Københavns Universitet. Rapport fra dykker- og fotorejse til Rødehavet i 2007 Provencal, Philippe. Publication date: 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Rapport fra dykker- og fotorejse til Rødehavet i 2007 Provencal, Philippe. Publication date: 2007"

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Rapport fra dykker- og fotorejse til Rødehavet i 2007 Provencal, Philippe Publication date: 2007 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Provencal, P. (2007). Rapport fra dykker- og fotorejse til Rødehavet i Århus: Naturhistorisk Museum. Download date: 14. sep

2 1

3 RAPPORT FRA DYKKER- OG FOTOREJSE TIL RØDEHAVET I af Philippe Provençal 2 Der blev dykket i samme havområde som under turen i 2005 og 2006, således at det skraverede område i kortet fra rapporten fra 2005 svarer til det område, hvor der blev dykket i 2007 (Provençal 2005). Indhold Dyk nr Snorkeldyk Dyk nr Dyk nr Dyk nr Dyk nr Snorkeldyk Dyk nr Snorkeldyk Dyk nr Dyk nr Dyk nr Dyk nr Dyk nr Dyk nr DISKUSSION ORNITOLOGISKE OBSERVATIONER OBSERVATIONER AF HAVPATTEDYR LITTERATUR Turen blev organiseret af Quatre Force Diving i forbindelse med Red Sea Safari Tours. 2 Naturhistorisk Museum, Wilhem Meyers Alle 210, 8000 Århus C. Hvor intet andet er anført er fotoene taget af forfatteren. 2

4 Dyk nr. 1 Dato: 25/9 Sted: Marsa Shona Max. dybde: 20,7 m Dykketid: 24 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 14,3 m Temperatur på dybest dykket dybde: 28 Naturforhold: Et kystrev, som har den sædvanlige struktur med en flad koralflade som strækker sig fra kysten på en dybde svarende til laveste tidevand og knækker ned i en stejl revvæg. Revvæggen var dækket af en sund epifauna. På 20 m dybde gik revvæggen over i en flad bund dækket af hvidt sand. Epifauna: Revvæggen var dækket af en sund og rig epifauna omfattende mange arter af stenkoraller Scleractinia spp. Der var bl.a. en særdeles flot formation af en koralart, hvis stok dannede bladformede strukturer, der minder om svampe på træer. Det var sandsynligvis en Turbinaria sp. Koralstokkene dækkede et areal på 2 x 3 m på den lodrette revflade på m dybde. Ellers var der flotte kolonier af ildkoral Millepora dichotoma også på dybt vand, m dybde, selv om denne art er forsynet med zooxantheller og derfor afhængig af rigeligt med sollys. Lidt højere oppe i vandsøjlen var der grenede koraller, sandsynligvis Acropora spp. Fisk: Lokaliteten udmærkede sig ved sine to typer habitater: sandbund og stenrev. På sandbunden blev der observeret og fotograferet typiske bundfisk for den bløde bund som rødehavsmullen Parupeneus forsskali, blåplettet pilrokke Taeniura lymma, øglefisk, hvor det fotograferede eksemplar sandsynligvis tilhører arten Synodus dermatogenys. Desuden blev en kuglefisk fotograferet. Den tilhørte arten Arothron hispidus. Denne art findes almindeligvis på sand eller grusbund ved koralrevene, og det var også på sandbunden, at den blev observeret. 3

5 Af regulære koralrevsfisk var der stimer af rødbarser Anthias squamipinnis. Disse fandtes også på dybere vand m dybde selv om de almindeligvis foretrækker en lavere dybde (pers. obs.). Der blev observeret en dragefisk Pterois miles 3. Fanefisk Chaetodon spp. var hyppige. Der var den smukke Chaetodon austriacus, og der blev taget et fotografi af et par af de smukke erythrea fanefisk Chaetodon paucifasciatus. Denne art træffes oftest på lidt dybere vand efter egne observationer 4, hvilket gør fotografering af dens smukke højrøde felt på bagkrop og rygfinne besværlig, da de som regel optræder som lysebrune på fotos på grund af vandets farvefiltrering, i hvert fald hvis man bruger naturlys. De pågældende eksemplarer blev også fotograferet på m dybde. Desuden blev en mindre fisk af arten arabisk monokelbrasen Scolopsis ghanam fotograferet. Monokelbrasener er en fiskefamilie, som består af mindre arter, der kan minde lidt om havruder. De er almindeligvis moderat aflange i kroppen. Det pågældende eksemplar havde lysreflekterende felter i en øjenbrynstribe og øverst på halestilken. Desuden blev en kongeengelfisk Pygoplites diacanthus observeret. Der blev observeret tre arter af kirurgfisk. Et flot eksemplar af kirurgfisken Naso elegans 5 blev fotograferet. Den befandt sig også på m dybde på sandbunden, men lige i nærheden af koralvæggen. Blå kirurgfisk Zebrasoma xanthurum blev observeret hist og her, og desuden blev en sejlfinnet kirurgfisk Zebrasoma desjardinii observeret. Desuden blev en flagermusfisk Platax orbicularis observeret (DVD-2007) og der var også en stime af den smukke blåbåndede snapper Lutjanus kasmira (ibid.). En stime af pelamide-lignende fisk på en halv meters længde åbnede deres gab på vid gab for at sluge plankton (DVD-2007). Højere oppe langs koralvæggen var der flere arter jomfrufisk. Der var rødehavsanemonefisk Amphiprion bicinctus, men den hyppigste art var repræsenteret ved flotte hvidbugede jomfrufisk Amblyglyphidodon 3 Arten Pterois volitans er blevet splittet op i to: Pterois miles, som lever i Rødehavet og det vestlige Indopacifik, og Pterois volitans, som lever i det Østlige Indopacifik ( eciesname=volitans). Pterois miles kaldes for indisk dragefisk på dansk. 4 Dens bathymetriske udbredelse er fra 4-30 m dybde (Lieske & Myers 1994 tavle 58). 5 Arten hed før i tiden Naso lituratus men arten er blevet splittet op i to arter, således at den vestlige bestand fra Rødehavet og det Indiske Ocean nu kaldes for Naso elegans ( iesname=lituratus) 4

6 leucogaster. Disse færdedes i småstimer og blev fotograferet. Der var store stimer af musketerfisk Caesio spp., bl. a. den smukke, stribede musketerfisk Caesio striata, som er endemisk for Rødehavet (Lieske og Myers 1994 tavle 46). 5

7 Snorkeldyk 1 Dato: 25/9 Sted: Abû Dabâb Naturforhold: Se Provençal (2005, dyk nr. 1). Fik snorklet på revvæggen foran revfladen. Der var mange flotte stenkoraller Scleractinia spp. på revkanten og ned langs revvæggen. Epifaunaen så sund og tæt ud, hvilket også kan dokumenters af fotomaterialet. Selv om der ofte på koralrev er mange steder ved revkanten, hvor man kan se den bare koralkalk, skyldes det brændingen. Et smukt eksemplar af den såkaldte jordbærkoral Pocillopora verrucosa blev fotograferet. Ellers var der mange Acropora-koraller. Heraf en smuk, hvid koloni, som dannede hjemsted for unge jomfrufisk. Der var enkelte ildkoraller Millepora dichotoma og ellers en del blødkoraller Alcyonacea spp. Fisk: Der var en flok af regnbuegylter Thalassoma rueppellii, som fouragerede på selve revfladen. Arten er endemisk for Rødehavet (Göthel 1998 s. 222). Der var en stime af juvenile på 5-10 cm længde, og to store adulte på en cm længde. Man kunne få det indtryk, at det var forældre med en flok unger, men det var vist en illusion. Fisk plejer ikke at passe på deres unger så længe, at de når den halve voksenstørrelse. Denne art var særdeles hyppig på denne lokalitet. Der var en stime af de smukke rødbarser Anthias squamipinnis. En høgefisk af arten fregnet høgefisk Paracirrhites forsteri, som lå på lur på en koralkalkafsats, blev fotograferet. Høgefisk af denne art plejer at sætte sig på bunden eller på koraller, hvor de ligger på lur efter bytte. Får de øje på noget spiseligt, farer de ud efter det. De kan endda bruge ildkoraller som underlag for deres standjagt (pers. obs af fregnede høgefisk på kolonier af Millepora dichotoma, disse observationer har jeg også dokumenteret fotografisk). Et par smukke fanefisk Chaetodon austriacus blev fotograferet. Der var også en filament fanefisk Chaetodon auriga. Der var desuden også et par sejlfinnet kirurgfisk Zebrasoma desjardinii, et flot eksemplar af kirurgfisken Naso elegans, som også blev fotograferet. Denne art har to skalpeller på 6

