Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen."

Transkript

1 1 Juni 2014 Siden sidst Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen. I dette nummer kan du læse følgende: Arrangement LIVSGLÆDE Lidt om generalforsamlingen Temadag om Lymfekræft den 20.juni Fatique træthed ved behandlinger Lokalgruppe i Sønderborg Europas første professor i Livet efter Kræft Henover sommer og eftersommer er der planlagt spændende arrangementer.

2 2 Min søde sidekvinde ved arrangementet Livsglæde. Jeg var så heldig at komme til at sidde ved siden af - formentlig alderspræsidenten - Mariann fra København. 89 år bliver hun til oktober. Hun kom og satte sig lettere træt ved siden af mig. Hun havde været på Rigshospitalet siden kl. 7 om morgenen for at få lidt nyt blod. Det gjorde hun jævnligt, sagde hun. Sådan er det. De kan ikke rigtig helbrede mig. Hun tog det dog med godt humør og nød frugt og sødt, som var serveret ved dette arrangement. Hun var ikke mere træt end at hun fulgte nøje med i oplæggene fra foredragsholderne. Ind imellem griflede hun også vigtige budskaber ned. Men min kuglepen, fordi åh at komme ned i sin egen taske var ikke så nemt. Da jeg spurgte om jeg måtte tage et billede af hende lyste hun op og sagde Ja! Så satte hun sig i positur og blev fotograferet. Hun glæder sig til at se billedet, når hun modtager nyhedsbrevet. Hun var så dejlig naturlig og positiv. Hun bor på 4. sal i en ejendom ja, uden elevator! Det generede hende dog, at hun var faldet for ikke så længe siden. Da havde hun slået sit ben, så det var lidt svært at kravle op ad alle de trapper. Arrangement Første foredragsholder var Per Larsen fhv. chefpolitiinspektør. Per Larsen startede med at fortælle om sit arbejde ved politiet på en meget humoristisk måde. Han ville egentlig gå på pension som 60 åring, da han godt fra sin ungdom kunne huske alle de gamle, som blev til det sidste. Der var dog et jubilæum kun 2 år ud i fremtiden. Skulle han ikke have dette med, spurgte mange af hans kollegaer. Ved nærmere eftertanke ville dette jo give en større flaskeindsamling til det fremtidige otium, tænkte han. Så jo, han ville godt tage dette jubilæum med. Dog allerede inden de 2 år var gået, begyndte hans krop at lave kludder i systemet. I første omgang med voldsomme mavesmerter som viste sig at være tarmslyng. Han blev opereret for dette og så var alt jo godt. Men der kom nye symptomer. Man fandt ud af at det skyldtes en kræftknude ved den ene nyre. Egentlig synes han selv at dette var ret irriterende, da han netop var begyndt at løbe maraton. Var han nu færdig med det? Han fik en behandling som var noget barsk, men derefter gik det fremad og han kunne igen tænke på sine maratonløb. Der kom dog flere symptomer på et eller andet. Så sent som i efteråret 2013 blev han skannet. En PET skanning og det var meget passende, da han har arbejdet ved PET!!!. Det viste sig, at han har en svulst ved den anden nyre. Da denne ikke er vokser pt., holder man øje med den. Nu lever han med kræft som så mange andre mennesker. Dette er grunden til at han har meldt sin støtte til kræften bekæmpelse. Forts. Side 3. Nyhedsbrev nr Ansvarlig redaktør: Anne Krogh Jensen ISSN: (online)

3 3 Han ville - ligesom mange andre mænd - ikke gå til læge i tide. Dette fortryder han i dag. Så derfor hans opråb: Herrer! Gå til læge hvis I har nogle mærkelige symptomer! Inddrag de pårørende i sygdommen og behandlingen. De er lige så bange som du selv er. Sæt nogle mål lidt ude i fremtiden og arbejd på at prøve at opnå dem. Jeg tror at hans humor, lyse sind og især hans galgenhumor har hjulpet meget. PLANETREE var næste oplæg og blev holdt af dr. med. Lars Kjeldsen, klinikchef for Rigshospitalets hæmatologiske klinik og udviklingssygeplejerske Janne Due Sommerset? Emnet var PLANETREE - et begreb som symboliserer dette, at den første kendte læge Hippokrates sad under et Platantræ og tænkte tanker og fandt på løsninger. Respekt for patienten inddragelse af patienten i selve behandlingen. Som det første sted i landet er dette projekt startet på Rigshospitalet onkologisk afdeling og hæmatologisk afdeling. Ved Janne Due Sommerset s besøg i Canada, USA og andre steder, har det vist sig, at mange af patienternes forslag til forenkling og forbedring i rutiner på hospitalsafdelinger sagtens kan gennemføres, uden at det kræver mere tid fra personalet. Patienterne skal selvfølgelig have deres behandling efter lægelige anvisninger. Kan enkelte patienter få deres kemo i eget hjem, ved bistand af en hjemmesygeplejerske? Kan man indrette vente arealer sådan, at patienter kan føle sig lidt mere private? De behøver vel ikke at sidde på lange rækker og kigge på hinanden. Kan der være nogle flere aktiviteter til de patienter, der faktisk har en hel arbejdsdag på afdelingen, fordi de skal behandles i en time og måske til en kort samtale senere? Kan der oplyses bedre om forsinkelser hos læger og personale undervejs i løbet af dagen? Man lod enkelte sygeplejersker gå i patientens fodspor en hel dag som et forsøg. Disse sygeplejersker var ganske udmattede efter en hel dags ventetid og forstod udmærket patienternes frustration. Så skal man tænke på at sygeplejerskerne hverken var syge, dårlige eller på anden måde bekymrede, sådan som patienterne ofte var. En start på Rigshospitalet. Forhåbentlig vil de idéer man kommer frem til, bringe sig som ringe i vandet rundt på alle hospitaler. Ref: Anne Krogh Jensen

4 4 Sidste oplæg kom fra Professor Helle Timm fra Palliativt Viden center, Syddanmark. Palliation skaber tryghed Palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring til mennesker, der er ramt af livstruende sygdom. Lymfekræft og leukæmi er en livstruende sygdom. Når man får en så alvorlig diagnose kan det ryste én på både krop og sjæl. Sygdommen er en trussel mod det liv som man har levet hidtil, mod de gøremål og de roller, der har givet livet mening og mod den fremtid, man havde forestillet sig. Samtidig skal man tage stilling til behandling af sygdommen, sygemelding m.m. Palliation/lindring kan være med til at skabe tryghed i usikker og uforudsigelig tid. Fokus på livskvalitet Formålet med palliation/lindring er at fremme livskvaliteten for den syge og den syges pårørende. Det gøres ved at lindre de lidelser og vanskeligheder, der kan følge af en livstruende sygdom. Lidelserne kan være fysiske som fx kvalme og smerte psykiske som fx angst og depression sociale som fx boligforhold, børnepasning og pension eksistentielle-åndelige som fx skyld og tvivl. Hvem kan hjælpe? Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, præster m.fl. skal arbejde sammen for at kunne lindre de forskellige følger af sygdommen. Det er patientens og de pårørendes behov og ønsker om lindring, som er i fokus i den palliative behandling, pleje og omsorg. Det er forskelligt, hvornår man har behov for palliation, ligesom det er forskelligt, hvilken form for lindring man har brug. Man kan have brug for lindring når man for første gang hører diagnosen, behovet kan komme i perioder i sygdomsforløbet, og det kan blive aktuelt i livets allersidste tid. Ens læge og sygeplejerske kan hjælpe med at få kontakt til de andre fagpersoner som fx socialrådgiver, fysioterapeut og psykolog. Brug for at vide mere Du kan søge individuel rådgivning om palliation på eller telefon Læs mere om palliation/lindring på Faktaboks Palliation er tilbud til alle, der rammes af livstruende sygdom Palliation skal skabe livskvalitet ikke helbrede Palliation kan hjælpe fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer Palliation er også til pårørende (link: Palliation kan være relevant gennem hele sygdomsforløbet Læs mere på + evt. link til foreningens egen rådgivning

5 5 Herefter var der efter en kort pause Generalforsamling. Bestyrelsens beretning - Fremlæggelse af Regnskabet for Valg af nye bestyrelsesmedlemmer Kan ses på hjemmesiden For medlemmer der ikke har computer og adgang til internettet, kan disse bilag bestilles på LyLe sekretariat, som vil sende bilagene med posten. Telefon nummer Nedenfor referer jeg de vigtigste nyheder/ændringer vedrørende LyLe Bestyrelse Tilstede var 19 medlemmer foruden bestyrelsen. Formand Liane Staal og bestyrelsesmedlem Anna Nyholm, som blev valgt til bestyrelsen i marts 2013 forlod frivilligt bestyrelsen i januar Det oplyses at årsagen var uenighed med resten af bestyrelsen i, hvordan bestyrelsesarbejdet skal foregå. Resten af den siddende bestyrelse Rita O. Christensen, Pia J. Christensen, Merete Rugager og Holger Baatrup konstituerede sig ved at lade Rita O. Christensen være konstitueret formand indtil generalforsamlingen den 21. marts Bestyrelsen ønskede ved denne generalforsamling at Rita O. Christensen skulle fortsætte som formand indtil marts Dette fordi - det er uheldigt at både formand og næstformand vælges i det samme år. Ordstyrer Helen Trustrup fortalte de fremmødte medlemmer, at dette faktisk strider mod vedtægterne i LyLe og kan kræve en ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev derefter spurgt om nogen ville kræve dette. Da ingen af de tilstedeværende medlemmer ønskede en ekstraordinær generalforsamlingen i denne anledning, blev det vedtaget at Rita O. Christensen forsætter som formand indtil marts 2015, hvor der vil være valg til formandsposten. Resten af generalforsamlingen fortsatte i god ro og orden. Der blev valgt 3 nye bestyrelsesmedlemmer, således at den nye LyLe bestyrelse består af følgende 7 medlemmer. Formand: Rita O Christensen Næstformand: Pia J. Christensen Bestyrelsesmedlem og kasserer: Merete Rugager Bestyrelsesmedlem: Holger Baatrup Bestyrelsesmedlem: Jørgen Bertelsen (ny) Bestyrelsesmedlem: Poul Eigil Rasmussen(ny) Bestyrelsesmedlem: Monica Reese Tønnesen (ny) Suppleant: Kenneth F. Christensen Referat: Anne Krogh Jensen LyLe afholder temadag om lymfekræft i Middelfart d. 20. juni se næste side

6 6

7 7 Denne artikel stammer fra det svenske tidsskrift HÆMA, som er udgivet af vor svenske søster-patientforening Blodcancerforbundet. Referatet fra dette foredrag er fra et arrangement i Gøteborg sidst i Træthed er det mest almindelige symptom ved cancer. Den specielle træthed som kaldes fatique oplevelse som værre end kvalme og smerte alligevel er mange patienter dårlig forberedt og savner information. Dette forklarer Helen Ekfors, som er forsker som omkring helsefremmende pleje ved Lund universitet. Hun er specialsygeplejerske i onkologi og har arbejdet ved den onkologiske og hæmatologiske klinik i Lund. Hvad som forårsager denne voldsommer træthed er ikke helt klarlagt. Der er mange faktorer som peger på fatique og ofte skaber dårlige rutiner. Træthed af sygdommen Fatique kaldes denne specielle type af træthed som forekommer ikke bare ved cancer sygdomme men også ved neurologiske sygdomme som sclerose og Parkinsons, samt ved en del reumatologiske sygdomme. Cancercellernes aktivitet påvirker kroppens immunforsvar og kan foranledige at der frisættes mere end normalt af emner som kaldes cytokiner. De påvirker det immunulogiske system som allerede er belastet af sygdommen. De høje niveauer af cytokiner kan have en giftig effekt, som kan føre til træthed. Stofskiftet ændres - energi en i maden i maden forbrændes hurtigere. Uro og behandlinger kan føre til at man mister appetitten. Det kan lede til at man taber vægt og tapper energien. Anæmi som er almindelig lige ved blodkræftsygdomme giver træthed. Træthed af behandlingen Efter cytostatikabehandlingen (kemo) plejer trætheden at være værst de tre første dage og ind i mellem midt i behandlingen. Strålebehandling giver træthed. Det indrømmede mange af tilhørerne til foredraget. Der forekommer en voldsom træthed som bliver ved ganske længe. Stamcellebehandling giver ofte en træthed som er vedvarende op til et år. En del patienter udvikler GVHD symptomer, og da kan man opleve trætheden igen. GVHD graft versus host disease - eller transplantatet. (reaktioner på donorens væv), indebærer at de hvide blodlegemer i transplantationen reagerer mod donorens raske væv. Hvis man er i god form inden behandlingsstart har man letter ved at komme sig. Dette har også med pleje at gøre hvis man spiser fornuftigt så klarer man sig bedre. En diætist kan ofte foreslå gode alternativer. Symptomerne på fatique kan variere. En unormal svaghed og energiløshed. Alt føles uoverkommeligt f. eks. At vaske sig, klæde sig på og spise. Den mindste lille anstrengelse kan være en uoverkommelighed. En følelse af at kroppen er tung. Dårlig kondition og svært ved at komme til kræfter efter anstrengelse. Koncentrationsproblemer og svært ved at huske. Forts. Side 8.

8 8 Mange fortæller at de ikke orker at læse. Man oplever at det er sværere at tænke, sværere at opfatte ting, at det er svært at svare på lægens spørgsmål både under og efter behandlingen. Man ved ikke rigtig hvad der ligger bagved dette. Der burde være en større forståelse i plejen, så man giver sig tid til at forklare at, Hvis du ikke forstår dette lige nu kan vi tage det i morgen, eller du kan få det skriftligt. Får ingen information Et stort problem er at så mange patienter er så dårligt forberedt på denne træthed. Ligeledes de pårørende. I løbet af dette foredrag, spurgte Helena Ekfors om, hvor mange af deltagerne der havde fået information om fatique/træthed. Ingen af deltagerne havde fået nogen information. Deltagerne kom fra hele landet mange forskellige sygehuse havde forskellige cancerdiagnoser. Ingen havde fået besked på at denne form for træthed er almindelig ved cancersygdomme. Det at få besked på at træthed ved cancer er normalt forekommende, gør at det trods alt er lettere at acceptere for de fleste. Det er beskæmmende, sagde Helen Ekfors. Skal det virkelig være op til patienterne selv at finde ud af dette? Træthed og mathed kan give irritation og skabe konflikter i familien. Da familie og pårørende også er kede af det, er de ofte også mere sårbare. For meget hvile giver også træthed Her er Helen Ekfors råd: Nattesøvnen kan være utilstrækkelig og dårlig. Prøv dog at undgå beroligende og sovemidler. Sov helst ikke om dagen. Det er vigtigt at prøve på at beholde en normal døgnrytme. Ellers kan de blive en ond cirkel. Man bliver træt også af at hvile for meget. Aktivitet er godt. Gå langsomt frem og se hvad du kan holde til. At tage kontrol over kroppen er også en måde der giver selvtillid og styrke. Tal evt. med en fysioterapeut. Skriv dagbog. Lad være med at planlægge for meget. Humor er godt. I film, i bøger og i virkeligheden. Yoga er en slags hjælp til selvhjælp. Virker styrkende på både krop og sind. Mød op som du er. Se hvad der sker og prøv bare at følge med. Begynd ikke på en hobby som kræver for meget indlæring. Gør noget som du ved at du magter og så længe du orker. Krydsord, sudoko lidt havearbejde og evt. håndarbejde. Tankerne glider lettere når man har noget mellem hænderne. Bed om hjælp fra familien. Overlad nogle af pligterne til dem og tro på, at det kan de sagtens klare, selvom det altid var dig før! Tag så opgaverne tilbage efterhånden som du synes at du magter det. Skrevet af Susanna Hauffman fra tidsskriftet HÆMA.

9 9 SØNDERBORG, Bibbi Del Pin. Livet kan slå en kolbøtte - hurra for LyLes lokalgrupper! I 2007 (som 49 årig) fik jeg konstateret kronisk lymfatisk leukæmi. Efter et halvt års kemo var resultatet det bedst opnåelige. Nu kunne jeg se frem til en pause i sygdommen og håbe på en bedre hverdag indtil næste behandling. Mit job som folkeskolelærer (ca. 25 år) måtte jeg desværre opgive. Min familie: min mand Finn og vore 3 voksne børn er nu efterhånden blevet bedre til at deale med situationen. Det har krævet mange kræfter af os alle og hjælp fra psykolog m.m. Især LOKALGRUPPEN i Esbjerg har hjulpet mig igennem mange af de problemer, der følger med en livstruende sygdom. Her kan vi hver især blive lyttet/ lytte til, udveksle erfaringer og især opmuntre hinanden!! Da den nærmeste lokalgruppe findes i Esbjerg (2 timers kørsel fra Sønderborg) vil vi nu prøve at se, om der er grundlag for at opstarte en lokalgruppe i SØNDERBORG i løbet af indeværende år. Jeg har været medlem af LyLe siden opstarten og har fået meget ud af at deltage i div. møder og arrangementer sammen med andre i samme båd. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for råd og vejledning omkring din sygdom eller bare en snak herom. Bibbi Del Pin tlf eller mail: Europas første professor i livet efter kræft Flere og flere patienter overlever kræft og har brug for støtte til at komme videre og få en normal hverdag efter en kræftbehandling. Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse nu ekstra turbo på forskning i livet efter kræft. I samarbejde med Københavns Universitet oprettes Europas første professorat i senfølger efter kræft. Kræftforsker ved Kræftens Bekæmpelse overlæge, dr. med Christoffer Johansen er udnævnt som klinisk professor i senfølger ved Københavns Universitet. Professoratet kombineres med en stilling som overlæge ved Rigshospitalets kræftklinik på Finsencentret. Stillingen er foreløbig femårig og betalt af Kræftens Bekæmpelse. Danmark i front - Danmark har i mange år haft særligt fokus på senfølger og hvordan vi bedst kan hjælpe kræftpatienterne efter sygdommen. Professoratet er en naturlig følge af, at vi har fået langt større forståelse for de problemer, som følger med en kræftsygdom, siger professor Christoffer Johansen. Forts. Side 10. Christoffer Johansen udnævnes til Europas første professor i senfølger og livet efter kræft ved Københavns Universitet

10 10 Den gode nyhed: Flere overlever kræft -Vi får heldigvis også mange flere kræftpatienter, som overlever sygdommen og vender tilbage til et aktivt liv med arbejde, familie, venner og fritidsaktiviteter. Mange patienter har dog fysiske eller psykiske problemer efter behandlingen og har behov for støtte til at overvinde bivirkninger efter f.eks. kemoterapi. En del patienter oplever meget naturligt også træthed, stress, angst og depressioner efter en kræftdiagnose. Jo mere viden vi har om patienternes forskellige behov for hjælp, des bedre kan vi støtte dem. Det samme gælder hjælp til ægtefæller, børn og pårørende, fortæller Christoffer Johansen. Et godt liv efter kræft Christoffer Johansen er kendt som en af Danmark førende forskere i senfølger efter kræft. Han leder forskningsenheden Livet efter kræft i Kræftens Bekæmpelse og har i årenes løb været med til at skabe fokus på senfølger. -Det er ikke nok at forebygge og behandle kræft. Det er ikke nok bare at overleve kræft det er også vigtigt at hjælpe patienterne Flere overlever heldigvis kræft og skal til et godt liv med kvalitet og livsglæde efter sygdommen, for at hjælpes tilbage til et normalt liv med livet giver mening, siger Christoffer Johansen. job, familie og børn Kræft og stress Christoffer Johansen er bl.a. kendt for sin forskning i kræft og psyke. Han har bl.a. været med til videnskabeligt at aflive myten om, at stress og psykiske problemer som angst og depressioner øger risikoen for kræft. Forskning for folket Christoffer Johansens visioner er at skabe et stærkere samarbejde mellem de forskellige forskningsgrene og opbygge et tæt netværk mellem forskere og læger til patienter, som i sidste ende skal have gavn af forskningen. -Vi forskere skal ud over rampen, ud hvor patienterne befinder sig, så de kan få gavn af forskningen. Samarbejdet mellem kræftens Bekæmpelse, Københavns Universit og Rigshospitalet giver nye muligheder for et tæt sammenspil mellem forskning og patienter. Forskningen skal ud til borgerne. Det er her verden ånder! siger den ny professor i Livet efter kræft, Christoffer Johansen. Christoffer Johansen; Kræftens Bekæmpelse Christoffer Johansen er læge (1986), ph.d. (1994) og dr.med. (2004) og adjungeret professor ved Universitetet i Hamburg. Han er endvidere konsulent for Sundhedsstyrelsen indenfor elektromagnetisme og sundhed. Derudover har han i arbejdet på det anerkendte amerikanske kræfthospital Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New York.. Af journalist Bodil Kofoed Sidst ændret:

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Nyhedsbrev november 2008

Nyhedsbrev november 2008 Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

Overgang fra kurativt til palliativt forløb Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor

Læs mere

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014 Agenda 10:00 Morgenmadsbuffet. 10:20 Velkomst v/ formand Rita O. Christensen 10:30 Oplæg ved Francesco d Amore, klinisk professor ved Hæmatologisk afdeling

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Maj 2013. Kære medlem. LyLe har overstået generalforsamlingen 2013. LyLe har fået ny formand Liane Staal.

Maj 2013. Kære medlem. LyLe har overstået generalforsamlingen 2013. LyLe har fået ny formand Liane Staal. Kære medlem Maj 2013 LyLe har overstået generalforsamlingen 2013. LyLe har fået ny formand Liane Staal. Se billedet til højre Farvel fra Jytte Gamby og Goddag fra Liane Staal. Se mere om dette på de næste

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi

NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi NYHEDSBREV fra LYLE Patientforeningen for Lymfekræft & Leukæmi MARTS 2010 Vi har brug for dig i bestyrelsen! Jo flere vi er i bestyrelsen - jo mere kan vi gøre. Vi arbejder efter LYLEs formål (vedtægterne

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende.

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende. Vedtægter 1 Foreningens navn og adresse Foreningens navn er: Patientforeningen Netværk for Kræftbehandling i Udlandet NETKU. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere