BERETNING 2008 Danmarks stærkeste fagforening

Transkript

1 BERETNING 2008 Danmarks stærkeste fagforening

2 Velkommen til beretning 2008 Fagligt Fælles Forbund i daglig tale 3F kan hermed præsentere sit økonomiske regnskab og beretning for væsentlige aktiviteter og resultater i Beretningen er struktureret efter forbundets Fagligt Politisk Grundlag, som blev vedtaget af kongressen i efteråret Fagligt Politisk Grundlag gælder frem til næste kongres i Derfor har beretningen i år følgende hovedafsnit: Udfordringerne Værdier Medlemsdemokrati Afdelingerne Tillidsvalgte Det arbejdsretlige system Overenskomsternes indhold Uddannelse/livslang læring Arbejdsmiljø og det rummelige arbejdsmarked Erhvervspolitik Ligestilling og integration Medlemsservice Medlemskab af faglig a-kasse Danmark og globaliseringen. Desuden indeholder beretningen dele af 3F s økonomiske regnskab for 2008, væsentlige tal og fakta om 3F i 2008 med mere.

3 indhold 3F f a g l i g t f æ l l e s f o r b u n d b e r e t n i n g Udfordringerne Værdier Medlemsdemokrati Afdelingerne Tillidsvalgte Det arbejdsretlige system Overenskomsternes indhold Uddannelse/livslang læring Arbejdsmiljø og det rummelige arbejdsmarked Erhvervspolitik Ligestilling og integration Medlemsservice Medlemskab af faglig a-kasse Danmark og globaliseringen tekst 04 Utrygheden ramte os med voldsom kraft 08 Danmarks mest synlige fagforening 09 Kampagner, der virker 10 3F-toppen med på en lytter 12 Den nye formand 14 Kort om Martin 15 Lokalafdelinger skal styrkes og udvikles 16 På fuld tid for sikkerheden 17 Kort om Tommy 19 Uddannelse for tillidsvalgte 20 Nyt formål for unge 21 Silvan brød regler 22 I retten for arbejdsskadede 23 Lunger ætset Godsejer betaler kr. til rumænere 29 Overenskomster, udenlandsk arbejdskraft og organisering 33 Ud med aviser 56 nætter i træk LEGO-fyringer blev annulleret 35 Danmark på vej i sort 36 Falck-koncernen blev Årets Arbejdsplads 46 Uddannelse - vejen til lighed? 47 Fra fabrik til fyldninger 48 Forebyggelse og sundhed 50 Flere grønne arbejdspladser 52 Ligestilling er ikke et kvindeproblem 54 Drift i balance for andet år i træk 56 Vær med i fællesskabet 58 Over en milliard i medlemmernes lommer 60 Fortsat pres mod ledige 64 Så kom pengene 66 Gør rent hos seks arbejdsgivere 68 International faglig støtte regnskab tal 07 Medlemsudviklingen i 3f Top 8 annoncører i benchmark 19 Antal tillidsvalgte i 3F Antal klager Antal overenskomster i 3F, fordelt på grupper 30 Antal medlemmer i grupperne 55 Antal medarbejdere i 3F Fordeling af indrevne midler fra Indrevne midler fra Gennemsnitlig ledighedsprocent Medlemmer berørt af ledighed Administrationsudgifter i 3F 67 Antal medlemmer i 3FA 70 En kontingentkrone blev fordelt sådan i 3F i Hoved og nøgletal 72 Anvendt praksis for beretning 73 Erklæring fra uafhængig revisor 74 Daglig ledelse

4 side 04 beretning 2008 fagligt fælles forbund Udfordringerne 3F sikrer medlemmerne tre overordnede kerneydelser: Attraktive løn- og arbejdsforhold. En fagforening, der gennem politisk arbejde forbedrer rammerne for medlemmernes liv. En attraktiv a-kasse C i t a t : F a g l i g t o g P o l i t i s k G r u n d l a g ledelsens beretning Utrygheden ramte os med voldsom kraft u Den globale finanskrise var den største udfordring i De fleste havde en fornemmelse af, at de vilde år med luksusforbrug og store gevinster på ejendomme og værdipapirer ikke kunne fortsætte. Alligevel kom krisen med en langt voldsommere kraft, end nogen havde drømt om. I 3F kunne vi begynde at mærke krisen omkring sommeren I starten var det polske bygningsarbejdere, der blev sendt hjem. Efter sommerferien var det et dagligt samtaleemne, at der på landevejen pludselig ikke længere var så mange biler med østeuropæiske nummerplader. I 2008 fremlagde regeringen forslag til en arbejdsmarkedsreform, der blandt andet indeholdt halvering af dagspengeperioden. Dermed var 3F s tålmodighed med regeringen brugt op. Det var fuldstændig uforståeligt, at den borgerlige regering foreslog dramatiske forringelser for de ledige på et tidspunkt, hvor de meldinger, vi fik, tydede på en stærkt stigende ledighed. I 3F brugte vi mange kræfter på at hindre dette, samtidig med at vi med forundring og dyb bekymring konstaterede, at de andre faglige organisationer ikke kom ind i kampen. Det skal tilføjes, at 3F var et af de forbund, der først mærkede krisen. Når der skal fyres folk, så er det de lavtlønnede, der står forrest. Så i 3F kunne vi under ingen omstændigheder acceptere disse forslag. På ganske få døgn fik vi skabt en markant kampagne. Vi dokumenterede, at regeringschefen løb fra gamle løfter om, at indgreb af denne type ikke skulle komme som en tyv om natten. Vi holdt et afgørende repræsentantskabsmøde i Odense, og dagen efter gik tusindvis af vores lokale tillidsvalgte på gaden for at argumentere imod regeringens planer. Og det var en stor opmuntring, da vi fra hele landet fik meldinger om, at vores folk overalt havde mødt danskere, der var glade for, at nogen nu endelig sagde regeringen imod. Regeringens forslag blev taget af bordet. Vi havde vundet en vigtig sejr. Men hævnen kom kort tid efter, da regeringen pludselig meddelte, at kommunerne skulle overtage jobcentrene 100 procent. Denne sag bliver uden tvivl en af de helt store udfordringer i Selvom regeringen trak deres forslag om halvering af dagpengeperioden, så havde de ikke opfattet krisen. Det var en mærkelig oplevelse at se DR1 den søndag aften i oktober, hvor en lang række politikere, økonomiske eksperter og folk fra arbejdsmarkedet var samlet til høring direkte i TV. 3F tillod sig forsigtig at udtrykke bekymring for, at ledigheden inden jul ville være steget med Vi glemmer aldrig det hånlige blik, erhvervsminister Lene Espersen sendte. Hun mente, det var en helt unødig bekymring. Men desværre fik vi ret. Alene i 3F steg ledigheden med 7.000, og ved udgangen af 2008 havde vi ledighedsberørte. Først i statsministerens nytårstale hørte vi for første gang regeringen erkende, at vi stod midt i en alvorlig krise. Det er vist det modsatte af rettidig omhu. Utryghed og ulighed 2008 var året, hvor danskerne igen skulle mærke utrygheden komme snigende. u

5 UDFORDRINGERNE side 05 Fagbladet XL besøgte og skildrede brolægger Frank Christensens arbejde i efteråret. Her ses han i midten, sammen med de to arbejdsmænd Wassim Labde og Jim Hansen. På Fagbladet.dk gav Frank gode råd om at lægge sten i egen have eller carport.

6 side 06 beretning 2008 fagligt fælles forbund u Frygten for at miste jobbet, frygten for at familiens økonomi ville komme under pres, og frygten for, at parcelhuset eller ejerlejligheden skulle ryge på tvangsauktion, blev pludselig hverdag. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at forbrugerne pludselig lukkede pungen og udskød en lang række planlagte indkøb til bedre tider. Det blev samtidig meget synligt, at det er vigtigt at være medlem af en fagforening, der kan skabe tryghed imod ledighed og bistå det enkelte medlem, når krisen kradser, når man bliver ramt af arbejdsfordeling, eller når arbejdsgiveren pludselig ikke længere vil betale den løn, man faktisk har ret til i overenskomsten. fire job om ugen for at være på den sikre side, som beskæftigelsesministeren har udtrykt det. Et krav, som efterhånden også flere arbejdsgivere er trætte af, fordi de svømmer i jobansøgninger. Denne groteske situation blev nærmest absurd i takt med, at folk blev sendt på arbejdsfordeling. Masser af 3F-medlemmer har i de seneste måneder oplevet, at de bliver hjemsendt hver anden uge, hvor de så må klare sig for dagpenge - og hvor de tilmed skal søge fire jobs pr. uge. Både fagforbund og arbejdsgivere har kaldt dette system for det rene vanvid. Umiddelbart før jul meddelte Claus Hjort Frederiksen, at han opgiver kravet om fire job om ugen. Det politiske pres Selvom det lykkedes at få fjernet forslaget om halvering af dagpengeperioden, så fik regeringen dog vedtaget flere forslag, der vil virke negative for 3F s medlemmer. Reglerne om supplerende dagpenge blev strammet fra 52 til 30 uger. Havnearbejdere, reservetjenere, fiskeindustri og tagdækkere var blot nogle af de grupper i 3F, som efter 3F s vurdering ville blive ramt af stramningerne. Angiveligt havde forslaget til formål at tvinge arbejdsgiverne til at oprette fuldtidsjob. Problemet er, at i eksempelvis fiskeindustrien kan arbejdsgiverne trods alt ikke bestemme, hvor mange fisk der landes. Der er arbejde, når fiskerne kommer hjem med fisk. Inden for reservetjenerområdet er store kongresser og selskaber afhængige af, at der er et stort korps af professionelle tjenere til rådighed. I stedet tvinges de nu til at søge væk fra faget - eller at blive fuldtidsledige - når de supplerende dagpenge er brugt. 3F venter, at konsekvenserne af reglerne vil vise sig i løbet af 2009, efterhånden som flere og flere vil have opbrugt de 30 ugers supplerende dagpenge. Fire job om ugen En del af det bureaukrati, som ledige var udsat for i 2008, var kravet om at søge Forandring er i sigte Der er ingen tvivl om, at 2009 bliver et hårdt år. Både for de mange tusinde ledige, men også for dem, der bevarer deres job og som dagligt lever med frygten for, at de bliver de næste. Dertil kommer, at politikerne har planer om store reformer, der vil få store konsekvenser for vores medlemmer. Vi frygter, at den planlagte skattereform vil øge uligheden i samfundet, fordi regeringen har det klare mål at lempe skatten mest for de højtlønnede. Vi er også dybt bekymrede for kommunernes overtagelse af jobcentrene fra 1. august En række kommunale topfolk har allerede luftet den samme bekymring. De frygter, at denne reform vil øge kommunernes økonomiske problemer og dermed betyde yderligere nedskæringer i den velfærd, samfundet yder borgerne. Der er dog også lyspunkter. Meget tyder på, at et politisk kursskifte er rykket nærmere. Regeringen er handlingslammet og præget af indre uro. Alliancen mellem S og SF synes stærkere end nogensinde. Allerede ved kommunalvalget i november i 2009 får vi en pejling af styrkeforholdet i dansk politik - medmindre regeringen forinden opgiver magten og udskriver valg. Klimatopmødet i december 2009 er en anden stor udfordring i det kommende år. Det er tydeligt, at der i det kommende år kommer markant mere fokus på klimaforandringer, CO2-udslip, energiforbrug og tilsvarende temaer. I den forbindelse er det vores håb, at klimatopmødet kan bidrage til, at Danmark forstår at satse på alternative energikilder, der kan skabe mange nye jobs i stil med vindmølleindustrien.

7 UDFORDRINGERNE side 07 Et alternativ til afskedigelser og hjemsendelser kan være uddannelse. Bente Baj (tv) og Ulla Jensen fra Brønderslev Kommunes Park- og Vejafdeling plejer at være vinterhjemsendt. I februar begyndte de i stedet på anlægsgartnerassistent-uddannelse på AMU Nordjylland. medlemsudviklingen i 3f marts 2009 Venlig hilsen Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand. KAD SiD 2004: F 2005: * 2006: ** 2007: : Note: Tallene er opgjort som det aktuelle antal medlemmer i forbund og afdelinger samt seniorer ved udgangen af året, minus de medlemmer, der alene er medlemmer af akassen. *I 2005-tallet er seniorer ikke længere opgjort som en særskilt gruppe. Da antallet af seniormedlemmer i 2004-opgørelsen var cirka , er det reelle medlemsfald fra 2004 til 2005 derfor cirka medlemmer. **Medlemsfremgangen fra 2005 til 2006 skyldes primært, at RBF blev lagt sammen med 3F pr. 1. juli 2006 med cirka forbundsmedlemmer. Dermed er der et underliggende medlemsfald i 3F i 2006 på cirka medlemmer. *** Af de medlemmer er både medlem af forbund og afdelinger. Dvs. at er rene afdelingsmedlemmer. K kilde: 3F/optælling.

8 side 08 beretning 2008 fagligt fælles forbund Værdier For at varetage medlemmernes interesser bedst muligt deltager 3F aktivt i samfundsdebatten med et demokratisk socialistisk menneskesyn som grundholdning C i t a t : F a g l i g t o g P o l i t i s k G r u n d l a g Danmarks mest synlige fagforening Ingen anden fagforening er så ofte i medierne som 3F. u Med undtagelse af månederne omkring forårets konflikt på det offentlige område er 3F ubetinget den fagforening, der tiltrækker sig størst opmærksomhed i danske medier. Det dokumenterer en opgørelse fra Cision, der er ekspert i medieovervågning. Måned efter måned er 3F den mest omtalte fagforening. Kun under konflikten på det offentlige område tog FOA spidsen - ikke overraskende, da FOA er hovedaktør på det offentlige område. Men ligeså snart konflikten var dampet af, var det atter 3F, der satte den faglige dagsorden. 3F er Danmarks stærkeste fagforening, og derfor er det også et klart mål for os at være den mest synlige organisation på arbejdsmarkedet. Synlighed er vigtigt, både fordi det understøtter vores faglige arbejde, men også fordi det viser, at det gør en forskel at være medlem af 3F. Det var således alene en stærk kampagne fra 3F, der sidste efterår fik regeringen til at trække dagpengeforringelserne af bordet. Også lokalt markerer 3F s mange afdelinger sig. Intet andet fagforbund er så synlige i de lokale medier som 3F. Det glæder 3F. Vi arbejder meget målrettet med at give Top 8 annoncører i benchmark 70% 69% 67% Coca-Cola Zero, uge 6 07 Kodimagnyl, uge 5 08 Kilde: Gallup Adfacts 3F Baby, uge % 3F Ulighed, uge vores lokalafdelinger de værktøjer, der skal til, for at de kan være den væsentligste faglige aktør i det lokale mediebillede. Ingen anden fagforening er så markant til stede over hele Danmark som 3F, og det skal naturligvis både kunne ses og høres. 56% Lotto, uge % 54% McDonalds, uge Harry Potter, uge % 3F Erstatninger, uge 24 08

9 værdier side 09 Kampagner, der virker Der bliver virkelig lagt mærke til 3F s annoncekampagner i aviser og i bybilledet. To ud af tre kan således huske annoncerne, når de bliver spurgt af Gallup, og det bringer 3F-annoncerne helt i top. I 2008 blev 3F s markante annoncekampagner sendt helt til tops i en sammenligning af ikke mindre end 111 outdoor-kampagner. En klar idé kombineret med et grafisk design, der hele tiden bygges videre på, sikrede 3F en plads blandt de annoncører, danskerne allerbedst kan huske. Vi laver ikke annoncer for at vinde reklamepriser, men for at blive set og husket. Og Gallups benchmark viser med al tydeligt, at danskerne både ser og forstår de annoncekampagner, vi sætter i søen. Gallups måling viser, at to ud af tre danskere kan huske den seneste 3F-kampagne, der blev vist i efteråret Kampagnen tog udgangspunkt i de mange fordele, der er ved at have en overenskomst. Men også forårets kampagne, der viste en række 3F-medlemmer, som på den ene eller den anden måde havde fået hjælp af deres fagforening, fik en høj score. Den kunne godt halvdelen af danskerne umiddelbart nikke genkendende til, og det er langt over gennemsnittet for den slags reklame. Vi ønsker først og fremmest at profilere 3F og skabe øget synlighed. Det er et rigtigt godt grundlag, når vores afdelinger og tillidsvalgte skal i marken og tale med medlemmer. Men vi har også det ønske, at vores annoncer viser, at 3F er en organisationen med nogle stærke værdier og klare budskaber. Tilbagemeldingerne viser samtidig, at annoncerne påvirker offentligheden positivt, og også det er med til at understøtte gennemslagskraften af vores faglige budskaber.

10 side 10 beretning 2008 fagligt fælles forbund Medlemsdemokrati 3F har en målsætning om til enhver tid at være det mest attraktive og slagkraftige fagforbund, hvis arbejde hviler på et demokrati, der fungerer fra bund til top i organisationen C i t a t : F a g l i g t o g P o l i t i s k G r u n d l a g F-toppen med på en lytter Tillidsfolk fra arbejdspladserne satte tempoet, da grundstenen til fremtidens 3F blev lagt. u Over 100 3F-tillidsfolk tog i september første skridt til at skabe et katalog af serviceydelser, forbundets medlemmer skal tilbydes uanset hvor i landet, de bor. Ideen blev lanceret på 3F s kongres i 2007, hvor den blev vel modtaget. Og for at få inspiration udefra havde man altså valgt at lade tillidsvalgte fra arbejdspladserne få første skud i bøssen. De fleste medlemmer af 3F s daglige ledelse deltog også i seminaret i Svendborg, men for en gangs skyld var de primært placeret i lytterens rolle, mens de tillidsvalgte førte ordet. På baggrund af de to dages arbejde vil der nu blive udarbejdet en bruttoliste med så forskellige forslag som løn- og pensionstjek, gratis pc til alle tillidsfolk, sms-service til de unge og en hel masse om uddannelse. Bruttolisten danner grundlag for det videre arbejde, hvor næste skridt var en konference for 3F s afdelinger i oktober. En bruttoliste ikke er lig med en facitliste. Vi kan ikke gennemføre det hele, og der vil måske også komme nye elementer til. Men det er helt sikkert, at meget af det, der var på tavlen i Svendborg, også vil være inspiration i det videre forløb.

11 medlemsdemokrati side 11 Montørerne Per Rasmussen (øverst) og Arne Hansen, begge fra SEAS-NVE, reparerer et overgravet kabel. 120 el-montører fra SEAS-NVE søger hver dag for, at virksomheder og boliger på det meste af Sjælland og Lolland/Falster har strøm.

12 side 12 beretning 2008 fagligt fælles forbund Afdelingerne De suveræne afdelinger udgør den bærende og demokratiske kraft i 3F C i t a t : F a g l i g t o g P o l i t i s k G r u n d l a g Den nye formand For godt et år siden blev Martin Jensen hentet fra et job i byggebranchen til formandsstolen i Vejle. Læs her om hans tanker om fortid, fornyelse og fremtid. u For to år siden havde Martin Jensen, 35 år, aldrig tænkt den tanke, at han en dag skulle indtage posten som formand for en fagforening. Han er udlært murer, videreuddannet som bygningskonstruktør og passede sit job på en tegnestue i Middelfart. Men så blev han kontaktet af 3F Vejle. Forinden var ledelsen i afdelingen trådt tilbage efter et mistillidsvotum på en ekstraordinær generalforsamling i oktober Uroen i afdelingen skyldtes fyringen af en medarbejder. - Jeg blev spurgt, om det var noget for mig at stille op som formand. Realiteten var, at bestyrelsen ikke kunne blive enige om nogen interne kandidater og overvejede at pege på en helt udefra. Så mit navn poppede op, fortæller Martin Jensen, der lige måtte tygge på muligheden en uge eller to. Kunne han være med til at bære afdelingen videre? Men så sagde han ja til at stille op. - Jeg kendte huset og mange af medarbejderne. Min familiemæssige opbakning var på plads. Og så følte jeg, at jeg havde den nødvendige ballast, og at jeg havde noget at byde på, fortæller Martin Jensen, der i november 2007 blev valgt som formand på en ekstraordinær generalforsamling. Faglig familie Martin Jensen er Vejle-dreng med stort V. Født og opvokset i Vejle. Kunne ikke drømme om at skifte 7100 ud med et andet postnummer. Forældrene var begge fagligt aktive. Hans far som kasserer i den gamle SiD-afdeling A i Vejle, hans mor som a-kassemedarbejder i KAD. Hele familien er fagligt interesserede. Hans ene søster er ansat i 3F. Den anden var på et tidspunkt formand for malernes fagforening i Vejle. Og hans kæreste, Jane, arbejder i 3F Kongedalen. - Man kan roligt sige, at det ligger til familien. Politik og fagforening har altid været utrolig vigtig i vores familie, så det falder mig ret naturligt, siger Martin Jensen, der meldte sig ind i Socialdemokraterne efter Nyrups efterlønsreform omkring årtusindskiftet. - Det var noget lort. Så enten skulle jeg stemme på et andet parti frem over, eller også skulle jeg melde mig ind og prøve at være med til at ændre tingene indefra. Det sidste er mere min stil, så det gjorde jeg, fortæller Martin, der har været aktiv socialdemokrat lige siden. Ydmygt til opgaven Det var ikke med planer om at lave store reformer, at Martin Jensen rykkede ind i formandskontoret på Sjællandsgade 30. Han ville stikke en finger i jorden. Men der skulle også ske noget fornyelse. - Jeg gik ydmygt til opgaven og har kæmpe respekt for det, som 3F og tidligere KAD og SiD stod for. Det er en lang og flot tradition. Men der skulle også ske noget. Set udefra så var afdelingen nok gået lidt i stå. Der skete ikke så meget for almindelige medlemmer, og u

13 Afdelingerne side 13

14 side 14 beretning 2008 fagligt fælles forbund u afdelingen var ikke særlig synlig, bortset fra den negative omtale i pressen. Vi er den største og stærkeste fagforening i Vejle med cirka medlemmer, men det var ikke noget, man skiltede med, mener den nye formand. Efter valget holdt bestyrelsen en konference og diskuterede fremtiden. Der blev vedtaget nogle organisatoriske ændringer, stemningen, som var træt efter balladen, skulle ændres, og der skulle pustes liv i flere aktiviteter for medlemmerne. I dag kan afdelingens aktivitetskalender næsten tage pusten fra enhver. Der er lørdagsåbent, retshjælp, møder for tillidsvalgte, fisketure, kurser i dansk og regning, Københavnerture, politiske møder og meget mere. Medlemmerne er afgørende Martin Jensen har valgt at være afdelingens synlige ansigt og deltager derfor, så meget han kan i både interne arrangementer og aktiviteter i byen. - Vi skal vise flaget. Det gør ikke noget, at jeg er et kendt ansigt, for så kan folk se, at 3F er til stede, siger han. Samtidig samarbejder han aktivt og positivt med den lokale presse. Den negative omtale er blevet vendt til masser af andre artikler i avisen. - Vi har masser af aktiviteter, og det er noget af det, vi gerne vil fortælle om. Jeg kan mærke, at det virker. Jeg har hørt flere medlemmer sige, at de er blevet mere stolte af at være medlem af 3F, fortæller Martin, der også kan berette, at en negativ medlemsudvikling i begyndelsen af 2008 blev vendt i løbet af året, så der de sidste måneder af året var en fremgang. - Den største udfordring, som jeg ser det, er at fastholde og få flere medlemmer. Vi har en utrolig god og stærk fagforening. Vi er en vigtig del af det fleksible arbejdsmarked, som andre lande misunder os. Men det er vi kun i kraft af en massiv opbakning fra vores medlemmer. Vi er her ikke for vores egen skyld. Så derfor er en af vigtigste opgaver at være så tiltrækkende for medlemmerne som overhovedet muligt. Samtidig skal vi hjælpe og servicere vores tillidsvalgte, så de kan løse de faglige opgaver, de har i virksomhederne, siger han. Kort om Martin Martin Jensen, 35 år, er født og opvokset på Nørremarken i Vejle. Efter 10. klasse kom han i lære som murer i Murernes Andelsselskab (nu Murernes Aktieselskab) og blev udlært i november 1994, som 21-årig. Da svendebrevet var i hus, fik han arbejde samme sted. Efter et år begyndte han at læse til bygningskonstruktør i Horsens, efter at have taget et etårigt adgangskursus. Uddannelsen varede tre et halvt år. I sommeren 2000 var han færdig og fik arbejde på en tegnestue i Middelfart. Her var han indtil november 2007, hvor han blev valgt som 3F-formand. Han er formand for den Socialdemokratiske Hornstrup/Jelling Partiforening Vejle Nord og 1. suppleant til byrådet, hvor han har været inde i en periode. Han er desuden næstformand for fællesledelsen for Socialdemokraterne i Vejle Kommune. Martin Jensen bor sammen med sin kæreste, Jane, i Skibet ved Vejle. Den helt store fritidsinteresse er fodbold. Martin spillede selv fodbold som barn og ung, i Grejsdalen, Grejs og VB (Vejle Boldklub). På grund af ødelagte knæ er han ikke længere selv aktiv spiller, men følger alle VB s kampe på hjemmebane, og også gerne udebane. Derfor skal man ikke arrangere møder eller andre ting med Martin søndag eftermiddag - for han kommer ikke. Han skal på stadion.

15 afdelingerne side 15 Lokalafdelinger skal styrkes og udvikles Et af målene for forbundet er at understøtte og styrke afdelingerne gennem udvikling. Fælles Kuffert er en samling af udviklingstilbud, som forbundet tilbyder til afdelinger, deres personale, ledelser og bestyrelser. Fælles for alle tilbuddene er, at de tager afsæt i de behov for udvikling, som afdelingerne selv formulerer. Første trin er en Afdelings Udviklings Samtale (AUS). Formålet er at klarlægge afdelingens behov og skitsere end udviklingsplan. Der har været AUS-samtaler i 51 afdelinger. Fælles Kuffert er ikke traditionelle kurser, men eksempelvis udviklingskonferencer, hvor afdelingen selv formulerer temaet. Der har været udviklingskonferencer i 63 afdelinger. Konferencerne har været forskellige, men gennemgående temaer har været mening og retning for afdelingen, mission og vision, at udvikle handlingsplaner for afdelingen, arbejde med rolleafklaring og forventninger til hinanden og at lære hinanden bedre at kende. Vi kan se, at tilbuddet om udviklingskonferencer er med til at styrke samarbejdet på alle niveauer i afdelingen og bidrager til at give arbejdet i afdelingen fælles retning. Desuden har vi gennemført kompetenceafklaring i 28 afdelinger. Afklaringen kortlægger afdelingens kompetencer og viden og giver et godt billede af afdelingens form. Ledelsesudvikling i afdelingerne Ledelsesudvikling for de daglige ledelser i afdelingerne ligger også i Fælles Kuffert. 29 afdelinger har taget imod tilbuddet. Vores ledelsesudvikling - eller -sparring - tager udgangspunkt i det, den enkelte ledelse giver udtryk for. Og der er ingen tvivl om, at sparring har været det rigtige i årene lige efter fusionen, hvor de daglige ledelser har haft fokus på meget andet end lige sig selv. Tiden har vist, at ledelseskraft i den enkelte afdeling er afgørende for, at afdelingen kan udvikle sig. Fælles Kuffert har derfor i 2008 fokuseret på, hvad skal der til for at udvikle ledelseskraft. To regioner blev udpeget til forsøg. Der har været konferencer og samtaler om behov med ledelserne. Det har ført til konkrete uddannelsesbehov og -ønsker, som vi imødekommer. Forsøgene fortsætter i 2009, hvor vi vil evaluere vores resultater og erfaringer. Fælles Kuffert bliver aldrig pakket helt færdig. Der vil dukke nye og anderledes behov op, som vil betyde, at vi må pakke om, give plads til nye tilbud og smide gamle ud. Susanne Schlichter arbejder mellem kronjuveler, lysekroner, og århundreders dansk kongehistorie. Hun gør nemlig rent på Rosenborg Slot. Uddannelse af valgte og ansatte I januar 2008 begyndte vi at udvikle et nyt tilbud om uddannelse til fagligt ansatte og valgte i lokalafdelingerne. I løbet af året holdt vi flere små, målrettede uddannelsesforløb. Emnerne var blandt andet konflikthåndtering og kommunikation, effektiv læsning, flere juridiske kurser og kurser i hvordan man laver gode websider. Samtidig så en særlig kursusportal for afdelingsvalgte/ansatte dagens lys på 3Fi. Af mange grunde nåede vi ikke så meget i Alligevel er vi overbeviste om, at vi er på rette spor, og i begyndelsen af 2009 vil en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra afdelingerne og Servicecenteret for afdelinger og tillidsvalgte trække i arbejdstøjet og udvikle nye uddannelsestilbud til denne gruppe

16 side 16 beretning 2008 fagligt fælles forbund Tillidsvalgte Tillidsvalgte er omdrejningspunktet i det faglige arbejde, 3F s tillidsrepræsentanter, klubber og lokale brancheklubber er det centrale bindeled mellem medlemmer og afdelinger. Derfor er det vigtigt, at tillidsvalgte får gode værktøjer til at løse denne opgave C i t a t : F a g l i g t o g P o l i t i s k G r u n d l a g På fuld tid for sikkerheden Tommy Jensen Pilgaard er sikkerhedsrepræsentant på fuld tid på SCA Packaging i Grenå. Da han begyndte, var der problemer med røg, støj, møg og farlige maskiner. I dag er det emner som mobning og arbejdsfastholdelse, der optager hans tid. u Døren går op til Tommy Jensen Pilgaards lille kontor, der ligger i et hjørne af en af produktionshallerne i SCA-Packaging i Grenå. Her har han været ansat i snart 36 år, i 21 år valgt som sikkerhedsrepræsentant, og de sidste 10 år sikkerhedsrepræsentant på fuld tid. Det er en kollega, der beder om en rekvisition til en fysioterapeut. - Har du stadig ondt i benet?, spørger Tommy Pilgaard. Det trækker ned i baglåret. Mistanke om iskias. Manden får sin henvisning, og Tommy Pilgaard noterer det i en lille bog. - Hvis der senere skulle blive problemer, for eksempel i forhold til anmeldelse af en arbejdsskade, er det rart, at vi har noteret, hvad der er sket, siger han. Udleveringen af rekvisitioner er kun en af mange opgaver, som fylder Tommy Pilgaards hverdag som sikkerhedsrepræsentant på fuld tid. Andre opgaver er for eksempel møder, indkøb af værnemidler, masker, udlevering af sikkerhedssko, rekvisitioner og en masse andre ting. Og mens der findes masser af tillidsrepræsentanter på fuld tid, hører fuldtidssikkerhedsrepræsentanter som Tommy til de mere sjældne. - I 1997 havde jeg været sikkerhedsrepræsentant i 10 år og arbejdede samtidig i produktionen. Vi havde flere gange diskuteret, hvor meget tid man kunne bruge på sikkerhedsarbejdet, og min arbejdsleder kunne godt være irriteret over, at jeg tit var væk fra maskinen. Der måtte være en fast ordning. Så foreslog vores tillidsrepræsentanter ved forhandlinger om vores lokalaftale, at vi fik en fuldtids-sikkerhedspræsentant. Det kom til at koste 25 øre på timelønnen, og det måtte jeg selvfølgelig høre meget for, griner Tommy Pilgaard. Virksomheden har 12 sikkerhedsrepræsentanter. Hvert andet år vælger de selv, hvem der skal have jobbet som sikkerhedsrepræsentant på fuld tid. Hver gang er valget faldet på Tommy. - Det er jeg meget tilfreds med. Det er en klar fordel at være valgt frem for ansat, for man bliver hele tiden målt på af kollegerne, om man nu gør jobbet tilfredsstillende, og det er værdifuldt, mener han. Det bløde er i fokus Da Tommy Pilgaard startede som sikkerhedsmand, var det problemer som røg, u

17 tillidsvalgte side 17 Kort om Tommy Tommy Jensen Pilgaard, 55 år, er født og opvokset i Ålsrode, en landsby otte km uden for Grenå. Efter 8. klasse blev han arbejdsdreng ved et firma (det nuværende Terma), der lavede lastluger til skibe. Som 18-årig, i 1972, blev han ansat på sin nuværende arbejdsplads, fordi lønnen var højere. I 1987 blev han valgt som sikkerhedsrepræsentant, og 10 år senere blev han sikkerhedsrepræsentant på fuld tid. Han er formand for 3F Djurslands miljøudvalg. Han bor i Grenå med sin kone. De har to voksne sønner. Og når han ikke arbejder, passer han hus, have eller læser. Fakta SCA Packaging Virksomheden er en af Europas største udbydere af emballage i bølgepap. Den er ejet af den svenske koncern Svenska Cellulosa Aktiebolaget SCA, en international papirvirksomhed med en omsætning på 11 mia. euro i I Danmark har virksomheden medarbejdere og produktion flere steder i landet. Der er ca. 340 ansatte i alt i Grenå, heraf ca. 240 timelønnede. I Grenå har medarbejderne goder som motionsrum, rimelig sund kost i kantinen, tilskud til psykolog, en tilknyttet alkoholrådgiver, tilbud om fysioterapi, kiropraktor og massage.

18 side 18 beretning 2008 fagligt fælles forbund u støj og møg, der optog sikkerhedsarbejdet. Det er helt ændret i dag. - Det fysiske arbejdsmiljø er stort set i orden. Vi har en enkelt afdeling, hvor der stadig er ensidigt gentaget arbejde, men ellers er det manuelle arbejde automatiseret. I 2002 investerede SCA over 200 millioner i nyt udstyr og maskiner, så vi i dag er en af Nordeuropas mest moderne bølgepapvirksomheder. Alle maskiner er sikkerhedsmæssigt i orden, godkendt efter alle kunstens regler, fortæller Tommy Pilgaard. I dag er det de bløde ting, der er i fokus. Det, man under ét kan kalde det psykiske arbejdsmiljø. Uden for kantinen hiver han en række foldere ned af væggen. Her hænger virksomhedens forskellige politikker, om arbejdsfastholdelse, HIV/AIDS, mobning/ chikane, rusmidler, seniorer, gravide, rygning, sundhed og sikkerhed og miljøpolitik mere generelt. - Det er meget værdifuldt at have politikker på alle områder. Opstår der et problem, kan vi hurtigt finde frem til, hvad virksomhedens politik på området er, og så handle efter det, mener han. Det ændrede fokus afspejler sig også i de kurser, Tommy Pilgaard deltager i i FIU-systemet. Førhen var det arbejdsmiljølovens regler om afskærmning med videre. De seneste kurser har handlet om konfliktløsning, kommunikation og psykisk førstehjælp. Tolerer ikke mobning Den nyeste politik i virksomheden er mobning/chikane. I 2006 gennemførte BST en trivselsundersøgelse i virksomheden. Besvarelsesprocenten var høj. Til både sikkerheds- og tillidsrepræsentanters og til ledelsens overraskelse svarede 12 medarbejdere, at de dagligt følte sig udsat for chikane og mobning. Herefter gik SCA sammen med andre virksomheder ind i et projekt med BST, som havde fået midler til et forløb, der endte med at få udarbejdet en mobbepolitik. - Det betyder, at i dag lytter vi altid til offeret og griber ind. Vi tror på, at jo mere man taler om det, jo mere opmærksomme bliver folk på, hvordan de behandler hinanden. Og der er blevet en mere åben og positiv tone. Selvfølgelig må der godt være en frisk og sjov tone på en arbejdsplads, den må bare ikke kamme over, så folk bliver kede af det, siger Tommy Pilgaard. Fastholder syge Et andet område, der optager den garvede sikkerhedsmand, er fastholdelse af syge på arbejdspladsen. Efter 14 dages sygefravær holdes der en samtale med den syge, en tillidsrepræsentant, Tommy og en arbejdsleder. - For det første rejser vi ikke tvivl, om personen er syg. Formålet med mødet er at finde ud af, hvad vi kan gøre for at få folk hurtigst muligt tilbage i arbejde igen. Hvad siger lægen? Skal personen til flere undersøgelser? Hvad har de selv tænkt sig, hvor kan de se sig selv? Vi tilbyder, at folk kan begynde at arbejde igen, for eksempel bare to timer om dagen, i et job de kan tåle. Målet er, at de starter stille og roligt op og efterhånden vender tilbage til deres gamle job, forklarer Tommy og fortsætter: - Problemet er, hvis man bare går derhjemme og for eksempel venter på en forundersøgelse. Tiden går hurtigt, og pludselig er der gået et år, og sygedagpengene stopper. Ved at holde dem i gang forlænger vi tiden, pointerer han. Han mener samtidig, det er en klar fordel, at fastholdelsesarbejdet er forankret på tillids- og sikkerhedsrepræsentantniveau frem for på HR-niveau som i andre virksomheder. - Det lykkes os helt klart at fastholde flere på den måde, end vi gjorde tidligere. Samtidig motiverer det til mindre sygefravær, mener han. Tommy Pilgaard viser virksomhedens fraværsstatistik. Langtidssygefraværet (over 14 dage) er på 2,2 procent. Korttidsfraværet på 3,6 procent. - Målet er to procent for begge tal. Derfor skal vi også have kigget på korttidsfraværet. Måske skal vi ændre proceduren for sygemelding. Om for eksempel en øget kontakt kan ændre noget, nævner han. - Det kan også være, vi skal spørge mere ind til årsager til fravær. Måske er der nogle ting, vi kan forbedre. Hvis én for eksempel er syg, fordi han dagligt står i kulde og træk, så kan vi jo ændre det, siger han. Ulykker og nye mål Hvert år i december mødes sikkerhedsrepræsentanter og ledelse og fastlægger målsætningerne for sikkerhedsarbejdet året efter. - Jeg regner med, at det i 2009 kommer til at handle om forebyggelse af ulykker og fjernelse af risikofaktorer, siger Tommy Pilgaard. Ikke at virksomheden nogensinde har været ramt af meget alvorlige ulykker. I 2008 var der seks hændelser, der medførte fravær, og otte hændelser uden frævær. Men det var alligevel flere end året før, og det skal der gøres noget ved. - Det handler om, at medarbejderne i højere grad selv skal være opmærksomme på det miljø, de arbejder i. Er der for eksempel et glat gulv, skal de gøre opmærksom på det, så vi kan ændre det, før nogen falder, siger Tommy Pilgaard. Uden for SCA hænger et digitalt skilt. 55 dage uden ulykker siger det den dag, vi besøgte virksomheden. Tommy Pilgaard har lidt blandede følelser over for skiltet. - Vi arbejder efter en norm, der hedder nul ulykker. Problemet er, at den mindste lille ting tæller med. På et tidspunkt skulle vi fejre 200 dage uden ulykker. Så møder en kollega om morgenen, og idet han stiger af cyklen, får han en lille fibersprængning i låret. Det var nok til at sætte vores skilt i nul igen, fordi han befandt sig på virksomhedens matrikel. Derfor tror jeg ikke på skilte i andre virksomheder, der siger dage uden ulykker. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Så må de i hvert fald definere ulykker på en mere snæver måde, end vi gør, fremhæver Tommy Pilgaard.

19 tillidsvalgte side 19 Uddannelse for tillidsvalgte 3F har hele tiden fokus på god støtte og rum. Det har givet stor søgning, og da gode uddannelsestilbud til vores tillidsvalgte. Der sker en løbende vurdering kurserne, giver det samlet set en øget der også er en lille stigning på internat- af, om det er de rette kurser, vi tilbyder, kursusaktivitet. om der skal tilbydes noget nyt, eller noget ikke længere er aktuelt. ser, at vi sidst på året manglede under- Vi har haft så stor fremgang på kur- Derfor er der nu i endnu højere grad visere, og det gav ventelister. Det har end før mulighed for at søge et lokalt vi taget konsekvensen af og har derfor eller et arbejdspladsbaseret kursus. Der rekrutteret tre nye undervisere og er i er også stor fleksibilitet til at afprøve gang med at oplære dem. De starter alle nye typer kurser, kaldet forsøgskurser. tre som faste freelancere i Emnerne kan være en arbejdsplads, der skal have et nyt lønsystem, men bliver Ligestillingskurser opkøbt og dermed en del af en anden Ligestillingskurserne har også en stigende aktivitet, som hænger sammen virksomhed. Det kan være det rummelige arbejdsmarked eller opstart af en med, at det er os selv, der sammen med faglig klub. Der er vide rammer. Kravet Metal og HK står for udbuddet. Kurserne er alene, at forsøgskurserne skal indeholde elementer af pædagogisk læring tes behov. Der er en god vekselvirkning rammer derfor tæt på vores tillidsvalg- og udvikles sammen med Servicecenteret for afdelinger og tillidsvalgte. hed og internatkurserne. mellem løbende, lokal kursusvirksom- Kursusaktiviteten er stigende i 2008 i Grundkurserne forhold til 2007, og vi venter en stigning Vi har i 2008 satset mere på at tilbyde i forsøgskurserne. grunduddannelsen G1, G2, G3 og G4 som adskilte forløb. Man melder sig Kollega bliv medlem fortsat til to uger ad gangen, men de Omkring sommerferien 2008 havde afvikles med fire til seks ugers mellem- over tillidsvalgte været på kurset Kollega bliv medlem. Ved slutningen af året havde der været omkring deltagere. Kurset holdes som et to-dages lokalt kursus med en opfølgningsdag. Det er en glæde, at så mange tillidsvalgte har været med, og vi har set hvor mange lokale handlingsplaner, der bliver lavet, både i afdeling og på arbejdspladser efterfølgende. Vi kan også se, at deltagerne ofte efterfølgende deltager i diskussionerne om organisering på tillid.dk. Der bliver netværket på kryds og tværs, og vi følger op på området. En del afdelinger har bestilt kurset flere gange, men der er også afdelinger, der ikke har ladet høre fra sig. Vi vil i 2009 sikre, at de afdelinger, der ikke har henvendt sig, kender tilbuddet, og vi kommer gerne i afdelingen og fortæller om kurset, før man eventuelt beslutter at holde et. Vi har også haft et forsøgskursus for en afdeling, hvor samtlige faglige medarbejdere deltog for i en blandet undervisnings- og arbejdssituation at prøve at finde nye veje i medlemsorganisering. Antal tillidsvalgte i 3F 2008 Antal tillidsrepræsentanter: Antal sikkerhedsrepræsentanter: Øvrige tillidshverv: Kilde: 3F-optælling pr. 7. januar 2009 Note: Medlemmer valgt som suppleanter er ikke talt med. Øvrige tillidshverv dækker blandt andet over A/S-bestyrelsesrepræsentanter, kontaktpersoner, fællestillidsrepræsentanter med flere. Der kan forekomme personer, der har mere end et tillidshverv, og som derfor tæller med to gange.

20 side 20 beretning 2008 fagligt fælles forbund Nyt formål for unge 3F s ungdomsindsats har i 2008 været præget af masser af aktivitet og store strukturelle omvæltninger. Tidligere savnede de unge klare mål for ungdomsindsatsen i 3F. Nu har to nye ungdomkonsulenter - ud fra parolen keep it simple - formuleret formålet med 3F s ungdomsarbejde i tre sætninger: Organisere unge i 3F Fastholde unge medlemmer i 3F Uddanne fremtidens tillidsvalgte i 3F Alt, hvad vi foretager os, skal kunne relateres til mindst ét af de tre punkter. Beskrivelsen af vores formål er faldet i så god jord blandt de unge, at den er blevet formålsparagraf i et helt nyt sæt vedtægter for 3F Ungdom, vedtaget på 3FU-landsmødet i november med stort flertal. er over halvdelen af de nye ansigter, der deltog i Tre-fucampen, aktive i 3F, så vi synes, at campen var alle pengene værd. 3F ere med på Jobpatrulje 3F Ungdom har også i år deltaget i LO s Jobpatrulje. Over hele landet har unge 3F ere deltaget i virksomhedsbesøg for at kortlægge fritidsjobberes løn- og arbejdsvilkår og informere både fritidsjobbere og arbejdsgivere om reglerne på det danske arbejdsmarked. Et helt grelt eksempel stødte vi på i Silvan. Her arbejdede en ung 3F er på et lager, hvor stort set alle regler blev brudt. Den lokale afdeling blev inddraget i sagen, og heldigvis var Silvan også meget samarbejdsvillig og ønskede også at få bragt sagerne i orden hurtigst muligt. Det viser os, at arbejdsgiverne ikke nødvendigvis er uvillige, men at der mangler viden om fritidsjobberes vilkår. Kurser for aktive 3F-unge En anden stor omvæltning i 2008 var nedlæggelsen af Mindscope - LO s kurser for unge. Lukningen af Mindscope skulle være fulgt op af nye kurser til unge, med LO-Ungdom i spidsen. Den nye indsats har dog startet langsomt og er stadig ikke helt på et niveau, der er tilfredsstillende for de unge i 3F. Derfor lavede vi vores egne kursusweekender for unge. Vi har haft fire kursusweekender med temaer som Fra genert til supersælger, Politik og Aktivisme. Men det stopper ikke her. Oprettelsen af vores egne kursusweekender gav 3F Ungdom anledning til at tænke videre. Derfor har vi fået et ad hoc kursus-koncept, som gør, at aktiviteterne kan holdes hvor helst, når som helst. Vi har et talentkursus over en hel uge i sommerferien, hvor deltagerne er specielt udvalgte unge talenter. Vi har coach-forløb og individuelt tilrettelagte forløb med mentormulighed for vores supertalenter. Det hele har vi samlet i et stort projekt, vi kalder for Talentfabrikken. En anden succes var vores Trefu-camp, en slags halvårsmøde for 3F Ungdom. Indholdet i camp en er både faglige workshops og socialt samvær. 125 unge mennesker deltog i Trefu-campen, størstedelen havde vi aldrig set før. I dag Sommerdyst og landsmøde Årets sommerdyst med de andre LO-forbund var også lidt af et glansnummer for 3F Ungdom. Over 100 unge 3F ere deltog på sommerdysten, og det var mere end en tredjedel af alle deltagere på sommerdysten. 3F Ungdom havde også det fedeste forbundstelt, og der var et forrygende sammenhold blandt 3F erne og en god karma om at være fra 3F. Vi benyttede sommerdysten til at bortauktionere et legehus til fordel for Safehouse - opholdssteder for handlede kvinder. Legehuset gik for titusind kroner, og vi fik også solgt en del støttearmbånd, så det blev til en pæn donation til Safehouse. Årets ungdomsarbejde kulminerede med ungdomslandsmødet på LO-Skolen i november. Ud over at vedtage en ny mere gennemsigtig struktur for ungdomsarbejdet med de nye vedtægter blev der også valgt et nyt landsungdomsudvalg, altså ledelse for 3F Ungdom. Desuden blev der lavet et arbejdsprogram for 2009 med endnu flere aktiviteter end sidste år. Landsmødet afspejler den succes, som ungdomsarbejdet i 3F har haft i løbet af året. Til landsmødet i 2007 var vi 36 deltagere og omkring 70 aktive på landsplan. På landsmødet i 2008 var vi 70, og vi er mindst 150 aktive på landsplan. Det er en fordobling, og vores mål er at doble op igen i 2009.