At være pårørende til en kræftpatient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være pårørende til en kræftpatient"

Transkript

1 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D.

2 Program Baggrund Formål, design, metode og deltagere Resultater De pårørendes opgaver Konsekvenser af at være pårørende Interaktionen med sundhedspersonalet - Anbefalinger/hvordan kan problemerne løses? Tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater Projekt I & II 2

3 Baggrund Kræftpatientens Verden (2006) Ikke tilstrækkelig interesse for de pårørendes velbefindende: 34% Internationale studier af pårørende 10-50% oplever betydelig belastning (Blanchard et al. 1997; Hagedoorn et al. 2000) Mangler information større grad af belastning (Pitceathly & Maguire 2003) Begrænset viden om danske pårørendes oplevelser Kræftens Bekæmpelse efterlyste projekter med fokus på de pårørende Udvikling af At være pårørende til en kræftpatient 3

4 At være pårørende til en kræftpatient Formål At skabe indsigt i, hvordan pårørende til kræftpatienter oplever og indgår i patienternes forløb Herunder Opgaver Konsekvenser Interaktionen med sundhedspersonalet på hospitalerne (vores primære fokus) Ift opgaver og konsekvenser Pårørende type? Status Relation Hypotese? 4

5 At være pårørende til en kræftpatient Design: Spørgeskemaundersøgelse Metode: 2009: Udvikling af spørgeskema (CaTCoN) 2010: Journaler (5 afdelinger på tre hospitaler) kræftpatienter (voksne; alle diagnoser og stadier, dog ikke terminale) rekruttering af pårørende Deltagere: 590 pårørende (relateret til 415 patienter) 5

6 Patient karakteristika N (=415) % Køn Kvinde Mand Alder (år)

7 Patient karakteristika N (=415) % Inklusionsgruppe Diagnosticeret < 1 år siden Diagnosticeret > 1 år siden, i behandling Diagnosticeret > 1 år siden, ikke i behandling Missing 6 1 Stadium Intet TNM stadium/missing Diagnose Hoved-/hals-kræft 37 9 Mave-/tarm-kræft Gynækologisk kræft Brystkræft 28 7 Leukæmi Andre kræftdiagnoser (lunge, prostata, etc.) Missing 1 0

8 Pårørende karakteristika N (=590) % Køn Kvinde Mand Missing 4 1 Alder (år) Missing 3 1 8

9 Pårørende karakteristika N (=590) % Pårørende status Primær pårørende Ikke-primær pårørende Relation til patienten Ægtefælle/partner Barn (voksent) Forælder 47 8 Søskende 39 7 Andet (f.eks. Ven, kollega) 48 8 Missing 3 1 9

10 Resultater

11 De pårørendes opgaver Eksempler Psykisk støtte: 74% Praktisk hjælp: 53% Transport: 48% Mange pårørende påtager sig store opgaver i relation til patientens sygdom Desuden: Primære og nærmeste pårørende påtager sig større arbejdsbyde end andre pårørende 11

12 Konsekvenser af at være pårørende Eksempler Stress: 59% Behov for at tale med en psykolog: 20% Negativ effekt på fysisk helbred: 16% Ingen/minimal øget opmærksomhed på vigtige ting i livet: 23% Store andele af de pårørende oplever negative konsekvenser af at være pårørende Mange pårørende oplever positive konsekvenser af at være pårørende, men betydelige andele af de pårørende gør ikke 12

13 Konsekvenser af at være pårørende De ikke-primære og ikke-nærmeste pårørende er på de fleste områder påvirket negativt af patientens sygdom i samme grad som primære og de nærmeste pårørende De nærmeste pårørende oplever flere positive konsekvenser af at være pårørende end de ikkenærmeste pårørende 13

14 Interaktionen med sundhedspersonalet Præsentation af de største problemer 1. INDDRAGELSE 12. Har sundhedspersonalet inddraget dig i din pårørendes sygdom/behandling/pleje på den måde, du har ønsket at være inddraget? Altid/ så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 19% 25% 13% 17% 15% 2% Missing 14

15 Interaktionen med sundhedspersonalet 1. INDDRAGELSE (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: Et bud på hvordan man kan inddrage de pårørende bedre: At blive tydelig på over for sundhedsvæsenet og forklare relationen at der rent faktisk er en aftale imellem den der er syg og den pårørende, inden man møder sundhedsvæsenet, som siger: min far vil gerne have, at jeg hjælper ham med de og de ting ved den her samtale. Sådan nogle råd bliver ikke givet i dag, og det vil hjælpe både den pårørende og den der er syg ( ) Hvis man er tydelig på relationer, og man sidder over for lægen og sygeplejersken, så er der også en god chance for, at den pårørende kan fylde det rum, som den pårørende skal, og at kræftpatienten får det sådan, som vedkommende gerne vil have det (citat, rådgiver) 15

16 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (udvalgte resultater) 11. Har sundhedspersonalet udvist interesse for, hvordan du har haft det? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 10% 16% 12% 39% 21% 2% Missing 29. Har sundhedspersonalet på sygehusene udvist interesse for, om du som pårørende har kunnet håndtere situationen? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 14% 16% 11% 37% 21% 2% Missing 16

17 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (fortsat) 30. Har sundhedspersonalet på sygehusene opfanget og reageret på signaler fra dig, hvis du har haft det dårligt? Altid/så godt som altid For det meste Kun nogle gange Sjældent/ aldrig Ved ikke/ Ikke relevant 9% 8% 6% 28% 49% 2% Missing 17

18 Interaktionen med sundhedspersonalet 2. OPMÆRKSOMHED (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: De pårørende bliver set i det øjeblik, de kan præstere en eller anden ydelse, der kan aflaste. Men at de selv har brug for at blive støttet, det bliver ikke set ( ) De giver udtryk for, at de godt kunne bruge at blive set, at deres indsats bliver anerkendt og set ( ) Man ser dem som en ressource og til hjælp for blandt andet personalet (citat, rådgiver) 18

19 Interaktionen med sundhedspersonalet Jeg indrømmer blankt, når jeg nu sidder og tænker tilbage, at jeg har utrolig meget fokus på patienten i den her seance, igen fordi jeg ser det egentlig allermest som en patient-læge relation; nu skal jeg formidle det her, til den person det handler om, så godt som muligt. Så mit fokus er meget dér, rigtigt meget dér (citat, kliniker) 19

20 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (udvalgte resultater) Har du som pårørende savnet information om: Slet I mindre I nogen I høj Ved ikke/ Missing ikke grad grad grad ikke relevant Hvor lang tid man skal vente på forskellige tidspunkter i forløbet? 38% 22% 17% 14% 8% 2% Sygdommen og sygdomsforløbet? 38% 20% 19% 17% 5% 2% Hvad man som pårørende skal holde øje med af symptomer og bivirkninger? 31% 19% 18% 25% 6% 2% 20

21 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) Har du som pårørende savnet information om: Slet I mindre I nogen I høj Ved ikke/ Missing ikke grad grad grad ikke relevant Hvordan man bedst hjælper og støtter personen med kræft? 27% 15% 21% 30% 5% 2% Forventelige psykiske reaktioner hos en person med kræft? 22% 16% 23% 32% 6% 2% Ernæring? 37% 18% 16% 17% 10% 2% Rettigheder og muligheder for hjælp ved udskrivning og generelt? 26% 15% 16% 23% 17% 2% 21

22 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) 21. Synes du, at der er blevet brugt nok tid på information til de pårørende? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ Ikke relevant 22% 25% 21% 18% 12% 1% Missing 22

23 Interaktionen med sundhedspersonalet 3. INFORMATION (fortsat) Supplerende fra fokusgrupperne: Det som jeg tror er den største frustration både for patient og pårørende det er, at man nogle gange får nogle information at vide, og så er det først, når man har tænkt lidt over det eller er kommet hjem, at man så har behov for at spørge ind til det, fordi der kun er afsat et kvarter (citat, pårørende) 23

24 Interaktionen med sundhedspersonalet Det samlede billede: Mange pårørende er tilfredse med interaktionen med sundhedspersonalet på hospitalerne MEN betydelige andele af de pårørende er utilfredse med nogle af aspekterne af interaktionen de mest problematiske aspekter er: Inddragelse Opmærksomhed Information 24

25 Interaktionen med sundhedspersonalet Hvordan kan problemerne løses? Inddrag de pårørende i overensstemmelse med deres behov og ressourcer (f.eks. via forventningsafstemning) Vær opmærksom på, hvordan de pårørende trives (f.eks. ved at spørge ind til de pårørendes behov) og følg op på deres behov for hjælp og støtte Klæd de pårørende bedre på til at være pårørende ved at give dem mere og bedre information 25

26 Tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater

27 Projekt I (2013) Sted Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Baggrund Afdelingens resultater fra At være pårørende til en kræftpatient Formål At forbedre sundhedspersonalets a) opmærksomhed på, b) støtte til, c) information til, og d) inddragelse af de pårørende Design og metode Planlagt og gennemført af sygeplejersker. Før/efter projekt måling (pilotstudie) med CaTCoN. 241 pårørende (før projektet: 157; efter projektet: 84) 27

28 Projekt I (2013) Indhold 1)Før patientens/den pårørendes første besøg: Ved henvendelse til kontaktsygeplejersken: spørge ind til den pårørendes situation Velkomst pjece medbring pårørende 2)Ved første besøg Direkte kontakt til de pårørende Information om hvem man kan kontakte Etc. 3)Ved et af de første besøg Spørge om oplevelse og forventninger Etc. 4)Ved besøg generelt Vise interesse, forståelse og anerkendelse af de pårørende Spørge ind til mulige vigtige patient/pårørende problemstillinger Etc. 5)Let adgang til yderligere information og støtte F.eks. tavle med information 28

29 Projekt I (2013) Resultater Forbedring for to ud af ni spørgeskemaudfald: Vedr. opmærksomhed: Samtaler foregik mere privat (uden at andre kunne forstyrre/lytte) Vedr. inddragelse: Større tilfredshed med graden af inddragelse Seks ud af de syv resterende udfald viste tendens til forbedring Konklusion Gennemførligt og økonomisk overkommeligt projekt Opmuntrende resultater: Tyder på generelt mere fokus Blot ved at møde de pårørende på en anden måde større tilfredshed Men stadig mange problemer (også forbedrede aspekter) yderligere forbedring er nødvendig 29

30 Projekt II ( ) Sted Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Formål At forbedre sundhedspersonalets information til de pårørende Baggrund Resultaterne fra At være pårørende til en kræftpatient Lavthængende frugter Internationalt kun ganske få tiltag Ingen påviselig effekt af Projekt I 30

31 Projekt II ( ) Indhold/intervention Afdækning af informationsbehov (CaTCoN) ekstra samtale med sygeplejerske Design og metode 200 pårørende til nyhenviste kræftpatienter Lodtræknings-studie : enten omgående samtale eller forsinket samtale Måler om tilfredsheden med information forbedres Forberedelser og status 31

32 Tak for jeres opmærksomhed Kontakt: Line Lund Forskningsenheden for Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Københavns Universitet Mail: Tlf:

33

34 At være pårørende til en kræftpatient (slide 2/2) Deltagere Patienter 856 identificerede patienter Pårørende 609 pårørendebesvarelser 104 ekskluderet Ingen pårørende involveret, n=74 Terminal/afgået ved døden, n= 15 Pårørende død(e), n=4 Andre årsager, n=9 19 spørgeskemaer ekskl. Besvaret af patienten, n=3 Patient terminal/afg.v.død, n=10 Pårørende < 18 år, n=5 Pårørende ikke involveret, n= tilgængelige patienter 590 pårørendebesvarelser Inkluderet i analyserne 6

35 Interaktionen med sundhedspersonalet Her er den laveste utilfredshed blandt de pårørende: Sundhedspersonalet givet urealistisk positivt billede af patientens sygdom: 7% svarer i nogen grad eller i høj grad Sundhedspersonalet frataget håb: 7% svarer i nogen grad eller i høj grad Samtaler med den pårørende foregået, så andre patienter og pårørende ikke kunne høre det: 9% svarer kun nogle gange eller sjældent/aldrig Information givet på en god og nænsom måde: 10% svarer kun nogle gange eller sjældent/aldrig 14

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Kræftpatientens verden

Kræftpatientens verden Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for - resultater, vurderinger og forslag Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling H:S/Bispebjerg Hospital Forord Med

Læs mere

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

Overgang fra kurativt til palliativt forløb Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Feedbackmøder i relation til patientforløb. -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan?

Feedbackmøder i relation til patientforløb. -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan? Feedbackmøder i relation til patientforløb -Samtaler med patienter om oplevelser i deres patientforløb- Hvordan? Brugbare dialoger - indsigt til nye handlemuligheder Præsentationen i dag Feedbackmøder

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for

Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatientens verden. En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for Kræftpatientens verden Kræftens Bekæmpelse Kræftpatientens verden En undersøgelse af hvad danske kræftpatienter har brug for Mogens Grønvold, Camilla Pedersen, Cecilia Ravn Jensen, Mette Tuxen Faber, Anna

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data 25. oktober 2016 kl. 13.00-14.30 Workshop: Patientrapporterede data hvordan og til hvad

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Kræftpatientens verden. en undersøgelse af danske kræftpatienters K OMMUNIKATION

Kræftpatientens verden. en undersøgelse af danske kræftpatienters K OMMUNIKATION K OMMUNIKATION 1321 Kræftpatientens verden. En stor undersøgelse af danske kræftpatienters behov Bo Andreassen Rix, Anna Thit Johnsen, Cecilia Ravn Jensen & Mogens Grønvold Vi ved forbavsende lidt om,

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)

Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22) Evaluering af klinik på modul 2 forår 2015 (klinikperiode uge 19-20, 21-22) 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Studerende i somatisk sektor... 4 Kvalitative besvarelser fra studerende i

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Palliativt Videncenter www.pavi.dk

Palliativt Videncenter www.pavi.dk Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus. 1. og 2. oktober Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus. 1. og 2. oktober Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus 1. og 2. oktober 2015 Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Udfordringer i det palliative felt Program Torsdag den 1. oktober

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Evaluering af Hejmdal

Evaluering af Hejmdal Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Evaluering af Hejmdal - Udvikling i brugernes profil - Brugerundersøgelse - Samarbejde med onkologisk afdeling Dokumentation og Udvikling Oktober 2011

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere