og handlinger kan tiltrække andre og give os mulighed for at dele de sandheder, vi er blevet betroet. En anden interessant detalje i denne historie er Israels konges reaktion, da han modtog brevet. Er jeg Gud? Kan jeg helbrede spedalskhed? Hans ord afslører, hvor frygtet denne sygdom var, og hvorfor et mirakel var den eneste mulighed for helbredelse. Af en eller anden grund antydede brevet en forventning om, at kongen skulle sørge for helbredelsen. Han vidste, at det kunne han ikke, så han opfattede det som et påskud til at skabe strid. 30

4 TIRSDAG 14. JULI 2015 Profeten Elisa Profeten Elisas arbejde i det niende århundrede f.kr. er gengivet i en serie på 18 episoder, der strækker sig over mere end 50 år. Hans arbejde forgik for det meste som leder af profetskolen og var stort set offentligt. Han udførte tegn og undere både på personligt og nationalt plan. Elisa var en profet, hvis råd og hjælp blev opsøgt af både konger og almindelige mennesker. 2 Kong 2,1-15 Hvad får vi at vide i disse vers om Elisas kald og arbejde? Der er ingen tvivl om, at Elisa var kaldt af Gud. Han havde nogle helt utrolige erfaringer, som over for ham selv må have bekræftet Guds kald. Endnu vigtigere er det, at hans bøn om to dele af Elias ånd viser, at han var klar over, at han havde brug for guddommelig kraft til at udføre det arbejde, han var kaldt til, for i sig selv og i egen kraft var han hjælpeløs. Så selv på den tid forstod denne Guds mand det, Jesus sagde mange århundreder senere: Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre (Joh 15,5). Denne lektie trænger vi alle til at lære, uanset hvilken stilling vi har i Guds arbejde. Som vi kan se i beretningen om Elisas kald, er det tydeligt, at denne kraft blev givet til ham. Elisa viste, at han havde en sund og ærlig forståelse af sin egen rolle og sit kald, da han sagde til kongen: lad Na aman erfare, at der er en profet i Israel (2 Kong 5,8). Det må også have været et interessant syn, da denne militære leder og hans følge med al deres pragt ankom til Elisas hus, formentlig forholdsvist lille og beskedent i forhold til den luksus, Na aman var vant til. Men Elisa var tilsyneladende ikke specielt skræmt af Na aman og hans følge. Faktisk gik Elisa ikke engang uden for døren for at modtage den mægtige gæst; han sendte i stedet en budbringer, som gav den militære leder en befaling! Den eneste løn, Na aman fik for sin lange rejser fra Damaskus, var en kras befaling om at gå til Jordan og vaske sig! Men det blev ledsaget af et løfte: du bliver ren (vers 10). Den betydningsfulde mands stolthed var utvivlsomt såret. Men måske var det hele pointen. 31

5 ONSDAG 15. JULI 2015 Na amans helbredelse 2 Kong 5,11-14 Hvad fortæller disse vers os om Na aman og nogle af de lærdomme, han havde brug for at acceptere? Hvad kan vi selv lære af det? Hvis profeten Elisa personligt var kommet ud til denne højtstående gæst og havde udført magiske fagter og formularer samt andre af den form for ritualer, der var så almindelige i hedenske religioner, havde Na aman sandsynligvis ikke tøvet. Men to ting ved den modtagelse, han fik, fornærmede ham. Ikke alene kom profeten ikke personligt ud af sit hus for at møde Na aman; men han befalede ham også at tage til Jordanfloden for at blive helbredt for sin spedalskhed. Ud fra al skik og brug havde Na aman ret. Elisa burde være kommet ud for at modtage ham. Og floderne i Damaskus var utvivlsomt bedre; for deres vand var betydeligt renere end Jordans mudrede vand. Men gennem Elisa ledte Gud Na aman til Jordan, en flod i Israel. Hele helbredelsesprocessen havde til hensigt at vise, at der for det første var en profet for den sande Gud i Israel, og dernæst at Gud belønner den, der tror hans ord. Na amans tjenere fik overtalt ham til at underkaste sig denne nye, guddommelige øverstbefalende og i det mindste forsøge at gøre som befalet. Deres argument om, at han ville have gjort det, hvis den foreslåede helbredelsesmetode havde været kompliceret, overbeviste ham. Det må have været svært for Na aman at sluge sin stolthed ved at lytte til en slavepige, dernæst til en udenlandsk profet, som ikke viste ham nogen ærbødighed og til sidst til sine egne tjenere. Men han var desperat efter at blive helbredt. Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren (2 Kong 5,14). De første betingelser for Na amans helbredelse var tro og lydighed. Da han først havde overvundet sin stolthed og efterkom Guds udtrykte vilje ved at bade syv gange i den mudrede Jordanflod, blev han helbredt. Til at tænke over Læs Rom 6,4-11. Hvordan genspejles nogle af de principper, vi finder her, i beretningen om Na aman? Hvordan har du oplevet, at dit nye liv i Kristus er virkeligt? 32

