De hjemløse og klimaet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De hjemløse og klimaet"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 86 juni 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af Hus Forbi-sælgere tema De hjemløse og klimaet Britta og cyklen sparer tonsvis af CO 2 Klima Knud har løsningen Hus Forbi-sælgere nu på solceller

2 h u sfo r bi leder indhold UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, baghuset 2., 1131 København K Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Stig Tarnow REDAKTØR-TEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf Karen Pedersen, tlf SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf SÆLGERREPRÆSENTANT SJÆLLAND: Preben Larsen, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 1. juli. BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller FORSIDEFOTO: Holger Henriksen LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: ANTAL SÆLGERE: ca. 500 ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi Skal vi så alle være hjemløse? Tankevækkende er det også, at både Tommy og Britta, de to forsøgskaniner i artiklen Hjemløse gi r mindre gas, trods deres yderst beskedne livsstil, begge er langt fra at opfylde det mål, som FN s klimapanel har opstillet. I dette nummer dokumenterer Hus Forbi, at hjemløse udleder markant færre drivhusgasser end en gennemsnitlig dansker. Faktisk 75 procent mindre. Det er måske ikke overraskende, eftersom hjemløse jo hverken har bil, husholdningsapparater og anden hardware eller endsige et hjem at bruge disse CO 2 -belastende hjælpemidler i. Og de har sjældent penge at fyre af på flyrejser eller omfattende shopping, som også belaster i klimaregnskabet. Men det er alligevel tankevækkende, så stor en forskel det gør, at man f.eks. cykler eller går i stedet for at køre bil, bus eller tog. Gåturene kan tilmed have en både indtægtsgivende og miljømæssig sidegevinst nemlig de flasker, man kan samle på vejen. Flasker, der ender som småpenge i lommen og bidrager til genbrugssystemet. Tankevækkende er det også, at både Tommy og Britta, de to forsøgskaniner i artiklen Hjemløse gi r mindre gas, trods deres yderst beskedne livsstil, begge er langt fra at opfylde det mål, som FN s klimapanel har opstillet nemlig at vi alle inden år 2050 højst skal udlede to ton drivhusgasser om året, hvis den globale opvarmning skal standses. Medmindre man tager meget kreative løsninger i brug. Sådan en præsenterer Klima Knud i vores mini-klimatema. Og Hus Forbi bidrager i al beskedenhed også lidt til en positiv udvikling med de nye solcelle-tasker, som alle vores sælgere bliver udstyret med i løbet af sommeren. Fremover er sælgerne ikke afhængige af en stikkontakt for at oplade deres mobiltelefon, men kan blot stikke den i tasken og på den måde få ny energi til den uundværlige livline til omverden. Det er vi faktisk lidt stolte af og mener at kunne sige, at vi er de første i verden, som på den måde opgraderer hjemløse til endnu mere klimavenlige væsner. Det næste logiske spørgsmål er så: Skal vi alle sammen blive hjemløse for bare at kunne nærme os FN s mål, hvis vi vil være med til at redde kloden? Selvfølgelig ikke. Spørgsmålet er snarere, hvordan pokker verdens klimaeksperter forestiller sig, at vi kan komme ned på at den kvote, der er målet? Desværre. Den pragmatiske holdning må derfor være: Det er trods alt bedre at bidrage lidt end slet ikke. Altså må vi alle gøre, hvad vi kan, for at være mere klimavenlige. Og nyde gåturen eller cyklen af og til. Og skulle vi i et eller andet mærkværdigt fælles anfald af, at nu skal vi alle redde verden, alligevel vælge at skippe bil, bolig og BMI for at redde kloden fra at smelte, ville mange af os ret hurtigt erfare, at livet på gaden ikke er for sarte sjæle. At socialt udsatte har en overdødelighed, der er 14 gange så høj som for den almindelige befolkning, er ikke mærkeligt, når man hører, hvad livet som hjemløs gør ved kroppen. Endda sygdomme, vi anser for næsten forhistoriske, bl.a. tuberkulose, trives blandt hjemløse. Læg dertil stress, kulde, misbrug, uregelmæssige kostvaner, fattigdom, manglende kontakt til både det etablerede behandlingssystem og til de nære relationer som børn og anden familie. Alt sammen noget, der tærer. Hør selv, hvad Helle og Csaba har at sige om det efter mange år på gaden tema de hjemløse og klimaet Klima Knud Pensionist Knud Knudsen mener at have fundet løsningen på den globale opvarmning. Hjemløse på solceller Nu er den her sælgertasker med solceller til opladning af mobiltelefonen. Stærke hjemløse Livet på gaden kræver fysisk og psykisk styrke. Leif og sundheden Hus Forbis salgschef lægger livsstilen om. Gadeavis-træf i Norge De hjemløses aviser fra hele verden mødtes og talte bl.a. om finanskrisen. I fængsel for børnenes skyld Jan tævede ekskonens nye kæreste, da han truede med at skyde Jans børn. noter mindeord vorherres køkkenhave historie fra gaden Cornelia vil have sin datter hjem. TEMA Klimavenlige hjemløse Hjemløse Britta udleder 75 procent færre drivhusgasser end en gennemsnitsdansker Ny roman om kvindehandel Jens Høvsgaard bruger Hus Forbi-sælger som hovedperson. et billede fra gaden Min vægt var tit nede på 40 kilo. Man spiser ikke meget som stofmisbruger. Nogle gange lavede jeg kriminalitet for at komme i fængsel, få varmen og en seng at sove i. Fra husejer til hjemløs Finanskrisen har skabt en gruppe hjemløse fra middelklassen i USA. 20 Sover på sofaer Enlige indvandrerkvinder kan ikke få boliger. 8 Kirsten var glædespige Nu sælger hun Hus Forbi, og hun fortryder intet. foto Tina Juul Rasmussen Ordentlige hjemløse. Også i et rigt land som Japan findes der hjemløse. Og ligesom resten af befolkningen er de hjemløse meget ordentlige. Ingen affald eller rod. Og de skjuler sig godt under paraplyer, papkasser og presenninger. Her er det en hjemløs i Tokyo, som er krøbet i ly. God læselyst. Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen Hus Forbis redaktørteam Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

3 brittas vaner De to civilingeniører, Rasmus Andresen og Louise Laumann Kjær, talte længe med hjemløse Britta om hendes daglige forbrug og adfærd for at kunne regne hendes forbrug af CO 2 og andre drivhusgasser ud. Hjemløse gi r mindre gas Hjemløse, der sover under åben himmel og cykler eller går omkring, udleder 75 procent færre drivhusgasser end en gennemsnitlig dansker. Det viser en undersøgelse, som Hus Forbi har lavet i samarbejde med rådgivende ingeniører. af Marisa Matarese foto Holger Henriksen Ingen varme, ingen el, bad og tøjvask højst et par gange om ugen. Sådan lever 54-årige Britta Larsen. Det betyder, at hun årligt udleder 2,36 ton drivhusgasser. Eller 75 procent mindre end en gennemsnitsdansker. I samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS har Hus Forbi talt med Britta Larsen, der bor på gaden, og med 35-årige Tommy Carlsen, der bor på bocenter Sundholm, begge i København, for at undersøge, hvor mange drivhusgasser en hjemløs udleder. Og hvor stor forskel der er i udledningen i de to måder at være hjemløs på. - Vi har været nødt til at komme med antagelser, da data ikke umiddelbart er tilgængelige for alle typer forbrug. Alligevel giver tallene et realistisk billede af fordelingen og de to hjemløses udledning, siger civilingeniør Rasmus Andresen fra NIRAS. Han understreger dog, at tallene ikke er gennemsnitlige for enhver hjemløs på gaden, men beregnet ud fra de to konkrete eksempler. Ifølge NIRAS ligger især hjemløses udledning på transport og bolig under den almindelige danskers niveau. Selvom Britta og Tommy hele tiden er på farten, udleder de næsten ingen CO 2 til transport, fordi de færdes på cykel eller til fods. Tommy foretrækker også at gå, for så kan han supplere sin indtægt med at sælge de tomme flasker, han finder på vejen. - I går fandt jeg flasker for kr. Det kan man da få en pakke smøger og en sodavand for, griner han. Udleder næsten ingenting Brittas udledning af drivhusgasser på bolig (el, vand, varme) er også næsten neutral, fordi hun bor på gaden. De 0,02 ton årligt stammer fra bade og fra at oplade mobiltelefonen. Britta holder varmen med to sæt tøj. Bad køber hun på Rådhuspladsen eller på Hovedbanegården et par gange om ugen. - Ellers tager jeg i Kofoeds Kælder (værested, red.). De andre dage er det etagevask i koldt vand. Selvom Britta udleder mindre end en fjerdedel drivhusgasser af, hvad en typisk dansker gør, udleder hun mere end det, danskerne gerne skulle ned på i 2050 for at leve op til FNs klimapanels krav om højst to ton drivhusgasser om året. sådan gjorde niras Udregningerne er lavet ved sammenligne en gennemsnitsdanskers udledning af drivhusgasser med Britta og Tommys inden for fire kategorier: mad og drikke, bolig, transport og shopping. Deres forbrug er udregnet på baggrund af interviews om deres gennemsnitlige forbrug i kroner inden for de fire kategorier. MAD OG DRIKKE: 1,99 ton om året Britta laver selv mad på sit stormkøkken. - Jeg laver kaffe og spejlæg og bacon eller et smørristet stykke franskbrød til morgenmad. - I løbet af dagen køber jeg mælk, frikadeller og tomater eller andet, jeg kan guffe, mens jeg sælger Hus Forbi. Om aftenen spiser jeg rugbrød. Om sommeren bliver det for varmt til, at man kan opbevare noget, og så må man spise det hele. Det er nemmere om vinteren. Der kan madvarer holde sig i kulden, siger Britta og tilføjer, at hun typisk ryger 30 cigaretter og drikker mellem seks og ti øl dagligt. - Brittas høje andel af drivhusgasser på mad og drikke skyldes hendes forbrug af øl og cigaretter. Til gengæld udleder hun ikke nær så meget som en gennemsnitsdansker på kød og andre madvarer, forklarer Rasmus Andresen og Louise Laumann Kjær fra NIRAS. tommys vaner MAD OG DRIKKE: 2,0 ton om året Tommy spiser franskbrød eller rundstykker til morgenmad og en varm ret til frokost på Sundholm - I går fik vi oksefilet med brun sovs og kartofler. Med mælk til koster måltidet 21 kr., siger han. Om aftenen går han tit ind til Kultorvet i København, hvor Projekt Udenfor serverer varm mad til de hjemløse. - Efter at jeg er holdt op med at drikke, er der ikke så mange pitstop på vejen, griner han og tager en tår af sin genopfyldte vandflaske. Han har ikke drukket siden starten af april, men han ryger stadig 20 cigaretter dagligt. - Tommy har et stort set normalt forbrugsmønster af kød og andre madvarer. Vi har antaget et noget lavere forbrug af frugt, grønt og importerede madvarer. Han drikker ingen alkohol, og det store forbrug af cigaretter er ikke specielt klimabelastende, siger Rasmus Andresen og Louise Laumann Kjær fra NIRAS. BOLIG: 0,94 ton om året Tommys værelse på bocenteret Sundholm er ca. 16 kvadratmeter og koster kr. om måneden, inklusive vand, varme og el. - Tommys udledning svarer til en tredjedel af en gennemsnitsdanskers, udregnet på basis af boligarealet, forklarer de to ingeniører. TRANSPORT: 0,03 ton om året Tommy kan godt lide at gå. Han går ofte fra Amager og ind til byen. Hvis han bliver for træt til at gå hjem igen, tager han Metroen. Men det koster. På fjernsynet ligger et girokort på 100 kr. afdrag på en bøde. SHOPPING: 0,33 ton om året Tommy fik et fjernsyn af en nabo. For kr. købte han en playstation med spil til. Det får han indimellem aftenerne til at gå med. Han bruger omkring 200 kr. på tøj fra Føtex om måneden. så mange ton drivhusgasser udleder hjemløse årligt sammenlignet med en gennemsnitsdansker Gennemsnitsdansker Mad og drikke (og cigaretter) BOLIG: 0,02 ton om året Britta sover under åben himmel. Hun har seks soveposer, som hun sover på eller har over sig. - Jeg kan ikke lide at ligge i soveposen. Jeg vil ikke være fanget nede i en sovepose, hvis der lige pludselig sker noget, siger hun. De to sæt tøj, Britta har på for at holde varmen, smider hun i vaskemaskiner på vaskerier, eller hun får dem vasket forskellige steder. Om aftenen læser hun bøger eller løser krydsord i cykellygtens skær, og strøm til sin mobil får hun forskellige steder fra. TRANSPORT: 0,01 ton om året Hun tager kun sjældent bussen eller toget. - Jeg bryder mig ikke om at være spærret inde i en kasse, siger hun. Tommy udleder næsten ingen drivhusgasser på transport, fordi han går. På sine ture samler han flasker. Det sværeste ved at bo på gaden er, at man ikke har nogen steder at have sine ting, fortæller Britta, som transporterer sine ejendele rundt i en cykelanhænger. SHOPPING: 0,33 ton om året Den største hovedpine ved at bo på gaden er, at Britta ikke har nogen steder at gøre af sine ting. Hun må hele tiden slæbe rundt på soveposer, liggeunderlag, stormkøkken, tøj, aviser og andre ejendele i sin barnevogn eller sin nye cykelanhænger, for ikke at få det stjålet. Alligevel sker det ret Bolig Rejse og transport Shopping Hjemløs på gaden Britta tit. Derfor bruger Britta flest penge på at supplere det, som bliver stjålet kr. om måneden til tøj, sko, bøger dvd er m.m. svarer til en udledning på en fjerdedel af en gennemsnitsdanskers, som bruger langt flere penge på tøj, sko og andre varer, hjemløse ikke køber, siger civilingeniørerne. Hjemløs på herberg Tommy Kilde: NIRAS Det offentlige forbrug på to ton per dansker er ikke medregnet. Offentligt forbrug dækker udledning fra bl.a. skoler, hospitaler og andre offentlige institutioner. 4 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