8 halestilken, og disse kan ikke trækkes ind i halestilken som f.eks. hos Acanthurus arterne. De er farvet i en gul-orange advarselsfarve og lyser op på fiskens halestilk til skræk og advarsel. Der var også sortbrune kirurgfisk Acanthurus nigrofuscus i stimer. Derudover blev en flot han af papegøjefisk Scaridae sp. fotograferet. De to smukke austriacus-fanefisk, som blev observeret ved Abû Dabâb. Hvad angår jomfrufisk, var der som nævnt i forrige afsnit en hel stime af unger af jomfrufisk, efter al sandsynlighed af arten Chromis viridis, som holdt til mellem grenene på en Acropora- koral. Denne art af jomfrufisk er smukt lyseblå til blågrøn som voksen. Ungerne hos jomfrufisk kan være meget forskellige fra de voksne, men disse lignede fuldstændigt voksne C. Viridis i kropsform og farver, bortset fra at kropsiderne var mere smaragdgrønne end hos de voksne. Disse kan dog også være ret grønne (pers. obs.; se også foto hos Allen 2004 s. 35). Ellers blev en smuk, svovlgul jomfrufisk Pomacentrus sulphureus og en hvidbrystet jomfrufisk Amblyglyphidodon leucogaster fotograferet. Der var stimer af tofarvet chromide også kaldet chokolade-jomfrufisk Chromis dimidiata. 7

9 I overfladen var der stimer af mindre slanke stimefisk med lyseblå ryg. Sandsynligvis var de enten stribefisk Atherinidae sp. Eller musketerfisk Caesionidae sp. Af større fisk blev et par hestemakreller af arten Carangoides bajad observeret. Den ene havde den gule dragt, som denne art er kendt for at kunne få, mens den anden var blåsort. Et par flotte koralbarser af arten juvelbars Cephalopholis miniata og påfuglebars Cephalopholis argus blev også observeret. De øvrige dykkerhold fik videofilmet en flot arabisk kejserfisk Pomacanthus maculosus (DVD-2007). Desuden blev to kejserkirurgfisk Zebrasoma xanthurum, som tilsyneladende lå i strid, videofilmet. Samme sted var der også to kuglefisk af arten Arothron diadematus. En flot bordkoral, som rejste sig på sin stamme fra bunden og bredte sin bordplade ud, blev videofilmet. En vinkelfanefisk Megaprotodon trifascialis brugte bordpladen som territorium 6 (DVD-2007). Der blev også videofilmet en søanemone med en underlig, særdeles lyserød, neonlysende farve, som var hjemsted for to klovnfisk Amphiprion bicinctus. En flot stime af sejlfinnet kirurgfisk Zebrasoma desjardinii blev også filmet. Efter optællinger foretaget på filmen bestod den af mindst 40 eksemplarer (DVD-2007). 6 Se længere nede under dyk nummer 4. 8

10 Dyk nr. 2 Dato: 26/9 Sted: Qut ah Sughayrah (St. John s revkomplekserne) Max. dybde: 25,3 m Dykketid: 30 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 18,3 m Temperatur på dybest dykket dybde: 29 Naturforhold: Se Provençal (2005, dyk nr. 2). Havde tekniske problemer under dykket, da jeg var for let og desuden havde problemer med trykudligning i begyndelsen af dykket. Revet så ud som ved dykket i 2005, hvad angår epifauna og øvrige naturforhold. Fiskelivet ændrede sig ikke med dybden. Der var nogle få snorlignende hornkoraller Juncella juncea. Fisk: Der blev observeret en enkelt sabelegernfisk Sargocentron spiniferum samt flere eksemplarer af månehalet storøjefisk Priacanthus hamrur. Denne art er ofte rød eller rødlig, men kan være rødbrun eller lysere næsten rosa. De øvrige dykkerhold berettede, at de havde set både hvidtippet revhaj Triaenodon obesus samt grå revhaj Carcharhinus amblyrhynchus/wheeleri. Desuden blev der videofilmet en flot sejlfinnet kirurgfisk Zebrasoma desjardinii, og en indisk dragefisk Pterois miles. 9

11 Dyk nr. 3 Dato: 26/9 Sted: Sha ab Umm Urûq Max. dybde: 21,3 m Dykketid: 31 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 14,0 m Temperatur på dybest dykket dybde: 29 Naturforhold: Et flot rev i åbent hav. Der er et hovedrev, og syd for det er der mange mindre koralblokke og søjler af koralkalk 7. Der var mange bordkoraller, det vil sige hjortetakskoraller Acropora spp., som voksede i bordform. Vækstformen er ikke artsspecifik, men er afhængig af miljøfaktorer. På ca. 8 m dybde viste en flot bordkoral imidlertid tegn på blegning. Da det var sporadisk, er der grund til at antage, at det skyldtes berøring fra dykkere og ikke nogen større miljøbelastning (jf. Provençal 2003). Fisk: Fiskelivet var lige så rigt som ved de øvrige dyk. Der var et smukt par af den endemiske fanefisk Chaetodon semilarvatus. Parret opholdt sig ved koralkolonier, hvor der også var vimpelfisk Henniochus intermedius (DVD- 2007). Et andet sted blev en smuk vinkelfanefisk Megaprotodon trifascialis filmet (DVD-2007). Der var smukke stimer af rødbarser Anthias squamipinnis iblandet flokke af tofarvet chromide Chromis dimidiata. En mindre, men smuk søanemone var hjemsted for et par klovnfisk Amphiprion bicinctus. Den dannede også tilflugt for unger af treplettet jomfrufisk Dascyllus trimaculatus. Ved en skrænt, hvor epifaunaen tilsyneladende var blevet ødelagt, var en flot titan-aftrækkerfisk Balistoides viridescens i gang med at æde af noget assisteret af en kongeengelfisk Pygoplites diacanthus samt af nogle gylter og nogle kirurgfisk (DVD-2007). 7 Lokalitetens arabiske navn betyder: forsynet med koralblokke (egtl. Koralblokkemoderrevet). 10

12 Dyk nr. 4 Dato: 26/9 Sted: Urûq abî bassalah Max. dybde: 16,4 m Dykketid: 39 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 10,0 m Temperatur på dybest dykket dybde: 29 Naturforhold: Et rev i åbent hav, hvor der var en del koralblokke. Det vil sige et hovedrev med fire større koralblokke, som nåede overfladen i en mere eller mindre øst - vest gående linje nord for det. Vi blev sejlet ud med gummibåd til nordvestsiden af revet, så vi kunne svømme rundt om det og svømme blandt de frie koralblokke samtidig. Epifaunaen var den samme som ved de forrige rev. Der var dog også steder, hvor epifaunaen syntes at have været væk eller fjernet, så bunden var dækket af skærver af koralkalk. En flot svamp blev fotograferet (DVD-2007). På 9-12 m dybde var der en flot bordkoral, som var cremehvid i farven. De enkelte grene stod så tæt, at selve bordpladen syntes helt kompakt. Man kunne ikke se igennem. På denne bordkoral var der en vinkelfanefisk Megaprotodon trifascialis, som tilsyneladende havde bordet som sit territorium. Den svømmede hele tiden tæt på det. Denne koral og fanefisk fik jeg fotograferet. Denne art er også tæt forbundet med Acroporakoraller og lever udelukkende af deres polypper og eller disses slim (Lieske & Myers 1994 tavle 63). Den er kendt for at have små territorier, som ofte består af bordpladen på en bordkoral. Fiskens prædation på korallen slår den dog ikke ihjel (Randall 1986 nr. 248). 11

13 Bordkorallen med vinkelfanefisken. Læg mærke til hvor tæt grenene står. Der er to almindelig arter af ildkoraller i Rødehavet, nemlig Millepora dichotoma, hvis stok ser ud til at have et kniplingsmønster, og Millepora platyphylla, som er pladeformet, og hvor pladerne er bøjede eller bølgede, sandsynligvis afhængigt af strøm og lysforhold, idet ildkoraller har zooxantheller ligesom stenkorallerne men er hydrozoer. Ofte ser det ud, som om M. dichotoma dominerer, men på denne lokalitet var der ifølge egne fotografier mest M. platyphylla. Et sted på m dybde lå der en meget stor koralkoloni med store polypper, som var fremme selv om det stadigvæk var dag. Ved siden af lå der en meget stor koloni af en koral, hvor polypperne havde en blå farve. Disse koraller har jeg ikke kunnet artsbestemme. Fisk: Fiskefaunaen på denne lokalitet er rig. Jeg fik observeret 1-2 blåplettet pilrokke Taeniura lymma og en mindre napoleonsfisk Cheilinus undulatus. Der var Ehrenbergs snapper Lutjanus ehrenbergi i stimer, hist og her iblandet muller, sandsynligvis af arterne Mulloidichtys flavolineatus eller M. vanicolensis, som jo opholder sig stationært ved revet midt i vandsøjlen om dagen og derfor ikke opfører sig som bundfisk (Lieske og Myers 1994, tavle 12

14 54). Disse to arter kan være svære at skelne fra hinanden visuelt, idet de artsspecifikke træk i dragterne ikke altid er til stede (Lieske og Myers ibid.) Desuden var der vimpelfisk og kirurgfisken Naso elegans. Der var også den specielle kirurgfisk Naso brevirostris, som har en hornagtig forlængelse på snuden. Juvenile og subadulte af denne art, som endnu ikke har udviklet det lange snudehorn, lever mest af at skrabe alger fra substratet, idet de ikke bliver forhindret af det lange snudehorn, mens de adulte lever af zooplankton. I alt tre eksemplarer blev fotograferet, heraf et par adulte fisk mens de var i en rivaliseringsdyst. De brugte tilsyneladende positurer og kropsslag, men hornet blev ikke anvendt. Ellers var der rødbarser Anthias squamipinnis i stimer, især højere oppe i vandsøjlen. Der var tofarvet chromide Chromis dimidiata, hvidbuget jomfrufisk Amblyglyphidodon leucogaster og treplettet jomfrufisk Dascyllus trimaculatus samt oversergentfisk Abudefduf saxatilis. Desuden var der store stimer af rødbarser Anthias squamipinnis på de lodrette revvægge. Desuden blev en meget smuk halvmånekejserfisk Pomacanthus maculosus samt en indisk dragefisk Pterois miles fotograferet af de andre turdeltagere, ligesom en smuk brun muræne Gymnothorax sp., og tobakspibefisk Fistularia commesrsonii kom svømmende i stimer (DVD- 2007). 13

15 Dyk nr. 5 Dato: 27/9 Sted: Habîlî as-saghîr Max. dybde: 32,9 m Dykketid: 29 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 18,3 m Temperatur på dybest dykket dybde: 29 Naturforhold: Et mindre rev, som strakte sig lodret op fra bunden, i åbent hav. Revet var dækket af en smuk epifauna med de koralarter både blød- og hornkoraller Alcyonaria og stenkoraller Scleractinia som er sædvanlige ved revene i Rødehavet. Fisk: Jeg fulgte guiden, idet vi svømmede fra båden og ned på 33 m dybde. Han lå vandret med benene mod revet, som på dette sted fortsatte i en stejl skrænt nedad, og kiggede efter seværdige dyr for turister, dvs. især hajer. Vi fortsatte, idet vi svømmede langsomt opad langs revet. Det var så lille, at man kunne komme hele vejen rundt om det. Da vi var på 30 m dybde, fik vi øje på en flot dragefisk Pterois miles, som opholdt sig ved revet på 27 m dybde. Den blev fotograferet. Da vi var kommet rundt om revet og var på vej tilbage til båden, pegede guiden på to tunfisk Thunnus sp. i åbent hav, som svømmede i det åbne vand et stykke fra revet på en m dybe. På dette sted, på m dybde, blev der også observeret store stimer af lysebrune jomfrufisk med hvide eller gullige haler. De opholdt sig i stimer i det frie vand ved revet og jagtede plankton (DVD-2007). Det var arten Chromis pembae, som almindeligvis opholder sig netop på stejl hårdbund fra m dybde (Randall 1986 nr. 158). En stime af snappere, sandsynligvis sort-hvide snappere Macolor niger opholdt sig ligeledes i det frie vand et stykke fra revet på denne dybde. De øvrige dykkere fik fotograferet en flot muræne samt en smuk hvidfinnet dragefisk Pterois radiata. Den svømmede tæt op ad epifaunaen på revet, hvilket er dens naturlige adfærd (DVD-2007). Denne art ses sjældnere 14

16 end den indiske dragefisk Pterois miles. Desuden blev en smuk månehalet storøjefisk Priacanthus hamrur videofilmet (DVD-2007). Nær ved overfladen var der store og meget smukke stimer af rødbarser Anthias squamipinnis, som lyste rødt og orange i solskinnet. Desuden var der også mange tofarvede jomfrufisk Chromis dimidiata (DVD-2007). 15

17 Snorkeldyk 2 Dato: 27/9 Sted: al-qut at al-kabîrah Naturforhold: Et rev i åbent hav, som der blev dykket på i For naturforhold se Provençal (2005) dyk nr. 3. Snorkeldykket foregik langs revkanten. Der blev taget i alt 28 billeder af dette habitat. Epifaunaen var smuk og så ud til at være artsrig. Den var karakteriseret ved mange koralkolonier, især var der flotte såkaldte jordbærkoraller Pocillopora verrucosa både i violet og i andre farvefaser og desuden Acropora spp., men også andre stenkoraller som Porites sp. Der var desuden mange ildkoraller af arten Millepora platyphylla og smukke bestande af ildkorallen Millepora dichotoma på lidt dybere vand ned ad den lodrette revflade. Derudover var der bestande blødkoraller Dendronephtya sp. På de steder nær ved overfladen, hvor der var bar koralkalk, var kalken ofte dækket af belægninger af grønalger. Dette var også bagrunden for den store mængde af sohal kirurgfisk Acanthurus sohal på dette sted (jf. Provençal 2008) 16

18 Den flotte koralbestand ved revkanten på al-qut at al-kabîrah revet. De flade pladeformede strukturer er ildkorallen M. platyphylla. Fisk: Der var som sagt mange sohal kirurgfisk. Disse fouragerede og afpatruljerede deres territorier på revfladen (jf Provencal 2008). En enkelt regnbuegylt blev også fotograferet der. Det ser ud til, at arten ynder at fouragere på revfladen (pers. obs.). Ifølge optagelserne på (DVD-2007) svømmede der en flot hestemakrel Carangidae sp. En stime halvnæb Hemiramphidae sp. svømmede i overfladen, og en stor stime af hvidhalede kirurgfisk Acanthurus gahm samlede sig ved båden i håbet om at finde spiseligt affald eller måske blive fodret. Denne adfærd er hyppig hos denne art (pers. obs.). Arten er endemisk for Rødehavet og Adenbugten. En enkelt Naso elegans kirurgfisk blev fotograferet længere nede ad revet, men dog tæt på overfladen. De orangefarvede torne på halestilken lyste op i forhold til fiskens mørke grundfarve, så advarselsfarven var tilsyneladende effektiv. Der var desuden et par af de smukke filament-fanefisk Chaetodon auriga samt et par vimpelfisk Henniochus intermedius. Lidt 17

19 længere ned ad revvæggen var der rødbarser Anthias squamipinnis i stimer. En smuk stime blev fotograferet. Desuden blev en mindre juvelbars Cephalopholis miniata fotograferet samme sted. Den havde en mørk grundfarve, men arten kan variere en del i farven. En flot påfuglebars Cephalopholis argus blev fotograferet sammen med en sohal kirurgfisk og en fregnet høgefisk Paracirrhites forsteri tæt på revkanten. Høgefisken sad på lur på standjagt på en koral. Mindre jomfrufisk Pomacentridae spp. opholdt sig mellem korallerne. 18

20 Dyk nr. 6 Dato: 27/9 Sted: al-qut at al-kabîrah Max. dybde: 21,9 m Dykketid: 39 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 13,7 m Temperatur på dybest dykket dybde: 29 Naturforhold: Det var særdeles interessant at besøge det samme rev med to års mellemrum. Stedet havde ikke forandret sig meget. De samme koralkolonier kunne tilsyneladende ses på de samme steder. Der var mange bordkoraller Acropora spp., hvilket allerede blev noteret i 2005 (Provençal 2005). Lokaliteten udmærker sig ved en stor koloni af koralarten Turbinaria mesenterina, som vokser på m dybde. Fotografierne fra 2005 og 2007 viser, at den ikke har forandret sig meget i løbet af de to år. Ellers er stedet kendetegnet ved en rig epifauna med en del blødkoraller. Disse er dokumenteret i fotomaterialet fra både 2005 og Fisk: I 2005 var stedet karakteriseret ved et rigt fiskeliv med bl. a. mange fanefisk Chaetodon spp. Disse var knap så hyppigt repræsenteret i Ved bunden på m dybde blev en langhalet filfisk Aluterus scriptus, som så ud til at holde til ved en koralblok, fotograferet. Denne art har en circumtropisk udbredelse, men den er langtfra lige hyppig alle steder, og den er sjælden i Rødehavet (Randall 1983 s. 170). På samme sted holdt en skorpionsfisk Scorpaenopsis sp. af arten Scorpaenopsis diabolus til. Det var et velvoksent eksemplar på cm. En tredje spændende fisk, som hold til på stedet, var en muræne, som jeg sandsynligvis også så og fotograferede i Den ser i hvert fald ens ud på billederne. Efter billedmaterialet at dømme tilhørte både eksemplaret fra 2005 og det fra 2007 arten gulrandet muræne Gymnothorax flavimarginatus. Artskendetegnene er især tydelige på billedet fra Størrelsen på de observerede eksemplarer var ca. 1 m. Artsidentiteten for eksemplaret fra 2007 er endelig bekræftet på optagelserne på DVD

21 Endnu en markant fisk fandtes på dette rev. Det var et flot eksemplar af en napoleonsfisk Cheilinus undulatus. Disse store læbefisk er kendt som maori wrasse i Australien. De bliver op til 2,3 m lange og nå en vægt på op til 191 kg. Disse fisk opfører sig som almindelige revfisk, som lever blandt grenede koraller på lavere vand, så længe de er juvenile, men foretrækker at være på lodrette revflader på dybere vand, når de har nået voksen størrelse. Det pågældende eksemplar var knap en meter lang og vejede sandsynligvis mellem 5 og 10 kg. Det kom tæt til os, fordi disse fisk ofte bliver fodret af dykkerne. Vores dykkerguide lokkede den med en golfbold, som han holdt mellem sine hænder. Fiskene bliver nemlig fodret med hårdkogte æg, men denne fodring bliver kritiseret af fredningsfolk, da den ødelægger fiskenes naturlige madvaner. Den er da også blevet forbudt, og vores guide holdt sig på den rigtige side af loven med hans golfbold, men det pågældende eksemplars vedholdende svømning omkring vores gruppe og dens tilsyneladende interesse i golfbolden viser, at den var vant til bedre forplejning fra gæstende dykkerturister. Arten har en smuk, smaragdgrøn farve med lodrette mønstre på kropssiden. Den lever af bundinvertebrater, især mollusker, men også echinodermer (Lieske et al tavle 92) og blødkoraller (pers. obs.), og den er ikke bange for at nedsvælge de giftige tornekronesøstjerner Acanthaster planci. Ellers var fiskelivet på dette rev karakteriseret ved stimer af de smukke blå musketerfisk af arten Caesio lunaris. Et par stykker af disse fisk lyste op med deres azurblå farve på 20 meters dybde op mod den lysebrune baggrund af især blødkoraller. Jeg tog et billede af hele scenariet for at kunne sammenligne billedets farver med det originale motiv, og som forventet er baggrunden på fotografiet langt mere blå end det oprindelige synsindtryk. Ud over den smukke Caesio lunaris var der store stimer af en elegant gulstribet musketerfisk Caesionidae sp., som jeg ikke har kunnet artsbestemme. En tobakspibefisk Fistularia commersonii blev også fotograferet. Denne art var hyppig på denne lokalitet i 2005 (pers. obs.). 20

22 Den flotte napoleonsfisk, som kom og legede med os. På denne lokalitet findes der store søanemoner på 5 m dybde på den lodrette revvæg. De tilhørte sandsynligvis arten Radianthus ritteri også kaldet Heteractis magnifica. Søanemonerne dækkede et område på 1-2 m 2, og de havde mange anemonefisk Amphiprion bicinctus knyttet til sig. Disse blev allerede registreret i 2005 (Provencal 2005). Til disse actinier var der også knyttet mange juvenile treplettede jomfrufisk Dascyllus trimaculatus (DVD- 2007). Se foto på næste side, hvor actinierne og klovnfiskene er afbildet. Den største klovnfisk på billedet var cm lang, hvilket angiver størrelsesforholdet for søanemonen. 21

23 Den store actinie med de mange klovnfisk. Dybde 5 m. 22

24 Snorkeldyk 3 Dato: 27/9 Sted: The caves Sha b Umm Khabîr Naturforhold: Revet var et i åbent hav, hvor koralkalken flere steder åbnede sig til regulære huler. Jeg snorklede langs med revkanten og fik taget flotte billeder i det smukke lys. Der var nogle smukke Acropora-koral kolonier. Tæt ved båden var der en lille, men smuk stime af rødbarser Anthias squamipinnis. Deres farver var særdeles stærke og klare i sollyset. De blev også fotograferet. Ifølge fotografierne var der hunfarvede fisk og en hanfisk, hvilket svarer til de talforhold mellem kønnene, som er kendt for arten. Der kom en stor (ca. 1 m lang) napoleonsfisk Cheilinus undulatus og begyndte at spise eller tygge i nogle svampe eller blødkoraller, som lå på 6-8 m dybde. Et meget mindre eksemplar kom og blandede sig lokket af den store fisks fødesøgningsadfærd. De bed begge to af bundorganismerne, og den lille, som kun var på 1/3 ½ størrelse af den store og helt klart et juvenilt eksemplar, blev tolereret af den store. Ifølge egne iagttagelser er napoleonsfisk ellers strengt territoriale og solitære, men territorialiteten strækker sig åbenbart ikke til juvenile eksemplarer. 23

25 Der var mange sohalkirurgfisk Acanthurus sohal. Disse blev fotograferet når de patruljerede deres territorium eller fouragerede på alger langs revkanten. Billedet ovenover er publiceret i Naturens Verden 2008, nr. 2, s. 29 (Provençal 2008). Et par mindre kongeengelfisk Pygoplites diacanthus på cm længde svømmede sammen og opførte et display (billedet lige ovenover), som jeg desværre ikke kunne tyde, da jeg ikke kender deres adfærdsformer. Ser 24

26 man på billedet, kunne det minde om leg, men det så dog ikke ud til, at nogen æg blev gydt på substratet, og medlemmerne af familien Pomacanthidae (engelfisk og kejserfisk) leger almindeligvis ved, at parret gyder æg og sæd sammen i åbent vand (Göthel 1994 p. 161). De gyder med andre ord ikke æggene på bunden eller i substratet, hvilket kan være en fordel på et koralrev, hvor der er mange planktonædende organismer i epifauanen (jf. Petersen and Warner 2006 s. 111) Der var en stor mængde mindre musketerfisk Caesionidae spp. (10-15 cm længde), som fouragerede i vandet. De spiste ivrigt nogle planktonorganismer, men jeg kunne desværre ikke se disse med det blotte øje, så jeg kender ikke deres identitet, om det var copepoder eller, hvad det nu kunne være. Derudover var der en stime saksehalet sergentfisk Abudefduf saxatilis, som også spiste plankton. Denne art er hyppig i Rødehavet (pers. obs.). 25

27 Dyk nr. 7 Dato: 27/9 Sted: (Qut at Sughayrah Taklîsî) Max. dybde: 12m Dykketid: 30 min. Stednavnet står i parentes, da jeg ikke fik det noteret ordentligt ned. Dykket var et natdyk. Vi dykkede langs et koralrev i et beskyttet område. Bunden, som bestod af sand, lå på 6-2 m dybde. Naturforhold: Der var ikke meget liv, men der blev observeret en stor søpølse Holothuroidea sp. Søpølser opdager man ikke så tit, da de lever som bunddyr, og deres fødesøgning minder om sandormenes, idet de sluger sand for at filtrere detritus og organiske partikler fra. De er en væsentlig del af koralrevenes økosystem (Vine 1986 s. 205), men da de forskellige arter almindeligvis skjuler sig, især om dagen, er det sjældent at man opdager dem, men man har en god chance under natdyk. Nogle af korallerne havde deres polypper tydeligt fremme. Mange koralarter lever et dobbeltliv, hvor de om dagen nærmest fungerer som planter, idet polypperne trækker deres tentakler ind, men lader deres zooxantheller udføre fotosyntese i sollyset. Om natten folder de deres fangsttentakler ud og fungerer som aktive rovdyr, som fanger alle de planktonorganismer, som de kan overkomme. Det er derfor om natten, at man ser polypperne mest udfoldede og med strakte tentakler. Fisk Der blev observeret 4-5 dragefisk Pterois miles. Dragefisk er mest, men langt fra udelukkende, nataktive. Hvis de ikke er fremme, skjuler de sig som regel i sprækker og huller i koralkalken (pers. obs.). Her var der en hel del dragefisk fremme. Nogle så ud til at være fascineret af lygtelyset. De stod i hvert fald 26

28 stille, når de var i keglen fra lygterne, men dragefisk er jo en art, som altid bevæger sig stille og adstadigt 8. Der blev også observeret en lille kuglefisk. 8 Ålekvabber, som også er nataktive, forbliver også liggende stille i lygtelyset under natdyk (pers. obs.) 27

29 Dyk nr. 8 Dato: 28/9 Sted: Sha ab al-malâhî Max. dybde: 21,3 m Dykketid: 37 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 12,2 m Temperatur på dybest dykket dybde: 28 Naturforhold: Området giver et særdeles flot indtryk. Et revkompleks bestående af en samling koralblokke, som når overfladen, og som danner slugter ned til bunden på m dybde. Nogle af disse slugter syntes at danne 20 m dybe sale med overfladen som loft, og hvor korallerne voksede på siderne. Epifaunaen var fantastisk smuk. Specielt var der særdeles store koralkolonier, efter al sandsynlighed tilhørende slægten Acropora, som voksede i bordkoralform. De koralkolonier, som vokser i kuppelform over substratet, kunne være 2-3 m i diameter. Al substrat var dækket af epifauna. Der blev fotograferet nogle store ildkoralkolonier. På følgende billede, som er taget på m dybde, kan man se den rige epifauna. Al bundsubstrat er dækket af forskellige former for koralkolonier, både forgrenede og de mere kompakte arter. Midt i billedet er der nogle flotte eksemplarer af ildkorallen Millepora dichotoma (den kniplingsværkagtige koloni). Det er et tegn på de gode leveforhold på lokaliteten, at den befinder sig så dybt, idet ildkoraller lever i obligatorisk symbiose med zooxantheller og derfor er stærkt afhængige af sollys. De fleste steder gror de ikke dybere end m (egen obs). 28

30 Fisk Fiskelivet udviste ikke de store overraskelser. Der var tofarvet chromide Chromis dimidiatus og andre almindelige revfisk. Et flot par hvidhalet kirurgfisk Acanthurus gahm, blev observeret og fotograferet i begyndelsen af dykket. Omtrent samme sted blev der også observeret og fotograferet en ikke fuldt udfarvet han af papegøjefisken Cetoscarus bicolor. Øverst på billedet ovenover kan man se et eksemplar af kirurgfisken Naso elegans. På den modsatte side af revkomplekset blev en napoleonsfisk Cheilinus undulatus observeret. 29

31 Dyk nr. 9 Dato: 28/9 Sted: Sha ab Claudia Max. dybde: 17,0 m Dykketid: 48 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 11,6 m Temperatur på dybest dykket dybde: 28 Naturforhold: Et rev i åbent hav, hvor en stor del af koralkalken er gennemboret af huler og tunneler. Rundt om revet findes der sine steder en særdeles smuk epifauna af flotte og store, kuppelformede koralkolonier, efter al sandsynlighed tilhørende slægte Porites. Disse dannede på dette sted store kupler, som kunne være mere end 2 m høje. Landskabet af koralkupler. Koralarten er sandsynligvis Porites sp. Bunden ligger på m dybde. Der blev også fotograferet end tragtformet svamp. Derudover var der en del bordkoraller, sandsynligvis Acropora spp. Blandt invertebraterne blev der 30

32 observeret 2 actinier med klovnfisk Amphiprion bicinctus. I den først observerede, som befandt sig på m dybde, blev klovnfiskene observeret i leg, idet hunnen, som var den største, lagde sine æg på substratet. Æggene var rødlige. Derudover fandtes der ildkoraller Millepora dichotoma, Acropora-arter m. fl. Fisk Den hyppigst observerede art var tofarvet chromide Chromis dimidiata. De fandtes i stimer over Porites-kuplerne. Ud over de just nævnte klovnfisk fandtes der hvidbuget jomfrufisk Amblyglyphidodon leucogaster samt rødbarser Anthias squamipinnis. I begyndelsen af dykket blev en flot kirurgfisk Naso elegans observeret og fotograferet. Over koralkuplerne fandtes også stimer af muller, sandsynligvis arten Mulloidichtys flavolineatus eller Mulloidichtys vanicolensis. Disse fisk opholdt sig i tætte mere, eller mindre stationære stimer, hvilket de har for vane om dagen (Lieske and Myers 2001 tavle 54). Eksemplarer af Ehrenbergs snapper Lutjanus ehrenbergi blandede sig i stimerne af muller. Disse to fiskearter har lignende farver og mønstre, selv om de ikke er tættere beslægtet. 31

33 En flot koralbars af arten Plectropomus pessuliferus opholdt sig roligt over sandbunden på m dybde (se billedet ovenover). I Rødehavet lever underarten marirubris. Det er en stor art, som kan blive op til 90 cm lang (Lieske and Myers 2001 tavle 29), og det pågældende eksemplar var ikke meget mindre, cm. Derudover blev en flot mangrovesnapper Lutjanus argentimaculatus fotograferet. Det er en art, der i lighed med andre snappere kan færdes i ferskvand, selv om det nok mest har teoretisk betydning for Rødehavsbestanden. En flagermusfisk Platax orbicularis blev observeret, desuden et par sabelegernfisk Sargocentron spiniferum (DVD-2007). Sidst på dykket kom der en stor napoleonsfisk Cheilinus undulatus og snakkede med os. Ligesom eksemplaret, som blev beskrevet under dyk nummer 6, blev den lokket af dykkerguidens spillen med en golfkugle. Denne fisk var særdeles stor, ifølge mine noter, som blev skrevet ned samme dag var den 1,2 m lang og 75 cm høj, men i og med at denne art ifølge litteraturen kan blive 2,29 m lang (Lieske and Myers 2001 tavle 92), så den var langt fra den maximale størrelse. Den kom til os på 14 m dybde, et sted hvor bunden lå på 20 m dybde, mens vi svømmede langs det lodrette rev, som nåede overfladen. På bunden på 20 m dybde svømmede en muræne på cm i nærheden af nogle koralformationer. Napoleonsfisken viste ingen tegn på skyhed overhovedet. På et tidspunkt kom den helt tæt på mig og åbnede munden, således at jeg fik et glimt af dens tænder på underkæben. Det var flade knusetænder på størrelse med en tommelfingernegl, særdeles velegnet til at behandle hårde skaller på bundinvertebrater, hvor fisken yderligere får hjælp af de kraftige kæbemuskler, da hovedet er højt og fylder næsten 1/3 af dyret (se foto fra dyk nr. 6). På det tætte hold var det nemt at se, at den havde en meget smuk nærmest smaragdgrøn bundfarve med de karakteristiske lodrette tværpletter. En anden mindre napoleonsfisk var også til stede. Den holdt dog en afstand på omkring 10 m, selv om den så ud til at være interesseret i at komme nærmere, men syntes forhindret af tilstedeværelsen af det store eksemplar. Det var selvfølgelig udsigten til at blive fodret med hårdkogte æg. som lokkede de to fisk til. Denne praksis er forbudt, men udøves desværre af dykkerturisterne. 32

34 Dyk nr. 10 Dato: 29/9 Sted: Qut at Sharm Max. dybde: 29,5 m Dykketid: 36 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 18,0 m Temperatur på dybest dykket dybde: 28 Naturforhold: Et rev som når overfladen i åbent hav. Vi dykkede langs en stejl skrænt, hvor der fandtes både store mængder flotte koraller og områder med bart sand. Vi var i skyggen af revet, og det var først på dagen, så lyset var svagt. Fisk To dragefisk Pterois miles blev observeret. De svømmede et stykke over bunden i åbent vand, men uafhængigt af hinanden, og en af dem satte de lange brystfinner bagud og prøvede på at skynde sig, da jeg kom, men det lykkedes ikke rigtigt. Da lyset var svagt, og da disse fisk er overvejende, men ikke udelukkende nataktive, kan det tænkes, at det var fisk som stadigvæk var aktivt jagende. To plettede pilrokker Taeniura lymma blev observeret og fotograferet. Deres blå advarselspletter var tydelige selv i det lidt svagere lys på 25 m dybde. En af de to blåplettede pilrokker. Dybde 25 m. 33

35 Disse fisk hører til de faste prædatorer på koralrevene. De er ret hyppige, men man svømmer sikkert forbi adskillige, da de ofte ligger gemt i sandet. Denne art er også nataktiv, men den kan også træffes i aktivitet om dagen. Der blev observeret et par vimpelfisk og tre af de smukke blåkindet fanefisk Chaetodon semilarvatus. Disse blev fotograferet på 14 m dybde. Deres gule farver kom fint frem på trods af dybden. Denne art er endemisk for Rødehavet og Adenbugten, og til forskel fra andre endemer for Rødehavet, hvor man kan finde tæt beslægtede arter som naboarter i de tilstødende havområder, så står denne art relativt alene (jvf Lieske og Myers 2001 tavle 59). Der kom en mellemstor napoleonsfisk Cheilinus undulatus. Den var nu ikke interesseret i nærkontakt, men kom dog så tæt på, at jeg fik et godt billede af den. Napoleonsfisk viser ingen tegn på skyhed over for mennesker, men bliver de ikke fodret, så interesserer de sig heller ikke nævneværdigt for dem. Det smukke par blåkindet fanefisk. Foto taget på 14 m dybde. 34

36 Dyk nr. 11 Dato: 29/9 Sted: Marsâ Alam Max. dybde: 18,6 m Dykketid: 38 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 14,3 m Temperatur på dybest dykket dybde: 28 Naturforhold: Et flot revkompleks, som lå på forholdsvis lavt vand, hvilket gjorde, at man endte på en bund, hvor store koralformationer vekslede med områder med bart sand og lavere koralvækst. I begyndelsen af dykket svømmede vi over et sted, hvor bunden var fuldstændig dækket af store kolonier af Porites eller en lignende koralart, som dannede store og noget flade kupler. Derefter kom vi i en allé med hvid sand på bunden mellem hovedrevet og en koralblok. Det føltes helt, som om man var på en vej, og det, at man bevægede sig tredimensionelt, føltes underligt, da man havde tendens til at ville følge vejen. Ud over Porites var der nogle Acropora, som dannede bordkoralvækst. Fisk Fiskelivet var ret rigt. Der var en stime af stribet jomfrufisk Dascyllus aruanus, som boede i en grenet koral. Disse fisk findes tit i flokke, som deles om en grenet Acropora-koral. I tilfælde fare flygter de ind mellem korallens grene og ellers lever de af det dyriske plankton som kommer til over og i nærheden af deres hjemstedskoralkoloni (se foto i Provençal 2005b). En anden grenet koral var beboet af en anden art af jomfrufisk, som udmærkede sig ved en turkis blå farve især på ryggen. Det drejede sig efter al sandsynlighed om arten Chromis viridis 9. Der kom en stime på fire bajadhestemakreller Carangoides bajad på ca. 50 cm længde. Hestemakreller er egentligt pelagiske fisk, men disse fire kom svømmende tæt over den flade sandbund på m dybde. Der kom også to blåfinnede hestemakreller 9 Chromis caerulea er et synonym, men disse to kan i litteraturen optræde som to gode arter, som for eks. i FishBase. 35

37 Caranx melampygus. En blåplettet pilrokke Taeniura lymma lå på bunden og var i færd med at kaste sand på sig med de store brystfinner. Den blev fotograferet. I slutningen af dykket blev en stime smukke vimpelfisk Heniochus intermedius fotograferet. Der er 17 vimpelfisk på det fotografi, som jeg tog af dem Artsidentiteten blev bestemt ud fra fotoet. 36

38 Dyk nr. 12 Dato: 30/9 Sted: Elphinstone Max. dybde: 28,9 m Dykketid: 32 min. Gennemsnitsdybde under dykket: 17 m Temperatur på dybest dykket dybde: 28 Naturforhold: Elphinstone er et rev, som hæver sig lodret og når overfladen i en koralflade. Revet har en aflang, ellipseagtig form. Det hæver sig fra lodret fra dybt vand og er kendt for sin fine undersøiske natur. Det bliver besøgt af de store hajer, og det er hjemsted for store muræner. Det er desuden kendt for sine meget flotte stimer af rødbarser Anthias squamipinnis (pers. obs og 2006). Koralfaunaen består af både stenkoraller Scleractinia spp. og blødkoraller blødkoraller Alcyonacea spp. Sidstnævnte findes især på dybere vand, da mange af arterne er betydeligt mindre afhængige af lys, idet de ikke har zooxantheller, altså symbiotiske alger. 37

39 Desuden har dette rev nogle særdeles store (2 x 3m) vifteformede hornkoraller. Se billedet herover. Dykkerne er taget med på fotoet for at vise størrelsen på disse viftekoraller. Fisken i øverste venstre hjørne er en påfuglebars Cephalopholis argus. På det dybere vand er epifaunaen som tidligere nævnt domineret af hornkoraller, mens stenkorallerne er langt de hyppigste på det lavere vand. Billedet herover er taget på knap m dybde, og man kan se, hvorledes bunden helt klart er domineret af blødkoraller, mens de få stenkoraller danner små, vegeterende kolonier. Sidstnævnte træk er endnu tydeligere på følgende billede: 38

40 I billedet ovenover ser man tre fanefisk af arten Chaetodon melanotus, en juvelbars Cephalopholis miniata og et par rødbarser, som er brune på grund af vandets farvefiltrering på denne dybde. Billederne er taget på en hylde, som forlænger revet i vestlig retning, og som starter på 25 m dybde ved den lodrette revvæg og skråner m mod vest til, den når 30 m dybde. Denne hylde har en særdeles rig fauna af blødkoraller, men der er også rigtigt mange revfisk. Fra m dybde begynder stenkorallerne at blive de klart dominerende. Der er dog blødkoraller hele vejen op til overfladen, og ildkoraller Millepora spp., som egentligt er hydrozoer, er selv som tidligere nævnt afhængige af sollys, da de også indeholder zooxantheller. De størst udviklede bestande af ildkoraller finder man derfor på lavt vand, dvs. fra 1,5-10 m dybde (pers obs) på steder, hvor de er beskyttede mod for heftige vandbevægelser. 39

41 Fisk Elphinstone er kendt for sit rige fiskeliv. Der var masser af fisk overalt. Der var koralbarser på hylden, blandt andet en flot Vatiola louti, som holdt sig roligt i vandet efter denne arts vane. Den opholdt sig på hylden lige ved foden af revet på m dybde. Denne art er efter egne observationer ret almindelig i Rødehavet. Det er den eneste koralbars i området, som har en lyreformet halefinne. Desuden blev der observeret påfuglebars Cephalopholis argus og juvelbars Ceåhalopholis miniata. En enkelt rødmundet koralbars Aethaloperca rogaa svømmede langs bunden på m dybde og gemte sig i blødkorallerne. En stime af Webers jomfrufisk Chromis weberi opholdt sig i det blå vand 1-3 m over hylden. Det er også efter denne arts vane, idet disse fisk helst opholder sig enten enkeltvis eller i stimer i slugter eller på de stejle sider og skrænter på revenes yderside (Froese & Pauly, eds, 2008). Denne art er ikke særligt farvestrålende, men stadigvæk ganske køn. Sammen med disse jomfrufisk var der rødbarser lidt oppe i vandsøjlen, men Elphinstone-revet er kendt for sine meget flotte stimer af rødbarser. På m dybde svømmede en lille stime af den forholdsvis sjældne Chaetodon melanotus. De svømmede på den føromtalte hylde lige ved foden af revet, se billederne ovenfor. En kongeengelfisk Pygoplites diacanthus kom svømmende på hylden på 25 m dybde. Neden for hylden på det dybe vand på m dybde kom der en større fisk svømmende. Efter billedmaterialet at dømme var det en stor barracuda Sphyraena barracuda. Arten optræder enligt, hvilket også var tilfældet her. Ellers blev der observeret en papegøjefisk. På vej op ad revet tilbage til båden kom vi ind i de store og flotte stimer af rødbarser, som Elphinstone er kendt for. Der var desuden også høgefisk, kirurgfisk af arten Naso elegans, stimer af tofarvede jomfrufisk Chromis dimidiata, samt en lille stime af Ehrenbergs snapper Lutjaunus ehrenbergi, som svævede over revet 11, der hvor det begyndte at flade ud på 5-8 m dybde. Se billedet på næste side. 11 Artsidentifikation er baseret på forstørrelser af fotoet, men denne art er svær at skelne fra sortplettet snapper Lutjanus fulviflamma. 40

42 De smukke Ehrenbergs snappere, som holdt til i en stationær stime over Elphinstone revet. Om natten spredes stimen, og de enkelte fisk fouragerer som rovfisk. Foto taget fra 10 m dybde mod overfladen. Nederst ses en mantarokke, fotograferet i

43 DISKUSSION Fiskenes fordeling De observationer, som beskrives her, stammer fra rejsen i Det var den tredje rejse, som jeg foretog til det samme område af Rødehavet siden Dette betyder, at der nu kan dannes en synopsis over observationerne. Hvad angår fiskebestanden synes de forskellige rev at være ret ensartet, i hvert fald hvad angår de mindre koralrevsarter. Rødbarsen Anthias squamipinnis blev observeret ved alle rev, ikke altid i de samme mængder, men arten må formodes at findes overalt, hvor der er koralrev i området. Det samme synes at gælde for sådanne arter som tofarvet chromide Chromis dimidiata, grøn jomfrufisk Chromis viridis og de fleste arter af fanefisk Chaetodon spp og regnbuegylte Thalassoma ruepellii. Klovnfisk Amphiprion bicinctus findes formentligt alle steder, hvor deres værtssøanemoner er. Særdeles hyppige er også oversergentfisk Abudedfduf saxatilis, svovlgul jomfrufisk Pomacentrus sulphureus m. fl. Af lidt større koralrevsfisk blev sohal kirurgfisken Acanthurus sohal observeret på alle rev, idet dens habitat er den vandrette revflade på det lave vand. Andre arter af kirurgfisk Acanthuridae spp. blev også hyppigt observeret og ligeså papegøjefisk Scaridae spp. Dragefiskene Pterois miles er også hyppige, selv om deres vane med at være nataktive skjuler dette træk. Koralbarserne findes ved alle rev, og de hyppigste er ifølge egne observationer så afgjort juvelbarsen Cephalopholis miniata og påfuglebarsen Cephalopholis argus. Derimod er de større arter som for eksempel den lyrehalede koralbars Variola louti knap så hyppigt observeret, men dog ikke sjælden. Det samme gælder for en del snappere Lutjanidae spp. De helt store koralbarser som f. eks. Plectropomus pessuliferus ses sjældnere. Selv om de ikke blev observeret ved hvert dyk, er det sandsynligt, at sådanne arter som hestemakreller Carangidae spp., hvidtippede revhajer Triaenodon obesus, barracudaer Sphyrenidae spp., napoleonsfisk Cheilinus undulatus, aftrækkerfisk Balistidae spp., muræner Muraenidae spp. og tobakspibefisk Fistularia commersonii er forholdsvis hyppigt forekommende. Den blå pilrokke Taeniura lymma er afhængig af blød bund, dvs. sandbund, 42

44 men den har tilsyneladende ikke noget imod at denne sandbund befinder sig på en skrænt eller på en hylde på koralrevet. De store hajer som den oceaniske hvidtippede haj Carcharhinus longimanus, silkehajen Carcharhinus falciformis, som begge blev observeret i 2006, er derimod arter, som lever til havs, men kommer ind til revene som opportunister for at søge føde. Det samme kan siges om tun og større hestemakreller. Den grå revhaj Carcharhinus wheeleri, som blev observeret og fotograferet af undertegnede i 2005, er derimod en art, som færdes til havs, men som kommer ind til revene i forbindelse med formering og/eller fødesøgning. Ved revene kan de oprette territorier og vil derfor i denne periode være bundafhængige. Territorierne kan dog tilsyneladende ifølge mine (ganske vist fåtallige) observationer sagtens udgøres af et stykke lodret revvæg, som afpatruljeres under rolig svømning. Mantarokke Manta birostris er en pelagisk planktonædende art, men ifølge udsagn fra dykkerguiderne om, at de enkelte individer, som kan kendes på farvetegningerne på bugen, færdes mellem bestemte rev, som de svømmer til og fra over åbent hav, og også grundet det faktum at arten er kendt for at ynde bestemte vige ved selve kysten, synes det at indikere, at individerne holder sig til et home range. Det er måske også den bedste måde at fordele føden på mellem individerne i en bestand, frem for at de alle går efter de samme planktonforekomster. Mantarokke blev observeret og fotograferet i Revenes tilstand I forhold til de stærkt belastede kystrev, som jeg observerede ved det sydlige Sinai i , viser revene ved de dyk, som er blevet foretaget ud for det sydlige Ægypten i , at undervandsnaturen i dette område er langt sundere og fri for menneskeskabte belastninger. Dette gælder for de få kystrev, hvor vi dykkede, og i endnu højere grad for de oceaniske rev til havs. De lokale fredningsbestemmelser og revenes isolerede geografiske position har medført, at disse revs økosystemer synes sunde. Ingen regulære spor af 43

45 koralblegning blev observeret i løbet af disse tre år 12. Det Røde hav er et vigtigt område for koralrevsfisk, og fiskefaunaen der synes biodiversitetsmæssigt at være næsten på højde med den, man finder på det Store Barriererev i Australien, hvad angår arter tilknyttet koralrev (jf. fig. 1 i Bellwood and Wainwright 2006), så det er både betydningsfuldt og glædeligt, at tilstanden er så god. Det skyldes nu ikke kun fredning. Sammen med den geografiske isolation og det faktum, at langt de fleste af Rødehavets kyster er fri for permanente vandløb, virker revenes lodrette profil i sig selv beskyttende. Desuden er antallet af dykkerturister endnu begrænset, hvilket bl. a. skyldes, at dykning på revene i åbent hav kan være teknisk krævende og ikke egner sig for nybegyndere eller feriedykkere, som kun dykker en gang om året på feriestedet, men det skyldes i lige så høj grad, at faciliteterne til masseturisme endnu ikke er blevet udbygget. Kun den videre udvikling og især dens styring vil vise revenes økologiske fremtid. ORNITOLOGISKE OBSERVATIONER Lokale fugle I nogle grønne partier ved Hurghadas lufthavn blev der observeret den 24/9 to palmeduer Streptopelia senegalensis og en enkelt gråkrage Corvus corone cornix. Undervejs til Marsa Alam, hvor vi skulle komme på båden, blev i alt syv (2+1+ 4) brunhalsede ravne Corvus ruficollis observeret fra bussen. Identifikationen er helt sikker, da de observerede fugle virkede slankere og mindre end vores ravn. Desuden er området på turen langs kysten fra Hurghada til Marsa Alam et udpræget ørkenområde med særdeles lidt vegetation. Da vi holdt en pause i havnebyen Qusayr blev to plameduer, 3-4 tamduer Columba livia, en brunhalset ravn og en gråkrage observeret. Ved Marsa Shona, (se dyk nummer 1) blev en revhejre Egretta gularis af den hvide fase observeret fouragerende på revfladen. Den hyppigst observerede lokale art var på alle tre ture den hvidøjede måge, også kaldet rødehavsmågen Larus leucophtalmus. Arten er endemisk 12 Jf. dyk nummer 3. 44

Københavns Universitet. Koralrevene i åbent hav ud for Ægypten Provencal, Philippe. Published in: Naturens Verden. Publication date: 2005

Københavns Universitet. Koralrevene i åbent hav ud for Ægypten Provencal, Philippe. Published in: Naturens Verden. Publication date: 2005 university of copenhagen Københavns Universitet Koralrevene i åbent hav ud for Ægypten Provencal, Philippe Published in: Naturens Verden Publication date: 2005 Citation for published version (APA): Provencal,

Læs mere

University of Copenhagen. Rapport fra dykker- og fotorejse til Rødehavet, maj 2010 Provencal, Philippe. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Rapport fra dykker- og fotorejse til Rødehavet, maj 2010 Provencal, Philippe. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Rapport fra dykker- og fotorejse til Rødehavet, maj 2010 Provencal, Philippe Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Læs mere

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform.

Etroplus maculatus. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Iagttagelser af den orange opdrætsform. Mine første erfaringer med den indiske chiklide: Etroplus maculatus Iagttagelser af den orange opdrætsform. Afskrift af et håndskrevet hæfte jeg lavede i 1983. Den gang gik den også under navnet orange

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Fire Fantastiske Fisk

Fire Fantastiske Fisk Opgaveark 1 Opgaven skal løses i Akvariet. VIGTIG INFORMATION: Akvariet åbner kl. 12:30, men I må gerne gå derned og arbejde med opgaven allerede kl. 11:30. Nogle gange er akvariet helt lukket på grund

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde. GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

BLADSKÆRERMYRER INSEKT

BLADSKÆRERMYRER INSEKT BLADSKÆRERMYRER Bladskærermyren lever i store kolonier på cirka 10 millioner myrer næsten dobbelt så mange, som der er mennesker i Danmark. Deres hule kan være helt op til 6 meter dyb, så dyb at en giraf

Læs mere

Malé Atoll. Bådudlejning ved Mále Atoll i Maldiverne. Sejlads ved Maldiverne

Malé Atoll. Bådudlejning ved Mále Atoll i Maldiverne. Sejlads ved Maldiverne Malé Atoll Bådudlejning ved Mále Atoll i Maldiverne Male-atollen er, som de andre maldiviske øer, toppen af en undersøisk bjergkæde og med en gennemsnitshøjde på kun 1-3 meter, er maldiverne det laveste

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer

Læs mere

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Hvordan laver man et perfekt indkast? Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan

Læs mere

Fire Fantastiske Fisk

Fire Fantastiske Fisk Opgaveark 1 Opgaven skal løses i Akvariet. BEMÆRK: Akvariet åbner først kl. 12:30. Ind imellem er der helt lukket for opgaveløsning, fordi akvariet bliver brugt til andre ting. Er det slet ikke muligt

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

PROGESS IN INTERNATIONAL READING LITERACY STUDY

PROGESS IN INTERNATIONAL READING LITERACY STUDY Identification Label PROGESS IN INTERNTIONL REING LITERY STUY PIRLS EN INTERNTIONL LÆSEUNERSØGELSE Spørgsmålshæfte R PU - anmarks institut for Pædagogik og Uddannelse PIRLS arhus Universitet ampus Emdrup

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Blond filigran red DS X Blue Moscow Indsendt af Morten Nielsen - 2014/10/05 22:15 Jeg har startet et lille krydsnings forsøg, som overskriften også siger. Jeg vil forsøge her i tråden at beskrive hvordan

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Når fiskene flytter. Lars Ørlund

Når fiskene flytter. Lars Ørlund Når fiskene flytter Lars Ørlund NÅR FISKENE FLYTTER. Af: Lars Ørlund. Ide og tekst: Lars Ørlund. Forside og fisketegninger: Peter Nielsen. Jeg ønsker at takke Den Blå Planet for deres velvillige bistand

Læs mere

Træningsprogram CMAS Juniordykker Bronze vers Side 1 af 16

Træningsprogram CMAS Juniordykker Bronze vers Side 1 af 16 Indhold DSF retningslinjer for juniordykning - generelt... 2 Træningsforløbet Juniordykker Bronze... 3 Br1 Introduktion... 4 Br2 Grundlæggende færdigheder med ABC-udstyr... 5 Br3 Håndtegn... 6 Br4 Komme

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Mistet malleæg Indsendt af Edi Jensen (Medlem) - 2015/04/16 17:43 Til Vejle fik jeg nogle store flotte maller af Heidi. Og jeg har ventet meget tålmodigt på at der skulle komme unger. De sidste par dage

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Esben Alfort Brugen af farvetermer i dansk, som det skrives på internettet, viser, at bestemte farver kan modificeres eller sammensættes for en mere

Læs mere

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse DK Fra 8 til 99 år 1 tryllekunstner + publikum Indhold: 61 kort (et spil med 48 kort + 6 kort med bagside på begge sider + 1 kort kort + 6 tryllekort med gule pailletter) Forklaring til kortene: 4 familier

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Fiske-uro Hækleopskrift Side 1 af 6 Materiale Nål: Til denne opskrift er nål 3.00 mm anvendt. Garnforbrug: Bomuldsgarn 8/4. Mængden af garn er opgivet ud fra nøgler af 50 g/160 m. Der er brugt: ½ nøgle

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Hvad kan kun være rødt? Alexandra Moysey Illustrationer: Troels Colberg Møller

Hvad kan kun være rødt? Alexandra Moysey Illustrationer: Troels Colberg Møller Hvad kan kun være rødt? Alexandra Moysey Illustrationer: Troels Colberg Møller Forfatter: Alexandra Moysey Redaktør: Alexandra Moysey Illustrator: Troels Colberg Møller Forlag: Sprogkassen Forlagsnummer:

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Sejr interesserede sig ikke for flyvemaskiner. Hvorfor skulle man det? Hans storebror interesserede sig heller ikke for fly. Under en stak papirer lå

Sejr interesserede sig ikke for flyvemaskiner. Hvorfor skulle man det? Hans storebror interesserede sig heller ikke for fly. Under en stak papirer lå 2 Schweizerkniven Han kunne have haft tandbørsten i lommen, men hans mor havde pakket ham en taske, og nu gik han med den i hånden de to veje, der var over til Asbjørn. Sejr syntes ikke, han kunne stå

Læs mere

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler

Læs mere

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Der lever mange flere forskellige fisk, hajer, skildpadder,

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Tab 5 kg. på 5 minutter

Tab 5 kg. på 5 minutter Tab 5 kg. på 5 minutter eller Den store guide til tøjsnit der slanker ******************************************************************************** Til dig, der gerne vil have alle de gode tips til,

Læs mere