kampen mod kemoterapiresistens
|
|
- Joachim Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme er brystkræft karakteriseret ved, at kroppen har mistet evnen til at kontrollere cellevækst i visse celler, og disse celler vil begynde at dele sig uhæmmet. Celler, der deler sig uhæmmet, kaldes kræftceller, og de er i stand til at danne knuder, hvorfra de senere kan sprede sig til andre dele af kroppen. Når kræftcellerne får lov til at vokse, optager de plads fra de raske celler, som udfører livsvigtige funktioner i kroppens forskellige organer. Hvis patienten ikke behandles, vil sygdommen uundgåeligt udvikle sig dødeligt. Ved behandling forsøges kræftcellerne dræbt eller fjernet ved operation. Kemoterapi er en effektiv behandlingsmetode, der slår kræftcellerne ihjel. Ved aggressive kræftsygdomme eller ved tilbagefald, vil kemoterapi dog ikke længere kunne slå cellerne ihjel, og de vil fortsat vokse uhæmmet. Sygdommen er blevet resistent mod kemoterapi. Øget forståelse for, hvordan denne resistens opstår, er afgørende for at kunne forhindre resistensen, og dermed for fortsat at forbedre behandlingen af brystkræft. 37 FOTO: COLOURBOX
2 DEN MEST UDBREDTE KRÆFTSYGDOM Brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt kvinder i Danmark såvel som i resten af verden. Hvert år diagnosticeres ca danske kvinder med brystkræft. Dette svarer til op mod en fjerdedel af de cirka kvinder, som årligt rammes af en kræftsygdom. Tendensen er den samme i Norden, hvor der blandt kvinder årligt ses over nye tilfælde, svarende til hele 27% af det totale antal af kræfttilfælde blandt kvinder. Selvom langt de fleste tilfælde af brystkræft rammer kvinder, kan sygdommen også ramme mænd. Antallet af nye tilfælde hvert år har været stigende over de seneste årtier. Stigningen kan delvist forklares med forbedret screening, som muliggør tidlig opdagelse af brystkræft. Ændringer i livsstil menes også at have et medansvar for det større antal brystkræfttilfælde. Af risikofaktorer relateret til livsstil kan nævnes: overvægt, forøget alkoholindtag og fysisk inaktivitet, tre faktorer som i dag er udbredt i mange lande. Samtidig kan nævnes et ændret forplantningsmønster resulterende i at kvinder i Europa i dag føder færre børn end tidligere, ligesom de får deres første barn i en senere alder. Biokemisk forskning har desuden identificeret genetiske mutationer, der øger risikoen for udvikling af brystkræft (se boks 1). Mange forskellige mutationer er medvirkende til udviklingen af brystkræft, og flere af disse må nødvendigvis opstå før en kvinde udvikler brystkræft. Hvis man har en genetisk mutation, der er associeret til udviklingen af brystkræft, får man ikke nødvendigvis sygdommen. Man vil dog have en forhøjet risiko, fordi man vil være et skridt nærmere sygdommens opståen på grund af den allerede tilstedeværende mutation. Boks 1: BRCA1 og BRCA2 to gener associeret med brystkræft Arvelige mutationer i de to gener BRCA1 og BRCA2 er associeret med en forøget risiko for at udvikle brystkræft. BRCA1 BRCA1 genet findes på kromosom 17, og mutationer i genet er associeret med en forøget risiko for udvikling af brystkræft hos kvinder. Kvinder med mutationer i genet vil ofte udvikle brystkræft ved en tidligere alder end den del af befolkningen der ikke har mutationen, og kvinder med mutationer i genet vil have 60% sandsynlighed for at udvikle brystkræft før de fylder 50, sammen lignet med en 2% sandsynlighed for kvinder uden mutationer i genet. Hvis tidlig brystkræft opstår hos flere medlemmer af en familie, vil man ofte overveje at teste for, om man har en arvelig mutation i BRCA1 i familien. Mandlige familiemedlemmer, der har mutationen, vil have en meget lille forøget risiko for at udvikle brystkræft. BRCA2 BRCA2 genet findes på kromosom 13. Mutationer i genet er i samme grad som BRCA1 associeret med udviklingen af brystkræft. Hvis man har gentagne tilfælde af tidlig brystkræft i en familie er det, ligesom for BRCA1, oplagt at teste for mutationer i BRCA2. BRCA2 mutationer adskiller sig imidlertid fra BRCA1 mutationer ved at øge mænds risiko for at udvikle brystkræft væsentligt. 38 Bioteknologisk Forskning
3 BEHANDLING OG DØDELIGHED I årene døde ca kvinder hvert år i Danmark af brystkræft, mens tallet for mænd i perioden var på kun 10 dødsfald. På trods af, at et stigende antal kvinder hvert år bliver diagnosticeret med brystkræft, har dødeligheden blandt brystkræftpatienter faktisk været nedadgående i de sidste 20 år. Årsagen til faldet er til dels væsentlige forbedringer af behandlingen, dels at brystkræft i dag generelt opdages tidligere, og at behandlingen derfor kan påbegyndes tidligt. Fordelen er, at sygdommen i mange tilfælde endnu ikke har udviklet sig til en aggressiv form. En aggressiv brystkræft vil være mere tilbøjelig til at sprede sig til andre dele af kroppen via transport i kroppens lymfesystem, og er derfor langt vanskeligere at behandle. Den primære behandling af brystkræft er operation, hvorved kræftknuden samt hele eller dele af det raske brystvæv fjernes (boks 2). Hvis der er mistanke om, at kræften kan have spredt sig, vil man ofte fjerne en eller flere lymfeknuder. Boks 2: Operation for brystkræft Der findes to typer brystoperationer til fjernelse af kræftknuder i brystet. Det største indgreb er fjernelse af hele brystet en operation der i fagsprog kaldes en mastektomi. Efter at have fået foretaget en mastektomi, vil man kunne få rekonstrueret brystet ved hjælp af en plastikkirurgisk operation. En brystbevarende operation er et langt mindre indgreb, hvor man kun fjerner kræftknuden samt en lille del af det raske brystvæv omkring kræftknuden. Denne type operation kaldes også en lumpektomi. I takt med at behandlingen af brystkræft er blevet bedre og bedre er man i langt flere tilfælde blevet i stand til at kurere sygdommen ved hjælp af enten en brystbevarende operation alene eller en brystbevarende operation i kombination med anden medicinsk behandling. FOTO: COLOURBOX Man vil også undersøge, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne, og i så fald vil man også operere disse væk. Her illustreres, hvad der fjernes ved henholdsvis en brystbevarende operation og ved fjernelse af brystet. Lymfeknuder bortopereres Lymfeknuder Partiel mastektomi Mastektomi Brystbevarende operation 39
4 Boks 3: Celle-selvmord En proces hvorved DNA og andre komponenter inde i cellen bliver skåret i stykker og mister deres normale form, orientering og virkning. Dernæst begynder cellen at skrumpe sammen og den får en karakteristisk form med en masse udposninger langs cellegrænsen. Til sidst vil udposningerne adskilles fra cellen. De frigivne fragmenter vil blive opfanget af celler, der har specialiseret sig i at destruere disse døende fragmenter. Når disse specialiserede celler kommer i kontakt med cellefragmenterne vil de opsluge fragmenterne og fortære dem. Flere signaleringskaskader kan føre til celle-selvmord. Hvilken signaleringskaskade der sættes i gang afhænger af den specifikke celle og af det signal der i første omgang sætter gang i celle-selvmords-maskineriet. Strålebehandling og kemoterapi er to andre udbredte behandlingsmetoder. Ved strålebehandling slår man de celler ihjel, som bliver ramt direkte af strålingen. Kemoterapi er omvendt mere omfattende, idet det potentielt kan påvirke alle kroppens celler. Ved behandling med kemoterapi anvendes et eller flere stoffer, som transporteres rundt i hele kroppen via blodbanen. Fra blodbanen vil stofferne kunne transporteres over i de forskellige væv, hvor det kan påvirke vævenes celler. Kemoterapien er ikke i stand til at skelne mellem syge og raske celler, og stofferne vil derfor også påvirke kroppens raske celler. Stofferne vil dog primært virke på celler, der deler sig hurtigt, hvilket gør sig gældende for kræftceller. Der er dog også visse af kroppens raske celler som deler sig hurtigere, og de vil blive påvirket og slået ihjel af de kemoterapeutiske stoffer. Resultatet heraf er blandt andet hårtab, problemer med slimhinderne og kvalme, som er meget udbredte bivirkninger ved kemoterapi. KEMOTERAPIRESISTENS Kemoterapi anvendes til at dræbe kræftceller som har spredt sig fra den oprindelige kræftknude til andre dele af kroppen. Kemoterapien virker ved at fremprovokere celle-selvmord (boks 3) i de celler den påvirker. Celle-selvmordet er en kontrolleret mekanisme, som fører til at kun den pågældende celle dør uden at nabocellerne påvirkes. I nogle tilfælde bliver undslupne kræftceller imidlertid i stand til at overleve selvom de udsættes for kemoterapi. I en sådan situation siger man at kræften er blevet resistent overfor kemoterapien. Efter opståen af resistens er man ikke længere i stand til at helbrede kræften, som efterhånden vil sprede sig ukontrollerbart til hele kroppen. En lang række proteiner er involveret i igangsætningen og udførelsen af celle-selvmordet. Disse proteiner spiller sammen i en af flere mulige komplekse signaleringskaskader, som i sidste ende medfører, at cellen dør. Ved kemoterapiresistens kan denne signalering være ændret. Selvom man i dag kender flere af proteinerne, der er involveret i celle-selvmord samt deres signaleringskaskade, så 40 Bioteknologisk Forskning
5 er der stadig meget man ikke ved omkring reguleringen af denne kaskade. For at forhindre, at kemoterapiresistens opstår som følge af behandling er det vigtigt at udvide vores viden om denne celleselvmordsmekanisme. SÅDAN OPSTÅR KEMOTERAPIRESISTENS Nogle af de kendte mekanismer, der fører til kemoterapiresistens er: 1) Medicinen, der anvendes ved kemoterapi, kan ikke længere trænge ind i cellen og igangsætte celle-selvmord. Det skyldes, at cellen pumper medicinen ud, inden den når at virke. 2) Medicinen bliver omdannet så hurtigt i kroppen, at den ikke når at trænge ind i cellerne og igangsætte celle-selvmord. 3) Medicinen kommer ind i cellen, men i cellen er den ikke i stand til at igangsætte celle-selvmord, fordi det bliver fanget i aflukkede dele af cellen, hvorfra den ikke kan komme i kontakt med proteinerne involveret i celle-selvmord. 4) Celle-selvmord fuldføres ikke på grund af ændringer i signaleringskaskaden. Ved at lære mere om disse situationer, samt om hvordan man hindrer at de opstår, kan man med tiden forbedre kemoterapibehandlingen og hindre opståen af resistens. Celleforsøg er særdeles velegnede til at undersøge de fire nævnte mekanismer. Man kan for eksempel se nærmere på, hvorvidt resistens over for et stof er relateret til en isolering af stoffet i bestemte områder i cellen, eller man kan se nærmere på, om vigtige komponenter fra celleselvmord kaskaden er fraværende eller til stede i cellen i en inaktiv form eller i en mindre mængde. BRYSTKRÆFTFORSKNING Forskellige forskningsmetoder bidrager på hver deres måde med ny viden om sygdommen, dens udvikling, behandlingen af den, kemoterapiresistens og mange flere aspekter. Forskningen kan deles i hovedgrupper afhængig af, om der anvendes mennesker, dyr eller cellemodeller. Klinisk forskning er baseret på patienters behandling og viden omkring udfaldet af behandlingen. Til klinisk forskning indsamles derfor en masse informationer fra patienters journaler, ligesom man kan indsamle blodprøver, prøver fra kræftknuder og andre biologiske prøver, som efterfølgende bruges til analyser. Ved at indsamle og evaluere alle disse data kan man lære meget om, hvordan forskellige behandlingsformer virker på brystkræft med forskellige karakteristika. Klinisk forskning kan også give information om udviklingen af resistens. Fra journaler kan man sammenholde informationer om patienters behandlingstype og effekten af behandlingen herunder om der opstod kemoterapiresistens. Selv om man omtaler brystkræft som én sygdom, så ses brystkræft i mange former, hvoraf flere kan klassificeres i samme gruppe. På den måde kan man finde ud af, om visse typer brystkræft har større gavn af en type behandling frem for en anden, mens en anden type kræft måske har mere gavn af en helt anden behandling. 41
6 CELLELINJER Man kan imidlertid ikke behandle patienter med nye stoffer uden at have en klar formodning om, at disse virker bedre end allerede kendte stoffer. Derfor er supplerende celleforsøg af afgørende betydning, fordi man her kan teste nye stoffer og evaluere virkningen af disse. Man har isoleret flere brystkræftceller fra patienter, som man har formået at dyrke over årtier (boks 4). Disse celler kaldes brystkræftcellelinjer og dyrkes i små plastikskåle, hvor de kan bruges til et væld af forskellige typer af forsøg. For eksempel kan man teste, om et stof kan inducere celle-selvmord i cellerne. Hvis dette er tilfældet, kan stoffet muligvis være anvendeligt til kemoterapi efter at flere forsøg har bekræftet dets evne til at inducere celle-selvmord. Fra kliniske studier ved man, at mange tilfælde af resistente brystkræftsygdomme er associeret med et forhøjet indhold af et bestemt protein Boks 4: MCF-7 cellelinje FOTO: SIDSEL PETERSEN) MCF-7 cellelinjen er etableret i 1970 i et laboratorium tilhørende Michigan Cancer Foundation (MCF). Cellelinjen er lavet ved at udtage celler fra en 69-årig kvinde, som 7 år tidligere havde fået fjernet hele det ene bryst og 3 år tidligere havde fået en brystbevarende operation. Straks efter den anden operation havde kvinden fået tilbagefald, og man havde i 3 år holdt sygdommen nede med behandling. Herefter havde sygdommen spredt sig og givet anledning til en ophobning af væske i lungesækken. Ved at isolere cellerne fra denne væske etablerede man en cellelinje, som man har dyrket lige siden. Når man dyrker en cellelinje, har man dem i petriskåle eller i små plastikflasker. Her vokser de enten på bunden eller i det overliggende medie, som er en væske bestående af forskellige næringsstoffer og andre komponenter nødvendige for cellernes overlevelse. Dyrkning af MCF-7 celler er ukompliceret og cellelinjen formerer sig relativt hurtigt. Dette har været medvirkende til, at cellelinjen siden dens etablering er blevet brugt flittigt til utallige brystkræft-relaterede forsøg. Rent faktisk er cellelinjen en af de mest anvendte brystkræftcellelinjer, og den findes i dag i laboratorier over hele verden. 42 Bioteknologisk Forskning
7 kaldet PAI-1. Ved at variere indholdet af PAI-1 i en brystkræftcellelinje kan man ved cellestudier se, om den forøgede koncentration af det pågældende protein rent faktisk er årsagen til den observerede resistens. Desuden kan man ved celleforsøg forsøge at påvirke det pågældende protein. I dette tilfælde, hvor proteinet PAI-1 fremmer kemoterapiresistens, kan man lave forsøg, hvor man undersøger, hvordan man kan hæmme eller neutralisere PAI-1 og dernæst evaluere om, dette forhindrer udviklingen af resistens. DYREFORSØG Dyreforsøg er ligeledes velegnede til brystkræftforskning. Langt hovedparten af de dyr der anvendes, er mus og rotter. Man kan indoperere eller injicere kræftceller i brystvævet på dyrene, som efterfølgende udvikler en form for brystkræft. Man har også lavet genetisk modificerede dyrestammer, som spontant udvikler kræftknuder i brystvævet. Musen MMTV-PyMT er en genmodificeret mus, som er designet til at have et højt indhold af et bestemt protein kaldet polyomavirus middle T antigen (forkortet PyMT) i brystvævet. PyMT er et protein, der fremmer kræftudvikling et såkaldt onkogen. Resultatet af det høje indhold af proteinet i brystvævet er udviklingen af kræftknuder i musenes brystvæv. Udviklingen af brystkræften er en hurtig proces, der allerede efter 3 uger resulterer i at musene har udviklet kræftknuder. Ved dyreforsøg kan man lære, hvor hurtigt og hvordan resistens udvikles i mus, der udsættes for kemoterapi. På samme måde som for cellelinjerne kan man også se nærmere på, hvad der er skyld i en opstået kemoterapiresistens. Dyreforsøgene kan give unikke oplysninger om områder, som ikke kan undersøges i cellemodeller. For eksempel kan dyreforsøg bruges til at afdække omdannelsen af kemoterapeutiske stoffer i kroppen og disse processers indvirkning på udvikling af kemoterapiresistens. 43
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereINDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER
Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mere1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft
1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereArv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereKRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE
KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen
Læs mereInformation om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé
Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,
Læs mere8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne
Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereMDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1
MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereOm nedarvede gener, der øger kræftrisikoen
11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereBasalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm
Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereTIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30
TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling
Læs mere2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft
2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereKræftrådgivningen i Lyngby
Kontaktoplysninger til Brystkræftgruppen i Lyngby Har du behov for at tale med en vejleder, kontakt da: Birgitte Behrendt Kutter Administrativ koordinator Tlf. 45 97 4 15 E-mail: bbl@cancer.dk Kræftens
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHvorfor var der behov for dette forsøg?
Et forsøg, hvor afatinib sammenlignes med methotrexat hos patienter med kræft i hoved og hals, som er vendt tilbage eller har spredt sig Dette er en opsummering af det kliniske forsøg med patienter med
Læs mereFAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereguide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få
Læs mere