Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse 3

Transkript

1 Miljøredegørelse Stena Miljø A/S Periode 1. september 2008 til 31. august 2009

2

3 Indholdsfortegnelse Virksomhedsprofil 4 Indledning 5 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 7 Miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet 9 Fokus på miljø og sikkerhed 10 Trivsel 11 Fravær 11 Arbejdsulykker 11 Miljøgodkendelser og tilsyn 12 Klager 12 Miljøuheld og driftsforstyrrelser 12 Status på miljø- og arbejdsmiljømål for Miljø- og arbejdsmiljømål for Miljøforhold 22 Nøgletal 24 Affaldsmængder 24 Affaldshåndtering 25 Dieselforbrug 25 Elforbrug 26 Vandforbrug 27 Varmeforbrug 27 Affald fra egen produktion 28 Emissioner 28 Støj, støv og lugt 29 Virksomhedsdata 30 Indholdsfortegnelse 3

4 Virksomhedsprofil Stena Miljø A/S blev grundlagt i Vi er en landsdækkende virksomhed, der indsamler og behandler farligt affald. Vi omlaster endvidere en lang række affaldstyper, som sendes til viderebehandling hos eksterne affaldsbehandlere, såvel danske som udenlandske. Vores kunder er både offentlige og private virksomheder. Hovedkontoret ligger i Vissenbjerg på Fyn, og virksomheden har desuden en afdeling i Brøndby til modtagelse, mellemlagring og behandling af farligt affald i lighed med afdelingen i Vissenbjerg. I perioden beskæftigede virksomheden i gennemsnit 54 personer. Stena Miljø er en del af den svenske Stena Metall koncern og har været det siden Stena Miljøs forretningsområder Vi rådgiver om farligt affald og transport af farligt gods Vi leverer opmærkede affaldsbeholdere og containere Vi afhenter og bearbejder farligt affald Vi rapporterer til alle nødvendige myndigheder Vi underviser i håndtering af farligt affald Med andre ord: Vi gør det enkelt og trygt for kunderne at håndtere deres farlige affald miljørigtigt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. 4 Virksomhedsprofil

5 Indledning Indledning 5

6 Den 1. januar 2009 trådte der nye regler i kraft for indsamling og behandling af batterier og akkumulatorer ved Bekendtgørelse nr af 11. december I den forbindelse blev der indført producentansvar på batterier, og Stena Miljø har siden årsskiftet været ansvarlig for den kollektive indsamling og efterfølgende behandling af alle batterier i Danmark. Ved Bekendtgørelsens ikrafttræden blev det forbudt at bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer ved deponering eller forbrænding. Dette gjorde det muligt og rentabelt for Stena Miljø at samarbejde med europæiske oparbejdningsvirksomheder om genanvendelse af batterier, og derfor kan Stena Miljø i dag tilbyde genanvendelse på alle typer af batterier. Stena Miljø har i forvejen en identisk opgave med indsamling og behandling af alle danske lyskilder (lysstofrør og energisparepærer) fra bl.a. genbrugspladser i hele landet, og afhenter altså nu ligeledes batterierne fra de samme genbrugspladser. Affaldsmængden har i perioden været stigende - både mængden af affald modtaget i virksomhedens to filialer og mængden af affald, der kører direkte til slutbehandlere. Især skal det bemærkes, at den indkørte mængde af affald til Brøndby-afdelingen er steget med ca. 30 %. Dette er bl.a. på grund af nye samarbejdsaftaler, men også et resultat af stor fokus på at tilbyde kunderne helhedsløsninger. Helhedsløsningerne er baseret på et tæt samarbejde med vores søsterselskaber Stena Jern & Metal, Stena Averhoff og Stena Technoworld. Ved en helhedsløsning tilbydes kunden, at Stena afhenter alle typer af affald alt fra papir, pap samt farligt affald og elektronikskrot til jern og metal, samt øvrigt virksomhedsaffald. Helhedsløsningerne er baseret på Stenas brede know how og har desuden en miljømæssig gevinst, idet Stena så vidt muligt afhenter flere typer affald samtidigt hos samme kunde, og dermed igen begrænser transporten til og fra kunden. I blev en del af virksomhedens miljø- og arbejdsmiljømålsætninger helt eller delvist nået. For at opnå endnu bedre resultater for den kommende periode er der fremadrettet lagt op til, at målsætningerne nås gennem projektorienterede forløb (heriblandt målsætninger for reduktion af virksomhedens elforbrug og dieselforbrug), for derigennem bedre at kunne synliggøre og dokumentere løbende forbedringer. Selvom målsætningen for for registrering af nærved ulykker blev nået, vil der fortsat i de kommende år være øget fokus på registrering og opfølgning af nærved ulykker og ulykker, sådan at medarbejderne fortsat sikres et sundt og godt arbejdsmiljø. I november 2008 blev afdelingen i Vissenbjerg recertificeret (3 års gennemgang) på arbejdsmiljø (DS/OHSAS 18001:2008), og der blev gennemført opfølgende audit på miljøområdet (DS/EN ISO 14001:2004) samt gennemført EMAS-verifikation. Der er udført præaudit på både miljø- og arbejdsmiljøområdet i Brøndby-afdelingen i september 2008, og der gennemføres certificerende audit i foråret Arbejdsmiljødata i denne redegørelse er ikke omfattet af EMAS-verifikationen. Næste miljøredegørelse vil foreligge i december Vissenbjerg den 17. november 2009 Jakob Kristensen Admin. direktør 6 Indledning

7 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 7

8 Stena Miljøs miljø- og arbejdsmiljøpolitik bygger på Stena Metall Koncernens tre værdier: Enkelt, trygt og udviklende Vores miljø- og sikkerhedsarbejde har til formål at: forbedre miljø- og arbejdsmiljøforholdene i forbindelse med vores egne aktiviteter påvirke vores samarbejdspartneres miljø- og sikkerhedsindsats bidrage med dokumentation og værktøjer, som på en enkel måde understøtter vores kunders miljø- og sikkerhedsarbejde Alle medarbejdere i Stena Miljø har et medansvar for, at virksomhedens politikker efterkommes sådan, at der sker en konstant udvikling af virksomheden og dens medarbejdere mod et renere og mere trygt miljø. Stena Miljøs ledelse har et særligt ansvar for at fastholde og sikre en løbende udvikling på miljøog arbejdsmiljøområdet. Stena Miljø s indsats Kunder Egen aktivitet Affaldsbehandlere 8 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

9 På baggrund heraf forpligter vi os til at: håndtere farligt affald trygt under stadigt større miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn - fra indsamling til bortskaffelse sætte særlig fokus på områderne ergonomi, kemisk påvirkning, psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser udvikle medarbejdernes evne til at arbejde i overensstemmelse med miljø- og arbejdsmiljøpolitikken gennem motivation og uddannelse dokumentere, hvad der sker med affaldet såvel hos Stena Miljø som hos vores samarbejdspartnere. Vi skal blandt andet kunne dokumentere over for alle vores interessenter, at affaldet bliver bortskaffet under miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold levere ydelser, der gør det enkelt for vores kunder at overholde den lovgivning, som er relateret til håndtering af farligt affald gøre vores miljø- og arbejdsmiljøarbejde så relevant som muligt for vores kunder med henblik på at fremme deres egen indsats og mulighed for forbedringer arbejde hen imod størst mulig genanvendelse af farligt affald overholde den til enhver tid gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning Miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet Ledelsessystemet er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret, herunder i henhold til bekendtgørelse nr. 87. Virksomheden er desuden registreret i EU s miljøstyrings- og revisionsordning EMAS. Vi har altså beviserne: DS/EN ISO 14001: for godt miljø DS/OHSAS 18001: for godt arbejdsmiljø EMAS - for god miljøredegørelse Dette er alt sammen med til at skærpe vores evne til at håndtere farligt affald på den rigtige måde, og det er samtidig noget, vi er stolte af i dagligdagen. Stenas Miljø har været miljøcertificeret siden 2002 og EMAS registreret siden 1999, og denne miljøredegørelse er den 12. miljøredegørelse, som udarbejdes under EMAS. Stena Miljø blev tildelt DS/OHSAS certifikatet, herunder bekendtgørelse nr. 87, i januar Transportområdet var i første omgang ikke med under certifikatet, men det er det kommet fra januar Det betyder, at hele afdelingen i Vissenbjerg er omfattet af certifikatet. Vi forventer, at afdelingen i Brøndby bliver omfattet af de samme tre certificeringsområder i den kommende periode. Ledelsessystemet bygger på de overordnede principper, som er defineret i miljø- og arbejdsmiljøpolitikken. Disse principper er konkretiseret i form af miljøog arbejdsmiljømål, som vi hvert år arbejder ud fra. Det daglige arbejde understøttes af procedurer og instruktioner, som er medarbejdernes værktøjer til at sikre, at myndighedskrav og de krav, som virksomheden selv stiller, bliver overholdt. Medarbejderne er derfor en væsentlig forudsætning for, at systemet opdateres, og at det er operationelt i dagligdagen. Procedurer og instruktioner er iøvrigt med til at opretholde de resultater, som vi har opnået de foregående år. Sikkerhedsorganisationen har gennem sikkerhedsmøder været inddraget i fastsættelsen af mål og konkrete handlinger, samt opfølgning på allerede fastlagte mål. Nærved ulykker og ulykker er blevet drøftet på de fire årlige informationsmøder. Ledelsessystemet er nærmere beskrevet i Miljø- og sikkerhedshåndbogen, som ligger elektronisk på virksomhedens fællesdrev og fysisk i en mappe, der står i kantinen. Arbejdsmiljødata i denne redegørelse er ikke omfattet af EMAS-verifikationen. Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 9

10 10 Fokus på miljø og sikkerhed Fokus på miljø og sikkerhed

11 Trivsel Hvert andet år gennemføres der blandt alle medarbejdere i Stena Metall koncernen en tilfredshedsundersøgelse, Stena Voice. Den sidste undersøgelse blev gennemført i foråret 2008, og den næste bliver gennemført i foråret Undersøgelsen giver den enkelte medarbejder mulighed for at påpege, hvor i virksomheden, medarbejderen mener, der kan ske forbedringer, og hvor i virksomheden det går tilfredsstillende. Undersøgelsen fra 2008 viste overordnet en stor tilfredshed med forholdene i virksomheden. Medarbejderne gav bl.a. udtryk for, at der var sket forbedringer inden for områder som samarbejde og arbejdsmiljø. Resultatet af næste Stena Voice vil blive kommenteret i virksomhedens miljøredegørelse for Fravær Fraværet i Stena Miljø lå på 5,0 % i , hvilket er lidt højere end sidste periodes 4,7 %. Fraværet dækker almindelig sygdom (inkl. barns sygdom), arbejdsbetingede lidelser og ulykker. Fraværet er dog stadig højt sammenlignet med den seneste fraværsstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor det ligger på 4,3 %. Nedbringelse af sygefravær for produktionsmedarbejdere og chauffører er fortsat fokusområde for Arbejdsulykker Arbejdsulykker og nærved ulykker opgøres løbende i virksomheden. Arbejdsulykker opdeles i ulykker med og uden efterfølgende fravær. Periodens registreringer fremgår af figuren Arbejdsulykker. Antallet af ulykker er faldet i sammenlignet med året før. Det skal særligt bemærkes, at antallet af ulykker med efterfølgende fravær næsten er halveret. Antallet af medarbejdere har været konstant i perioden, nemlig 54, hvilket er det samme som for sidste periode. For at få et mere sammenligneligt billede af antallet af arbejdsulykker beregnes antallet af ulykker pr arbejdstimer (ulykkesfrekvensen). Ved beregning heraf ses, at tallet er reduceret fra 56 i til 44 i Sammenlignes arbejdsulykkerne med den seneste statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening (Personale 2008, baseret på 2007), hvor ulykkesfrekvensen er 25,1 ulykker pr arbejdstimer, ligger Stena Miljø stadig højere end gennemsnittet. Arbejdsulykker Antal ulykker Ulykker med fravær pr. 1 mill. arbejdstimer Ulykker med fravær Ulykker Antal ulykker med fravær pr. 1 mill. arbejdstimer Kildedata: Miljøstyringssystem og timeregistrering. Fokus på miljø og sikkerhed 11

12 Nedbringelse af arbejdsulykker og fravær vil være et fokusområde de næste tre år i koncernen, og der vil blive stillet særligt skarpt på registrering af nærved ulykker. De opsatte mål og konkrete handlingsplaner fremgår under afsnittet miljø- og arbejdsmiljømål Miljøgodkendelser og tilsyn Brøndby Brøndby Kommune har ikke gennemført tilsyn i perioden , og der er ikke sket ændringer i forhold til eksisterende miljøgodkendelser. Vi har i de senere år registreret nærved ulykker med det formål at forebygge ulykker. I blev der registeret 48 nærved ulykker og sammenholdt med sidste periode, hvor der blev registeret otte nærved ulykker, har større fokus på registrering af nærved ulykkerne øget bevidstheden hos medarbejdere og sikkerhedsrepræsentanter om vigtigheden af registreringen af nærved ulykkerne. Ulykkesfraværet er et udtryk for fraværstimer pr arbejdstimer, der giver udtryk for alvorligheden af ulykkerne. Ulykkesfraværet lå i på 4,5 fraværstimer pr arbejdstimer og er altså steget i sidste periode. Sammenlignes dette med statistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening (3,0 fraværstimer pr arbejdstimer) ses det, at vi fortsat ligger over gennemsnittet. Vissenbjerg Assens Kommune har i juni 2009 gennemført miljøtilsyn i virksomheden. Tilsynet gav ikke anledning til bemærkninger fra tilsynsmyndigheden. Der er ikke sket ændringer i forhold til eksisterende miljøgodkendelser. Klager Stena Miljø har ikke modtaget klager over aktiviteter i perioden. Brøndby Kommune rettede i sidste periode henvendelse til Stena pga. en klage over trafikstøj i forbindelse med Stenas samlede aktiviteter i Brøndby (Stena Miljø, Stena Averhoff og Stena Technoworld). Stena Miljø har oplyst kommunen om de aktuelle transportforhold, herunder antallet af transporter til og fra virksomheden. Transportaktiviteterne overskrider ikke de rammer, der ligger for aktiviteter i miljøgodkendelsen, og kommunen har vurderet, at der ikke er belæg for at arbejde videre med støjklagen. Miljøuheld og driftsforstyrrelser Miljøuheld, driftsforstyrrelser og andre uønskede hændelser registreres på lige fod med nærved ulykker og arbejdsulykker. Kildedata: Miljøstyringssystem og timeregistrering. I det følgende benævnes miljøuheld, driftsforstyrrelser og andre uønskede hændelser samlet som hændelser. Interne hændelser er hændelser, der foregår i Vissenbjerg og/eller Brøndby, mens eksterne hændelser typisk sker hos en kunde eller en slutmodtager med baggrund i vores aktivitet. 12 Fokus på miljø og sikkerhed

13 Hændelser internt Hændelser eksternt Interne hændelser I to tilfælde var der tale om mindre brande. I det ene tilfælde opstod der brand i en kasse med akkumulatorer. Batterierne var stablet således, at polerne havde berørt hinanden, og derfor var der sket en kortslutning - med varmeudvikling og brand til følge. Hændelsen har medført indgangskontrol på alle akkumulatorkasser og en informationskampagne over for kunder med denne type batterier. I det andet tilfælde selvantændte filtre fra malekabiner i en affaldscontainer. Proceduren for håndtering er revurderet og ændret, så filtrene bliver fugtet, inden de sendes til forbrænding. To andre hændelser drejede sig om beholdere, hvori der var sket kemisk reaktion. Den første hændelse omhandlede et plastfad, der indeholdt ukendt miljøfarligt husholdningsaffald. Kort tid efter modtagelse af fadet i produktionen i Vissenbjerg skete en mindre eksplosion i fadet - med røgudvikling til følge. Plastfadet blev straks flyttet udendørs og beredskabet tilkaldt. I en anden hændelse var der tale om to plastfade med laboratorieaffald. Begge fade viste ved modtagelsen synlige tegn på dannelse af overtryk. Fadene blev placeret udendørs og Kemikalievagten hos Beredskabsstyrelsen blev kontaktet. Det skal i øvrigt nævnes, at betonpladsen, hvor al læsning foregår, er sikret med lukkeventil og opsamlingskapacitet, så et evt. spild fra en lastbil kan afgrænses, således at jord og grundvand ikke bliver forurenet. Eksterne hændelser Der er i perioden afleveret oxiderende affald til en udenlandsk bortskaffer, som ved modtagelsesinspektion afviste at modtage affaldet på grund af manglende godkendelse til den pågældende type affald. Affaldet blev leveret tilbage til Stena Miljø, og der er efterfølgende fulgt op på sagen med den pågældende bortskaffer og de relevante myndigheder. Affaldet bortskaffes i dag til anden godkendt modtager. Alle hændelser håndteres i henhold til Stena Miljøs miljøledelsessystem. Ved begge hændelser blev kunderne kontaktet og deres procedurer undersøgt. Desuden blev der efterfølgende rettet henvendelse til alle genbrugspladser og modtagestationer med information om korrekt pakning af ukendt miljøfarligt husholdningsaffald og laboratorieaffald. Endvidere er undervisningsmaterialet til Stenas kurser i Håndtering af farligt affald udvidet med samme informationer og en praktisk pakkeøvelse. Sidste hændelse drejede sig om spild i forbindelse med læsning af en lastbil. En jerntromle blev påkørt og lækkede en mindre mængde dieselslam i selve lastbilen. Lækagen blev stoppet og spildet straks suget op med opsugningsmateriale. Der skete ingen forurening af miljøet udenfor lastbilen. Fokus på miljø og sikkerhed 13

14 14 Status på miljø- og arbejdsmiljømål for Status på miljøog arbejdsmiljømål for

15 Miljømål Opfyldt Videreføres målet? 1. At sikre en miljømæssig korrekt affaldshåndtering fra kunde til slutbehandler. Max. 2 % af total stikprøvemængde må være fejlsorteret Nej 2. At optimere dieselforbruget for transport i egne biler. Ja samme Brændstofforbruget må max være på 16 l pr. ton transporteret affald målsætning (ref. år : 16 l pr. ton) 3. At reducere varmeforbruget (Vissenbjerg) til rumopvarmning i Ja ændret hal 1 og 2 samt vaskehal med 5 % efter regulering af graddage målsætning (ref. år : m 3 ) 4. At reducere elforbruget (Brøndby) i produktionen til belysning, Ja ændret maskinel og rumopvarmning med 25 % (ref. år : kwh) målsætning Bemærkninger til miljømål: 1. Mængden af fejlsortering i den totale stikprøvemængde var i perioden 0,6 %. I sidste periode var 1,8 % af den totale stikprøvemængde fejlsorteret. Der er dermed sket en yderligere forbedring og målet om, at max. 2 % af den totale stikprøvemængde må være fejlsorteret, er hermed opfyldt. Stikprøvekontrol, med tilbagemeldinger til kunderne om kontrollens resultat, vurderes derfor at fungere tilfredsstillende, og målet videreføres ikke. Der vil dog fortsat blive udført stikprøvekontrol, og den samlede fejlprocent vil fortsat blive vurderet årligt for at sikre en stadig tilfredsstillende sorteringskvalitet. 2. Brændstofforbruget pr. transporteret tons affald ligger i på 18 l diesel pr. tons affald - og dermed på samme niveau som i perioden Det er fortsat virksomhedens mål at reducere brændstofforbruget pr. tons transporteret affald, og derigennem også at tilgodese ønsket om mindre emission af drivhusgasser. Målet om et brændstofforbrug på max. 16 l diesel pr. tons affald videreføres derfor. 3. Varmeforbruget til rumopvarmning i produktionshallerne i Vissenbjerg (hal 1, 2 og vaskehal) er steget fra m 3 i til m 3 i , hvilket svarer til en stigning på 26 %. Tages der samtidig højde for, at graddagetallet i samme periode kun er steget med 4 %, er der således sket en uforholdsmæssig stor stigning i varmeforbruget i produktionshallerne. Betydningen af graddageantal samt forklaring på stigningen i virksomhedens varmeforbrug er omtalt i afsnittet Varmeforbrug side 27. Målet om at reducere varmeforbruget i produktionshal 1 og 2, samt i vaskehallen er dermed ikke opfyldt. Målet videreføres, da det relativt høje forbrug for ønskes reduceret. 4. I Brøndby var det målet at reducere elforbruget med 25 % i forhold til forbruget i Imidlertid er forbruget vokset fra kwh i til kwh i , hvilket svarer til en stigning på 11 %. Målet om reduktion af virksomhedens elforbrug videreføres for at opnå en mere energieffektiv produktion. Status på miljø- og arbejdsmiljømål for

16 Øvrige miljømæssige forbedringer I forbindelse med bekendtgørelse nr af 11. december 2008 blev det forbudt at bortskaffe udtjente batterier og akkumulatorer ved deponering eller forbrænding. Med undtagelse af brunsten-/alkaline batterier har Stena Miljø længe sendt batterier til genanvendelse fx nikkel-cadmium batterier og lithium-ion batterier. Med den nye bekendtgørelse blev der åbnet op for muligheden for også at sende brunsten-/alkaline batterier til genanvendelse frem for deponering. I dag sender Stena Miljø alle typer batterier til genanvendelse. Der er opstillet udstyr til videokonference i mødelokalet i Vissenbjerg. Dette har givet et ressourcemæssigt udbytte i form af et mindre brændstof- og tidsforbrug ved transport til møder, da en lang række møder nu afholdes via videokonference. Miljø- og arbejdsmiljømål Opfyldt Videreføres målet? 5. At implementere miljø- og arbejdsmiljøledelse i Brøndby Ja samme (ISO og DS/OHSAS 18001) målsætning 6. At forebygge og minimere antallet af uheld/ulykker gennem bedre Ja ændret uddannelse og træning af medarbejdere, samt en mere enkel rapportering målsætning af nærved ulykker og ulykker. Forholdet mellem registrerede nærved ulykker / ulykker skal være mindst 5 Bemærkninger til miljø- og arbejdsmiljømål: 5. Præaudit er gennemført af DS Certificering i september 2008 og den certificerende audit forventes gennemført i foråret Målet videreføres. 6. Større fokus på vigtigheden af indrapportering af nærved ulykker og ulykker, samt en mere enkel metode til registrering af disse, har bevirket, at forholdet mellem registrerede nærved ulykker og ulykker ligger på 4,8. Der er således i indrapporteret 48 nærved ulykker og 10 arbejdsulykker. Herved anses målet om 5 registrerede nærved ulykker pr. registreret arbejdsulykke som opfyldt. Der vil være en øget fokus på nærved ulykker i virksomheden, og målet videreføres. Arbejdsmiljømål Opfyldt Videreføres målet? 7. At nedsætte de ergonomiske belastninger ved chaufførernes håndtering Ja ændret af affald målsætning 8. At sikre god trivsel blandt medarbejdere (psykisk arbejdsmiljø) Ja ændret og nedsætte medarbejdernes sygefravær med 20 % i produktionen målsætning (ref. år : 6,8 %) og 30 % hos chaufførerne (ref. år : 6,9 %) 9. At øge medarbejdernes bevidsthed om forebyggelse af støjskader Nej 16 Status på miljø- og arbejdsmiljømål for

17 Bemærkninger til arbejdsmiljømål: 7. Der følges løbende op på de registreringer, som chaufførerne har foretaget hos kunder med dårlige adgangs- og håndteringsforhold. Dette gøres bl.a. på de kvartalsvise chaufførmøder. Temaarrangement om ergonomi for chauffører afholdes d. 11. november 2009, og målet videreføres derfor. 8. Sygefraværet er steget for både chauffører og produktionsmedarbejdere. For chauffører ligger sygefraværet nu på 7,3 % mod 6,9 % i , mens sygefraværet for produktionsmedarbejderne ligger på 7,0 % mod 6,8 % sidste år. Årsagen til det forholdsvise høje sygefravær er bl.a. ikke-arbejdsrelateret langtidssygdom hos enkelte medarbejdere. Målet om at reducere sygefraværet hos chauffører og produktionsmedarbejdere er dermed ikke opfyldt. Der er nedsat en projektgruppe i virksomheden, der arbejder på tiltag til reduktion af sygefraværet, og målsætningen videreføres i ændret form. 9. I efteråret 2008 var der fokus på støj og forebyggelse af høreskader. I samarbejde med søsterselskaberne Stena Jern & Metal og Stena Averhoff blev der udarbejdet en informationsfolder om forebyggelse af høreskader og vejledning i brug af høreværn. For interesserede produktionsmedarbejdere og medlemmer af sikkerhedsorganisationen var der mulighed for at deltage i opfølgende temamøder omkring støj, hvor folderens indhold blev uddybet. Desuden fik alle medarbejdere, der arbejder ved støjende arbejdsprocesser, tilbudt en høreundersøgelse, hvilket en del medarbejdere tog imod. Medarbejderne har vist stor interesse i møderne og undersøgelserne, og forløbet har bevirket en mere bevidst brug af høreværn hos medarbejderne. Øvrige arbejdsmiljømæssige forbedringer Ud over de initiativer, der nævnes under målene, er der gennemført en række andre tiltag til forbedring af arbejdsmiljøforholdene: I efteråret 2008 blev der implementeret kemikaliestyring i Brøndby. Alle anvendte kemiprodukter er registreret i virksomhedens ledelsessystem, herunder tilhørende sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. I forbindelse med harmonisering af Stena selskaberne i Danmark er der udarbejdet en fælles personalehåndbog. Personalehåndbogen indeholder beskrivelser af gældende regler og praksis, og alle medarbejdere har mulighed for at holde sig informeret om disse i håndbogen, der bl.a. er tilgængelig på koncernens intranet. På intranettet har medarbejdere som noget nyt desuden mulighed for at hente nyttige informationer fra personaleafdelingen, heriblandt firmaaftaler og kursuskataloger o.a. Desuden har medarbejdere i Stena koncernen mulighed for at læse nyt fra Stena i medarbejderavisen Indsigt. Ved lyskildehåndteringen er der indrettet sluserum til medarbejdere til/fra lyskildehåndteringen for at forbedre hygiejnen i forbindelse med håndteringen af det kviksølvholdige materiale. Crecea har i sommeren 2009 foretaget støjmåling i lyskildehåndteringen. Målingerne viste en støjbelastning for to ansatte i lyskildehåndteringen på 87 og 91 db(a). Som opfølgning herpå pågår der støjdæmpende tiltag for at reducere støjbelastningen til et niveau under Arbejdstilsynets grænseværdi på 85 db(a). Status på miljø- og arbejdsmiljømål for

18 18 Miljø- og arbejdsmiljømål for Miljø- og arbejdsmiljømål for

19 MILJØ At gennemføre projekter, der reducerer varmeforbruget i Vissenbjerg Mål: At reducere varmeforbruget til rumopvarmning i produktionshallerne med 20 % efter regulering af graddage (ref. år : m 3 ) Virkemidler: I projekterne bør bl.a. indgå overvejelser om følgende: A) Styring af varmeforbrug i vaskehal B) Mindre trafik gennem port til hal 1 ændrede lagerforhold Ansvarlig + Tidsfrist: Produktionschef: At gennemføre projekter, der reducerer elforbruget i produktionsafdelingerne i Vissenbjerg og Brøndby, og derigennem nedsætte virksomhedens CO 2 -emission Mål: At reducere elforbruget brugt til produktion med minimum: Vissenbjerg: 15 % (ref. år : kwh) Brøndby: 20 % (ref. år : kwh) Virkemidler: I projekterne bør bl.a. indgå overvejelser om følgende: A) Vissenbjerg: Ventilationstidsrum og lysregulering B) Brøndby: Afkobling af punktopvarmning i produktionshallen samt reduktion af elvarme i toiletbygning C) Brøndby: Belysningsregulering (evt. opsætning af lysdæmpning) D) Brøndby: Undersøgelse af elforbrug i vaskeanlæg Ansvarlig + Tidsfrist: Produktionschef: At begrænse dieselforbruget for transport i egne lastbiler og derigennem nedsætte virksomhedens CO 2 -emission Mål: Brændstofforbruget skal være på max 16 L pr. ton transporteret affald i (ref.år : 16 L pr. ton behandlet affald) Virkemidler: A) Der opsættes udstyr på virksomheden i Vissenbjerg til tjek af dæktryk og chaufførerne informeres om vigtigheden af korrekt dæktryk på bilerne B) Fra efteråret 2009 starter den lovpligtige, obligatoriske efteruddannelse af godschauffører. I dette kursus indgår bl.a. energirigtig kørsel Ansvarlig + Tidsfrist: A) Produktionschef: B) Kørselsleder (tilmelding): løbende i At øge genbrug/recirkulering af emballage før bortskaffelse Mål: Større genbrug/recirkulering af plastemballage (fx spændelågsfade, tromler, palletanke) Miljø- og arbejdsmiljømål for

20 Virkemidler: I projekterne bør bl.a. indgå overvejelser om følgende: A) Mulighed for omhældning til større emballager/bulk B) Bedre logistik/organisering af emballagelager C) Større fokus på bortskaffelsesmetode afhængig af affaldsart Ansvarlig + Tidsfrist: Direktør: At begrænse transport/flytning af affald mellem afdelinger Mål: Mindre transporteret affaldsmængde mellem afdelingerne Virkemidler: A) Fortsatte overvejelser om, hvilke affaldsfraktioner der med fordel kan sendes direkte til slutbehandler, og hvilke der behøver intern flytning mellem afdelingerne B) Fortsat oplæring og instruktion af medarbejdere i Brøndby Ansvarlig + Tidsfrist: Logistikchef: MILJØ OG ARBEJDSMILJØ Implementering af miljø- og arbejdsmiljøledelse Mål: ISO og DS/OHSAS certificering i Brøndby Virkemidler: Udarbejde risikovurderinger, procedurer, instruktioner og skemaer til arbejds funktioner i Brøndby, samt uddannelse af personale Ansvarlig + Tidsfrist: Miljøchef: Minimere og forebygge uheld/ulykker Mål: At reducere antallet af ulykker med 80 % over de næste 3 år, samt at forholdet mellem registrerede nærved ulykker/ulykker skal være min. 10 i Virkemidler: A) Samarbejde med eksternt konsulentfirma omkring sikkerhed herunder forebyggelse af ulykker B) Fortsat enkel metode til registrering af nærved ulykker samt bedre synlighed af det registrerede information og opfølgning til medarbejderne Ansvarlig + Tidsfrist: A) Miljøchef: B) Miljøchef: At opnå større medarbejderinddragelse i virksomhedens miljø- og arbejdsmiljø-forbedringsforslag Mål: Gennem øget medarbejderinddragelse skal der opnås større miljø- og arbejdsmiljøfokus i virksomheden. Oprettelse af en forbedringsforslagsdatabase Virkemidler: Igangsættelse af initiativer, der engagerer medarbejderne og sikrer deres medansvar. Forbedringsforslagene opsamles i en forbedringsforslagsdatabase Ansvarlig + Tidsfrist: Miljøchef: Miljø- og arbejdsmiljømål for

21 ARBEJDSMILJØ Nedsætte de ergonomiske belastninger for chaufførerne Mål: Minimere belastningen for chaufførerne ved håndtering af emballage, herunder 25 L dunke Virkemidler: A) Senest 14 dage efter chaufførens indrapportering om kundens mangelfulde forhold, skal chaufføren have en tilbagemelding/opfølgning på rapporteringen B) Afholdelse af temaarrangement om ergonomi for chauffører Ansvarlig + Tidsfrist: A) Kørselsleder og Filialleder: B) Logistikchef: Sikre god trivsel blandt medarbejdere (psykisk arbejdsmiljø) og reduktion af sygefraværet Mål: Reduktion af virksomhedens totale sygefravær med 15 % (ref. år : 5 %) Virkemidler: A) Nedsættelse af en projektgruppe, der opstiller handlingsplan og evt. delmål B) Afholdelse af trivselssamtaler Ansvarlig + Tidsfrist: A) Miljøchef: B) Kørselsleder og produktionschef: Vejledning om forebyggelse af høreskader og brug af høreværn Miljø- og arbejdsmiljømål for

22 22 Miljøforhold Miljøforhold

23 Stena Miljøs aktiviteter påvirker miljøet på forskellig vis. I virksomheden er der stor bevidsthed omkring disse påvirkninger, og vi forsøger konstant at handle ud fra holdningen om, at vi vil påvirke miljøet mindst muligt. Miljøforhold vurderes at være væsentlige, når de opfylder et eller flere af følgende kriterier: Farlighed og/eller mængde har miljø-, sundheds- eller sikkerhedsmæssig betydning Relevans for medarbejdere, myndigheder og/ eller kunder Reguleres af lovgivning eller virksomhedens miljøgodkendelser Stena Miljøs væsentligste miljøforhold Ud fra ovennævnte kan Stena Miljøs væsentligste miljøforhold sammenholdes til: Det farlige affald fra industrien, genbrugspladser og andre offentlige virksomheder, som indsamles, sorteres, oparbejdes og sendes videre til slutbehandling Forbrug af brændstof ved indsamling og bortkørsel af affald til/fra virksomheden Emissioner af kuldioxid (CO 2 ) og svovldioxid (SO 2 ) fra transport og elforbrug Forbrug af naturgas Risici med hensyn til jord- og vandforurening, der kunne skyldes uheld i forbindelse med håndtering af flydende affald Virksomheden overvåger desuden forbrug af vand og egen affaldsproduktion, selvom disse forhold ikke betragtes blandt de væsentligste. Stena Miljøs miljøpåvirkninger kan sammenfattes til de områder, der er illustreret i nedenstående figur. Energi El: kwh Naturgas: m 3 Råvarer Farligt affald til behandling ved Stena Miljø ton Farligt affald kørt direkte til slutmodtager ton Brændstof Diesel: l Øvrige Vand: 495 m 3 Luft CO2: kg SO2: 41 kg Affald fra egen produktion Pap og papir: kg Brandbart affald: kg Spildevand: 42 m 3 Produkter Affald til genanvendelse: ton Affald til forbrænding: ton Affald til specialforbrænding: ton Affald til deponi: 228 ton Lager og emballage: 716 ton Støj Dag: 45 db Aften: 40 db Nat: 38 db Transport af affald ved hjælp af eksterne vognmænd ses som en indirekte miljøpåvirkning, men der foreligger ingen registrering af miljøbelastningen. I det følgende er miljøforholdene beskrevet for perioden Miljøforhold 23

24 Nøgletal Virksomhedens håndtering af 1 ton affald har affødt de miljøbidrag, der angives nedenfor. Affaldsmængden tager udgangspunkt i den behandlede mængde affald Diesel (liter) El (kwh) Vand (liter) Naturgas (m 3 ) 2,1 3,3 2,6 2,4 2,4 CO 2 (kg) SO 2 (kg) < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 < 0,01 Emissionsberegningerne af CO 2 og SO 2 er foretaget på baggrund af de omregningsnøgletal, der var gældende i de pågældende år. Nøgletallene kommenteres yderligere i de efterfølgende afsnit. Figuren nedenfor viser udviklingen i affaldsmængden. Der skelnes mellem affald, som køres til behandling og bortskaffelse i en af Stena Miljøs to afdelinger, og affald, der køres direkte til slutbehandlere. Affaldsmængder Stena Miljø modtager alle typer af farligt affald med undtagelse af radioaktive og eksplosive stoffer. Affaldet, der håndteres i virksomheden, består overvejende af: Organiske forbindelser (fx opløsningsmidler, malingaffald, limaffald, epoxyaffald, kølervæske og fotovæske) Uorganiske forbindelser (fx syrer, baser og salte) Olieaffald (fx spildolie, oliefiltre og olieholdigt fast affald) Andre typer af farligt affald (fx spraydåser, trykflasker, medicinrester, klinisk risikoaffald, laboratorieaffald, lyskilder og batterier) Kildedata: Data fra Navision. Behandlet mængde affald = modtaget affald + (lager primo september 2008 lager ultimo august 2009). Mængderne dækker affald modtaget i Vissenbjerg og Brøndby. Den mængde affald Stena Miljø har modtaget i er større, end den var i perioden Stigningen omfatter både det affald, der er modtaget på Stena Miljøs to anlæg, og det affald, der er leveret direkte til slutbehandlere. Affaldet transporteres med lastbiler til Stena Miljø eller direkte til slutbehandler. Mængden af affald, der er kørt direkte til slutbehandler er steget med 38 % i forhold til Miljøforhold

25 Stena Miljø har det seneste år haft succes med at tilbyde helhedsløsninger til kunderne, og dette er blandt andet årsag til den stigende mængde affald - både den behandlede mængde og den affaldsmængde, der er kørt direkte til slutbehandler. Desuden er der i indeværende periode opnået samarbejdsaftaler med en del sjællandske affaldsselskaber. Aktiviteterne i Brøndby er øget markant i det forgangne år, og den indkørte mængde affald er alene i denne afdeling steget med ca. 30 %. Den indkørte affaldsmængde i Vissenbjerg er tilnærmelsesvist stagnerende, men dog en anelse stigende. Affaldshåndtering Virksomhedens håndtering af det farlige affald foregår ud fra fire typer af behandlingsmetoder: Genanvendelse, forbrænding, specialforbrænding og deponi. For at øge andelen af affald, der kan genanvendes, har Stena Miljø løbende fokus på valg af behandlingsmetode til de forskellige typer af farligt affald. Herved arbejder vi aktivt på at følge affaldsbekendtgørelsens håndteringshierarki, hvor genanvendelse er den højest prioriterede håndteringsmetode, nyttiggørelse ved forbrænding er den anden prioritede, og bortskaffelse i form af deponi er den lavest prioriterede håndteringsmetode. Nedenfor ses fordelingen af de fire håndteringsmetoder. I fordelingen indgår også den affaldsmængde, der er kørt direkte til slutbehandler. I Stena Miljø er der fokus på øget genanvendelse af affald, hvilket også bekræftes af figuren. Affaldsmængden, der genanvendes, er siden steget fra 8 % til i dag at udgøre 27 % af den samlede modtagne affaldsmængde. Stigningen i genanvendelsesegnet affald i skal blandt andet relateres til den før omtalte øgede fokus, der har været på genanvendelse af brunstens-/alkalinebatterier (Se Øvrige miljømæssige forbedringer på side 16). Affald til almindelig forbrænding er steget markant siden Det skyldes, at en stor del af malingaffaldet bortskaffes ved forbrænding på almindelige forbrændingsanlæg, som er godkendt til formålet. Siden har den procentvise fordeling af affald, der bortskaffes ved almindelig forbrænding været tilnærmelsesvist stagnerende. I takt med at andelen af affald til genanvendelse er steget, er andelen af affald til specialforbrænding reduceret. Mængden af affald til deponi har gennem de sidste regnskabsår været mindre end 2 %. Dieselforbrug Til beregning af dieselforbruget er medtaget de 12 lastbiler, som Stena Miljø ejer og anvender til indsamling af affald. Forbruget er angivet i liter pr. tons transporteret affald og ikke pr. tons behandlet affald, som er tilfældet for de øvrige miljøforhold. Årsagen til dette er at få et indblik i dieselforbruget for de affaldsmængder, som transporteres af virksomhedens egne lastbiler. Affald, som transporteres til og fra virksomheden af eksterne vognmænd, indgår ikke i opgørelsen. Dieselforbruget til virksomhedens fem firmabiler er ikke medregnet i figuren nedenfor, da disse ikke anvendes til transport af affald. Bilerne er derimod medregnet i beregningen af nøgletallet for dieselforbruget pr. behandlet tons affald (se tabel over nøgletal på side 24). Kildedata: Data fra Navision og Bekendtgørelse om affald (BEK nr af 13/12/2006). Miljøforhold 25

26 Det samlede årsforbrug af el er steget fra kwh i til kwh i Dette svarer til en stigning på 18 %. Stigningen er forholdsmæssigt større end stigningen i den behandlede mængde affald. Det betyder, at antallet af kwh er steget fra 26 til 29 kwh pr. ton behandlet affald. I figuren nedenfor ses udviklingen i årsforbruget af el i henholdsvis Vissenbjerg og Brøndby for de sidste tre perioder. Kildedata: Data fra Navision, fakturaer og aflæsninger. Årsforbruget af diesel til transport af affald er steget med ca. 14 % fra liter til liter. Årsagen skal findes i den tilsvarende stigende mængde transporteret affald. Den transporterede mængde affald er steget med 18 % fra tons til tons. Procentvist er den transporterede mængde affald således steget en anelse mere end literforbruget, dog ikke i så stor grad, at det påvirker literforbruget pr. ton transporteret affald. Dette ligger uforandret på 18 l diesel pr. transporteret ton affald. Elforbrug El anvendes ved procesanlæg, truckkørsel, kølecontainere, belysning og administration. Udviklingen i elforbruget er skitseret i det følgende. Kildedata: Måleraflæsninger. Elforbrug i Vissenbjerg er steget i perioden Stigningen skyldes blandt andet, at ventilationen, udover at være aktiveret i medarbejdernes arbejdstid, har været tændt om natten samt i weekenden i det seneste år for at sikre en god luftkvalitet i produktionshallerne. Denne ekstra ventilation - uden for den effektive arbejdstid - bidrager årligt med ca kwh. Der vil derfor blive igangsat en mindre energikrævende løsning for at imødekomme ønsket om en bedre luftkvalitet i hallerne. I Vissenbjerg blev der i august 2008 opstillet et neddelingsanlæg til lyskilder. Dette anlæg har et årsforbrug på ca kwh og har hermed stor indvirkning på stigningen i elforbruget i Vissenbjerg. Kildedata: Måleraflæsninger. Forbrugstal er dækkende for Vissenbjerg og Brøndby afdelingerne. I Brøndby har de øgede aktiviteter - herunder den markante vækst i mængden af modtaget affald - bevirket en stigning i elforbruget i denne afdeling. Der er dog også i denne afdeling fortsat fokus på nedbringelse af elforbruget. 26 Miljøforhold

27 Vandforbrug Der bruges vand til sanitære formål, vask af beholdere i egne vaskeanlæg samt til rengøring i administration og produktion. Kildedata: Måleraflæsninger. Forbrugstal er dækkende for Vissenbjerg og Brøndby afdelingerne. Vandforbruget for er reduceret med 10 % i forhold Da der i blev registreret et større enkeltstående vandspild i en af virksomhedens lagerbygninger, var det forventet, at vandforbruget i ville ligge på et lavere niveau. Da der desuden er behandlet en større mængde affald, er vandforbruget i liter pr. ton behandlet affald faldet betydeligt; nemlig fra 51 l/ton til 43 l/ton. Varmeforbrug Der anvendes naturgas til rumopvarmning i produktionen i Vissenbjerg (hal 1, 2 og vaskehal) samt i administrationsbygningerne. Desuden anvendes naturgas til opvarmning af vand til sanitære formål og vand til vaskeanlæggene. Kildedata: Måleraflæsninger. Forbrugstal er dækkende for Vissenbjerg afdelingen. Foregående spaltes figur med varmeforbruget (gasforbruget) er kun gældende for Vissenbjerg. I Brøndby er varmeforbruget indeholdt i elforbruget. Varmeforbruget i Vissenbjerg er steget med 7 % i Ved en gennemgang af forbrugstallene for de forskellige målepunkter i Vissenbjerg har vi konstateret, at det stigende varmeforbrug er registreret i blandt andet produktionshal 1 og 2. I disse haller er der installeret varmestyring for netop at imødekomme et ønske om bedre styring af varmeforbruget. Imidlertid er virksomhedens neddelingsanlæg til lyskilder placeret i forlængelse af hal 1, og de indkomne lysmaterialer, der skal forarbejdes i anlægget, modtages i hal 1. Det betyder i praksis, at porten til hal 1 er meget åben, og derfor er det vanskeligt at holde temperaturen på et konstant niveau. Gasforbruget pr. behandlet ton affald udtrykker hvor meget energi, der anvendes til rumopvarmning og opvarmning af vand i forbindelse med virksomhedens drift. Forbruget har været stabilt, idet der også i år anvendes 2,4 m 3 gas pr. ton behandlet affald. Til en mere konkret vurdering af varmeforbruget til rumopvarmning kan anvendes graddage. Graddage er et mål for, hvor koldt året har været, og hvor meget energi der anvendes til rumopvarmning. Ifølge Teknologisk Institut var fyringssæsonen koldere end Således var antallet af graddage i ca. 4 % større end for fyringssæsonen (2415 graddage i , 2330 graddage i ). Miljøforhold 27

28 Emissioner De seneste år er der på baggrund af Kyoto-aftalen - som forpligter en række industrilande til at reducere deres emission af drivhusgasser - kommet øget fokus på både private og virksomheders emission af drivhusgasser. Scenarier fra det internationale klimapanel (IPCC) beskriver, hvorledes emissionen af drivhusgasser vil bevirke en stigning i atmosfærens gennemsnitstemperatur (global opvarmning) med deraf følgende konsekvenser for jordens klima. Som følge af den øgede trafik gennem porten til hal 1, var det ventet, at varmeforbruget var steget i produktionshal 1 og 2. Imidlertid er forbruget steget med hele 13 %. Samlet set er energiforbruget til rumopvarmning i produktionen steget med 26 %, hvilket er væsentligt højere end stigningen i graddageantallet på 4 %. Reduktion af energiforbruget til rumopvarmning i produktionen er derfor fortsat et fokusområde i virksomheden og vil indgå i de kommende miljømål. Affald fra egen produktion Der skelnes mellem affald modtaget fra kunder og affald fra egen produktion. Nedenfor fremgår de forskellige affaldstyper og de anslåede mængder. Som det fremgår af nedenstående skema, er mængderne for virksomhedens egen affaldsproduktion stigende for Det skyldes, at Brøndby er inddraget i tallene for denne periode hvilket de ikke var i perioden I Stena Miljø er vi bevidste om, at vores aktiviteter medfører emission af drivhusgasser, og det forsøger vi løbende at nedbringe. Ud fra forbruget af el, naturgas, truckgas og diesel laver vi årlige beregninger af emission af drivhusgassen CO 2 (kuldioxid). Desuden udarbejder vi, ud fra samme grundlag, beregninger for udledningen af SO 2 (svovldioxid), der medfører forsuring ved udledning i atmosfæren. Emissionsmængderne er beregnet på baggrund af nøgletal fra Key2Green af 21. september Nøgletallene ændres årligt, og tallene skal derfor ikke bruges som et direkte sammenligningsgrundlag men som et udtryk for den reelle belastning af miljøet. Emission af CO 2 Transport af affald til og fra virksomheden anses som en væsentlig CO 2 -emissionskilde, og ligeledes er virksomhedens elforbrug en vigtig parameter i emissionsberegningerne. Affaldstype Behandling Spildevand fra vaskeanlæg 15 m 3 18 m 3 24 m 3 27 m 3 42 m 3 Specialbehandling Pap og papir 2000 kg 1000 kg 850 kg 835 kg 1055 kg Genanvendelse Brandbart affald 1300 kg 1700 kg 1700 kg 1700 kg 1800 kg Forbrænding Kildedata: Registrerede og anslåede mængder for Vissenbjerg og Brøndby. 28 Miljøforhold

29 til virksomhedens samlede SO 2 -emission. Derimod bidrager virksomhedens elforbrug til langt størstedelen af SO 2 -emissionen. Imidlertid er nøgletallene til beregning af SO 2 -emissionen ændret betydeligt i forhold til sidste periode, og dette resulterer i reducerede tal for virksomhedens udledning af SO 2. Kildedata: Økonomisystem og beregnet mængder. Figuren viser udviklingen i virksomhedens CO 2 - emission over de sidste fem år. CO 2 -bidraget var i på 770 tons, hvilket er en stigning på ca. 12 % sammenholdt med året før. Stigningen skyldes hovedsageligt det øgede dieselforbrug, men naturligvis også det forøgede elforbrug. Ved beregning af CO 2 -emissionen pr. behandlet ton affald ses også en stigende tendens. Da denne udvikling er gældende for alle fem år, er det besluttet at have øget fokus på at begrænse virksomhedens CO 2 -emission i den kommende periode, og emissionsbegrænsning er derfor indført som et mål for gennem reduktion af virksomhedens diesel- og elforbrug. Emission af SO 2 På trods af et stigende el- og dieselforbrug er emissionen af SO 2 reduceret i , hvilket fremgår af nedenstående figur. Støj, støv og lugt Der er gennemsnitligt ca. 10 lastbiler, der dagligt kører til og fra afdelingen i Vissenbjerg, og fem lastbiler, der kører til og fra afdelingen i Brøndby. Kørslerne foregår primært i tidsrummet Der kan dog forekomme enkelte transporter uden for dette tidsrum, samt enkelte transporter i weekenden. Omlastning af affald foregår primært indendørs, dog omlastes malingaffald og olieholdigt fast affald under halvtag og på en særligt indrettet plads udendørs i Brøndby. Der forekommer ikke støv- eller lugtproblemer fra virksomhedens håndtering af farligt affald. Vissenbjerg Støjgrænsen til nærmeste bolig i erhvervsområde ligger i et interval fra 40 db(a) i nattetimerne til 55 db(a) i dagstimerne. I juli 2006 foretog en ekstern virksomhed en støjmåling i forbindelse med ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse. Støjmålingen viste, at grænseværdierne blev overholdt. Støjbelastning Dag Aften Nat Målt værdi - total (db re. 20 mpa) Grænseværdier (db re. 20 mpa) Kildedata: Miljøgodkendelse og støjmåling udført af eksternt firma. Kildedata: Økonomisystem og beregnede mængder. Der er i dag krav om meget lave indholdsværdier af svovl i benzin og diesel til vejtransport. Derfor er det begrænset, hvor meget brændstofforbruget bidrager Brøndby Støjgrænserne til beboelse og erhverv følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier og er nærmere beskrevet i filialens miljøgodkendelse. Brøndby Kommune kan én gang årligt kræve dokumentation for at støjgrænserne er overholdt. I indeværende periode har Stena Miljø redegjort for antallet af transporter til/fra virksomheden. Dette har ikke givet anledning til yderligere tiltag, idet støjgrænserne anses som værende overholdt. (Se nærmere beskrivelse i afsnittet Klager, side 12). Miljøforhold 29

30 Virksomhedsdata Miljøredegørelsen for omfatter aktiviteter på Damsbovej 20, Vissenbjerg og Banemarksvej 40, Brøndby. Kun adressen på Damsbovej er omfattet af EMAS. Stena Miljø A/S CVR nr.: Damsbovej 20 Telefon: P-nr.: (Vissenbjerg) 5492 Vissenbjerg Telefax: P-nr.: (Brøndby) Afdeling Øst: Banemarksvej Brøndby Hjemmeside: Virksomheden ejes af: Stena Metall A/S Banemarksvej Brøndby Virksomhedens NACE-kode og brancheområde er: Indsamling af ikke-farligt affald Indsamling af farligt affald Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Behandling og bortskaffelse af farligt affald Genbrug af sorterede materialer Engroshandel med affaldsprodukter Den 31. august 2009 havde virksomheden 55 ansatte. Ledelsen: Jakob Kristensen Direktør Kontaktperson: Rikke Helstrup Miljøchef 30 Virksomhedsdata

31 Stena Miljø A/S er medlem af: Affald Danmark Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKOFA) GenvindingsIndustrien (GI) Miljøforum Fyn Virksomheden er tilknyttet følgende tilsynsmyndigheder: Miljøforhold Assens Kommune og Brøndby Kommune Brand og byggeri Assens Kommune og Brøndby Kommune Arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejdstilsynet Tilsynscenter 3 og 1 Virksomhedens aktiviteter reguleres efter miljøbeskyttelsesloven af følgende listepunkter: K 201: Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag K 202: Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10 eller R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen K 203: Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 og K212 nævnte anlæg. Virksomhedens drift reguleres efter følgende godkendelser: Vissenbjerg: Miljøgodkendelse af 7. oktober 2003 Tillæg til miljøgodkendelse 8. april 2005 Spildevandstilladelse af 4. december 2003 Tillæg til miljøgodkendelse 16. november 2006 Tillæg til miljøgodkendelse 19. august 2008 Brøndby: Miljøgodkendelse af 8. februar 2006 Tillæg til miljøgodkendelse 21. november 2006 Risikobekendtgørelsen og IPPC Virksomheden, herunder de nye aktiviteter, er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, nr af 14. december 2006 og IPPC-reglerne. Virksomhedsdata 31

32 Affald er det der er tilbage når fantasien hører op