Nyt. fra Folkesparekassen. Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Transkript

1 Nyt fra Folkesparekassen Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen Hos Folkesparekassen opsparer du en mulighed for at låne penge til en lav rente på dine rentefri indlånskonti. Det fortæller Folkesparekassen om i den nye 0 % kampagne. Med 0 % kampagnen vil vi gøre opmærksom på, at man som kunde i Folkesparekassen rent faktisk kan få noget ud af sit indestående, også selvom man ikke får renter, fortæller marketingsansvarlig Jesper Mørkenborg Kjær. I stedet for at få renter på indlån optjener man årskroner, der giver mulighed for at låne til en meget lav rente. Har du 1 krone stående i 1 år har du 1 årskrone. Det giver mulighed for at låne 1 krone med afvikling over 2 år. Lånet og afbetalingsperioden sammensættes efter dine behov og efter en almindelig kreditvurdering. Har du brug for at låne fl ere penge, end du har årskroner, kan du låne dem til Folkesparekassens sædvanlige udlånsrente. De optjente årskroner indgår i lånet, så den samlede rente bliver lavere. Fordelene ved årskronerne er selvfølgelig den lave rente. Derudover kan lånet benyttes til hvad som helst. I princippet kan man låne penge til en ny bil, indskud i en lejlighed eller ens drømmeferie til en rente på 3,5 %, siger Jesper Mørkenborg Kjær. Hvis du derimod ikke selv har brug for at låne penge, kan du overdrage lånemuligheden til andre, eksempelvis dine børn eller børnebørn. Solceller finansieres med Grønt energilån Af Bjarke Kirkegaard Nielsen Solcelleanlæg har vist sig at være en god forretning for husejerne. Når solen skinner om sommeren, producerer solcelleanlæggene så meget strøm, at el-målerne bogstaveligt talt triller baglæns. Private husstande kan sælge strømmen til el-selskaberne, men det er ikke fordelagtigt at have et solcelleanlæg, der overproducerer på årsbasis. Det kan bedst betale sig at tilpasse solcelleanlægget til husstandens forbrug, for med den såkaldte nettomålingsordning kan overproduceret strøm gemmes på det offentlige el-net og uden merudgifter hentes tilbage i perioder, hvor forbruget er højere end det, solcelleanlægget kan fremstille. Et anlæg, som producerer godt 4000 kwh, kan købes til ca kr. inklusiv installation. Folkesparekassen tilbyder grønne energilån til energibesparende forbedringer på fast ejendom. Med et Grønt energilån kan du sætte dit energiforbrug ned og spare penge på de faste udgifter. Oven i købet mens du kan glæde dig over at have god samvittighed over for miljøet. I dag fi ndes der solcelleanlæg i Danmark. Langt de fl este står på private hustage. 20 JAK BLADET JULI 2012

2 Vi mødte nogle helt andre kunder end dem, vi plejer at se til årsmødet Det var næsten et eventyr. Altså lige på nær vejret, der stod på regn og blæst. Men med flere end 80 tilmeldte til årets Eventyrløb i Odense må Folkesparekassen i Odenses initiativ gå i historiebøgerne som lidt af et tilløbsstykke. Det gik godt, og det var rigtig hyggeligt, fortæller Dorthe Vest fra afdelingen. Hun var selv mødt frem, dog ikke for at løbe, men med ansvaret for forplejningen. Efter de henholdsvis fem og ti kilometer leverede hun og sønnen Thomas nemlig øl, vand, pølser, slik og frugt til de trætte Folkesparekasse-løbere. Vi mødte nogle af de andre kunder end dem, vi møder til daglig i afdelingen. Der var mange unge og også nogle familier. Det var hyggeligt at få tid til at snakke med folk, fortæller Dorthe Vest. Hurtigst på 5-kilometeren blev Helle Bankes mand, Kenneth, i tiden 20 minutter og 34 sekunder. Det gav ham en flot placering som nummer 153 ud af deltagere. I alt var deltagere tilmeldt Eventyrløbet i Odense i år. Folkesparekassens direktør Martha Petersen og afdelingsleder i Odense Hans Kjems løb begge 10-kilometerruten. Resultaterne kan du finde på: modules/runner/results?id=2 Vi ses på Havnen! Aarhus Lokalråd byder igen i år på lidt ekstra for vores kunder og venner. Den 1. september inviterer vi kunder i Aarhus afdeling en tur på havnen. Ud over at der er Festuge i Aarhus, så er havnen et af de mest spændende områder. Her sker der lige nu og over de kommende 10 år så store forandringer, at det er sidste chance for at opleve Aarhus, som den ser ud nu. Her skabes noget af det mest moderne og banebrydende arkitektur i Danmark lige nu. Det vil vi gerne se. Den foreløbige skitse for vores tur på havnen er, at vi skal i Pakhus 27 for at se Aarhus Kommunes model over fremtidens havn. Derefter går vejen til fods til den første etape af Lighthouse, der allerede i dag er udlejet og beboet. Sidst slutter vi i Strandbaren, hvor du kan få en smuk septemberdrink eller en frisk fadøl. Det endelige program bliver først offentliggjort senere, følg med på hjemmesiden og i afdelingen. Du må gerne tage en ven med. Og hele arrangementet er gratis. Du kan allerede nu tilmelde dig turen hos Erik Boesen på ewb@folkesparekassen.dk - eller ved at ringe ned i afdelingen på JAK BLADET JULI

3 Nyt fra Folkesparekassen ER 100 PENGEINSTITUTTER FOR MANGE? Direktør i Folkesparekassen, Martha Petersen tager fat i Danske Banks og Finansiel Stabilitets syn på antallet af banker i Danmark. Og NIRO Invests netop offentliggjort liste over banker får også et par ord med på vejen. Martha Petersen kigger på, hvad både debat og liste betyder for Folkesparekassen og Folkesparekassens kunder. For nyligt udtalte Eivind Kolding, ny ordførende direktør for Danske Bank, at Danmark er bedre tjent med 10 banker end de knapt 100 pengeinstitutter, der er i dag. Oven i den melding har formanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Pedersen, også sagt, at han ser en konsolidering - altså en sammenlægning - af finanssektoren som vejen frem. Det er Martha Petersen - direktør i Folkesparekassen ikke ubetinget enig i. Nemt for Danske Bank Når Eivind Kolding siger, at 10 pengeinstitutter er nok i Danmark, så er det, fordi det vil gøre det meget nemmere for ham at drive bank. Det er åbenlyst, at Danske Bank vil få flere kunder, have nemmere ved at sætte priserne og kunne slippe af sted med endnu mere discount-service over for kunderne. Sådan en udtalelse gengivet som overskrift i diverse medier betyder desværre for Folkesparekassen, at nogen, der måske ville have valgt os, kunne risikere at tænke, at Folkesparekassen måske alligevel ikke er der på sigt. Derfor vælger de et stort pengeinstitut i stedet, mener Martha Petersen. Dermed har Eivind Kolding opnået nøjagtig det, han gerne ville med sin udtalelse! Til gengæld opfatter hun Finanstilsynet og Finansiel Stabilitets snak om konsolidering som et udtryk for et ønske om en sund sektor. Men her handler det alene om at få fjernet de pengeinstitutter, der ikke kan skabe indtjening og som har en meget lille egenkapital at stå imod med. Formålet er her at sikre stabile pengeinstitutter, alle kan have tillid til. Dette synspunkt bakker Martha Petersen op. Finanskrisen har netop vist, hvor vigtigt det er, at der er tillid til pengeinstitutterne. Overskud skal være stødpude - ikke udloddes som afkast til aktionærer Jo færre banker der er, desto mere indtjening vil der blive til den enkelte bank. Det vil umiddelbart styrke egenkapitalen. Risikoen er dog, at de tilbageværende banker i stedet bruger overskuddet til afkast til deres aktionærer. Det vil nok ikke ske på kort sigt, da der er krav til alle pengeinstitutter om at opbygge en større stødpude i form af mere egenkapital. Men når det er på plads, er det næsten sikkert, at aktionærernes interesser vil blive varetaget. Hvis eller når det sker, havde det været bedst med en række mindre pengeinstitutter, hvor kapitalen i stedet blev liggende i boksen. Som økonomisk stødpude, fortsætter Martha Petersen. Med færre pengeinstitutter frygter hun en begrænset konkurrence Hvis 100 pengeinstitutter kan drive en fornuftig forretning, skaffe det kundegrundlag der er brug for og fremvise fornuftige resultater, er det ikke for mange. Hvor mange revisionsfirmaer, advokater, cykelhandlere og bagere er der plads til? Hvor mange dagligvarebutikker skal der være? Efter min opfattelse må markedet være med til at styre antallet af pengeinstitutter, understreger Martha Petersen. Ikke alle banker kan drive forretning med overskud. Derfor tror jeg, at der også fortsat vil blive færre pengeinstitutter, siger direktøren, som lige nu har masser af debat at forholde sig til. NIRO s analyser kan ødelægge banker En anden meget omtalt debat er NIRO Invests liste over pengeinstitutter i Danmark. Listen udkommer én gang årligt og bringes i dansk presse som et billede på, hvordan pengeinstitutterne klarer sig i forhold til hinanden. Jeg læser den også selv. Det er jo en liste, som pressen bruger som baggrund for en masse historier. Listen betyder ikke så meget for de pengeinstitutter, der ligger i toppen. Men den er med til at forringe og i værste fald ødelægge forretningsgrundlaget for de pengeinstitutter, der ligger i bunden. Det er jo dem, pressen fokuserer på. Der findes mange fornuftigt drevne pengeinstitutter i den nederste femtedel. Alligevel har jeg set overskrifter om, at hver femte bank er i fare for at gå ned. Det er en grov påstand uden nogen form for dokumentation, forklarer Martha Petersen. Der er ingen, der kan sige noget om antallet af pengeinstitutter, som er i fare for at gå ned. Folkesparekassen opad på listen Når hun læser NIROs liste, er det for at se: 1) hvor Folkesparekassen ligger 2) hvem der ligger i bunden af listen 3) hvor ligger de pengeinstitutter, som Folkesparekassen sammenligner sig med. I 2010, da listen udkom for første gang, lå Folkesparekassen på en placering som nummer 67. I 2011 var placeringen i stedet nummer 53, og i år er Folkesparekassen rykket yderligere to pladser op. Vi er nummer 51 ud af 91. Det er sådan set rigtig godt. Men ingen kender de formler, som placeringerne beregnes på. Så jeg kan kun gætte på, at vores bevægelse opad skyldes, at vi har forbedret vores solvens og har færre store engagementer. Vi arbejder for at få en bedre indtjening, så min 22 JAK BLADET JULI 2012

4 forventning er, at vi rykker op ad listen de kommende år, spår Martha Petersen, som dog stadig forholder sig kritisk over for NIRO Invest og listen over danske pengeinstitutters indbyrdes placering. God billig bank frem for topplacering NIROs analyse ødelægger altså forretningen for nogle virksomheder. Med det formål selv at tjene penge på at sælge analysen. Jeg ved ikke, hvem Nicholas Rohde eller NIRO er. Men jeg véd, at det koster masser af penge at købe NIROs analyser. Ligesom at man for en ekstra betaling kan bestille firmaet til at lave en ny revideret analyse. Det gjorde direktøren i Den Jyske Sparekasse forleden, fordi han var utilfreds med sparekassens placering. Den slags gør mig ekstra skeptisk, siger Martha Petersen. For kr. plus moms blev der udarbejdet en ny liste, hvor Den Jyske Sparekasse var rykket mange pladser op. Vi kunne sagtens ligge højere på listen. Men vi har den filosofi, at vi er til for kunderne. Vi tilbyder gode, billige løsninger frem for at tjene store afkast til aktionærerne, slår hun fast. FAKTA: Folkesparekassens direktør om konkurrence Som direktør for Folkesparekassen hilser Martha Petersen øget konkurrence velkommen: Øget konkurrence er altid en fordel for kunderne, da det betyder lavere priser. Folkesparekassen er kundernes sparekasse, og vi har kun deres interesse at varetage. Konkurrencen bliver mindre, hvis der bliver færre og formentlig også mere ens pengeinstitutter, vurderer Martha Petersen. Hun tror i øvrigt, at der altid er plads til små og store virksomheder inden for stort set alle erhverv. Også inden for pengeinstitutvirksomhed. Nogle driver forretning ud fra stordrift og standardløsninger og nogle ud fra personlig betjening og holdning. Martha Petersen JAK BLADET JULI

5 HUSK GUMMISTØVLERNE! Landsforeningen JAK, Region Syd- og Sønderjylland inviterer til Sommerudfl ugt med naturvejleder Klaus Melbye til Vadehavet lørdag den 11. august Vi mødes på Vadehavscentret, Okholmvej 5 i Vester Vedsted ved Ribe kl Herfra kører vi i egne biler de to kilometer ud til Råhede Vade, hvor vi iført egne gummistøvler vandrer ud på vaderne og et fl ot stykke strandeng. Vi ser på Vadehavets forunderlige dyreliv, ser trækfugle, tidevand og et unikt landskab, som hele tiden er underlagt områdets tidevand og vinterens storme. Over 12 millioner trækfugle gæster området - mange af dem krydser mere end 30 lande på deres rejse på vej fra yngleområderne i nord til overvintringsstederne i det sydlige Afrika. Området er ikke alene Danmarks største Nationalpark og Danmarks største naturreservat - samtidig er det kandidat til at komme på FN s verdensarvliste. Vadehavsområdet hører til et af landets laveste, hvilket betyder, at marsken og dens byer er beskyttet af havdiger imod stormfl od. Vi afslutter med en kop kaffe på Restaurant Kammerslusen, hvor vi hilser af med naturvejlederen. Efter kaffen vil formanden Jakob Mikkelsen orientere om aktuelt fra Landsforeningen JAKs mange spændende aktiviteter. Af hensyn til kaffen skal der ske tilmelding senest den 8. august til jakob.mikkelsen@mail.dk. eller telefon Deltagerbetaling: 60 kr. pr. person inkl. naturvejleder Klaus Melbye og kaffe på Kammerslusen! Alle er velkomne! Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens etiske råd varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Nærmere information: John Wismann Andelskassen JAK Slagelse 24 JAK BLADET JULI 2012