november Har du ladet dig forvandle? november Træf kloge beslutninger

Transkript

1 15. SEPTEMBER november Har du ladet dig forvandle? SIDE 3 SANGE: 69, november Træf kloge beslutninger SIDE 13 SANGE: 27, november 1. december Pionertjenesten styrker vores forhold til Gud SIDE 22 SANGE: 95, 104 Udgaveistorskrift 2.DEL

2 34567 SEPTEMBER 15, 2013 Vol. 134, No. 18 Semimonthly DANISH STUDIEARTIKLER Har du ladet dig forvandle? Træf kloge beslutninger Bade vores opdragelse og vores omgivelser pavirker i høj grad vores indstilling og de valg vi træffer. Hvordan kan vi sikre os at vores beslutninger stemmer med Guds vilje? Og hvad kan hjælpe os til at gøre som vi har besluttet? Disse artikler vil hjælpe os til at foretage en ærlig vurdering af os selv. Pionertjenesten styrker vores forhold til Gud Vi vil se pa hvordan pionertjenesten pa otte mader kan styrke vores forhold til Jehova. Hvis du allerede er pioner, hvad vil sa hjælpe dig til at fortsætte trods udfordringer? Og hvad kan du gøre hvis du godt kunne tænke dig at opleve velsignelserne ved at være pioner? Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Druck und Verlag: Wachtturm Bibel- und Traktat-Gesellschaft der Zeugen Jehovas, e. V., Selters/ Taunus. Verantwortliche Redaktion: Ramon Templeton, Selters/Taunus. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMAS- TER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Germany.

3 Har du ladet dig forvandle? Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind. ROM. 12:2. KAN DU FORKLARE? Hvorfor ma alle kristne lade sig forvandle? Hvilken forvandling ma hver enkelt kristen gennemga? Hvordan vil vi kunne foretage den nødvendige forvandling? VI ER alle stærkt p avirket af vores opdragelse og af vores omgivelser. Vi g ar klædt p a en bestemt m ade, vi kan lide en bestemt slags mad, og vi opfører os p a en bestemt m ade. Hvorfor? Blandt andet pagrundafp avirkningen fra folk omkring os og vores levevilkar. 2 Der er imidlertid noget der er langt vigtigere end vores valg af mad og tøj. Vi bliver for eksempel opdraget til at betragte nogle ting som rigtige og andre som forkerte. Men opfattelsen af hvad der er acceptabelt og uacceptabelt, varierer fra person til person. De valg vi træffer, kan ogsavære pavirket af vores samvittighed. Ifølge Bibelen er det ofte 1, 2. Hvordan pavirkes vi af vores opdragelse og af vores omgivelser? 2. DEL VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER

4 sadan at folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger. (Rom. 2:14) Men betyder det at vi, hvis der ikke er nogen klart defineret lov fra Gud, bare kan gøre som vi er opdraget til, og følge de normer der er almindelige d er hvor vi bor? 3 Der er mindst to vigtige grunde til at kristne ikke bare kan gøre det. For det første siger Bibelen: Der er en vej der synes ret for en mand dens ende er dog dødens veje. (Ordsp. 16:25) Fordi vi mennesker er ufuldkomne, er vi ikke fuldt ud i stand til at afgøre hvad der virkelig gavner os og hjælper os til at styre vores skridt. (Ordsp. 28:26; Jer. 10:23) For det andet viser Bibelen at verdens tendenser og normer manipuleres og styres af Satan, denne tingenes ordningsgud.(2kor.4:4;1joh.5:19)hvisvivilhavejehovas velsignelse og godkendelse, ma vi derfor følge tilskyndelsen i Romerbrevet 12:2. Læs. 4 I Romerbrevet 12:2 er der flere vigtige punkter som fortjener vores opmærksomhed: (1) Hvorfor maviladeos for- vandle? (2) Hvad indebærer forvandlingen? (3) Hvordan kan vi lade os forvandle? Lad os se pa et spørgsmal ad gangen. 3. Nævn to grunde til at kristne ikke bare følger de normer der er almindeligt accepteret i verden. 4. Hvad vil vi se pa i denne artikel? 4 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

5 HVORFOR LADE SIG FORVANDLE? 5 Apostlen Paulus ord, der er nedskrevet i hans brev til romerne, var ikke henvendt til Roms indbyggere i almindelighed men til hans salvede kristne trosfæller. (Rom. 1:7) Han tilskyndede dem indtrængende til at lade sig forvandle og til ikke at lade sig forme efter denne tingenes ordning. For de kristne i Rom padentid,omkring ar 56, hentydede tingenes ordning blandt andet til de romerske borgeres adfærd, normer, skikke og klædedragt. At Paulus blev nødt til at give denne tilskyndelse, viser at nogle af de kristne stadig lod sig forme af tingenes ordning. Pa hvilke mader kunne vores brødre og søstre dengang blive pavirket? 6 I dag kan turister i Rom se ruinerne af byens templer, gravkamre, monumenter, arenaer, teatre og sa videre. Nogle af disse er fra det første arhundrede. Sadanne levn fra fortiden giver os et indblik i det sociale og religiøse liv i oldtidens Rom. I historiebøgerne kan vi ogsalæseomblodige gladiatorkampe, væddeløb med stridsvogne samt skuespil og syngespil, hvoraf nogle var temmelig dekadente. Rom var ogsa et knudepunkt for handel, sa der var masser af muligheder for at tjene penge. Rom. 6:21; 1 Pet. 4:3, Hvem var ordene i Romerbrevet 12:2 henvendt til? 6, 7. Hvorfor var de sociale og religiøse forhold i Rom en udfordring for de kristne papaulus tid? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

6 7 Til trods for at romerne havde sa mange templer med et panteon af guder, var de ikke kendt for at opdyrke et nært, personligt forhold til de guder de tilbad. For dem bestod religion først og fremmest af ritualer i forbindelse med fødsler, bryllupper og begravelser. Disse ritualer var en del af romernes sociale liv. Det er ikke svært at forestille sig at alt dette har været en udfordring for de kristne i Rom. Mange af dem kom fra dette miljø, sadem atte selvfølgelig lade sig forvandle for at blive sande kristne, og deres forvandling ville ikke være overstaet med daben. 8 Verden i dag udgør ogsa en trussel mod indviede kristne. Hvorfor? Fordi verdens and gennemsyrer alt. (Læs Efeserne 2:2, 3; 1 Johannes 2:16). Dag efter dag bombarderes vi med det der er i verden dens begær, tankegang, værdier og moralbegreber sa vi er konstant i fare for at blive en del af verden. Vi har derfor god grund til at følge den inspirerede opfordring til ikke at lade os forme efter denne tingenes ordning, men at lade os forvandle. Hvordan gør vi det? HVAD SKAL FORVANDLES? 9 Nar en person studerer Bibelen og anvender det han lærer, begynder han at gøre andelige fremskridt. Det han læ- 8. Hvordan udgør verden i dag en trussel mod kristne? 9. Hvilke forandringer gør mange for at kvalificere sig til at blive døbt? 6 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

7 rer, far ham til at foretage forandringer i sit liv. Han forlader falsk religion, aflægger uønskede karaktertræk og ifører sig den kristne personlighed. (Ef. 4:22-24) Vi glæder os over at der hvert ar er hundredtusinder der gør sadanne fremskridt og kvalificerer sig til at blive døbt som symbol pade- res indvielse til Jehova Gud. Der er ingen tvivl om at det ogsa glæder Jehovas hjerte. (Ordsp. 27:11) Men er det de eneste forandringer et menneske ma foretage? 10 At lade sig forvandle indebærer mere end at gøre fremskridt eller forbedre sin personlighed. Et produkt bliver ma- ske markedsført som forbedret, selvom det i det store og hele er uændret. Der er maske bare tilføjet en enkelt ny ingrediens, og maske er emballagen blevet flottere. Om udtrykket at lade sig forvandle forklarer en note i Vine s Expository Dictionary: I Romerbrevet 12:2 stilles det at man udadtil lader sig forme af tingene i denne tidsalder [eller tingenes ordning], op som en kontrast til at man lader sig forvandle (eller forandre) i sit indre ved at forny sine tanker med den Hellige Ands kraft. Den forvandling en kristen ma foretage, bestar altsa ikke blot i at aflægge darlige vaner, et grimt sprog og en umoralsk opførsel. Ogsanogleder ikke kender Bibelen, forsøger i større eller mindre grad 10. Hvad er forskellen pa at lade sig forvandle og at gøre fremskridt? 2. DEL VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER

8 at undga den slags. Men hvad indebærer den forvandling kristne ma gennemga, sa? 11 Lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, skrev Paulus. Sindet hentyder til vores tænkeevne. Men som ordet bruges i Bibelen, hentyder det ogsatilvoresind- stilling, sindelag og fornuft. Tidligere i sit brev til romerne beskrev Paulus nogle der havde en sindstilstand Gud ikke syntes om. De var fyldt... med al slags uretfærdighed, ondskab, havesyge, slethed; fulde af misundelse, mord, strid, svig og andre onde ting. (Rom. 1:28-31) Det er ikke svært at se hvorfor Paulus opfordrede dem der var vokset op i et sadant miljø og blev tjenere for Gud, til at lade sig forvandle og forny deres sind. 12 Sørgeligt nok er vi omgivet af folk der svarer til Paulus beskrivelse. De fleste mener at det er gammeldags eller intolerant at holde normer og principper i hævd. Mange lærere og forældre mener at børn skal have lov til alting, og fremmer en frisindet tankegang. For dem er alting relativt; intet er absolut. Og mange der ellers hævder at være religiøse, føler at de har frihed til at gøre hvad de selv synes er rigtigt, uden at være forpligtet til at adlyde Gud og hans 11. Hvad sagde Paulus at man ma gøre for at lade sig forvandle? 12. Hvilken indstilling har mange i verden, og hvordan udgør denne tankegang en fare for kristne? 8 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

9 bud. (Sl. 14:1) Denne indstilling kan udgøre en reel fare for sande kristne. De der ikke passer pa, kan fa et lignende syn pa den teokratiske ordning. De har maske ikke lyst til at følge de retningslinjer der bliver givet, og lufter deres utilfredshed hver gang der er noget de ikke synes om. Eller de har forbehold over for den bibelsk begrundede vejledning om underholdning, brug af internettet og højere uddannelse. 13 Forikkelængereatbliveformetafverdenm avialts a foretage en ærlig vurdering af hvad vi tænker og føler inderst inde, af vores mal og værdier. Det er ikke altid noget andre kan se. De roser os maske for det vi gør, men det er kun os selv der ved om vi virkelig har ladet det vi lærer ud fra Bibelen, forvandle os, og om vi fortsat lader os forvandle. Læs Jakob 1: HVORDAN VI FORVANDLES 14 Forvandlingen har at gøre med det vi er inderst inde, sa vi har brug for noget der kan trænge igennem overfladen og na dybt ind i os. Hvad kan hjælpe os? Nar vi læser i Bibelen og lærer hvad Jehova forventer af os, vil vores reaktion afsløre hvad der bor i vores hjerte, og hvilke justeringer vi ma foretage for at gøre Guds fuldkomne vilje. Rom. 12:2; Hebr. 4: Hvorfor bør vi foretage en ærlig vurdering af os selv? 14. Hvordan kan vi finde ud af hvilke forandringer vi skal foretage? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

10 15 Læs Esajas 64:8. Den illustration profeten Esajas brugte, giver os noget at tænke over. Vi er som ler i Pottemagerens, Jehovas, hand. Han former os selvfølgelig ikke fysisk ved for eksempel at give os et mere attraktivt ydre eller en flottere figur. Nej, Jehova oplærer os andeligt. Hvis vi lader ham forme os, er det en indre, eller andelig, forvandling der finder sted lige hvad vi behøver for at bekæmpe verdens pavirkning. Hvordan virker denne formningsproces? 16 En pottemager vælger ler af høj kvalitet nar han vil lave fin keramik. Men inden han begynder at forme leret, er der to ting han ma gøre. Først ma han vaske leret for at fjerne alle urenheder. Derefter skal leret blandes med den rette mængde vand og æltes sa det vil kunne bevare sin facon nar det formes under pres. 17 Læg mærke til at vand bade bruges til at rense leret for urenheder og til at give det den rette konsistens og smidighed sa det kan formes til et kar, maske endda et meget fint og skrøbeligt et. Kan du se parallellen mellem vandets virkning pa leret og Guds ords virkning paos?gudsordkan 15. Hvilken forvandling sker der med os nar vi lader os forme af Jehova? 16, 17. (a) Beskriv hvordan en pottemager forarbejder det ler han bruger til fin keramik. (b) Hvordan hjælper Guds ord os til at lade os forvandle til noget der er værdifuldt i Jehovas øjne? 10 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

11 hjælpe os til at slippe det tankemønster vi havde før vi kendte Gud, og til at lade os forvandle til noget der er værdifuldt i hans øjne. (Ef. 5:26) Tænk pa hvor mange gange vi er blevet tilskyndet til daglig at læse i Bibelen og til regelmæssigt at overvære møderne, hvor Guds ord bliver drøftet. Hvorfor er vi blevet tilskyndet til at gøre disse ting? Fordi vi padenm ade giver Jehova lov til at forme os. Sl. 1:2; Apg. 17:11; Hebr. 10:24, Hvis Guds ord skal kunne udvirke den nødvendige forvandling i os, er regelmæssig bibellæsning kun en begyndelse. Mange læser af og til i Bibelen og er blevet ret godt kendt med hvad den siger. Maske har du mødt den slags mennesker i forkyndelsen. Nogle kan endda fremsige hele passager fra Bibelen udenad. Men ofte har det ikke den store effekt pa deres tankegang og levevis. Hvad mangler? Hvis Guds ord skal kunne pavirke og forvandle en, maman lade det lyde (tone) ned i hjertet. (Gal. 6:6, fdn.) Vi er altsa nødt til at bruge tid pa at tænke over det vi lærer. Det vilværegodtatspørgesigselv: Erjegoverbevistomat dette ikke blot er en religiøs lære? Har jeg ikke selv erfaret Se det eksempel der nævnes i Vagt t arnet for 1. februar 1994, side 9, paragraf (a) Hvorfor er meditation vigtig hvis Guds ord skal kunne pavirke og forvandle os? (b) Hvilke spørgsmal kan vi meditere over? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

12 at det er sandheden? Ser jeg hvordan jeg kan anvende det jeg lærer, i mit eget liv og ikke bare undervise andre i det? Føler jeg at Jehova taler til mig personligt? Nar vi tænker og mediterer over sadanne spørgsmal, vil det røre vores hjerte og fa os til at elske Jehova endnu mere. Det vil motivere os til at foretage positive forandringer. Ordsp. 4:23; Luk. 6: Nar vi regelmæssigt læser i Guds ord og mediterer over det, vil det motivere os til at blive ved med at gøre som Paulus opfordrede os til: Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den. (Kol. 3:9, 10) Ja, hvis vi virkelig forstar Guds ord og lader det pavirke os, vil den nye kristne personlighed være med til at beskytte os mod Satans listige anslag. 20 Apostlen Peter opfordrede os til som lydige børn at ophøre med at lade os forme efter de ønsker vi før havde, og i stedet være hellige i hele vores adfærd. (1 Pet. 1:14, 15) Nar vi gør alt hvad vi kan, for at aflægge vores tidligere tankegang og sindsindstilling og lader os forvandle, vil det give mange velsignelser, som vi vil se i den følgende artikel. 19, 20. Hvilken bibelsk opfordring giver det store velsignelser at følge? 12 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

13 Træf kloge beslutninger Stol p a Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. ORDSP.3:5. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan kan vi bruge et sundt sinds and nar vi træffer beslutninger? Hvordan kan vi lære at træffe kloge beslutninger? Hvad kan hjælpe os til at gøre som vi har besluttet? BESLUTNINGER! Beslutninger! Hver eneste dag skal vi træffe en masse beslutninger. Hvordan har du det med det? Nogle vil helst træffe alle beslutninger selv. De holder pa deres ret til selv at bestemme og kan ikke fordrage tanken om at en anden skulle træffe en beslutning for dem. Andre gruer for at skulle træffe beslutninger om andet end helt almindelige, dagligdags ting. Nogle tyr til selvhjælpsbøger eller radgivere og bruger maske store summer paatf a den vejledning de føler de har brug for. 2 Mange af os befinder os nok et sted midt imellem. Vi erkenderatvissebeslutningerliggerudenforvoreskompetenceomrade; men vi er ogsaklaroveratvip a mange af livets omrader 1, 2. Kandulideattræffebeslutninger,oghvordanhardudetmednogle af de beslutninger du har truffet? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

14 kan træffe beslutninger ud fra hvad vi personligt foretrækker. (Gal. 6:5) Imidlertid ma vi nok indrømme at det ikke er alle vores beslutninger der er lige gode eller fornuftige. 3 Som tjenere for Jehova kan vi glæde os over at han har givet klare retningslinjer pa mange af livets vigtige omrader. Vi ved at hvis vi følger dem, kan vi træffe beslutninger der bade vil glæde Jehova og gavne os selv. Men vi kan ogsa komme ud for spørgsmal og situationer der ikke specifikt siges noget om i Guds ord. Hvordan kan vi sa beslutte hvad vi skal gøre? For eksempel ved vi at vi ikke ma stjæle. (Ef. 4:28) Men hvad er det helt præcist at stjæle? Afgøres det af værdien af den genstand der tages, af motivet eller af noget helt andet? Hvordan træffer vi beslutninger i spørgsmal som ifølge nogle ligger i en grazone? Hvad er der til at guide os? ET SUNDT SINDS AND 4 Nar vi fortæller en trosfælle at vi star over for en vigtig beslutning, tilskynder han eller hun os maske til at tænke os godt om. Det er selvfølgelig et udmærket rad. Bibelen giver os denne advarsel mod at træffe forhastede beslutninger: Enhver der har hastværk styrer mod armod. (Ordsp. 21:5) Men er det nok at tage sig god tid, tænke sagen igennem, være fornuftig og bruge 3. Hvilke retningslinjer kan hjælpe os n ar vi skal træffe beslutninger, men hvad kan udfordringen være? 4. Hvilket r ad har vi m aske f aet n ar vi har st aet over for en beslutning? 14 VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER DEL

15 god dømmekraft? Alt det vil hjælpe os til at træffe en klog beslutning, men Bibelen siger ogsaatviskalhave etsundtsind. (Rom. 12:3; 1 Pet. 4:7) Hvad vil det sige? 5 Ingen af os er født med et helt igennem sundt sind. Hvorfor ikke? Fordi vi alle er født syndige og ufuldkomne og derfor langtfra er sunde pa krop og sind. (Sl. 51:5; Rom. 3:23) Mange af os har ogsa engang været blandt dem hvis sind, eller forstand, var forblindet af Satan; engang var vi uvidende om Jehova og hansretfærdigenormer.(2kor.4:4;tit.3:3)hvisviudelukkende skulle basere vores beslutninger pa hvad vi føler er godt og fornuftigt, kunne vi derfor komme til at narre os selv, uanset hvor meget vi tænkte os om. Ordsp. 14:12. 6 I modsætning til os er vores himmelske Far fuldkommen i enhver henseende. (5 Mos. 32:4) Han har gjort det muligt for os at forny vores tankegang og at opdyrke et sundt sind. (Læs 2Timoteus1:7). Som kristne ønsker vi at tænke, ræsonnere og handle fornuftigt. Vi maalts a lære at styre vores tanker og følelser og at efterligne Jehovas made at tænke, føle og handle pa. 7 Lad os se pa et eksempel. Blandt visse immigranter er det almindelig praksis at forældre sender deres nyfødte barn hjem til deres slægtninge sa de kan passe det mens de selv fortsætter 5. Hvorfor er vi ikke født med et helt igennem sundt sind? 6. Hvadkanhjælpeostilatopdyrkeetsundtsind? 7, 8. Fortæl en erfaring der viser at man selv under pres eller i en vanskelig situation kan træffe en klog beslutning. 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

16 med at arbejde og tjene penge. En kvinde der var flyttet til et fremmed land, fødte en dejlig lille dreng. Omkring det tidspunkt var hun begyndt at studere Bibelen, og hun gjorde gode andelige fremskridt. Venner og familie pressede hende og hendes mand til at sende spædbarnet hjem til bedsteforældrene. Men gennem sit studium havde kvinden forstaet at Gud har givet forældrene det ansvar at opdrage deres barn. (Sl. 127:3; Ef. 6:4) Skulle hun følge den praksis som i manges øjne var den mest fornuftige? Eller skulle hun følge det hun lærte ud fra Bibelen, og risikere at fa økonomiske problemer og at blive hanet? Hvad ville du have gjort i hendes sted? 8 Den unge kvinde, der var stærkt presset, fortalte Jehova om sine følelser og bad om hans vejledning. Efter at hun havde talt med den søster der studerede med hende, og med flere andre i menigheden, begyndte hun at forsta hvordan Jehova betragtede spørgsmalet. Hun indsaogs a at det kunne skade hendes lille søn følelsesmæssigt hvis han var adskilt fra sine forældre mens han voksede op. Da hun havde overvejet sagen ud fra de bibelske principper, naede hun frem til den konklusion at det ikke ville være rigtigt at sende deres spædbarn bort. Hendes mand saat mange fra menigheden kom og hjalp til, og at babyen trivedes. Han sagde ja til et bibelstudium og begyndte at overvære møderne sammen med sin kone. Noget andet der ligger bag denne praksis, er at man vil give bedsteforældrene lejlighed til at vise deres børnebørn frem til venner og slægtninge. 16 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

17 9 Dette er blot et eksempel, men det viser at det at bruge et sundt sinds and ikke betyder at man blot gør det man selv føler er fornuftigt, eller det andre mener er det rigtige at gøre. Vores ufuldkomne sind og hjerte kan være som et ur der gar enten for hurtigt eller for langsomt. Hvis vi stoler padet,kandetgiveos store problemer. (Jer. 17:9) Vi er nødt til at kalibrere vores sind og hjerte efter Guds palidelige normer. Læs Esajas 55:8, Vi finder dette kloge rad i Bibelen: Stol pa Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning pa alle dine veje, sa vil han jævne dine stier. (Ordsp. 3:5, 6) Læg mærke til at der siges: Støt dig ikke til din egen forstand. Og derefter: Tag [Jehova] i betragtning. Han har et helt igennem sundt sind. Hver gang vi star over for en beslutning, ma vi derfor vende os til Bibelen for at finde ud af hvordan Gud ser p asagen,ogs a træffe vores beslutning ud fra det. D et er hvad det vil sige at bruge et sundt sinds and at man lader sit sind forme af Jehova. OPØV DIN OPFATTELSESEVNE 11 Det er ikke let at lære at træffe kloge beslutninger og at føre dem ud i livet. Udfordringen er særlig stor for nogle der lige er blevet døbt eller først lige er begyndt at lære sandheden at kende. Bibelen omtaler sadanne som andelige spædbørn, men 9, 10. Hvad vil det sige at bruge et sundt sinds and, og hvordan kan vi gøre det? 11. Hvordan lærer man at træffe kloge beslutninger? 2. DEL VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER

18 det er muligt for dem at gøre fremskridt. Tænk pahvordanet lille barn lærer at ga uden at falde. Tricket er at tage smaskridt og at forsøge igen og igen. Det samme gælder for et andeligt spædbarn der skal lære at træffe kloge beslutninger. Husk at apostlen Paulus beskrev modne mennesker som nogle der gennem brugen har faet deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret. Ordene gennem brugen og opøvet viser at det er nødvendigt at gøre en vedvarende indsats. Det er netop hvad nye magørehvisdeskallæreattræffekloge beslutninger. Læs Hebræerne 5:13, Som tidligere nævnt ma vi hver eneste dag træffe adskillige beslutninger, b ade store og sm a. Ifølge en undersøgelse er over 40 procent af vores handlinger ikke baseret p a moden overvejelse men p a indgroede vaner. For eksempel skal du hver morgen beslutte hvilket tøj du vil tage p a. Du betragter det m aske som en mindre ting og træffer dit valg uden at tænke særlig meget over det, især hvis du har travlt. Men det er vigtigt at tænke over om det du tager p a, er passende for en der tjener Jehova. (2 Kor. 6:3, 4) Nar du køber nyt tøj, gar du maske op i om det er smart og moderne, men er det ogsa anstændigt og til at betale? Hvis vi træffer de rigtige valg i den slags spørgsmal, vil det være med til at opøve vores opfattelsesevne. Det vil gøre det lettere for os at træffe de rigtige beslutninger nar det gælder større ting. Luk. 16:10; 1 Kor. 10: Hvordan kan vi opøve vores evne til at træffe kloge beslutninger? 18 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

19 OPØV DIN VILJESTYRKE 13 Det at tage den rigtige beslutning er en ting, men at gøre som man har besluttet, er noget ganske andet. For eksempel er der nogle der taber kampen mod rygning fordi de ikke er motiverede nok. Det der er brug for, er et stærkt ønske om at gøre som man har besluttet. Viljestyrke kan sammenlignes med en muskel. Jo mere vi bruger den eller træner den, jo stærkere bliver den. Hvis vi sjældent bruger den, bliver den slap. Hvad kan hjælpe os til at opøve vores viljestyrke savigørsomviharbe- sluttet? Vi ma se hen til Jehova efter hjælp. Læs Filipperne 2: Paulus vidste dette af personlig erfaring. Han sagde engang beklagende: Det gerne at ville ligger mig nær, men det at udvirke det rette, gør ikke. Han var ikke i tvivl om hvad han gerne ville eller burde gøre, men af og til var der noget som hindrede ham i det. Han indrømmede: Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer. Var hans situation habløs? Slet ikke. Han erklærede: Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre! (Rom. 7:18, 22-25) Og et andet sted skrev han: Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft. Fil. 4: Hvad ma vi have hvis vi skal kunne føre vores beslutninger ud i livet? 14. Hvordan fik Paulus den nødvendige viljestyrke? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

20 15 Der er altsa brug for beslutsomhed hvis man skal gøre det der glæder Gud. Husk Elias ord til ba alsdyrkerne og de frafaldne israelitter pa Karmels Bjerg: Hvor længe vil I halte mellem to standpunkter? Hvis Jehova er den sande Gud, safølg ham; men hvis det er Ba al, sa følg ham. (1 Kong. 18:21) Israels sønner vidste hvad de burde gøre, men haltede mellem to standpunkter. I skarp kontrast til det havde Josua mange ar tidligere beslutsomt sagt til israelitterne: Hvis I ikke synes om at tjene Jehova, savælgselvidaghvemiviltjene...menjegog mit hus, vi vil tjene Jehova. (Jos. 24:15) Hvilken velsignelse førte hans beslutsomhed til? Josua og de der fulgte hans eksempel, fik lov at bosætte sig i det lovede land, et land der flød med mælk og honning. Jos. 5:6. TRÆF KLOGE BESLUTNINGER OG BLIV VELSIGNET 16 Tænk over den situation en nydøbt broder med kone og tre smabørnkomtilatst a i. En dag foreslog en af hans kolleger at de skulle søge over til et andet firma hvor lønnen var højere og der var flere frynsegoder. Vores broder overvejede forslaget og bad Jehova om hjælp til at træffe den rigtige beslutning. Oprindelig havde han valgt sit job, som ikke var specielt godt betalt, for at kunne holde weekenderne fri sa han kunne overvære møderne og ga i tjenesten sammen med sin familie. Han var klar 15. Hvorfor ma vi være besluttede pa at gøre det rigtige? 16, 17. Hvilke positive resultater kan det give nar vi træffer beslutninger derstemmermedgudsvilje? 20 VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER DEL

21 over at han nok ikke ville fa fri i weekenderne hvis han tog det nye job i hvert fald ikke til at begynde med. Hvad ville du have gjort? 17 Efter at have holdt de andelige fordele op mod en højere indkomst valgte broderen at blive hvor han var. Fortrød han sin beslutning? Absolut ikke. Han følte at de andelige velsignelser var meget vigtigere for ham og hans familie end en højere løn. Han og hans kone blev meget glade da deres ældste datter, der var ti, fortalte dem at hun elskede sine forældre, elskede brødrene og søstrene og elskede Jehova meget højt. Hun sagde at hun ønskede at indvi sig til Jehova og at blive døbt. Der er ingen tvivl om at det gavnede hende at hendes far havde sat tilbedelsen af Jehova først i sit liv! 18 Den større Moses, Jesus Kristus, har i mange artier ledt Jehovas sande tilbedere sikkert gennem Satans ørkenlignende verden. Som den større Josua vil Jesus snart gøre ende pa dette fordærvede system og føre sine disciple ind i den lovede retfærdige nye verden. (2 Pet. 3:13) Det ville derfor være uklogt af os at vende tilbage til vores gamle tankemønster, vores gamle vaner, værdinormer og mal. Det er vigtigt at vi hele tiden far en klarere forstaelse af hvad der er Guds vilje med os. (Rom. 12:2; 2 Kor. 13:5) Lad de beslutninger og valg du træffer hver eneste dag, vise at du er værdig til at blive velsignet af Jehova for evigt. Læs Hebræerne 10:38, Hvorforerdetvigtigtatvihverenestedagtræfferklogebeslutninger? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

22 Pionertjenesten styrker vores forhold til Gud Det er godt at synge og spille for vor Gud. SL. 147:1. SPØRGSM AL TIL OVERVEJELSE Hvordan kan pionertjenesten styrke dit forhold til Jehova? Hvis du er pioner, hvad kan sa hjælpe dig til at fortsætte i denne særlige tjeneste? Hvis du ikke er pioner endnu, hvilke justeringer kan du sa foretage for at blive det? NAR vi tænker pa og taler om en vi elsker, kan det styrke vores band til ham eller hende. Sadan er det ogsamedvo- res forhold til Jehova Gud. Som hyrde tilbragte David mange nætter med at se op pa stjernerne og meditere over Skaberens storhed. Han skrev: Nar jeg ser din himmel, dine fingres værk, manen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham? (Sl. 8:3, 4) Og efter at apostlen Paulus havde belyst den fantastiske made Je- 1, 2. (a) Hvad sker der nar vi tænker pa og taler om en vi elsker? (Se indledningsbilledet i standardudgaven). (b) Hvilke spørgsmal vil vi se pa? 22 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

23 hovas hensigt med det andelige Israel opfyldes pa, udbrød han: O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Rom. 11:17-26, Nar vi er i forkyndelsen, tænker vi pajehovaogtaler om ham. Det har i sig selv en positiv virkning. Men mange heltidstjenere har erfaret at en af velsignelserne ved at have en større andel i forkyndelsen er at deres kærlighed til Gud er blevet dybere. Uanset om du i øjeblikket er i heltidstjenesten eller du arbejder hen imod dette mal, saovervej: Hvordan kan heltidstjenesten styrke dit forhold til Jehova? Hvis du er pioner, sa spørg dig selv: Hvad vil hjælpe mig til at fortsætte i denne særlige tjeneste? Hvis du ikke er pioner endnu, sa spørg: Hvilke justeringer skal jeg foretage for at kunne begynde? Lad os først se pa hvordan heltidstjenesten kan styrke vores forhold til Gud. HELTIDSTJENESTEN OG VORES FORHOLD TIL GUD 3 Nar vi fortæller andre om Rigets fremtidige velsignelser, knytter det os nærmere til Jehova. Har du et yndlingsskriftsted som du godt kan lide at bruge fra hus til hus? Maske er det Salme 37:10, 11; Daniel 2:44; Johannes 5:28, 29 eller Abenbaringen 21:3, 4? Hver gang vi fortæller 3. Hvordan pavirker det os selv nar vi fortæller andre om velsignelserne under Riget? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

24 andre om sadanne løfter, bliver vi selv mindet om at vores gavmilde Gud virkelig er giveren af enhver god gave og enhver fuldkommen foræring. Det knytter os nærmere til ham. Jak. 1:17. 4 Nar vi ser hvor andeligt fattige dem vi forkynder for, er, bliver vi endnu mere taknemmelige for sandheden. Mennesker i verden har ikke den vejledning de behøver for at kunne opna ægte lykke og succes. Mange er bekymrede forfremtidenogharikkenogeth ab. De leder efter meningen med livet. Som regel ved selv religiøse mennesker ikke ret meget om Bibelen. De ligner i virkeligheden indbyggerne i oldtidens Nineve. (Læs Jonas 4:11). Jo mere tid vi bruger i forkyndelsen, jo tydeligere ser vi hvor andeligt rige Jehovas tjenere er i forhold til folk i verden. (Es. 65:13) Vi bliver mindet om Jehovas godhed nar vi ser at han ikke kun sørger for vores andelige behov; han indbyder alle til at blive andeligt forfrisket og til at faetsandth ab. Ab. 22:17. 5 Nar vi hjælper andre andeligt, føler vi os ikke salet overvældet af personlige problemer. Det erfarede en pioner ved navn Trisha da hendes forældre blev skilt. Hun for- 4. HvorforbliverviendnumeretaknemmeligeforGudsgodhedn ar vi ser hvor andeligt fattige andre er? 5. Hvordan sættes vores egne problemer i perspektiv nar vi hjælper andre? 24 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

25 tæller: Det er en af de største følelsesmæssige belastninger jeg nogen sinde har været ude for. En dag hvor hun var meget ked af det og mest af alt havde lyst til at blive hjemme, tog hun alligevel af sted for at studere Bibelen med tre børn hvis familie havde mange problemer. Deres far havde forladt dem, og de var blevet mishandlet af deres storebror. Trisha siger: Mine egne problemer og hjertesorger var intet i sammenligning med deres. Mens vi studerede, lyste deres sma øjne op, og de fniste af glæde og begejstring. Disse børn var en gave fra Jehova, især den dag. 6 Nar vi underviser andre i sandhederne fra Bibelen, styrkes vores egen tro. I forbindelse med nogle jøder der ikke selv levede efter det de forkyndte, skrev Paulus: [Er] du, som underviser en anden, sadan at du ikke underviser dig selv? (Rom. 2:21) Sikke en kontrast til pionerer i dag! De har mange muligheder for at undervise andre i sandheden og lede bibelstudier. For at gøre det p aengodm ade m a de forberede sig til hvert enkelt studium og m aske undersøge nogle emner nærmere for at kunne besvare spørgsm al. En pioner ved navn Janeen forklarer: Hver gang jeg har lejlighed til at undervise andre i Bibelen, føler jeg at 6, 7. (a) Hvordan styrkes vores tro nar vi underviser andre i sandhederne fra Bibelen? (b) Hvordan pavirker det os at se at Bibelens principper hjælper dem vi underviser, til at faetbedreliv? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

26 sandheden bliver prentet dybere i mit eget sind og hjerte. Det gør at min tro ikke stagnerer men bliver ved med at vokse. 7 Nar vi ser at Bibelens principper hjælper dem vi underviser, til at fa et bedre liv, far vi endnu større værdsættelse af Guds visdom. (Es. 48:17, 18) Det hjælper os til at være besluttede pa at følge disse principper i vores eget liv. Adrianna, der ogsa er pioner, siger: Folk kan have en frygtelig rodet tilværelse nar de kun har deres egen visdom at læne sig op ad. Men nar de begynder at støtte sig til Jehovas visdom, far det straks nogle gavnlige virkninger. Og Phil siger: Du ser hvordan Jehova kan ændre mennesker der ikke har haft held til at foretage forandringerne paegenh and. 8 Nar vi samarbejder med vennerne i forkyndelsen, opbygger det os andeligt. (Ordsp. 13:20) De fleste pionerer bruger mange timer i forkyndelsen sammen med deres brødre og søstre. Det giver flere muligheder for at de sammen kan opmuntres. (Rom. 1:12; læs Ordsprogene 27:17). En pioner ved navn Lisa siger: Paensarbejds- plads er det ofte konkurrenceand og misundelse der præ- ger billedet. Daglig mamanhørep a sladder og et vulgært 8. Hvilken virkning har det pa os at samarbejde med gode venner i forkyndelsen? 26 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

27 sprog. Alle har rundsave p a albuerne. Nogle gange bliver man hanet eller gjort nar af pa grund af sin kristne opførsel. At samarbejde med sine trosfæller i forkyndelsen er derimod altid opbyggende. Nar jeg kommer hjem efter en lang dag i tjenesten, føler jeg mig forfrisket, uanset hvor træt jeg er. 9 Nar vi er pionerer sammen med vores ægtefælle, styrker det ægteskabets tretvundne snor. (Præd. 4:12) Madeline, der er pioner sammen med sin mand, forklarer: Min mand og jeg har tid til at tale sammen om vores dag i forkyndelsen eller drøfte noget i vores bibellæsning som vi kan bruge i tjenesten. For hvert ar vi er pionerer sammen, bliver vi knyttet nærmere til hinanden. Trisha siger samstemmende: Vi er begge indstillet pa ikke at stifte gæld, sa vi skændes ikke om penge. Vi har den samme tjenesteplan, sa vi er meget engageret i hinandens genbesøg og bibelstudier, hvilket hjælper os til at holde trit med hinanden b ade følelsesmæssigt og andeligt. 10 Vores tillid til Jehova vokser n ar vi sætter Riget først, erfarer Jehovas støtte og ser at han besvarer vores 9. Hvad kan d et at man er pioner sammen med sin ægtefælle, betyde for ægteskabets tretvundne snor? 10. Hvordan pavirkes vores tillid til Jehova nar vi sætter Riget først og erfarer Guds støtte? 2. DEL VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER

28 bønner. Det gælder selvfølgelig alle loyale kristne. Men de der er i heltidstjenesten, har erfaret at det kun er ved at stole pa Jehova at de kan holde ud som pionerer. (Læs Mattæus 6:30-34). Curt, der er pioner og vikar for kredstilsynsmanden, sagde ja til at besøge en menighed der lato og en halv times kørsel fra hans hjem. Han og hans kone, der ogs a er pioner, havde lige akkurat nok benzin p a bilen til at nafremtilmenigheden,menikketilatn ahjemigen, og der var en uge til han fik løn. Curt fortæller: Jeg begyndte at tvivle pa om jeg havde taget den rigtige beslutning. Efterathavebedtbestemtedesigforattageafsted, i tillid til at Gud ville dække deres behov. Da de var pavej ud af døren, ringede en søster og sagde at hun havde en gave til dem. Det var lige præcis det beløb de manglede for at kunne gennemføre turen. Curt siger: N ar man gang p a gang har den slags oplevelser, er det let at se Jehovas h and. 11 Ja, pionerer har ofte erfaret at n ar de giver af sig selv i tjenesten og kommer tæt p a Jehova, bliver de indhentet af en tilsyneladende endeløs strøm af velsignelser. (5 Mos. 28:2) Men selvfølgelig er det ikke altid lige let at være pioner. Ingen tjener for Gud er immun over for de problemer der er fulgt med Adams oprør. Selvom nogle pionerer har 11. Nævn nogle af de velsignelser pionerer erfarer. 28 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

29 følt at de var nødt til at holde en pause i pionertjenesten, er det ofte muligt at klare udfordringerne eller endda at undg a dem. Hvad kan hjælpe pionerer til at fortsætte i deres privilegerede tjeneste? HVORDAN MAN HOLDER UD I HELTIDSTJENESTEN 12 De fleste pionerer har travlt. Det kræver noget at fa alting gjort, sa det er vigtigt at være velstruktureret. (1 Kor. 14:33, 40) Hvis en pioner har svært ved at opfylde timekravet, er han maske nødt til at tænke over hvordan han bruger sin tid. (Ef. 5:15, 16) Han kunne spørge sig selv: Hvor meget tid bruger jeg egentlig pa underholdning og fritidsinteresser? Burde jeg have mere selvdisciplin? Kunne jeg ændre min arbejdstid? Alle kristne ved at det er let at fylde mere ind i sit program; de der er i heltidstjenesten, kan derfor være nødt til jævnlig at tænke over hvordan de bruger deres tid, og foretage de nødvendige justeringer. 13 Daglig bibellæsning, personligt studium og meditation bør indga i en pioners tidsplan. En pioner har derfor brug for selvdisciplin sa mindre vigtige gøremal ikke stjæler den tid han har sat af til disse vigtige ting. (Fil. 1:10) 12, 13. (a) Hvad maenpionergørehvishanharsværtvedatopfyldeti- mekravet?(b)hvorforerdets a vigtigt at sætte tid af til daglig bibellæsning, personligt studium og meditation? 2. DEL VAGTTARNET 15. SEPTEMBER

30 Forestil dig for eksempel at han kommer hjem efter en lang dag i tjenesten. Han har tænkt sig at bruge aftenen paat forberede sig til det næste møde. Men først læser han lige sin post igennem. Sa tænder han computeren og læser og besvarer s. Nu hvor han alligevel er pa nettet, tjekker han prisen pa noget han overvejer at købe. Inden han sersigom,erderg aet næsten to timer, og han er endnu ikkebegyndtatforberedesigtilmødet.hvorforerdetet problem? Professionelle sportsfolk maspisesundtogre- gelmæssigt hvis de gerne vil have en lang karriere. Svarende hertil ma pionerer regelmæssigt sørge for at fa andelig næring hvis de skal holde ud i heltidstjenesten. 1 Tim. 4: Pionerer klarer sig som regel godt nar de bestræber sig for at bevare en enkel livsstil. Det var netop hvad Jesus tilskyndede sine disciple til. (Matt. 6:22) Han levede selv et enkelt liv sa han kunne fuldføre sin tjeneste uden at blive distraheret. Han kunne sige: Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved. (Matt. 8:20) En pioner der gerne vil efterligne Jesus, ma huske at jo flere materielle ting han har, jo mere skal han vedligeholde, reparere og udskifte. 14, 15. (a) Hvorfor bør pionerer bevare en enkel livsstil? (b) Hvad skal en pioner gøre hvis han kommer ud for vanskeligheder? 30 VAGTTARNET 15. SEPTEMBER DEL

31 15 Pionerer er klar over at de har et særligt tjenesteprivilegium, men de betragter ikke sig selv som bedre end andre. Enhver gave og ethvert tjenesteprivilegium vi har, skyldes derimod Guds ufortjente godhed. For at kunne fortsætte i sin tjeneste er en pioner derfor nødt til at stole pa Jehova. (Fil. 4:13) Der vil opsta udfordringer og vanskeligheder. (Sl. 34:19) Nar det sker, bør pionerer se hen til Jehova efter ledelse og give ham mulighed for at hjælpe, i stedet for hurtigt at opgive deres tjenesteprivilegium. (Læs Salme 37:5). Nar de erfarer at Jehova kærligt hjælper dem, vil de blive knyttet nærmere til ham som deres omsorgsfulde himmelske Far. Es. 41:10. KAN DU BLIVE PIONER? 16 Hvis du gerne vil opleve de velsignelser der følger med heltidstjenesten, safortæljehovaomditønske.(1joh. 5:14, 15) Tal med dem der allerede er pionerer. Sæt nogle mal der vil hjælpe dig til at blive pioner. Det gjorde Keith og Erika. De havde fuldtidsarbejde, og ligesom mange andre par pa deres alder havde de købt hus og ny bil kort efter at de var blevet gift. De siger: Vi troede at disse ting ville give os en vis tilfredsstillelse men det gjorde de ikke! Da Keith mistede sit arbejde, meldte han sig 16. Hvad skal du gøre hvis du gerne vil være pioner? 2. DEL VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER

32 som hjælpepioner. Han fortæller: Hjælpepionertjenesten mindede mig om hvor glad man bliver af at gaiforkyndel- sen. De blev venner med et pionerpar der hjalp dem til at se glæden ved at leve et enkelt liv og være pioner. Hvad gjorde Keith og Erika? Vi lavede en liste over vores andelige mal, satte den op pa køleskabet og krydsede hvert en- kelt mal af efterhanden som vi naede det. Efter et stykke tid kunne de begynde som pionerer. 17 Kan du blive pioner? Hvis du ikke lige nu kan se hvordan det skulle være muligt, sa gør alt hvad du kan, for at komme nærmere til Jehova ved at have en fuld andel i forkyndelsen. Hvis du overvejer din situation og tager Jehova med par ad, finder du maske ud af at du kan blive pioner hvis du justerer din tidsplan eller ændrer din livsstil. Hvis du melder dig som pioner, vil de glæder du far, rigeligt opveje et hvilket som helst offer du matte bringe. Du vil blive mere glad og tilfreds fordi du sætter Guds rige før dine egne interesser. (Matt. 6:33) Du vil opleve den store glæde der kommer af at give. Og du vil fa flere muligheder for at tænke pa og tale om Jehova, hvilket vil øge din kærlighed til ham og fahamtilatfrydesig. 17. Hvorfor bør du grundigt overveje om du kan justere din tidsplan eller ændre din livsstil og begynde som pioner? Besøg eller scan koden5 32 VAGTT ARNET 15. SEPTEMBER 2013 wlp13 09/15-D