At være pårørende til en kræftpatient
|
|
- Sara Simonsen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D.
2 Program Baggrund Formål, design, metode og deltagere Resultater De pårørendes opgaver Konsekvenser af at være pårørende Interaktionen med sundhedspersonalet - Anbefalinger/hvordan kan problemerne løses? Tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater Projekt I & II 2
3 Baggrund Kræftpatientens Verden (2006) Ikke tilstrækkelig interesse for de pårørendes velbefindende: 34% Internationale studier af pårørende 10-50% oplever betydelig belastning (Blanchard et al. 1997; Hagedoorn et al. 2000) Mangler information større grad af belastning (Pitceathly & Maguire 2003) Begrænset viden om danske pårørendes oplevelser Kræftens Bekæmpelse efterlyste projekter med fokus på de pårørende Udvikling af At være pårørende til en kræftpatient 3
4 At være pårørende til en kræftpatient Formål At skabe indsigt i, hvordan pårørende til kræftpatienter oplever og indgår i patienternes forløb Herunder Opgaver Konsekvenser Interaktionen med sundhedspersonalet på hospitalerne (vores primære fokus) Ift opgaver og konsekvenser Pårørende type? Status Relation Hypotese? 4
5 At være pårørende til en kræftpatient Design: Spørgeskemaundersøgelse Metode: 2009: Udvikling af spørgeskema (CaTCoN) 2010: Journaler (5 afdelinger på tre hospitaler) kræftpatienter (voksne; alle diagnoser og stadier, dog ikke terminale) rekruttering af pårørende Deltagere: 590 pårørende (relateret til 415 patienter) 5
6 Patient karakteristika N (=415) % Køn Kvinde Mand Alder (år)
7 Patient karakteristika N (=415) % Inklusionsgruppe Diagnosticeret < 1 år siden Diagnosticeret > 1 år siden, i behandling Diagnosticeret > 1 år siden, ikke i behandling Missing 6 1 Stadium Intet TNM stadium/missing Diagnose Hoved-/hals-kræft 37 9 Mave-/tarm-kræft Gynækologisk kræft Brystkræft 28 7 Leukæmi Andre kræftdiagnoser (lunge, prostata, etc.) Missing 1 0
8 Pårørende karakteristika N (=590) % Køn Kvinde Mand Missing 4 1 Alder (år) Missing 3 1 8
9 Pårørende karakteristika N (=590) % Pårørende status Primær pårørende Ikke-primær pårørende Relation til patienten Ægtefælle/partner Barn (voksent) Forælder 47 8 Søskende 39 7 Andet (f.eks. Ven, kollega) 48 8 Missing 3 1 9
10 Resultater
11 De pårørendes opgaver Eksempler Psykisk støtte: 74% Praktisk hjælp: 53% Transport: 48% Mange pårørende påtager sig store opgaver i relation til patientens sygdom Desuden: Primære og nærmeste pårørende påtager sig større arbejdsbyde end andre pårørende 11
12 Konsekvenser af at være pårørende Eksempler Stress: 59% Behov for at tale med en psykolog: 20% Negativ effekt på fysisk helbred: 16% Ingen/minimal øget opmærksomhed på vigtige ting i livet: 23% Store andele af de pårørende oplever negative konsekvenser af at være pårørende Mange pårørende oplever positive konsekvenser af at være pårørende, men betydelige andele af de pårørende gør ikke 12
13 Konsekvenser af at være pårørende De ikke-primære og ikke-nærmeste pårørende er på de fleste områder påvirket negativt af patientens sygdom i samme grad som primære og de nærmeste pårørende De nærmeste pårørende oplever flere positive konsekvenser af at være pårørende end de ikkenærmeste pårørende 13
14 Interaktionen med sundhedspersonalet Præsentation af de største problemer 1. INDDRAGELSE 12. Har sundhedspersonalet inddraget dig i din pårørendes sygdom/behandling/pleje på den måde, du har ønsket at være inddraget? Altid/ så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 19% 25% 13% 17% 15% 2% Missing 14
15 Interaktionen med sundhedspersonalet 1. INDDRAGELSE (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: Et bud på hvordan man kan inddrage de pårørende bedre: At blive tydelig på over for sundhedsvæsenet og forklare relationen at der rent faktisk er en aftale imellem den der er syg og den pårørende, inden man møder sundhedsvæsenet, som siger: min far vil gerne have, at jeg hjælper ham med de og de ting ved den her samtale. Sådan nogle råd bliver ikke givet i dag, og det vil hjælpe både den pårørende og den der er syg ( ) Hvis man er tydelig på relationer, og man sidder over for lægen og sygeplejersken, så er der også en god chance for, at den pårørende kan fylde det rum, som den pårørende skal, og at kræftpatienten får det sådan, som vedkommende gerne vil have det (citat, rådgiver) 15
16 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (udvalgte resultater) 11. Har sundhedspersonalet udvist interesse for, hvordan du har haft det? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 10% 16% 12% 39% 21% 2% Missing 29. Har sundhedspersonalet på sygehusene udvist interesse for, om du som pårørende har kunnet håndtere situationen? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 14% 16% 11% 37% 21% 2% Missing 16
17 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (fortsat) 30. Har sundhedspersonalet på sygehusene opfanget og reageret på signaler fra dig, hvis du har haft det dårligt? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 9% 8% 6% 28% 49% 2% Missing 17
18 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: De pårørende bliver set i det øjeblik, de kan præstere en eller anden ydelse, der kan aflaste. Men at de selv har brug for at blive støttet, det bliver ikke set ( ) De giver udtryk for, at de godt kunne bruge at blive set, at deres indsats bliver anerkendt og set ( ) Man ser dem som en ressource og til hjælp for blandt andet personalet (citat, rådgiver) 18
19 Interaktionen med sundhedspersonalet Jeg indrømmer blankt, når jeg nu sidder og tænker tilbage, at jeg har utrolig meget fokus på patienten i den her seance, igen fordi jeg ser det egentlig allermest som en patient-læge relation; nu skal jeg formidle det her, til den person det handler om, så godt som muligt. Så mit fokus er meget dér, rigtigt meget dér (citat, kliniker) 19
20 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (udvalgte resultater) Har du som pårørende savnet information om: Slet I mindre I nogen I høj Ved ikke/ Missing ikke grad grad grad ikke relevant Hvor lang tid man skal vente på forskellige tidspunkter i forløbet? 38% 22% 17% 14% 8% 2% Sygdommen og sygdomsforløbet? 38% 20% 19% 17% 5% 2% Hvad man som pårørende skal holde øje med af symptomer og bivirkninger? 31% 19% 18% 25% 6% 2% 20
21 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) Har du som pårørende savnet information om: Slet I mindre I nogen I høj Ved ikke/ Missing ikke grad grad grad ikke relevant Hvordan man bedst hjælper og støtter personen med kræft? 27% 15% 21% 30% 5% 2% Forventelige psykiske reaktioner hos en person med kræft? 22% 16% 23% 32% 6% 2% Ernæring? 37% 18% 16% 17% 10% 2% Rettigheder og muligheder for hjælp ved udskrivning og generelt? 26% 15% 16% 23% 17% 2% 21
22 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) 21. Synes du, at der er blevet brugt nok tid på information til de pårørende? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ Ikke relevant 22% 25% 21% 18% 12% 1% Missing 22
23 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: Det som jeg tror er den største frustration både for patient og pårørende det er, at man nogle gange får nogle information at vide, og så er det først, når man har tænkt lidt over det eller er kommet hjem, at man så har behov for at spørge ind til det, fordi der kun er afsat et kvarter (citat, pårørende) 23
24 Interaktionen med sundhedspersonalet Det samlede billede: Mange pårørende er tilfredse med interaktionen med sundhedspersonalet på hospitalerne MEN betydelige andele af de pårørende er utilfredse med nogle af aspekterne af interaktionen de mest problematiske aspekter er: Inddragelse Opmærksomhed Information 24
25 Interaktionen med sundhedspersonalet Hvordan kan problemerne løses? Inddrag de pårørende i overensstemmelse med deres behov og ressourcer (f.eks. via forventningsafstemning) Vær opmærksom på, hvordan de pårørende trives (f.eks. ved at spørge ind til de pårørendes behov) og følg op på deres behov for hjælp og støtte Klæd de pårørende bedre på til at være pårørende ved at give dem mere og bedre information 25
26 Tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater
27 Projekt I (2013) Sted Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Baggrund Afdelingens resultater fra At være pårørende til en kræftpatient Formål At forbedre sundhedspersonalets a) opmærksomhed på, b) støtte til, c) information til, og d) inddragelse af de pårørende Design og metode Planlagt og gennemført af sygeplejersker. Før/efter projekt måling (pilotstudie) med CaTCoN. 241 pårørende (før projektet: 157; efter projektet: 84) 27
28 Projekt I (2013) Indhold 1)Før patientens/den pårørendes første besøg: Ved henvendelse til kontaktsygeplejersken: spørge ind til den pårørendes situation Velkomst pjece medbring pårørende 2)Ved første besøg Direkte kontakt til de pårørende Information om hvem man kan kontakte Etc. 3)Ved et af de første besøg Spørge om oplevelse og forventninger Etc. 4)Ved besøg generelt Vise interesse, forståelse og anerkendelse af de pårørende Spørge ind til mulige vigtige patient/pårørende problemstillinger Etc. 5)Let adgang til yderligere information og støtte F.eks. tavle med information 28
29 Projekt I (2013) Resultater Forbedring for to ud af ni spørgeskemaudfald: Vedr. opmærksomhed: Samtaler foregik mere privat (uden at andre kunne forstyrre/lytte) Vedr. inddragelse: Større tilfredshed med graden af inddragelse Seks ud af de syv resterende udfald viste tendens til forbedring Konklusion Gennemførligt og økonomisk overkommeligt projekt Opmuntrende resultater: Tyder på generelt mere fokus Blot ved at møde de pårørende på en anden måde større tilfredshed Men stadig mange problemer (også forbedrede aspekter) yderligere forbedring er nødvendig 29
30 Projekt II ( ) Sted Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Formål At forbedre sundhedspersonalets information til de pårørende Baggrund Resultaterne fra At være pårørende til en kræftpatient Lavthængende frugter Internationalt kun ganske få tiltag Ingen påviselig effekt af Projekt I 30
31 Projekt II ( ) Indhold/intervention Afdækning af informationsbehov (CaTCoN) ekstra samtale med sygeplejerske Design og metode 200 pårørende til nyhenviste kræftpatienter Lodtræknings-studie : enten omgående samtale eller forsinket samtale Måler om tilfredsheden med information forbedres Forberedelser og status 31
32 Tak for jeres opmærksomhed Kontakt: Line Lund Forskningsenheden for Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Københavns Universitet Mail: Tlf:
33
34 At være pårørende til en kræftpatient (slide 2/2) Deltagere Patienter 856 identificerede patienter Pårørende 609 pårørendebesvarelser 104 ekskluderet Ingen pårørende involveret, n=74 Terminal/afgået ved døden, n= 15 Pårørende død(e), n=4 Andre årsager, n=9 19 spørgeskemaer ekskl. Besvaret af patienten, n=3 Patient terminal/afg.v.død, n=10 Pårørende < 18 år, n=5 Pårørende ikke involveret, n= tilgængelige patienter 590 pårørendebesvarelser Inkluderet i analyserne 6
35 Interaktionen med sundhedspersonalet Her er den laveste utilfredshed blandt de pårørende: Sundhedspersonalet givet urealistisk positivt billede af patientens sygdom: 7% svarer i nogen grad eller i høj grad Sundhedspersonalet frataget håb: 7% svarer i nogen grad eller i høj grad Samtaler med den pårørende foregået, så andre patienter og pårørende ikke kunne høre det: 9% svarer kun nogle gange eller sjældent/aldrig Information givet på en god og nænsom måde: 10% svarer kun nogle gange eller sjældent/aldrig 14
Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.
Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Dansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Hvordan oplevede du samtalen i dag?
Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev
Kræftpatientens verden
Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for - resultater, vurderinger og forslag Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling H:S/Bispebjerg Hospital Forord Med
DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,
13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Mænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?
DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere
N O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Overgang fra kurativt til palliativt forløb
Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Feedbackmøder i relation til patientforløb. -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan?
Feedbackmøder i relation til patientforløb -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan? Brugbare dialoger - indsigt til nye handlemuligheder Præsentationen i dag Feedbackmøder
Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for
Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for Mogens Grønvold, Camilla Pedersen, Cecilia Ravn Jensen, Mette Tuxen Faber, Anna
Hospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen
Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation
Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus
Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Guide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife
DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende
Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH
Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Bilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.
PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data
PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad
Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler
Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Stinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.
Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Samordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Kræftpatientens verden. en undersøgelse af danske kræftpatienters K OMMUNIKATION
K OMMUNIKATION 1321 Kræftpatientens verden. En stor undersøgelse af danske kræftpatienters behov Bo Andreassen Rix, Anna Thit Johnsen, Cecilia Ravn Jensen & Mogens Grønvold Vi ved forbavsende lidt om,
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)
Evaluering af klinik på modul 2 forår 2015 (klinikperiode uge 19-20, 21-22) 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Studerende i somatisk sektor... 4 Kvalitative besvarelser fra studerende i
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.
LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på
REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København
REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer
BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE
BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab
Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi
Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft
Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012
Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der
6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Palliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus. 1. og 2. oktober Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus 1. og 2. oktober 2015 Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Udfordringer i det palliative felt Program Torsdag den 1. oktober
LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (125) 4,48 Ventetid - spørgsmål 2 (128) 4,31 Patientinvolvering
Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering
Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist
Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement
inhealthcare Specialevedinstitutforøkonomi ÅrhusUniversitet 24.august2009 Bilagsmappetil Brugerinvolveringi sundhedsvæsenet Userinvolvement Forfatter:RuneBysted Årskortnummer:20041678 Vejleder:AssocieretProfessorKristinaRisomJespersen
Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt
Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning