Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen."

Transkript

1 1 Juni 2014 Siden sidst Har der været afholdt arrangementet Livsglæde og efterfølgende generalforsamlingen. I dette nummer kan du læse følgende: Arrangement LIVSGLÆDE Lidt om generalforsamlingen Temadag om Lymfekræft den 20.juni Fatique træthed ved behandlinger Lokalgruppe i Sønderborg Europas første professor i Livet efter Kræft Henover sommer og eftersommer er der planlagt spændende arrangementer.

2 2 Min søde sidekvinde ved arrangementet Livsglæde. Jeg var så heldig at komme til at sidde ved siden af - formentlig alderspræsidenten - Mariann fra København. 89 år bliver hun til oktober. Hun kom og satte sig lettere træt ved siden af mig. Hun havde været på Rigshospitalet siden kl. 7 om morgenen for at få lidt nyt blod. Det gjorde hun jævnligt, sagde hun. Sådan er det. De kan ikke rigtig helbrede mig. Hun tog det dog med godt humør og nød frugt og sødt, som var serveret ved dette arrangement. Hun var ikke mere træt end at hun fulgte nøje med i oplæggene fra foredragsholderne. Ind imellem griflede hun også vigtige budskaber ned. Men min kuglepen, fordi åh at komme ned i sin egen taske var ikke så nemt. Da jeg spurgte om jeg måtte tage et billede af hende lyste hun op og sagde Ja! Så satte hun sig i positur og blev fotograferet. Hun glæder sig til at se billedet, når hun modtager nyhedsbrevet. Hun var så dejlig naturlig og positiv. Hun bor på 4. sal i en ejendom ja, uden elevator! Det generede hende dog, at hun var faldet for ikke så længe siden. Da havde hun slået sit ben, så det var lidt svært at kravle op ad alle de trapper. Arrangement Første foredragsholder var Per Larsen fhv. chefpolitiinspektør. Per Larsen startede med at fortælle om sit arbejde ved politiet på en meget humoristisk måde. Han ville egentlig gå på pension som 60 åring, da han godt fra sin ungdom kunne huske alle de gamle, som blev til det sidste. Der var dog et jubilæum kun 2 år ud i fremtiden. Skulle han ikke have dette med, spurgte mange af hans kollegaer. Ved nærmere eftertanke ville dette jo give en større flaskeindsamling til det fremtidige otium, tænkte han. Så jo, han ville godt tage dette jubilæum med. Dog allerede inden de 2 år var gået, begyndte hans krop at lave kludder i systemet. I første omgang med voldsomme mavesmerter som viste sig at være tarmslyng. Han blev opereret for dette og så var alt jo godt. Men der kom nye symptomer. Man fandt ud af at det skyldtes en kræftknude ved den ene nyre. Egentlig synes han selv at dette var ret irriterende, da han netop var begyndt at løbe maraton. Var han nu færdig med det? Han fik en behandling som var noget barsk, men derefter gik det fremad og han kunne igen tænke på sine maratonløb. Der kom dog flere symptomer på et eller andet. Så sent som i efteråret 2013 blev han skannet. En PET skanning og det var meget passende, da han har arbejdet ved PET!!!. Det viste sig, at han har en svulst ved den anden nyre. Da denne ikke er vokser pt., holder man øje med den. Nu lever han med kræft som så mange andre mennesker. Dette er grunden til at han har meldt sin støtte til kræften bekæmpelse. Forts. Side 3. Nyhedsbrev nr Ansvarlig redaktør: Anne Krogh Jensen ISSN: (online)

3 3 Han ville - ligesom mange andre mænd - ikke gå til læge i tide. Dette fortryder han i dag. Så derfor hans opråb: Herrer! Gå til læge hvis I har nogle mærkelige symptomer! Inddrag de pårørende i sygdommen og behandlingen. De er lige så bange som du selv er. Sæt nogle mål lidt ude i fremtiden og arbejd på at prøve at opnå dem. Jeg tror at hans humor, lyse sind og især hans galgenhumor har hjulpet meget. PLANETREE var næste oplæg og blev holdt af dr. med. Lars Kjeldsen, klinikchef for Rigshospitalets hæmatologiske klinik og udviklingssygeplejerske Janne Due Sommerset? Emnet var PLANETREE - et begreb som symboliserer dette, at den første kendte læge Hippokrates sad under et Platantræ og tænkte tanker og fandt på løsninger. Respekt for patienten inddragelse af patienten i selve behandlingen. Som det første sted i landet er dette projekt startet på Rigshospitalet onkologisk afdeling og hæmatologisk afdeling. Ved Janne Due Sommerset s besøg i Canada, USA og andre steder, har det vist sig, at mange af patienternes forslag til forenkling og forbedring i rutiner på hospitalsafdelinger sagtens kan gennemføres, uden at det kræver mere tid fra personalet. Patienterne skal selvfølgelig have deres behandling efter lægelige anvisninger. Kan enkelte patienter få deres kemo i eget hjem, ved bistand af en hjemmesygeplejerske? Kan man indrette vente arealer sådan, at patienter kan føle sig lidt mere private? De behøver vel ikke at sidde på lange rækker og kigge på hinanden. Kan der være nogle flere aktiviteter til de patienter, der faktisk har en hel arbejdsdag på afdelingen, fordi de skal behandles i en time og måske til en kort samtale senere? Kan der oplyses bedre om forsinkelser hos læger og personale undervejs i løbet af dagen? Man lod enkelte sygeplejersker gå i patientens fodspor en hel dag som et forsøg. Disse sygeplejersker var ganske udmattede efter en hel dags ventetid og forstod udmærket patienternes frustration. Så skal man tænke på at sygeplejerskerne hverken var syge, dårlige eller på anden måde bekymrede, sådan som patienterne ofte var. En start på Rigshospitalet. Forhåbentlig vil de idéer man kommer frem til, bringe sig som ringe i vandet rundt på alle hospitaler. Ref: Anne Krogh Jensen

4 4 Sidste oplæg kom fra Professor Helle Timm fra Palliativt Viden center, Syddanmark. Palliation skaber tryghed Palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring til mennesker, der er ramt af livstruende sygdom. Lymfekræft og leukæmi er en livstruende sygdom. Når man får en så alvorlig diagnose kan det ryste én på både krop og sjæl. Sygdommen er en trussel mod det liv som man har levet hidtil, mod de gøremål og de roller, der har givet livet mening og mod den fremtid, man havde forestillet sig. Samtidig skal man tage stilling til behandling af sygdommen, sygemelding m.m. Palliation/lindring kan være med til at skabe tryghed i usikker og uforudsigelig tid. Fokus på livskvalitet Formålet med palliation/lindring er at fremme livskvaliteten for den syge og den syges pårørende. Det gøres ved at lindre de lidelser og vanskeligheder, der kan følge af en livstruende sygdom. Lidelserne kan være fysiske som fx kvalme og smerte psykiske som fx angst og depression sociale som fx boligforhold, børnepasning og pension eksistentielle-åndelige som fx skyld og tvivl. Hvem kan hjælpe? Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, præster m.fl. skal arbejde sammen for at kunne lindre de forskellige følger af sygdommen. Det er patientens og de pårørendes behov og ønsker om lindring, som er i fokus i den palliative behandling, pleje og omsorg. Det er forskelligt, hvornår man har behov for palliation, ligesom det er forskelligt, hvilken form for lindring man har brug. Man kan have brug for lindring når man for første gang hører diagnosen, behovet kan komme i perioder i sygdomsforløbet, og det kan blive aktuelt i livets allersidste tid. Ens læge og sygeplejerske kan hjælpe med at få kontakt til de andre fagpersoner som fx socialrådgiver, fysioterapeut og psykolog. Brug for at vide mere Du kan søge individuel rådgivning om palliation på eller telefon Læs mere om palliation/lindring på Faktaboks Palliation er tilbud til alle, der rammes af livstruende sygdom Palliation skal skabe livskvalitet ikke helbrede Palliation kan hjælpe fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer Palliation er også til pårørende (link: Palliation kan være relevant gennem hele sygdomsforløbet Læs mere på + evt. link til foreningens egen rådgivning

5 5 Herefter var der efter en kort pause Generalforsamling. Bestyrelsens beretning - Fremlæggelse af Regnskabet for Valg af nye bestyrelsesmedlemmer Kan ses på hjemmesiden For medlemmer der ikke har computer og adgang til internettet, kan disse bilag bestilles på LyLe sekretariat, som vil sende bilagene med posten. Telefon nummer Nedenfor referer jeg de vigtigste nyheder/ændringer vedrørende LyLe Bestyrelse Tilstede var 19 medlemmer foruden bestyrelsen. Formand Liane Staal og bestyrelsesmedlem Anna Nyholm, som blev valgt til bestyrelsen i marts 2013 forlod frivilligt bestyrelsen i januar Det oplyses at årsagen var uenighed med resten af bestyrelsen i, hvordan bestyrelsesarbejdet skal foregå. Resten af den siddende bestyrelse Rita O. Christensen, Pia J. Christensen, Merete Rugager og Holger Baatrup konstituerede sig ved at lade Rita O. Christensen være konstitueret formand indtil generalforsamlingen den 21. marts Bestyrelsen ønskede ved denne generalforsamling at Rita O. Christensen skulle fortsætte som formand indtil marts Dette fordi - det er uheldigt at både formand og næstformand vælges i det samme år. Ordstyrer Helen Trustrup fortalte de fremmødte medlemmer, at dette faktisk strider mod vedtægterne i LyLe og kan kræve en ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev derefter spurgt om nogen ville kræve dette. Da ingen af de tilstedeværende medlemmer ønskede en ekstraordinær generalforsamlingen i denne anledning, blev det vedtaget at Rita O. Christensen forsætter som formand indtil marts 2015, hvor der vil være valg til formandsposten. Resten af generalforsamlingen fortsatte i god ro og orden. Der blev valgt 3 nye bestyrelsesmedlemmer, således at den nye LyLe bestyrelse består af følgende 7 medlemmer. Formand: Rita O Christensen Næstformand: Pia J. Christensen Bestyrelsesmedlem og kasserer: Merete Rugager Bestyrelsesmedlem: Holger Baatrup Bestyrelsesmedlem: Jørgen Bertelsen (ny) Bestyrelsesmedlem: Poul Eigil Rasmussen(ny) Bestyrelsesmedlem: Monica Reese Tønnesen (ny) Suppleant: Kenneth F. Christensen Referat: Anne Krogh Jensen LyLe afholder temadag om lymfekræft i Middelfart d. 20. juni se næste side

