Planter bevæger sig. Forskellige typer plantebevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planter bevæger sig. Forskellige typer plantebevægelse"

Transkript

1 Planter bevæger sig Jette Dahl Møller, lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet, 3 Planter bevæger sig altid, men de fleste bevægelser er meget begrænsede, nogle er langsomme, andre er hurtige og dramatiske. Som følge af bevægelserne opnår de enkelte plantedele en mere hensigtsmæssig placering i rummet i forhold til forskellige miljøpåvirkninger. Nogle få planter kan desuden lave en hurtig og/eller større bevægelse, og nogle fanger derved et byttedyr. Visse plantehormoner specielt auxin er nødvendige for at en bevægelse finder sted. Planternes bevægelse har fascineret mange. Charles Darwin og hans søn Francis udgav i 1880 bogen The Movements of Plants. Foruden beskrivelsen af planternes bevægelse refereres en lang række forsøg, der viser mekanismen bag bevægelserne. Det er et meget grundigt arbejde, men fordi man på det tidspunkt ikke kendte til plantehormoner, kunne de kun beskrive bevægelserne men ikke forklare dem. Vi er nu nået meget længere i forståelsen af planternes bevægelse, selv om det må erkendes, at der stadig er mange uafklarede punkter. Forskellige typer plantebevægelse Planterne reagerer på mange forskellige stimuli, bl.a. lys, tyngdekraft, mekaniske stimuli og stressfaktorer som tørke. I naturen bliver planterne udsat for flere forskellige stimuli på samme tid, fx lys, tyngdekraft og mekaniske stimuli, og det kan derfor være meget vanskeligt at adskille reaktionerne fra hinanden. Derfor er det væsentligt at udføre forsøg med planter, som kun udsættes for en enkelt påvirkning ad gangen. Der findes forskellige bevægelsestyper: 1. Tropismer (vækstbevægelser) gør planterne i stand til at reagere på retningsbestemte stimuli som fx lys og tyngdekraft. Bevægelserne er langsomme og skyldes ændringer i vækstretningen Nastiske bevægelser er som regel langsomme søvnbevægelser, men det kan også hos få planter være en hurtig reaktion på en mekanisk påvirkning. I begge tilfælde er bevægelsen uafhængig af retningen af stimulus. Langsomme bevægelser styret af det biologiske ur. De finder sted med en bestemt rytme i løbet af en periode på ca. 24 timer. 1. Tropismer Tropistiske bevægelser er meget langsomme og begrænset til organer, der vokser. Det gælder skud- og rodspidser, samt knæ på græsser. Bevægelserne er samtidig retningsbestemte i forhold til den stimulus, planten modtager. Væksten medfører en bøjning enten mod (positiv tropisme) eller bort fra en stimulus (negativ tropisme). Der er mange former for tropismer. De har navn efter den givne type af stimulus. Her omtales de tre mest almindeligt kendte. a) Fototropisme Fototropisme er retningsbestemt vækst i forhold til retningsbestemt lys. Sikkert alle har iagttaget, at planternes skud vokser i en bue frem mod lyset (figur 1). Det kendes fra urterne i skovkanten og fra potteplanterne i vindueskarmen. Årsagen til den buede vækst er, at cellerne på den skyggede side af skuddet vokser mest, dvs. cellerne på den skyggede side er længere end cellerne på den solvendte side. Darwin kunne ikke forklare, hvorfor cellerne i den ene side af stænglen vokser mere end i den anden. Det var først, da man i 1928 opdagede hormonet auxin (indoleddikesyre, IAA), at man fik mulighed for at give en forklaring, selvom Darwin allerede langt tidligere havde forudset dets eksistens. I dag kan vi formulere følgende teoretiske muligheder for auxins effekt: Lyset nedsætter cellernes auxinfølsomhed på den belyste side (således at cellerne her får nedsat vækst). 11

2 Lyset nedbryder auxin (og cellerne på den belyste side vokser mindre). Lyset får auxin til at akkumuleres på skyggesiden, (hvor cellerne derfor vokser mest). Figur 1. Fototropisme kan let demonstreres ved et forsøg med kimplanter af fx hvede. Kornene (tv.) spirer først i en potte ved normal belysning. Når spirerne har nået en højde på ca. 5 cm, sættes potten med spirerne ind i en større potte eller en kasse, hvor planterne kun bliver belyst fra den ene side. Kimplanterne vokser ud mod lyset, fordi spirerne nu vokser mere på skyggesiden og mindre på solsiden. Til slut tages potten med spirerne ud, for at man kan se, at alle spirer er orienteret i én bestemt retning, nemlig hen mod lyset (th.). (Fotos: Jette Dahl Møller). Eksperimenter har vist, at krumningen af skuddene hen mod lyset skyldes sidste mulighed; akkumulering af auxin på skyggesiden, altså en skæv fordeling af auxin i skuddet. Det er tilmed blevet vist, at den fototropiske respons især skyldes lys med bølgelængder på nanometer, altså blåt lys. b) Gravitropisme Gravitropisme er retningsbestemt vækst i forhold til tyngdekraften. En meget vigtig mekanisme for planten er at registrere tyngdekraften som er forudsætning for, at rødderne vokser nedad og skuddene opad. Det er den proces, der kaldes gravitropisme. En frøplante vil normalt vokse med roden nedad (positivt gravitropisk) og skudspidsen opad (negativt gravitropisk). Hvis frøplanten lægges ned på siden, vil rodspidsen ændre retning, således at den stadig vokser nedad og skuddet opad (figur 2). Gravitropismen skyldes en øget auxinmængde i den del af cellen, der vender mod jorden. Der er nu to muligheder for auxins virkemåde: I) øget auxinmængde øger væksten, eller II) øget auxinmængde nedsætter væksten. Mulighed I) gælder for skud, og II) gælder for rødder. Derfor buer skuddet opad og roden nedad. Årsagen til vækstændringen er altså forskel i auxinkoncentrationen. Hvordan registreres tyngdekraften af rod og skud, og hvordan bliver de påvirket? I specifikke, tyngdekraftregistrerende celler i rod og skud findes mange, store stivelseskorn, der som følge af tyngdekraften ligger nederst i cellen. Hvis Figur 2. Gravitropisme. Tomatplantens skud vokser stadig opad, efter at potten med en opret plante er lagt ned. Det er negativ gravitropisme. De stivelseholdige celler i stænglen registrerer tyngdekraften, og skuddet vokser opad i en blød bue (øverst). Hos græsser (nederst), her hvede, sker stængelvæksten i et lille område lige over bladfæstet, knæet, der kan ses som en fortykkelse af stænglen. Hvedestråene vokser opad, efter at potten er lagt ned, men vækstændringen sker kun i et begrænset område lige over knæene. Det har stor betydning for kornafgrøder, især hvis kornet som følge af regn og blæst ligger hen langs jorden kornet er slået ned. (Fotos: Jette Dahl Møller). 12 Brug Botanisk Have i undervisningen