4 Vi må stoppe den globale opvarmning Klima Knud Knudsen mener, at han har fundet løsningen på det globale klimaproblem. Når han besøger København for at præsentere sine ideer for miljøfolk og politikere, bor han på herberg for hjemløse. af Lisbeth Rindholt foto Holger Henriksen - Jeg har lovet mit barnebarn, at jeg vil være med til at redde verdens dyr, siger den 59-årige pensionist, Knud Knudsen, med et smil. Bag smilet gemmer sig en ildsjæl, der er dybt engageret i de aktuelle klimaspørgsmål, og som mener at have fundet en løsning på den globale opvarmning. Derfor har hans papsøn døbt ham Klima Knud. - Den globale temperatur er stigende, og vores klode udtørrer på grund af manglende vandfordampning fra landjorden. Hvis temperaturen stiger to grader, vil det udløse en katastrofe. Derfor skal vi genoprette jordens væskebalance, inden det er for sent. Det vil tage syv år at normalisere klimaet, så det haster med at komme i gang, mener Klima Knud, som er stifter af miljøgruppen En Bedre Verden. At den globale opvarmning må bremses, er de fleste miljøfolk enige med ham i. Spørgsmålet er bare hvordan. Klima Knuds idé er at øge fordampningen over Sahara-ørkenen i Afrika. - Løsningen er at anlægge en mangrove (en skov, der vokser i vand, red.) på ca. 500 kvadratkilometer i Sahara. Vandet til mangroven skal bestå af smeltevand fra Alperne, fordi det er det reneste vand, vi har på jorden. Vi fører vandet med pipelines fra Europa til Afrika, forklarer han og uddyber: - Når vandet fra mangroven fordamper, vil det betyde et øget skydække og mere regn. På den måde kan vi normalisere klimaet over hele kloden, øge nedkølingen af verdenshavene og redde flere tusind dyrearter. Klima Knud anslår, at det tager tre år at bygge mangroveanlægget og yderligere tre år, før man kan måle et egentligt resultat. Bidt af en gal akvariefisk Klima Knud er ikke en almindelig klimanørd. Han har sejlet, siden han var 13 år, men er nu gået i land efter 30 år som sømand og bor i en etværelseslejlighed i Aalborg. Sin viden om geografi, fysik og en masse andet har han bl.a. fra bøger i skibsbiblioteker verden over. - Jeg er en afdanket matros, der kommentar til klima knuds klimaløsning - Det haster med at få gjort noget ved klimaproblemerne, og dét, Knud Knudsen (Klima Knud, red.) kalder jordens væskebalance, er en vigtig del af problemet. Ørkendannelse og generel udpining af Smeltevand fra Europas alper ledt til mangroveskove i Sahara. Sådan lyder Klima Knuds løsning på de globale klimaproblemer. Selv er han gammel sømand og en ildsjæl uden tiltro til, at verdens politikere kan løse problemet på klimatopmødet i København senere på året. jorden er helt sikkert med til at forstærke problemerne. Hans konkrete løsningsforslag er dog meget fantasifuldt. Efter min vurdering forekommer det ikke realistisk at hente smeltevand til Sahara og løse Miljøforsker John Holten-Andersen mener ikke, at Klima Knuds forslag til at løse den globale opvarmning er realistisk. tilfældigvis har fundet en løsning på den globale opvarmning. Klima Knud har altid været glad for vand. I 1980 erne var han bidt af en gal akvariefisk og havde en overgang 650 ferskvandsakvarier. Akvarieinteressen har bidraget til hans nuværende viden om klima. - Havet er ét stort akvarium. Når der ikke er ilt i akvariet, dør alt liv, og det samme vil ske med verdenshavene. Havets dødezoner (områder uden liv på havbunden, red.) er på kvadratkilometer, problemerne ad den vej, siger John Holten-Andersen, lektor og miljøforsker på Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, ved Danmarks Tekniske Universitet. - Jeg er en afdanket matros, der tilfældigvis har fundet en løsning på den globale opvarmning. og de vokser med eksplosionsfart. Vi må gøre noget nu, understreger han. Væresteder støtter mig Selv er Klima Knud en handlekraftig herre. Han tager jævnligt fra Aalborg til København for at præsentere sine ideer for videnskabsfolk, politikere og medier. Når han er i hovedstaden, bor han ofte på hjemløseherberger. - Jeg er pensionist og har ikke råd til at bo på hotel. Så jeg sover sammen med byens hjemløse i herberget i Hillerødgade og på Mændenes Hjem. Det passer mig fint. Om dagen holder Klima Knud til i Kirkens Korshærs væresteder. - De har støttet mig og hjulpet mig med at holde modet oppe. Når jeg løber tør for penge, kan jeg feje rundt om Mændenes Hjem eller vaske op i Istedgade 100 (værested for hjemløse, red.) og få noget mad for det. Som helt ung sømand boede Klima Knud også på herberg for hjemløse, når han havde drukket huslejepengene op. Nu er han atter i København i håb om at få svar fra de danske politikere og folketingsmedlemmer på sin klimaløsning. Han har ikke meget tiltro til, at FN s klimakonference COP15 i København i december vil løse det globale klimaspørgsmål. - Der kommer ikke til at ske noget som helst på den klimakonference. Deres mål er at halvere CO 2 en over 50 år, men til den tid er vi alle sammen døde, fastslår Klima Knud. Læs mere om Klima Knuds miljøprojekt En Bedre Verden på global opvarmning Global opvarmning er betegnelsen for de aktuelle klimaændringer, hvor temperaturen på jorden stiger. Siden starten af 1900-tallet har man målt en global opvarmning på ca. 0,6-0,7 grader. Nogle forskere mener, at mennesket selv bidrager til den globale opvarmning i form af ophobning af drivhusgasser (bl.a. CO 2 og metangas) i atmosfæren. Andre mener bl.a., at global opvarmning er en del af de naturlige klimaændringer, som jorden altid har undergået med istider og mellemistider. Sælgere nu på solceller Hus Forbis sælgere bliver snart endnu mere miljøvenlige, når de hver især får en solcelletaske. af Tanja Møller Jensen og Tina Juul Rasmussen I løbet af sommeren bliver Hus Forbis ca. 500 sælgere opgraderet til topmiljøvenlige og klimarigtige sælgere. De karakteristiske gule sælgertasker får nemlig en ny dimension i form af solceller, så sælgerne kan oplade deres mobiltelefoner direkte i tasken, og dermed er fri for at skulle lede efter en ledig stikkontakt, hvor de færdes. For mange hjemløse er mobiltelefonen det vigtigste kontaktled til omverdenen. Projekt solcelletasker er gennemført i et tæt samarbejde mellem Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum, som arbejder med lokalt miljøarbejde, Hus Forbi og Faktor 3, en designvirksomhed med speciale i alternativ energiteknologi. Saml selv-tasker Tasken ligner den velkendte Hus Forbitaske, men de nye tasker har et letvægtssolcellemodul på ydersiden, som er gjort robust og vandtæt, så det kan holde til et liv på gaden. Inde i tasken er der en lomme med stik, der passer til de mest gængse mobiltelefoner. Solcellerne har en meget høj ydeevne og en levetid, som langt overstiger taskens levetid. Derfor er taskerne designet, så alt kan skilles ad, affaldssorteres korrekt, og genbrugelige dele kan samles til en ny solcelletaske. Solcellerne oplader mobilen lige så hurtigt, som en stikkontakt gør, når solcellerne placeres i fuldt sollys. Det er mobiltelefonens alder og type, der er afgørende for, hvor lang tid en fuld opladning tager. Taskerne indeholder også et batteri, som gør, at solens energi kan lagres til et senere tidspunkt, når mobilen ønskes opladet. - Det har været rigtig spændende at arbejde med projektet. Vi har før lavet solcelletasker, men de får en helt ny dimension, når det kommer en gruppe mennesker til gode, som i den grad har behov for et alternativ til elektricitet fra en stikkontakt. Vi ser også et stort potentiale i at udbrede projektet til resten af verden, siger projektleder Barbara Bentzen fra Faktor 3. Pengene til projektet kommer fra lokaludvalg i Bispebjerg, Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest og Kgs. Enghave, fra alle otte københavnske Miljøpunkter og Merkur Bank. Hus Forbi har støttet projektet med godt kr., hvoraf kr. er betaling for de 500 tasker til sælgerne. foto Holger Henriksen 6 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

5 Fra glædespige til Hus Forbi-sælger I 20 år arbejdede Kirsten som escortpige et job, der passede hende glimrende. Til gengæld satte stedfarens seksuelle overgreb i hendes barndom sine spor, og dem vil Kirsten for første gang i sit liv gerne fortælle om. I dag færdes Kirsten i hjemløsemiljøet som en skæv eksistens og stortrives. - Her er folk på mit eget plan. Jeg kan mærke varme og kærlighed, og jeg behøver ikke være så pæn, siger hun. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Henriksen - Fra glædespige til Hus Forbi-sælger ja, det skal være overskriften, skat, siger Kirsten og fører sin ene hånd igennem luften, som maler hun bogstaverne i ét langt penselstrøg. Kirsten har inviteret Hus Forbi indenfor i sin lejlighed på Nørrebro i København for at fortælle sin historie, der indeholder kapitler, hun aldrig har snakket med nogen om før. Og det kræver mod. Så hun har været på morgenværtshus med sin søster, Annette, der er dukket op med røde tulipaner for at støtte hende. Hun er backup i køkkenet. Nu sidder vi så i 56-årige Kirstens lædersofaer med kaffe, te, øl, chokoladekiks og slik på bordet og taler om det hele i tre timer. Indimellem vil Kirsten gerne holde en pause, eller også slukker hun båndoptageren, fordi der kommer navne på bordet, som ikke skal i nogen avis. Alkoholiker som 14-årig For tyve år siden tog Kirsten en beslutning om at blive escortpige. Hun var i midten af 30 erne, havde arbejdet mange år som hjemmehjælper, sygehjælper og på fabrikker. Men fordi hun drak for meget og var i svær ubalance, var hun blevet førtidspensioneret, og da pengene føltes for små, besluttede hun sig for at indrykke en annonce i Ekstra Bladet. Inden hun fik set sig om, havde hun fuldtidsbeskæftigelse med hen ved kr. i kassen hver dag. Den del af Kirstens liv har aldrig været nogen hemmelighed. Den kender både hendes naboer, venner, børn og børnebørn til, for det er på ingen måde noget, hun fortryder eller skammer sig over. Det er i stedet alt dét, der ligger langt tilbage i hendes liv. Dét, der fik hende til at blive alkoholiker fra 14-års-alderen og har givet hende et lemfældigt forhold til sin egen krop, som er vanskeligt at håndtere. - Min far var politibetjent og min mor servitrice, og hun knoklede for os unger. Vi var fire søskende med tre forskellige fædre. Annette er den yngste. Min lillebror og jeg gik og sang i gårdene for at tjene penge, for der var aldrig nok. Når min far kom hjem, var der altid ballade, øretæver morgen, middag, aften også til min mor. Vi børn måtte ligge hen over hende, - Når jeg stod og tog et bad, tænkte jeg: Nå, nu skal du ud til et eller andet dumt svin, men så tænkte jeg på pengene. for at hun ikke skulle få tæsk. De blev heldigvis skilt, men min mor mødte en anden mand, og han forgreb sig på mig, når jeg kom hjem fra skole, fra jeg var 11 til 13 år gammel. Jeg talte aldrig om det, turde simpelthen ikke måtte bare gå i skole og lade som ingenting. Men neglene var bidt ned, og nerverne tyndslidte. Hvor tit skete det? - Hver dag. Vidste din mor det? - Nej. Men på et tidspunkt blev jeg barsk og hård begyndte at drikke og te mig. Jeg prøvede at finde noget tryghed, varme og 4 8 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