6 6

7 7 Denne artikel stammer fra det svenske tidsskrift HÆMA, som er udgivet af vor svenske søster-patientforening Blodcancerforbundet. Referatet fra dette foredrag er fra et arrangement i Gøteborg sidst i Træthed er det mest almindelige symptom ved cancer. Den specielle træthed som kaldes fatique oplevelse som værre end kvalme og smerte alligevel er mange patienter dårlig forberedt og savner information. Dette forklarer Helen Ekfors, som er forsker som omkring helsefremmende pleje ved Lund universitet. Hun er specialsygeplejerske i onkologi og har arbejdet ved den onkologiske og hæmatologiske klinik i Lund. Hvad som forårsager denne voldsommer træthed er ikke helt klarlagt. Der er mange faktorer som peger på fatique og ofte skaber dårlige rutiner. Træthed af sygdommen Fatique kaldes denne specielle type af træthed som forekommer ikke bare ved cancer sygdomme men også ved neurologiske sygdomme som sclerose og Parkinsons, samt ved en del reumatologiske sygdomme. Cancercellernes aktivitet påvirker kroppens immunforsvar og kan foranledige at der frisættes mere end normalt af emner som kaldes cytokiner. De påvirker det immunulogiske system som allerede er belastet af sygdommen. De høje niveauer af cytokiner kan have en giftig effekt, som kan føre til træthed. Stofskiftet ændres - energi en i maden i maden forbrændes hurtigere. Uro og behandlinger kan føre til at man mister appetitten. Det kan lede til at man taber vægt og tapper energien. Anæmi som er almindelig lige ved blodkræftsygdomme giver træthed. Træthed af behandlingen Efter cytostatikabehandlingen (kemo) plejer trætheden at være værst de tre første dage og ind i mellem midt i behandlingen. Strålebehandling giver træthed. Det indrømmede mange af tilhørerne til foredraget. Der forekommer en voldsom træthed som bliver ved ganske længe. Stamcellebehandling giver ofte en træthed som er vedvarende op til et år. En del patienter udvikler GVHD symptomer, og da kan man opleve trætheden igen. GVHD graft versus host disease - eller transplantatet. (reaktioner på donorens væv), indebærer at de hvide blodlegemer i transplantationen reagerer mod donorens raske væv. Hvis man er i god form inden behandlingsstart har man letter ved at komme sig. Dette har også med pleje at gøre hvis man spiser fornuftigt så klarer man sig bedre. En diætist kan ofte foreslå gode alternativer. Symptomerne på fatique kan variere. En unormal svaghed og energiløshed. Alt føles uoverkommeligt f. eks. At vaske sig, klæde sig på og spise. Den mindste lille anstrengelse kan være en uoverkommelighed. En følelse af at kroppen er tung. Dårlig kondition og svært ved at komme til kræfter efter anstrengelse. Koncentrationsproblemer og svært ved at huske. Forts. Side 8.

8 8 Mange fortæller at de ikke orker at læse. Man oplever at det er sværere at tænke, sværere at opfatte ting, at det er svært at svare på lægens spørgsmål både under og efter behandlingen. Man ved ikke rigtig hvad der ligger bagved dette. Der burde være en større forståelse i plejen, så man giver sig tid til at forklare at, Hvis du ikke forstår dette lige nu kan vi tage det i morgen, eller du kan få det skriftligt. Får ingen information Et stort problem er at så mange patienter er så dårligt forberedt på denne træthed. Ligeledes de pårørende. I løbet af dette foredrag, spurgte Helena Ekfors om, hvor mange af deltagerne der havde fået information om fatique/træthed. Ingen af deltagerne havde fået nogen information. Deltagerne kom fra hele landet mange forskellige sygehuse havde forskellige cancerdiagnoser. Ingen havde fået besked på at denne form for træthed er almindelig ved cancersygdomme. Det at få besked på at træthed ved cancer er normalt forekommende, gør at det trods alt er lettere at acceptere for de fleste. Det er beskæmmende, sagde Helen Ekfors. Skal det virkelig være op til patienterne selv at finde ud af dette? Træthed og mathed kan give irritation og skabe konflikter i familien. Da familie og pårørende også er kede af det, er de ofte også mere sårbare. For meget hvile giver også træthed Her er Helen Ekfors råd: Nattesøvnen kan være utilstrækkelig og dårlig. Prøv dog at undgå beroligende og sovemidler. Sov helst ikke om dagen. Det er vigtigt at prøve på at beholde en normal døgnrytme. Ellers kan de blive en ond cirkel. Man bliver træt også af at hvile for meget. Aktivitet er godt. Gå langsomt frem og se hvad du kan holde til. At tage kontrol over kroppen er også en måde der giver selvtillid og styrke. Tal evt. med en fysioterapeut. Skriv dagbog. Lad være med at planlægge for meget. Humor er godt. I film, i bøger og i virkeligheden. Yoga er en slags hjælp til selvhjælp. Virker styrkende på både krop og sind. Mød op som du er. Se hvad der sker og prøv bare at følge med. Begynd ikke på en hobby som kræver for meget indlæring. Gør noget som du ved at du magter og så længe du orker. Krydsord, sudoko lidt havearbejde og evt. håndarbejde. Tankerne glider lettere når man har noget mellem hænderne. Bed om hjælp fra familien. Overlad nogle af pligterne til dem og tro på, at det kan de sagtens klare, selvom det altid var dig før! Tag så opgaverne tilbage efterhånden som du synes at du magter det. Skrevet af Susanna Hauffman fra tidsskriftet HÆMA.

9 9 SØNDERBORG, Bibbi Del Pin. Livet kan slå en kolbøtte - hurra for LyLes lokalgrupper! I 2007 (som 49 årig) fik jeg konstateret kronisk lymfatisk leukæmi. Efter et halvt års kemo var resultatet det bedst opnåelige. Nu kunne jeg se frem til en pause i sygdommen og håbe på en bedre hverdag indtil næste behandling. Mit job som folkeskolelærer (ca. 25 år) måtte jeg desværre opgive. Min familie: min mand Finn og vore 3 voksne børn er nu efterhånden blevet bedre til at deale med situationen. Det har krævet mange kræfter af os alle og hjælp fra psykolog m.m. Især LOKALGRUPPEN i Esbjerg har hjulpet mig igennem mange af de problemer, der følger med en livstruende sygdom. Her kan vi hver især blive lyttet/ lytte til, udveksle erfaringer og især opmuntre hinanden!! Da den nærmeste lokalgruppe findes i Esbjerg (2 timers kørsel fra Sønderborg) vil vi nu prøve at se, om der er grundlag for at opstarte en lokalgruppe i SØNDERBORG i løbet af indeværende år. Jeg har været medlem af LyLe siden opstarten og har fået meget ud af at deltage i div. møder og arrangementer sammen med andre i samme båd. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for råd og vejledning omkring din sygdom eller bare en snak herom. Bibbi Del Pin tlf eller mail: Europas første professor i livet efter kræft Flere og flere patienter overlever kræft og har brug for støtte til at komme videre og få en normal hverdag efter en kræftbehandling. Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse nu ekstra turbo på forskning i livet efter kræft. I samarbejde med Københavns Universitet oprettes Europas første professorat i senfølger efter kræft. Kræftforsker ved Kræftens Bekæmpelse overlæge, dr. med Christoffer Johansen er udnævnt som klinisk professor i senfølger ved Københavns Universitet. Professoratet kombineres med en stilling som overlæge ved Rigshospitalets kræftklinik på Finsencentret. Stillingen er foreløbig femårig og betalt af Kræftens Bekæmpelse. Danmark i front - Danmark har i mange år haft særligt fokus på senfølger og hvordan vi bedst kan hjælpe kræftpatienterne efter sygdommen. Professoratet er en naturlig følge af, at vi har fået langt større forståelse for de problemer, som følger med en kræftsygdom, siger professor Christoffer Johansen. Forts. Side 10. Christoffer Johansen udnævnes til Europas første professor i senfølger og livet efter kræft ved Københavns Universitet