3 plantens orientering ændres med fx 90, falder stivelseskornene nedad i en ny position i cellen og det registreres af cellen. I roden findes disse celler i den centrale del af rodhætten, der omslutter den yderste rodspids, og i skuddet danner cellerne med de store stivelseskorn et veldefineret cellelag i stænglen. Disse celler i roden og de tilsvarende i stænglen er genetisk programmeret som hhv. rod- og stængelceller. Derfor er de også programmeret til at reagere modsat på den forøgede auxinmængde. Undertiden ser man, at også overjordiske dele af træer vokser nedad. Det kendes bl.a. fra de såkaldte hænge- eller grædepile. Man regner med, at en mutation er årsag til den forkerte vækst, da afkommet også har den karakteristiske vækst. c) Berøringstropisme Berøringstropisme er retningsbestemt vækst som følge af berøring eller kontakt med et objekt. Pragtsnerlen (figur 3) er en slyngplante, som udnytter berøringstropismen. Dens skudspids udfører en cirkel-ellipseformet bevægelse i luften i et forsøg på at få et fast underlag, som den kan slynge sig opad. Den side af planten, som rører ved objektet, forkortes, ved at de enkelte celler bliver kortere. Omviklingen kan ske på mindre end en time! 2. Nastiske bevægelser Nastiske bevægelser er plantebevægelser, der sker som en reaktion på en stimulus, men bevægelsesretningen er uafhængig af, hvilken retning stimulus kommer fra. Mest udbredt er de langsomme søvnbevægelser, men der er også få eksempler på blades bevægelser op og ned som reaktion på de daglige svingninger i lysmængden. I mørke (om natten) hænger disse blade nedad, mens de om dagen i lys er udspærrede, horisontalt stillede (figur 4). Dette er især almindeligt hos surkløver eller Det er mindre kendt, at man ved at berøre en plante et par gange om dagen kan ændre dens vækstmønster. Forsøg med planten Gåsemad (Arabidopsis) har vist, at berøring stimulerer dannelse af hormonet ethylen, der nedsætter længdevæksten. Den berørte plante bliver derfor lavere! Planter, der dyrkes i et drivhus, har en tendens til at blive højere og mere spinkle end de planter, der vokser udenfor, selv ved samme lysmængde. De er nemlig ikke udsat for blæstens påvirkning. På samme måde har træer på et forblæst bjerg en kortere stamme end et træ af samme art, der vokser beskyttet. Figur 3. Pragtsnerlen. En slyngtråd har omviklet en plantepind. Længere oppe afsøger slyngtråde nye tilhæftningsmuligheder. (Foto: Jette Dahl Møller). Figur 4. Surkløver dag (tv.) nat (th.). (Fotos: Jette Dahl Møller). 13

4 skovsyre (Oxalis acetocella), der vokser i bøgeskove, og hos planter, der hører til ærteblomstfamilien, fx bønne. Temperaturændringer får bladene hos rhododendron til at hænge nedad i frostvejr. Bevægelserne skyldes ændringer i saftspændingen i bestemte celler. Nastiske bevægelser, som udløses af en mekanisk stimulering, en berøring eller en rystelse, kan også være meget dramatiske og hurtige. Bedste eksempel er den følsomme mimose (figur 5). Fluefangeren (Dionaea) Den kødædende plante, fluefangeren, er et spændende eksempel på en plante, der anvender hurtige nastiske bevægelser til at fange insekter. De to bladhalvdele klapper sammen på et halvt sekund (figur 6). Men hvad er det, der sker, når de to bladhalvdele lukker sig sammen? På hver Figur 5. Følsom mimose med vandret stillede, stærkt opdelte blade før berøring (øverst). Efter berøring hænger småblade og bladstilk nedad (nederst). Blot en let berøring af en del af bladet forårsager ikke alene en sammenklapning af bladene, men yderligere at bladene falder nedad. På den måde bliver bladene mindre synlige og dermed mindre udsat for at blive spist. Bevægelsen skyldes ændring af saftspændingen i cellerne både ved basis af hvert af de små blade, der udgør bladet, og ved bladfoden. Ændringen i saftspændingen skyldes udstrømning af kalium-ioner fra cellen ud i cellevæggen til rummet mellem cellerne. Det lavere ionindhold inde i cellerne får cellen til at afgive vand ud i cellevæggen og i mellemrummene mellem cellerne (osmose), hvorved cellerne mister saftspændingen. De bliver mindre, småblade klapper sammen og bladstilken falder nedad. Det er kun nødvendigt at berøre et enkelt småblad, fordi stimulus bevæger sig til andre dele af bladet og efterhånden til hele planten. Signaloverførslen er hurtig, den sker dels kemisk og dels elektrisk, ved at en impuls spredes i plantecellens membraner. Impulserne kaldes aktionspotentialer og ligner nerveimpulserne hos dyr. (Fotos: Jette Dahl Møller). Figur 6. En fluefanger fanger en lidt for nysgerrig skolopender. (Fotos: Jan Herstedt). 14 Brug Botanisk Have i undervisningen

5 bladhalvdel sidder tre triggerhår, der får fælden til at smække som en rævesaks ved berøring. Men forudsætningen for, at fælden lukkes om dyret er, at samme hår eller to forskellige hår berøres to gange inden for højst 30 sekunder! På den måde skelnes mellem levende byttedyr og tilfældige, ikke-dyriske objekter. Også her lukkes bladet, fordi et aktionspotentiale sendes fra det følsomme hår til de celler, der lukker bladet. Bevægelsen skyldes ændringer i saftspændingen i de bladceller, der ligger op til midtnerven. Efter knap et døgn er byttet fordøjet, og fælden åbnes igen. 3. Langsomme bevægelser, der er styret af det biologiske ur Bevægelserne, som foregår i alle retninger, finder sted med en bestemt rytme i løbet af en periode på ca. 24 timer. Det kan fx være lukning af blomster og blade om aftenen og åbning igen næste morgen. De fleste forskere mener, at der er tale om en indre døgnrytme, som er genetisk styret. Circumnutation Planteorganer bevæger sig, mens de vokser. Man forestiller sig sikkert, at en skudspids vokser lige opad, men det er ikke helt tilfældet! Skudspidsen roterer (nuterer) omkring en central akse, den viser en skrueformet bevægelse, som kaldes circumnutation (circum = omkring, nutation = bøjning). Alle skud- og rodspidser nuterer. Bevægelsesudsvingene er ganske små og langsomme. Amplitude, periode og bevægelsens form afhænger af planteart, planteorganet og dets udvikling (alder). For en tulipan er bevægelsen begrænset, men den er meget større for skudspidsen af slyngplanter, som har behov for støtte i omgivelserne. Darwin lavede en række iagttagelser af planternes bevægelse, som han illustrerede ved at projicere bevægelsen på et ark papir. En af disse mange tegninger viser bevægelserne af skudspidsen af en ung kålplante (figur 7). Nu illustreres bevægelserne vha. film optaget med tidsforkortning. Beskrivelser af disse plantebevægelser er gjort mange gange senere, men forklaringerne på bevægelserne er modstridende. Hvordan kan man undersøge det? Man har både prøvet at dyrke planter i den dybeste, mørke mineskakt og på rundtur om jorden i satellit. Små planter af solsikke blev sendt i cirkulation ude i rummet. 93% af planterne havde stadig circumnutation mod 100% på jorden, og man konkluderede heraf, at circumnutation er et resultat af en indre proces, uafhængig af tyngdekraften. Også i forsøget med udelukkelse af lys i mineskakten fortsatte planternes skudspids med Figur 7. Tegning fra Charles og Francis Darwins bog Power of movement in plants, Forsøget blev udført over en periode på 10 timer og 45 min. og viser skudspidsens bevægelse set ovenfra, projiceret på et stykke papir. Figur 8. Circumnutation hos Pragtsnerle. (Foto: Jette Dahl Møller). at rotere om deres egen akse. Bevægelsen er altså også uafhængig af lys. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forsøgsplanter altid er underlagt circumnutation som er genetisk bestemt og derfor ikke kan udelukkes ved opsætning af forsøg. Efterskrift Som det fremgår, er det vigtigt at få indsigt i planternes forskellige bevægelsestyper for dermed at forstå planternes reaktion på de påvirkninger, de er udsat for fra det omgivne miljø. Litteratur Raven, H. Peter et al. Biology of Plants. 6. ed. W.H. Feeman. New York

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte

alpine foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte Sådan undgår du alpine skiskader foto: salomon De fleste skiskader er selvforskyldte På ski uden skader foto: head Hvis du vil undgå at blive én af de 5.000 danske alpinløbere, der hvert år vender hjem

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus Hvordan kommer man i gang med den koordinerende læsevejlederfunktion over for faglærerne? Hvilke udfordringer støder læsevejlederen på, -og hvordan overvindes de? Jeg kan godt læse det, men hvad står der?

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Slutrapport Alternativ vækstretardering

Slutrapport Alternativ vækstretardering Slutrapport Alternativ vækstretardering Niels Erik Andersson, DJF - Afd. f. Havebrugsproduktion Marianne Jepsen, DEG GreenTeam Anne Krogh Larsen, DEG GreenTeam 2004 Alternativ vækstregulering Introduktion

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Begynderklasse.

DKK Rally-lydighed, Begynderklasse. DKK Rally-lydighed, Begynderklasse. Start Teamet stiller sig klar i en afstand af ½ - 1 meter skråt foran og til venstre for startskiltet med hunden i "plads-position" (indenfor ½ meter af førerens venstre

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Havelivet. dk potteroser

Havelivet. dk potteroser I loftet hænger potter med de lus, som giver næring til snyltehvepse, der lægger deres æg i bladlus på rosenplanterne ren biologisk. skadedyrsbekæmpelse. Denne røde sort hedder Kiss Kordana. Potteroser

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp.

BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp. BRUGER VEJLEDNING DK 8MP wildview ir / KAMERA JK 020 / Åtelkamera 801/Albecom Justerbar 3 / 5 eller 8 mp. Funktioner: 1. 5 cm TFT LCD-skærm med angivelse af optage tilstand, hukommelse på kort og batteri

Læs mere

Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto?

Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto? Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto? Her der fokus på blomsten, og billedet havde været mindre interessant, hvis de grønne blade i baggrunden også havde været skarpe. Dybdeskarphed (eller DOF:

Læs mere

Planter og salt set med en planteøkologs briller

Planter og salt set med en planteøkologs briller Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Fag: Biologi B, STX Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi 0-B enkeltfag uniform Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):

Læs mere

Biologi F- og E-niveau

Biologi F- og E-niveau Biologi F- og E-niveau 0 Havredal Praktiske Uddannelser Grundforløb Indhold Grundforløbsstof... 2 Faglige mål... 2 Første hovedforløbsstof... 2 Faglige mål... 2 Underemner... 3 Planters anatomi og fysiologi...

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Noter til printfremstilling

Noter til printfremstilling Noter til printfremstilling Indledning: Her følger en kort gennemgang af printfremstillings-processen først lidt teori, herefter en praktisk guide. Et print, som der arbejdes med her, består af 3 lag:

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Amager hf og vuc hfe Biologi C-B Vibeke Fischer

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

7. forløb Træets forår

7. forløb Træets forår 7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Hvordan påvirker potensen af cannabis THC, CBD og CBN.

Hvordan påvirker potensen af cannabis THC, CBD og CBN. Link til artiklen: http://www.growweedeasy.com/thc-cbd-cbn-when-to-harvest-marijuana Tonny Nielsen 17-8-14 Hvordan påvirker potensen af cannabis THC, CBD og CBN. Her kommer lidt information om, hvad enhver

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Husmands-rytme/Husmands-finte

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

FOTO S: JAN HAUE RSLEV

FOTO S: JAN HAUE RSLEV j e v e d n i f t a L ær også tværfagligt Orientering i undervisningen - FOTO S: JAN HAUE RSLEV! EJ V E D N FI AT R LÆ ED M G N A G I KOM GODT Lær at finde vej består af et skoleundervisningsforløb, der

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale

Læs mere

Banens placering og udformning

Banens placering og udformning side 1/5 Banens placering og udformning Banen er ved DTU placeret i bibliotekssalen i bygning 101. Banens layout vil i hovedtræk være som vist på baneskitsen (figur 1), men der kan forekomme mindre variationer,

Læs mere

Knapper og kontroller: 1. DRONE 2. Fjernbetjening

Knapper og kontroller: 1. DRONE 2. Fjernbetjening Danish slukke fjernbetjeningen. Hvis du ikke overholder denne rækkefølge, kan det medføre, at du mister kontrollen over dronen og derved udsætter dig selv og andre for fare. Gør det til en vane at overholde

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

tækkers visuelle univers

tækkers visuelle univers tækkers visuelle univers inspiration og udvikling 2006 Fra skovens skygge til coorporate identity En sommernat i skoven mellem teltdug og fuldmånen stod skyggen af et egeblad. En silhuet, en form, en fortælling,

Læs mere

Så dine egne tomatplanter

Så dine egne tomatplanter Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S

Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S BRøNDSHOL M L Y S Står for innovativ kvalitetsbelysning til træer Traditionen tro udsmykker vi byen, gaden, indkøbscentret og butikken med belysning ude og

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere