Sct. Georg Good Turns Trekantløbet i Vejle Gildernes Højskole Nyt fra Frimærkebanken NUMMER MAJ ÅRGANG

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg MAJ ÅRGANG 2003 Good Turns Trekantløbet i Vejle Gildernes Højskole Nyt fra Frimærkebanken 3

2 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten Tlf.: Mobil: Landsgildekansler Bente Christensen Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf.: Landsgildeskatmester Jørgen Jakobsen Ranunkelvej 67 A, 9500 Hobro Tlf.: Mobil: International sekretær Rigmor Lauridsen Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft Tlf./fax: Uddannelsessekretær Margrethe Gybel Stenhusvej 43 A, 4300 Holbæk Tlf.: PR-sekretær Henning Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf.: Øvrige landsgildeadresser på side REDAKTØR AF SCT. GEORG: Suzanne Poulsen Holstebrovej 60, 4200 Slagelse Tlf./fax: Bladet udsendes 6 gange årligt: 12/2, 11/4, 10/5, 10/8, 11/10 og 10/12. Deadline: Den 15. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax: Internet: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk Kontortid: man.-tors Generalsekretær: Kirsten Christensen Arrangementer på landsplan: 24. april-25. oktober: Der gennemføres Good Turns over hele landet maj 2003: UdviklingsStævne i Esbjerg juli 2003: TRÆF 2003 på Gildecenter Rodbjerggaard september 2003: Landsgildeting 2003, Mols september: Spejderhjælpsugen oktober 2003: Naturlaugsstævne på Sletten ved Himmelbjerget Internationale arrangementer: juni 2003: Den vesteuropæiske underregion holder træf i Molenheide, Belgien. Tilmelding senest 30. november juni 2003: Nordisk gildetræf i Akureyri, Island 28. juni-5. juli 2003: Nordborggildets Gildehøjskole, Nordborg Slot august 2003: Den centraleuropæiske underregion holder træf i Slovakiet januar 2004: Det 36. Europæiske Gilde Forum i Grossarl, Østrig Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Læs om Temamøde... 4 Ændringsforslag til LGT... 6 Den Europæiske Spejderfond 9 Sct. Georgs Budskabet Tilmeldingsblanket LGT Debat På gensyn i Rødding Opslagstavlen Forsiden: Deltagerne på Gildernes Højskole, Rødding sidste weekend i april Oplag: eksemplarer. Produktion: O mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2

3 Om ganske få måneder slutter min periode som LGUS i Landsgildet, og fra denne udsigtspost vil jeg benytte lejligheden til at se tilbage på de 4 år, jeg sammen med Bodil Kjeldgaard og Sten Frost har haft ansvaret for denne post. Vi tre har tilsammen arbejdet for at give distrikternes DUS er (distrikternes uddannelsesmedarbejdere) mulighed for at etablere et arbejde i distriktsledelserne, men også at få arbejdet med gildernes GUM er (gildernes uddannelsesmedarbejdere) løbet i gang. Sten: Lidt bedrøveligt at skulle ophøre et nært og godt samarbejde i Kursusudvalget efter fire år, hvor det har vist sig, at vi tre har opfattet hinanden som solide plankeværker af meninger, vi har kunnet spille mange bolde op imod. I KU er vi enige om, at det skal være sjovt at være gildebror, og at det også skal være muligt for alle at påtage sig jobs med ledelse, uddannelse og udvikling. Derfor har vi bygget et trefløjet værktøjsskab med god plads til de håndværktøjer, vi kan have gavn af i hverdagen. Værktøjerne har form af kursusmoduler, beskrivelser af workshops og inspirationsmateriale, hvor det har været af stor betydning for os, at indhold og udtryksmåde er jordnær og anvendelig i det gildeliv, som det gerne skal være en fornøjelse at være en del af. Der skal naturligvis ikke foreligge manualer for, hvordan gildelivet skal leves. Gildelivet er ikke statisk, men skal være i uafbrudt bevægelse. Kursusmodulerne skal understøtte og inspirere til fortsat udvikling og søgen efter nye veje i nye tider. Kursusmodulerne er løse blade i et slidstærkt ringbind! På hylderne ligger for tiden 5 kursusmoduler omhandlende strukturer/samarbejde og ledelse/udvikling, og vi vil gerne slutte med at lægge endnu nogle moduler på hylderne til brug for de næste, som kommer. At medvirke med inspiration til udvikling er og skal være Kursusudvalgets adelsmærke. Bodil: Det har været 4 spændende år i KU, da min samtidige funktion som DUS har givet mig muligheden for som Janus at kunne kigge i to retninger. Jeg har fra KU hurtigt kunnet formidle tiltag og ideer videre, samtidig med, at jeg med DUS ens kasket på kunne fremkomme med ideer og ønsker til KU. Et tilbageblik Herfra har vi opfordret til samarbejde Distrikterne imellem, og her har jeg selv haft et fantastisk samarbejde med DUS-medarbejderne i Vestsjælland, Dragsholm og Lolland-Falsters distrikter. Derved prøver jeg at virkeliggøre noget af det, jeg brænder for, nemlig at komme ud og møde masser af andre dejlige gildebrødre, og være sammen om nogle spændende, interessante oplevelser!! Kursusudvalget har i perioden taget initiativ til at nyt debat- og inspirationsforum, nemlig Udviklingsstævnet, som afholdes i maj måned i de ulige år. Stævnet skal være forum for den bredest mulige debat, hvor hensigten er at involvere Kursusudvalget, distrikter og gilder i et solidt netværk, som forhåbentligt bringer inspirationer til og fra alle hjørner af landet. Margrethe: I de år, jeg har været i KU både som almindeligt medlem og som formand, har det ligget mig stærkt på sinde at få etableret gode og grundige forberedelser til alle gildebevægelsens tider. Det arbejde har udvalget fået struktureret nu, så ingen i landet behøver at føle sig hjælpeløse og uden værktøjer. DUS erne og GUM erne vil efterhånden være i stand til at deltage som forberedere på hvert deres sted, og derfor vil det være den samme forberedelse, der gives i hele landet. Dvs., at ALLE gildebrødre kan få samme grundige indføring i gildebevægelsens formål og idegrundlag. Gildernes Højskole er blevet etableret i denne periode. Det har været og er stadig det største og mest spændende arrangment, vi har påtaget os. Vi havde ikke i vores fantasi forestillet os, at så mange gildebrødre ville deltage, da vi første gang for 3 år siden lancerede ideen. Oplægsholdere med vidt forskellig baggrund har givet deltagerne noget at diskutere om og reflektere over. Derpå højskoledage på Rødding Højskole med afvekslende programmer og masser af samvær med andre gildebrødre fra alle hjørner af landet. I KU har vi haft udfordrende opgaver at udføre, og vi kan kun udtale glæde og taknemmelighed over at dette har kunnet lade sig gøre. Margrethe Gybel Landsgildets uddannelsessekretær 3

4 2003 Good Turns at gøre livet gladere og lysere for andre Den internationale gildebevægelse (ISGF) opfordrer alle gildebrødre til at markere ISGF s 50 års jubilæum ved at gennemføre Good Turns. Gildebrødre kan gøre det som enkeltpersoner, i fællesskab med gruppen, gildet, byens gilder, distriktet eller på landsplan. Landsgildeledelsen har besluttet at prioritere samarbejdet med Spejderhjælpen som et fælles Good Turn projekt. Vi vil derfor opfordre gilderne til at bruge denne mulighed for at få skabt kontakt til de lokale spejdergrupper. Her er chancen for at få etableret et samarbejde om et ægte Good Turn-projekt, som spejdere i mere end 40 år har gennemført under mottoet: Raske børn hjælper syge børn. Landsgildeledelsen vil gerne opfordre alle gildebrødre til at være aktive i mindst én men gerne flere Good Turns. Om Good Turn en er årligt tilbagevendende, og derfor en»kendt sag«eller om det er en ny aktivitet er ikke afgørende. Hvis du har brug for inspiration til Good Turns, så kig under jubilæumslogoet på I perioden 24. april til 25. oktober har vi alle muligheden for at gøre en ekstra indsats for at leve op til gildelovens ord om at enhver gildebror gør sit bedste for at gøre livet gladere og lysere for andre. Rigmor Lauridsen, international sekretær Temamøde med Landsgildeledelsen Sct. Georgs Gilderne i Danmark fylder 70 år og ISGF fylder 50 år er jubilæumsår, og vi ser også mod fremtiden. Hvordan får den enkelte gildebror det gode tilhørsforhold til gildet, der sikrer et langt, gerne livslangt medlemskab? Hvad fastholder nye gildebrødres interesse i gildearbejdet? Hvad forventer nye gildebrødre af gildemedlemskabet? Harmonerer det med de ældre gildebrødres ønsker? Mødetemaet er medlemspleje. Gildebrødre fra Bornholms Distriktgilde med ægtefæller indbydes til temamøde med landsgildeledelsen lørdag den 14. juni kl til i Bornholm Kannikegård, Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby. Kom og vær med denne eftermiddag hvor vi vil prøve at svare på de spørgsmål, du måtte have. Landsgildeledelsen er parat til at tage debatten op, og vi ser frem til at møde bornholmerne på hjemmebane. Tilmelding senest mandag den 10. maj 2003 til distriktsgildemester Per Holm Jensen, tlf Kaffe og kage kr. 15. Øl og vand afregnes separat. 4

5 B-P Fellowship Event, Denmark 2003 Af Niels Rosenbom Baden-Powell Fellowship er en verdensomspændende organisation, der har til formål at indsamle midler til støtte for WOSM, verdensspejderbevægelsen (se artiklen Fund- Raising, SG 6/2002). Hvert år arrangeres møder (events) med optagelse af nye medlemmer. I år skal vi have et sådant møde her i Danmark, nærmere betegnet København og Kolding september. I planlægningsgruppen, nedsat af Fællesrådet for Danske Drengespejdere (hvor jeg repræsenterer Gilderne) er der et klart ønske om at flytte tyngden fra det turistmæssige til et mere spejderrelevant indhold. I al ubeskedenhed synes jeg også, at vi har fået skruet et spændende og indholdsrigt program sammen: 10/9: Der tilbydes en pre-tour sightseeing i København. 11/9: Københavnerne kører i bus via Roskilde til Kolding hvor selve mødet starter. 12/9: Konference på LEGO om spejderarbejdet og det fælles sociale ansvar med indlæg af Kong Carl XVI Gustav, Uffe Ellemann-Jensen og Henriette Kjær samt flere af industriens og spejderbevægelsens topledere. 13/9: Samvær med danske spejdere på Houens Odde og om aftenen optagelsesceremoni og gallamiddag på Koldinghus. Som noget helt nyt er det lykkedes at koble B-P Fellowship og Olave B-P Society (pigespejdernes pendant) sammen. Prinsesse Benedikte, som er en særdeles aktiv protektor for OB-PS (og jo også vores æresmedlem), vil deltage og optage Dronning Sylvia. I planlægningsgruppen håber og tror vi på stor deltagelse (tæt på 250, som er max.) og mange optagelser, så vi kan score et stort overskud til spejderbevægelsen. Som sidegevinst håber jeg, at vi kan skabe god PR for gildebevægelsen i denne kreds, som tæller mange indflydelsesrige personer, også fra de ellers så utilnærmelige Boy Scouts of America. Gilderne i Trekantsområdet er allerede blevet involveret i gennemførelsen i det jyske (med DGM som krumtappen), og for Københavnsarrangementet kan vi godt bruge et par engelsktalende gildemedlemmer som hjælpere. Hvis du er interesseret, skal du kontakte mig ( eller niro@mail.tele.dk). Fredslyset fra Betlehem 2003 På nuværende tidspunkt ved vi, at Fredslyset ankommer uge 48, så alle har det til 1. søndag i advent. Den endelige dato i uge 48 bliver bekendtgjort senere. God sommer til alle! H. C. Soré. Spansktalende efterlyses Central Branch fik efter min annonce sidste efterår meget hurtigt en særdeles kompetent oversætter-gruppe, som hjælper mig utrolig flot med kontakten til de fransksprogede. Nu har jeg fået en ny udfordring, idet Central Branch begynder at vokse i Sydamerika. Derfor søger jeg frivillige, som kan hjælpe med at opdyrke denne verdensdel. Du behøver ikke at være på nettet men det hjælper! Du vil sandsynligvis også få lejlighed til at arbejde sammen med Rigmor LGIS om World Gazette Mondiale (det er jo Danmark, der sidder på redaktionen af alle ISGFs magasiner). Hvis du griber denne bold, så kontakt mig på niro@mail.dk eller Med venlig hilsen Niels Rosenbom Central Branch koordinator 5

6 Ændringsforslag til Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark, ved landsgildetinget 2003, fremsat af landsgildeledelsen Nuværende ordlyd Foreslås ændret til Motivering 2 Idégrundlag og formål, afsnit 1:»Sct. Georgs Gilderne i Danmark«er en organisation, der har rod i spejderbevægelsen. 7b) Distriktsgilder, afsnit 2: Et distriktsgilde ledes af en distriktsgildeledelse (DGL) på mindst fem medlemmer, distriktsgildemester (DGM), distriktsgildekansler (DGK), distriktsgildeskatmester (DGS), distriktets uddannelsessekretær (DUS) og distriktets internationale sekterær (DIS). 7b) Distriktsgilder, afsnit 2 og 3: Det er distriktsgildeledelsens opgave at inspirerer og bistå enkeltgilderne i deres arbejde. Distriktsgildeledelsen forestår kursusvirksomhed og ridderoptagelser, og den koordinerer internationalt arbejde samt forbindelsen til offentligheden. 7b) Distriktsgilder, afsnit 5: Distriktsgildemesteren skal være ridder. 6 2 Idégrundlag og formål, afsnit 1:»Sct. Georgs Gilderne i Danmark«er en organisation, der har sine rødder i spejderbevægelsen. 7b) Distriktsgilder, afsnit 2: Et distriktsgilde ledes af en distriktsgildeledelse på mindst fem medlemmer, distriktsgildemester, distriktsgildekansler, distriktsgildeskatmester, distriktets uddannelsessekretær og distriktets internationale sekretær. 7b) Distriktsgilder, afsnit 3: Det er distriktsgildeledelsens opgave at inspirere og bistå enkeltgilderne i deres arbejde. Distriktsgildeledelsen forestår distriktets gildehaller samt koordinerer kursusvirksomhed og internationalt arbejde, og forbindelsen til offentligheden. 7b) Distriktsgilder, afsnit 5: Til distriktsgildeledelsen kan ikke vælges svende. Sproglig justering. I lighed med 7, stk. a) anføres der ikke forkortelser. Denne ordlyd præciserer, at der i distriktsgildeledelsens opgaver indgår afholdelse af distriktsgildehaller. Der anvendes samme begrænsning for valgbarhed som for valg til gildeledelser. Dermed opnås bredest mulig adgang til opstilling af kandidater til distriksgildemesterposten. Der ændrer dog ikke ved at det er distriktsgildeledelsen der har ansvaret for ridderarbejdet i distriktet og at kun en ridder kan foretage ridderoptagelse. Såfremt forslaget vedtages, vil dette skulle præciseres i»håndbog for gildeledelser«.

7 7b) Distriktsgilder, afsnit 7: Distriktetsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne distriktsgildet. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af et distriktsgildeting. 7b) Distriktsgilder, afsnit 7: Distriktsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne distriktsgildet ved underskrift af 3 af dets medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af et distriktsgildeting. Ændring således at et flertal kan tegne et distriktgilde på lige fod med gilder og landsgilde. 8) Landsgildeting, afsnit 4: Forslag, der ønskes behandlet, kan fremsættes af et medlem af landsgildetinget og skal fremsendes skriftligt til landsgildekontoret inden 1. april. Indkomne forslag offentliggøres i»sct. Georg«, maj-nummeret. 8) Landsgildeting, afsnit 4: Forslag, der ønskes behandlet, kan fremsættes af et medlem af landsgildetinget og skal fremsendes skriftligt til landsgildekontoret inden 1. april. Indkomne forslag offentliggøres i»sct. Georg«, juni nummeret. Denne ændring mulilggør, at der kan indføres 2 måneders intervaller for udgivelsen af»sct. Georg«. Ændringsforslag til vedtægter for Gildecenterfonden til Landsgildeting 2003: Fremsat af Gildecenterfondens bestyrelse 2, afsnit 1: Fondens bestyrelse består af landsgildeledelsen og den til enhver tid udpegede bestyrer af Rodbjerggaard. Landsgildemesteren er bestyrelsens formand. Fondens hjemsted er København. 2, afsnit 1: Fondens bestyrelse består af landsgildeledelsen, den til enhver tid udpegede bestyrer af Rodbjerggaard samt en gildebror udpeget af og blandt medlemmerne i Støtteforeningen Rodbjerggaards Venner. Landsgildemesteren er bestyrelsens formand. Fondens hjemsted er København. Forslaget giver Støtteforeningen Rodbjerggaards Venner sæde i Gildecenterfondens bestyrelse med samme rettigheder, pligter og ansvar som bestyrelsens øvrige medlemmer. Nyt 2, afsnit 2: Afstemninger i bestyrelsen afgøres ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Dette forslag er aktuelt, hvis 2 afsnit 1 ændres som foreslået, i det Gildecenterfondens bestyrelse i såfald vil bestå af et lige antal medlemmer. 7

8 Ændringsforslag til Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark ved landsgildetinget 2003, fremsat af Fiskebæk Sct. Georgs Gilde, Farum 5 Arbejdsform Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet gennem, svende-, væbner- og riddertid. a) Gildebrødre (svende) bør straks indtræde i en gruppe. De kan efter 1 års gildetid og skal normalt inden 2 år lade sig optage som væbnere. b) Gildebrødre, som har været væbnere i mindst 5 år, eller som væbnere har været gildeledelsesmedlemmer i mindst 1 år, kan optages som riddere. Ritualer samt arbejdsformer for svende, væbnere og riddere fastlægges af landsgildeledelsen. Ritualerne er vejledende. 7 Til gildeledelsen kan ikke vælges svende. 7 Organisation og administration c) Landsgildeledelsen 8 5 Arbejdsform Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet gennem svende-, væbner- og riddertid. a) Gildebrødre (svende) bør straks indtræde i en gruppe. De kan efter 1 års gildetid lade sig optage som væbnere. b) Gildebrødre, som har været væbnere i mindst 5 år, eller som væbnere har været gildeledelsesmedlemmer i mindst 1 år, kan optages som riddere. Ritualer samt arbejdsformer for svende, væbnere og riddere fastlægges af Landsgildeledelsen. Ritualerne er vejledende. Valg til gildeledelsen forudsætter mindst 2 års gildetid samt gennemført væbnerforberedelse eller tilsvarende. (Nyt afsnit) Landsgildeledelsen kan godkende forsøg, der indebærer afvigelser fra gældende regler og arbejdsformer i enkeltgilder og distriktsgilder. Forslaget til ændring af ordlyden i det første afsnit går ud på at der ikke skal være nogen tvivl om, at der ved udtrykkene svende-, væbner- og riddertid alene forstås nogle tidsrum. Hovedformålet med forslaget er, at væbneroptagelse bør være en sag mellem det enkelte gildemedlem og det enkelte gilde. Væbneroptagelse skal altså ikke være en obligatorisk ting. Derfor foreslås i pkt. a) ordene»... og skal normalt inden 2 år...«fjernet. Derimod er det ikke hensigten med dette forslag at fjerne begreberne væbner og ridder fra gildebevægelsen. De medlemmer der ønsker at lade sig optage som væbnere, skal fortsat have mulighed for dette. Og de der ønsker at lade sig optage som ridder, må naturligvis først lade sig optage som væbner. Det er bestemt heller ikke hensigten med forslaget, at det enkelte gildemedlems deltagelse og uddannelse i gildebevægelsens idegrundlag, arbejdsform m. m. skal kunne være mindre end den er nu. Dette forhold må landsgildeledelsen tage hensyn til ved fremtidig fastsættelse af arbejdsformer. Det at udføre forsøg er en vigtig fremgangsmåde for en organisation i udvikling. I enhver organisation bør ledelsen følge med i, hvad der laves af forsøg. I en stor landsdækkende organisation er det naturligt, at det præciseres i vedtægterne, at man godt må gøre noget, der afviger fra gældende regler m. m., blot man spørger landsgildeledelsen først. Der tales så meget om, at gildebevægelsen skal følge med udviklingen, men uden at miste det værdifulde. Der er tydeligvis ret stor uenighed om, i hvilken retning man skal gå og hvordan man skal gøre det. Ved at modtage begrundede anmodninger om at måtte udføre forsøg får landsgildeledelsen løbende et indtryk af, hvilke forandringer der overvejes rundt omkring i gilderne, dvs. landsgildeledelsen får et indtryk af organisationens forandringsvillighed. Gennem en dialog med de gilder, der vil lave forsøg får landsgildeledelsen forhåbentlig også nogle impulser, der kan være nyttige ved fastlæggelsen af gildebevægelsens fremtidige udvikling.

9 Nyt fra Frimærkebanken Som tidligere meddelt udgiver Frimærkebanken en særkuvert med særstempel i anledning af Landsgildetinget i Fuglsø i september måned. Bestilling kan foregå ved indbetaling af 20 kroner pr. stk. til Frimærkebankens bankkonto: Reg. nr konto nr (husk at anføre afsender og antal) eller ved indsendelse af beløbet i frimærker til Frimærkebankens adresse: Postboks 55, 8310 Tranbjerg. snarest og senest 15. august. Der vil kun i meget begrænset omfang blive mulighed for at købe særkuverterne på landsgildetinget. Vi håber i næste nummer af Sct. Georg at kunne vise et billede af den smukke særkuvert. Nils Liljeberg»bankdirektør«Den Europæiske Spejderfond Af Paulli Martin Fonden, der stiftedes i 1974, har til formål at understøtte spejderarbejdets vækst og udvikling i hele Europa. Indtil 1989 kunne verdensspejderbevægelsen (WOSM) tælle 26 europæiske medlemslande, men efter Berlinmurens fald steg antallet temmelig pludseligt med 15 nye lande, hvoraf en del - i hvert fald nogle år frem i tiden - har stærkt brug for økonomisk hjælp. Presset på fonden er således blevet væsentligt øget, hvorfor det har været nødvendigt at gå mere utraditionelle veje for at skaffe midler til støtte for arbejdet i Central- og Østeuropa. Et vigtigt tiltag har her vist sig at være oprettelsen af Friends of Scouting in Europe, eller på dansk»europæiske Spejdervenner«, der giver sine medlemmer mulighed for at vise deres støtte til spejderbevægelsens ideer og mål gennem pengebidrag til Europa- Regionen, og her altså primært hjælp til Central- og Østeuropa. Det kan nævnes, at fonden alene sidste år uddelte ialt schweizer-francs til 9 forskellige projekter. Men listen fra ansøgere er stor og omfatter alt fra telte og udstyr til støtte til lejre, diverse spejderaktiviteter, ledertræning, tryksager etc.»europæiske Spejdervenner«i Danmark administreres af Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere på vegne af Den Europæiske Spejderfond, og et medlemskab koster kroner 1.125,- pr. år eller kr ,- for livstid. Så har din spejdertid virkelig betydet noget for dig, og kan du undvære de knap 100 kroner om måneden, og har du fortsat et ønske om at støtte spejderarbejdet, så er her en oplagt mulighed. Foruden bevidstheden om at yde en værdifuld indsats giver medlemskabet et diplom, et emblem, spejderkontakt og muligheden for at deltage i årsmøder for»europæiske Spejdervenner«, hver gang en spændende forlænget week-end i et europæisk spejderland. Næste møde finder sted i Letland oktober i år. (For nærmere oplysninger kontakt venligst Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere, Postbox 44, 1022 København K.). 9

10 Sct. Georgs Budskabet 2003 Af Anita Esbjørn sognepræst i Udby og Hørby sogne. Nogle gange bliver jeg så glad. Som regel over noget, som andre ikke forstår, - skrev vores danske digter Tove Ditlevsen for mange år siden i en lille kronik. Denne kronik handler om, at man kan genfinde/finde et rum, som man troede var tabt med barndommen. Og når jeg skriver dette citat, så er det naturligvis, fordi jeg, ved mødet med Sct. Georgs Gilderne i Danmark, fik denne samme udefinerlige fornemmelse: Jeg blev så glad. Jeg har aldrig haft noget tæt forhold til spejderbevægelsen. Men jeg arbejder naturligvis sammen med dem i kraft af mit erhverv. Og som præst har jeg et naturligt og frugtbart samarbejde med spejderne både i gudstjenester og ved møder. Jeg har stor respekt for det arbejde, der i de sammenhænge udføres frivilligt og ulønnet af de mange ledere i spejderbevægelsen. Og ungerne er jo altid dejlige Men for mig blev der et skifte, da jeg blev kontaktet af Sct. Georgs Gildet i Holbæk i Danmark. Jeg blev bedt om at komme og give mit bud på et aktuelt politisk og socialt/ menneskeligt problem. Jeg må med skam melde, at jeg ikke anede, hvad Sct. Georgs Gilderne var! Men jeg kom og jeg kom ind i et rum, som dét Tove Ditlevsen talte om. Spejderbevægelsen fik kød og blod gennem dette møde. Dannelsesgrundlaget, indsigten og udsynet blev sat i focus. Hér mødte jeg så forskellige menneskene var et fælles dannelsesgrundlag og et fælles menneskesyn. Og pludselig blev det for mig helt enkelt at forstå spejderbevægelsen i dens helhed. Fra at spejderbevægelsen for mig var begrænset til at være noget med børn og natur, kristendom og beslægtede områder, så opdagede jeg, at et dybere menneskesyn og tilværelsesforståelse var grundlaget. Derfor bliver dette års Sct. Georgs budskab ikke alene mit til jer, men også jeres til mig: En glæde og en frihed, der går begge veje nemlig at der stadig er mennesker, der får vore børn og unge til at opleve glæden ved at være til i Guds gode skaberværk med alt, hvad det medfører Nogen gange bliver jeg så glad. Som regel for noget, andre ikke forstår. Guds velsignelse til jer alle. 10

11 5 minutters Sct. Georg afholdt under besøg fra Zukowo, Polen, ved Vordingborggildernes 10 års jubilæum for samarbejdet gilderne imellem 5 minutter Sct. Georg Når vi i dag er samlet, så er det for at markere et godt 10 årigt samarbejde mellem Danmark og Polen. Det er netop i disse tider godt 11 år siden, at Vordingborg Gilderne fik den første kontakt med vores polske venner i Zukowo. Næppe mange af os i Vordingborg vidste den gang, hvor Zukowo lå og nok de færreste i Zukowo vidste noget om Vordingborgs geografiske placering i Danmark. Siden er der nok blevet bragt på plads. Al begyndelse er svær, sådan har det og vil det altid være. Sproget kan være en forhindring, men det findes der jo råd og fingersprog til for at overvinde. Kulturelle forskelle vil der jo normalt også være. Men hvor der er en god vilje, en naturlig nysgerrighed og gensidig respekt for hinandens holdninger og synspunkter så plejer et samarbejde at blive gensidigt og frugtbart. En af de grundlæggende ideer i spejder- og gildebevægelsen er, at arbejde for international forståelse og gensidig respekt for hinanden på tværs af alle de kulturelle, geografiske, sproglige og religiøse forskelle menneskene og landene imellem. Indgangsvinklen var spejderbevægelsen. Og både for vores unge i Zukowo og Vordingborg har venskabet været frugtbart. Det gav de unge spejdere i begge lande en mulighed for at møde og lære andre unge fra et andet land at kende. Det er i tidens løb sket både ved lejre i Zukowo og andre steder i Polen samt i Vordingborg ved Dehnshytten i Bakkebølle og ved landslejrene Blå Sommer ved Hastrup Sø i Sønderjylland. Det har i årenes løb været spændende at møde nogle af dem igen som voksne mennesker, der nu har tiden frem for sig. Indgangsvinklen var spejderbevægelsen videreførelsen er gildebevægelsen. Jeg kan i denne forbindelse ikke lade være med at henlede opmærksomheden på, at Sct. Georgs Gildebevægelsen er en dansk opfindelse der snart har 70 års fødselsdag. Gildebevægelsen i Danmark startede i 1933, da nogle gamle spejdere som var faldet for de aldersregler, der jo er i en ungdomsbevægelse syntes at den glade og spændende spejdertid måtte fortsætte på en eller anden måde bare som noget andet. Resultatet blev så gildebevægelsen. Men tilbage til udgangspunktet gildebevægelsen. De sidste 10 års samarbejde mellem Zukowo og Vordingborg har for os gildebrødre ført til mange gensidige besøg i vore 2 lande. Der er knyttet mange venskaber mellem gildebrødre i Vordingborg og Zukowo. Det har været utrolig lærerigt og udbytterigt for os. Ved hvert besøg har vi med selvsyn kunnet konstatere at tiden ikke står stille. En af mærkedagene i Vores samarbejde er den 3. november Det var første gang, at et dansk gilde i dette tilfælde Vordingborg gilderne holdt en gildehal i Polen. Det var også den dag, at venskabsaftalen mellem Vordingborg Gilderne og Den sorte ridders broderskab i Zukowo blev indgået. Begge gilder fik den dag bragt de formelle ting på plads med ISGF twinnings-bevis. Så vidt jeg er orienteret er den første venskabsaftale, der blev indgået mellem et polsk og dansk gilde så små 52 år efter, at gildebevægelsen startede i Danmark kom Polen også med ind i verdensgildebevægelsen. Der findes folk som ikke mere har evne til at feriere. De bør ta fri og gå omkring og øve sig i ingenting. Hvad nytter al éns kløgt og viden, hvis man har glemt at spilde tiden! 11

12 2003 Tilmelding A Navn: Adresse: Postnr.: Gilde: Funktion i gildet: Telefon: Tilmelding B Ledsager: Navn: Adresse: Postnr.: Gilde: Evt. funktion i gildet: Telefon: By: By: Overnatning og aktiviteter: Overnatning: Fredag Lørdag Sæt X Stemmeberettiget: Kun en fra hvert gilde: Tilmelding A Tilmelding B Ja Nej Samlet Overnatnings pris: Overnatningsnr.: kr. Vil bo sammen sæt X Pris LGT uden stemmeret 200 kr. Kammeratskabsaften 120 kr. Fællestur lørdag formiddag 60 kr. Frokost lørdag 145 kr. Ledsagertur lørdag eftermiddag 60 kr. Festaften 280 kr. Transport lørdag aften 35 kr. Ledsagertur søndag formiddag 60 kr. Frokost søndag 145 kr. Sendes til Jan F. Michelsen, Bymarks Alle 22, 9500 Hobro Tilmelding senest 1. juni 2003!!!! I alt at betale: kr. Check vedlagt Indbetalt til konto nr N I E L S E B B E S E N S D I S T R I K T 12

13 Vi har skaffet følgende overnatningsmuligheder og beder endnu engang om at tilmeldingsfristen overholdes!! Sidste frist 1. Juni Skriv det nummer der står ud for jeres valgte overnatning: Til personer i flersengsværelser: Skriv hvem I vil sove sammen med! Overnatningsnummer: Ebeltoft Park Hotel. Ebeltoft Park Hotel ligger i Ebeltoft by med en afstand til Fuglsø-centret på ca. 10 km. Transport til og fra Festaftenen kan bestilles. Flere af værelserne har udsigt over vandet, så det gælder om at være først med bestilling. nr.: 1 Pris pr. person for 1 nat inkl.morgenmad 505 kr. nr.: 2 Pris pr. person for 2 nætter inkl. morgenmad 900 kr. Der kan fås både enkelt og dobbeltværelser. Adresse: Vibæk Strandvej 4, 8400 Ebeltoft. Tlf: Fuglsø-centret. Fuglsø-centret er et kursuscenter under DGI, som indeholder konferencefaciliteter og et utal af værelser. LGT 2003 afholdes her. Der kan fås både enkelt- dobbelt- tredobbeltværelser og firedobbeltværelser. nr.: 3 Pris pr. person i enkeltvær. for 1 nat inkl.morgenmad 585 kr. nr.: 4 Pris pr. person i dobbeltvær. for 1 nat inkl. morgenmad 395 kr. nr.: 5 Pris pr. person i 3-personersvær.for 1 nat Inkl. morgenmad 350 kr. nr.: 6 Pris pr. person i 4-personersvær.for 1 nat Inkl morgenmad 290 kr. nr.: 7 Pris pr. person i enkeltvær. for 2 nætter inkl. morgenmad 1110 kr. nr.: 8 Pris pr. person i dobbeltvær. for 2 nættert inkl. morgenmad 730 kr. nr.: 9 Pris pr. person i 3-personersvær.for 2 nætter Inkl morgenmad 630 kr. nr.:10 Pris pr. person i 4-personersvær.for 2 nætter Inkl morgenmad 520 kr. Adresse: 8420 Knebel Tlf: nr.:11 Campinghytter på Sølystgaard Camping. Afstand ca. 1km. Søbygård Camping har 12 campinghytter indrettet til 4 personer. Hytterne koster uden morgenmad eller sengelinned. 400 kr. Adresse: Dragsmurvej 15, 8420 Knebel Tlf: Alle personer skriver samme overnatningsnummer og navne på de andre! Derudover har Sølystgård Camping plads til mange campingvogne til en rimelig pris. I skal selv bestille! Ca. pris: 67.- for voksne eks. EL Adresse: Dragsmurvej 15, 8420 Knebel Tlf:

14 Velkommen til Landsgildeting 19., 20. og 21. september 2003 i Ebeltoft Niels Ebbesens Distrikt glæder sig til at byde jer alle velkommen til Landsgildeting For at alt kan glide så nemt som muligt, vil vi bede jer om at læse nedenstående godt igennem. Naturligvis tænker vi først og fremmest på, hvordan I vil blive indkvarteret, og hvor meget I ønsker at deltage i, men vi pointerer også vigtigheden af at overholde tidsfristen den 1. juni Kommer tilmelding efter denne dato, kan vi ikke garantere for overnatning. Fuglsø-centret ved Ebeltoft vil danne rammen om kammeratskabsaftenen, frokost lørdag og søndag, landsgildeting og festaften. Overnatning foregår på Fuglsø-centret eller Ebeltoft Parkhotel. (se senere). Vi kan tilbyde enkeltværelse, dobbeltværelse, 3-personersværelse og 4-personers værelse. Alle deltagere skal udfylde en tilmeldingsseddel (A eller B). Husk at tilkendegive, om I vil sove sammen. Hvis deltagere fra forskellige gilder ønsker at dele værelse/hytte, kan der vedlægges en seddel med tydelig angivelse af navn og adresse fra alle deltagere. Transport fra Ebeltoft Parkhotel til festaftenen skal bestilles ved tilmeldingen. Stemmeberettigede, d.v.s. 1 fra hvert gilde samt 1 fra hvert distriktsgilde får gebyret betalt fra Landsgildet. Alle andre betaler gebyret ved tilmeldingen. Hertil kommer prisen for overnatning og de forskellige arrangementer. (Ved evt. afbud 1 måned før Landsgildetinget tilbagebetales hele beløbet. Ved afbud senere refunderes intet, men der kan sendes en stedfortræder). Tilmelding er bindende og først gældende når vi har modtaget beløbet, enten som check eller overført til bankkontoen. Sendes til: Jan F. Michelsen, Bymarks Alle 22, 9500 Hobro inden den 1. juni Jeg besvarer også spørgsmål på tlf.: eller på janfm@post9.tele.dk 14

15 Debat Ridderdebatten Af Gunnar Hauerberg, 2. Gilde, Roskilde Tak til Margrethe Gybel for dit indlæg i aprilnummeret af Sct. Georg. Specielt er jeg meget enig med dig i det, du skriver om de tre løfter: I virkeligheden er det jo præcist det samme, man lover ved optagelsen, ved væbnerhallen og ved ridderhallen.»at love«kan ikke gradbøjes! Men hvorfor så ikke taget skridtet fuldt ud? Når jeg - som gammel spejder - optages i gilderne bør jeg udfra ordet»een gang spejder - altid spejder«blot sige JA til, at mit spejderløfte stadig er gældende. Denne bekræftelse kan også anvendes ved væbnerhallen og ved ridderhallen - altså en bekræftelse på, at mit spejderløfte stadig er gældende for mig. Er der tale om en gildebror, som ikke har aflagt et spejderløfte, skal der naturligvis være»et til spejderløftet svarende gildeløfte«, som så senere hen kan bekræftes ved forskellige lejligheder. Jeg har hørt om en vordende gildebror, som ikke ville aflægge gildeløftet, da hun jo for mange år siden havde aflagt et spejderløfte; og når vi samtidig holder fast ved»een gang spejder...«, så er løsningen for mig klar. Det kræver lidt ændring i vore ritualer; men dette burde ikke være en hindring. I den anden ende af forløbet, ser jeg også gerne en fortsættelse. Vi har tidligere haft et Grundkursus og et Vidstudium, og for tiden har vi en Gildehøjskole (som jeg i øvrigt er meget glad for). Ved disse studier har der ikke været noget krav om, at deltagelse kun er for riddere - og det skal der selvfølgelig heller ikke være fremover. Men hvad med at fortsætte idéen: Tilbud om en Gildehøjskole på Rodbjerggaard fra mandag til fredag i en eller flere uger (weekenden skal(?) være fri af hensyn til eventuel udlejning). Og efter et sådant højskoleophold kan deltagerne hjemme i eget gilde blive opfordret til at holde 5 minutters Sct. Georg om et emne, som er baseret på højskolens indhold. Altså ikke nogen Ridderhal, men blot et udtryk for, at man har haft et værdifuldt gildehøjskoleophold. På sigt kan et sådant højskoleophold måske træde i stedet for en ridderforberedelse. Som ridderforbereder har jeg været så heldig, at enkelte gildebrødre har spurgt om, hvad der kommer bagefter, og så har jeg hver gang måttet svare, at der ikke er noget»bagefter«. Dette er det sidste (officielle) tilbud fra Sct. Georgs Gilderne. Det videre forløb må du selv finde ud af. Med en gildehøjskole (som kunne virkeliggøre tanken om Rodbjerggaard som gildecenter) vil der hele tiden være nye emner/udfordringer at tage op. På denne måde kunne der komme lidt mere»go«i»gildernes etiske værksted«. 15

16 Trekantløbet det cykler derudad Planlægningen af motionscykelløbet Trekantløbet startede, da det sidste sluttede. De 3 Vejle Gilder arbejder her sammen om at få et stort motionsløb til at løbe af stabelen søndag den 7. september. Det bliver i år 11. gang, vi skal i gang med denne store opgave. 10 gange har de 3 gilder samarbejdet om det store arrangement. Formålet med cykelløbet er: 1) Samarbejde på tværs af de tre gilder. 2) Synliggørelse af gildebevægelsen. 3) Overskud, som uddeles til spejdergrupper i lokalområdet og til humanitært arbejde. Samarbejdet mellem de 3 gilder har udviklet sig godt. Synliggørelse af gildebevægelsen forsøger vi at gøre bedre. Den første forudsætning er at vi laver et godt løb, og at deltagerne forbinder gildelogo med noget positivt. Samarbejdet med den lokale avis Vejle Amts Folkeblad går godt, og de bringer såvel forannoncering som artikler om løbet. Det skulle også synliggøre gildebevægelsen. Overskuddet fra cykelløbet går ind i Tanken, der er Vejlegildernes fælles formue. Overskud og renter fra formuen bliver uddelt omkring Sct. Georgsdag. Ansøgningerne er mange, og det er et stort arbejde udvalget gør Travlt i sekretariatet 16 for at fordele pengene så retfærdigt som muligt. I år blev der uddelt og givet et lån på kr. Lånet, som selvfølgelig kommer tilbage i Tanken skal bruges til etablering af en overnatningsplads med shelters. Pengegaverne gik til tilskud til indkøb af rafter, svævebane, patruljetelte, klatreudstyr og andet spejderudstyr. Et plejehjem fik penge til køb af sangbøger og gruppen Hjælp Jelgava fik penge til transport af tøj, møbler og andet til et børnehjem i Letland. Gennem årene er der uddelt , som alene kommer fra overskuddet fra Trekantløbet. Gennem årene har vi fået mange faste kunder til løbet og nu er 80% af deltagerne hold. Små og store hold præger billedet. Holdene bærer navne som Røde orm (Amtsgården), Team Tholstrup, Fætrene fra Mågevej, Mormor Banden, Tømmermændene fra Jerlev Kaj Munksvej, Nørup Cykelklub, Børkop Motionscyklister, Vejle Cykel Motion, Bjergrytterne, VAF Holdet og Hyggeholdet. Minoltaholdet fra hovedkvarteret her i Vejle har ikke adgang til firmaets julefrokost med mindre man har gennemført Trekantløbet! Et Tiscali hold bestående af Bjarne Riis med gamle cykelkammerater fra Herning bl.a. Alex Pedersen og Gunnar Asmussen deltog sidste år og stemningen blandt især drengene steg adskillige grader. Man kunne ønske sig et gildehold! Alle gildebrødre her i Vejle har opgaver på selve løbet, så vi kan desværre ikke selv stille et hold. Det kunne være spændende, om gildebrødre udefra ville stille et hold og dermed synliggøre gildebevægelsen. Man behøver jo ikke at vælge de hårdste ruter som 160 km og 100 km. Jeg kan personlig anbefale 28 km ruten, der ikke er særlig anstrengende, og så går den igennem et meget smukt og afvekslende landskab. Et depot undervejs giver gratis forfriskninger, men derudover kan man

17 mange steder finde hyggepladser til pauser. Man har 4 til 6 timer til hele turen. Jo før man tilmelder sig des tidligere er ens starttidspunkt. Løbet slutter klokken 16. En lukkevogn kører bag sidste deltager på alle 4 ruter, så vi er sikre på at alle kommer godt i mål. Cykelhandlere kører rundt på ruterne og hjælper med bl. a. punkteringer. Vi håber på mindst et gildehold til Trekantløbet 2003 søndag den 7. september. Flere oplysninger kan findes på vores hjemmeside: Ønskes program tilsendt så ring eller skriv til undertegnede. Med gildehilsen Gerda Vest Hansen Løbsleder Sankelmarkvej Vejle hansmj@post12.tele.dk Fødselsdagsgave til en 70 års fødselar Af Vagn Dalsgaard, Nykøbing Sj. I Sct. Georg nr. 7 (dec. 2002), opfordrede Finn Sørensen alle gildebrødre til at give en særlig fødselsdagsgave i anledning af at Sct. Georgs Gilderne i Danmark fyldte 70 år her på Sct. Georgs dag i år. Fødselsdagsgaven består i, at vi hver giver 1 krone (eller mere) for hvert af vores gildeår. Som vi alle ofte har hørt fra ældre medborgere, så lyder ordene I skal ikke give mig gaver, jeg har hvad jeg har brug for, men hvis I alligevel vil give mig noget, så giv det til.. Derfor kære gildebrødre lyt til Finns forslag og giv Jeres fødselsdagsgave til Gildecenter Rodbjerggaard. Fødselsdagsgaven indbetales på Landsgildets girokonto nr Mange af Jer kender sikkert Finn Sørensen fra Distriktsforum, Gildemestermøder og Landsgildeting. Jeg husker Finn fra hans tid som distriktsgildemester i mit distrikt Dragsholm distrikt. PS! En sådan fødselsdagsgave er også en Good Turn. 17

18 På gensyn i Rødding 2005 Gildernes Højskole sluttede sidste weekend i april med to spændende dage på Rødding Højskole. Allerede fredag aften mødtes 200 forventningsfulde gildebrødre fra hele landet, og der ventede dem da også to indholdsrige dage. Da deltagerne tog hjem søndag, hørte man igen og igen»vi ses i Rødding om to år«. Ved festmiddagen lørdag aften holdt landsgildemester Steen C. Andersen en tale, hvor han resumerede de afsluttende indlæg og debatter. Talen Talen bringes her i sin fulde ordlyd. Jeg vil gerne prøve at sætte nogle af de mange indtryk, vi har modtaget her i dag, i relation til vores gildebevægelse. Anita Esbjørn talte ved morgensamlingen om søgen efter identitet. Søgen efter det genkendelige. Og Michael Kvium arbejder med det samme tema, når han i sin grænsesøgning stræber efter at gå for vidt. Han siger: Jeg vil gerne gå for vidt. Hvorfor? Fordi det først er, når jeg har overskredet en begrænsning, at jeg kan se, hvor jeg var. Det er jo et paradoks, at selv når vi som mennesker forsøger at skildre kaos nok den eneste grundorden, der findes, siger MK har vi brug for at anvende regler. Michael Kvium fortalte os om reglerne for sin film: Også selv om reglerne går ud på at skabe størst mulig åbenhed for en fortolkning. Nemlig rummeligheden for eksponering fra sort til hvidt, fra skarpt til uskarpt, for uhæmmet inddragelse af inspiration, for længden af kunstværket. At blive bevidst om sin egen identitet, er vel også et spørgsmål om at være bevidst om sine egne regler. Sine etiske regler. Ingen tvivl om, at MK kan skabe stærke følelser med sin kunst, men det var også et af dagens tankevækkende udsagn, at den vestlige kulturs ikon nr. 1 er et menneske, der er pint ihjel. Meget af den kunst, vi glæder os ved at møde, er et spørgsmål om opdragelse. Og det kan i sig selv give glæde at vinde en indsigt. Man vil aldrig forstå et billede længere end dertil, hvor man er kommet, men ved at vinde indsigt flytter vi os og giver os selv nye muligheder for at forstå. Og i selve det at undres finder vi grundvilkåret for at skabe kunst, at skabe noget nyt. Lars Hulgaard talte om den institutionelle uddiferentiering, eller adskillelsen af de grundbestande, samfundet indeholder, og som i de oprindelige samfund var uadskillelige størrelser. For eskimoerne og indianerne var det verdener, der hang sammen. LH talte også om, hvorledes det er tidens tendens, at den enkelte sammenknytter de dele, der er det bedste for en selv, fx i forholdet mellem demokratiets former, hvor gildebevægelsen mest dækkende beskrives af den demokratiske form, der rummer værdifællesskabet, og giver plads til diskussionen, deltagelsen og fællesskabet. Under alle omstændigheder er det af samfundsmæssig stor betydning i en demokratisk kultur, at have frivillige organisationer som fx gildebevægelsen. Anne Marie Morris sagde, at det ikke kan nytte noget at tro, at vi kan beskrive fremtiden udfra andet end det, vi allerede har lagt bag os, fra vores erfaring. Derfor er det nødvendigt at samle op på såvel fiaskoer som successer. Det indeholder en vigtig pointe for os som bevægelse, at vi skal lære af de erfaringer vi gør, lære af vore sejre og nederlag, og bygge videre på denne erfaring. Anne Marie Morris sagde også, at det moralske valg i de seneste år er blevet reduceret til et spørgsmål om noget, man kan vælge til eller fra. Men, siger Anne Marie Morris, vi bliver nødt til at fokusere på nødvendigheden af et værdifællesskab. Et fællesskab om værdier, man ikke blot vælger til eller fra efter 18

19 eget forgodtbefindende, men hvor vi står ved vore værdier, og et fællesskab, hvor vi kan føle et tilhørsforhold. Et fælleskab, hvor vi møder vor fælles sårbarhed med et godt kammeratskab. Hvor vi ikke har behov for at omskrive ordet barmhjertighed til ordet social ansvarlighed, fordi vi gerne vil møde den udfordring at lodde dybden i hvad det vil sige at være barmhjertige i mødet med vore næste. Og et fællesskab til værn mod den grundløse ensomhed, også når vi bliver gamle. Det fællesskab giver gildet os. I en gildesammenhæng hører det med til vores personlige udvikling, at vi gennem gode samtaler er med til i fællesskab at lodde dybderne i de værdier, vi bekender os til gennem gildelov og gildeløfte. Vi har med Gildernes højskole fundet en form og ikke mindst et indhold, der på en meget givende måde rummer et bud på den personlige udvikling, vi har sat os som et af vore mål i vort idegrundlag og formål. Vi har med det arbejdsstof, der knytter sig til svende-, væbner- og riddertiden, et godt fundament for den personlige udvikling, som vi skal videreudvikle. Gildernes Højskole er et led i denne videreudvikling, og jeg lyttede i lighed med alle andre - med stor lydhørhed til Anne Marie Morris s betragtninger i eftermiddag om at finde en form og et forum, der kan give mulighed for fordybelse. Noget svarende til denne studiekreds, men for unge, og afsluttende med en dejlig fest, hvor det væsentligste er samværet med hinanden. Det tror jeg er rigtigt set, og det er noget af det, vi skal drøfte videre med landsgildets kursusudvalg. Det er politisk umoderne at skabe dette rum mellem voksne og unge, men behovet er der, og vi skal ikke søge gildebevægelsens fremtid ved at stræbe efter hvad der er politisk moderne, men ved at gøre os umage og ulejlighed i bestræbelsen på at være medvirkende til at skabe et bedre samfund. Vi skal arbejde videre med at finde den form, der gør, at man kan finde glæden og få kræfter til at møde tilværelsens modgang med oprejst pande. Jeg vil på landsgildets vegne rette en tak til kursusudvalgets medlemmer, til Margrethe, Sten og Bodil, for den indsats, der nu for anden gang har ført denne kreds af gildebrødre gennem en møderække, kulminerende med denne weekend på dejlige Rødding Højskole. Det er kendetegnende for kursusudvalgets medlemmer, at de allerede har sat de første streger til et grovrids for næste forløb frem mod Gildernes Højskole, som atter vil samle en kreds af gildebrødre her på Rødding Højskole den sidste weekend i april En kreds af gildebrødre, der ikke går af vejen for at møde de udfordringer, der i sidste ende er med til at føje nye erkendelser til vores viden om os selv og vores identitet. Gildernes Højskole er 19

20 Opslagstavlen Absolut sidste udkald! Århus Stadsgilde inviterer til ÅBEN RIDDERHAL lørdag den 31. maj svenske væbnere slås til riddere. Kl : Vi mødes på Århus Rådhus. Kl : Officiel modtagelse og reception på Århus Rådhus : Vandrehal Kl. ca : Ridderhal i Århus Kongreshus, Amaliegade 23, 8000 Århus C. Kl. ca ca : Eftergildehal med spisning og socialt samvær. Pris: 130,00 kr. Tilmelding senest 12. maj 2003 til: H. C. Soré, tlf Vestjysk Distrikt afholder ridderhal på Riber Kjærgaard Landbrugsskole, Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramminge, 4. juni 2003 kl Vandrehal fra kl Pris ca. 75 kr. Tilmelding: Lis Møller Jensen, Kirkegade 24, tlf Birthe Hansen, Jernbanegade 6, tlf Sct. Georgs Gilde Frederikshavn 50 års jubilæum I den anledning indbyder vi hermed alle gildebrødre og venner til jubilæumsreception onsdag 18. juni 2003 kl i Krudttårnet, Kragholm 2, Frederikshavn. 1. Sct. Georgs Gilde Herning indbyder til 60 ÅRS JUBILÆUMSFEST for gildebrødre med ledsager, Grundlovsdag 5. JUNI 2003 i Hardia Logen hjørnet Sølvgade/Smedegade Herning Program: kl : Vandrehal kl : Jubilæumsgildehal kl : Festmiddag incl. underholdning. Pris: 175,00 kr. Drikkevarer kan købes. Tilmelding og betaling senest 23. maj 2003 til skatmester Connie Ahle, Sjællandsgade Herning, tlf girokonto eller pr check. Familiehøjskolen i Nordborg 28. juni til 5. juli 2003 * Alle gildebrødre - alene eller med familie - er hjerteligt velkomne til at deltage i vor gildehøjskole på Nordborg Slots Efterskole. * Der er endnu ledige pladser * Kom og vær med i et dejligt kammeratskab og nyd en uge i de smukke omgivelser på den nordlige del af øen Als. * Vi hører gerne fra jer. Ring, skriv eller mail efter yderligere oplysninger hos Sct. Georgs Gildet i Nordborg Ib Arne Christensen Bellisvej 11, 6430 Nordborg tlf eller ibarne@post.tele.dk 20

21 VESTVOLDGILDET Brøndby - Rødovre Indbyder til 40 års jubilæumsfest på Rødovregård, Kirkesvinget 3, 2610 Rødovre Torsdag den 4. september 2003 kl Gildehal kl Middag kl med 3 retter, incl. drikkevarer kr. 200,- Påklædning : Festtøj. Tilmelding inden den 10. august ved indbetaling på giro nr eller på check til gildeskatmester Jytte Møller, Kvædehaven 61, 2600 Glostrup, tlf Kræmmer- og loppemarked i Birkerød Fredag 6., lørdag 7., søndag 8. og mandag 9. juni arrangerer Sct. Georgs Gildet i Birkerød kræmmer- og loppemarked på engen ved Byagervej med kræmmerboder, tivoli, café, øltelt, børneloppemarked, spejderaktiviteter og underholdning. Fredag spiller det svenske toporkester Milles m/anne Herdorf fra kl til kl og lørdag spiller Klaus & Servants fra kl til kl Yderligere oplysninger fås hos kræmmerudvalget v/erik Gissel Jensen, tlf Naturlaugsstævne oktober 2003 Egnen omkring Himmelbjerget er afvekslende og flot natur og et helt særligt stykke Danmark. Det er netop der stævnet foregår, på FDFs friluftscenter Sletten. Det byder på en stribe af vandreture af forskellig længde i det spændende landskab samt andre aktiviteter, f.eks. svampesamling og tilberedning, natursange og meget mere. Prisen er 700 kr. Kom og få en snak med landsgildemesteren og med gildernes folk i Friluftsrådet. Stævnet bliver en lækkerbisken for gildebrødre med lyst til naturoplevelser, vandreture, ny viden og vaskeægte gildesamvær. Regn med ømme fødder og glade øjne. Det er Naturlaug Steen Blicher, Naturlaug Trekanten, Naturlaug Fyn og Naturlaug Sønderjylland der arrangerer stævnet. Alle interesserede gildebrødre indbydes til at deltage og opleve naturlaugene. Vi tror nemlig at det smitter. Og det vil være rigtig godt for gildebrødrene der hvor de næste naturlaug kommer. De fire naturlaugs egne folk er i fuld gang med at tilmelde sig, men vi regner med at der stadig er pladser tilbage, når dette blad når dig. Og så må du hellere skynde dig at få fat i en indbydelse med tilmeldingsskema hos Bent Andersen, tlf Eller find indbydelse og tilmeldingsskema via vores hjemmeside:» Tilmeldingsfristen er 1. juni. Naturlaug Trekanten Velkommen! Stævnegruppen Naturlaug STEEN BLICHER 21