Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Urinvejskirurgisk afdeling K omfatter operationsafsnit, ambulatorium, sengeafsnit med 3 diagnosespecifikke teams, forskningsafsnit og modtageafsnit som tillige rummer Center for vandladningsforstyrrelser. Urinvejskirurgisk Ambulatorium K består af 3 diagnosespecifikke teams (prostata-, urologi- og blæreteam). Hvert team består af sekretærer, sygeplejersker og læger. Ambulatoriet har sin egen afdelingssygeplejerske. Ambulatoriet råder over 9 undersøgelsesstuer og har i gennemsnit 300 patienter om ugen. Arbejdstiden er fra 7.30 til (16.00). Samarbejdsrelationer Personalegruppen består af sygeplejersker, sekretærer og læger. Der er dagligt samarbejde med K-forskningsafsnit, K-modtagelse, K-OP, K-sengeafsnit, Dagkirurgisk afdeling, Billeddiagnostisk afdeling, Klinisk Biokemisk afdeling, Sterilcentralen, Nuklearmedicinsk afdeling, MR-center og Patologisk Institut. Patient/borger kategorier I K-ambulatoriet møder voksne patienter til undersøgelse, behandling og kontrol for akutte, kroniske og komplekse sygdomme. Patientklientellet har eller er til observation for urologiske sygdomme som: Prostatakræft Blærekræft Nyrekræft Tumor testes Cancer penis Vandladningsproblemer Urinvejssten Seksuelle problemer herunder erektil dysfunktion. Kønsfordelingen blandt patienterne i ambulatoriet er ca. 3-1 ( - ). Aldersspredning fra 16 år og opefter med størst andel mellem 60 og 75 år. Centrale kliniske problemstillinger De kliniske problemstillinger i ambulatoriet er centreret om kommunikation og formidling. De mange korte kontakter fordrer, at sygeplejersken behersker overblik i en meget hektisk hverdag og samtidig har fokus på identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger hos den enkelte patient. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 Vandladningsproblematikker af meget forskellig art udgør mange af de komplekse patientsituationer, som ambulatoriesygeplejersken skal håndtere selvstændigt eller i samarbejde med lægen. Der arbejdes med nedenstående sygeplejefaglige problemstillinger. Kliniske problemstillinger knyttet til fysiologiske behov: Præoperativ sygepleje med fokus på information, ernæring, smertebehandling, mobilisering og rehabilitering Ernæring til alment svækkede patienter eller patienter i palliativ behandling Smertebehandling, herunder lindring af kroniske smerter Obstipation Vandladningsproblemer, herunder behov for anlæggelse eller skiftning af kateter Kliniske problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: I forbindelse med nydiagnosticeret cancerdiagnose I forbindelse med progression af uhelbredelig cancer Impotens efter operative urologiske indgreb Etiske problemstillinger i forbindelse med udredning for eksempelvis prostatakræft Kulturelle problemstillinger i forbindelse med undersøgelse og behandling i genitalregionen Kliniske problemstillinger knyttet til mestring: Vandladningsproblemer af forskellig art, herunder inkontinente mænd, som kræver sygeplejefaglig vejledning Kliniske problemstillinger knyttet til delegerede opgaver: Hygiejniske og sterile problemstillinger i forbindelse med undersøgelser og små operative indgreb Instrumenthåndtering Planlægning, prioritering, koordinering, uddelegering, udførelse og dokumentation af sygepleje til dagens ambulante patienter Forberedelse af patienter, der møder til undersøgelser som eksempelvis cystoskopi, blære- eller prostatabiopsi Gennemførelse af vandladningsundersøgelser som eksempelvis uroflow og ultralydsskanning af blæren Tværfaglige og tværsektorielle forhold Samarbejde med følgende faggrupper: Læge Sekretær Forskningssygeplejerske Projektsygeplejerske Fysioterapeut Portør Serviceassistent Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Bioanalytiker Tværsektorielt samarbejdes der med: Primærsygeplejerske Praktiserende læge Det palliative team Der er i det daglige arbejde et meget tæt samarbejde mellem læge og sygeplejerske, idet de sammen har ansvar for afvikling af konsultationer for patienter dagligt. Sygeplejersken har den planlæggende og koordinerende funktion i afvikling af dagens program, samtidig med hun udfører kliniske sygeplejeopgaver. Der afvikles i hvert af de 3 teams 1-2 daglige programmer med patienter om dagen. I alt har ambulatoriet ca patientbesøg om året. K-ambulatorium har nøglepersoner indenfor: Dokumentation Hygiejne Sikkerhed K-ambulatorium har i perioder besøg af udenlandske læger og sygeplejersker samt kollegaer fra landets øvrige hospitaler. Der er medicinstuderende tilknyttet afdelingen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener I patientforløbene skelnes mellem: Nyhenviste Ambulant forundersøgelse/udredning Ambulant behandling Ambulant kontrol Kurative og palliative forløb Simple og komplekse forløb Der er patientsituationer og -fænomener indenfor følgende områder: Patienter med vandladningsgener af enhver art som eksempelvis obstruktive, neurogene og irritative gener Patienter med recidiverende urinvejsinfektioner til profylaktisk behandling Patienter med smerter i blæren eksempelvis interstitiel cystitis og smertefuld blæresyndrom Patienter med hæmaturi Komplekse problemstillinger hos kroniske cancerpatienter, hvor cancer prostatapatienter udgør den største gruppe. Det kan dreje sig om problemer i forhold til smertebehandling, ernæring, aktivitet eller medicin Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 Inkontinens hos mænd efter operation for prostatacancer (radikal prostatektomi) Patienter til anlæggelse eller skift af såvel uretral kateter som suprapubisk kateter, herunder eventuelt undervisning til pårørende eller i komplekse situationer hjemmesygeplejersken Patienter, der møder til undersøgelser som eksempelvis cystoskopi, GU, biopsitagning fra blære eller prostata, flowmåling og ultralydsscanning for resturin Patienter, der møder til mindre operative indgreb, som eksempelvis anlæggelse af suprapubisk kateter eller hydroceletømning. Patienter med akutte og/eller kroniske smerter i eksempelvis blære eller knogler Patienter med erektil dysfunktion og seksuelle problemer specielt efter urologisk operation Patienter til blæreskylninger med medikamenter (behandling mod blærekræft) "Den svære samtale". Eksempelvis information om kræftdiagnose og opfølgning herefter Stresstilstande og mestringsproblematikker herunder angst og depression som følge af kronisk sygdom, som oftest er en cancersygdom. Støtte til medicinadministration Behov for hjælp i hjemmet, som kræver samarbejde primærsektor Information og forberedelse forud for operation Patienter med urostomi, som kommer til kontrol efter cystektomi Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver i K-ambulatorium retter sig især mod det kommunikative aspekt, sundhedsfremme, forebyggelse og undersøgelse samt aktiv eller lindrende behandling. Målet er at udvise professionalisme og kompetence i omsorgen for patienten. Patientologiske, relationelle og kommunikative opgaver: Modtagelse af den ambulante patient med fokus på det første møde og beherskelse af den korte målrettede samtale Information, vejledning og undervisning af patienter og pårørende i simple eller komplekse situationer eksempelvis i forbindelse med undersøgelser, behandlinger, operationer eller kontrolforløb Sygeplejeopgaver knyttet til delegerede opgaver: Observation, støtte og vejledning før, under og efter undersøgelse eller behandling Håndtering af biopsipræparater, cytologi og forskellige urinprøver Beherske steril teknik i forbindelse med undersøgelser, indgreb og behandlinger Håndtering/anvendelse af teknisk og medikoteknisk udstyr som eksempelvis videosøjler, utensilievaskemaskine, skopvaskemaskine, bækkenkoger, leak-tester, elkoagueleringappearatur til blærepolypper, lyskilder, ultralydsscanner, dicom og cystoscoper Medicinadministration til udvalgte patientgrupper Selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor det sundhedsfremmende og forebyggende aspekt er fremtrædende Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 I afdelingen er der specialiserede selvstændige sygeplejekonsultationer, som den studerende kan deltage i og i nogen udstrækning selvstændigt varetage i forhold til: Patienter med LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms) Patienter til Calmetteskylning for blærekræft Nyhenviste patienter til observation for cancer prostata Kontrolpatienter med prostatacancer Patienter med komplicerede kateterskift Optagelse af anamnese og forberedelse forud for prostatabiopsi Fjernelse af kateter efter radikal prostatektomi og opfølgende samtale efter operation Sygeplejeopgaver knyttet til organisatoriske og ledelsesmæssige opgaver: Beherske den daglige vurdering, planlægning, koordinering, evaluering og dokumentation af den enkelte patients ambulante forløb og samtidig have overblik over og varetage ca andre patienters flow i det tværfaglige samarbejde Medvirke til at sikre sammenhæng i patientforløb Beherske uddelegering af praktiske og administrative opgaver Varetage dokumentation af delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver Forholde sig kritisk til den daglig udførte sygepleje Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Hospitalet har fokus på håndhygiejne ud fra klinisk retningslinje, hjerte-lungeredning og ernæring, Det er muligt at gennemgå e-læringsprogrammer i forhold til dette samt at teste sin viden. K-ambulatorium har et dagligt samarbejde med afdelingens forskningsenhed. Derudover er flere sygeplejersker i gang med egne projekter. Der er udviklingsarbejde i gang i forhold til: Accelererede patientforløb Pakkeforløb Blevejningstest Smerteoplevelse i forbindelse med prostatabiopsi biopsi Katetertilstopning Dokumentation Audit Der arbejdes i det daglige med tiltag i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel herunder udarbejdelse af kliniske retningslinier, procedurebeskrivelser m.m. Opgaven varetages af nøglepersoner med inddragelse af hele personalegruppen. Den studerende vil få mulighed for følgedage i afdeling K`s Forskningsenhed. Her vil der være mulighed for at være med i projektsygeplejerskers og forskningssygeplejerskens daglige arbejde. I K ambulatorium er det en naturlig del af hverdagen at søge og inddrage ny forsknings- og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 udviklingsbaseret viden i sygeplejen. Sygeplejerskerne i K-ambulatorium er medlemmer af faglige sammenslutninger og følger med i patientforeningsarbejde blandt andet DSR, FS for urologisk interesserede sygeplejersker, EAUN (europæisk organisation af urologiske sygeplejersker), NUF (nordisk forening af urologiske sygeplejersker), inkontinensforeningen og PROPA (Prostatacancer patientforening). Sygeplejerskerne deltager i læge- og sygeplejefaglig forskning og i udvikling af nye behandlinger, tiltag og metoder. Sygeplejerskerne udvikler sygeplejedelen i forbindelse indførelse af nye forskningsresultater, behandlinger m.v. Der arbejdes med opdatering af afdelingens retningslinjer og instrukser, som overføres til e-dok. Disse kan læses på Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder: Sygeplejeprocessen anvendes i forbindelse med alle de kliniske opgaver hos patienterne, men anderledes end i sengeafsnit, da der dokumenteres i fællesjournalen. Afdelingens procedurebeskrivelser, tjeklister og retningslinier for dokumentation følges Afdelingens kliniske retningslinier og instrukser følges Fællesjournal (PDOC), EPJ, bookingsystem og modtageregistrering, Dicom m.m. anvendes Makroer, som er standarder for diktatvejledninger, anvendes Der er 1 ugentligt møde for sygeplejersker med orientering eller med drøftelse af en faglig problemstilling. Der er teammøder i de enkelte teams efter behov. Der er personalemøder efter behov. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Der er en klinisk vejleder tilknyttet ambulatoriet. Den studerende tilknyttes fast et af de 3 team. I ambulatoriet arbejdes der på hverdage i dagtimerne, og da plejepersonalet udelukkende er sygeplejersker, vil den studerende altid arbejde sammen med en sygeplejerske. Den studerende får fra begyndelsen tilknyttet en daglig vejleder, som har denne funktion i hele perioden. Andre sygeplejersker vil indgå ad hoc i den daglige vejledning knyttet til patientsituationerne. Den kliniske vejleder har ansvaret for tilrettelæggelsen af den kliniske uddannelse, de tilknyttede administrative opgaver, gennemgang og drøftelse af patient- og sygdomsforløb, patientfortælling og seminar (fælles med sengeafsnittet). Den kliniske vejleder har ansvar for, at den studerende får mulighed for at reflektere over sin faglige og personlige udvikling til fagperson. Studerende og klinisk vejleder har fælles ansvar for, at den studerende bliver en del af det faglige og kollegiale samarbejde og fællesskab. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 Klinisk vejleder varetager vejledning i forhold til obligatoriske opgaver og fungerer som eksaminator til den interne kliniske prøve. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede ansvar for de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Hun deltager i seminar og indgår ad hoc som ressourceperson for den kliniske vejleder og studerende i forhold til støtte, hjælp og vejledning. Undervisningens tilrettelæggelse Den studerende har mulighed for dagligt at mødes med den kliniske vejleder. Der vil være mulighed for følgeskab flere gange i ugens løb. Refleksion og før-, under- og eftervejledning foregår løbende knyttet til dagens opgaver. Vejledningen har et mere formaliseret form én gang ugentligt, hvor der er planlægningsog evalueringssamtaler. De første 2-3 uger er afsat til introduktion med fokus på kommunikation herunder mestring af den korte målrettede samtale. Der vil endvidere være fokus på relationelle aspekter, etik og moral, arbejdets tilrettelæggelse og afvikling, planlægningssamtale samt udarbejdelse og ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. I den efterfølgende periode fokuseres der på udvalgte analysemetoder, mål, handlinger og dokumentation i relation til problemstillinger, patientfænomener og perspektiver. Der arbejdes med beherskelse af komplekse kliniske sygeplejehandlinger samt beherskelse af den administrative, ledende og udviklende del af sygeplejen. I klinisk vejledning anvendes planlægningsskema og Model for praktiske færdigheder som daglig studiemetode. Der forventes en vis selvstændighed i den studerendes planlægning af studieaktiviteterne. Læringsmiljø /Studiemiljø Der tilstræbes et aktivt studie- og læringsmiljø, hvor der er mulighed for at koble teoretisk viden til konkret praksis og omvendt. Dette foregår i høj grad under refleksionen og gennemgangen af de obligatoriske opgaver. Vejledningen foregår i en anerkendende og uhøjtidelig atmosfære. Der afsættes dagligt tid til skriftlighed og refleksion, og det forventes, at den studerende aktivt bruger denne tid til formålet, herunder ajourføring af den individuelle kliniske studieplan, som er omdrejningspunktet i uddannelsen. Det forventes, at aftaler i forhold til aflevering af opgaver overholdes. Afdelingen råder over få PC-er, som kan anvendes i begrænset omfang. Hospitalet er tilknyttet biblioteksservice i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek. Åbningstider oplyses på Intranettet. Afdelingen råder over et begrænset bibliotek, som kan anvendes i afdelingen. Der er ikke mulighed for udlån. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende følges med den kliniske vejleder flere gange ugentligt. De øvrige dage planlægges følgeskab med en fasttilknyttet daglig vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Den kliniske vejleder og den studerende har et tæt samarbejde omkring den individuelle kliniske studieplan og Studiebogen med fokus på planlægningen og evaluering af den kliniske undervisning og den studerendes læringsudbytte. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er Vibbe D. Damm. Hun har klinisk vejlederkursus svarende til 1/6 diplomuddannelse, som det tilstræbes i "Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje" (Rådet for Klinisk Undervisning 2008). Hun har desuden 1/6 diplomuddannelse i Kommunikation i sundhedsvæsenet samt i Grundmodul / videnskabsteori. Den kliniske vejleder har udført selvstændigt sygeplejerelateret pilotprojekt og har mange års erfaring som vejleder. Hun har stort specialekendskab indenfor de respektive teams. I afdelingen er ansat én tidligere fungerende klinisk vejleder. I perioder kan den kliniske vejleder være på uddannelse. Den studerende superviseres i disse perioder af den uddannelsesansvarlige og den daglige vejledning varetages af sygeplejersker uden vejlederkursus. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til den interne prøve, skal følgende studieaktiviteter dokumenteres: Udarbejdelse og opdatering af klinisk individuel klinisk studieplan og aktiv anvendelse af Studiebogen Deltagelse i praksisfællesskabet i afsnittet, herunder være opsøgende og demonstrere åbenhed overfor læringsmuligheder og vejledning af forskellige daglige vejledere i de enkelte patientforløb I den daglige praksis arbejde med patient- og sygdomsforløb, hvor patientens perspektiv inddrages i planlægningen af plejen Øver sig i forhold til de beskrevne sygeplejeopgaver og agere undrende og undersøgende i forhold til udførelse af gældende procedurer Arbejdet med ovenstående dokumenteres i 1 patientforløb samt 1 udviklingsbaseret temaforløb, som præsenteres og drøftes på en sygeplejekonference, der ledes af den studerende. De skriftlige opgaver afleveres i relevant antal kopier 2 dage før den individuelle eller fælles gennemgang. Jævnfør skolens regler må opgaverne ikke mailes indeholdende patientdata Forberedelse til og aktiv deltagelse i seminarer sammen med studerende og vejledere fra sengeafsnittet, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8