IKAST KIRKE. a u g u s t

Transkript

1 IKAST KIRKE a u g u s t

2 v e d d u a t : K a l e n d e r G u d s t j e n e s t e r : Ved du? at tilgivelse er nødvendig for, at vi kan leve. Vi må tilgive hinanden, ligesom vi har brug for at blive tilgivet af Gud. Man kan bede Gud om tilgivelse. Man kan modtage hans tilgivelse i nadveren. Man kan gå til skriftemål hos en præst, som kan tilsige et menneske syndernes forladelse. At blive sat fri af Jesu ord er, som om der åbnes en dør ud af fra det fængsel, som synden alt det forkerte man har gjort har låst en fast i. I tilgivelsens ord er der frihed Ved du? hvem din næste er. Din næste er en, som er nær, lige ved hånden. Ordet næste kommer altså af ordet nærmest. Det er den, der er dig nærmest her og nu i den aktuelle situation, der er din næste. Det er vigtigt. Verden er jo et stort sted, og man kan ikke være alle steder på en gang. Men vi kan altid være i det nære og konkrete. Være nær hos den ulykkelige, ensomme, sultne eller syge. Næstekærlighed handler om at være der. Måned Ikast Kirke Ikast Østre Kirke August: Søndag JPG 8.30 KAV Søndag KB Søndag JPG 8.30 KB Torsdag JPG gudstjeneste som start på konfirmandtiden Søndag KAV 8.30 JPG September: Tirsdag spaghettigudstjeneste Søndag HM 8.30 KB Søndag KB 8.30 JPG Søndag JPG høstgudstjeneste 8.30 HM Tirsdag JPG ældrehøstg. Søndag HM 8.30 JPG Oktober: Søndag KB 8.30 HM Tirsdag spaghettigudstjeneste Søndag JPG Søndag HM 8.30 KB Søndag JPG BUSK 8.30 HM November: Søndag KB JPG Søndag HM 8.30 KB Onsdag Kvart i syv KB og skoleleder Leif Milter Hansen Søndag JPG 8.30 HM Torsdag KB afslutning minikonfirmander Søndag KB 8.30 JPG Tirsdag spaghettigudstjeneste Onsdag ungdomsgudstjeneste v. Blåkilde Ungdomsskole Fredag kort optakt i kirken før juletræet på torvet tændes Søndag HM 8.30 KB KB = Kai Bohsen KAV = Karin A.Vestergaard JPG = Jens Peter Garne HM= Helge Maagaard Hvis man er bange for at dø, skal man bede Johannes Møllehave Kirkebladets forside og indhold. På forsidebilledet ser vi nogle børn, som i forbindelse med et skole/kirke projekt i maj måned er dybt optaget af at lave hyrdestave. Børnene havde netop hørt om fårehyrden Moses, som mødte Gud ved den brændende tornebusk. Bladet fokuserer på kirken i arbejdstøjet, og hvad åbenhed betyder. Hvad skal der til, for at kirken hele tiden kan virke åben og imødekommende for alle, som træder over dørtrinet? Kirken er åben alle ugens dage, og der er mindst én kirketjener på arbejde. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen

3 Gå bare ind! Husker du, hvordan det som barn var at kigge ind igennem et nøglehul? Jeg husker spændingen, men også frygten ved at være på forbudt område, hvis det var det, jeg var. Og hvad fik jeg så ud af det? Af det store juletræ kunne jeg kun se et par lys og ingen gaver. Af storesøsterens værelse måske kun nakken på hendes veninde. Bare døren snart blev lukket op, så jeg kunne se rigtigt og være med! Gamle kirker har almindeligvis store nøglehuller, og hvis vi kigger ind, kan vi se lidt, måske et lille stykke af den næste dør, som adskiller våbenhus og kirkerum, og står den dør åben, så en mur, et alter, eller ryggen af en præst. Alt det, der er bag døren, kan vi kun gøre os forestillinger om. Når det gælder vores forhold til kirken og kristendommen, kan vi lade os nøje med det meget begrænsede indtryk, sammenlignet med at se ind igennem nøglehullet. Det er ikke forbudt område at begynde på denne søgende måde. Samtidig må enhver vide og allerhelst opleve, at døren mellem os og kirken altid er helt åben. Kirken er et fællesskab af mennesker, der i dåben har sagt ja tak til at tage imod Guds kærlighed, den befriende tilgivelse fra Jesus Kristus, og så den livskraft, Helligånden vil skabe i os. Kirken har et hus, som bliver brugt til gudstjenester, koncerter, stille øjeblikke for dem, der sætter sig ind en kort tid, og huset skaber højtid omkring kærlighedens ja og det tunge farvel til mennesker, der var elsket. Kirken har ritualer. Vi oplever dem ved dåben og nadveren, men også når Gud og mennesker gensidigt bekræfter troen og kærligheden til hinanden. Kirken har sprog. Vi hører det i Bibelens ord, salmerne, bønnerne og præstens forkyndelse. Der er ord, der går igen ved alle anledninger, og det er de fortællinger, Jesus har efterladt os. Jesus havde lige helbredt en yngre mand, som havde været blind fra fødslen af. Den unge mand var jublende glad ved nu at kunne se. Han var ikke i tvivl om, at det var sket ved Guds hjælp, og da han indser, at Jesus, som har hjulpet ham til at se, er Guds søn, siger den unge mand: Jeg tror, Herre, og han tilbeder ham. Jeg kan forestille mig, at Jesus har tænkt om denne unge mand: Før så han på livet og på Gud, som igennem et nøglehul. Men nu ser han det hele rigtigt og er med! Og så siger Jesus: Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Jeg er kommet, for at mennesker skal have liv og have i overflod. * Kirkens dør er åben! Jesus Kristus har lovet os, at Han vil være med os alle dage indtil verdens ende. Og Ikast Kirke og Ikast Østre Kirke slår dørene op for alle! Gå bare ind! Se dig rundt i alle hjørner! Vær med og bær med! Karin A. Vestergaard * Bibelen: Johannesevangeliet kapitel 10 vers 1-10

4 Kirketjenerne på job I kirken sker der mange ting i løbet af en uge, og kirketjenerne er med i det meste. Der afholdes gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirketjenerne møder derfor mennesker i både glæde og sorg, og nogle kommer bare ind for at tænde et lys og finde stilhed midt i en travl hverdag Søndagen og lørdagen før er typisk det tidspunkt på ugen, hvor en kirketjener har mest travlt, selvom arbejdsugen er på seks dage. Om lørdagen hænger Annie eller Simon (efter hvem der har vagt) salmenumre op, sætter friske blomster i kirken, skifter evt. alterdugen og alle ting, som kan gøres dagen før gudstjenesten. En søndag forløber typisk sådan, at kirketjeneren møder kl i Østre Kirke. Flaget skal hejses, og hvis der er altergang, skal der dækkes alterbord. Kl begynder gudstjenesten, og kirketjeneren skal i god tid være klar til at modtage menigheden. Kirketjeneren er med til at sætte gudstjenesten i gang med klokkeringning og uddeling af salmebøger. Herefter tager kirketjeneren videre til Ikast Kirke. På vej derover kan Annie eller Simon lige nå at ringe til taxi-vognmanden og sige, hvor mange der skal afhentes efter gudstjenesten i Østre Kirke. Søndag formiddag i Ikast Kirke I Ikast Kirke er det forfra igen. Hejse flaget, tænde lys i kirken, gøre klar til altergang osv. Første klokkeringning er kl. 9 og igen kl og op til gudstjenesten kl. 10. Kl kommer de første kirkegængere, og kirketjeneren skal være klar til at modtage dem. Når der skal være barnedåb, skal Annie eller Simon modtage dåbsforældre og svare på evt. spørgsmål fra dem. Efter klokkeringningen kl. 10 går gudstjenesten i gang. I forbindelse med gudstjenesten tjekker kirketjeneren, at lyden fungerer, og hjælper bl.a. ved altergangen. Hver eneste gudstjeneste optages i øvrigt på cd, så hvis du ikke har mulighed for at følge gudstjenesten i kirken, er det muligt at modtage den på cd den følgende uge, hvis du henvender dig til en af præsterne eller kirkekontoret. Efter gudstjenesten skal kirketjeneren bl.a. rydde op ved alterbordet og vaske op. Kl. 17 møder Annie eller Simon ind igen. Nu skal flaget tages ned, der låses af og tjekkes om alt er, som det skal være. I ugens løb Men der sker også mange andre ting i kirken i ugens løb. F.eks. undervisning af minikonfirmander i kirkerummet, skole-/kirkeprojekt, kvart i syv-gudstjenester, koncerter, ungdomsgudstjenester og mange andre ting. Begravelser og bisættelser fylder også en del i hverdagen for Annie og Simon. Det er vigtigt, at man snakker med de pårørende og tænker ind i deres situation. Men man skal også kunne lægge det fra sig, når man tager hjem. Man er med i familiens afsked med den afdøde, både når der kommer mange og få. Man er en del af det, når man er i kirkerummet. Også det at være med ved bryllupper er en del af jobbet. Det er altid festligt at være med til og en oplevelse hver gang, siger Simon. Der kommer mange turister i kirken og folk, som måske kun lige kører forbi Ikast. Både danskere og udlændinge, f.eks. en del katolikker. Mens kirketjeneren arbejder i kirken, kan der komme folk

5 ind, som har lyst til at knæle ved alteret og bede en bøn eller holde en andagt med sig selv. Da gælder det om at have respekt for dem og finde andet at lave imens, siger Annie. Der er også nogle, som har lyst til at få en snak. Hvis man har lyst til det, kan man jo ud over kirketjenerne også altid kontakte sognets præster. Nogle kommer ind i kirken for at tænde et lys i globen, sammen med at de aflægger et besøg på kirkegården. Lysgloben har et stort lys i midten, Kristuslyset, som står tændt hver dag. Ved dette kan man tænde et lille lys og placere det i kransen rundt om Kristus-lyset. Det symboliserer et fællesskab med kristne ud over jorden. Afvekslende job Simon, som har været ansat som kirketjener i fire år, siger følgende om, hvorfor han synes, det er spændende at være kirketjener: Det er et meget afvekslende job. Nogle gange fungerer jeg som pedel, kort efter står jeg i mørkt tøj og tager f.eks. imod pårørende til en begravelse og har på den måde skiftet rolle. Jeg kan godt lide at have kontakt med de mennesker, som bruger kirken. Det er et job med stor selvbestemmelse på den måde, at jeg selv tilrettelægger min arbejdsdag, og jeg kan godt lide samspillet med de andre kolleger i kirken. For at have jobbet skal jeg have afklaret med familien, at det er ok at arbejde på skæve tidspunkter som weekender og helligdage. Til gengæld kan jeg også planlægge efter at tage med mine børn til tandlæge en dag, hvis jeg ønsker det. Annie er uddannet pædagog, men har arbejdet på Tjørring Kirkegård, før hun søgte jobbet som kirketjener i Ikast. Hun har det godt med at have mere ro og fred omkring sig i forhold til det at være pædagog. Det kirkelige er ikke et miljø, hun før har været ret meget i, men hun har slet ikke fortrudt, at hun valgte jobbet som kirketjener i Ikast og har været det i 1 ½ år. Begge kirketjenere siger samstemmende, at det er dejligt at være et sted, hvor kirken bliver brugt. Simon nævner også, at det er dejligt, at kirken står åben, både når kirketjenerne er der, men også når de ikke er der. Det er dejligt, det kan lade sig gøre i et samfund som vores, at folk viser den respekt i kirken, at de ikke ødelægger den og misbruger den. Kirken skal både kunne favne mennesker i glæde og i sorg, som Simon udtrykker det. Kaj Braüner Kirken er åben for alle hver eneste dag året rundt fra kl For at få et indblik i hvad der foregår en ganske almindelig dag, har vi fulgt de to kirketjenere, Annie Johansen og Simon Simonsen, som har deres arbejdsplads i kirken.

6 opslagstavlen Til kalenderen Menighedsmøde Onsdag d. 16. september kl indbyder menighedsrådet til menighedsmøde. Det er et lovbefalet møde, som der fremover skal indbydes til hvert år. Mødet i år vil bl.a. tage udgangspunkt i syv spørgsmål, som biskoppen har lavet til drøftelse i menighedsråd og menigheder. Spaghetti-gudstjenester Den 1. september, 6. oktober og 24. november vil der blive indbudt til spaghetti-gudstjenester i Ikast Kirke kl Det er en kort gudstjeneste for 2 8 årige + deres søskende og forældre. Efter gudstjenesten er der fællesspisning med spaghetti og kødsovs i Kirkecentret. Det hele er færdig kl Sulten meldte sig i forbindelse med skole/kirke projektet Høsttorvedag Fredag d. 18. september mellem kl. 9 og 12 vil der summe af liv på byens torv. Børn og pædagoger, og hvem der i øvrigt måtte have lyst, vil være optaget af mange forskellige aktiviteter. Et af højdepunkterne bliver mødet med Tina Mynster og Thomas H. Lennert, som vil synge og fortælle. Torvegudstjeneste Studieorlov Karin A. Vestergaard har studieorlov fra september til udgangen af november. I disse tre måneder passes Karins embede af pastor Helge Maagaard, som vi også byder velkommen i fællesskabet. Kirkevandring

7 Brittas fortællehjørne Velkommen til nye medarbejdere N y o r g a n i s t 1. maj tiltrådte Thomas Bach Madsen som ny organist ved Ikast Kirke. Thomas stammer fra Hammerum og er snart færdiguddannet som organist fra konservatoriet i Esbjerg. Vi føler os overbeviste om, at Thomas er den helt rigtige til både at betjene orglet og til at skabe et godt korarbejde. Thomas skriver: Jeg vil gerne sige tak til alle for den gode modtagelse, jeg har fået. Det var glædeligt, at rigtig mange var mødt frem til gudstjenesten på min første arbejdsdag, og at vi efterfølgende fik mulighed for at hilse på hinanden. Også tak til mine nye kolleger for at have taget så godt imod mig. N y k o r d e g n 1. juli tiltrådte Anna Grethe Lund som ny kordegn. Kirkekontoret har i halvandet år været betjent af vikarer, fordi Birthe Sandfeld Hansen har været sygemeldt og er nu fratrådt. Poul Borup har passet kontoret siden 1. december 2008 og har lovet at hjælpe den nye kordegn godt i gang med de mange opgaver. Anna Grethe er kontoruddannet og et kendt ansigt i menigheden. Anna Grethe skal nu på de obligatoriske kurser for en kordegn og vil derefter være rigtig godt rustet til opgaven. Vi ser frem til et godt og frugtbart samarbejde med både Thomas og Anna Grethe og byder dem hjertelig velkommen i fællesskabet. På opdagelse i kirken Jens og far havde lige købt en is. De var på cykeltur og Jens nye cykel var gået i stykker. Heldigvis havde de fundet et værksted, som kunne ordne cyklen. Nu skulle de bare vente en time. De gik forbi kirken, som lå midt i byen. Skal vi ikke gå derind? spurgte Jens. Jo, det kan vi godt, svarede far. De gik hen mod den store tunge trædør. Da de kom ind i kirken, var lyset tændt. Er der nogen herinde far? lyset er tændt. Nej det er bare fordi, vi skal føle os velkommen, svarede far. De gik rundt og kiggede. Der var mange ting at se på: det store orgel, døbefonten, alteret med de store tykke stearinlys. Jens gik hen til døbefonten. Øj, tror du ikke, den vejer 100 ton far? Nej sagde far, men den er lavet af granit, så den er meget tung. Den har stået der i mange år og vil gøre det i mange år endnu. Der vil altid komme forældre, som vil have deres små børn døbt. Du ved ligesom fætter Tobias, der blev døbt i foråret. Jens tænkte på festen for fætter Tobias. De havde haft det sjovt alle børnene. Hvorfor bliver man egentlig døbt? spurgte Jens. Far svarede: I Bibelen bliver der fortalt, at Jesus engang mødte nogle børn. Han fortalte dem og deres forældre, at han gerne ville være sammen med disse børn. Han ville gerne være børnenes ven. Og det er faktisk det, der sker, når et barn bliver døbt. Så bliver det ven med Gud, og Gud bliver ven med barnet faktisk siger man, at det lille barn bliver Guds barn og får Gud til far. Jamen far, jeg er da dit og mors barn! svarede Jens med store øjne. Ja, det er rigtigt smilede far og det vil du altid være. Men samtidig har du også Gud til far. Det var det, Gud lovede i din dåb, at han vil være Far for dig hele livet. Gud lover i dåben, at hans kærlighed til vi mennesker aldrig ophører uanset hvad der sker i vores liv. Hold da op sådan hele livet? så er dåben da godt nok noget af en festdag, er det ikke? Jo, det kan du tro, Jens. Det er også derfor vi hvert år, på den dato du blev døbt, tænder det dåbslys, vi fik i kirken. Lyset minder os om, hvad Gud lovede, da du blev døbt. Mor og jeg synes, det er et fantastisk løfte. Det vil vi gerne fejre ved at tænde dit dåbslys. Jens kunne godt huske, hvordan lyset så ud. Det var hvidt og langt og med et lille guldtryk nederst på lyset. Han glædede sig allerede til det skulle tændes næste gang. Men nu var tiden gået, og de skulle hente Jens cykel på værkstedet. Britta Hald Vestergård

8 TRO Poul O. Andersen Assurandør Normalt holder jeg den slags for mig selv, da det for mig er et meget personligt anliggende. Men nu gør jeg så en undtagelse. Tror du på Gud? JA og ubetinget og derfor har jeg også en daglig kommunikation til ham. Jeg må også erkende, at der er meget mere imellem himmel og jord, end vi ved / måske forstår. Hvad betyder kristentroen for dig? For mig er det en holdning i tilværelsen, og det gælder andre mennesker samt naturen og dyr. I tidernes morgen fik vi mennesker til opgave at bestemme over planter og dyr. Det klarer vi ikke særlig godt. Min tro skete allerede som barn, hvor min moder lærte os unger Fadervor udenad. Og senere lærte skolelæreren os alt om bibelhistorie, og det var godt nok spændende. Han var bare god til det også. Et gammelt udtryk er AT TRO KAN FLYTTE BJERGE, og måske er det rigtigt. HVAD BETYDER KIRKERUMMET OG GUDSTJENESTEN FOR DIG? Dette hus er for mig noget ganske særligt. Dels med alle de dejlige sange/salmer og ikke mindst en pastor, som maner os alle muligheder for et stærkt bånd til vores fælles Gud og skaber og hans søn Jesus Kristus. Og så er der også samværet med andre dejlige mennesker/venner. Jeg bliver altid ydmyg, når jeg træder ind i huset. FREMTIDIGE ØNSKER FOR KIRKEN: Kirken med sine tykke mure kan jeg og andre kun ønske må bestå, og den bør man værne om. Det samme gælder dens historie og kultur. Desværre er det min opfattelse, at fremtiden ikke tegner sig så godt for vores gamle kultur, idet nogle mener, at deres kultur er bedre end vores. Derfor: Kæmp for alt, hvad du har kært! A d r e s s e r Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf Kirkekontoret Kordegn Anna Grethe Lund Ikast Kirkecenter tlf Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf Vikar fra 1. september: Helge Maagaard, tlf Helge@oncable.dk Træffes efter aftale. Organist Thomas Bach Madsen Ikast Kirke tlf Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf Kirketjener Simon Simonsen tlf kirketjener Annie Johansen tlf Sognemedhjælper Britta Hald Vestergård Ikast Kirkecenter tlf Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Ikast Kirkecenter tlf Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på Se også link til de kirkelige foreninger og organisationer på vores hjemmeside