6 TORSDAG 16. JULI 2015 En ny troende Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener! (2 Kong 5,15). Hvordan er disse ord med til at vise os, hvordan frelsen opleves? Se Åb 14,12; 1 Joh 5,2-3; Rom 6,1. Det ville have været let for Na aman at rejse direkte hjem fra Jordan til Damaskus efter sin helbredelse. Men som et udtryk for sin taknemmelighed vendte han og hans tjenere tilbage til profeten. Denne gang blev de mødt af Elisa selv. Bekendelsen om at Israels Gud er herre i hele verden, er Bibelens hovedtema. Disse ord, som her udtrykkes af en hedning, er en af de store udtalelser i Guds åbenbaring i Det Gamle Testamente. Na amans omvendelse gjorde det klart, at hans nye erfaring var nødt til at kædes sammen med Israels Gud. Profeten var israelit, floden var den vigtigste flod i Israel, og tallet syv indeholdt en tydelig forbindelse til skabelsens Gud. I Na amans eksempel ser vi tydeligt, hvordan sand tro virker: Na aman modtog noget, han aldrig selv kunne have gjort sig fortjent til. Den kendsgerning, at Elisa nægtede at modtage Na amans gaver (2 Kong 5,16), var en måde at tilkendegive, at frelse ikke kan fortjenes eller købes, men helt og alene skyldes Guds nåde. Men Na amans villighed til at give noget til Elisa for det, han havde gjort for ham, viser samtidigt troens reaktion, en taknemmelighed for det, han var blevet givet. Elisa afviste gaven. Elisa vidste, at han ville have ødelagt den lektie, Na aman skulle lære ved at modtage hans gave. Helbredelsen kom fra Gud og var et udtryk for nåde alene. Lad denne pointe stå klart for alle og enhver: Hvis vi tager imod Kristus som vores forløser, må vi tage imod ham som vores hersker. Vi kan ikke have visheden og en fuldkommen tillidsfuld tro på Kristus som vores frelser, før vi anerkender ham som vores konge og er lydige imod hans bud. På denne måde viser vi vores troskab over for Gud. Først da vil vores tro have den rette klang; for det er en aktiv tro. Den virker gennem kærlighed. (Ellen White, Faith and Works, s. 16). Til at tænke over Hvis mennesker ser på dit liv, hvad ser de, der udtrykker din kærlighed til Gud over, hvad han i Kristus har gjort for dig? 33

7 FREDAG 17. JULI 2015 Læs Ellen White Flere hundrede år efter at Na aman var vendt tilbage til sit hjem i Syrien som et helbredt og omvendt menneske, henviste Frelseren til hans fantastiske tro. Han roste den og omtalte den som et forbillede for alle, der bekender sig til at tjene Gud. Der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, sagde Frelseren, og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na aman. Luk 4,27. Gud forbigik alle de spedalske i Israel, fordi deres vantro lukkede velsignelsens dør. Gud anså en hedensk adelsmand, som havde gjort, hvad han betragtede som ret, og som følte sit behov for hjælp, for at være mere værdig til at nyde godt af hans velsignelse end de syge israelitter, som havde ladet hånt om de privilegier, som Gud havde skænket dem. Gud hjælper dem, der værdsætter hans velsignelser og følger det lys, som de modtager fra Himlen. (Ellen White, Profeter og konger, s. 124). Spørgsmål til drøftelse 1. Ned igennem tiden har der været stor diskussion om, hvad der egentlig skete efter Na amans helbredelse. I 2 Kong 5,17-19 aflægger Na aman en mægtig trosbekendelse, idet han siger: fra nu af vil jeg ikke bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Herren (2 Kong 5,17). Men lige bagefter siger han: Når min herre kongen går ind i Rimmons tempel for at tilbede dér, og han støtter sig til mig, så jeg også må kaste mig ned i Rimmons tempel, når han kaster sig ned i Rimmons tempel, så må Herren tilgive din tjener på det punkt (vers 18). Hvad er konsekvenserne af Elisas svar? I hvor stor grad skal kristne missionærer udvise tålmodighed og forståelse over for nyomvendte, især dem, der kommer fra en anden religiøs og kulturel baggrund? 2. Hvor hurtigt bør nye kristne forventes at tilpasse sig en kristen kultur? Enken i Sarepta og syreren Na aman levede op til det lys, de havde fået; derfor blev de regnet for mere retfærdige end Guds udvalgte folk, som var gledet bort fra Gud og havde givet afkald på hellige principper for at opnå bekvemmelighed og verdslig ære. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 416) Na aman modtog helbredelse og frelse gennem en tro, der viste sig i hans handlinger. Drøft grundigere hele spørgsmålet om forholdet mellem tro og gerninger. Hvorfor er det så vigtigt at forstå de afgørende og alligevel så forskellige roller, begge spiller i forhold til frelsen?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 18. JULI 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Interview evt. en missionær, som har været engageret i lægeog sundhedsmission. Eksempler på spørgsmål kunne være: - Mennesker, som bliver hjulpet/helbredt for fysiske lidelser, kommer let i en form for afhængighedsforhold til dem, der har hjulpet dem. Kan dette misbruges? Hvis det kan, hvad kan man gøre for at undgå det? - På hvilken måde har du erfaret, at sundhedsarbejdet har banet vej for evangeliet? For mange er Na amans fortsatte afgudsdyrkelse overraskende. Når budskabet når til nye områder, kan disse områder være præget i generationer af kulturelementer, der ikke stemmer overens med evangeliets værdier. Hvor lang tid skal/vil der gå, før kulturforandringer finder sted? - Hvordan afgør vi, hvilke kulturforandringer der bør ske i lyset af evangeliet? - Hvordan sikrer vi os, at vi ikke forveksler vores egen kulturelle tradition med det egentlig kristne budskab? Hvorfor afviste Elisa tilbudet om en gave? Kunne han ikke have brugt midlerne til udbredelse af evangeliet? Hvilke værdier kommer til udtryk i profetens beslutning? Mødet med dagligdagen Sociologer taler om betydningen af livets overgangssituationer. Særligt betydningsfulde er fx overgangen fra barn til voksen, eller fra ugift til gift status, begivenheder som alle kulturer traditionelt fejrer med fester og ritualer. Men alle større forandringer i livet får mennesker til at se deres liv på en ny måde, hvad enten sådanne forandringer synes negative markant sygdom som ved Na aman eller positive et nyt og bedre job. Når du ser på dit eget liv, hvilken betydning har sådanne overgangssituationer haft for dine valg og din udvikling som menneske? Missiologer taler om sådanne situationer som særligt velegnede til at få andre mennesker i tale. Hvorfor tror du, at det er tilfældet? Kan du finde eksempler fra din erfaring, der bekræfter 35

9 DIALOG TIL SABBATTEN 18. JULI 2015 dette synspunkt? Kan/skal vi som menighed gøre mere for at udnytte de muligheder, overgangssituationer giver i mission? Giv evt. eksempler! Personligt kristenliv Forstå det bedre Hvordan ændrer dit gudsforhold sig, hvis du står over for alvorlige livsproblemer? Elisas bøn om to dele af Elias ånd (2 Kong 2,9) kan synes mærkelig, hvis man ikke er opmærksom på baggrunden. Hvad Elisa bad om var, hvad den ældste søn ville ønske fra sin fader som sin arv (se 5 Mos 21,15-17). I dette tilfælde drejer det sig ikke om et stykke land, men om den åndelige rolle, Elisa skulle overtage i Israel. Elisa havde jo allerede givet afkald på al normal arveret, da han forlod sit almindelige liv for at blive Elias discipel (se 1 Kong 19,19-21). Denne del af historien er i øvrigt fortalt med beretningen om Moses og Joshua i tanke. Elisa viser sig at efterfølge Elias, som Josva overtog Moses lederrolle. Han krydser Jordan og går ind på Israels område nær Jeriko, ligesom Josva havde gjort i sin tid (jf. 2 Kong 2,11-15). På hebraisk er navnene for Josva og Elisa også nært forbundne i mening; de betyder henholdsvis Jahve frelser og Gud frelser. NOTER 36

10 NOTER TIL SABBATTEN 18. JULI