FORORD. FABRIKKEN Fra Nobels Tobaksfabrik til Christianshavns Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. FABRIKKEN Fra Nobels Tobaksfabrik til Christianshavns Gymnasium"

Transkript

1 Portræt af Emilius Ferdinand Nobel ( ) FORORD FABRIKKEN Fra Nobels Tobaksfabrik til Christianshavns Gymnasium Fabrikken står der med indgraverede bogstaver på den nye glasport i Prinsessegade 62. Højere oppe på muren læser man Christianshavns Gymnasium Anneks. Og læner man nakken helt tilbage, øjnes bogstaverne BEL som en sidste reminiscens af det engang så stolte firmanavn E. Nobel. De tre indskrifter afspejler bygningens historie fra tobaksfabrik, fra en midlertidig nødløsning på skolens pladsproblemer og nu til en næsten elsket og velintegreret del af gymnasiet på den anden side af Prinsessegade. Bestemt ikke den ideelle løsning på skolens permanente vokseværk og udvidelsesbehov. Men den eneste realiserbare. Vi har snuppet bid efter bid af bygningen gennem årene, efter at de sidste tobaksarbejdere, slumstormere, rugbyspillere og spejdere har måttet forlade bygningen. Der er desuden også sket en lang række forbedringer og moderniseringer de senere år. Så fabrikken er efterhånden blevet helt populær hos både elever og lærere trods dens mange mangler. Det kom til udtryk, da ukendte gerningsmænd følte det relevant at bryde gennem porten for at slæbe bøger og andet brændbart materiale ud på gadebålene, da utilfredsheden med nedrivningen af Ungdomshuset blussede op i Mange blev vrede og kede af, at se fabrikken hærget. Og mange bakkede op om skolen de følgende dage og uger. Et af resultaterne af denne opbakning er det studiecenter i fabrikkens stueetage, som nu kan tages i brug med støtte fra både private og offentlige donorer. Et andet resultatet er dette hæfte, som Skandinavisk Tobakskompagni som ejer af Nobel Cigars har været så venlig at sponsorere. Det er kommet til verden som svar på et nysgerrigt behov for at vide noget mere om den gamle tobaksfabriks historie og ikke mindst noget om det liv, der var her engang i gamle dage før gymnasieelevernes indmarch. Tak til de mange tidligere fabriksarbejdere og andre, der har bidraget med viden og informationer. God læselyst! Christianshavn december 2008 Anders Bjørn, historielærer 1

2 Emilius Ferdinand Nobel Emilius Nobel ( ) blev født som søn af tobaksfabriquer udi Assens Bendix Nobel. Faderen døde tidligt, hvorefter familiens lille tobaksfabrik kom på tvangsauktion. Emilius blev dog i tobaksbranchen først i lære som tobaksspinder i Svendborg og dernæst fra 1835 som selvstændig tobaksfabrikant i Nykøbing Falster. Året efter giftede han sig med købmandsdatteren Laura Baagøe fra Svendborg. Nobels karriere begyndte beskedent med blot en enkelt dreng til at hjælpe med at spinde skrå- og snustobak, som dengang var populære tobaksvarer. Vestergade 11, hvor facaden stadig er smykket med Nobels navn. Her boede familien privat nogle år, samtidig med at der blev produceret skråtobak i huset. Helt frem til erne blev der solgt tobaksvarer fra Nobels fabrikker i en butik i stueetagen. I dag bruges ejendommen af tegnestuen Nobel Arkitekterne. 2