6 4 ro, og det blev hos min første mand, som jeg mødte, da jeg var 14 år. Jeg flyttede hjemmefra som 16-årig, blev gravid som 17-årig, fik min søn som 18-årig og stod hvid brud samme år. Og da jeg ventede mit første barn, fortalte jeg min mor om overgrebene. Hun sagde, at det var min egen skyld, og fra den dag hadede jeg hende. Hun blev skilt fra min stedfar, da jeg var 13 år, men forsvarede ham stadig! Forlovet med millionær Da Kirsten blev gift, lå der stadig en tung skygge over hende, og ægteskabet holdt kun i tre år. Kirsten valgte at flytte væk med sin første søn og stod på gaden uden noget som helst. - Han ville giftes med mig, men det blev over mit lig. I stedet blev vi forlovet med fede ringe, som jeg vidste, jeg kunne sælge, når jeg kom hjem. Og den type mænd var der flere af. - Min mor var også blevet smidt ud af sin lejlighed, så jeg havde ingen steder at tage hen. Boede hos venner og bekendte i flere måneder, så jo jeg har også prøvet at være hjemløs. Jeg havde det jo ikke godt, heller ikke seksuelt. Og nu springer jeg i det Det var ikke så svært at blive escortpige, for det lå ligesom i mine gener. Jeg tænkte: Kan jeg ikke blive andet, så kan jeg blive glædespige kald det hvad du vil. Det skulle prøves og så væltede det ind med opringninger. Jeg kan huske min første kunde. Jeg var skidebange, men pludselig havde jeg kr. på lommen, og det var mange penge for 50 minutter bare lige hive lidt i javertussen. Så mødte jeg den ene millionær efter den anden, for jeg valgte selv mine kunder. Jeg havde min faste chauffør, der ventede på mig som bodyguard, og hvis der skete noget, var det bare ét tryk på telefonen, fortæller Kirsten. En af millionærerne fik Kirsten kontakt til, efter at hun har været i et fast forhold til en mand, der viste tænder og bankede hende sønder og sammen. Hun var flyttet, stod alene uden en krone på lommen og havde netop indrykket en annonce i Ekstra Bladet igen. Millionæren ringede fra SAS-hotellet i København, Kirsten tog chancen og tog en taxa hele vejen fra Køge ind til ham. Han ville nemlig gerne betale kr., hvis hun kom til København. - Og så tænkte jeg: Hvis der er her, så er der også flere, og så gik det stærkt. Jeg kunne købe tøj, smykker alt! Vi rejste til Norge sammen, han ville giftes med mig, men det blev over mit lig. I stedet blev vi forlovet med fede ringe, som jeg vidste, jeg kunne sælge, når jeg kom hjem. Og den type mænd var der flere af kr. på lommen Hvad syntes du om selve jobbet? - Jeg kunne aldrig have undværet det. Aldrig! For det var jo skide spændende. Når jeg stod og tog et bad, tænkte jeg: Nå, nu skal du ud til et eller andet dumt svin, men så tænkte jeg på pengene. Hvad med dit selvværd som kvinde? - Det var sgu helt intakt. Når de ringede op, havde de alle mulige ideer om pisk, og hvad ved jeg. Men så sad de dér med deres kirsebærvin, og inden der var gået to minutter, havde vi ikke nået noget alligevel Hvordan havde du det, når du kørte hjem? - Ja, men så havde jeg nogle gange på lommen Har du ikke været i klemme eller bange? - Aldrig, jeg havde jo min bodyguard. Jeg ville nok have været bange, hvis jeg havde stået på gaden det må være forfærdeligt, stakkels piger! Men jo, én gang: Det var i Kerteminde, hvor jeg kom ud til en fuldstændigt sindssyg mand, der havde en meget stor, rød sportsvogn, som han ville vise mig kunne køre stærkt, og så sagde han: Nu skal du dø! Jeg kunne slet ikke stoppe ham, blev bange, hev i håndbremsen, og så røg vi ind på en mark. Jeg flygtede ud af bilen, han løb efter mig og nåede at fange mig, og jeg tænkte: Nu er det din sidste time. Så jeg blev nødt til at spille op. Jeg kiggede ham i øjnene og sagde meget hårdt: Hvad har du gang i? Han endte med at køre ad helvede til. Jeg stod midt på en mark i højhælede sko og anede ikke, hvor jeg var. Tårerne løb ned ad mine kinder, jeg havde min mobiltelefon og ringede til en ven, der kom og hentede mig. Han var jo syg i potten er du gal, hvor var jeg bange! Er følelserne fra din barndom aldrig kommet op i dig, når du har været ude hos en kunde? - Mange gange, jo, men jeg har jo fortrængt lortet. Det er jo først nu, jeg taler om det. Men barndommens gade sidder stadig i mig, og jeg har de dér vagtsomme øjne, kan ikke stole på mennesker og er bange. Dér hjælper alkoholen i et kort sekund. Hvad har været din bedste oplevelse som escortpige? - Mange gange ringede min chauffør og sagde, at nu var det tid, men så blev jeg tre timer mere og tænkte: Her vil jeg gerne være resten af mit liv. Men når jeg så kiggede mig omkring, kunne jeg se billeder af konen og børnene på væggene. - Men barndommens gade sidder stadig i mig, og jeg har de dér vagtsomme øjne, kan ikke stole på mennesker og er bange. Dér hjælper alkoholen i et kort sekund. Hjemme i hjemløsemiljøet Nu har Kirsten mødt en mand, som hun gerne vil være sammen resten af sit liv. De fik kontakt gennem hjemløsemiljøet, som Kirsten er begyndt at færdes i, efter at en veninde tog hende med ud at spise i De Hjemløses Hus i København på et tidspunkt, hvor pengene var sluppet op. - Han er en pragtfuld kæreste, så nu er jeg holdt op med at arbejde som escortpige. Og ham vil jeg altså godt have, at I nævner. Han hedder Lars! I de mellemliggende år har Kirsten nået at få i alt tre sønner, som har klaret sig godt på trods af, at de er vokset op med en alkoholisk mor. De er ikke lyvebørn, tyvebørn eller stjælebørn, som Kirsten formulerer det. Hun har forsøgt at blive behandlet for sit misbrug på Sankt Hans Hospital, har været indlagt med en aggressiv brystkræft, som hun er kommet helskindet igennem, har mistet sin elskede bror, der døde af kræft som 40-årig, og sin mor, der døde af druk. Men alt det har hun klaret og er i dag, med den ballast, som livet har givet hende, glad for at være havnet i hjemløsemiljøet ikke som hjemløs, men som en skæv eksistens. - Fra day one har jeg følt mig hjemme. Her er folk på mit eget plan. Jeg kan mærke varme og kærlighed og jeg behøver ikke være pæn, men bare mig selv. Og så har jeg jo min kolonihave, som jeg har brugt ti år på. Den betyder meget for mig. Kirsten viser to fotoalbum frem. De første billeder er af en stor grund kun med ukrudt. 400 billeder senere står det fineste lille røde træhus og en have i fuldt flor. - Her får jeg ro og kan være mig selv. Men undervejs skulle der penge til, så jeg kørte escort om natten, og så var der penge til malingen, siger Kirsten og blinker med det ene øje. - Det næste, jeg skal prøve, er så at blive god til at sælge aviser. Jeg kan godt sælge mig selv, men ikke aviser. Jeg er bare nervøs, det er jo en kunst at kunne gøre det, men det skal nok komme, slutter Kirsten lettet over, at det gik nogenlunde smertefrit med at få fortalt sin historie, selvom hjertet bankede mange gange undervejs, og hænderne rystede. Med finanskrisen er forbrugsfesten slut for langt de fleste, og års forbrug af bl.a. dyrt mærketøj har sendt mange danskere i en bundløs gældsfælde. Bliv frivillig i Røde Kors Overvejer du at blive frivillig i Røde Kors? Så er det på infoaften, du kan høre om alle vores forskellige aktiviteter, før du beslutter dig til, hvor du vil lægge dit engagement. Find mere om tid, sted og tilmelding på vores hjemmeside. VENSKABSFAMILIER Vi søger en frivillig besøgsleder til venskabsfamilie-ordningen. Venskabsfamilier skaber kontakt mellem danske familier og familier med anden etnisk baggrund. Som besøgsleder skal du holde samtaler med de nye familier, og matche dem til gensidig glæde og fornøjelse. Desuden skal du være med til at gøre opmærksom på ordningen, så den kan udvikle sig. Har du lyst til at bruge 5-10 timer frivilligt om ugen på at skabe kontakt mellem danske familier og familier med anden etnisk baggrund, så er du velkommen til at ringe og høre nærmere hos Cecilie Herløw på tlf Hovedstadens afdeling foto polfoto danskere i bundløs gæld Den Sociale Retshjælp og andre krisecentre, som normalt kun betjener socialt udsatte, bliver bestormet af danskere i gode, faste job, som har lånt så meget, at de er kommet i en desperat gældsituation. - Vi bliver bogstavelig talt kimet ned af hundredvis af folk, som ikke har råd til at betale boligydelsen. Også af bankansatte og advokater, der normalt har haft styr på det hele og altid har betalt til tiden, men nu er totalt i opløsning, siger Sandy Madar, formand for den landsdækkende rådgivningstjeneste Den Sociale Retshjælp. Men Retshjælpen, Forbrugerrådet og andre hjælpeinstanser har kun bevilling til at hjælpe socialt udsatte ikke folk med job og bolig. Derfor må mange danskere gå forgæves. - Dem, vi har i forvejen, har allerede mistet alt, mens de her mennesker har alt at miste. De har været forblændet af de år CYKELKURSUS SØNDAGE I VALBY I Akacieparken i Valby har vi startet et cykelkursus. Derfor søger vi frivillige hver eller hver anden søndag indtil oktober 2009 undtagen juli. At kunne cykle er af stor betydning. Flere af kursisterne skal kunne det for at blive optaget på social- og sundhedshjælperuddannelsen, andre vil bare gerne kunne cykle af sted sammen med børnene eller vennerne. Kursisterne gennemgår et veltilrettelagt forløb og kan se frem til at klare sig i trafikken, når kurset slutter. Kurset er kun for kvinder. For information kontakt aktivitetsleder Pernille på mail: eller på tlf Nordre Fasanvej 224, København N Tlf.: , med forbrugsfest, vi har været i, og købt mærketøj og fladskærme og ipods og dyre ferierejser, for det skal man jo. Nu står de til at miste deres hus, bil og ikke mindst deres anseelse blandt familie og venner. De socialt udsatte græder aldrig, når de er her men Familien Danmark græder ofte, siger Sandy Madar. Et forskningsprojekt, som netop er afsluttet på handelshøjskolen CBS i København, viser ifølge Politiken, at op mod syv procent af danskerne i alderen år har gæld, der er over dobbelt så stor, som den indkomst, de får udbetalt på et helt år. Det vil sige, at en gruppe på mindst danskere nu har så stor en gæld, at de næppe nogensinde kommer af med den. - taj Kilde: fpn.dk (Forbrug på nettet) ER DU GOD TIL AT TALE I TELEFON? Hovedstadens Røde Kors har ca medlemmer. For at lette kommunikationen med dem har vi brug for deres adresser. Vi er nødt til at kontakte hvert enkelt, og den hurtigste og billigste måde er at ringe. Vi søger frivillige til at ringe rundt. Det vil foregå et antal eftermiddage/ aftener fra kl til 20.30, hvor vi samles på kontoret på Ndr. Fasanvej 224, i første omgang 15/6, 16/6, 22/6, 24/6. Du kan melde dig til en eller flere dage. Vi sørger for noget godt at spise og masser af kaffe og te. Vil du hjælpe os? Kontakt Charlotte Graversen Læs mere på 10 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

7 Hjemløse er stærke Gadelivet slider kroppen ned Csaba, 47 år. Kom til Danmark fra Ungarn i Har i løbet af de sidste 17 år kun haft en bolig i tre år. Hvad har det gjort ved din krop at leve på gaden? - Det har fuldstændig ødelagt den. Kroppen bliver slidt ned af for lidt søvn og af, at man ikke har fred og ro. Man må hele tiden gå for at holde sig varm. Og tænke på: Hvor kan jeg gå på toilettet? Hvor kan jeg børste tænder? Hvordan undgår jeg panserne? Hvordan undgår jeg at blive overfaldet? De fleste hjemløse er ødelagte efter halvandet år. Det er jo 24 timer i al slags vejr. Og du er ikke velkommen nogen steder. Selv har jeg kronisk lungebetændelse, irriteret tyktarm og mavesår. Jeg har kronisk hovedpine og er altid træt. Desuden har jeg stafylokokker i blodbanen, og ifølge lægerne burde jeg være død for længst. Hvordan har du overlevet på gaden? - Før jeg fik stafylokokkerne, lavede jeg en masse ting. Og jeg blev far i Da stoppede jeg med Måske synes du, at hjemløse er nogle stakler. Men kunne du selv klare et liv på gaden? Se her, hvad det gør ved kroppen at leve som hjemløs. af Tine Boel foto Holger Henriksen Hjemløse er stærke. Måske ikke lige den første tanke, som rammer de fleste af os, når vi ser en hjemløs ligge i en butiksindgang eller på en bænk om natten. Men hvor mange af os kunne egentlig holde til det, de hjemløse holder til nogle endda i årevis: Ikke at vide, hvor man skal sove i nat eller få mad fra næste gang. Ikke at have kontakt med familie og børn. Og måske være tvunget til dagligt at skaffe penge til stoffer eller alkohol ved at stjæle, tigge eller begå anden kriminalitet. Hus Forbi har set på, hvad det gør ved kroppen at leve som hjemløs. Vi har bl.a. fået hjælp fra Maiken Petersen fra sygeplejeklinikken på botilbuddet Mændenes Hjem i København og fra Kate Caroc fra Tandklinikken Bisserne samme sted. narko og bajere. Jeg har også klaret at passe et arbejde fra gaden. Og jeg har taget mig af mine børn, som jeg dog ikke har kontakt med mere. Hvad har du lært på gaden? - Jeg har lært gadesproget. Det lærte jeg allerede som barn, hvor jeg tilbragte tre år på gaden med min mor i Ungarn. Jeg har også lært at læse andre mennesker. Alle de skjulte ting. Jeg har lært mere om, hvordan mennesker agerer, end man gør i løbet af mange år hos en psykolog. stress Allerede efter få måneder begynder stresstilstanden at slide på kroppen. Langvarig stress kan bl.a. påvirke hjertet, kredsløbet og give forhøjet blodtryk. Kamphormonet kortisol, som er kroppens langtidsstresshormon, er hele tiden i gang, og langvarig stress giver bl.a. vægttab, muskelsvind og bleg hud. Især for misbrugerne er stress et stort problem. dårlige eller uregelmæssige madvaner Livet som hjemløs er ikke befordrende for en regelmæssig og kostmæssig sund livsstil, bl.a. fordi man ikke har mulighed for selv at lave mad. Mange hjemløse får heller ikke nok næring. Og når de spiser, er det ofte usundt. Især hjemløse kokainmisbrugere har en stor sukkertrang. for lidt søvn Generelt får man ikke den bedste søvn som hjemløs. Uanset om man sover på gaden, på et herberg eller forsorgshjem, dukker tankerne op: Hvordan skal jeg få til den næste øl eller til det næste fix?, hvad skal der ske i mit liv? eller hvordan mon mine børn har det? Derudover er hjemløse, som sover i det offentlige rum, i fare for at blive overfaldet og bestjålet, hvilket også kan forstyrre nattesøvnen. misbrug Ikke alle hjemløse er misbrugere, men de fleste, der opsøger sygeplejeklinikken på Mændenes Hjem, har et misbrug. For de ældres vedkommende ofte af alkohol, for de unge i højere grad kokain og heroin. Ofte ser personalet også blodpropper i benene hos misbrugerne. Fysisk tærer kokain på muskler og krop, og misbrugere, der fikser, lider samtidig ofte af blodmangel. Dertil kommer, at en kokainrus blot varer en time, så socialt udsattes sundhed Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde i 2008 en undersøgelse af sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte i Danmark, den første af sin art. Den slog fast, at socialt udsatte på alle fronter er dårligere stillet end resten af befolkningen, hvad angår sundhed og sygelighed. Fattige og til dels skal den holdes ved lige, skal man fikse mange gange i døgnet. Hos alkoholikerne går det ud over leveren, som med tiden står af. Kroppen svulmer op, fordi leveren ikke kan sortere giftstofferne. Hukommelsen forringes også efter mange års druk. dør tidligere En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra 2000 påviste, at dødeligheden for en gruppe årige brugere på sociale institutioner var 14 gange så stor som dødeligheden for hele den danske befolkning på samme alder, bl.a. fordi en omflakkende og ustabil tilværelse gør det svært at følge en regelmæssig behandling hos lægen eller på hospitalet. svækket immunsystem En stresset og uregelmæssig livsstil svækker immunsystemet. Hjemløse har ofte sygdomme, som ellers efterhånden er sjældne, f.eks. lungebetændelse, blodmangel og tuberkulose. Desuden bliver mange sygdomme værre, når der ikke er tid til at pleje dem indendørs. Influenza bliver hurtigt til lungebetændelse. tænderne Når man lever ustabilt, får man sjældent børstet tænder. For hvor gør man lige det? Det giver huller, som på længere sigt kan føre til betændelse og smerter. På tandklinikken Bisserne kommer hjemløse typisk pga. smerter, der kræver en rodbehandling forløb, som ofte kræver flere behandlinger, og som tit ender med, at en tand må trækkes ud, fordi det ikke er realistisk for den hjemløse at komme igen flere gange. At mangle tænder kan være stigmatiserende og give bagslag, f.eks. kan det være sværere at få et job. Min søn holdt mig oppe Helle Lundquist, 46 år. Hjemløs fra 1995 til Måtte prostituere sig for at få penge til stoffer, får nu metadon. Hvad har det gjort ved din krop at leve på gaden? - Min vægt var tit nede på 40 kilo. Man spiser ikke meget som stofmisbruger. Nogle gange lavede jeg kriminalitet for at komme i fængsel og få varmen og en seng at sove i. Hvordan holdt du til livet som stofmisbruger på gaden? - Da jeg sad i fængsel i 1988, blev jeg gravid og fik en søn, der kom i familiepleje. Han holdt mig oppe. Jeg besøgte ham hos plejefamilien én gang hver anden måned i to timer. - Mine forældre døde af en overdosis, og i dag har jeg kun min søn. Han holder mig stadig oppe. Han besøger mig en gang imellem, og jeg er meget glad for, at han vil have kontakt med mig i dag. Hvad har du lært af at bo på gaden? - At passe godt på mine ting. Du kan ikke stole på narkomaner, de stjæler fra deres egen bedstemor. Du får en intuition om, hvem du kan stole på, og hvem du ikke kan. alkoholmisbrugere og stofmisbrugere er de dårligst stillede. Undersøgelsens resultater blev uddybet i rapporten Dårligt liv dårligt helbred fra Læs om undersøgelserne på 12 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

8 Kulturchok for kroppen Ud med hvidt brød og ind med gulerødder og hørfrøolie. Leif Baran, Hus Forbis salgsansvarlige, valgte at få et sundhedstjek. Beskeden lød på en radikal kostændring. af Tine Boel foto Holger Henriksen En opskrift på, hvordan man tager på i vægt og samtidig udvikler type 2 diabetes. Sådan beskriver Jette Holm og Helle Læssøe, kvinderne bag virksomheden Sans for Sundhed, Leif Barans nuværende livsstil. Jette Holm er bl.a. uddannet inden for ernæring og psykoterapi, og Helle Læssøe er sygeplejerske og zoneterapeut. De tilbyder holistiske sundhedstjek, hvor de ser på både kost, kosttilskud, motion og psyke. Leif Baran, som til daglig er Hus Forbis salgs- og distributionsanvarlige, er tørlagt alkoholiker og har tidligere levet ti år på gaden. I dag har han egen lejlighed og vil godt gøre noget ved sin overvægt, der mest sidder på maven. Han vil også gerne leve længere for sine børn, børnebørns og sin egen skyld. - Jeg er ude efter nogle blivende ændringer i min livsstil, siger han og valgte derfor selv at få et sundhedstjek. Fra alkohol til sukker Inden mødet med Jette Holm og Helle Læssøe har Leif sendt en oversigt over, hvad han typisk spiser (se boks). Før i tiden har han dyrket motion, men siden en trafikulykke smadrede hans ene ben, har vægten sneget sig op på 112 kilo. Det har ikke gjort sagen bedre, at han oplever meget stress på jobbet og derfor føler, han skal forkæle sig selv, når han kommer hjem. Men det skal der alt sammen ændres på nu. Målet er at komme under 90 kilo. På bordet hos de to sundhedskvinder står der gulerødder skåret i stykker og vand. Grøn te i breve ligger i en skål. Stilen er lagt. - Du er tidligere alkoholiker. Og man kan godt sige, at du har flyttet dit misbrug fra alkohol til sukker og hurtige kulhydrater. Desuden indtager du kun væske Jette Holm (tv.) og Helle Læssøe forklarer Leif, hvad omlægningen af hans kost vil betyde for hans helbred. kaffe og saftevand der stresser kroppen. Det er en ond cirkel, siger Jette. Leif bruger kr. på mad om ugen og får varm mad på jobbet i De Hjemløses Hus på Nørrebro i København. Han bor alene og spiser madder, når han kommer hjem. Helle vil vide, hvad folk på gaden spiser. - Nogle kommer forbi et værested og spiser der, men mange væresteder har desværre ikke råd til at tilbyde sund kost. Mange køber også pizzaslices eller et par pølser på vejen, fortæller Leif. Blodtrykket er for højt Helle måler Leifs blodtryk. Det er 156 over 105 og noget for højt. - Det er også derfor, der skal ske noget!, siger Leif. Jette forklarer Leif, at hvidt brød og pasta omdannes til sukker i kroppen. - De hvide boller er det slut med! Til fødselsdage men ikke ellers! Helle og Jette er ikke begejstrede for Leifs to liter kaffe om dagen. - Vi vil gerne have dig ned på to krus. Leif ser træt ud. I stedet skal han drikke spandevis af vand. Det er han ikke vild med i starten. - Jeg ved godt, at vand er sådan noget, fisk boller i... men det er sundt og styrker dine nyrer, der er smadret af kaffe, siger Jette. Da de foreslår Leif at putte citronskiver i vandet, synes han bedre om ideen. Jette brygger en kop grøn te til Leif. Den smager bittert, men er god for leveren og tager trangen til søde sager. Helt billig er den ikke, 99 kr. for 40 serveringer af grøn te-ekstrakt. - Jeg kan godt lide den, og nu, hvor jeg har en løn, vil jeg også godt prioritere min krop, siger Leif og tilføjer: - På gaden er det sådan, at jo værre du ser ud, jo bedre. For så kommer folk ikke tæt på dig. Nu vil jeg gerne have en talje igen. På sigt kunne jeg jo også tænke mig at få en kæreste. Leif tager en gulerod fra fadet på bordet og kigger først lidt skeptisk på den. - Er det ved at være kedeligt at være her?, spørger Helle. - Nej, jeg er meget motiveret, siger Leif. Rynker på næsen af riskiks Leif skal også spise flere mellemmåltider hele seks om dagen. Det er en god idé at have en lille plastpose med på arbejde, f.eks. med to gulerødder og en håndfuld mandler. Jette rækker ham en riskiks, som han først rynker på næsen af. Men med smør eller kødpålæg er den fin, tror han. Det er vigtigt at få sunde fedtstoffer, som bl.a. findes i hørfrøog olivenolie. De gavner hjerne, muskler, hud og hormonsystem. Og olier er faktisk også med til at brænde mavefedtet af. Desuden taber man sig automatisk, når man siger farvel til hvide ris, pasta og hvidt brød. Broccoli er også godt og indeholder masser af antioxidanter. Via gulerødder og broccoli kan man få mange vitaminer for få penge, påpeger Helle og Jette. - Det bliver et kulturchok for kroppen, men jeg glæder mig, siger Leif. Det tager dage at ændre sine vaner. Og snart vil Leif begynde at tabe sig. - Jeg er en stolt mand, så når nogen holder øje med mig, skal jeg nok klare at ændre vaner. Det tror Jette og Helle også. Og siger med henvisning til Leifs ti år på gaden: - Det her er jo peanuts i forhold til det, du allerede har klaret dig igennem. Leifs blodtryk er for højt, og han vejer for meget. Begge dele vil han gerne gøre noget ved, men han kigger alligevel skeptisk på den gulerod, som fremover skal erstatte nogle af de mere usunde madvaner, han har udviklet. Leifs kostvaner før og nu før Morgenmad: 2 hvedeboller og 2 kopper kaffe. Franskbrød med ost på jobbet. Frokost: Fed husmandskost. Hjemme kl : 3-4 stykker smørrebrød med Lätta og fedtholdigt pålæg altid med italiensk salat, remoulade og mayonnaise. Senere: Et par boller eller is med frugt. Natmad: Boller, frikadeller eller måske wienerbrød. Weekender: Lidt flere søde sager. Leif drikker desuden et par liter kaffe om dagen og højst en halv liter saftevand. efter Her er, hvad Leif bl.a. blev anbefalet hos Sans for Sundhed: 3 mellemmåltider dagligt: Riskiks eller rugbrød med smør og kødpålæg, 2 stk. gulerødder og mandler. Morgenmad: Proteiner i form af blødkogte æg, spejlæg, rugbrød med kødpålæg, evt. 1 stk. frugt. Frokost: Mere grønt og mindre sovs. Aftensmad: F.eks. kogt broccoli og kyllingestykker. Fås billigt i store portioner i f.eks. Netto. Kosttilskud: En multivitaminpille dagligt. Tag en powernap: Sæt evt. uret til 20 minutter, lige når du kommer fra arbejde. Generelt: Max. 2 krus kaffe dagligt og nyd dem. Erstat resten med grøn te, drik vand med citron i. Ingen hvide ris, kartofler og hvid pasta Kun én ugentlig slikdag! Hørfrø- og olivenolie til salaten. sådan kan hjemløse leve sundere Jette Holms og Helle Læssøes råd til, hvordan man med få midler kan leve sundere på et stramt budget: Drik masser af vand og minimér det daglige indtag af kaffe. Hav en vanddunk med, som skal fyldes fire gange dagligt. Spis flere proteiner. I stedet for pizzaslices og pølser, så køb f.eks. to kyllingespyd hos Seven Eleven. Der er meget protein i, som er sundere. Eller køb rugbrød og kødpålæg i et supermarked. Protein er vigtigt for immunsystemet, nervesystemet og hormonsystemet. Spis mellemmåltider, f.eks. gulerødder, mandler og rugbrød. Erstat den hvide bolle med en pose rugbrød. Spis én multivitaminpille dagligt. 14 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

9 En forbrydelse mod menneskeheden Journalist Jens Høvsgaard har researchet sig langt ned i det københavnske prostitutionsmiljø og rejst gennem Østeuropa for at infiltrere bagmændene til de handlede piger. Det er blevet til romanen Døde prinsesser drømmer ikke med en Hus Forbi-sælger som en af hovedpersonerne. af Birgitte Ellemann Höegh foto Anders Hviid Hvorfor har du valgt at bruge en Hus Forbi-sælger i din roman? - Jeg havde brug for et sidekick til min hovedperson én, der havde sin daglige gang blandt narkomaner og prostituerede, og som også var med til at beskrive det hjemløsemiljø, som er en del af Danmark i dag. For samtidig med, at det har været opgangstider for de fleste af os, er der blevet flere, der lever på gaden. Den ulighed ville jeg gerne beskrive. Jeg skulle bruge en tidligere soldat, og når man ved, at mange af de udsendte soldater vender hjem til nothing, var det oplagt, at fyren ernærede sig som Hus Forbi-sælger. Har du researchet i de hjemvendte soldaters miljø? - Jeg havde historien fra en fyr, der har fortalt mig, hvor svært det var at vende tilbage til det danske samfund. Han kunne ikke tåle sin mors hjemmebagte brunkager, fordi de mindede ham om lugten af kanel fra massegravene i Bosnien og det har jeg overført til Tom (Hus Forbisælgeren i romanen, red.). Indtil for ganske kort tid siden har der ikke været særlig meget psykologhjælp til eks-soldaterne. Generelt har de svært ved at tage imod hjælp, fordi de er machomænd, der ikke kan tale om deres inderste følelser. Vi lægger først mærke til dem, når de går rundt og ligner noget, distriktspsykiatrien har tabt, men vi burde gå ind meget før. Du har rejst en del i Østeuropa for at researche til dine tv-produktioner og artikler om kvindehandel. Er du stødt på Hus Forbi-sælgere i den sammenhæng? - Ja, på Balkan og i Rumænien fandt jeg ud af, at man kan købe en pakke, hvor man kan komme til Danmark som musikant eller avissælger mafiaen står bag og arrangerer, at folk bliver sat på en bus, får instrukser om, hvordan de får legitimation, hvor de kan overnatte, købe billigt tøj og få gratis mad. Så selvom man giver en tyver til en østeuropæisk Hus Forbi-sælger eller gademusikant, og synes, man hjælper, går størstedelen af pengene til bagmændene. Hvilken fattigdom kommer østeuropæerne fra? - Prøv at dan billederne fra en Sergio Leone-western med en støvet hovedgade med faldefærdige skure på begge sider. Det findes, så snart man kommer ud på landet i Rumænien. Der er ikke rindende vand, elektriciteten får de fra generatorer, og der kører hestekærrer gennem gaden. Men de har alle et fjernsyn og kan se, hvad vi har i vores del af verden. Når de ser den rigdom, er de nemme at overtale, hvis der kommer én og siger, at han kan skaffe et job i Europa. Men der er ikke særlig meget Beverly Hills over det, de oplever, når de kommer hertil. Og selvom der bliver lavet oplysningskampagner i hjemlandet, og de får at vide, at de bliver snydt, så håber de, at det ikke sker for lige præcis dem. Hvad bliver deres skæbne? - Nogle bliver udnyttet, frataget deres værdighed og måske også udsat for voldelige overgreb og ender med at komme hjem igen. Men en kvinde, der har været prostitueret, er stemplet for livet, og mændene kommer hjem med et nederlag, fordi det ikke lykkedes at forsørge deres familie, og ender ofte i alkoholmisbrug. Hvordan hjælper vi dem bedst? - Ved at fordele verdens goder anderledes. Når vi tager nogle lande med i vores rige fællesskab, skal deres retssikkerhed og sociale sikkerhedsnet op på et niveau, der minder om vores. Hvis en dansk virksomhed etablerer sig i Østeuropa, skal man påtage sig et socialt ansvar i området. 4 Da Jens Høvsgaard opholdt sig undercover som sexkøbmand i Rumænien, mødte han ikke alene bagmændene til handlen med prostituerede, men også en mafia, der sender gademusikanter, behændighedsspillere og Hus Forbi-sælgere til Danmark, mod at de får en stor del af omsætningen. jens høvsgaard Jens Høvsgaard er undersøgende journalist. Han har arbejdet med tv siden 1991 hos bl.a. Nordisk Film og TV, Kanal2 og TvDanmark og har også produceret til en lang række europæiske tv-stationer samt til CNN World Report. Han blev nomineret til Cavlingprisen i 2006 for en artikelserie om kvindehandel, og udgav i 2007 den anmelderroste dokumentarbog Solgt til sex - en undercover-reportage fra det internationale prostitutionsmiljø. 16 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

10 4 Det koster f.eks. ikke meget at etablere skoler, men det vil betyde meget i de lande, og strømmen af emigrantarbejdskraft vil blive meget mindre, for de vil jo helst blive hjemme. Ingen ønsker at komme til Skelbækgade for at blive gadeprostitueret eller stå foran Netto og sælge aviser. Hvad kan man gøre konkret for den enkelte sælger? - Det kræver, at vores samfund ændrer sit syn på handlede kvinder og mænd, der arbejder i de illegale job. Vi skal acceptere dem, når de beder om hjælp, åbne herberger og væresteder. Men i øjeblikket sparker politiet dem i røven og beder dem om at tage hjem igen. Og så længe den gennemsnitlige dansker er villig til at bruge illegal arbejdskraft, når de skal have lavet deres velværebadeværelse, er moralen lig nul. Vis lidt solidaritet. Til forskel fra dit tidligere arbejde med reportager til tv og aviser, har du denne gang valgt at skrive en skønlitterær bog. Hvorfor dette genreskift? - Når jeg skriver en journalistisk bog og laver en tv-dokumentar, møder jeg et begrænset publikum, der som regel er det frelste publikum. Jeg vil gerne bredere ud, så jeg også får fat i dem, der ser Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen. Hvorfor er kampen mod menneskehandel blevet dit hjertebarn? - Hvis først man har siddet over for et menneske, der er frataget enhver menneskerettighed og er blevet ydmyget og mishandlet, glemmer man aldrig de triste øjne eller de historier, de fortæller. Jeg betegner menneskehandel, hvor en halv million kvinder og børn hvert år bliver tvunget ind i sexindustrien, som verdens største problem. Forbrydelser mod menneskeheden. Man kan beskytte sæler, tigre og elefanter, men kvinder de er jaget vildt. 1. marts i år stoppede Hus Forbi med at udstede sælgerkort til udlændinge, som ikke kan fremvise gyldig opholdstilladelse i Danmark. Formålet er at dæmme op for misbrug og snyd. Hus Forbi appellerer i stedet til, at de danske myndigheder tilbyder disse mennesker social hjælp. Vi bringer her et uddrag af Jens Høvsgaards debutroman Døde prinsesser drømmer ikke : Journalisten John Hilling infiltrerer sammen med Hus Forbi-sælgeren Tom, tidligere soldat i Bosnien, Irak og Afghanistan, det kriminelle miljø på Vesterbro og kommer tæt på menneskehandlere fra Østeuropa, rockere og korrupte politifolk. Jeg har taget brød med til kaffen. Jeg gav Tom de to bagerposer. Han takkede og åbnede poserne for at se, hvad der var i dem. Så lukkede han den ene igen og rakte den over til mig. Har du noget imod at smide den ud helt ud, der står skraldespande nede i gården. Jeg gloede undrende på ham. Vil du have, at jeg skal smide kagen ud? Hvorfor det? Jeg bliver dårlig af kanel. Vil du være rar at smide den ud? Jeg foreslog, at han kunne nøjes med at spise müslibrød, hvis han blev dårlig af kanel, men han var hverken til at hugge eller stikke i kanelstangen skulle ud, og det skulle være nu. Da jeg åbenbart ikke eksekverede hans ønske hurtigt nok, greb han selv fat i posen og trak den ud af mine hænder. Med hurtige skridt gik han gennem stuen, åbnede et vindue og kylede bagerposen ud. Både Henriette og jeg stirrede måbende på ham, men belært af, hvad der var sket sidste gang, undlod jeg at hidse mig op, selvom jeg kogte indvendig. Jeg kan ikke tåle lugten af kanel, det er lugten af død. Hvad mener du? Han stod med ryggen til os og snappede frisk luft fra det åbne vindue. Da vi åbnede massegravene i Bosnien, fik vi masker, der var præpareret med kanel. Det skulle tage det værste af ligstanken, sagde de. Har du været med til at åbne massegrave? Henriette tog et skridt hen mod ham. Han stemte hænderne hårdt ned mod karmen. Overkroppen bevægede sig i små ryk. Når jeg lugter kanel, kommer alle ligene frem igen. Han tog sig til munden og løb forbi os. Selvom han lukkede døren, kunne han ikke skjule det for os. Han kastede op. Det må I undskylde. Han tørrede sig om munden med et lommetørklæde. Det var hvidt og havde lige pressefolder. Jeg så mere på lommetørklædet end på ham. Selvom jeg selv er ret konservativ, når det gælder tøj, så var det eksotisk at stå over for en yngre mand, der brugte et så sjældent stykke tilbehør som et lommetørklæde af stof især når jeg vidste, at han var tidligere soldat og nuværende avissælger. Jeg prøvede at fange Henriettes blik, men hun havde vendt sig om mod Tom. Hvorfor er du egentlig begyndt at sælge Hus Forbi? Det er et job. Han vendte sit ansigt væk fra hende og så ned i gulvet. Det eneste job, jeg kan holde ud. Jeg er mig selv, og jeg er ude i frisk luft. Jeg passer ikke længere ind i et normalt job, det har jeg været soldat for længe til at gøre. Han havde haft store problemer med at glide ind i det danske samfund, da han kom hjem fra Afghanistan. De mange år i alverdens krigszoner havde givet ham uro i kroppen. Den var svær at kontrollere. Han var konstant plaget af angst og frygt. Vi er helte, når vi er derude. Når vi kommer hjem, er der ikke længere brug for os. Men hvad med hjælp? Er der ingen, der tilbyder jer hjælp til at komme i gang igen? Henriette virkede overrasket. Hvis vi er heldige, så kan vi få lidt psykologhjælp. Der er ikke ret mange, der gør det. Det er ikke rart at rippe op i noget, man helst vil glemme. Og der er meget, du gerne vil glemme? Det kan du bande på. Jeg ville give min højre arm for en hel nats søvn. Du kan ikke sove? Ikke mere end et par timer ad gangen. Hvordan klarer du det? Du må da være helt smadret? Jeg har vænnet mig til det. Når jeg vågner, så går jeg på gaden. Men det, der sker dernede, er sgu næsten lige så slemt. Døde prinsesser drømmer ikke udkom på forlaget Rosinante den 28. maj. En stemme til de stemmeløse Et udpluk af verdens hjemløseaviser var samlet til konference i Norge og talte blandt andet om finanskrisens betydning for avisernes fremtid. af Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen foto Tina Juul Rasmussen Der er en i Malawi, Ukraine, Burundi, Filippinerne, Japan, Danmark, tre i Sverige og ikke mindre end seks i Norge. Gadeaviser sælges hver dag over hele verden af hjemløse, narkomaner, skæve eksistenser, fattige og socialt udstødte. Én gang om året mødes hjemløseaviserne til konference i det internationale netværk af gadeaviser (INSP) for at udveksle erfaringer og lære af hinanden. I år var det i Bergen, Norge, hvor næsten 100 repræsentanter fra hele verden var samlet i fire dage. Og uanset hvor forskellige og ulige vilkår, aviserne har rundt om i verden, bindes de sammen af et fælles mål: at udrydde hjemløshed og fattigdom i verden. Og at være en stemme for de stemmeløse alle dem, som ikke kommer til orde i den daglige og hektiske nyhedsstrøm. - Vores rolle er at være en samlet stemme for alle gadeaviserne, som jo deler den samme vision. redaktør phillip pemba The Big Issue, Malawi. Avisen udkom første gang i januar 2009 med støtte fra INSP. Vi arbejder på mange niveauer og kan udøve indflydelse, bl.a. i FN og andre store netværk - og over for politikere og myndigheder, som vi har tæt kontakt med. Og med gadeavisernes 100 mio. læsere verden over bliver vi hørt af mange, sagde Lisa McLean, sekretariatschef i INSP. I er eksperterne På konferencen blev gadeaviserne spået en lysere fremtid end de traditionelle medier, som i disse år kæmper med faldende læsertal og annonceindtægter. Hvad har du fået ud af deltage i konferencen? - Jeg har bl.a. fået gode ideer til at håndtere vores sælgere den største udfordring, vi har. Sælgerne i Malawi er fattige og har svært ved at gemme penge fra salget af aviserne til at købe nye for, og derfor er de svære at fastholde. Vi har heller ikke råd til at give dem mad, når vi holder møder for dem, selvom det ville få flere til at komme. Her har jeg fået ideer til f.eks. at indgå partnerskaber med organisationer og virksomheder. - Og så har jeg lært folk fra hele verden at kende, hørt deres erfaringer. Jeg tror, at de afrikanske aviser vil snakke mere sammen nu, hvor vi har mødt hinanden. Og jeg har lært, at kvaliteten af avisen er vigtig at folk ikke kun køber den for at støtte sælgerne, men også for at læse den. Derfor er den et værdifuldt produkt i sig selv. direktør hildegaard denninger BISS, München, Tyskland. Avisen har eksisteret i 15 år. Norge har ikke mindre end seks hjemløseaviser. Fem af dem var repræsenteret på konferencen fra venstre: Megafon, Bergen, Asfalt, Stavanger, Virkelig, Tromsø, = Oslo, Oslo og Sorgenfri fra Trondheim. - Jeres styrke er, at I har klare værdier, en klar profil og et klart formål modsat mange traditionelle aviser. Og det sætter jeres læsere pris på. I er eksperter på jeres område og giver folk en viden, de ikke finder i andre medier. Derfor kan I vokse i modsætning til medierne generelt, som hele tiden må skære ned, sagde Terje Angelshaug, læsernes ombudsmand på Bergens Tidende, til konferencedeltagerne. Joanne Zuhl fra gadeavisen Street Roots, Portland, Oregon i USA og medlem af INSPs bestyrelse, mener ligefrem, at gadeaviserne kan profitere af finanskrisen: - Lige nu er det emne, vi skriver om (social nød, red.) tophistorien i USA på grund af finanskrisen det er en lokal, global historie. Det skal vi udnytte med vores ekspertise og selvfølgelig vil vi forandre verden. Det er derfor, vi sælger gadeaviser og ikke kuglepenne eller strømper. INSP tæller over 100 gadeaviser i 37 lande verden over. Læs mere på Hvad kan I bidrage med som gamle rotter i INSP? - Vi kommer fra den rige del af verden og er privilegerede i forhold til mange andre. Jeg mener, at vi er forpligtet til at dele ud af vores økonomiske overskud, så vi har bl.a. givet penge til arbejdet med gadebørn gennem gadeavisen i Brasilien, og vi har sammen med andre i INSP-netværket sendt to trykkemaskiner til Gambia. - Det er godt at se, at der stadig er power i INSP efter 15 år, og at der stadig kommer nye aviser til, bl.a. fra Østeuropa. Vi skal selvfølgelig følge med tiden og også bruge de nye digitale medier, men den trykte avis må ikke forsvinde. For vi må aldrig glemme, hvorfor vi er her, og hvem vi arbejder for nemlig vores sælgere. På konferencen blev BISS hædret med en særpris for en stor indsats i INSP de første 15 år. 18 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

11 Rakker fra sofa til sofa Dagene tilbringer hun på Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro, men når det lukker, skal hun igen ud og finde et sted at sove for natten. Som mange andre indvandrerkvinder er Fatuma husvild, og der er ingen hjælp at hente hos de københavnske myndigheder. af Tine Bjerre Larsen foto Vibeke Toft Det er mandag aften, og Fatuma Abdi har været til fællesspisning i Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro i København. Nu sidder hun i sofaen og snakker med en anden, yngre somalisk kvinde, der har sin lille søn på skødet. Hun griner og ser glad ud, men det gør hun ikke, da klokken nærmer sig 21, og kvindecentret lukker. For så er hun igen på gaden og skal finde ud af, hvem af sine veninder hun tør belemre med en overnatning. - Jeg banker bare på døren, siger hun og viser hvordan, ved at banke på bordet. - Det er ikke rart, men hvad skal jeg gøre? Jeg har boet på herberg i Hvidovre sidste sommer, men det bryder jeg mig ikke om. Jeg kommer her på centret, så snart de åbner klokken 10, og så sover jeg på sofaen her, fordi jeg tager tidligt af sted fra mine veninder for ikke at forstyrre. Flyttede efter sine børn Fatuma har været husvild i et års tid. Hun kommer fra Falster, hvor hun har boet med sin familie i 15 år, de sidste fire år alene med børnene. Hun og manden blev skilt, manden flyttede til København, og de tre teenagebørn ville på et tidspunkt også til storbyen, så de flyttede ind til faren. Fatuma sad alene tilbage i lejligheden og følte sig meget isoleret, så til sidst forlod også hun provinsen for at komme tættere på sine børn. - Først boede jeg til fremleje i en etværelseslejlighed hos en dame i Husum, men efter fire måneder smed hun mig bare ud. Siden har Fatuma boet rundt omkring hos venner og bekendte i Københavns Sydhavn og Albertslund. - Det er ikke sjovt, men ingen hjælper mig. Kommunen siger bare, at jeg skal flytte tilbage til Nykøbing, men det vil jeg ikke. Mine børn bor her i byen og går i skole i Husum. Jeg ser dem et par gange om ugen, men jeg vil gerne have et sted, så de kan komme og bo hos mig. Alle hendes ejendele er opmagasineret i eksmandens kælder. Med sig på sin daglige tur ind til kvindecentret på Nørrebro har hun sin sorte taske og nogle plasticposer med tøj. - Jeg kan ikke vaske mit tøj, og jeg har intet badeværelse. Jeg har poste restante på et posthus og ikke andet, siger Fatuma, der er skrevet op i flere boligselskaber. - Nogle får hurtigt en lejlighed Jeg søger i hele Københavnsområdet, Ballerup og Hvidovre, men jeg får ikke noget. En af mange hjemløse kvinder Fatumas historie er ikke enestående. Mange etniske kvinder har boligproblemer og lever i skjult hjemløshed, fortæller Margrethe Wivel, leder af Indvandrer Kvindecentret og medlem af Borgerrepræsentationen for det Radikale Venstre. - De sover ikke på gaden, men de har opgivet deres lejlighed i provinsen, fordi de føler sig ensomme eller er blevet skilt fra manden, som måske har haft misbrugsproblemer. Så flytter kvinderne med børnene på slæb til København, hvor deres familie og netværk ofte er. De bor til fremleje, bliver smidt ud, flytter rundt mellem venner og familie og ender med at slide deres netværk op. Men jeg oplever også, at somaliere har en anden kultur med - Når jeg er her, smiler jeg. Jeg taler med de andre kvinder, jeg syr og slapper af. Når jeg går ud ad døren, er jeg ked af det og stresset. Det er meget svært ikke at have noget sted at være. Fatuma hensyn til bolig og familie. De tager måske til London eller Berlin, hvis de har familie der, finder et arbejde eller tager tilbage til Danmark. Børnene får ikke nogen kontinuitet og bruger tid på at falde til. Vi ser nogle gange børn, som viser tegn på passivitet og har dårligt sprog. Var de i daginstitution, ville de kunne få hjælp, siger Margrethe Wivel. Men uden bolig er de ingen steder, er ingens ansvar og fortsætter deres omflakkende tilværelse, mens de prøver at få socialforvaltningen til at anvise dem en bolig. Nogle af dem dukker op i Indvandrer Kvindecentret for at tale med stedets socialrådgiver. - De forstår ikke reglerne og føler sig magtesløse. Jeg har stor medfølelse med den enkelte kvinde, og vi hjælper med mange ting og støtter dem menneskeligt, men vi kan ikke skaffe dem boliger i København. Manglen på boliger og skrappe anvisningsregler gør deres situation umulig. Der skal være tale om massiv vold eller sygdom, før man kan komme i betragtning, og derfor ender mange på herberg eller kvindekrisecenter, siger Margrethe Wivel. Og når hun tager sin kasket som københavnsk lokalpolitiker på, må hun erkende, at kvinderne bliver svigtet. - Jo, og i særdeleshed dem, som har børn. Det er generelt meget svært at få styr på andre områder af sit liv, når boligsituationen er kaotisk. Der er klart mangel på boliger til den gruppe kvinder, og det bliver vi nødt til at se på politisk. Men København kan ikke løfte boligproblemerne alene. Byen tager ikke flere flygtninge, og skruen er blevet strammet, når det gælder boliganvisningsreglerne. Det er barskt, men det er virkeligheden, siger Margrethe Wivel, som derfor fra sin plads i Borgerrepræsentationens socialudvalg arbejder for at hjælpe udsatte borgere. Og hun mener, at det er nødvendigt at arbejde forebyggende og skabe netværk for de udsatte etniske minoritetsgrupper. - Især somalierne er kendt for at holde sig for sig selv, men det er lykkedes os at få dem rystet sammen med andre kvinder gennem vores madlavning og andre aktiviteter i huset. Det pusterum og samvær med andre kvinder er så vigtigt, og derfor må man prøve at være mere opsøgende ude i provinsen og skabe flere værestedstilbud a la det, vi tilbyder. Mere oplysning er også nødvendig, mange kender ikke tilbuddene. Byg flere små lejligheder Også på kvindekrisecentret Egmontgården på Østerbro og i Boligfonden, en privat hjælpeorganisation for enlige med boligproblemer, kender man de etniske minoritetskvinder. - Især har vi set mange somaliske kvinder det seneste år. Alle kommuner har problemet, men en storby som København er en magnet. Derfor er myndighederne meget opmærksomme på, om folk flytter ind på en c/o-adresse hos venner og bekendte for at komme til at bo i byen. Det går ikke at tro, at man kan flytte fra sin lejlighed i provinsen og få en i København. Det er meget irriterende, at der ikke bygges flere små lejligheder, men i stedet store familielejligheder, som ikke kan lejes ud. Og det ville være rart, hvis man kunne tage hensyn til f.eks. voldsramte kvinder og brudte forhold med børn. Men det kan man desværre som regel ikke skelne imellem, siger Ellen Hansen, socialrådgiver og leder af Boligfonden. Her smiler jeg For Fatuma er Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro hendes hjem og et sted, hvor hun i nogle timer kan glemme sin håbløse situation. - Når jeg er her, smiler jeg. Jeg taler med de andre kvinder, jeg syr og slapper af. Når jeg går ud ad døren, er jeg ked af det og stresset. Det er meget svært ikke at have noget sted at være, siger Fatuma og ser pludselig trist ud. Klokken er snart er ni. Fatuma Abdi er et opdigtet navn, men redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet. 20 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

12 ansigter fra svendborg Historien om Jan er den tredje og sidste i serien, hvor vi sætter ansigt på socialt udsatte og skæve eksistenser i Svendborg. Artiklerne er skrevet af journalist Birgitte Svennevig, som er vokset op i Svendborg med tæt tilknytning til havnen og dens miljø med mange skæverter. I fængsel for børnenes skyld Jan blev enlig far til to små piger, da hans kone forsvandt ind i en psykose og et stofmisbrug. I syv år passede han børnene, jobbet og hjemmet og havde det fint indtil han en dag kastede sig ud i sit livs slagsmål. Det blev enden på den lille families fredelige liv. Hunden Vuffi er direkte efterkommer af en labrador, Jan fik for snart 25 år siden, og de to er uadskillelige. af Birgitte Svennevig foto Nils Lund Karbonader med stuvede ærter, gulerødder og kartofler. Det var altid et hit, da Jans to piger var små, og han som enlig far skulle lave aftensmad. Pigerne, Lea og Line, der i dag er 21 og 22 år, var seks og syv, da forældrene blev skilt, og Jan fik forældremyndigheden. Den lille familie boede i hus i Svendborg, pigerne gik i skole fem minutter derfra, og Jan havde forskellige job gennem årene. Skraldemand, tarmrenser, slagter, havnearbejder, skovarbejder. - Jeg arbejdede så lidt som muligt, så jeg kunne være sammen med mine børn. Jeg var der, når de gik i skole om morgenen, og jeg var der, når de kom hjem om eftermiddagen. Det var vigtigere for mig end at tjene penge, husker 45-årige Jan. I dag er pigerne for længst flyttet hjemmefra, og deres far er hjemløs. Sammen med sin allerbedste ven, den brunsorte labrador, Vuffi, sover Jan hos venner og bekendte, når vinternatten melder sig. Om dagen vil han absolut helst være ude og i gang. - Jeg kan ikke sidde inde. Jeg bliver sindssyg af det. Jeg vil være ude, og jeg vil have Vuffi med mig. Det kan jeg ikke i en lejlighed. Jeg må heller ikke sove på herberger, når jeg har hund. Så jeg har ikke noget hjem. Det gør ikke noget. Folk skal altså ikke have ondt af mig. Men det ved Jan godt, at folk nærmest automatisk har, fordi han er hjemløs, og det irriterer ham. - Med jævne mellemrum opsøger mine søskende mig og siger, at jeg skal tage mig sammen og få et ordentligt liv. Det er da trættende at høre på! Dem gider jeg ikke snakke med mere, så der er ikke så meget kontakt der længere. Denne vinterformiddag vil Jan gerne snakke med Hus Forbi. Med en halv liter cola og en flaske Gammel Dansk møder han og Vuffi os i foreningen Den Blå Lagunes værested på havnen i Svendborg. Mors sweatre er de bedste Jan er klædt varmt på i en af de karakteristiske sweatre, som hans mor strikker til ham. Hun strikker, han bestemmer: De skal være stribede, og så skal de nå helt ned over lårene, så de varmer bagen, når han sidder ned. I dag har han en grøn- og hvidstribet sweater på. I tasken har han nogle nøgler garn, som han har været ude at købe til den næste sweater, mor skal strikke. Farven er ikke bare orange, den er skrigende neon-orange. Ud over mors sweatre og sit øvrige tøj ejer Jan næsten ingenting. Penge og ejendom har aldrig betydet det store for ham. Da børnene var små, arbejdede han lige akkurat nok til at tjene til familiens behov. Resten af tiden gik med at være far. - Vi gik meget i svømmehallen, i skoven, tog ud at fiske og på stranden. Og så har jeg haft dem med rundt i det meste af Danmark. I weekenden og i ferierne pakkede vi bilen og kørte af sted ud i det blå. Vi havde soveposer og presenninger med og sov altid ude. Det har de været vant til, lige fra de var små. Typisk tog vi den ene Jyllandskyst på udturen og krydsede over og tog den anden på hjemturen. Jan blev alene med pigerne efter at have været sammen med deres mor i mange år. Efter begge fødsler fik hun fødselspsykoser og kastede sig siden ud i en kamp med en hær af indre dæmoner. - De sidste to år gik det rigtigt dårligt. Hun kom bare hjem, smed sig på sofaen og deltog ikke i noget. Det var som at have tre børn, og det kunne jeg ikke holde ud i længden. På et tidspunkt, hvor hun igen var indlagt på psykiatrisk afdeling, tog jeg derud og sagde til hende, at hun ikke skulle komme hjem mere. Jan fik forældremyndigheden, og børnene blev hos ham. Når de skulle på weekend hos - Allerede da jeg var fem år, pakkede jeg en taske og meddelte, at jeg flyttede ud i skoven. Der boede jeg så et par dage mine forældre vidste jo godt, hvor jeg var. moren, ringede de ofte efter et par timer og bad om at blive hentet. Moren var blevet kæreste med en narkoman og var selv begyndt at tage stoffer. - Det var rent kaos hos dem. Hendes nye kæreste begyndte at true mig og pigerne. Han ville skyde os, hvis jeg ikke gav afkald på børnene. Når jeg ringede til politiet, fik jeg at vide, at de ikke kunne gøre noget. Først når han havde været der og truet med sin pistol. Jeg gav ham så mange tæsk Jan er ikke stolt af det næste, der sker. Men han har heller aldrig fortrudt noget af det. - Jeg blev ringet op en aften, at nu var han på vej for at skyde os. Jeg kunne ikke gå i seng og lægge mig til at vente på, at han skulle komme og skyde mine børn. Så jeg tog bilen og kørte over til ham. Jeg fandt ham i en lejlighed på anden sal. Jeg trak ham ud af lejligheden og smed ham ned ad trapperne. Så trak jeg ham ud på græsplænen foran og gennembankede ham. Han fik rigtigt mange tæsk. Jeg sagde til ham, at næste gang ville han få dobbelt, hvis han ikke holdt sig fra mine børn. Jeg blev der, indtil politiet kom og anholdt mig. Jeg fik tre måneders fængsel, og han fik erstatning. Episoden blev et vendepunkt i Jans liv. Da han skulle ind og afsone dommen, flyttede 4 22 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

13 4 pigerne på Ringe Kost- og Realskole og fortsatte i 6. og 8. klasse. Morens kæreste hørte de ikke mere fra, men livet blev aldrig det samme for Jan og pigerne. - Pigerne havde det så godt på den nye skole. De fik en masse venner og trivedes, så jeg nænnede ikke at tage dem hjem til Svendborg igen, da jeg havde afsonet. Jan blev løsladt og fik stukket de obligatoriske løsladelsespenge, 365 kr., i hånden. For at kunne blive løsladt skulle han have en adresse, og han flyttede kortvarigt ind hos en af sine søstre. Derefter byggede han sig et lille kolonihavehus i en af Svendborgs kolonihaveforeninger. Men noget var skredet for ham, noget var gået galt. - Jeg skulle ingenting. Jeg skulle ikke op og have børnene i skole eller hjem og lave aftensmad. Jeg begyndte at sidde længere og længere oppe om natten. Jeg begyndte at lalle, og jeg begyndte at drikke mere. Hvis jeg ikke drak meget, kunne jeg ikke falde i søvn om natten. Så lå jeg og spekulerede på alt muligt, at det er et lortesystem, der er så firkantet, at man ikke må bo nogen steder, bare fordi man har hund. Jans Vuffi har fået hvalpe, så for en tid er både hund og ejer tvunget til at holde sig mere i ro. Flyttede ud i skoven som femårig Et enkelt forsøg med en lejlighed blev det til, men ellers har Jan og hans skiftende hunde været hjemløse lige siden. Og sådan har han det bedst i dag. At vågne op ude i naturen med en varm hund ved sin side og høre en bæk risle i nærheden det slår til hver en tid en toværelses på anden sal, mener Jan. Som barn voksede han op i et helt almindeligt hjem. Far kørte på arbejde hver morgen. Han havde først byens pølsevogn og byggede siden en stor grillbar. Mor gik hjemme. Jans fire søskende er kommet godt i vej. En er bager, en anden er hjemmehjælper, en tredje dagplejemor, og den fjerde kan Jan ikke lige huske, hvad der er blevet af. - Jeg var familiens sorte får. Kunne ikke indordne mig. Allerede da jeg var fem år, pakkede jeg en taske og meddelte, at jeg flyttede ud i skoven. Der boede jeg så et par dage mine forældre vidste jo godt, hvor jeg var. Og jeg sneg mig hjem hver nat for at smøre madpakker, så de vidste også, at jeg fik mad. Men de kom ikke og hentede mig min far sagde altid: Han kommer, når han har fået nok! I skolen pjækkede jeg hele tiden. Jeg tog ned på havnen og hjalp fiskerne med at rense garn og hentede is til dem. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid haft det sådan, at jeg havde brug for at være ude, at føle mig fri. - Jeg blev ringet op en aften, at nu var han på vej for at skyde os. Jeg kunne ikke gå i seng og lægge mig til at vente på, at han skulle komme og skyde mine børn. Så jeg tog bilen og kørte over til ham. Til Lanzarote med pigerne Og trangen til at være ude og være fri er stadig lige så stor som i barneårene. Det afspejler sig i Jans flotte, brune ansigtskulør. Stemmen er rusten, og grinene, som der er mange af, er lidt hæse, selvom Jan ikke ryger mere. Der er hård hud på hænderne og flere lag trøjer på kroppen. Vuffi lister hen og prøver at lokke et kram ud af sin ejer. Det får han selvfølgelig. De to er uadskillelige. Vuffi er direkte efterkommer af en labrador, Jan fik for snart 25 år siden. Alle efterkommere har heddet Vuffi undtagen en enkelt, der hed Frimund Hansen. Kunne en kvinde en dag få den faste plads ved Jans side? - Nej, det tror jeg ikke. Jeg kan godt lide at være sammen med kvinder, men det er Vuffi, jeg vil vågne op sammen med om morgenen. Jan bryder op, han skal videre. Dagens projekt er at få et pas, for han skal snart på ferie. Jan har stadig tæt kontakt med sine to døtre og har nu sparet op til en tur til Lanzarote. Og døtrene fars truntepiger er selvfølgelig inviteret med. venstre vil sætte grænse for fattigdom For første gang er Venstre klar til at lave en definition af, hvornår man er fattig i Danmark. Partiets socialordfører, Ellen Trane Nørby, vil opstille en række indikatorer for, hvad fattigdom er. Blandt andet skal kommunerne holde øje med stor gæld, beskæftigelse, vold eller misbrug i hjemmet, børns fravær i skolerne og børnesager. Og hvis flere af disse lamper lyser rødt, skal kommunerne tage fat i familierne, skriver Politiken. - Økonomien skal stadig være en indikator, men det skal ikke være den eneste. Det findes også en form for fattigdom, som ikke handler om penge, men som også kan føre til en marginalisering i samfundet, siger Ellen Trane Nørby. I dag har Danmark ikke en fattigdomsgrænse. I stedet bruges OECD s grænse ofte, og den definerer, at man er fattig, hvis man tjener mindre end halvdelen af en gennemsnitsindkomst. - Den grænse bliver særlig absurd nu, hvor mange bliver afskediget, og boligpriserne er i frit fald. På den måde falder indtægterne samlet set i Danmark. Det betyder statistisk set, at vi også får færre fattige. Men jeg tror jo, at situationen reelt er den stik modsatte, siger Ellen Trane Nørby. Socialdemokraterne har i flere år efterspurgt en fattigdomsgrænse uden selv at definere en. Allige-vel tager socialordfører Mette Frederiksen ikke Venstres forslag alvorligt: - Vi bliver nødt til at have en økonomisk grænse for, hvad vi som samfund mener er økonomisk rimeligt at leve for. Venstres forslag har intet med en fattigdomsgrænse at gøre, det er bare ganske almindelig socialpolitik og en tynd kop te, siger hun. - taj Kilde: Politiken Hus Forbis førstemand er død Leif Max Olsen i avisens spæde ungdom i 1990 erne. I slutningen af april sov Leif Max Olsen, 66 år, stille ind i Plejekollektivet på botilbuddet Sundholm i København. Leif var med i gruppen af folk fra Københavns hjemløsemiljø, som i 1995 fik ideen til en dansk hjemløseavis efter engelsk Big Issue-forbillede og var med til at sende første nummer af Hus Forbi på gaden i august læserne skriver byg en hule i skoven Jeg kan ikke lade være med at sende denne beretning, som jeg fik serveret af mine nevø Thure på fire et halvt år: En lørdag havde vi været på McDonald s, men knejten var mere interesseret i det legetøj, der fulgte med i Happy Meal-pakken end selve maden, så han fik ikke spist sin burger. Foran Tivoli sad en hjemløs og så både ret så forfrossen og sulten ud. Jeg blev enig med Thure om, at Han var i mange år en trofast sælger af avisen med fast plads omkring Rundetårn, var medlem af redaktionsgruppen, var aktiv på den hedengangne Hjemløseradio og passede en overgang også receptionen i De Hjemløses Hus på Nørrebro altid med et smil på læben og ofte med kun ét brilleglas i stellet. Leif voksede op i Esbjerg og kom vi skulle give ham burgeren. Selvom Thure bor tæt på Vesterbros Torv, hvor klientellet jo er lidt blandet, gjorde han alligevel store øjne, da den hjemløse tog imod burgeren. Vi gik videre, og Thure var meget tænksom og ville høre, hvorfor ham der manden, der sad på jorden, ikke havde noget sted at bo? Jeg prøvede at forklarede ham så pædagogisk som muligt, at det ikke er alle, der har det, så kiggede Thure op på mig og sagde: foto scanpix tidligt på kant med tilværelsen. Allerede som ti-årig drejede han ind på en småkriminel løbebane og blev senere sendt på drengehjem. Siden tilbragte Leif mange år som hjemløs, enten på gaden, på Kofods Skole eller Sundholm i København. Men det blev også til en tid som slumstormer i København, økologisk landmand på Fyn, rygsækrejsende i Østen, medarbejder på Tvind og meget mere. En broget tilværelse, som i alle årene var præget af Leif Maxs kamp med stofferne. Flere gange lykkedes det ham at holde sig clean i længere tid, f.eks. da han i 2000 forsøgte at stille op til kommunalvalget i København for at forbedre forholdene for byens hjemløse. Han fik dog ikke stillere nok. Vennerne på gaden fremhæver Leifs gavmilde og hjælpsomme væsen. De sidste par år boede Leif i Plejekollektivet på Sundholm. Her trivedes han med et venligt personale og gode forhold. - taj Hvorfor bygger han sig så ikke bare en hule ude i skoven? Vi traskede videre, men Thure var stadig spekulativ. Lidt senere sagde han, at ham der manden, der spiste min burger, bare kunne arbejde og tjene penge, ligesom min far. Thures far arbejder hos Deloitte (verdensomspændende revisionsfirma, red.). Peter Olesen Folkeskolelærer og skribent 24 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

14 Vi lever fra dag til dag Nu er huskrisen alles problem Huskrisen og antallet af tvangsauktioner i USA er eksploderet og har skabt en gruppe af nye hjemløse blandt amerikanere fra middelklassen. Et af de værst ramte områder er Californien, som Hus Forbi besøgte. af Tine Boel foto Polfoto huse på tvangsauktion. På bare én måned og i én stat. Tallene over tvangsauktioner i USA er svimlende. I 2007 røg halvanden million huse på tvangsauktion, og i 2008 kom tallet over tre millioner. Eksperter forudser op til otte millioner flere i de kommende år. USAs huskrise, der også bliver kaldt epicenteret for den globale finanskrise, startede med, at folk med såkaldte subprime-lån begyndte at miste deres huse. Der blev åbnet op for subprime-lånene for år tilbage for at opmuntre flere amerikanere til at få eget hus. Og pludselig kunne stort set alle låne penge. Subprime-lånene var udformet specielt til folk, der normalt ikke kunne blive godkendt til at købe hus. Lånene var typisk billige i starten, men da renten steg, begyndte det at gå galt. Siden er huskrisen på grund af en kombination af stigende arbejdsløshed og stærkt faldende huspriser efterhånden blevet alles problem. Hundredetusinder af amerikanere, der for kort tid siden tilhørte middelklassen og måske slet ikke havde subprimelån, mister lige nu deres huse på tvangsauktion. Mange bliver hjemløse og bor f.eks. hos familie, i garager, kældre og campingvogne. Eller de sover i deres bil. Brænder huset ned Mange af dem, der bliver tvunget til at forlade deres hjem, ødelægger huset helt eller delvist. Der er eksempler på folk, der har brændt deres hus ned, og på husejere, der har hældt cement i afløbene, har tændt for vandet og er gået. De afmægtige beboere kan som regel ikke sagsøges, da de intet ejer. Amy Gilbert, californisk ejendomsmægler i firmaet i American Dream med speciale i tvangsauktioner, har set adskillige huse i dårlig forfatning. Hun husker specielt ét, hvor ejerne havde efterladt hobevis af affald udenfor. - Da jeg kom ind i huset, var der 25 katte, hvoraf de seks var gravide. Der var kattepis over det hele. Der var huller i loftet, gammel opvask, og der lå råt kød. Det kostede dollars at få det i en stand, så det kunne sælges. Det er langtfra alle, der ødelægger deres hus, men så godt som alle ripper huset for indbo. - Folk tager alt, de kan få penge for. Brændeovne, køleskabe, opvaskemaskiner, skabe, tørretumblere og airconditionanlæg. Vinduer og døre. Det irriterer mig, for det er et stort arbejde at få det erstattet igen, siger Amy Gilbert. For et par år siden var de almindelige middelklasseamerikanere med job, hus og pensionsopsparing. Så røg huset på tvangsauktion, og siden blev de arbejdsløse. I dag bor Andy og Maureen i en campingvogn og får mad fra kirker og hjemløsecentre. af Tine Boel foto Peter Zappel - Det sværeste er, at vi ikke ved, hvordan vi skal skaffe penge til husleje og mad. At der er usikkerhed om alt i vores liv. Det siger Maureen Selditcz, 48 år. Sammen med sin mand gennem 28 år, Andy, bor hun i en campingvogn på et lejet stykke jord på en ranch i Santa Cruz, Californien. - Vi har talt om at begå selvmord sammen. Vi ville selvfølgelig sørge for at efterlade nøglen til min søster, så hun kunne tage det, der er tilbage af værdi. Og sørge for, at vores to katte kom til et godt sted først, siger Maureen Selditcz om parrets desperate situation. De betaler ejeren knap kr. for at have campingvognen stående. Det vil sige hvis de altså kan betale. Det kan de ikke i øjeblikket, og derfor er Andy, mens interviewet står på, ude på ranchen for at arbejde huslejen af. Kun få meter fra Maureen og Andy ligeledes i en campingvogn bor en anden middelklasseamerikaner, der også er kommet i klemme. Han mistede sit hus på en tvangsauktion for en måned siden. Han er 56 år, universitetsuddannet og har gennem mange år haft egne firmaer. Han har længe været uden job, men for nylig lykkedes det at få et deltidsjob som sandwichsælger. Ejeren af ranchen er også selv i vanskeligheder. Hans økonomiske rådgivningsfirma er kollapset. For at overleve lejer han jord ud til folk, der har mistet deres hus. Men ranchen er sat til salg, og han står muligvis selv over for tvangsauktion og hjemløshed. Fra husejere til hjemløse Andy og Maureen, der ikke har børn, havde for år tilbage et hus i Connecticut. Hun arbejdede i mange år som leder i en tøjbutik, og han var bilmekaniker. Begge havde en god indkomst. I 2005 solgte de huset med en pæn fortjeneste og flyttede til Californien for at komme tættere på familien. Her købte de hus, da markedet var på sit højeste. Da de havde en høj kreditværdighed, fik de et såkaldt no doc-lån de skulle hverken dokumentere arbejde eller indkomst (disse lån findes ikke længere, red.). - Som så mange andre forstod vi ikke helt, hvad lånet gik ud på. Det gik meget let med at låne, men det kom bag på os, hvor høj ydelsen blev, husker Maureen. Og så begyndte problemerne. For da de flyttede til Californien, fik Andy ikke arbejde med det samme. Og Maureen kunne ikke få job til samme løn, som hun før havde haft, og tjente nu kun otte dollars i timen (under 50 kr.). I juli 2006 måtte Andy og Maureen indse, at de ikke længere kunne betale deres termin. De prøvede at sælge huset, men det gik ikke, selvom de var villige til at sælge med tab. Markedet var allerede på vej ned, så huset begyndte at være mindre værd, end de havde købt det for. Parret boede ca. ni måneder i huset, før de blev smidt ud af politiet. - Dét at bo i huset, mens vi ventede på tvangsauktionen, var meget frustrerende og skræmmende. Og følelsesladet. Det var svært ikke at vide, hvor vi så skulle tage hen, siger Maureen. - Vi efterlod huset rent og pænt. Men vi tog alt, vi kunne sælge, tilføjer hun. Og før de løb tør for penge, nåede de at købe en campingvogn. Efter at de havde forladt deres hus, mistede Andy sit arbejde. Og Andy der har en tvangsauktionerne i tal Især stater som Californien, Nevada og Arizona er hårdt ramt af huskrisen. I august 2008 var ét ud af 130 huse i Californien på tvangsauktion. I byen Stockton var det ét ud af 50. Seneste nyt er, at stater som Oregon, Idaho og Michigan nu også oplever et boom i tvangsauktioner, som ikke skyldes tvivlsomme lån eller for højt satte huspriser, men at folk ikke kan betale deres terminer pga. fald i landets økonomi og stigende arbejdsløshed. danske tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner i Danmark er også steget. P.t. ligger det på ca. 300 om måneden, hvilket er et par hundrede mere end f.eks. i Der er dog stadig langt til amerikanske forhold med op til pr. måned selv når man tager med, at der bor 60 gange så mange i USA. Kilde: Danmarks Statistik 26 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

15 Maureen og Andy har svært ved at sove om natten og skændes mere, fordi de er pressede. Nu sætter de deres lid til præsident Obama. voldsom hørenedsættelse og ikke har råd til høreapparat har ikke siden kunnet få job. Nedturen fortsætter I tiden efter tvangsauktionen boede de hos Maureens søster i campingvognen. Efter noget tid flyttede de ind hos Maureens far og passede ham, til han døde. De sidste par måneder har de boet på ranchen. Andy får understøttelse, en check på 632 dollars (knap kr.) hver anden uge. Hver dag tager parret ind til byen for at søge job. Men med skyhøj arbejdsløshed på otte-ti procent, den højeste i 25 år, er der rift om alle job. Hverken Andy eller Maureen har længere en sygdomsforsikring. Noget, der ellers er livsnødvendigt i USA, hvor lægehjælp ikke er gratis. Og ingen af dem har haft råd til tandlæge de seneste fire år. Andy har kun to uger med understøttelse tilbage, så er det slut. Og i USA er der ikke noget, der hedder kontanthjælp. flere hjemløse i usa Antallet af hjemløse i USA er steget. En undersøgelse i 25 byer viser, at de 19 har oplevet en stigning i hjemløse fra 2007 til I gennemsnit oplevede byerne en stigning på 12 procent, skriver Politiken.dk. Krisen har andre afledte effekter: Man hører jævnligt om flere tyverier. Toiletpapir-industrien melder om krise, fordi folk i stedet for at købe stjæler fra offentlige steder. Og McDonald s gemmer gratis ketchup og plastbestik væk, da folk ellers bare går ind og fylder tasken. - Selvfølgelig bebrejder vi os selv. Hvis vi bare ikke var flyttet fra Connecticut, havde tingene set bedre ud. Men man lærer jo, siger Maureen, der som så mange andre giver sig selv skylden. I USA, hvor man er sin egen lykkes smed, bliver ulykke hurtigt vendt til selvhad, og der er ingen tradition for at bebrejde samfundet. Håber på Obama Maureen og Andy bruger så få penge som muligt og får mad i kirker eller på byens hjemløsecenter. - Vi lever fra dag til dag, siger hun. - Vores håb for fremtiden er igen at få et lille sted at bo. De huse, vi har boet i, har alle haft tre soveværelser og to badeværelser. Men vi kan klare os med mindre! Maureen fortæller, at det er hårdt at bo to mennesker på meget lidt plads. - Vi skændes mere, jo mere pressede vi er. Det sværeste er usikkerheden om, hvordan de skal skaffe penge til basale fornødenheder. - Vi har tit svært ved at sove om natten, siger Maureen og får tårer i øjnene. - Vi har talt om at begå selvmord sammen. Vi ville selvfølgelig sørge for at efterlade nøglen til min søster, så hun kunne tage det, der er tilbage af værdi. Og sørge for, at vores to katte kom til et godt sted først, forsikrer Maureen. Hun forlader interviewet og går ud af campingvognen. Hun tørrer sine øjne og tænder en smøg i solen, mens hun kommer til sig selv. Senere på dagen møder jeg hende og spørger, om det giver dem håb, at Obama er blevet præsident. - Ja, men jeg er ikke sikker på, at det er en god idé at give penge til de store selskaber. Det er bedre at give dem til folk, der er arbejdsløse. Men vi håber stadig på Obama. Han har jo kun været på posten i kort tid. parkeret på metadon Københavnske narkomaner, som er i behandling for deres stofmisbrug, skal ikke nødvendigvis blive stofferne kvit. Målet er i højere grad at give dem et bedre liv ved at reducere de sociale, helbredsmæssige og økonomiske problemer, der følger med misbruget. Det er tanken bag den såkaldte skadesreduktionsmodel, som bruges i Københavns Kommune. Men en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at modellen ofte leder til, at misbrugerne har meget lidt kontakt til behandlerne en kontakt, de gerne vil have. I stedet føler de sig udstødte, ensomme og parkeret på metadon. Nogle siger ligefrem, at de føler sig opgivet af behandlingssystemet. SFI-undersøgelsen rejser derfor spørgsmålet, om strategien med skadesreduktion i stedet for stoffrihed er den rigtige: Svigter samfundet narkomanerne, eller giver man dem det, de selv ønsker? Og: Bør behandlingssystemet være mere opsøgende? - taj Læs rapporten Har behandlingssystemet opgivet narkomanerne? på gæld til skat 1. januar i år trådte nye regler om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte i kraft. I en ny pjece fortæller SKAT om betingelserne for gældseftergivelse. En grundlæggende forudsætning er, at den gældsramte er kommet i arbejde, er i gang med en uddannelse eller revalidering. Opfylder man betingelserne, kan man få eftergivet gælden over fire år med et fast beløb om måneden. - taj Læs mere om reglerne på dømt for falske sælgerkort To rumænske mænd på hhv. 23 og 19 år blev i Københavns Byret i marts idømt 40 dages fængsel og udvisning af Danmark for bl.a. at være i besiddelse af forfalskede Hus Forbi-sælgerkort og forfalskede klippekort til S-tog. Begge forklarede, at de havde købt sælgerkortene i Rumænien, inden de kom til Danmark, hvor de håbede på at finde arbejde. - taj flere østeuropæiske hjemløse i københavn På under to år er antallet af østeuropæiske hjemløse i København mere end fordoblet. Sociale hjælpeorganisationer vurderer nu, at 60 procent eller godt 600 af Københavns hjemløse har østeuropæisk baggrund. Tallet var godt 250 i Men varmestuer og væresteder, som får offentlig støtte, må ikke huse udlændingene. - Det er fuldstændig vanvittigt, at den her opgave skal varetages af frivillige organisationer. Jeg er rigtig glad for det arbejde, de udfører, derfor ville vi også meget gerne vise en tilsvarende indsats fra kommunens side. Men det må vi ikke, og det er bindegalt, siger socialborgmester Mikkel Warming (Enhl.), der forgæves har forsøgt at få tilladelse fra den tidligere velfærdsminister til at oprette et transit-rum til de østeuropæiske hjemløse med tilbud om mad, varme, sundhedstjek og via socialt arbejde motivere østeuropæerne til at rejse hjem. Socialminister Karen Ellemann (V) bakker op om sin forgænger, Karen Jespersens, linje: Hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de rejse ud af landet. Det siger hun til Ugebrevet A4. - taj asylsøgere laver gadeavis Fra midten af juni bliver asylansøgerne mere synlige i gadebilledet end ellers. Her sælger de nemlig en avis, der handler om deres eget liv, inspireret af Hus Forbi. Avisen hedder VisAvis ansigt til ansigt på fransk og bliver solgt af nogle af Danmarks over asylansøgere. Nogle har boet på centrene i op til ti år og vil gerne fortælle deres historie og samtidig komme i kontakt med danskere. VisAvis er et resultat af projektet Asyl Dialog Tanken (ADT), et samarbejde mellem asylansøgere fra centrene i hovedstadsområdet og studerende fra Det Danske Kunstakademi, Arkitektskolen og Danmarks Journalisthøjskole. Avisen koster 20 kr., men da man ikke må tjene penge som asylansøger, går alle indtægter til at producere avisen, mens overskuddet bliver brugt til transport af sælgerne, advokatbistand og frokost, mens de arbejder. En del af asylansøgerne taler udmærket dansk, andre godt engelsk, men i alle tilfælde er VisAvis tanke, at asylansøgerne skal sælge avisen sammen med en dansker for at undgå sprogproblemer og eventuelle gnidninger med købere. - beh hårde stoffer er hverdag på vesterbro Hver tredje beboer på Vesterbro finder efterladte kanyler hver eneste uge. Og over halvdelen af børnefamilierne er utrygge ved at lade deres børn færdes på Vesterbro. Det viser den første kortlægning af de narkotikarelaterede problemer på Vesterbro, foretaget af Rambøll Management for DUGNAD Vesterbro og Københavns Kommune. - taj Læs mere på ingen x-ord Hvis du har bladret forgæves efter Hus Forbis populære X-ord i dette nummer af avisen, er du ikke galt på den. X-orden holder pause de kommende måneder. vinder af x-ord nr. 84 Winnie Wozniak Frederiksberg digtet Jeg står i mørkets korridor mens jeg synger med domkirkens kor mit liv er fastlagt i rammer en gang imellem det strammer så ville jeg ønske jeg var fugl mod himmelen jeg flyver i skjul mine vinger skal have lidt luft mærke den dejlige duft på lykkebarometeret jeg red uden at fyre en fed glæden er noget vi tror hos naboen kun den gror måske jeg tog lidt fejl fordi jeg var lidt stejl lykken er mere end sofa af stål samt æde en masse ål men glædes hver dag med hinanden så ryger vi ikke på spanden lykken den findes et sted i dybet måske bagved selve krybet de dårlige minder vil jeg skrive i sand og skylde dem væk med vand de gode vil jeg hugge i granit så de hele livet er mit eget hit eller gemme dem godt i min lomme tage dem frem når det dårlige er på vej til at komme tænke på livet med glæde så vil det gå dig godt skal vi vædde Else Hedegaard Høst Hansen 28 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

16 vorherres køkkenhave Solen er nu næsten forsvundet under horisonten i et pragtfuldt farveorgie. En enlig musvåge svæver højt over mig, og nede på mit plan lyder der lykkelig snøften fra et par pindsvin, der sikrer artens beståen. Selvom skoven, stranden og de levende hegn er mine foretrukne steder, nyder jeg alligevel grøftekanterne på min vej til landsbyen. Nogle steder er de næsten hvide af hundredvis af den vilde kørvels skærme. I det fjerne, ude ved kysten, ses røgen fra de mange sankthansbål, hvor omkring mennesker afsynger Midsommervisen, og ca. 15 kilometer herfra ved jeg, at de ase-troende ofrer til de gamle nordiske guder. Magisk landsbykirkegård Vorherre er ikke meget for al denne midsommervirak, så han er draget ud på vores lille fredelige sted, mens jeg er nået landsbykirkegården. Selvom det er midnat, og solen er borte, er det ikke mørkt. Det er skærsommer, og skær betyder lys. Selvfølgelig er det lidt underligt at plukke urter på kirkegårdens stendiger på dette tidspunkt, men der er noget magisk over det. Jeg får høstet nogle sankthansurt, en velkendt spådomsurt, der, når den hænges op under loftbjælken eller placeres på et stråtag, kan fortælle om trivsel og velfærd og tilmed om ens trolovede er tro, afhængigt af om planten lever videre eller visner. Den er en sukkulent, opbevarer vand i stængel og blade og holder sig derfor fint alle tiders spådomsurt. foto Robert Voxen steen viggo jensen Er tidligere hjemløs og udeligger. Boede i naturen fra foråret 1992 til vinteren To-tre gange om måneden overnatter Steen Viggo i naturen og fører dagbog. Det er de optegnelser, der ligger til grund for hans månedlige naturfortællinger i Hus Forbi. I bogen Vorherres køkkenhave har Steen Viggo Jensen samlet en del af sine tekster fra Hus Forbi gennem årene her fra sommerens køkkenhave. juni Det er en skærsommernats drøm, eller det håbede jeg, for selvom jeg gik tidligt til køjs efter at have pakket mine nelliker, er det urimeligt tidligt at stå op før solopgang på årets længste dag. Det bliver også en lang dag, idet jeg som sædvanlig skal høste trolddomsurter ved midnatstide på en mindre kirkegård i det nordfynske denne sankthansaften. På vej ud mod skove, hegn, enge og agre denne årle morgenstund ser jeg de unge prikbladet perikon. De blomstrer først i juli-august, men specielt denne dag har de betydning for mig, thi de voksede op, hvor blodsdråber fra Johannes Døberens afhuggede hoved faldt. Inden Vorherre dukker op, vil jeg lige fortælle, at den 24. juni er Johannes Døberens helgendag, og navnet Johannes blev fordansket til Hans. Derfor hedder denne dag Sankt Hans. Fuglekoret på lavt blus Jeg glædes ved at se skovens nærmest bombastiske grønne farveflor, og her, lige inden jeg vil igennem et vådområde inden løvskoven, slår min noget langskæggede turkammerat, Vorherre, mig følge. Den gule iris (sværdliljen) står som et smukt siv under elletræernes skygge. Mjødurten blomstrer og sender sin vidunderlige duft, der skyldes duftstoffet kumarin, over området. Vi nærmer os skovbrynet, hvor brombær står i blomst, og i hvis - Jeg putter mig i skovbunden og falder i søvn, vel vidende, at juni er måneden, hvor skovflåten er mest aktiv. krat der er mangfoldige og beskyttede fuglereder. Det undrer mig, at fuglekoret siden marts har sat koncerten på svagt blus. Men Vorherre forklarer mig, at fuglene har travlt med at skaffe føde til de altid sultne, skrigende unger og derfor ikke rigtig har tid til at øve sig med koret. Det er blevet eftermiddag. Solen brænder fra en skyfri himmel, og der er ingen vind. Vi ved, at en lang nat venter os, så vi bevæger os ind i løvskovens svalende skygge og finder en gammel velkendt vindfælde, hvor jeg på stormkøkkenet fremtryller en styrkende kop te, og efter et par ostemadder er en lur ikke det værste. Jeg putter mig i skovbunden og falder i søvn, vel vidende, at juni er måneden, hvor skovflåten er mest aktiv. Snøftende pindsvin i sving Hen imod solnedgang starter jeg på den mange kilometer lange tur til landsbykirkegården. På skovstiens sider er rigtig mange skovsyre- og løgkarseplanter. Pludselig, og til stor græmmelse, ser jeg, at et stort bøgetræsområde er blevet fældet. Blandt de mange stubbe er der ny vegetation, bl.a. storkenæb og mange smukke fingerbøl. Navnet skyldes, at de rødviolette blomster, der sidder nærmest oven på hinanden op ad plantens stængel, ligner farverige udgaver af den lille tut, man sætter på fingeren, når man syr. Den indeholder giftstoffer, som kan regulere pulsslaget, og har derfor været brugt som lægeurt til hjertesygdomme. Fingerbøl bruges som prydplante i mange haver. Vær opmærksom på, at den spredes hurtigt. Vorherres køkkenhave nu som bog Vorherres køkkenhave 110 s. Illustreret med natur- og plantefotos. Forlaget Revling, Pris 149 kr. plus ekspedition. Bestil den på eller på tlf For snart syv år siden gik Steen Viggo Jensen sin første tur i Vorherres køkkenhave. Siden er det blevet til mange vandreture med den langskæggede følgesvend og til lige så mange naturfortællinger her i Hus Forbi. En del af dem er nu samlet i en bog. Tag selv med ud i Vorherres køkkenhave og oplev de fire årstider med Steen Viggo Jensen som engageret fortæller og guide. Find ramsløg og revling, skovsyre og strandkål, hvidtjørn og havtorn... Få mere at vide om planterne og deres historie og opskrifter på, hvad du kan bruge dem til hjemme i køkkenet. Mariatjenesten søger FRIVILLIGE MEDARBEJDERE Har du hjerterum, et åbent sind og lyst til at engagere dig i samfundets skæve eksistenser på Vesterbro, så har Kirkens Korshær brug for dig til: Mariatjenesten i Mariakirken, Istedgade. Et værested for alle. Vi søger frivillige (25+) til dag- eller aftenvagter ca. én gang om ugen. Herberget i Valdemarsgade. Overnatning kun for kvinder. Vi søger frivillige (kvinder, 25+) til en vagt hver anden uge kl Det er muligt at sove på vagten. Herberget drives i samarbejde med Diakonissestiftelsen. Miljøet er præget af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom og prostitution. Ring for flere oplysninger: Johan Petersen eller Karin Zorn Mariatjenesten Istedgade 20, 1650 København V Tlf hverdage kl Kirkens Korshær er en folkelig hjælpeorganisation, der har sit virke blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper. Kirkens Korshær har 380 ansatte og ca frivillige medarbejdere. 30 HUS FORBI nr. 86 juni 2009 HUS FORBI nr. 86 juni

17 Kæmper for at få sin datter tilbage Cornelia Simonis fire børn er alle blevet fjernet. To drenge er autister, en pige er død. Men Cornelia vil have sin sidste datter og livet tilbage, så drikkeriet og stofferne er lagt på hylden. Nu går det den anden vej. historie fra gaden af Tina Christoffersen foto Joan Dall Selvom smilet altid er bredt, når Cornelia Simoni sælger Hus Forbi på gaden i Kolding, er der ikke langt til tårer. En dag bad en kvinde hende om at gå hjem og passe sine børn i stedet for at stå der. Cornelia gik ind i en port og græd. - Der skal ikke meget til. En lille bemærkning, der sårer, og så har jeg lyst til at gå ud og drikke. Jeg er skrøbelig. Men jeg er også stolt af mig selv, fordi jeg ikke drikker, og fordi jeg ser mine børn, når jeg har samvær med dem, siger Cornelia. Cornelia har født fire børn, som alle er blevet fjernet på grund af et stadigt voksende alkohol- og pillemisbrug. Indtil en aften i august forrige år. Da havde Cornelia drukket så meget, at hendes eksmand fik nok. - Da jeg vågnede, fortalte han mig, at han havde været lige ved at kvæle mig med en pude, fordi jeg havde været så urimelig. Han sagde, at jeg ikke kunne være der mere. Jeg huskede ikke noget af, hvad der var sket. Den episode var et wake-up call for Cornelia, som nu er 29 år. Nu får hun antabus og angstdæmpende medicin. Boligen hedder Overmarksgården, et forsorgshjem, hvor hun har boet på et lille værelse i halvandet år og er ved at finde sig selv igen efter mange år, hvor hun ikke har haft styr på noget som helst. I dag er nogle af Cornelias bedste støtter hendes mor og hendes eksmand. Fire børn i rap Da Cornelia var 21 år, forelskede hun sig, blev gravid og fødte en dreng. Hun blev overført til et mor-barn-center, hvor hun efterlod drengen, Toke. - Jeg havde en fødselsdepression, men vidste det ikke. En aften fik jeg ham til at sove, jeg gav babyalarmen til pædagogen, og så tog jeg en taxa til Kolding, husker Cornelia. Cornelias to ældste drenge, Toke på syv år og Thais på fire år, er retarderede og autister og bor på institution. Hun tror ikke, at hun nogensinde får dem hjem. - Og det skal jeg heller ikke, siger hun. Den 3. august 2004 fyldte Cornelia 25 år, og samme dag druknede hendes datter, Sia på et år og syv - Det eneste, jeg tænkte på, var at bedøve øverste etage. Jeg følte mig som jordens dårligste mor, der ikke kunne beskytte min datter. Læs flere historier fra gaden på måneder, i et fiskebassin hos plejefamilien. Cornelias misbrug tog fart, og hun begyndte at spise piller. For de piller, som lægen udskrev, dulmede så dejligt. - Det eneste, jeg tænkte på, var at bedøve øverste etage. Jeg følte mig som jordens dårligste mor, der ikke kunne beskytte min datter. Drømmen om at være mor Cornelia drømmer om den dag, hvor hun kan få sin yngste datter, Sara på to år, hjem til sig selv. Faktisk var det lige ved at lykkes, da hun havde født Sara. Hun skulle igennem en forældreundersøgelse, og den gik godt. - Men så tænkte jeg Cornelia, du klarer det ikke og så begyndte jeg at drikke, siger hun. Nu bruger Cornelia dagene på at sælge Hus Forbi. Pengene bruger hun på til tøj til sig selv og legetøj og gaver til sine børn, men det vigtigste er at komme ud og snakke med andre mennesker. Cornelia kalder sig selv en snakke-papegøje, og der er mange ord i hende. Når hun fortæller om nutid og fremtid, er der håb i stemmen. - Jeg er ved at søge pension, og målet er, at jeg skal klare mig selv. Da jeg kæmpede for Sara og gav op, var jeg ikke stærk nok. Denne gang vil jeg være stærk, og jeg kæmper for, at jeg kan klare en almindelig hverdag, så jeg kan få hende på weekend og til sidst helt hjem. Det er mit mål, siger Cornelia. 3spørgsmål til Cornelia Simoni, 29 år og Hus Forbi-sælger hvad kan gøre dig glad? - At jeg har det godt og har styr på tingene, og at mine børn har det godt og er glade, når jeg ser dem. Det gør mig også glad, at jeg er begyndt i gruppeterapi, hvor jeg lærer at håndtere min drikketrang og angst. Det giver ny energi og overskud. hvad er du bekymret for? - Hvis mine børn skulle blive alvorligt syge, eller der sker noget med nogen, jeg kender. hvor er du på vej hen? - Jeg skal kigge på Stormly, et bosted for kvinder, for at se, om det er noget for mig. Se om jeg kan blive hjulpet videre, så jeg får styr på mig selv. 32 HUS FORBI nr. 86 juni 2009

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere