Fremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft
|
|
- Christian Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FARMA Fremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft Medicinsk kræftbehandling er under hastig forvandling, og en række nye og mere effektive lægemidler vil i de kommende år se dagens lys. Tre af disse banebrydende nye lægemidler, der bygger på principperne i den skræddersyede lægemiddelbehandling og alle står over for at blive introduceret i Danmark, beskrives her. Af: Jan Trøst Jørgensen, farmaceut, ph.d., Dx-Rx Institute Selvom der igennem de sidste år er sket mange fremskridt i den medicinske behandling af kræft, så er der stadig et stort behov for nye og mere effektive lægemidler. Med udgangspunkt i den molekylære medicin ved man i dag, at kræftsygdomme er heterogene altså forskelligartede og at der ikke blot findes én standardbehandling til alle patienter med fx lungekræft. For en del kræftsygdomme kan man ved brug af molekylærdiagnostik opdele sygdommene i undergrupper, der hver især har specifikke biologiske karakteristika. En forståelse af de enkelte kræftsygdommes tumorbiologi er helt afgørende for en effektiv behandling og er grundlaget for den skræddersyede lægemiddelbehandling eller, mere korrekt, stratificeret lægemiddelbehandling. Her anvendes molekylær testing også kaldet en farmakodiagnostisk test til at udvælge den behandling, der bedst matcher den enkelte patients biologi. I engelsksproget faglitteratur benævnes disse test som companion diagnostics. Inden for de seneste måneder har man set overbevisende data fra kliniske studier med en række nye banebrydende kræftlægemidler, der netop bygger på disse principper. Det er tre lægemidler til behandling af grupper af patienter med ikke-småcellet lungekræft, brystkræft og malignt melanom, hvor specifikke tumorbiologiske karakteristika er en forudsætning for effekten af det enkelte lægemiddel. Ingen af disse lægemidler er endnu godkendt til behandling af patienter i Danmark, men man må forvente, at det vil ske her i løbet af 2012 eller Det bemærkelsesværdige crizotinib Det nok mest bemærkelsesværdige af de tre nye kræftlægemidler er crizotinib (Xalkori, Pfizer), der er en specifik hæmmer af ALK og MET tyrosin kinase. Hos cirka fem procent af patienterne med ikke-småcellet lungekræft finder man en speciel translokation, der involverer generne for EML4 og ALK. Denne transloka- tion resulterer i dannelsen af et EML4-ALK fusions protein, som udviser kraftig ALK tyrosin kinase aktivitet. Crizotinib hæmmer netop denne aktivitet i de tumorceller, som udtrykker dette protein. Dette resulterer i tumorregression. Den kemiske strukturformel for crizotinib fremgår af Figur 1. Figur 1. Kemisk struktur for crizotinib. (Kilde: Det, der gør udviklingen af crizotinib så bemærkelsesværdig, er, at man først i 2007 beskrev den gentranslokation, der fører til dannelsen af EML4-ALK fusionsproteinet i patienter med ikkesmåcellet lungekræft. Derefter tog det Pfizer kun fire år at få crizotinib godkendt og bragt på markedet. Det må betegnes som lidt af en bedrift og vel nok noget nær en rekord, når man taler lægemiddeludvikling. I den sammenhæng skal det dog 24 pharma marts 2012
2 Figur 2. Bedste respons i 79 ALK-positive patienter med metastaserede ikke-småcellet lungekræft, som på tidspunktet for opgørelsen i gennemsnit havde været behandlet med crizotinib i 6,4 måneder. (Kilde: N Engl J Med 2010; 363: ). Figuren er reproduceret med tilladelse fra New England Journal of Medicine. nævens, at Pfizer på det tidspunkt, hvor ALK translokationen beskrives i patienter med ikke-småcellet lungekræft, allerede var i gang med at undersøge effekten af crizotinib i patienter med forskellige sjældne tumorer. Pfizer har altså ikke skullet starte helt på bar bund. Crizotinib opnåede FDA s godkendelse den 26. august 2011 efter en behandlingstid på knap fem måneder. Sammen med lægemidlet blev den farmakodiagnostiske test, der bruges til at udvælge patienterne til behandling med crizotinib, ligeledes godkendt. Testen anvender fluorescens in situ hybridisering (FISH) teknologien og er udviklet af Abbott Molecular. Den sælges under navnet Vysis ALK Break Apart FISH Probe Kit. Stadig dødbringende Lungecancer er en af de hyppigst forekommende kræftsygdomme og desværre stadig for de fleste patienter en dødelig sygdom. Specifikt for ikke-småcellet lungekræft er fem-års overlevelsen på cirka 15 procent. Sygdommens stadie på diagnosetidspunktet spiller en afgørende rolle for overlevelsen, og har den allerede spredt sig, når den diagnosticeres, er chancerne for at overleve endnu dårligere. Standard første linje behandling er kombinationskemoterapi, hvori der bl.a. indgår et platinholdigt cytostatikum, og ved anden linje behandling anvendes enkeltstofbehandling med fx docetaxel eller gemcitabine. I sidstnævnte situation er responsraten hyppigst under 10 procent, og overlevelsen nogle få måneder. På trods af at crizotinib har opnået FDA s godkendelse, så er de kliniske data endnu relativt begrænsede, hvilket er endnu en ting, der gør lægemidlet bemærkelsesværdigt. På godkendelsestidspunktet forelå der data fra kun 255 patienter fordelt på to ikke randomiserede fase 1/2-studier, hvor den primære effektvariabel var objektiv responsrate. Godkendelsen blev naturligt nok betinget af, at der skulle leveres yderligere data, herunder færdiggørelsen af to igangværende randomiserede fase 3-studier. Et unikt lægemiddel Men hvad er det så, der har gjort, at FDA på det relative spinkle datagrundlag alligevel har godkendt crizotinib? Noget af forklaringen finder man i FDA s medicinske review, og her skrives der bl.a. følgende om de kliniske data:»this new drug application is supported by 2 single arm studies (Study A and Study B). Response rate of 50% in Study A and 61% in study B that is higher than any approved single and or combined chemotherapeutic agent for the treatment of NSCLC along with favorable safety profile compared to these chemotherapeutic agents is the basis for approval for this application.«i det, som FDA skriver, indikeres, at man her har med et unikt lægemiddel at gøre. Responsrater i den størrelsesorden er uhørte for den type patienter som tidligere beskrevet ligger de typisk på under 10 procent. Ved at se på ovenstående vandfaldsgraf, som stammer fra en artikel, der blev publiceret i oktober 2010 (N Engl J Med 2010; 363: ), får man et godt indtryk af den høje responsrate/effekt på tumorsvind. Alle de afbildede patienter i Figur 2 er ALK positive og behandlet med crizotinib i gennemsnitlig 6,4 måneder. I oktober måned sidste år kom der så en publikation, der beskrev overlevelsen for den samme gruppe af patienter, som New England Journal of Medicine tidligere havde rapporteret responsrater for (Lancet Oncol 2011; 12: ). Her viste det sig, at et-års overlevelsen lå på 74 procent, hvilket igen er overraskende højt i betragtning af patienternes fremskredne sygdom. Den mediane overlevelse for denne gruppe af patienter har endnu ikke kunnet opgøres, men de præliminære data tyder på, at behandlingen med crizotinib også vil resultere i en > pharma marts