10 10 Den gode nyhed: Flere overlever kræft -Vi får heldigvis også mange flere kræftpatienter, som overlever sygdommen og vender tilbage til et aktivt liv med arbejde, familie, venner og fritidsaktiviteter. Mange patienter har dog fysiske eller psykiske problemer efter behandlingen og har behov for støtte til at overvinde bivirkninger efter f.eks. kemoterapi. En del patienter oplever meget naturligt også træthed, stress, angst og depressioner efter en kræftdiagnose. Jo mere viden vi har om patienternes forskellige behov for hjælp, des bedre kan vi støtte dem. Det samme gælder hjælp til ægtefæller, børn og pårørende, fortæller Christoffer Johansen. Et godt liv efter kræft Christoffer Johansen er kendt som en af Danmark førende forskere i senfølger efter kræft. Han leder forskningsenheden Livet efter kræft i Kræftens Bekæmpelse og har i årenes løb været med til at skabe fokus på senfølger. -Det er ikke nok at forebygge og behandle kræft. Det er ikke nok bare at overleve kræft det er også vigtigt at hjælpe patienterne Flere overlever heldigvis kræft og skal til et godt liv med kvalitet og livsglæde efter sygdommen, for at hjælpes tilbage til et normalt liv med livet giver mening, siger Christoffer Johansen. job, familie og børn Kræft og stress Christoffer Johansen er bl.a. kendt for sin forskning i kræft og psyke. Han har bl.a. været med til videnskabeligt at aflive myten om, at stress og psykiske problemer som angst og depressioner øger risikoen for kræft. Forskning for folket Christoffer Johansens visioner er at skabe et stærkere samarbejde mellem de forskellige forskningsgrene og opbygge et tæt netværk mellem forskere og læger til patienter, som i sidste ende skal have gavn af forskningen. -Vi forskere skal ud over rampen, ud hvor patienterne befinder sig, så de kan få gavn af forskningen. Samarbejdet mellem kræftens Bekæmpelse, Københavns Universit og Rigshospitalet giver nye muligheder for et tæt sammenspil mellem forskning og patienter. Forskningen skal ud til borgerne. Det er her verden ånder! siger den ny professor i Livet efter kræft, Christoffer Johansen. Christoffer Johansen; Kræftens Bekæmpelse Christoffer Johansen er læge (1986), ph.d. (1994) og dr.med. (2004) og adjungeret professor ved Universitetet i Hamburg. Han er endvidere konsulent for Sundhedsstyrelsen indenfor elektromagnetisme og sundhed. Derudover har han i arbejdet på det anerkendte amerikanske kræfthospital Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New York.. Af journalist Bodil Kofoed Sidst ændret:

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyheder fra LYLE Nyhedsbrev juli 2008 PRIS TIL DANMARK FOR PATIENTRETTIGHEDER OG INFORMATION 13.juni 2008 fik Danmark overrakt en pris som førende nation i patientrettigheder og information af Health Consumer

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende.

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende. Vedtægter 1 Foreningens navn og adresse Foreningens navn er: Patientforeningen Netværk for Kræftbehandling i Udlandet NETKU. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder

Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder August 2014 Kære medlemmer Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder Nyheder i aviser og TV har handlet om hvor svært det er at være pårørende til en alvorligt syg kræftpatient

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

LyLe har også for første gang haft en stand på en sundhedsmesse i Øksnehallen også i København. (se inde i bladet)

LyLe har også for første gang haft en stand på en sundhedsmesse i Øksnehallen også i København. (se inde i bladet) November 2012 Kære medlem Nu er det blevet efterår med alle de skønne farver i naturen. Derfor disse små billeder rundt på siderne. I dette nummer kan du læse om: Nyheder fra LyLe Kampen for at vende tilbage

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

I patientforening ser vi frem til arrangementet i Odense den 21. marts og den efterfølgende generalforsamling.

I patientforening ser vi frem til arrangementet i Odense den 21. marts og den efterfølgende generalforsamling. Marts 2013 Kære LyLe medlem Så er vi kommet ind i et nyt år 2013. Ganske smukt men koldt. Inden længe ved vi, at lige pludselig skinner solen igen på en måde, som gør os rigtig glade. Måske finder vi en

Læs mere

September 2012. En patienthåndbog for vores sygdomme. Frivillge hjælpere. Mindfulness meditation og yoga. Kære medlem

September 2012. En patienthåndbog for vores sygdomme. Frivillge hjælpere. Mindfulness meditation og yoga. Kære medlem September 2012 Kære medlem Sommertid med masser af blomster og bærfrugter. I dette nummer kan du læse om: Nyheder fra LyLe Ny bog om sygedagpenge af socialrådgiver Debat om egen skyld i kræftsygdom af

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Træthed. hos patienter med kræft

Træthed. hos patienter med kræft Træthed hos patienter med kræft Information og vejledning til patienten og patientens familie/venner om livets muligheder og begrænsninger med lidelsen træthed Side 02 Udarbejdet af sygeplejersker fra

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Når en medarbejder får kræft. -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen

Når en medarbejder får kræft. -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen Når en medarbejder får kræft -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen 3 4 Disposition Forord..............................................................7 Indledning..........................................................9

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere