Betydning af de internationale godkendelsessystemer på de 3R er

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydning af de internationale godkendelsessystemer på de 3R er"

Transkript

1 Betydning af de internationale godkendelsessystemer på de 3R er BioForum Konference Christiansborg, 4. juni 2003 Per Spindler BioImage A/S

2 "We can't solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them." Albert Einstein

3 -At fremme folkesundhed og miløbeskyttelse er godkendelsessystemernes væsentligste formål. Økonomisk vækst er også et formål. -Anvendelse af dyr i forsøg kommer oftest ikke i anden række men indgår parallelt fordi dyreforsøg per se giver anledning til etiske bekymringer. Der tages i dag udbredt hensyn til dyrevelfærd især refinement- og de 3R er ved udformning af policy og regelsæt. Etiske bekymringer vedr. dyreforsøg forekommer størst i vores region (EU) af verden. Reguleringen: 1 Overordnet lovgivning /politik Eks. Dir 86/609/EEC, God Laboratoriepraksis, World Medical Association, REACH, kosmetik-forbud, WTO 2 Test programmer Eks. REACH, bioteknologiske lægemidler (ICH), trinvis test strategi 3 Individuelle test metoder Eks. OECD Test Guidelines, CPMP Note for Guidances

4 Eksempel på det politiske godkendelsessystem KOSMETIK 10 års drøftelse af test- vs. markedsføringsforbud /overenstemmelse med WTO 15. januar 2003: EU-forbud mod anvendelse af dyreforsøg til sikkerhedsvurdering fra 2009 (gælder også importerede produkter) Tillader stadig toksikologiske undersøgelser på de områder hvor alternativer til dyreforsøg ikke er tilgængelige (2013-)

5 Eksempel på test program og test metoder KEMIKALIER Nyt EU initiativ REACH (pt. internet-høring) Mange kemikalier uden tilstrækkelig sikkerhedsvurdering (>30.000) Formål at beskytte folkesundhed og miljø Parallelt: EU s videnskabelige mål at udvikle alternativer og dermed fremme de 3R er

6 EU s forslag til regulering af kemikalier (REACH) Antal forsøgsdyr* 3-5 ( ) 1-3 ( ) 1-3 ( ) 5-11 millioner forsøgsdyr (=0.5-1 million /år) *millioner (antal dyr/substans) -groft estimat!

7 REACH / OECD / ECVAM Erfaring? Udvikling af alternativer er en langsommelig og kostbar proces, eks. OECD s LD50 test (TG401) og in vitro hudabsorption (TG428) (begge 10 år undervejs)? Ikke alle sikkerhedsvurderinger i dyr kan erstattes men dyrevelfærden kan forbedres (3R er)? OECD Test Guideline 401 will be deleted: A MAJOR STEP IN ANIMAL WELFARE: OECD REACHES AGREEMENT ON THE ABOLISHMENT OF THE LD50 ACUTE TOXICITY TEST ! Humane endpoints Færre dyr pr. undersøgelse Vil alternative-til-in-vivo metoder til være tilgængelige for REACH programmet? Kan REACH test strategien forbedres således at færre dyr vil blive anvendt? Er der mulighed for yderligere international harmonisering mht REACH?

8 Dyreforsøg set i sammenhæng med sikkerhedsvurdering (generelt) 1. Identifikation af fare Epidemiologi Toksikologi (dyreforsøg) In vitro undersøgelser Struktur-aktivitet analyser 2. Karakterisering af risiko Styrke (potens, dosis/response) Eksponering Følsomhed 3. Kontrol af risiko Information Regulering (forbud ect.) Substitution...test programmer (eks. REACH) tager alle elementer i betragtning

9 ...væsentlig teknologisk udvikling inden for biomedicinsk forskning og udvikling... in vitro metoder Relative vækst Computermodeller Nye in vivo metoder -omics, microarray, imaging Alternative Approaches in Toxicology. Kilde: Schwetz, US FDA, 2001

10 ... nye videnskabelige metoder anvendes i forskning/udviklingsstrategier Tilfældig/fokuseret screening Rationel design af lægemidlet Isolerede væv Dyremodeller Lead identifikation Lead optimering Udviklingskandidater

11 ... nye videnskabelige metoder anvendes i forskning/udviklingsstrategier OMICs 1990 Celle- og molekylærbiologi 1970 Tilfældig/fokuseret screening Rationel design af lægemidlet Isolerede væv Dyremodeller Target identifikation Target validering Hit identifikation Lead identifikation Lead optimering Udviklingskandidater In silico biologi In silico screening Bioinformatik Model organismer Klonede receptorer Humane receptorer Tilvirkede celler og receptorer Transgene dyr Ultra-HTS HTS Stofbiblioteker Kombinatorisk kemi Fysiske og kemiske egenskaber af stoffer In silico/in vitro DMPK/ADME Toksikologiske alerts

12 Hvorfor indstilles udvikling af lægemiddelkandidater? 11% 10% 9% 40% Farmakokinetik Klinisk effekt Toksicitet Bivirkninger Portfolio - strategi 30% n = 198 Kilde: Prentis et al. 1988; Kennedy 1997

13 Den Internationale Harmoniseringskonference (ICH) (Lægemidler) WHO, EFTA, Canada (associerede) USA, Japan (Myndigheder og industri) Den europæiske industri EU Kommissionen Det Europæiske Agentur for Lægemiddelevaluering

14 Den Internationale Harmoniseringskonference (ICH) (Lægemidler) Formål Ensarte fortolkning og anvendelse af test- og regulatoriske guidelines Formindske duplikering af forsøg Forbedre udnyttelse af resurcer (mennesker, dyr, økonomi) Fjerne udnødvendige forsinkelser i patienters adgang til nye lægemidler Og fortsat værne om lægemidlers kvalitet, sikkerhed og effekt og myndighedernes opgave at beskytte folkesundheden

15 Den Internationale Harmoniseringskonference (ICH) (Lægemidler) EU Japan USA >40 tekniske guidelines harmoniseret

16 Den Internationale Harmoniseringskonference (ICH) (Lægemidler) Reduction: Harmonisering af test guidelines for reproduktionstoksikologi: Den videnskabelige metode til at detektion af mulige virkninger af lægemidler på reproduktion ved anvendelse af dyreforsøg <1991: store regionale forskelle på test guidelines og udbredt gentagelse af dyreforsøg for at tilfredstille regionale myndighedskrav >1993: fælles test guideline, e.g. hvilke dyr, hvilken dosis, hvormange. Klar videnskabelig konsensus, implementerbar i alle tre regioner Opfylder ICH formål; at spare resourcer og undgå gentagelser af forsøg mens sikkerhedsniveauet for patienter ikke forringes Estimeret 25% Reduktion i antal af forsøgsdyr til denne forsøgstype Ref.: E. Abadie, 2000 (ICH)

17 Den Internationale Harmoniseringskonference (ICH) (Lægemidler) Reduction, Refinement og Replacement: Test guidelines for carcinogenicitets-undersøgelser (2-års forsøg) Tidligere: To 2-års forsøg i typisk rotter og mus ICH (1995): Situationer hvor forsøg kan udelades ICH (1997): Ny in vivo model som alternativ til det ene 2-års forsøg ICH (1997): Højeste dosis ILSI evalueringsprogram (ongoing) -evalueringsproces af de alternative modeller før, under og efter regulatorisk implementering EU position: Et 2-års forsøg i rotte tilstrækkelig! Refinement af begrebet alternativ model introduktion af evaluering og weight-of-evidence -Reduktion i antal forsøgsdyr samt i omkostninger og resurcer ikke forringet sikkerhed for patienter -Replacement af 2-års forsøg med 6-9-måneders forsøg -Refinement fsva kriterier for valg af højeste dosis

18 Den Internationale Harmoniseringskonference (ICH) (Lægemidler) 50% s Reduktion af forsøgsdyr på 5 år! Forsøgsdyr i toksikologiske undersøgelser* Forsøgstype: Akutte forsøg Før Efter Subkroniske forsøg Kroniske forsøg # Reproduktions-toksikologi In vivo geno-toksikologi Carcinogenicitet # Samlet *Groft anslået ud fra et simplificeret sæt af toksikologiske forsøg. Både gnavere (eks. rotter) og ikke-gnavere (eks. hunde og kaniner) er medtaget. Pilot- og mekanistiske forsøg, kinetik og metabolisme-forsøg og afkom fra reproduktionstoksikologiske forsøg m.v. er ikke medtaget. # Forudsat forsøgslængden for ikke-gnavere sat ned fra 12 til 6 måneder, og 2-års carcinogenicitets-forsøg i mus udskiftet med en alternativ model. Kilde: H. Van Cauteren (ICH 1995)

19 Eksempel på toksikologisk program for lægemiddelkandidat (kemisk substans) før start på kliniske forsøg Genetic toxicology: Ames test Mouse lymphoma Single dose toxicology: Rat and mouse single dose, oral Rat and mouse single dose, iv Analytical: Drug formulation method validation Bioanalytical method validation Rat and non rodent TK bioanalysis Repeat dose toxicology: Rat 2 week preliminary Rat 4 week toxicology Non rodent 2 week preliminary Non rodent 4 week toxicology ADME Rat and nonrodent (optional) Safety Pharmacology Modified Irwin Screen Rat Respiratory Study Cardiovascular Study (telemetry)

20 Eksempel på toksikologisk program for nyt biotechnologisk lægemiddel (MAb) før start af kliniske forsøg (vs. kemisk substans) Genetic toxicology: Ames test Mouse lymphoma Single dose toxicology: Rat and mouse single dose, sc Rat and mouse single dose, iv Analytical: Cross Reactivity Study Bioanalytical method validation Sample bioanalysis Repeat dose toxicology: Rat 2 week preliminary Rat 4 week toxicology Non rodent 2 week preliminary Primate 14 day toxicology ADME Rat and nonrodent (optional) Safety Pharmacology Modified Irwin Screen Rat Respiratory Study Cardiovascular Study (telemetry)

21 Det Europæiske Lægemiddelagentur (CPMP) Position Paper: Replacement of Animal Studies by In Vitro Models Akut toksicitet Generel toksicitet Reproduktionstoksikologi Genotoksicitet Ingen Replacement!* Screening (fx cellekulturer) Ingen Replacement!* Mekanismeudredning (fx cellekulturer) Ingen Replacement!* Screening, komparative & mekanistiske undersøgelser In vitro tests er almindeligt anvendt! Carcinogenicitet Lokal tolerance Farmakokinetik, toksikokinetik, metabolisme Sikkerhedsfarmakologi Mulighed for alternativ in vivo model i stedet ét af to 2-års forsøg! Opfordring til mere forskning i alternativer Ingen Replacement (dog ofte del af andet forsøg)! In vitro alternativer til øje-test er tilgængelige! Ingen Replacement!* In vitro / ex vivo forsøg anvendes i screening og mekanismeudredning Mange in vitro / ex vivo modeller anvendes systematisk Biologisk standardisering In vitro og fysio-kemiske metoder er accepteret!

22 Hvordan måler vi forbruget og anvendelsen af forsøgsdyr? 10% 1% 7% Forskning (samlet) Sikkerhedsvurderinger 82% Uddannelse og undervisning Andre formål Formål med dyreforsøg i EU (1999) Kilde: KOM(2003) 19 endelig

23 Hvordan måler vi forbruget og anvendelsen af forsøgsdyr? 23% 4% 8% 11% Tilsætningsstoffer, kosmetik, toilet- og husholdningsartikler Substanser til landbruget Forsøg udført p.g.a. lovkrav Ja Nej Substanser til industrien 85% 15% 54% Biomedicinske formål (n = ) Andre Dyr anvendt i forsøg til toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering (EU 1999) Kilde: KOM(2003) 19 endelig

24 Hvordan måler vi forbruget og anvendelsen af forsøgsdyr? Dyreforsøg i England (millioner) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5. Antal forsøg med ikketransgene dyr Antal forsøg med transgene dyr Kilde: UK Home Office

25 Statistik i USA Registeres: Hunde, katte, aber, kaniner, marsvin, hamster m.v. fra forsøg der er støttet af et Federal Agency (Animal Welfare Act, USDA) Registreres ikke: Rotter, mus (og fugle) til forsøg National Association for Biomedical Research (NABR, USA) har anslået at der i USA blev anvendt 23 millioner forsøgsrotter og -mus i 1998* (Guidelines for håndtering, anvendelse m.v. af forsøgsdyr i USA er inkluderet i anden national regulering) *Kilde: citeret 18. maj 2003

26 Lægemiddelindustrien: F&U aktiviteter (udgifter) for EU-basered virksomheder anbringes i stigende grad uden for EU % 90% 80% 70% % Andre 50% USA 40% 30% EU 20% 10% 0% Kilde: EFPIA (2000)

27 Lægemiddelindustrien: F&U udgifter og aktivitet er stærkt stigende Biomedicin F&U investeringer (USA, i alt 30 milliarder USD) 45 [milliarder EURO] ,0% 42,4% Præklinisk F&U Klinisk F&U 10 Andre investeringer F&U (farmaceutiske industri) investeringer i Japan, USA og EU 17,4% Kilde: EFPIA (2002) Kilde: PhRMA Annual Membership Survey 2003

28 Hvordan kan vi fremme de 3R er? 1. Generelt Vær realistisk: Acceptere at dyreforsøg ikke fuldstændigt kan erstattes af alternativer Bevar politisk bevågenhed omkring balancen mellem at sikre folkesundhed / miljø / økonomisk vækst og samtidig fremme de tre R er Teknologisk udvikling per se (Naturlig) økonomisk incitament til at fremme de 3R er Invester i globalt samarbejde Involver alle stakeholders Gennemsigtighed og åbenhed i processer og beslutninger Uddannelse, information, træning Udholdenhed med hensyn til de 3R er

29 Hvordan kan vi fremme de 3R er? 2. Forskning til at fremme af de 3R er Mulige emner: Funding Prædiktivitet (prospektiv): Korrelation mellem in silico in vitro dyreforsøg mennesker In silico / in vitro alternativer og non-vivo komplimenterende metoder Computer-baserede metoder Celle-baserede assays HTS Forbedre in vivo assessment Genmodificerede dyr Humane end-points Biomarkører -Omics

30 Hvordan kan vi fremme de 3R er? 3. (International) harmonisering af statistik for anvendelse af forsøgsdyr 4. Internationale databaser 5. Gensidig anerkendelse af data 6. Implementering af Best Regulatory Practice (EPA s godtagelse af in vitro cytotoksikologiske assays for fastsættelse af dosis til in vivo forsøg?) 7. Tidlig klinisk forskning Rationel anvendelse af forsøgsdyr Biomarkører m.v.

31 "We can't solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them." Albert Einstein

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant

Læs mere

Artikel om forsøgsdyr og de 3R'er

Artikel om forsøgsdyr og de 3R'er Artikel om forsøgsdyr og de 3R'er Undervisningsmaterialet er tiltænkt biologiundervisningen i grundskolens 8.-10. klasse, men er i høj grad relevant i tværfaglige forløb. Opgave (før du læser) 1. Lav en

Læs mere

Experimentiel design. Planlægning af forsøg

Experimentiel design. Planlægning af forsøg Experimentiel design Planlægning af forsøg The 3 R s Replacement F.eks. in vitro eksperimenter Refinement F.eks. Anaestesi og smertelindring Reduction Forskningsmål Kontrol over faktorernes indvirken på

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

- men er det farligt for mennesker?

- men er det farligt for mennesker? Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved

Læs mere

Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet

Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet Annette Ekblond, cand.scient ph.d (humanbiolog) Laboratorieleder Kardiologisk Stamcellelaboratorium Kardiologisk Stamcellecenter Hjertecenteret Rigshospitalet

Læs mere

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

Hvad mener industrien om off-label brug og hvorfor? Ved Ida Sofie Jensen, Lif

Hvad mener industrien om off-label brug og hvorfor? Ved Ida Sofie Jensen, Lif Hvad mener industrien om off-label brug og hvorfor? Ved Ida Sofie Jensen, Lif Ida Sofie Jensen Background: University degree in Political Science & Economy Executive Management Programme at INSEAD and

Læs mere

Dansk repræsentant i ESAC, følgegruppe til EU s Forskningscenter vedr. alternativer til dyreforsøg.

Dansk repræsentant i ESAC, følgegruppe til EU s Forskningscenter vedr. alternativer til dyreforsøg. Alternativer til dyreforsøg - de tre R er Med hovedvægt på - REPLACEMENT Min baggrund er cand.scient. i biokemi og PhD i biomedicin. Eksperimentel erfaring med dyreforsøg og in vitro metoder med anvendelse

Læs mere

Hvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC?

Hvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC? Hormonforstyrrende virkning af solfiltret BP-3 i en zebrafiskemodel eller Hvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC? Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense & CeHoS CeHoS

Læs mere

Alternative metoder til dyreforsøg

Alternative metoder til dyreforsøg Alternative metoder til dyreforsøg Introduktionsmateriale til BioForum-konferencen: Alternative metoder til dyreforsøg Landstingssalen, Christiansborg, onsdag d. 4. juni 2003 Alternative metoder til dyreforsøg

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Sofie Christiansen, Ulla Hass, Julie Boberg, Pernille R Jacobsen, Anne Marie Vinggaard, Camilla Taxvig, Mette E Poulsen, Susan

Læs mere

Udvikling af økotoksikologiske testmetoder. Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering

Udvikling af økotoksikologiske testmetoder. Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering Udvikling af økotoksikologiske testmetoder Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering 1 Økotoksikologiske testforslag til bestemmelse af hormonforstyrrende

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier. Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.

Læs mere

Lars Borch Pedersen Hempel. Kemi på det globale marked

Lars Borch Pedersen Hempel. Kemi på det globale marked Lars Borch Pedersen Hempel Kemi på det globale marked Globalt Harmoniseret System Helt eller delvist? HEMPEL A/S, Group HSE-Products Lars Borch Pedersen 12 th November 2008 Agenda Hempel på verdensplan

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU.

Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU. 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieguide Lægemiddeludvikling og regulatorisk farmaci Farmaceutuddannelsen, SDU Karina Søby Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus:Lægemiddeludvikling og

Læs mere

Den lange vej mod sikre lægemidler

Den lange vej mod sikre lægemidler 23 Den lange vej mod sikre lægemidler Belært af tragiske eksempler med bivirkninger af lægemidler er der i dag meget strenge regler for at bringe nye lægemidler på markedet. Det er en af grundene til,

Læs mere

Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv. Miljøprojekt nr. 1534, 2014

Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv. Miljøprojekt nr. 1534, 2014 Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Miljøprojekt nr. 1534, 2014 Titel: Evaluering af sundhedsmæssig eksponering for sukkerstøv Forfatter: Elsa Nielsen Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering

Læs mere

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? Tue Søeborg, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet CEHOS informationsdag 3. oktober 2013 Fra biomonitorering til risikovurdering Eksempel: bisphenol A (BPA) BPA

Læs mere

Personlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17

Personlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17 Personlig Medicin og Bioanalytikeruddannelsen DBIO fagligt forum 14/3-17 Marianne Nielsen, Docent, Ph.D., MSc, Bioanalytikeruddannelsen, Center for Sygepleje og Bioanalyse University College Sjælland Hvad

Læs mere

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Status Aktuelt kommunikeres pensum formelt via www.smh.aau.dk; et dokument pr. modul. Der er imidlertid meget stor diversitet

Læs mere

Dansk Aktiemesse : København : 9. oktober 2012 : Martin Barlebo, Director Group Communications

Dansk Aktiemesse : København : 9. oktober 2012 : Martin Barlebo, Director Group Communications Den førende allergispecialist Etableret i 1923 9 % 5 års CAGR 75 % 5 års CAGR 33 % global markedsandel 2011 Omsætning 2.348 mio. kr. 2011 EBITDA 406 mio. kr. Førende F&U-pipeline, der kan revolutionere

Læs mere

Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling. Hvem bestemmer -?

Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling. Hvem bestemmer -? Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling Hvem bestemmer -? Lægemidler EU: Politisk ønske om rettidig (hurtig) og lige adgang til nye lægemidler til sygdomme med stort behov for ny behandling Ved

Læs mere

Udviklingen i CSR. Transportens Innovationsnetværk. Introduktion til CSR ledelse. Forventninger Krav. Lovgivning

Udviklingen i CSR. Transportens Innovationsnetværk. Introduktion til CSR ledelse. Forventninger Krav. Lovgivning Transportens Innovationsnetværk Introduktion til CSR ledelse 17. juni 2010 Trine Erdal, FORCE Technology Udviklingen i CSR Forventninger Krav 2020 erne 2010 erne 1980 erne 1970 erne 1960 erne 1990 erne

Læs mere

Udvalgte persondataretlige udfordringer og hvordan de kan håndteres. 12. maj 2016

Udvalgte persondataretlige udfordringer og hvordan de kan håndteres. 12. maj 2016 Udvalgte persondataretlige udfordringer og hvordan de kan håndteres 12. maj 2016 Emner 1. mhealth og sociale medier 2. Introduktion hvordan reguleres helbredsoplysninger efter persondataforordningen 3.

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

FIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER

FIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER FIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER FORORD I Amgros har vi en meget vigtig opgave i at skabe bedre beslutningsgrundlag

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt

Læs mere

Socialisering, tilvænning eller træning?

Socialisering, tilvænning eller træning? Tilvænning Socialisering Socialisering, tilvænning eller træning? Træning Dorte Bratbo Sørensen Associate Professor, DVM, PhD Section of Experimental Animal Models Dorte Bratbo Sørensen/ Dyreforsøgstilsynets

Læs mere