3 FARMA betydelig overlevelsesgevinst i forhold til standard enkeltstof kemoterapibehandling. Det monoklonale antistof pertuzumab I modsætning til de to andre kræftlægemidler, der beskrives i denne artikel, er pertuzumab (Roche) et monoklonalt antistof. De to andre stoffer tilhører gruppen af småmolekyle kinase hæmmere. Target for pertuzumab er, som man kender det fra trastuzumab (Herceptin, Roche), den ekstracellulære del af den humane epidermale vækstfaktorreceptor 2 (HER2). Der er dog forskelle. I modsætning til trastuzumab, som binder specifikt til subdomæne IV, så har pertuzumab affinitet over for subdomæne II. Derved sker der en hæmning af den ligand-afhængige signalering, hvor HER2 danner heterodimere med andre medlemmer af HER familien (HER1, HER3, HER4). Dette er i modsætning til trastuzumab, der hæmmer den ligand-uafhængige HER2-signalering ved dannelse af HER2 homodimere. I nedenstående Figur 3 vises strukturen af HER2 og pertuzumabs binding til subdomæne II. Figur 3. Strukturen af HER2 med subdomænerne I til IV. Pertuzumab binder som vist i figuren til subdomæne II.(Kilde: org/wiki/pertuzumab) Pertuzumab kaldes også en HER dimeriserings hæmmer og er p.t. under udvikling til behandling af kvinder med HER2 positiv brystkræft. Cirka 25 procent af alle tilfælde af brystkræft tilhører denne biologiske undergruppe. De farmakodiagnostiske tests, som anvendes til at identificere de patienter, der vil have gavn af behandlingen med pertuzumab, er den immunohistokemiske (IHC) test for overexpression af HER2 eller in situ hybridiserings tests (FISH/CISH) for amplifikation af HER2 genet. Kliniske data fra et studie publiceret i januar 2012 viser, at der er synergi mellem de to monoklonale antistoffer pertuzumab med trastuzumab, når de gives sammen med docetaxel præoperativt til kvinder med HER2 positiv brystkræft (Lancet Oncol 2012; 13: 25-32). Et andet studie, også publiceret i januar 2012, synes at bekræfte data fra den præoperative anvendelse. I dette studie indgik kvinder med metastaserede HER2 positiv brystkræft, og her viste data ligeledes, at der var en gevinst ved at kombinere de to monoklonale antistoffer med hensyn til sygdomsfri overlevelse (N Engl J Med. 2012; 366: ). Den gruppe af patienter, der fik kombinationen af trastuzumab, pertuzumab og kemoterapi (docetaxel), opnåede en median sygdomsfri overlevelse på 18,5 måneder. For gruppen, der alene fik trastuzumab og kemoterapi, var det kun 12,4 måneder. Altså en gevinst på mere end seks måneder, og det vel og mærke uden at toksiciteten af behandlingen blev øget. Behandles som hasteansøgning Udviklingen af pertuzumab viser, hvor vigtigt det er at forstå de basale molekylære mekanismer omkring sygdommen for at kunne udvikle effektive lægemidler, og at talemåden en sygdom, et target og et lægemiddel nu er absolut historie. Selvom både trastuzumab og pertuzumab binder til den ekstracellulære del af HER2, så påvirker de alligevel den cellulære signaltransduktion forskelligt og dermed effekten af behandlingen. Pertuzumab har endnu ikke opnået godkendelse i noget land, men af en pressemeddelelse fra Genentech, som ejes af Roche, fremgår det, at der i begyndelsen af december 2011 er indsendt ansøgninger til både FDA og EMA. Med de data, som har været publiceret, må man forvente, at pertuzumab også vil blive behandlet som en hasteansøgning. Dermed skulle pertuzumab allerede i 2012 kunne nå ud til de cirka 25 procent af brystkræftpatienterne, som har en HER2 positiv sygdom. Vemurafenib mod malignt melanom Det sidste af de tre nye kræftlægemidler er vemurafenib (Zel- 26 pharma marts 2012
4 boraf, Roche), der er en oral hæmmer af en muteret form for BRAF serin-threonin kinase. Mutationen, der forårsager dannelsen af proteinet, kaldes BRAF V600E og blev første gang beskrevet i Proteinet, som dannes ved denne mutation, udøver en kontant aktivering af MAP-kinase-signalvejen og fører dermed til en ukontrolleret celleproliferation. BRAF V600E mutationen er beskrevet ved forskellige kræftsygdomme, herunder også hos patienter med malignt melanom, hvor den optræder hos cirka 50 procent. Vemurafenib er indtil nu kun udviklet til behandling af metastaserende malignt melanom hos patienter, hvis tumorer har denne specielle mutation. Den kemiske strukturformel for vemurafenib fremgår af Figur 4. Om forfatteren: Jan Trøst Jørgensen har beskæftiget sig professionelt med personalized medicine også kaldet stratificeret lægemiddelbehandling eller individualiseret farmakoterapi i over 10 år. Han har skrevet en lang række artikler om emnet til internationale fagtidsskrifter og udgav også i 2010 en anerkendt bog The Key Driver in Personalized Cancer Medicine: Molecular Diagnostics. Læs også hans tidligere artikler i Pharma. De kan findes på under publikationer: Forskningen i Personalized Medicine intensiveres men udfordringerne stiger, januar 2011 Personalized medicine ti år efter, maj 2009 Danske fingeraftryk på skræddersyet medicin, november 2007 Skræddersyet medicin kan slå blockbusterne ihjel, juli 2007 Figur 4. Kemisk struktur for vemurafenib. (Kilde: anvender RT-PCR (Real Time Polymerase Chain Reaction) teknologien og er udviklet af Roche Diagnostics. Den sælges under navnet Cobas 4800 BRAF V600 Mutation Test. Hvor effektiv er vemurafenib? Hvor effektiv er så behandlingen med vemurafenib? I forhold til Ser man generelt på behandlingen af fremskredent malignt melanom, så eksisterer der i dag stort set ikke nogen effektiv behandling. Man har forsøgt sig med højdosis interleukin-2 og kemoterapi (dacarbazin) behandling, men uden nævneværdig effekt. Responsraterne på den type behandling ligger på procent, og den mediane overlevelse er mindre end otte måneder, så også for denne kræftform er der et stort udækket medicinsk behov. Af samme årsag opnåede vemurafenib FDA s godkendelse den 17. august 2011 efter en behandlingstid på kun tre-fire måneder. Samtidig med denne godkendelse blev den test, der skal anvendes til at udvælge de patienter, som forventes at have gavn af behandlingen, også godkendt. Denne test de behandlingsmuligheder, der foreligger i dag, syntes den at være særdeles effektiv. De indledende fase 1- og 2-forsøg viste responsrater på omkring 50 procent, hvilket også blev bekræftet i et større fase 3-forsøg, der blev publiceret i 2011 (N Engl J Med 2011;364: ). Her blev vemurafenib sammenlignet med dacarbazin i patienter med metastaserende malignt melanom, som var positive i BRAF V600E mutations testen. Responsraten for de patienter, der blev behandlet med vemurafenib, var 48 procent og kun fem procent for gruppen, der fik dacarbazin. Og nok så vigtigt viste det sig også, at overlevelsen efter seks måneder var betydelig forbedret. For gruppen, der fik vemurafenib, var den 84 procent mod 64 procent for > pharma marts
5 FARMA Figur 5. Tumor respons hos patienter behandlet med henholdsvis vemurafenib (A) og dacarbazin (B). (Kilde: N Engl J Med 2011; 364: ). Figuren er reproduceret med tilladelse fra New England Journal of Medicine. dacarbazin. Disse tal skal dog tages med et vist forbehold, da det drejer sig om en interim analyse, og forskellen kan vise sig at være større, når den endelige opgørelse foreligger. I Figur 5 vises tumorrespons for en del af patienterne i fase 3-forsøget, og heraf fremgår det, at andelen af patienter, der oplevede tumorsvind, var langt større for dem, der blev behandlet med vemurafenib, end tilfældet var for dacarbazin. I slutningen af februar 2012 blev der publiceret overlevelsesdata på BRAF V600E positive patienter med metastaserende malignt melanom behandlet med vemurafenib (N Engl J Med. 2012; 366: ). Disse data stammer fra et fase 2-forsøg på 132 patienter, der alle tidligere havde været behandlet for deres fremskredne sygdom. Resultatet var overraskende positivt og viste en median overlevelse på 15,9 måneder, hvilket svarer til næsten en fordobling i forhold til, hvad der typisk ses hos denne gruppe af patienter med de behandlinger, der indtil nu har været til rådighed. Den 20. februar 2012 godkendte EMA vemurafenib til behandling af BRAF V600E positive patienter med metastaserende malignt melanom, og det må nu forventes, at lægemidlet meget snart introduceres i Danmark. Antallet af patienter i Danmark I Tabel 1 er der givet et kort resume af de lægemidler, som er omtalt her i artiklen, deres forventede indikation, de farmakodiagnostiske tests, samt et groft estimat af, hvor mange patienter der formodentligt er tale om i Danmark. Disse estimater skal dog tages med forbehold, da tallene i Tabel 1 er beregnet ud fra incidensen af de enkelte sygdomme, samt data for fem-års overlevelsen, og må derfor betragtes som minimumstal. Data for antallet af patienter med metastaserende sygdom i Danmark har ikke umiddelbart været tilgængelige. Bivirkninger og pris Selvom lægemidlerne omtalt i denne artikel har vist markant effekt hos patienter med fremskreden brystkræft, ikke-småcellet lungekræft og malignt melanom, så er der også en bagside. Udvikling af resistens er allerede beskrevet for både crizotinib og vemurafenib, og specielt for vemurafenib er der ligeledes alvorlige bivirkninger bl.a. i form af sekundær hudkræft hos en del patienter. Dette betyder, at patienter i behandling med vemurafenib skal have foretaget hyppig kontrol af huden, så disse hudkarcinomer kan fjernes, hvis de opstår. Problemer omkring resistens og bivirkninger kan muligvis formindskes ved kombination med anden behandling og en eventuelt forbedret selektion af patienterne. Når det drejer sig om de sekundære kræfttilfælde i forbindelse med vemurafenib, kan en del af disse 28 pharma marts 2012
6 Lægemiddel Forventet indikation Farmakodiagnostik test Estimat for antal pt./år i DK 1 Crizotinib (Xalkori, Pfizer) ALK-positiv metastaserende ikke-småcellet lungekræft Vysis ALK Break Apart FISH Probe Kit (Abbott Molecular) 5 % af patienterne med metastaserende ikke-småcellet lungekræft ~ 150 Pertuzumab (Roche) HER2-postiv metastaserende brystkræft HercepTest (Dako) HER2 FISH pharmdx Kit (Dako) 25 % af patienterne med metastaserende brystkræft ~ 250 Vemurafenib (Zelboraf, Roche) Metastaserende malignt melanom med BRAF V600E mutation Cobas 4800 BRAF V600 Mutation Test (Roche Diagnostics) 50 % af patienterne med metastaserende malignt melanom ~ 140 Tabel 1. Kort oversigt over de tre nye kræftlægemidler 1 Tallene er estimeret på baggrund af Kræft i tal, Kræftens Bekæmpelse ( muligvis undgås ved testing for RAS mutationer. De kommende års kliniske forskning vil forhåbentlig give os en løsning på nogle af disse problemer. En helt anden bivirkning er formodentlig priserne på disse nye lægemidler, som dog på nuværende tidspunkt ikke kendes her i Danmark. Men fra USA ved man, at lægemiddeludgifterne til et års behandling med crizotinib løber op i mere end kroner. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at priserne på lægemidler i USA generelt er højere end i Danmark. Fremtiden De nye lægemidler, som er beskrevet i denne artikel, må nok betegnes som en mindre revolution. De fremskridt, vi oplever, er sket på baggrund af en erkendelse af, at kræftsygdomme er biologisk heterogene, og at one size fits all lægemidler sjældent er en optimal løsning. Den molekylære medicin har givet os adgang til nogle værktøjer, som har øget vores forståelse af sygdommenes patofysiologi og lægemidlernes virkningsmekanismer. Selvom det i disse år er kræftområdet, som er i front med stratificeret lægemiddelbehandling, er den samme erkendelse så småt også ved at brede sig til andre sygdomsområder, så som diabetes, sygdomme i centralnervesystemet, de autoimmune sygdomme, infektionsmedicin etc. Brugen af den moleky- lære diagnostisk spiller her en afgørende rolle for denne udvikling, fordi den skaber forudsætningerne for en mere specifik og individualiseret anvendelse af lægemidler (Drug Discov Today 2011;16: ). Selvom rygraden i det meste af den medicinske kræftbehandling forsat er kemoterapi, så giver udviklingen af nye lægemidler med mere specifikke virkningsmekanismer håb om, at det vil ændre sig i fremtiden. Specielt med udviklingen af de nye småmolekyle kinase hæmmere er man blevet i stand til specifikt at gribe ind i de intracellulære signalveje og derved opnå tumorregression hos nogle kræftformer, som tidligere har vist sig vanskelige at behandle. Uviklingen af crizotinib og vemurafenib er eksempler på dette, og man vil i de kommende år se et antal nye innovative kræftlægemidler, som bygger på principperne i stratificeret lægemiddelbehandling, blive tilgængelige for patienter med kræftsygdomme. Referencer til artiklen kan fås ved henvendelse til artiklens forfatter: jan.trost@dx-rx.dk pharma marts
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til førstelinjebehandling af uhelbredelig ikkesmåcellet lungekræft Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder
Læs mereForskningen i Personalized Medicine intensiveres
Farma Forskningen i Personalized Medicine intensiveres men udfordringerne stiger 12 pharma januar 2011 »Lægemidler virker på det molekylære niveau, og det er her, man skal søge løsningen på en mere rationel
Læs mereReferat af 16. møde i Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) den 9. september 2015 klokken 15-18
Den 22. oktober 2015 Referat af 16. møde i Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) den 9. september 2015 klokken 15-18 Tilstedeværende medlemmer Steen Werner Hansen (formand), Per
Læs mereBehandlingsfremskridt inden for kræft
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for
Læs mereKræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)
2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereTest'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.
Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.
Læs mereKlinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt
Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mereGENMABS HUMAX-CD4 FÅR FAST TRACK STATUS FRA FDA
Contact: Genmab A/S Bredgade 23 1260 København K Danmark Tel + 45 7020 2728 Fax + 45 7020 2729 CVR no. 2102 3884 Rachel Gravesen VP IR&PR T: +45 33 44 77 30 M: +45 25 40 30 01 E: rcg@genmab.com Bea Evangelista
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs mereHistorisk. Konklusion vedr. lægemidlerne. RADS Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Side 1 af 6
Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereFAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs merePersonlig medicin. Jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent Lægemiddelindustriforeningen (Lif) FSTA, årskonference 23. oktober 2018
Personlig medicin Jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent Lægemiddelindustriforeningen (Lif) FSTA, årskonference 23. oktober 2018 Jakob Bjerg Larsen Ph.d.(pharm.) Lægemiddelindustriforeningen (2008 -) Ansvarlig
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) i stadium IV
Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) i stadium IV Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 29. marts 2017.
Læs mereHvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?
Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning
Læs mereAvastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer:
EMA/175824/2015 EMEA/H/C/000582 EPAR - sammendrag for offentligheden bevacizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereBeslutningsgrundlag til Medicinrådet
Amgros I/S Dampfærgevej 22 2100 København Ø Danmark T +45 88713000 F +45 88713008 Medicin@amgros.dk www.amgros.dk Beslutningsgrundlag til Medicinrådet Dette dokument er Amgros indstilling om anbefaling
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereBeslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen Kræftplan IV initiativ Mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereÅrsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler
Årsrapport 2008-2009: Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) 2010 Årsrapport 2008-2009: Udvalget til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT
2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereQ&A ZEALAND PHARMA 12TH OF DECEMBER 2017 WITH BRITT MEELBY JENSEN
Transcript Live Q and A Zealand Pharma with, the 12th of December 2017 Denne Q&A starter kl. 14. Hej Britt, Er du online? Ja :) Velkommen til CEO Britt Meelbye Jensen fra Zealand Pharma. Tak Lad os starte
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePrioritering af medicin i Region Hovedstaden
Center for Sundhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Telefon 38665000 Direkte 38665318 Web www.regionh.dk Journal-nr.: 19048757 Ref.: ABAR0067 Dato: 20. september Spørgsmål nr.:
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mereLang vej til den personlige pille
Forskning Lang vej til den personlige pille Farmakogenetik. Slut med one size fits all-medicin - Behandlinger vil fremover være afstemt den enkelte patients genprofil - Individuel medicin vil forbedre
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereUpdate og foreløbige resultater fra TopoTargets og CuraGens kliniske udviklingsprogram med PXD101
Til Københavns Fondsbørs A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 34-06 / København, den 26. oktober 2006 Update og foreløbige resultater fra TopoTargets og CuraGens kliniske udviklingsprogram med PXD101 TopoTarget
Læs mereIndspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005
Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.
Læs mereÅrsrapport Kliniske forsøg med lægemidler
Årsrapport 2018 Kliniske forsøg med lægemidler Lægemiddelstyrelsen, 2019 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Lægemiddelstyrelsen. Det
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereKliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer
Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer Ledende overlæge, adj. professor Hanne Rolighed Christensen Klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg og
Læs mereINDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER
Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereAMGROS SYGEHUSMEDICIN 2015
AMGROS SYGEHUSMEDICIN 2015 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION 1 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION INDHOLD 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Forord Udgifterne til sygehusmedicin er stigende Nye behandlinger mod kræft,
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereMedicinrådets vurdering af klinisk merværdi af atezolizumab til behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)
Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af atezolizumab til behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) Handelsnavn Generisk navn Firma ATC-kode Virkningsmekanisme Administration/dosis EMA-indikation
Læs mereForskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse
Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereVÆKST I VACCINEPIPELINEN
VÆKST I VACCINEPIPELINEN INVESTORDAGEN KØBENHAVN, 20. SEPTEMBER 2016 THOMAS DUSCHEK INVESTOR RELATIONS & COMMUNICATIONS BAVARIAN NORDIC Omsætningsgenererende med vedvarende nulresultat Fuldt integreret
Læs mereOm nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning
Odense 30-31 August 2018 Christiansborg 9 marts Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning Jens Overgaard Afd. for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital jens@oncology.au.dk
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereOverlæge og Formand for DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe)
Dato: 12 marts 2016 Lægemidlets navn: OSIMERTINIB Kontaktperson: Karin Holmskov Hansen Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital (OUH) Overlæge og Formand for DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereHvorfor var der behov for dette forsøg?
Et forsøg, hvor afatinib sammenlignes med methotrexat hos patienter med kræft i hoved og hals, som er vendt tilbage eller har spredt sig Dette er en opsummering af det kliniske forsøg med patienter med
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereFIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER
FIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER FORORD I Amgros har vi en meget vigtig opgave i at skabe bedre beslutningsgrundlag
Læs mereUNIK IMMUNTERAPI MOD METASTASERANDE CANCER. Juni
UNIK IMMUNTERAPI MOD METASTASERANDE CANCER Juni 2017 1 Immunterapi nyt fokus i cancerforskning RhoVac udvikler et immunterapeutisk lægemiddel, en ny behandling af metastaserende cancer Anvender kroppens
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereMere skræddersyet behandling til patienterne
Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme
Læs mere