3 Dette gamle gadeskilt stammer fra Nobel-fabrikkens butik i Vestergade i København. Men han var en driftig mand. Den lille virksomhed voksede og blev flyttet fra Østergade til en mere fornem bygning på Torvet i Nykøbing. I 1854 overlod Emilius Nobel sin virksomhed i Nykøbing til en slægtning for sammen med sin familie at flytte til København, hvor industrialiseringen så småt var gået i gang Han købte Chr. Kastrups tobaksfabrik i Vestergade 11, som nu blev omdøbt til E.Nobels tobaksfabrik, grundlagt Årstallet var lidt snyd, idet det egentlig stammede fra Kastrups fabrik, grundlagt netop dette år. Det gik strygende med virksomheden, bl.a. fordi borgerskabet var begyndt at ryge cigarer. Nobel indså at han måtte udvide, men der var ikke plads i Københavns overfyldte centrum. Det var der til gengæld i Prinsessegade på Christianshavn, hvor han i 1855 købte en grund (i dag Prinsessegade 60) af staten for straks at bygge en helt ny tobaksfabrik ved siden af Den Kongelige Porcelænsfabrik filial. Nobel blev efterhånden et fremtrædende medlem af det københavnske storborgerskab. I 1857 flyttede han ind i et nydeligt landsted på det dengang landlige Frederiksberg, der senere fik navnet Søndre Fasanvej og Peter Bangs Vej. Han blev de følgende år valgt ind i Frederiksberg kommunalbestyrelse og fik også bestyrelsesposter i bl.a. Landmandsbanken, Christianshavns Understøttelsesforening og Diakonissestiftelse. Nobel fortsatte med at ekspandere. I 1860 købte han en stor grund på den anden side af Fasanvejen, hvor han året efter kunne indvie to nye fabriksbygninger samt en toetagers boligblok til sine fabriksarbejdere. Den nye tobaksfabrik på Frederiksberg fik kun en kort levetid. Allerede i 1868 indgik Nobel nemlig en byttehandel med ejeren af fajancefabrikken Aluminia på Christianshavn: Han overtog fajancefabrikken, der lå på hjørnegrunden (nu nr. 62) i Prinsessegade ved siden af den tobaksfabrik, som han havde opført 13 år tidligere. Aluminia blev til gengæld flyttet ud i Nobels bygninger på Frederiksberg, hvor den nogle år senere fusionerede med Den kongelige Porcelænsfabrik (herom senere). De to fabrikker fik nu navnet E. Nobels Tobaksfabrikker og blev blandt de største arbejdspladser på Christianshavn i næsten hundrede år. Emilius Nobel døde som en gammel mand i Hans virksomheder blev overtaget af sønnen Christian P. Nobel og efter dennes død 7 år senere af de to sønnesønner Emilius Ferdinand og Hermann. I 1908 overtog de to brødre også Nobel-fabrikken i Nykøbing og delte firmaet op med Hermann som den daglige leder af filialen på Christianshavn. Den blev i 1956 arvet af sønnen Hans Jørgen Nobel, der blev den sidste Nobel på Christianshavn inden lukningen omkring Nobels villa Christianslyst lå på hjørnet af Søndre Fasanvej og Peter Bangs Vej. Den blev senere solgt for at give plads til Diakonissestiftelsen. 3

4 Kort over Christianshavn 1635 med navnene på grundejerne 4 Hvad var der før? Denne del af Prinsessegade hørte dengang ikke til de mest attraktive steder i byen. Som det fremgår af kortet fra 1635 var det ældste Christianshavn væsentligt mindre end i dag. Den nuværende fabriksgrund på hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde var en del af den daværende vold og voldgrav (markeret med et rødt kryds) ved en senere nedlagt Søndre Voldstræde, der dengang fulgte volden og gik skråt over den nuværende skolegård i Prinsessegade 35. Efter udvidelsen af Christianshavns Vold nordpå mod Holmen i årene omkring 1690 blev denne del af voldanlægget sløjfet. Men området lå stadig i mange år hen som et sumpet, ubebygget og berygtet udkantsområde, ejet af henholdsvis staten/kongen og staden København. Det blev efterhånden fyldt op af byens dag- og natrenovation og anvendt til bl.a. kirkegård for fattigfolk og fangerne i det berygtede Tugt-, Rasp- og Forbedringshus på Christianshavns Torv. En del af ofrene for pesten i 1711 blev også kulet ned her, selvom der var problemer med den høje grundvandstand, der truede med at presse kisterne op over jordoverfladen

5 Udsnit af Christian Gieddess matrikelkort fra Salpeter, porcelæn og fajance Arkitekt og entreprenør Philip de Lange var den første, der forsøgte sig med en industriel produktion i det øde område over for kirken. I fik han kongelig bevilling til et salpeterværk på den store grund mod Bådsmandsstræde, der fik matrikelnummer 385. Ved siden af sin salpeterplantage fik han også bygget den smukke privatbolig til sig selv, der stadig eksisterer som en del af Prinsessegade Skoles filial bag selve skolebygningen fra 1865 (nu Prinsessegade 52). Salpeterværket på Christian Gieddes matrikelkort fra 1756 bestod af nogle rektangulære gruber ( syderier ), hvor man udvandt salpeter af nitratholdig jord fra fx staldgulve, urin, blod og døde dyr. Salpeter også kaldt nitrat var sammen med trækul og svovl fra Island det vigtigste råstof til produktion af krudt. Stanken har sikkert været slem, men som det fremgår af kortet, var området stadig ret øde. For øvrigt blev værket nedlagt efter ganske få års brug. Der gik år, inden næste industrielle virksomhed overtog Philip de Langes tidligere grund. Det blev Den danske Porselinsfabrik, som i 1775 var blevet oprettet som et aktieselskab med christianshavner-apotekeren Frantz Müller som direktør. Den havde hovedsæde i den såkaldte Postgård i Købmagergade 50 5

6 Som det ses på dette maleri af Giovanni Cesari fra omkring 1750, var området omkring Prinsessegade sparsomt bebygget i 1700-tallet. Til venstre ses Vor Frelser Kirke. 6 vet en underskudsforretning. Det lykkedes dog først i 1868 at få hovedbygningen i Købmagergade solgt, hvorefter den i 1882 blev revet ned efter at være blevet solgt til direktør Philip Schou fra den fajancefabrik Aluminia, der tidligere havde været nabo til porcelænsfabrikkens afdeling på Christianshavn. Fajance- og porcelænsfabrikken eksisterede derefter side om side på Frederiksberg for i 1969 at blive fusionerede under navnet Royal Copenhagen. Det gik hurtigere med at få solgt porcelænsfabrikkens parceller på Christianshavn. Den første køber var som nævnt tobaksfabrikant Nobel, der i 1855 erhvervede sig en grund i Prinsessegade til en tobaksfabrik (se senere). Den anden grund den nuværende Prinsessegatæt ved Rundetårn. Efter nogle år med økonomiske problemer valgte regeringen at overtage fabrikken i 1779 og desuden at udvide den med en filial på den statslige grund langs Prinsessegade og Bådsmandsstræde. Den fik fra nu af navnet Den kongelige Porcelainsfabrik. Det gik rigtig godt for den kongelige fabrik de følgende år, hvor der fremstilledes store mængder af kaffe-, te- og spisestel med det berømte Flora Danica-stel som det absolut dyreste og fineste produkt. På Christianshavnerafdelingen produceredes der også mere grove varer så som ildfaste sten til kakkelog køkkenovne. Efter enevældens afskaffelse i 1849 ønskede staten ikke at beholde porcelænsfabrikken, der var ble-

7 På dette kort fra 1841 ses porcelænsfabrikken som en lang og smal bygning langs Bådsmandsstræde samt som spredte bygninger rundt om på den store grund. Området er langt fra fuldt bebygget. Der er dog sket en udvidelse på den anden side af Bådsmandsstræde, hvor der i 1830 erne blev bygget en artilleri-kaserne. Kasernebygningen nederst t.h. på kortet eksisterer endnu under navnet Fredens Ark på Christiania. Det første Flora Danica-stel med danske planter som motiv blev produceret som en gave fra kronprins Frederik til den russiske kejserinde Katharina den Store. Hun døde dog inden alle stellets mange dele var færdige, hvorefter det danske kongehus besluttede at beholde stellet på Amalienborg de 62 på hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade blev i 1862 købt af August Schiøtt ( ) for i alt 7160 rigsdalere. Schiøtt havde været i England og ønskede efter engelsk forbillede at producere samme slags varer som porcelænsfabrikken, bare i det langt billigere fajance. Han nåede inden sin død det følgende år at få bygget en lille fabrik med to ovne langs Bådsmandsstræde. Den fik navnet Aluminia, da aluminium er en vigtig bestanddel af det ler, der skal brændes til fajance). Eksempler på Alumnias varesortiment i 1860 erne. 7

8 8 Det eneste bevarede billede af Aluminia på hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade er fra en såkaldt priskurant fra Selv om fabrikken først senere blev bygget helt ud til Prinsessegade, havde den adresse der (dengang som nr. 48, nu som nr. 62). Bag fajancefabrikken og de mange træer ses Nobels første tobaksfabrik med den høje skorsten. Bygningen yderst t.v. stammer sandsynligvis fra den tidligere porcelænsfabrik Som arbejdskraft brugte Schiøtt bl.a. kvindelige fanger i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der på dette tidspunkt var indrettet i Søkvæsthusets fløj mod Bådsmandsstræde (det nuværende Orlogsmuseum). Kvinderne, der blev sat til at udføre det ensformige arbejde med at sætte hanke og tude på kopper og kander hjemme i fængslet, var en billig, men også meget lidt motiveret arbejdskraft. De blev for øvrigt kort tid efter overført til det nye kvindefængsel i Skt. Annægade over for kirken og stod ikke længere til disposition som billig arbejdskraft for driftige fabrikanter. Til at oplære den danske arbejdskraft i at producere fajance ansatte August Schiøtt en svensk opdrejer samt den engelske fabriksmester. Men unge Schiøtt døde tidligt i 1863 uden at nå at opleve resultaterne af sin indsats. Hans far, justitsråd Schiøtt, overtog nu Aluminia, som han året efter udvidede med en bygning helt op til hjørnet ved Prinsessegade. Det er denne bygning, som i dag udgør hovedparten af gymnasiets anneks. I den nye bygning var der plads til en stor glasurovn samt værksteder til malere, trykkere og modellører. Energien til at ælte leret til fajancemasse kom fra et mølleværk med en gammel dampmaskine. Selv om ingen i Schiøtt-familien havde særlig forstand på at drive en fabrik, gik det rimelig godt med produktionen de første år. Der blev bl.a. fremstillet musselmalede stel, tekopper med danske herregårds-motiver samt mere fornemme spisestel i engelsk stil. Efterhånden nåede man op på en årlig produktion af fajancegenstande, som blev solgt fra Aluminias butik på Højbro Plads. Antallet af ansatte steg derfor til omkring 70. I 1868 fik Aluminia en ny og energisk medejer, ingeniør Philip Schou. Han indså hurtigt, at det var nødvendigt at investere i større og mere moderne ovne og dampmaskiner. Han var også klar over, at opfyldt undergrunden på Christianshavn ikke var særlig velegnet til at bære de tunge maskiner og ovne, der var nødvendige. I første omgang foreslog han dog sin nabo, tobaksfabrikant E. Nobel, at købe dennes grund for derved at få mulighed for at udvide fajancefabrikken. Nobel afslog, men tilbød til gengæld Schou en byttehandel: Hvis han fik nabogrunden med Aluminia, kunne Schou få Nobels store grund med tobaksfabrikken ude på Frederiksberg. Schou slog til. Der var langt større udvidelsesmuligheder på Frederiksberg, hvad han de følgende år fik brug for. Også Nobel var tilfreds. Røgen fra fajancefabrikkens skorstene var til gene for hans tobaksarbejdere og ikke mindst aromaen i hans tobaksvarer. Desuden kunne han nu samle hele sin produktion af skrå, snus, røgtobak og de stadig mere og mere populære cigarer i de to nabofabrikker, der nu fik samme matrikelnummer (407). Først måtte han dog sørge for at bygge fajancefabrikken om, så den kunne bruges til tobaksproduktion.

9 Der findes et par gamle tegninger på kommunens matrikelkontor i Teknik- og Miljøforvaltningen af den fabriksbygning, som Schiøtt fik opført i 1864 og som blev overtaget af Nobel 4 år senere. Der var tale om en toetagers bygning med nogenlunde samme grundplan som i dag, bl.a. med et knæk på hjørnet mod Bådsmandsstræde og Prinsessegade. Som det også fremgår af tegningen på forrige side var fajancefabrikken delvist bygget sammen med et andet ældre hus fra den tidligere porcelænsfabriks tid. Den øverste tegning viser stueetagen. Yderst t.h. i det største rum var der et mølleværk, hvor fajancemassen blev æltet ved hjælp af en dampmaskine i et mindre lokale ved siden af kedelen. De øvrige rum i stueetagen er magasiner samt bl.a. et pakkerum. På 1.sal fandtes der et laboratorium, nogle lagerrum samt lokaler til de håndværkere, der skulle stå for den kunstneriske udsmykning af fajancen inden brændingen: trykkere, modellører og malere. Som i stueetagen fyldte den store brændeovn også næsten halvdelen af denne etage. Nederst ses en arkitekttegning af Aluminias facade mod Bådsmandsstræde. 9

10 Nobels Tobakfabrikker Nobel besluttede at genbruge den nyopførte fajancefabrik. Den store ovn blev fjernet, hvorefter bygningen blev gjort en etage højere og muligvis forlænget en smule til de nuværende dimensioner. Desuden opførte han i gården et hus i én etage langs skellet til sin anden fabrik med plads til en kedel samt den dampmaskine, der tidligere blev brugt i fajancefabrikken. I gården, der endnu ikke var forsynet med en port mod Prinsessegade, blev der desuden opført en latrinbygning af træ. Skorstenen kom først til efter Nobels ældste fabrik fra 1854 er ikke nærmere beskrevet i litteraturen. Den blev i en brandtaksation fra 1863 vurderet til en samlet pris af rigsdalere og bestod af et trefløjet anlæg samt et beboelseshus mod Prinsessegade. I gården var opført en 20 alen høj dampskorsten samt et par mindre bygninger til stald og vognskur. I 1888 solgte Nobel denne fabrik til et konkurrerende firma ved navn Brødrene Brauns Tobaksfabrik. Hvorfor vides ikke med sikkerhed, men i årene op mod salget havde han haft en del kontrover- Plantegning fra 1870 over Nobels to tobaksfabrikker i Prinsessegade, dengang nr. 46 og 48, i dag 60 og Som det fremgår af dette udsnit af den godkendte tegning af Nobels nyrenoverede fabriksbygning fra 1869 blev den nu 3 etager høje bygnings facade udsmykket med rundbuede vinduer, der for de to øverste etagers vedkommende blev placeret i ligeledes rundbuede nicher. Øverst på loftsetagen blev der indrettet et tørreloft. ser med de kommunale brandmyndigheder pga. nogle ulovligt opførte ovne. Brd. Braun-firmaet besluttede i 1966 at nedlægge den gamle skråtobaksfabrik i Prinsessegade. Den blev derefter nedrevet og afløst af en midlertidig træbaraksbygning til brug for en vuggestue. Sammen med to ældre beboelsesejendomme, som Christianshavns Understøttelsesforening i 1868 havde opført på nabogrundene nr , blev vuggestuen fjernet i 1990 erne. Desværre ikke for at give plads til en hårdt tiltrængt sportshal til gavn for gymnasiet og hele Christianshavn, men til moderne andelsboliger samt en ny børneinstitution.

