Den lange vej mod sikre lægemidler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den lange vej mod sikre lægemidler"

Transkript

1 23 Den lange vej mod sikre lægemidler Belært af tragiske eksempler med bivirkninger af lægemidler er der i dag meget strenge regler for at bringe nye lægemidler på markedet. Det er en af grundene til, at udvikling af nye lægemidler er en meget omstændelig proces, der kan tage mange år og koste milliarder af kr. Af Henning Gjelstrup Kristensen Selv om den almindelige dansker næppe tænker over forskellen på lægemiddelforskning og lægemiddeludvikling, så skelner man inden for branchen mellem disse to områder. I praksis er der selvfølgelig et overlap, men det ligger næsten i begrebet lægemiddelforskning, at det omhandler studier af det ukendte, som kan føre til uventede resultater i form af potentielle lægemiddelkandidater. Lægemiddeludvikling har derimod et veldefineret formål, nemlig at frembringe et brugsfærdigt lægemiddel, som kan sælges på markedet. Det er lægemiddeludviklingen, jeg først og fremmest vil fokusere på i denne artikel. Fortidens synder De regler, der i dag gælder for udvikling og markedsføring af lægemidler, er i det væsentligste opbygget gradvist over en ca. 50-årig periode som respons på undertiden meget skadelige effekter af brugen Udvikling af nye lægemidler er både en langvarig og dyr proces. af lægemidler. Det var først i 1954, at det i Danmark blev lovfæstet, at industriens lægemidler skulle godkendes, før de måtte markedsføres. Man fulgte op på en international udvikling, der startede i USA i 1937, hvor brugen af et opløsningsmiddel (diethylenglykol) i sulfonamid mikstur var årsag til 107 dødsfald. Det førte til en revision af Food and Drugs Foto: Colourbox

2 24 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b T E M A O M Misdannelser som følge af thalidomid. Antal nye lægemidler Antallet af nye lægemidler Figuren viser en opgørelse over det årlige antal nye lægemiddelstoffer, der blev udviklet af virksomheder i Storbritannien og markedsført i årene fra 1960 til Det kraftige fald i begyndelsen af 1960 erne er en effekt af thalidomid-katastofen, som førte til langt større opmærksomhed på lægemidlers sikkerhed i både industrien og hos myndighederne. Antallet af nye lægemidler, som markedsføres over hele verdenen, er fra 1965 til i dag aftaget fra omkring 60 årligt til omkring Ansøgninger til FDA Markedsføringsår Nye lægemiddelstoffer Biologiske/bioteknologiske stoffer År Faldet i kemiske substanser er delvist kompenseret af en vækst i biologiske og bioteknologisk fremstillede lægemidler Foto: Otis Historical Archives National Museum of Health and Medicine Act i 1938, hvor der blev krævet dokumentation for sikkerhed som forudsætning for tilladelse til markedsføring. Udviklingen i Europa blev præget afgørende af thalidomid-katastrofen i årene omkring En mindre tysk lægemiddelproducent markedsførte i 1957 et sovemiddel, som indeholdt et nyt stof kaldet thalidomid. I årene efter blev stoffet lanceret internationalt, ofte i kombination med andre lægemiddelstoffer med bl.a. smertestillende eller febernedsættende virkning. Thalidomid blev i markedsføringen karakteriseret som ugiftigt og uskadeligt. Det var formentlig baseret på undersøgelser, som i det væsentlige bestod i en vurdering af akut giftighed efter en enkelt dosis. Dets kvalmedæmpende egenskaber medførte, at mange gravide kvinder anvendte stoffet tidligt i graviditeten med det resultat, at der i Europa fødtes mange børn med misdannelser. Thalidomid blev trukket ud af markedet i USA blev ikke ramt af thalidomid-katastrofen. I modsætning til de europæiske lande var der i USA krav om, at uskadeligheden af et nyt lægemiddelstof skulle dokumenteres. Derfor trak godkendelsen i langdrag, indtil sammenhængen mellem medfødte misdannelser og thalidomid blev almindelig kendt. Overvågning som ultimativ test En direkte konsekvens af thalidomid-katastofen var, foruden udviklingen af metoder til påvisning af mulig fosterbeskadigende effekt, at lægemiddelmyndighederne i alle lande etablerede systemer og procedurer til vurdering og godkendelse af nye lægemidlers sikkerhed og effekt. En anden konsekvens var erkendelsen af, at de undersøgelser, der ligger forud for ansøgningen om tilladelse til markedsføring, aldrig kan påvise en ukendt risiko, når man ikke har metoder, der vil kunne afsløre risikoen på forhånd. Det bedste man kan gøre er at følge og registrere bivirkninger i tiden efter markedsføring og derigennem vurdere lægemidlets berettigelse. Man kan sige, at denne overvågning er den ultimative test på et lægemiddels sikkerhed. Der er desværre mange eksempler på lægemidler, der er trukket ud af markedet, når indrapporteringen af bivirkninger har vist alvorlige, utilsigtede effekter. Et eksempel så man i Japan i 1960erne i den såkaldte SMON-katastrofe. Her havde brugen af Clioquinol som et antiseptisk tarmmiddel alvorlige bivirkninger, der viste sig som lammelser, blindhed og endda dødsfald. Episoden havde ikke samme direkte effekt i Europa som thalidomid-katastrofen, men understøttede lægemiddelmyndighedernes opmærksomhed på lægemidlers toksiske effekter. Fra laboratorium til mennesker Et helt afgørende øjeblik i processen med at udvikle et lægemiddel er, når der tages beslutning om at afprøve det potentielle lægemiddel i mennesker. Forud for denne beslutning ligger et omfattende forskningsarbejde, som kan være startet år tilbage. Udover en lang proces med at opstille og teste hypoteser ved hjælp af biokemiske metoder og evt. dyreforsøg, omfatter beslutningsgrundlaget også en lang række eksperimenter på dyr for at vurdere lægemiddelstoffets sikkerhed og giftighed. Når lægemidlet afprøves i mennesker foregår det med lægemiddelstoffet i formuleret form, dvs. som et brugsfærdigt lægemiddel som f.eks. tablet, creme, injektionsvæske, plaster mv. Afprøvningen sker selvfølgelig under kontrollerede og veldefinerede betingelser, og opdeles i tre faser. Fase I omfatter administration af lægemidlet til en mindre gruppe, typisk 40-60, raske frivillige med henblik på at opnå viden om optimal dosering, farmakokinetik i menne-

3 25 Antal molekyler 1 LÆGEMIDDEL- REGISTRERING Fase IV Fase III Årsager til at stoppe et projekt KLINISKE STUDIER (human) PRÆKLINISKE STUDIER (laboratorie- og dyremodeller) LÆGEMIDDEL- FORSKNING (idé-fase) Fase II Fase I Hvordan arbejder molekylet i modelstudier Hypotesetestning og karakterisering Simplificeret illustration af lægemiddeludvikling. Figuren angiver, at et stort antal stoffer undersøges i idé-fasen, og at dette antal reduceres kraftigt i især de prækliniske studier af lægemidlets sikkerhed og toksicitet. I bedste fald ender man efter de kliniske undersøgelser med et lægemiddel, der kan godkendes af myndighederne. Årsag til at standse projektet Procent Farmakokinetiske problemer 39 Svigtende effekt 30 Toksikologi 11 Bivirkninger (human) 10 Kommercielle årsager 5 Andet 5 Det sker ofte, at man må opgive udviklingen af et lægemiddel i løbet af den kliniske afprøvning. Det kan der være fl ere årsager til, men den mest almindelige i dag er simpelthen, at lægemidlet ikke viser sig at have den forventede effekt på mennesker. Tidligere var hovedårsagen faktisk knyttet til forskellige problemer med stoffernes optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse i kroppen (samlet kaldet farmakokinetik) jf. ovenstående data fra Ved at inddrage metoder til at studere disse forhold allerede i den tidlige lægemiddelforskning, har man i dag fået mere styr på den side af sagen, så under 10 % af de indstillede udviklingsprojekter i afprøvningsfasen i dag skyldes farmakokinetiske problemer. sker og mulige bivirkninger Fase II studierne omfatter et lidt større antal, typisk , patienter, som eventuelt modtager varierende doser med henblik på at fastsætte den optimale dosering af lægemiddelstoffet. Fase II studierne udføres i form af kontrollerede kliniske forsøg. Formålet er at vurdere, hvor effektivt lægemidlet påvirker den pågældende sygdom og at vurdere de mulige bivirkninger efter længere tids behandling I Fase III studierne sammenlignes det nye lægemiddel med et andet almindelig anvendt lægemiddel mht. klinisk effekt og sikkerhed. Patientgruppen omfatter typisk 1500 til 4000 patienter, men naturligvis i et antal der tager hensyn til den aktuelle sygdom. Ud på markedet Hvis den kliniske afprøvning af det formulerede lægemiddel falder heldigt ud, kan virksomheden søge lægemiddelmyndighederne om tilladelse til markedsføring. I praksis findes der en 4. fase i afprøvningen efter, at lægemidlet er blevet godkendt og markedsført. Denne består i at overvåge lægemidlets sikkerhed under anvendelse af et stort antal patienter. Disse postmarketing studier kan være en betingelse for myndighedernes godkendelse af lægemidlet. Der er flere årsager til at udføre disse studier. Man må sikre sig, at den brede anvendelse af det godkendte lægemiddel fører til resultater mht. sikkerhed og effekt, som svarer til resultaterne af de kliniske undersøgelser i Fase II og III, der nødvendigvis må udføres under mere kontrollerede og standardiserede betingelser. Spørgsmålet om, hvorvidt lægemidlet er virksomt kan kun afgøres på grundlag af den almindelige kliniske anvendelse. Det kan desuden tænkes, at lægemidlet har toksiske effekter eller bivirkninger, der er sjældne eller rammer særlige patientgrupper. Sådanne forhold kan kun vanskeligt afsløres før lægemidlet er kommet i almindelig anvendelse. Et velkendt eksempel på tilbagetrækning af et lægemiddel er Vioxx, et antiinflammatorisk middel (NSAID), som blev godkendt til markedsføring i Det viste sig hurtigt, at lægemidlet i almindelig brug indebar risiko for hjertekar problemer Fra forskning til udvikling Processen med at udvikle et lægemiddel er omfattende, som det gerne skulle fremgå af denne artikel. Men allerede inden udviklingsprocessen går i gang, kan der være investeret en meget stor forskningsindsats i at indkredse det stof, der har potentiale som lægemiddel. Et stof kan komme i forskernes søgelys ad fl ere veje det kan være kliniske observationer af uventede effekter af lægemidler, det kan være litteraturstudier eller det kan være ved systematisk screening af kemiske substanser eller naturprodukter. Efter at et potentielt lægemiddelstof er identifi ceret, følger der et omfattende arbejde med at optimere og karakterisere dette stof. Og der skal fi ndes dyremodeller, som bedst muligt refl ekterer den aktuelle sygdom i mennesker, så man kan undersøge effekterne af de udviklede stoffer. Alt sammen noget, der traditionelt henregnes til lægemiddelforskning, og ikke udvikling. Brugen af cellekulturer og andre laboratoriemetoder til screening af potentielle lægemiddelstoffer er i dag veletableret i den farmaceutiske industri. Der er ingen tvivl om, at denne udvikling har medført større sikkerhed i de efterfølgende beslutninger om afprøvning af stoffer på mennesker og det har samtidig væsentligt reduceret anvendelsen af forsøgsdyr i lægemiddelforskning. Valget af kandidater for lægemiddeludvikling baseres i dag ikke alene på de tidlige studier af lægemiddelstoffets farmakologiske effekt og specifi kke virkning, men også på studier af stoffets optag, fordeling og nedbrydning i kroppen. Dette kan foregå ved hjælp af computersimuleringer eller ved brug af cellekulturer, hvor man kan vurdere stoffernes evne til at gennemtrænge cellemembranerne, og leverpræparater, hvor man vurderer enzymers nedbrydning af stoffet. Beslutningen om at bringe et potentielt lægemiddelstof videre til næste fase, lægemiddeludvikling, beror selvfølgelig også på rent kommercielle hensyn, bl.a. hvorvidt kandidaten for lægemiddeludviklingen kan patenteres. Uden patentering vil det sjældent være forsvarligt at starte den meget omkostningstunge udviklingsproces op, som kan strække sig over mange år og koste milliarder af kroner.

4 26 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b T E M A O M som bl.a. hjerteanfald, hvorfor Vioxx blev trukket ud af markedet i Dette og mange andre eksempler viser, at indberetning og registrering af bivirkninger af markedsførte lægemidler er overordentlig vigtig for lægemiddelsikkerheden. Tablet eller injektionsvæske? Man beslutter relativt tidligt i udviklingsprocessen, i hvilken form lægemidlet skal administreres til patienten dvs. om det skal være f.eks. en tablet, injektionsvæske eller andet. Når det er muligt foretrækker Foto: Colourbox Forskel på børn og voksne Der har i de seneste år været stor opmærksomhed på lægemidler til børn. Det har gennem årtier været praksis at medicinere børn med brøkdele af voksendosis uagtet, at man ved, at især småbørn kan reagere anderledes end voksne på et lægemiddel, fordi organismens biokemiske processer ikke er fuldt udviklet. Det har ført til, at myndigheder over hele verdenen har etableret vejledninger om udvikling af lægemidler til børn og under visse betingelser og uagtet de etiske aspekter krav om klinisk afprøvning på børn. man faste, doserede lægemidler som tabletter eller kapsler, der er beregnet til at sluges, fordi det mest bekvemt for patienten. Men der er mange situationer, hvor lægemiddelstoffets egenskaber eller patientens tilstand kræver en anden måde at give lægemidlet på, f.eks. direkte indføring i blodkredsløbet ved injektion eller lokalbehandling af et øje med øjendråber. Der er en lang række problemstillinger knyttet til formulering af et lægemiddelstof, der skal indgives gennem munden i form af f.eks. en tablet, og derefter optages i blodkredsløbet (se figur). Da optagelsen af lægemiddelstoffet forudsætter, at det opløses i mave-tarm safterne, skal stoffet være passende vandopløseligt. Erfaringerne har vist, at mange stoffer, som i de prækliniske screeningsstudier har vist sig potente, har så lav vandopløselighed, at det ikke er muligt at opnå en acceptabel biotilgængelighed dvs. at få det opløste stof frem til dets virkningssted i den optimale koncentration over en ønsket tid. Der foreligger ingen præcise opgørelser, men der er mange udsagn fra industriens side om, at udviklingsprojekter er opgivet i en tidlig fase, fordi det ikke har været muligt at udvikle en formulering med acceptabel biotilgængelighed. Mængden af aktiv stof i et lægemiddel som f.eks. en tablet udgør i de fleste tilfælde en mindre del af den dosis patienten får tilført. Størstedelen udgøres af en række hjælpestoffer, der tilsættes af flere forskellige årsager; for at optimere lægemidlets stabilitet; for at optimere biotilgængelighed, virkning og virkningsvarighed, for at muliggøre den tekniske fremstilling af lægemidlet, og endelig for at gøre det acceptabelt for patienten. Da mængden af hjælpestoffer i de fleste tilfælde udgør hovedparten af dosis, repræsenterer de derfor en risiko for toksiske og andre effekter. Kravene for sikkerhedsdokumentationen for hjælpestoffer er dermed på samme niveau som selve lægemiddelstoffet. Kvalitetssikring Ifølge Lægemiddelloven skal lægemidler være af høj kvalitet dvs. det skal være sikkert og virksomt i den kliniske anvendelse. Rent teknisk

5 27 Formulering af et lægemiddel Om forfatteren Lægemiddelstof Fysiologiske faktorer Farmakokinetiske egenskaber Specifikke strukturelle træk Opløselighed i fedt (lipofili) Membranpermeabilitet Blodgennemstrømning Andel af lægemiddelstoffet, der bliver absorberet Hastighed hvormed lægemiddelstoffet optages Henning Gjelstrup Kristensen er professor emeritus, Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet Tlf.: Vandig opløselighed Proteinbinding i blodplasma Halveringstid for lægemiddelstoffet i blodplasma Syrestyrkekonstant (pk a ) Proteinbinding i væv Molekylmasse Metabolisering Figuren illustrerer kompleksiteten i at formulere et lægemiddel som en tablet, der skal indtages gennem munden. En lang række faktorer knyttet til lægemiddelstoffets fysiske og kemiske egenskaber spiller sammen med fysiologiske faktorer og såkaldt farmakokinetiske egenskaber ved lægemiddelstoffet. betyder det, at lægemidlets kvalitetsegenskaber skal kunne reproduceres og være i overensstemmelse med de specifikationer, der udarbejdes på grundlag af den farmaceutiske udvikling og data fra de kliniske undersøgelser. Det er praksis, at hver enkelt produktionsenhed underkastes analytisk kontrol for overensstemmelse med specifikationerne, før den kan frigives til forhandling. Mange erfaringer har vist, at der ikke sjældent er en hel produktionsenhed, der må kasseres, fordi den ikke opfylder specifikationerne. Det har gjort Trouble-shooting til en almindelig aktivitet i den farmaceutiske produktion, hvilket formentlig skyldes et utilstrækkeligt udviklingsarbejde. Denne situation er under forandring som resultat af det Quality-bydesign begreb, som gradvist indføres i de farmaceutiske virksomheder. Udviklingen af procesanalytiske teknikker gør det i dag muligt at overvåge fremstillingsprocesser og løbende at foretage korrektioner, således at den tilstræbte kvalitet opnås. Det er en udvikling, som forudsætter en dybtgående forståelse af fremstillingsprocesser og derfor medfører et stærkt øget udviklingsarbejde. Gevinsten er primært reducerede omkostninger. Det er tankevækkende, at det er en udvikling, som andre industrigrene som f.eks. levnedsmiddelindustrien, har taget op for år tilbage; sandsynligvis fordi produktionsomkostninger her er et mere tungtvejende aspekt end for den farmaceutiske industri. En branche i krise? Antallet af nye lægemiddelstoffer, der bringes på markedet, er faldet gennem årerne fra ca. 60 årligt omkring 1965 til stykker i dag og selv meget store medicinalfirmaer har ofte kun få nye stoffer i deres pipeline. Spørgsmålet er, om dette er udtryk for en mere dybtliggende krise i medicinalbranchen, hvor nogle hævder at den farmaceutiske industri arbejder empirisk og er ineffektiv i udviklingen af nye lægemidler eller om det blot er en naturlig konsekvens af myndighedernes øgede krav til lægemidlernes sikkerhed. Begge synspunkter fremføres som forklaring på situationen. I mine øjne har udviklingen af lægemidler siden thalidomidkatastrofen bevæget sig ad de samme baner. Medicinalbranchen arbejder grundlæggende på samme måde i dag som i 1960erne. Udviklingen gennem de sidste ca. 20 år har imidlertid medført en langt større viden om sygdomsmekanismer og en markant udvidelse og sofistikering af arsenalet af metoder og teknikker i såvel forskning som prækliniske studier. Sammen med vor viden om det humane genom og den stigende forståelse af sygdomsmekanismer danner dette måske nøglen til at frembringe sikre lægemidler, der er tilpasset den enkelte patient. Videre læsning: HP Rang (2006): Drug Discovery and Development. Churchill Livingstone Elsevier. J Drews (2003): In quest of tomorrow s medicines. 2nd Edition, Springer.

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Q&A ZEALAND PHARMA 30TH OF MAY 2016 WITH HANNE LETH HILLMAN

Q&A ZEALAND PHARMA 30TH OF MAY 2016 WITH HANNE LETH HILLMAN Transcript Live Q and A Zealand Pharma with, the 30th of May 2016 Denne session starter kl. 15. Hej Hanne, Er du online? Jeps Super...Vi starter om få minutter. :-) Velkommen til IR Hanne Leth Hilmann.

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer.

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer. 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Canidryl, tabletter 0. D.SP.NR 23484 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canidryl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Carprofen 20.0 mg/tablet 50.0 mg/tablet

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Kliniske forsøg. Boksord. Fase 1. Fase 2. Fase 3. Markeds - føring. Fase 4

Kliniske forsøg. Boksord. Fase 1. Fase 2. Fase 3. Markeds - føring. Fase 4 Boksord fra patent til patient Kliniske forsøg Fase 1 Formål At finde frem til den rette dosis og undersøge, om der er nogle uforudsete toksikologiske effekter Fase 2 Formål At afprøve stoffets virkning

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter 26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

12.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 334/7

12.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 334/7 12.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 334/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af suppositorier indeholdende terpenderivater (se bilag I)

Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af suppositorier indeholdende terpenderivater (se bilag I) BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR TILBAGEKALDELSEN ELLER ÆNDRINGERNE AF DE RELEVANTE PUNKTER I PRODUKTRESUMÉET, ETIKETTERINGEN OG INDLÆGSSEDLEN FREMLAGT AF EMA, I BETRAGTNING AF

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Grænser for fødevarer der giver allergi Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Disposition Hvorfor er der brug for grænseværdier? Fødevareallergi

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER 2015 EXECUTIVE SUMMARY I marts og december 2015 gennemførte Bluegarden en undersøgelse med fokus på de største udfordringer inden for løn- og personaleadministration

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 0. D.SP.NR 22642 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Pracetam Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret

Læs mere

2. Stoffets terapeutiske effektivitet, om muligt sammenlignet med den eksisterende standardbehandling, må nøje belyses.

2. Stoffets terapeutiske effektivitet, om muligt sammenlignet med den eksisterende standardbehandling, må nøje belyses. 17 GENNEMPRØVNING AF LÆGEMIDLER Klinisk Lægemiddelvurdering Eigill Hvidberg Revideret august 2000 af Henrik Lublin Når nye lægemidler introduceres til almindeligt brug, dvs. registreres og markedsføres,

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Boksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion

Boksord. Fra patent til patient. Forskning og udvikling. Patentering. Præklinisk udvikling. Formulering. Produktion Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2008R1234 DA 02.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året. Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber

Læs mere

Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg

Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg.

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg. Bløderbehandling Blødersygdom fremtidig forskning og behandling komplekst? Oplæg ved Benny Sørensen, MD, Ph.D., Director of HRU og Associate professor ved Haemostasis Research Unit, Centre for Haemophilia

Læs mere

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 2. januar 2008 Besvarelse af spørgsmål 4 alm. del stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) til

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Det videnskabsetiske Komitésystem

Det videnskabsetiske Komitésystem En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Galieve Cool Mint, oral suspension

PRODUKTRESUMÉ. for. Galieve Cool Mint, oral suspension 12. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Galieve Cool Mint, oral suspension 0. D.SP.NR. 27229 1. LÆGEMIDLETS NAVN Galieve Cool Mint 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis/10 ml indeholder: 500 mg natriumalginat

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold HDBUzz interviewer seniorforskerne fra CHDI, den største

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Creon 25.000, hårde enterokapsler

PRODUKTRESUMÉ. for. Creon 25.000, hårde enterokapsler 24. august 2015 PRODUKTRESUMÉ for Creon 25.000, hårde enterokapsler 0. D.SP.NR 818 1. LÆGEMIDLETS NAVN Creon 25.000 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 kapsel indeholder 300 mg pankreatin svarende

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter:

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter: ARAVA leflunomid Praktisk vejledning til læger specifik sikkerhedsinformation Arava (leflunomid) er et sygdomsmodificerende antirheumatisk middel ( Disease Modifying Antirheumatic Drug, DMARD), der er

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Tandimplantater for livet

Tandimplantater for livet Tandimplantater for livet 2 TANDIMPLANTATER FOR LIVET Som naturlige tænder Tandimplantater er en sikker, pålidelig og veldokumenteret løsning til permanent erstatning af én eller flere manglende tænder.

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg

Stop unødvendige dyreforsøg Stop unødvendige dyreforsøg 1 Debatoplægget er udarbejdet af: Tom Bengtsen, projektleder, dyrlæge Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C tlf. 3328 7000 fax 3325 1460 e-mail: db@dyrenes-beskyttelse.dk

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere