Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering omfatter operationsafsnit, ambulatorium, sengeafsnit med 3 diagnosespecifikke teams, forskningsafsnit og modtageafsnit som tillige rummer Center for vandladningsforstyrrelser. Urinvejskirurgisk Ambulatorium K består af 3 diagnosespecifikke teams (prostata-, urologi- og blæreteam). Hvert team består af sekretærer, sygeplejersker og læger. har sin egen afdelingssygeplejerske. råder over 9 undersøgelsesstuer og har i gennemsnit ca. 300 patienter om ugen. Arbejdstiden i ambulatoriet er fra 7.30 til (16.00). Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen består af sygeplejersker, sekretærer og læger. Der er dagligt samarbejde med K-forskningsafsnit, K-modtagelse, K operationsafsnit, K-sengeafsnit, Dagkirurgisk afdeling, Billeddiagnostisk afdeling, Klinisk Biokemisk afdeling, Sterilcentralen, Nuklearmedicinsk afdeling, MR-Center og Patologisk Institut. Tværsektorielt samarbejdes med hjemmesygeplejer og praktiserende læger. Patientkategorier/borgerkategorier I K-ambulatoriet møder voksne patienter til undersøgelse, behandling og kontrol for akutte, kroniske og komplekse sygdomme. Patientklientellet har eller er til observation for urologiske sygdomme som: Prostatakræft Blærekræft Nyrekræft Tumor testes Cancer penis Vandladningsproblemer Urinvejssten Seksuelle problemer herunder erektil dysfunktion. Kønsfordelingen blandt patienterne i ambulatoriet er ca. 3-1 ( - ). Aldersspredning fra 16 år og opefter med størst andel mellem 60 og 75 år. Side 1 af 9

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De kliniske problemstillinger i ambulatoriet er centreret om undersøgelser, behandling, kommunikation og formidling. Der arbejdes med tildelt patientpleje. De mange korte kontakter fordrer, at sygeplejersken behersker overblik i en meget hektisk hverdag og samtidig har fokus på identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger hos den enkelte patient. Vandladningsproblematikker af meget forskellig art udgør mange af de komplekse patientsituationer, som ambulatoriesygeplejersken skal håndtere selvstændigt eller i samarbejde med lægen. Der arbejdes med nedenstående sygeplejefaglige problemstillinger. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov: Præoperativ sygepleje med fokus på information, ernæring, smertebehandling, mobilisering og rehabilitering Ernæring til alment svækkede patienter eller patienter i palliativ behandling Smertebehandling herunder lindring af kroniske smerter Obstipation Vandladningsproblemer herunder behov for anlæggelse eller skiftning af kateter Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: I forbindelse med nydiagnosticeret cancerdiagnose I forbindelse med progression af uhelbredelig cancer Impotens efter operative urologiske indgreb Etiske problemstillinger i forbindelse med udredning for eksempelvis prostatakræft Kulturelle problemstillinger i forbindelse med undersøgelse og behandling i genitalregionen Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til mestring: Vandladningsproblemer af forskellig art herunder inkontinente mænd, som kræver sygeplejefaglig vejledning Pårørendes behov for støtte Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver: Hygiejniske og sterile problemstillinger i forbindelse med undersøgelser og små operative indgreb Instrumenthåndtering Forberedelse af patient til anlæggelse af uretralkatheter og eller suprapubisk katheter Gennemførelse af vandladningsundersøgelser som eksempelvis uroflowmetri og ultralydsskanning af blæren Medicingivning i mindre omfang Forberedelse af patienter, der møder til undersøgelser som eksempelvis cystoscopi, blære- eller Side 2 af 9

3 prostatabiopsi Medvirke i koordinering af pakkeforløb til forskellige patientkategorier Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til administrative opgaver: Planlægning, prioritering, koordinering, uddelegering, udførelse og dokumentation af sygepleje til dagens ambulante patienter Deltage i implementering af faglige relevante tiltag såvel klinisk som administrativt Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver i K-ambulatorium retter sig især mod det kommunikative aspekt, sundhedsfremme, forebyggelse og undersøgelse samt aktiv eller lindrende behandling. Målet er at udvise professionalisme og kompetence i omsorgen for patienten. Det formidlende aspekt herunder patientologiske, relationelle og kommunikative opgaver: Modtagelse af den ambulante patient med fokus på det første møde og beherskelse af den korte målrettede samtale Information, vejledning og undervisning af patienter og pårørende i simple eller komplekse situationer eksempelvis i forbindelse med undersøgelser, behandlinger, operationer eller kontrolforløb Det udførende aspekt herunder sygeplejeopgaver knyttet til delegerede opgaver: Identifikation af behov og mål for handlingen i forhold til alle sygeplejehandlinger. Modtage, forberede, observere, støtte og vejlede før, under og efter undersøgelse eller behandling Opøve evne i at være kontaktperson for patienten i alle aspekter. Håndtering af biopsipræparater, cytolo gi og forskellige urinprøver Steril teknik i forbindelse med undersøgelser, indgreb og behandlinger Håndtering/anvendelse af teknisk og medikoteknisk udstyr som eksempelvis videosøjler, utensilievaskemaskine, scopvaskemaskine, bækkenkoger, leak-tester, elkoaguleringappearatur til blærepolypper, lyskilder, ultralydsscanner, dicom og cystoscoper Medicinadministration til udvalgte patientgrupper Selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor det sundhedsfremmende og forebyggende aspekt er fremtrædende I afdelingen er der specialiserede selvstændige sygeplejekonsultationer, som den studerende kan deltage i og i nogen udstrækning selvstændigt varetage i forhold til: Painter med LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms) Patienter til Calmetteskylning for blærekræft Nyhenviste patienter til observation for cancer prostata Kontrolpatienter med prostatacancer Patienter med komplicerede kateterskift Side 3 af 9

4 Optagelse af anamnese og forberedelse forud for prostatabiopsi Fjernelse af kateter efter radikal prostatectomi og opfølgende samtale efter operation Det ledende aspekt herunder sygeplejeopgaver knyttet til organisatoriske og ledelsesmæssige opgaver: Udvikle vurdering, planlægning, koordinering, evaluering og dokumentation af den enkelte patients ambulante forløb Deltage i det tværfaglige samarbejde Medvirke i at sikre sammenhængende patientforløb Varetage dokumentation af delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver Det udviklende aspekt: Hospitalet har fokus på håndhygiejne ud fra klinisk retningslinje samt hjerte-lungeredning og ernæring. Det er muligt at gennemgå e-læringsprogrammer i forhold til disse områder samt at teste sin viden Der er fokus på udvikling og patientsikkerhed I K ambulatorium er det en naturlig del af hverdagen at søge og inddrage ny forsknings- og udviklingsbaseret viden i sygeplejen K-ambulatorium har et dagligt samarbejde med afdelingens forskningsenhed. Den studerende vil i mindre omfang indgå i dette samarbejde Der arbejdes i det daglige med tiltag i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel herunder udarbejdelse af kliniske retningslinier, procedurebeskrivelser m.m. Opgaven varetages af nøglepersoner med inddragelse af hele personalegruppen. Processen er på alle niveauer på vej til at blive implementeret i EPJ. Den studerende deltager under vejledning i dette arbejde i forhold til de patientsituationer hun varetager. Som studerende vil du få mulighed for følgedage i afdeling K`s Forskningsenhed. Her vil der være mulighed for at være med i projektsygeplejerskers og forskningssygeplejerskens daglige arbejde Der arbejdes kontinuerligt med opdatering af afdelingens retningslinjer og instrukser, som overføres til e- Dok. Disse kan læses på Sygeplejerskerne i K-ambulatorium er medlemmer af faglige sammenslutninger og følger med i patientforeningsarbejde blandt andet DSR, FS for urologisk interesserede sygeplejersker, EAUN (europæisk organisation af urologiske sygeplejersker), NUF (nordisk forening af urologiske sygeplejersker), inkontinensforeningen og PROPA (Prostatacancer patientforening) Typiske patientforløb/borgerforløb I patientforløbene skelnes der mellem: Nyhenviste Nyhenviste i pakkeforløb Ambulant forundersøgelse / udredning Ambulant behandling Ambulant kontrol Kurative og palliative forløb Side 4 af 9

5 Simple og komplekse forløb (de komplekse forløb er steget i antal og udgør en stadig større gruppe af patienterne) Der er patientforløb indenfor følgende områder: Patienter med vandladningsgener af enhver art som eksempelvis obstruktive, neurogene og irritative gener Patienter med recidiverende urinvejsinfektioner til profylaktisk behandling Patienter med smerter i blæren eksempelvis interstitiel cystitis og smertefuld blæresyndrom Patienter med hæmaturi (også pakkeforløb) Komplekse problemstillinger hos kroniske cancerpatienter, hvor cancer prostatapatienter udgør den største gruppe. Det kan dreje sig om problemer i forhold til smertebehandling, ernæring, aktivitet eller medicin Inkontinens hos mænd efter operation for prostatacancer (radikal prostatectomi) Patienter til anlæggelse eller skift af såvel uretral kateter som suprapubisk kateter herunder eventuelt undervisning til pårørende eller i komplekse situationer hjemmesygeplejersken Patienter til undersøgelser som eksempelvis cystoscopi, GU, biopsitagning fra blære eller prostata, flowmåling og ultralydsscanning for resturin Patienter til mindre operative indgreb, som eksempelvis anlæggelse af suprapubisk kateter eller hydroceletømning. Patienter med akutte og/eller kroniske smerter i eksempelvis blære eller knogler Patienter med erektil dysfunktion og seksuelle problemer specielt efter urologisk operation Patienter til blæreskylninger med medikamenter (behandling mod blærekræft) "Den svære samtale" eksempelvis information om kræftdiagnose og opfølgning herefter Stresstilstande og mestringsproblematikker herunder angst og depression som følge af kronisk sygdom (oftest knyttet til cancersygdom) Støtte til medicinadministration Behov for hjælp i hjemmet, som kræver samarbejde med primærsektor Information og forberedelse forud for operation Patienter med urostomi, der kommer til kontrol efter cystectomi Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder i daglig klinisk praksis: Sygeplejeprocessen anvendes i forbindelse med kliniske patientopgaver. Identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger i korttidssygeplejen er fokusområde i hele forløbet Situeret læring som følgeskab Der dokumenteres i EPJ ved hjælp af blandt andet standardplaner og SFI Afdelingens kliniske retningslinier og instrukser følges og benyttes ved hjælp af e-dok Fællesjournal (PDOC), EPJ, bookingsystem, modtageregistrering, Dicom m.m. anvendes Side 5 af 9

6 Der arbejdes med didaktiske metoder Der arbejdes med Model for praktisk færdighedsudøvelse Der arbejdes ud fra implementeringsstrategier Der er kontinuerlig opmærksomhed på utilsigtede hændelser (UTH) Der arbejdes i stor udstrækning med sundhedsfremme og forebyggelse Der arbejdes med forskellige skemaer / redskaber til analyse og identifikation af patientbehov Der er 1 ugentligt møde for sygeplejersker med orientering eller med drøftelse af en faglig problemstilling. Der er teammøder i de enkelte teams efter behov Der er personalemøder efter behov Alle studerende tilbydes deltagelse i ugentlige refleksionskonferencer sammen med afdelingens kliniske vejledere. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der er udviklingsarbejde i gang i forhold til: Accelererede patientforløb Active survilence til patienter med cancer prostata Vibrationsprojekt til radikal prostatectomerede Shared Care projekt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Pakkeforløb Dokumentation Audit i forskellige sammenhænge. Diverse forskningsprojekter blandt andet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Implementering af EPJ Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede ansvar for de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Hun deltager ad hoc som ressourceperson for den kliniske vejleder og studerende i forhold til støtte, hjælp og vejledning. har en klinisk vejleder tilknyttet. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse og de tilknyttede administrative opgaver samt planlægning / gennemgang af diverse studieaktiviteter. Klinisk vejleder har ansvar for at gennemføre planlægnings - og evalueringsmøder. Klinisk vejleder varetager vejledning i forhold til obligatoriske studieaktiviteter og fungerer som eksaminator til den interne kliniske prøve. Klinisk vejleder har ansvar for, at den studerende får mulighed for at reflektere over sin faglige og Side 6 af 9

7 personlige udvikling til fagperson. Den studerende: Studerende og klinisk vejleder har et tæt samarbejde om den studerendes læring med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan. Den studerendes fokusområder / ugemål ajourføres og er under hele perioden offentlig tilgængelig for hele personalegruppen, som støtter den studerende i at nå sine mål. Den studerende tilknyttes fast et af de 3 teams. I ambulatoriet arbejdes der på hverdage i dagtimerne, og da plejepersonalet udelukkende er sygeplejersker, vil den studerende altid arbejde sammen med en sygeplejerske. Den studerende får fra begyndelsen tilknyttet en daglig vejleder, som har denne funktion i hele perioden. Derudover vil andre sygeplejersker indgå ad hoc i det daglige arbejde i patientsituationerne. Den studerende planlægger studiedage i samråd med den kliniske vejleder (oftest 1 studiedag om ugen). Studerende og klinisk vejleder har fælles ansvar for, at den studerende bliver en del af det faglige og kollegiale samarbejde og fællesskab. Undervisningens tilrettelæggelse De første 2 uger er afsat til introduktion med fokus på kommunikation herunder mestring af den korte målrettede samtale. Der vil være fokus på drøftelse af det relationelle aspekt, etik og moral samt på arbejdets tilrettelæggelse og afvikling. Der gennemføres planlægningssamtale herunder udarbejdelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan i eportfolio. I den efterfølgende periode fokuseres der på udvalgte analysemetoder, mål, handlinger og dokumentation i relation til sygeplejefaglige problemstillinger. Der arbejdes med beherskelse af komplekse kliniske sygeplejehandlinger herunder de formidlende, administrative, ledende og udviklende aspekter af sygeplejen. Den studerende har mulighed for dagligt at mødes med den kliniske vejleder. Der vil oftest være mulighed for følgeskab med den kliniske vejleder flere gange i ugens løb. Refleksion og før, under- og eftervejledning foregår løbende knyttet til dagens opgaver. Vejledningen vil være mere formaliseret én gang ugentligt i forbindelse med en vejlednings- og evalueringssamtale, hvor der er refleksion, planlægning og evaluering samt ajourføring af individuel klinisk studieplan med udgangspunkt i eportfolio. Afdelingen råder over et antal Pc er, som kan anvendes i begrænset omfang. Hospitalet er tilknyttet biblioteksservice i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek. Åbningstider for biblioteket kan findes på Intranettet. Afdelingen råder over et begrænset bibliotek, som kan anvendes i afdelingen. Der er ikke mulighed for udlån. Forventninger til den studerende Der tilstræbes et aktivt studie- og læringsmiljø, hvor den studerende får mulighed for at koble sin teoretiske viden til konkret praksis og omvendt. Vejledningen foregår i en anerkendende og uhøjtidelig atmosfære. Side 7 af 9

8 Forventninger til den studerende: 30 timers tilstedeværelse pr uge i gennemsnit arbejder aktivt med såvel egen som afdelingens generelle kliniske studieplan ajourføring af læringsmål og aktivt delagtiggøre hele personalet i de valgte fokusområder være forberedt til diverse samtaler være bevidst om eget kompetenceområde være engageret og motiveret under hele forløbet arbejde selvstændigt med integration af teori og praksis udvise evne og vilje til refleksion over egen sygepleje med henblik på korrektion og udvikling heraf udvise selvstændighed i forhold til planlagte opgaver i retning af at varetage sygeplejeopgaverne med større selvstændighed og ansvar samt varetage mere komplekse sygeplejeopgaver forholde sig kritisk til egen og andres sygepleje den studerende møder forberedt til afdelingens planlagte refleksionskonferencer Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder Vibbe D. Damm har klinisk vejlederkursus sv.t. 9 ECTS point diplom, som det tilstræbes i "Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje" (Rådet for Klinisk Undervisning 2012). Hun har desuden 9 ECTS point diplom i Kommunikation i sundhedsvæsenet, 10 ECTS point diplom i Grundmodul / videnskabsteori samt 10 ECTS point i Forandrings- og læreprocesser. Vibbe D. Damm har udført selvstændigt sygeplejerelateret forskningsprojekt og har mange års erfaring som vejleder. Hun har udpræget specialekendskab indenfor de respektive teams. Har endvidere været som sygeplejerske på privat klinik i en kortere periode. I afdelingen er ansat én tidligere fungerende klinisk vejleder. I perioder kan den kliniske vejleder være på uddannelse, der vil da superviseres af den uddannelsesansvarlige og vejledningen vil varetages af sygeplejersker uden vejlederkursus. Krav vedrørende klinisk pensum Se modulbeskrivelse. Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen, som er vedlagt velkomstbrevet som bilag. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Pensum er en naturlig del af de læringsmål der arbejdes med i den individuelle kliniske studieplan. Når denne evalueres og ajourføres, er det altid med udgangspunkt i pensum. Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Studerende deltager aktivt i relevante kliniske sygeplejeopgaver. Forbereder sig til diverse vejlednings-, planlægnings - og evalueringsmøder. Gennemførelse af fastlagt studieaktivitet beskrevet af afdelingen. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet i form af seminar. Kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan i eportfolio. Dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Udarbejdet af Vibbe D. Damm, klinisk vejleder og Randi Helena Elgaard, uddannelsesansvarlig sygeplejerske.,. 15. juni 2012 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 Side 9 af 9