11 Fabrikkens nye nabo, opført Luftfoto fra 1980 erne inden nedrivningen af barakbygningerne og de to beboelsesejendomme i Prinsessegade nr. 60 og

12 Tobakshåndværket i 1800-tallet Tobakken kom til Danmark omkring 1600, men først i 1665 fik vi det første danske tubacks Spinderie i København. I mange år hed tobaksarbejderne spindere, fordi såvel snus- og skråtobak som røgtobakken til datidens kridtpiber blev ved hjælp af en spinderok spundet til en streng og solgt alen- eller rullevis. Først i 1813 kom den første danske sigarfabrik, hvis varer efterhånden blev de mest populære tobaksvarer i landet. Cigaretterne blev først den store succes i 1900-tallet, men den første cigaretproduktion i Danmark startede dog allerede i Det store antal arbejdere i tobaksindustrien i 1800-tallet skal ses i lyset af, at produktionen i stort omfang foregik manuelt uden brug af maskiner (bortset fra nogle simple skæremaskiner og spinderokke). Først gradvist kom der gang i mekaniseringen med de første cigaretmaskiner omkring 1910 og de første cigarillos-maskiner i 1920 erne. Cigarmagerne blev først for alvor afløst af mere og mere effektive maskiner efter 2. verdenskrig. En sådan maskine kunne dagligt producere omkring 5000 cigarer, mens en god cigarmager højest kunne rulle 250 stk. Fra omkring 1970 var det derfor slut med håndrullede cigarer i Danmark. Arbejderne på Nobels og de andre tobaksfabrikker var en broget flok. Øverst i hierarkiet stod naturligvis ejeren, der ofte også var direktør. Den praktiske ledelse var overladt en række formænd og mestre. Blandt de egentlige arbejdere rangerede de faglærte cigarmagere, sortere og spindere højest, men det ufaglærte og dårligere lønnet arbejde blev varetaget af strippere (til at fjerne midterstilken i tobaksbladene), anlæggersker og gulvpiger og -mænd til at assistere de faglærte. Hertil kom folk til at passe maskinerne, lave cigarkasser, klistre mærker på, rydde op, pakke de færdige varer osv. Frem til omkring 1900 var flertallet mænd, men efterhånden overtog kvindelige arbejdere flere og flere opgaver. Spindere og cigarmagere blev dog primært ved med at være mænd, der havde taget den 3-4 årige lærlingeuddannelse. I begyndelsen var op til 1 /3 af arbejdskraften i tobaksindustrien børn, sikkert også på Nobels fabrikker. Arbejdsgiverne begrundede det med, at der var tale om socialt hjælpearbejde, der holdt børnene væk fra gaden. Der var nu nok mere tale om at udnytte de fattige arbejderbørn, der for en ussel løn gjorde rent, gik byærinder og ofte også udførte egentlig tobaksarbejde med at strippe tobaksbladene og lave vikler (indlæg i cigarerne bag de finere dæksblade). I 1873 kom den første fabrikslov, der begrænsede børnearbejdet til børn over 9 år i kun 6,5 time dagligt. Så mente man, børnene godt kunne klare at gå halvdags i skole. En ny lov i 1903 hævede alderen til 12 år, og i 1919 blev der forbudt børn under 14 at arbejde på fabrik. Antallet af ansatte i tobaksindustrien voksede støt gennem 1800-tallet : År Antal virksomheder Antal beskæftigede ca Sort set kun ST. 664 Kilde: Spredte oplysninger i H. Grelle: Tobaksarbejdere gennem hundrede år (NNF 1987) og N. Bardenfleth: Fra tobaksspinder til maskinoperatør (Nyt Nordisk Forlag 1997). Det store antal virksomheder i 1921 dækker over ca enkeltmandsfirmaer, hvoraf mange de følgende år bukkede under pga. konkurrence og skærpede krav til arbejdsmiljøet. 12

13 Tobaksspinderne fik deres eget håndværkerlav i På lavets lade dvs. trækiste til opbevaring af dokumenter m.m. fra 1813 ses en arbejdsscene fra en mindre tobaksfabrik. T.v. spindes der røgtobak, som derefter t.h. vejes og pakkes. Nationalmuseet Th. Stauning ( ) blev født i et fattigt københavnsk arbejderhjem. Han blev uddannet som cigarsorterer og i 1897 valgt til formand for Tobaksarbejderforbundet. I 1924 blev han Danmarks første socialdemokratiske statsminister. Der findes en beretning om livet som skiftevis arbejdsdreng på Nobels tidligere tobaksfabrik i Prinsessegade 60 og som elev på Kristianshavns Friskole på det anden side af gaden: Erindring om børnearbejde på Brd. Brauns Tobaksfabrik i Prinsessegade Beretning fra Eiler V. Christoffersens (f. 1903) i Københavns Stadsarkiv pensionisterindring 1969 nr Min egen ringhed, der var en ret stor knægt, måtte selvfølgelig også bestille noget. Det blev på skråfabrikken Brødrene Braun i Prinsessegade. Her mødte vi halvdagsbørn kl hver morgen, for derefter at styrte over i skolen i Bådsmandsstrædet på den anden side af gaden. Eftermiddagsholdet gik som regel lige fra skole over på Skråen, som vi kaldte den. Arbejdspladsen var såmænd meget god, skråspinderne var rare mennesker med de undtagelser, som altid findes blandt et folkefærd. Lønnen var derimod ikke særlig god, 2,75 kr. om ugen, var hvad det kunne blive til. Og der skulle bestilles noget for denne formidable sum. Busk- og dæksblade skulle være lagt pænt ud, når svenden kom med sit spindebræt, for han var jo på akkord og skulle holde en bestemt mængde skråtobak 13

14 Dette foto blev optaget på Brødrene Brauns skråtobaksfabrik i Prinsessegade 60 to år efter, at Nobel havde solgt fabrikken i Til højre ses to børn hjælpe en kvindelig arbejder med at strippe en bunke tobaksblade. Til højre ved det lange bord er to mandlige tobaksspindere i færd med at spinde den sovsede skråtobakken sammen til en streng ved hjælp af en spinderok for bordenden. De assisteres af nogle kvindelige anlæggersker. 14 for at holde en nogenlunde ugeløn. Det skal siges til mange svendes ros, at de heller ikke var bange for at stikke en 25 øre, når ugen havde været rigtig givtig. Men vi børn kunne såmænd godt få ondt i vore ben af al den renden frem og tilbage langs det store bord. Her fik jeg lejlighed til for første gang i mit liv at deltage i en strejke. Ja, jeg tør næsten prale af, at det var mig, der fik strejken igangsat. Formålet var at få 30 øre mere om ugen, så vi rundede de 3 kr. Jeg havde jo den idé, at disse 30 øre kunne jeg, så selv have til min egen lomme. Men ak, det rygtedes, at vi lavede strejke, selvom mange af os havde taget andet arbejde jeg hos Jensen & Møller i Dronningensgade, og kom hjem med en ugeløn. For hjemme turde man ikke fortælle, hvad vi lavede. Kunne vi så ikke skaffe 2,70 kr. på den nye arbejdsplads, gik vi ganske simpelt på flaskeskud omkring på byggepladser eller over i havnen, de manglende penge skulle jo skaffes på en eller anden måde. Stor var mine forældres overraskelse, da der en dag kom et brev, der bad deres søn om at møde på Skråen, da man nu gerne ville give kr. 3 om ugen. Dog mindes jeg ikke at der vankede tæsk, men de 30 øre fik jeg ikke lov at beholde Aldrig i min barndom har jeg eller andre af mine søskende fået noget, der hed lommepenge, hverken om søndagen eller til højtiderne... (s.8). Kilde: De københavnske cigarmagere var fagbevægelsens pionerer og de første i landet til at danne en egentlig socialistisk fagforening. Det skete i 1871, og foreningen fik navnet Enigheden. Den var i starten forbeholdt de faglærte mandlige arbejdere af frygt for, at kvinderne kom til at fungere som løntrykkere. Efter en strejke i 1875 blev man dog enige om en fælles front mod arbejdsgiverne og en kvindelig afdeling af Enigheden med det højest revolutionære krav om lige løn for lige arbejde. Efter nogle hårde arbejdskampe i 1880 erne med strejker og lockout besluttede et flertal af mandlige og kvindelige tobaksarbejderne at gå sammen i Tobaksarbejderforbundet i Det eksisterede i næsten hundrede år, indtil det i 1980 sammen med et par andre fagforbund dannede Nydelses- og Næringsarbejderforbundet NNF.

15 Nobels udvidelser i 1900-tallet I 1899 arvede gamle Nobels to sønnesønner Emilius og Herman Nobel fabrikken på Christianshavn. Sidstnævnte blev den egentlige leder af virksomheden helt frem til sin død i 1956, efter at han sammen med broderen havde købt Nobelfabrikken i Nykøbing tilbage i I første omgang nøjedes Nobel-familien med mindre moderniseringer af fabrikken i Prinsessegade: Skorstenen blev gjort højere, der kom et større 6 sæders lokum i gården og noget så moderne som en udvendig vareelevator. Og plankeværket mod Prinsessegade blev i 1910 afløst af en mere imponerende port med fabrikkens navnetræk. På et tidspunkt mellem 1913 og 1918 havde Nobel så store pladsproblemer, at han købte nabogrunden Bådsmandsstræde 20, der sammen med Prinsessegade 62 fik matrikelnummer 439. På denne grund havde Viggo Hammer & Søn haft en tømmerhandel med eget skæreri (savværk) samt en del mindre bygninger, bl.a. et beboelseshus med navnet Villaen. Den store grund blev i begyndelsen af 1900-tallet overtaget af Automobilkørsels-kompagniet, der både solgte, reparerede og udlejede nogle af de første biler i København. Der findes nogle fotos fra Bådsmandsstræde 20 på Det Kgl. Bibliotek med påtegningen Nobels fabrikker (se side 16). De må altså stamme fra ca (hvor Nobel købte grunden) og 1935 (hvor den radikale ombygning gik i gang) og blev taget af fotograf Johs. Hauerslev ( ). På den meget dybe grund lå det gamle savværk med en mængde mindre bygninger og træskure der stadig. Som det fremgår af billederne var de gamle bygninger i Bådsmandsstæde ikke særligt velegnede til tobaksproduktion for et stadigt voksende marked med en stadig øget konkurrence. I første omgang nøjedes Herman Nobel med nogle mindre bygningsændringer, men i 1935 søgte og fik han tilladelse til at fjerne savværket og nogle af småhusene til fordel for en 53 meter lang bygning i opmuret bindingsværk til brug for lagerog værkstedsfunktioner. Tilladelsen gjaldt dog kun for 5 år, hvorefter Nobel var forpligtet til at nedrive den lave bygning. Men det skete ikke den midlertidige bygning blev først fjernet i 1971! Nobel-fabrikkernes arkitekt Gerhard Rønne fik travlt med ny- og ombygninger i 1930 erne. Den gamle fabrik på hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde trængte i høj grad til at blive moderniseret for at kunne leve op til tidens krav om rimelige vilkår for de ansatte. Det blev installeret moderne WC er i stueetagen til brug for kontorpersonale og direktion i 1934 og et par år senere også for tobaksarbejderne på 1. og 2. sal som afløser for de gamle lokummer i gården. Samme år blev der indført centralvarme samt et såkaldt folkelokale med omklædnings- og spisefaciliteter i loftsetagen. Som nogle af medarbejderne senere har fortalt var temperaturen oppe under loftet om sommeren tit så høj, at mange foretrak at spise deres madpakker udendørs i frokostpausen. I 1938 fik Nobel også myndighedernes tilladelse til nogle indvendige bygningsændringer med nye skillevægge. Det helt store byggeprojekt gik i gang i 1939, hvor der i Bådsmandsstræde 20 blev opført en ny fabriksbygning i moderne funkis-stil i 4 etager med mansard- og perrontag. I alt 725 m 2, som primært 15

16 Øverst ses den hvidmalede villa med facaden mod Bådsmandsstræde på det sted, hvor der i dag er portindgang mellem fabriksannekset og CIK s bygning. Den blev brugt til bolig og kontor. Billede nr. 2 viser samme villa ved siden af et mere fremskudt hus, der tidligere havde været brugt som bl.a. stald. Det 3. foto viser bagsiden af villaen med bagsiden af Nobel-fabrikken i baggrunden. Endelig ses nederst den samme gård fra en lidt anden vinkel med de to tobaksfabrikker foran kirkespiret i baggrunden og det tidligere savværk i forgrunden til venstre. Kasserne og sækkene foran denne bygning har sandsynligvis indeholdt importeret råtobak til videre forarbejdning på Nobels fabrikker. 16 skulle bruges til fremstilling af pibetobak og de mere og mere efterspurgte cigaretter. Nobel havde i 1919 oprettet salgs- og produktionsfællesskabet A/S De Danske Cigar- og Tobaksfabrikker med bl.a. konkurrenten Augustinusfabrikkerne i Gullandsgade på Amager, men dette samarbejde blev opløst i Det er sandsynligvis denne beslutning, der var baggrunden for udvidelsen af Nobel-fabrikkerne både på Christianshavn og i Nykøbing. Samme år i 1939 blev den gamle fabriksfacade på den anden bygning fra 1860 erne beklædt med gule klinker fra det skånske Skromberga-værk mod begge gader.

17 Denne smukke farvetegning stammer fra en reklamebrochure fra 1950 og viser E. Nobels Tobaksfabrikker i sin storhedstid som en af de største arbejdspladser på Christianshavn med flere hundrede ansatte. Yderst til højre lidt af Nobels allerførste tobaksfabrik i Prinsessegade, som han solgte til firmaet Brd. Braun i Grundplan fra 1938 over stueetagen i Prinsessegade 62 med det nye portparti øverst t.h. Fra indgangsdøren mod Prinsessegade, markeret med en pil, kom man ind i en vestibule med marmorbeklædte vægge. Derfor førte en dør ind i ekspeditionskontoret i hjørnet af bygningen. T.v. for ekspeditionskontoret lå et modtagelsesværelse, hvorfra en dør førte ind til fabrikant Nobels private kontor (markeret med blåt). T.v. for chefens kontor var der kontorer for kontorchefen og bogholdere samt et større lokale til fakturering På den anden side af den lange, smalle korridor var der ved siden af trappeopgangen et prøvelager og et rum, hvor fabrikkens varer kunne besigtiges. Derefter mod venstre et par mindre kontorer, et lokale med telefon samt de nye garderobe- og toiletfaciliteter for mænd og kvinder. Lokalerne helt til venstre i billedet (nu nr. 41 og 42), var primært lagerrum. 17

18 18 Plantegning fra 1940 over Nobel-fabrikkerne på Christianshavn. Til venstre den helt nye fabrik (nu CIK) med postadressen Bådsmandsstræde 20 foran den lange midlertidige værksteds og lagerhal. Allerbagerst foroven Nobels private garage. Der blev der også bygget nye cykelskure til medarbejderne. Til højre den gamle fabrik, der netop var blevet moderniseret både ind- og udvendigt. Det var kommet en ny port mod Prinsessegade, omgivet af en frokoststue ind mod fabriksbygningen og en vagtstue ind mod nabogrunden. I 1944 blev portbygningen forhøjet med to etager samt en lille tårn med firmanavnet. Også i gården skete der ændringer. Nogle gamle retirader (lokummer) blev fjernet. Bagerst i gården blev den stadig fungerende udvendige elevatorskakt bygget. På hovedbygningen blev der tilføjet en lille udbygning med ovenlys som en udvidelse af det bagvedliggende prøverum til fremvisning af fabrikkens varesortiment.

19 Foto fra slutningen af 1930 erne af personalet, opstillet i gården i Bådsmandsstræde 20. Billedet er en gave fra Jørgen Jacobsen, hvis mor Dagmar Rasmussen står i 3.række som nr. 4 fra højre. Forrest sidder lærlinge og arbejdsdrenge, bagerst cigarmagerne. Personen i midten i 2.række med jakkesæt og butterfly er sandsynligvis fabrikant Herman Nobel. Herren med en lignende påklædning tre pladser længere t.h. kunne være hans bror E. Nobel. Et andet medlem af familien, fabrikant Bernhard Nobel, var åbenbart aktiv i modstandsbevægelsen, for han blev i januar 1945 arresteret på fabrikken af den tyske besættelssesmagt. Side 18 nederst: Dette foto fra Det kgl. Biblioteks billedsamling har titlen Mordet i Prinsessegade 46. Desværre fremgår det ikke, hvornår denne dramatiske begivenhed fandt sted. Det må dog være sket efter 1906, hvor Prinsessegade fik sin første sporvognslinje. De to høje skorstene i billedets venstre halvdel hører til gadens to tobaksfabrikker. 19

20 Nogle Nobel-produkter Nobels største salgssucces blev nogle lette cigarer og cigarillos ved navn Petit, som stadig produceres af Nobel Cigars. Mange ældre medborgere husker stadig, hvordan de begyndte deres rygerkarriere med at købe Nobels Eiffel-cigaretter i enten en 5 styks pakke eller måske ligefrem enkeltvis hos høkeren. Nostalgikeren Kim Larsen er en af dem. Han udgav I 1982 et album med titlen 5 Eiffel. Men han var jo også engang christianshavner og kendte sikkert også Eiffel Bar i Wildersgade Prisliste fra 1950 med hele det daværende varesortiment. Det var dengang, man kunne få en cigaret for 12,5 øre og en stor Churchill-cigar for en krone. 20 Tre gamle pibetobaksdåser, som i dag er efterspurgte samlerobjekter.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

September 2012. Hej igen,

September 2012. Hej igen, September 2012 Hej igen, Så skriver jeg allerede igen! Det er ikke fordi værkstedet er færdigt endnu det er utroligt så længe det kan tage sådan er det når man selv er en der bare gør tingene og ham der

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TINGVEJ 2 4690 HASLEV Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33 13 22 11

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Side 9 manden Navn: Bjarne Holm

Side 9 manden Navn: Bjarne Holm StilladsInformation nr. 99 - juni 2011 Side 9 manden Navn: Bjarne Holm Bopæl: Brøndbyøster Alder: 54 Firma: JG Stilladser, København Start i branchen: 1980 Øgenavne: - I 80 erne Drengen eller Knægten -

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere